Bilagsrapport. Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport. Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn. BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet"

Transkript

1 Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Bilagsrapport Vejledere: Svend Svendsen, BYG DTU Jørn Toftum, MEK i

2 Forord Nærværende rapport er et 40 points eksamensprojekt udarbejdet fra september 2002 til maj 2003 på BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Nærværende rapport er bilagsrapporten. Der findes desuden en hovedrapport og en cd-rom. Vejledere på projektet var Svend Svendsen fra BYG DTU og Jørn Toftum fra MEK, DTU. Lyngby, d. 15. maj Marianne Hornuff c Helle Rasmussen c ii

3 iii

4 Indholdsfortegnelse FORORD... II INDHOLDSFORTEGNELSE...IV A NOMENKLATUR OG DEFINITIONER... 7 A.1 NOMENKLATUR... 7 A.2 DEFINITIONER... 2 B INDHOLD AF CD-ROM... 5 C BAGGRUND... 6 C.1 GENERENDE REFLEKSER I COMPUTERSKÆRM... 6 C.2 EKSEMPLER PÅ ANVENDTE SOLAFSKÆRMNINGER I DANMARK... 6 C.3 OVERSIGT OVER AVANCEREDE DAGSLYSSYSTEMER DATABLADE...16 METODEAFSNIT D KARAKTERISERING AF SOLAFSKÆRMNINGERNE D.1 SOLAFSKÆRMNINGERNES OPTISKE EGENSKABER D.1.1 Beskrivelse af goniospektrometer D.1.2 Bestemmelse af reflektans og transmittans D.1.3 Ekstrapolation af data D.1.4 Indstilling af goniospektrometer D.2 BEREGNING AF G-VÆRDI OG AFSKÆRMNINGSFAKTORER D.2.1 Bestemmelse af den totale solenergitransmittans D.2.2 Inputdata til WIS D.2.3 Inputdata til ParaSol D.3 KLASSIFICERING AF SOLAFSKÆRMNINGERNE E FORSØG E.1 SOLDIAGRAMMER E.1.1 Soldiagram med træer og modstående bygning E.1.2 Soldiagrammer for hele året samt udvalgte dage E.2 UDSYNET GENNEM SOLAFSKÆRMNINGERNE E.2.1 Referencelokalet E.2.2 Screenen E.2.3 Persiennen E.2.4 Filmen E.2.5 Glaslamellerne E.3 SOLENS BEVÆGELSE I LOKALERNE E.3.1 Referencelokalet E.3.2 Screenen E.3.3 Persiennen E.3.4 Filmen E.3.5 Glaslamellerne E.4 UDVIKLING AF SPØRGESKEMA E.4.1 Spørgsmål om belysningsforhold E.4.2 Andre spørgsmål E.4.3 Personlige spørgsmål iv

5 E.4.4 Oversigt over spørgsmål...54 E.5 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA...56 E.5.1 Dansk udgave...56 E.5.2 Engelsk udgave...57 E.6 SPØRGESKEMA PÅ DANSK...58 E.7 SPØRGESKEMA PÅ ENGELSK...76 E.8 STATISTISK ANALYSE AF SPØRGESKEMAERNE...94 E.8.1 Generel lineær model...94 E.8.2 Ikke-parametrisk test...97 E.8.3 Programkoder til SAS...97 F MÅLINGER F.1 REFLEKTANS F.1.1 Reflektans af overflader i lokalerne F.1.2 Reflektans af jord og sne F.2 DAGSLYSFAKTOR F.3 BELYSNINGSNIVEAU GRUNDET KUNSTIG BELYSNING F.4 MÅLEUDSTYR F.4.1 SD2 sensorer fra Hagner F.4.2 EC1 luxmeter F.5 KALIBRERING AF SENSORER F.6 TEST AF MÅLEFORHOLD F.6.1 Test af stabile måleforhold F.6.2 Betydningen af de ydre omgivelsers variation F.6.3 Betydning af de valgte målehøjder F.6.4 Test af fri horisont RESULTATER G KARAKTERISERING AF SOLAFSKÆRMNINGERNE G.1 SOLAFSKÆRMNINGERNES OPTISKE EGENSKABER G.1.1 Screenen G.1.2 Persiennelamellen G.1.3 Filmen G.1.4 Glaslamellen G.1.5 Fejlkilder og usikkerheder G.2 DEN TOTALE SOLENERGITRANSMITTANS OG AFSKÆRMNINGSFAKTORER G.2.1 Screenen G.2.2 Persiennen G.2.3 Filmen G.2.4 Glaslamellerne G.2.5 Usikkerheder ved beregning af g-værdi og afskærmningsfaktorer for varme og lys 130 G.2.6 Tabel med resultater fra WIS G.3 DAGSLYSFAKTOR G.3.1 Glaslamellerne G.3.2 Dagslysfaktor i målepunkt 1-4 og G.4 LUMINANSMÅLINGER H BESKRIVELSE AF MÅLERESULTATERNE I FORBINDELSE MED FORSØGET H.1 OVERSKYET (VEJRTYPE IV, INDSTILLING: HELT ÅBEN) v

6 H.1.1 Belysningsstyrke i lokalerne H.1.2 Luminansforhold H.1.3 Rumtemperatur og operativ temperatur H.2 SOLSKIN (VEJRTYPE I, INDSTILLING: HELT LUKKET) H.2.1 Belysningsstyrke i lokalerne H.2.2 Luminansforhold H.2.3 Rumtemperatur og operativ temperatur H.3 SOLSKIN (VEJRTYPE I, INDSTILLING: HALVT LUKKET) H.3.1 Belysningsstyrke i lokalerne H.3.2 Luminansforhold H.3.3 Rumtemperatur og operativ temperatur I MÅLERESULTATER I.1 MÅLETIDSPUNKTER I.2 BELYSNINGSSTYRKER FØR OG EFTER FORSØG I.2.1 Figurer af belysningsstyrker før og efter forsøget I.2.2 Tabeller med belysningsstyrker før og efter forsøget I.3 BELYSNINGSSTYRKER UNDER FORSØGET I.3.1 Belysningsstyrker under forsøg d. 17. februar I.3.2 Belysningsstyrker under forsøg d. 18. februar I.3.3 Belysningsstyrker under forsøg d. 19. februar I.3.4 Belysningsstyrker under forsøg d. 20. februar I.3.5 Belysningsstyrker under forsøg d. 21. februar I.3.6 Belysningsstyrker under forsøg d. 24. februar I.3.7 Belysningsstyrker under forsøg d. 25. februar I.3.8 Belysningsstyrker under forsøg d. 26. februar I.4 LUMINANSMÅLINGER UNDER FORSØGET I.4.1 Måleresultater I.4.2 Luminansforhold I.5 RUMTEMPERATUR FØR OG EFTER FORSØG MÅLT MED KVIKSØLVSTERMOMETER I.6 RUMTEMPERATUR UNDER FORSØG MÅLT MED HOBO I.7 UDVENDIG BELYSNINGSSTYRKE OG DEN OPERATIVE TEMPERATUR D. 18. FEBRUAR 182 J ANALYSE AF SPØRGESKEMAERNE J.1 SPØRGSMÅLENE OMKRING BELYSNING J.1.1 Beskrivelse af spørgsmålene omkring belysning J.1.2 Boks-plot for udvalgte spørgsmål omkring belysning J.1.3 Middelværdier og spredning for spørgsmålene omkring belysning J.1.4 Test på spørgsmålene omkring belysning J.2 SPØRGSMÅLENE OMKRING SOLAFSKÆRMNINGER OG UDSYN J.2.1 Middelværdier og spredning for spørgsmålene omkring solafskærmning og udsyn 195 J.2.2 Test på spørgsmålene omkring solafskærmning og udsyn J.3 ANDRE SPØRGSMÅL OMKRING TEMPERATUR OG HELHEDSINDTRYK J.3.1 Beskrivelse af resultaterne fra andre spørgsmål omkring temperatur og helhedsindtryk J.3.2 Middelværdier og spredning for andre spørgsmål omkring temperatur og helhedsindtryk J.3.3 Test på andre spørgsmål omkring temperatur og helhedsindtryk J.4 SAMMENLIGNENDE SPØRGSMÅL vi

7 J.4.1 Middelværdier for sammenlignende spørgsmål J.5 PERSONLIGE SPØRGSMÅL J.5.1 Beskrivelse af personlige spørgsmål J.6 KOMMENTARER FRA SPØRGESKEMAET J.6.1 Belysningsforholdene J.6.2 Solafskærmningerne J.6.3 Andet K BEREGNINGER I DESKTOP RADIANCE K.1 OPBYGNING AF MODEL K.1.1 Modellering af solafskærmningerne K.1.2 Simuleringsparametre K.1.3 Billedkvaliteten K.1.4 Simulering om natten K.2 SAMMENLIGNING AF BEREGNINGSRESULTATER OG MÅLINGER K.3 BEREGNINGER MED MAKSIMAL SOLHØJDE SOM UDGANGSPUNKT K.4 BEREGNINGSRESULTATER I DESKTOP RADIANCE K.4.1 Referencelokalet K.4.2 Persiennen K.4.3 Filmen K.4.4 Glaslamellerne K.5 SAMMENLIGNING AF SOLAFSKÆRMNINGER A Nomenklatur og definitioner A.1 Nomenklatur Symbol Beskrivelse DF Dagslysfaktor [%] E Belysningsstyrke [lux] E flade Belysningsstyrken på en flade [lux] E udv.vertikal Udvendige vertikale belysningsstyrke [lux] F" Reduktionsfaktor [-] F l Afskærmningsfaktor for lys [-] F v Afskærmningsfaktor for varme [-] g-værdi /g Totale solenergitransmittans [-] g c Konvektionsfaktoren i g-værdien [-] g system g-værdi for solafskærmning og vindue [-] g t Varmestrålingsfaktoren i g-værdien [-] g v Ventilationsfaktoren i g-værdien [-] g vindue g-værdi for vindue [-] L Luminans [Cd/m 2 ] p-værdi Signifikansniveau [-] q i Indirekte soltransmittans [-] V λ Øjets følsomhedskurve [-] α Vinkel [ ], [sr] β Vinkel [ ], [sr] vii

8 ε Emittans [-] λ Bølgelængde [nm] ρ Reflektans [-] τ Transmittans [-] Indeks ρ dh e i k nn u v Beskrivelse Reflektans Direkte-hemisfærisk Sol Indenfor Kunstig belysning Normal-normal Udenfor Visuel A.2 Definitioner Begreb Symbol Beskrivelse Absorptans α "Absorptans er et udtryk for hvor stor en del af energien i solstrålingen, der optages og medfører en opvarmning af materialet." [U-003, 2001] Reflektans ρ "Reflektans er et udtryk for hvor stor en del af energien i solstrålingen, der kastes tilbage fra materialets overflade." [U-003, 2001] Transmittans τ "Transmittans er et udtryk for hvor stor en del af energien i solstrålingen, der passerer direkte gennem et materiale." [U-003, 2001] Goniospektrometer Bi-directional reflectance and transmittance function Visuelle spektrum Sol spektrum BRTF Apparat til måling af den rumlige spektralfordeling af flader. Den rumlige og spektrale fordeling af reflektans og transmittans. Den visuelle del af spektret ligger i bølgelængdeområdet nm. [CEN TC 33 WI 175, 2002] Solspektret ligger i bølgelængdeområdet nm 2

9 Begreb Symbol Beskrivelse [CEN TC 33 WI 175, 2002]. Normaliseret transmittans Transmittansen ved en given indfaldsvinkel i forhold til transmittansen ved en indfaldsvinkel ved 0 Lysstrøm φ Den del af energien, der udsendes fra en lyskilde, som giver fornemmelsen af lys. [Dreyer et al, 1967] Måles i lumen (lm) Lysstyrke I Lysstrøm pr. rumvinkelenhed i en bestemt retning: [Dreyer et al, 1967] dφ I = d Ω Måles i candela = lm/sr. Belysningsstyrke E Belysningsstyrken er den indfaldende lysstrøm pr. arealenhed: [Dubois, 2001a] dφ E = da Måles i lux = lm/m 2 Luminans L Lysstyrke pr. m 2 tilsyneladende areal af lysgiver: [Dubois, 2001a] dφ L = da cosθ dω Måles i cd/m 2 = lm/m 2 sr Farvegengivelsesindeks R a Farvegengivelsesindekset angiver en lyskildes evne til at gengive farver korrekt. Skalaen går fra 0-100, hvor 100 er den perfekte farvegengivelse. [DS700, 1997] Dagslysfaktor DF Dagslysfaktoren er forholdet mellem belysningsstyrken i et punkt indendørs (E inde ) delt med den samtidige belysningsstyrke på et vandret plan udenfor (E ude ): E inde DF = 100% E ude Afskærmningsfaktor for varme Afskærmningsfaktor for lys F v F L Forholdet mellem den solenergi, der passerer gennem det afskærmede vindue, og den solenergi der passerer gennem en 2-lags rude med almindeligt glas. [SBI 196, 2000] Forholdet mellem dagslyset, der passerer gennem det afskærmede vindue, og dagslyset der passerer gennem en 2-lags rude med almindeligt glas. [SBI 196, 2000] 3

10 Begreb Symbol Beskrivelse Residualer Residualerne er forskellen mellem den observerede værdi og den estimerede værdi af den tilsvarende observation. [Montgomery, 1997] P-værdi Signifikansniveau H 0 hypotensen Det mindste niveau af signifikans som vil føre til afvisning af H 0 hypotesen. [Montgomery, 1997] Data er signifikante, når H 0 hypotesen bliver afvist. Data er ikke signifikante, når H 0 accepteres. [Montgomery, 1997] Middelværdien i de to populationer tilhører samme fordeling. Solhøjden h s er vinklen i grader mellem retningen i vertikalplanet gennem solen og horisontalplanet. Tidsmeridianens længdegrad "turbidity"-faktor Er vinklen mellem observatoriet i Greenwichs meridianplan og tidszonens midtermeridianplan. I Danmark går tidszonens midtermeridianplan igennem Bornholm, 15 østlig længde, hvilket vil sige at tidsmeridianens længdegrad for Danmarks vedkommende i beregningerne angives til -15. [Svendsen, 1998] Faktor der angiver den "atmosfæriske spredning". En faktor på 1.0 indikerer en ideel klar atmosfære (dvs. en fuldstændig mørk himmel), mens en værdi mindre end 1.0 er fysisk umuligt. Den maksimale "turbidity" faktor er 6.0, hvilket svarer til en meget tåget eller diset forurenet himmel. CIE's standard værdi for en meget klar himmel er 2.0. [DRad Manual, u.å.] 4

11 B Indhold af cd-rom Følgende mapper findes på cd-rom'en: Billeder, som indeholder billeder fra hele projektforløbet o Bygning og lokaler o Målinger o Forsøg o Solafskærmninger o Goniospektrometer Goniospektrometermålinger, som indeholder målefiler, samt filer anvendt i forbindelse med databehandlingen. o Screen o Persienne o Film o Glaslameller o Programmer SAS koder, som indeholder de anvendte SAS koder til den statistiske analyse o Descriptive o GLM o LOGISTIC Spørgeskema, som indeholder besvarelserne fra forsøgspersonerne, samt de anvendte spørgeskemaer o Spørgeskemabesvarelse o Spørgeskemaer på dansk og engelsk for de forskellige vejrtyper g-værdi, som indeholder de anvendte filer til g-værdi beregningerne Målinger o Belysningsstyrker feb. o Kalibrering og mørkestrøm o Kunstig belysning o Temperaturmålinger Der forefindes kun begrænset informationer på cd-rom'en om beregningerne i Desktop Radiance, grundet filernes størrelse. 5

12 C Baggrund C.1 Generende reflekser i computerskærm Figur C.1.a Sammenligning af arealet der kan forårsage generende reflekser i computerskærm i et kontorlandskab og et enkeltmandskontor. Person:, computerskærm:. [Dijk, 2000] På figuren angiver den stiplede linie langs facaden den del af vinduet, der kan føre til generende reflektioner i computerskærmen (indikeret med trekanten forbundet med skærmen). Det ses, at arealet varierer for de to kontortyper, hvor det største findes i kontorlandskabet. Yderligere ses, at i kontorlandskabet er behovet for afskærmning ikke kun umiddelbart nært ved arbejdspladsen. [Dijk, 2000] C.2 Eksempler på anvendte solafskærmninger i Danmark Nedenfor er en liste over forholdsvis nye kontorbygninger i Danmark med en angivelse af de anvendte solafskærmninger samt producenter. Under tabellen er forskellige typer solafskærmninger illustreret. Det bemærkes, at producenterne har givet tilladelse til at gengive billederne taget fra virksomhedernes hjemmesider. Forfatterne tog de resterende fotografier. Det bør bemærkes, at dette ikke skal forstås som en komplet liste over producenter eller solafskærmninger anvendt i Danmark. 6

13 Bygning (sted) Solafskærmningstype Producent Udvendige Unibank (København) Glaslameller og indvendige rullegardiner (dog - ikke på de samme vinduer) Danmarks Radio (København) Lodrette lameller Dasolas Nokia (København) Vandrette lameller Dasolas Politiken (Erritsø) Vandrette lameller Dasolas Haribo Solskærm Dasolas Statoil (København) Vandrette trælameller (cedertræ) og glaslameller Dasolas og Jyllands Markisefabrik Holbergskolen (København) Vandrette trælameller (cedertræ) Dasolas Tiscali (Nordhavn) Lodrette lameller - Kromann Reumert (Nordhavn) Vandrette lameller - Computer Associates (Holte) Markisolet Blendex Novo Nordisk (Kalundborg) Glaslameller - Neurosearch (Ballerup) Vertikale alulameller Blendex IBM (Allerød) Udv. persienne Blendex Danica (Lyngby) Udv. persienne Blendex Tschudi & Eitzen A/S (Gentofte) Markisolet Jyllands Markisefabrik KOE (Kolding) Udhæng Dasolas Indbyggede Roskilde Amtssygehus Integreret persienne Hagen Roskilde Universitets Center Integreret persienne Hagen Indvendige Philips Indvendige rullegardiner - Nykredit Indvendige rullegardiner - NCC hovedkvarter (København) Screen/rullegardin - Figur C.2.a Eksempler på anvendte solafskærmninger i kontorbyggeri. Udvendig screen Blendex Udvendig screen Acrimo 7

14 Lodrette lameller Danmarks Radio, København Dasolas Markisolet Computer Associates, Holte Blendex Vandrette alulameller Neurosearch, Ballerup Blendex Vandrette glaslameller (Tuborg Havn) Udvendig persienne IBM, Allerød Blendex Udvendig persienne DANICA, Lyngby Blendex 8

15 Udhæng KOE, Kolding Dasolas Indbygget persienne Mogens Rasmussen Indbygget persienne Roskilde Amtssygehus, Roskilde Hagen Indvendig screen Mogens Rasmussen Indvendig screen Arcimo Indvendig persienne Mogens Rasmussen 9

16 Indvendig justerbar film Sun-Flex Indvendig justerbar film Sun-Flex C.3 Oversigt over avancerede dagslyssystemer I det følgende er gengivet en oversigt over avancerede dagslyssystemer. Det enkelte systems primære funktion er illustreret, ligesom det er angivet, hvilket klima systemet er egnet til, samt hvorledes systemet kan indgå i bygningskonstruktionen. Endeligt beskrives solafskærmningernes evne udfra følgende kriterier: Beskyttelse mod blænding, udsyn, evne til at lede lys ind i den bagerste del af et lokale, belysnings ensartethed, besparelses potentiale mht. kunstig belysning. I oversigten er det ligeledes angivet om produktet findes på markedet eller om det er under udvikling. Det bemærkes, at "(D)" står for at det afhænger af den specifikke brug af systemet. Oversigten er taget direkte fra [Kischkoweit-Lopin, 2002] og [IEA 21, 2000] og for yderligere oplysninger henvises hertil. 10

17 Figur C.3.a Solafskærmninger der primært udnytter diffust himmellys. (Solafskærmninger der blokere for direkte sollys, men som er transparente for diffust himmellys). 11

18 Figur C.3.b Solafskærmninger der primært udnytter direkte sollys. (Solafskærmninger der diffusere direkte sollys eller ledere direkte sollys til loftet eller over øjenhøjde). 12

19 Figur C.3.c Diffust lys guidende systemer. (Systemer der særligt udnytter at himlen nær zenith er mere lys end nær horisonten). 13

20 Figur C.3.d Direkte lys guidende systemer. Figur C.3.e Spredende systemer. 14

21 Figur C.3.f Lys transporterende systemer. (Systemer der ledere lyset over længere afstande). 15

22 Datablade 16

23 Screen Producent: Acrimo Solafskærmning A/S Akacievej Hedehusene Screenen er et udvendigt rullegardin, som består af PVC-belagte glasfibertråde, der er vævet i et tæt mønster. Spektrale egenskaber dh Solreflektans, inderside ρ = 0,35 e, inderside ρ = 0,26 dh e, yderside dh v, inderside dh v, yderside Solreflektans, yderside Visuel reflektans, inderside ρ = 0,40 Visuel reflektans, yderside ρ = 0,29 dh Soltransmittans τ e (0 ) = 0,053 dh Visuel transmittans τ v (0 ) = 0,055 Absorptans α = 0,69 Screenen er diffust reflekterende og direkte transmitterende. Belysningsmæssige egenskaber Dagslysfaktorens variation Mål Stort vindue: Lille vindue: 134 x 132 cm 58 x 129 cm ind i lokalet Dugfarve: s0801 (grålig) Helt nede DF = > 1% 2/3 nede DF = 5-1% Reduktion af himmelluminansen Helt nede 2/3 nede 90 % 88 % Afskærmningsfaktor for lys F l = 0,05 Farvegengivelsesindeks 1 R a = - Termiske egenskaber Den totale Klassificering solenergitransmittans g reference = 0,06 Energibehov E = 240 kwh/m 2 år Klasse A Direkte transmitteret solenergi τ e,reference = 0,03 Blænding generelt God Reflekser i Indirekte transmitteret computerskærm Dårlig solenergi q i,reference = 0,03 Privathed Dårlig Visuel kontakt til Afskærmningsfaktor for omgivelserne God varme F v,refence = 0,10 Den totale solenergitransmittans g Meget god Indirekte transmitteret solenergi q i God Direkte transmitteret solenergi τ e God Samlet vurdering: Når screenen er helt lukket skaber den gode visuelle og termiske forhold, det er dog nødvendigt at supplere med kunstlys. Udsynet er derimod begrænset. Bemærkninger: 1 Da goniospektrometermålingerne ikke var komplette kendes farvegengivelsesindekset ikke. Klassificeringen foretages på baggrund af [CEN TC 33 WI 175, 2002], når screenen er helt lukket. 17

24 Persienne Producent: Mogens Rasmussen A/S Østergade Middelfart Persiennen er til udvendig montage, og består af ovnlakeret aluminiums lameller med en bundliste af ekstruderet, naturanodiseret aluminium. Spektrale egenskaber dh Solreflektans, yderside ρ = 0,31 e, yderside dh Visuel reflektans, yderside ρ v, yderside = 0,35 Absorptans α = 0,69 Bemærkninger: Persiennen er delvist diffus og spejlende reflekterende. Belysningsmæssige egenskaber Dagslysfaktorens variation ind i lokalet 85 DF = > 1% Mål Bredde x højde 205 x 144 cm 45 DF = > 1% Lamelfarve: 7040 (alu-metallic) Reduktion af himmelluminansen 85 = 98 % 45 = 58 % Afskærmningsfaktor for lys 85 F l,90 = 0,00 45 F l,45 = 0,23 Farvegengivelsesindeks 1 R a = - Termiske egenskaber Den totale Klassificering solenergitransmittans Energibehov E = 236 kwh/m 2 år 85 g 85 = 0,03 Klasse A 45 g 45 = 0,15 Blænding generelt Dårlig - Meget god Direkte transmitteret Reflekser i solenergi computerskærm Uegnet - Meget god 85 τ e,85 = 0,0 Privathed Dårlig - Meget god 45 τ e,45 = 0,12 Visuel kontakt til Indirekte transmitteret omgivelserne God - Uegnet solenergi Den totale 85 q i,85 = 0,03 solenergitransmittans God - Meget god 45 q i,45 = 0,03 Indirekte Afskærmningsfaktor for transmitteret varme solenergi Meget god 85 F v,85 = 0,05 Direkte transmitteret 45 F v,45 = 0,27 solenergi Dårlig- Meget god Samlet vurdering: Persiennen skaber gode visuelle og termiske forhold ved alle indstillinger. Udsynet er dog ringe. Bemærkninger: Klassificeringen foretages på baggrund af [CEN TC 33 WI 175, 2002], og angives ved lamelhældninger på hhv

25 Filmen Producent: Sun-Flex Teknik ApS Staktoften Vedbæk Filmen er et indvendigt rullegardin, som består af to lag polyesterfolie med en mellemliggende slid- og korrosionsbeskyttet metallisering. Spektrale egenskaber dh Solreflektans, inderside ρ = 0,36 e, inderside ρ = 0,44 dh e, yderside dh v, inderside dh v, yderside Solreflektans, yderside Visuel reflektans, inderside ρ = 0,14 Visuel reflektans, yderside ρ = 0,30 dh Soltransmittans τ e (0 ) = 0,089 dh Visuel transmittans τ v (0 ) = 0,056 Absorptans α = 0,47 Bemærkninger: Filmen er spejlende reflekterende og direkte transmitterende. 19 Mål Stort vindue: Lille vindue: 134 x 132 cm 58 x 129 cm Belysningsmæssige egenskaber Dagslysfaktorens variation Farve: BG6 (mørk blå) ind i lokalet Helt nede DF = >1% 2/3 nede DF = 8-1% Reduktion af himmelluminansen Helt nede 2/3 nede = = 98% 100% Afskærmningsfaktor for lys F l = 0,04 Farvegengivelsesindeks R a = 81 Termiske egenskaber Den totale Klassificering solenergitransmittans g reference = 0,31 Energibehov E = 283 kwh/m 2 år Klasse B Direkte transmitteret Blænding generelt Dårlig solenergi τ e,reference = 0,06 Reflekser i computerskærm Dårlig Indirekte transmitteret Privathed Dårlig solenergi q i,reference = 0,25 Visuel kontakt til omgivelserne God Afskærmningsfaktor for Den totale varme F v,refence = 0,55 solenergitransmittans g Dårlig Indirekte transmitteret solenergi q i Meget dårlig Direkte transmitteret solenergi τ e Middel Samlet vurdering: Filmen er ikke god til at skabe visuel og termisk komfort. Udsynet er til gengæld godt. Bemærkninger: Klassificeringen foretages på baggrund af [CEN TC 33 WI 175, 2002]

26 Glaslameller Producent: DSG Industri A/S Langkær Haderslev Glaslamellerne er til udvendig montage på stativ af aluminium. Glasset er hærdet grønt glas med silketryk. Det bemærkes, at stativet er produceret af BYG DTU's værksted. Spektrale egenskaber dh Solreflektans, inderside ρ = 0,051 e, inderside dh Solreflektans, yderside ρ e, yderside = 0,045 dh Visuel reflektans, inderside ρ v, inderside = 0,059 dh Visuel reflektans, yderside ρ v, yderside = 0,049 dh Soltransmittans τ e (0 ) = 0,26 dh Visuel transmittans τ v (0 ) = 0,43 Absorptans α = 0,70 Bemærkninger: Glaslamellerne er spejlende reflekterende og direkte transmitterende. Mål Belysningsmæssige egenskaber Bredde x længde 300 x 2918 cm Dagslysfaktoren Prikmønster: color dekor DF = 7-1% RAL DF = 6-1% Reduktion af himmelluminansen 88 = 38 % 45 = 35 % Afskærmningsfaktor for lys 88 F l,88 = 0,36 45 F l,45 = 0,47 Farvegengivelsesindeks 1 R a = 86 Termiske egenskaber Den totale Klassificering solenergitransmittans Energibehov E = 268 kwh/m 2 år 88 g 85 = 0,16 Klasse B 45 g 45 = 0,25 Blænding generelt Uegnet Direkte transmitteret Reflekser i solenergi computerskærm Uegnet 88 τ e, 85 = 0,12 Privathed Uegnet 45 τ e,45 = 0,21 Visuel kontakt til Indirekte transmitteret omgivelserne Meget god solenergi Den totale 88 q i,85 = 0,04 solenergitransmittans g Middel - God 45 q i,45 = 0,04 Indirekte Afskærmningsfaktor for transmitteret q i Meget god varme solenergi 88 F v,85 = 0,29 Direkte transmitteret 45 F v,45 = 0,44 solenergi τ e Uegnet Samlet vurdering: Glaslamellerne skaber gode termiske forhold, men kræver yderligere afskærmning for at opnå gode visuelle forhold. Udsynet gennem glaslamellerne er godt. Bemærkninger: Klassificeringen foretages på baggrund af [CEN TC 33 WI 175, 2002], og angives ved lamelhældninger på hhv

27 Metodeafsnit D Karakterisering af solafskærmningerne D.1 Solafskærmningernes optiske egenskaber I dette bilag vil de spektrale målinger af solafskærmningerne, som blev foretaget med goniospektrometeret blive beskrevet i detaljer. Først beskrives, hvorledes goniospektrometeret er opbygget og fungerer, hvorefter det beskrives, hvorledes reflektansen og transmittansen af en måleprøve bestemmes (herunder også hvorledes dataene ekstrapoleres). Afslutningsvist beskrives, hvorledes goniospektrometeret blev indstillet til at gennemføre de enkelte målinger. Samtlige datafiler er gengivet på den vedlagte cd-rom, og dokumentet "filhåndtering goniospektrometermålinger" giver en beskrivelse af filhåndteringen. D.1.1 Beskrivelse af goniospektrometer Her vil kort blive beskrevet, hvorledes goniospektrometeret er opbygget og fungerer. For en detaljeret beskrivelse af goniospektrometeret henvises til [Rosenfeld, 2003a]. Et goniospektrometer måler den rumlige og spektrale fordeling af reflektans og transmittans, den såkaldte BRTF (Bi-directional transmission or reflection function), for en given måleprøve. Goniospektrometeret består af en lyskilde, en justerbar holder til måleprøven, et goniometer, et system til opsamling af lys (detektor) samt en optisk spektral analysator. I nedenstående figur ses et billede af goniospektrometeret. Detektor Goniometerarm Lyskilde Optiske fibre Måleprøve eller spejl Figur D.1.a Goniospektrometer sat op til at måle reflektans. 21

28 Systemet til opsamling af lyset består af et parabolsk spejl, der fokuserer lyset inden for ± 0,5, således at det rammer enden af et optisk fiberbundt. Det optiske fiberbundt er forbundet til to hurtigt scannende spektrometre, som opsamler spektralfordelingen. Spektrometerne opsamler lys i bølgelængdeområdet 300 nm nm. Placeringen af systemet til opsamling af lyset defineres ud fra vinklerne α og β, som vist i nedenstående figur. y z x y z x Figur D.1.b Koordinatsystem for goniospektrometeret. [Rosenfeld, 2003a] Vinklen α beskriver positionen af lysopsamlersystemet langs goniometerarmen i x-aksen, hvor α lig 90 svarer til at systemet er placeret i y-z planet. Vinklen β beskriver rotationen af systemet omkring x-aksen, dvs. svarende til at goniometerarmen bevæges lodret op og ned, hvor β lig 90 svarer til at goniometerarmen er vandret. Ved reflektansmålinger placeres lyskilden mellem goniometerarmen og måleprøven, for således at undgå, at goniometerarmen skygger for lyskilden. Placering af lyskilden ved reflektansmålinger ses i figur d.1.a. Det var ikke muligt at placere lyskilden i (90, 90 ), idet detektorhoved sad netop der. Lyskilden blev derfor placeret i (α, β) = (63, 90 ), og for at Måleprøve opnå, at lyskilden blev spejlet direkte ind i detektorhoved ved (90, 90 ) var det nødvendigt at dreje måleprøven 18. Se figur d.1.c. Placeringen af lyskilden mellem goniometerarmen og Figur D.1.c Placering af lyskilde og måleprøve. måleprøven gjorde desuden, at detektorens placering var begrænset, således at den største hhv. mindst mulige vinkel var 115 og 65 for både α og β. Ved transmittansmålinger placeres lyskilden 3 meter bag måleprøven parallelt og centreret omkring z-aksen, som det ses på figur d.1.d. 22

29 Detektor Goniometerarm Optiske fibre Lyskilde Måleprøve eller spejl Figur D.1.d Goniospektrometer sat op til at måle transmittans. Ved både reflektans- og transmittansmålingerne foretages der et sæt af målinger for hver solafskærmning. Princippet er, at der for hver måling af prøven (solafskærmningen) foretages et scan af referencen både før og efter prøven. Ved reflektansmålinger er referencen et spejl med en kendt spektralfordeling, og ved transmittansmålingerne er referencen lyskilden. For reflektansmålingerne er rækkefølgen således: Spejl - måleprøve - spejl. Dette gentages så for hhv. yder- og indersiden af måleprøven. Ved transmittansmålingerne er rækkefølgen: Lyskilde - prøve - lyskilde. Ud fra denne serie af målinger kan reflektansen og transmittansen af solafskærmningen bestemmes som beskrevet nedenfor. D.1.2 Bestemmelse af reflektans og transmittans Måleprøvens spektrale emittans (ε (λ)) fås ved at integrere det opsamlede signal over de rumlige koordinater. Der multipliseres med sinα, for at projektere emittansen ind på fladen: ( λ) α β ε = sinα dα dβ Ligning D.1.a Programmet "emittans.exe" anvendes til at udføre disse beregninger. Programmet tager højde for, at måleprøven er drejet 18, samt at det område, som detektoren ser, varierer i størrelse og form (fra cirkel ved (90, 90 ) til ellipse ved vinkler afvigende fra (90, 90 ), se afsnit D.1.4). Af emittansen fås den spektrale reflektans (ρ prøve (λ)) og -transmittans (τ prøve (λ)) for solafskærmningerne ved at dividere det målte signal for solafskærmningen (ε prøve (λ)) med reference signalet (ε spejl (λ)/ρ spejl (λ) for reflektans og ε lyskilde (λ) for transmittans) ved den givne bølgelængde. 23

30 ρ τ ( λ) prøve = ( λ) prøve = ε ε ε spejl prøve ( λ) ( λ) /ρ ( λ) ε prøve lyskilde ( λ) ( λ) spejl Ligning D.1.b Den direkte-hemisfæriske solreflektans og -transmittans ( ρ dh e og dh τ e ) fås ved at summere over de målte bølgelængder vægtet med solens spektralfordeling plus et estimat for resten af emittansen i solspektret. Estimatet består af reflektansen eller transmittansen ved 2100 nm multipliceret med resten af emittansen i solspektret, som det ses i nedenstående ligninger. ρ τ dh e dh e 2100nm 2100nm ( λ) ε( λ) + ρ( 2100) 1 ε(λ) = ρ 300nm 2100nm 300nm 2100nm ( λ) ε( λ) + τ( 2100) 1 ε(λ) = τ 300nm 300nm Ligning D.1.c Tilsvarende fås den visuelle reflektans og -transmittans ved at vægte med øjets følsomhedskurve og standardlyskilden D65 (V(λ) D65(λ)) i stedet for solens spektralfordeling. ρ τ dh v dh v 780nm = ρ 300nm 2100nm = τ 300nm ( λ) V( λ) D65( λ) ( λ) V ( λ) D65( λ) Ligning D.1.d Såfremt det ikke var muligt at måle hele signalet, pga. begrænsninger i opsætningen var det nødvendigt at estimere dele af de direkte-hemisfæriske reflektanser og -transmittanser. Afhængig af egenskaberne for solafskærmningen blev dette gjort på forskellige måder. I det nedenstående vil blive beskrevet de to estimationer, som blev anvendt. D.1.3 Ekstrapolation af data Nedenstående er vist det MatCad regneark, som blev anvendt til ekstrapolationen af måledataene for screenen og persiennen. Det bemærkes, at der ved estimationen af reflektansen for screenen blev anvendt en Gauss-funktion, mens der for persiennen blev anvendt en ret linie. MatCad regnearket er udarbejdet af Jean Rosenfeld, og er derfor ikke oversat til dansk. Enkelte steder står der kommentarer på dansk, som er skrevet af forfatterne til rapporten. Som eksempel er anvendt ekstrapolationen for sol reflektansen på ydersiden af persiennelamellen samt sol reflektansen på indersiden af screenen. 24

31 Extrapolation for symmetrical rectangular grid case, assuming cylindrical symmetry In this sheet, the case is treated that the spatial distribution of an optical property has cylindrical symmetry, or at least that this is true at large θ, over which the extrapolation is made. The axis of symmetry is at α = β = 90. For simplicity, we assume that the scan was symmetric about the axis of symmetry and (by a linear transposition in the actual values of α or β if necessary), can be written as covering a rectangular grid over the ranges 90 ± α, 90 ± β around α = β = 90. If the original data did not provide this, the missing parts are best filled in by suitable duplication of measured regions, using symmetry (e.g. the value at α = 90 +α', β = 90 + β' equals the value at α = 90 - α', β = 90 -β'). However, the measured (partial) hemispherical optical property would also need to be adjusted for these additional "measured" data. That is not discussed in this sheet. In the sheet, input data that can be edited is highlighted in yellow. Change the numerical values, but not the units, as required. Input α and β: (Det interval, som er målt med goniospektrometeret. I dette tilfælde, var dataene ikke symmetriske omkring (90,90), hvorfor nogle data blev duplikeret, således at toppunktet blev symmetriaksen). α := 34 deg β := 25 deg π π α min := α β 2 min := 2 β We set the axis of a polar co-ordinate system (θ, φ) so that θ = 0 at α = β = 90. The extrapolation procedure assumes that for large ϑ the optical property in question is cylindrically symmetric, i.e. it depends on θ but not on φ. The equations connecting (α, β) to (θ, φ) are cosθ = sinα.sinβ (1) cosφ = cosα/sinθ (2) Because of the assumed symmetry of the scan parameters we only need to consider one quadrant. We choose the one containing αmin and βmin. The maximum value of θ for which at least part of the circle at θ is within the rectangular grid is given by the value of θ at the corner (αmin, βmin) i.e. by θmax ( ( ) sin( β min )) θ max := acos sin α min The minimum value of θ for which all values of φ are inside the rectangular grid is θmin, θ min := min( α, β) 25

32 På nedenstående figur ses θ max og θ min. θ max θ min Figur D.1.e Udsnit af måleprøve. Det hvide område repræsentere det område, hvor reflektansen er blevet målt. I figuren repræsenterer det hvide kvadrat det område, hvor reflektansen er blevet målt. Den inderste cirkel repræsenterer den størst mulige cirkel, hvor alle punkter indenfor er blevet målt (θ min ). Den yderste cirkel repræsenterer den cirkel, hvorpå de yderste punkter er blevet målt (θ max ). De skraverede områder er den del inden for den yderste cirkel, som ikke er blevet målt i goniospektrometeret. The first step is to calculate, for a given circle θ what part is included in the rectangular grid. For a given θ, the upper limit of φ covered by the grid is given by setting β = βmin in equation (1), and substituting for α in equation (2), subject to the constraint that If θ βmin, φmax = 90 The lower limit is given by equation (2) with α = αmin, subject to the constraint that If θ αmin, φmin = 0 The limits θmin and θmax are taken into account when calculating the fraction of the circle covered by the data. φ max θ ( ) := if θ π 2 π β min,, acos 2 ( ) 2 cos θ ( ) sin( β min ) sin β min sin θ ( ) 2 φ min θ ( ) := if θ π α 2 min, 0, acos ( ) cos α min ( ) sin θ The fraction of the circle θ included in the rectangular scan is therefore given by the function range(θ), which takes into account the factor 4 as there are 4 quadrants, as well as the limits θmin and θmax. (range(θ) svarer således til det hvide kvadrat på figur d.1.e.) 26

33 range θ ( ) := if θ θ min φ max ( θ) 2, 1, if θ θ max, 0, π φ min ( θ) 1 dφ The fraction not covered is given by fra(θ). This is the part to be included in the extrapolation (fra(θ) svarer til de skraverede områder på figur d.1.e.). ( ) := 1 range( θ) fra θ Next we need to define the function that extrapolates the measured data. Any type of function can be used, the only restriction is that it must be a function of θ only. Here we give two examples. When fitting the data in the Excel sheet containing the output of AXUM_NEW.exe, it should be remembered that the values of the optical property at given α, β are expressed in terms of units per ω sr, where ω is the solid angle defined by the resolution of the detector head (half angle 0.5 ). The solid angle is given by 0.5 deg ω := 2π sin( θ) dθ ω deg Example of a linear extrapolation = sr As an example, we choose a linear extrapolation, starting at θ1, where the value of the optical property is R per ω sr, to θ0, beyond which the value of the optical property is 0. In finding the optimal straight line, θ1 must be chosen so that there are enough data points for θ θ1 to get a good estimate of the best fit. As the extrapolation only covers values of θ greater than θmin, setting θ1 = θmin to obtain the best fit straight line through the data for θ > θmin is probably the optimal choice. However, this is not essential, a value of θ0 < θmin can be chosen, as the equations given below allow for this. In this example, for a scan with α = β = 25 (i.e. θmin = 25 ), we used the data for θ 25 to fit the line. Input the extrapolation function and its parameters: (De indsatte værdier findes i filen blisax.exl på den vedlagte cd-rom) θ0 := deg R := θ1 := 25 deg R = ω ( ) := if θ1 θ F θ ( ) θ0, R θ0 θ, 0 θ0 θ1 The estimated contribution from parts of the hemisphere not covered in the scan is Z 27

34 π 2 Z:= 2 π sin( θ) F( θ) fra( θ) dθ Z = θ min The part covered by the scan gave a (partial) hemispherical optical property of R m, in this case The corrected value is therefore R h, R m := R h := R m + Z R h = Example of a Gaussian profile Suppose that the profile of the spatial distribution is well fitted by a Gaussian function (Input-værdierne er fundet i excelregnearket rinsax.exl) ( ) R exp a G θ, R, a ( ) := θ R := a := ω π 2 where R is the value of the optical property at θ = 0, (corrected for the detector resolution ω) and a is the parameter that determines the width of the profile. The parameter a as defined above is used here since it is more convenient to determine the fit in the Excel sheet using θ in degrees. The factor (180/π)2 converts it to the value with θ in radians, as required here. For the parameter values chosen here, the total hemispherical optical property would be given by π 2 z:= 2 π 0 sin( θ) G( θ, R, a) dθ z = For a partial rectangular scan with α and β set as above, the missing part of the hemispherical optical property is Echo of scan ranges set at the top of the sheet: α = 34deg β = 25deg π 2 zz:= 2 π sin( θ) G( θ, R, a) fra( θ) dθ zz = θ min The ratio is zz = z In fact, in this case we don't even need R, since it cancels in the ratio, i.e. we can use the relative values to fit the data to the Gaussian. We can simply take the measured (partial) 28

35 hemispherical quantity, say Rm, and find the total, Rh, from the equation below. For example, if the measured value was , with the parameter a given above 1 R m := R h := R m R h = zz 1 z I regnearket er R m multipliceret med 1,1455, hvilket skyldes, som nævnt tidligere, at målingen af screenen ikke var symmetrisk omkring (90,90), og derfor blev nogle af måledataene duplikeret. Den duplikerede del udgør 14,55 %, hvorfor dette multipliceres på det faktiske målte resultat. D.1.4 Indstilling af goniospektrometer Der blev foretaget måling af reflektansen på både yder- og inderside af screenen og glaslamellen. Hvor ydersiden betegner den side, som vender mod ude, og indersiden betegner den side, som vender mod lokalet. Persiennelamellen var ens på yder- og inderside, hvorfor der kun blev foretaget en måling på ydersiden. Der blev ikke foretaget nogen målinger på metalfolien, idet der allerede forelå målinger på denne. Reflektansmålinger Hver af solafskærmninger krævede en ny indstilling af goniospektrometeret, idet de var forskellige. I nedenstående tabel ses indstillingerne for reflektansmålingerne. Reflektans Screen Glaslamel Persiennelamel Reference Screen Reference Lamel Reference Lamel Indfaldsvinkel Lyskilde 12 V 12 V 12 V 12 V 12 V 12 V 7,46 A 7,46 A 7,46 A 7,46 A 7,46 A 7,46 A Åbning af detektor 32 mm 32 mm 33 mm 33 mm 26 mm 26 mm Kanal 1, "gain" Kanal 2, "gain" Rektangulært scan 85<α<95 α =1 85<β<95 β=1 65<α<115 α =2 65<β<115 β=2 85<α<95 α =1 85<β<95 β=1 81<α<101 α =1 80<β<100 β=1 Tabel D.1.a Indstillinger for reflektansmålinger med goniospektrometeret. 85<α<95 α =1 85<β<95 β=1 65<α<115 α =2 65<β<115 β=2 Som beskrevet i bilag D.1.1 var det nødvendigt at dreje solafskærmningen 18, pga. opstillingen af goniospektrometeret. Den anvendte lyskilde var en tungsten halogen lampe, som blev indstillet til 12 V jævnstrøm. Lyskilden varierede ± 1,5 % i intensitet gennem forsøgene, og var således stabil under målingerne. For hver solafskærmning blev åbningen indtil detektoren indstillet. Ved et lille signal blev åbningen øget og ved et stort signal blev den mindsket. Selve åbningens diameter havde 29

36 udelukkende indflydelse på størrelsen af det område, som detektoren så. Det skyldes, at lyset, som rammer det parabolske spejl indenfor ± 0,5 bliver transmitteret til det optiske fiberbundt. I den anvendte opstilling var afstanden mellem lyskilden og måleprøven 0,9 m, og ved en åbning indtil detektoren på 32 mm, var området, som detektoren så af måleprøven, en cirkel med en diameter på 48 mm (32 mm mm). Ved positioner af detektorhoved afvigende fra (90, 90 ) var området, som detektoren så, en ellipse. Se [Rosenfeld, 2003a] for yderligere forklaring. For screenen blev åbningen sat til 32 mm, pga. at signalet ved en mindre åbning var meget svagt. Selve området, som detektoren så havde ikke større betydning, idet screenen havde en jævn overflade. For glaslamellen blev åbningen sat til 33 mm, svarende til at detektoren så en cirkel med diameteren 49 mm. Dette område blev skønnet til at være repræsentativt for prikmønsteret på glaslamellerne. Åbningen for persiennelamellen blev sat til 26 mm, idet lamellen kun var 80 mm bred, og ved α og β afvigende meget fra (90, 90 ) skulle området, som detektorhoved så, stadig være inden for lamellen. De to kanaler til opsamling af spektralfordelingen blev indstillet således, at signalet ikke blev overmættet. Dette blev gjort ved at justere det såkaldte "gain", svarende til den faktor, som signalet efterfølgende skulle multipliseres med. Der blev valgt at udføre et rektangulært scan 1 for alle måleprøverne. Vinklerne α og β blev valgt ud fra, at det var ønskeligt, at opsamle så meget af signalet som muligt. Ved f.eks. glaslamellen sås, at ved α omkring ± 20 fra 90 og udefter, var der ikke noget signal, og det var således ikke nødvendigt at fortsætte ud til større vinkler. Ved screenen og persiennelamellen blev α og β begrænset af opstillingen. Ved store scan blev der valgt en skridtstørrelse på 2, idet målingen ellers ville tage uforholdsmæssig lang tid (optil 7 timer for et enkelt scan). Ved et mindre scanningsområde blev valgt en skridtstørrelse på 1. Transmittansmålinger Ved transmittansmålingerne skulle goniospektrometeret igen indstilles for hver enkelt måling. I nedenstående tabel ses indstillingerne for transmittansmålingerne. 1 Med det givne udstyr var det muligt enten at udføre et rektangulært scan eller et cirkulært scan. 30

37 Transmittans Screen Glaslamel Reference Screen Reference Lamel Indfaldsvinkler 0 0, 30, 45, 0, 30, 45, 0 55, 60, 70 55, 60, 70 Lyskilde 24 V 24 V 24 V 24 V 11,18 A 11,18 A 11,18 A 11,18 A Åbning af detektoren 13 mm 13 mm 18 mm 18 mm Kanal 1, "gain" Kanal 2, "gain" Rektangulært scan 85<α<95 α =1 85<β<95 β=1 85<α<95 α =1 85<β<95 β=1 86<α<94 α =1 86<β<94 β=1 Tabel D.1.b Indstillinger for transmittansmålingerne med goniospektrometeret. 86<α<94 α =1 86<β<94 β=1 Ifølge [CEN TC 33 WI 175, 2002] skal transmittansmålinger foretages ved indfaldsvinkler på 0, 30, 45, 60. Det blev dog valgt yderligere at måle ved indfaldsvinkler på 55 og 70, idet transmittansen især ved store indfaldsvinkler ændres. Lyskilden, som blev anvendt til transmittansmålingerne var ligeledes en tungsten halogen pære, som blev indstillet til 24 V ved en strømstyrke på 11 A. Lyskilden varierede ± 0,5% i intensitet gennem forsøgene, og var således stabil. Ved transmittansmålingen af screenen blev åbningen sat til 13 mm, men den blev sat til 18 mm ved måling af transmittansen for glaslamellen. D.2 Beregning af g-værdi og afskærmningsfaktorer I dette bilag beskrives, hvorledes g-værdien og afskærmningsfaktorerne for lys og varme bestemmes. Desuden beskrives inputdata til de anvendte programmer: WIS og ParaSol. D.2.1 Bestemmelse af den totale solenergitransmittans Den totale solenergitransmittans, g-værdien, der er et udtryk for, hvor god solafskærmningen i kombination med en rude, er til at transmittere solstråling både direkte som solstråling og indirekte som varme, g-værdien kan bestemmes som: [pren , 2002] g = τ e + q Ligning D.2.a i hvor τ e er den direkte transmitterede solenergi og q i er den indirekte transmitterede solenergi. 31

38 En del af solstrålingen, som rammer solafskærmningen eller ruden, afhængig af, om der er tale om indvendig eller udvendig solafskærmning, reflekteres, en del transmitteres og en del absorberes i glasset eller solafskærmningen. Solstrålingen, der absorberes i ruden eller afskærmningen vil medføre en opvarmning af disse, og den absorberede solenergi vil overføres til de bagvedliggende lag ved varmestråling og konvektion. I figur d.2.a ses en skitse af princippet. Figur D.2.a Total solenergitransmittans [U-003, 2001] Såfremt der er ventilation mellem nogle af lagene, vil dette kunne fjerne noget af solenergien. Den indirekte transmitterede solenergi består således af tre bidrag: Varmestrålingsfaktoren (g t ), konvektionsfaktoren (g c ) og ventilationsfaktoren (g v ), hvor følgende sammenhæng gælder. [pren , 2002] q = g + g + g Ligning D.2.b i t c v Den totale solenergitransmittans bestemmes på grundlag af oplysninger om de enkelte lags reflektans, transmittans og absorptans for solstråling samt rudens og solafskærmningens varmetransmissionsforhold. Den sekundære varmestrøm findes på baggrund af solenergien absorberet i vinduets glaslag og solafskærmningen, varmeovergangen mellem glaslagene, varmeovergangen mellem glas og solafskærmning samt overgangsisolanser udvendigt og indvendigt. Den totale solenergitransmittans bestemmes her vha. det europæiske program WIS. Desuden anvendes ParaSol til at beregne de månedlige gennemsnitsværdier for g-værdien. Ved beregning af g-værdien for solafskærmningerne, var det ikke muligt at modellere de nøjagtige forhold, men der måtte foretages en række antagelser. I det nedenstående vil de anvendte modeller i WIS og ParaSol kort blive beskrevet. D.2.2 Inputdata til WIS Ruden blev modelleret som en 4 mm tyk dobbelt lags rude med almindeligt glas (IPflo04) med et luftmellemrum på 12 mm, svarende til referenceruden. Det blev antaget, at rammen havde en U-værdi på 3 W/m 2 K, og en bredde på 0,12 m. Den aktuelle bredde af rammen var egentlig kun 0,8 m, men idet det i WIS ikke var muligt at modellere de to vinduer, blev rammetykkelsen sat således, at det samlede glasareal for det aktuelle vindue og modellen i WIS stemte overens. Linietabskoefficienten for rammen blev sat til 0,06 W/m K, svarende til en træramme. I WIS var det kun muligt at modellere solafskærmninger som lameller. For således at modellere screenen og filmen blev det antaget, at disse to bestod af 500 mm brede lameller med en indbyrdes afstand på 500 mm, som var fuldt lukkede (90 ). 32

39 For screenen og persiennen var de spektrale data fra goniospektrometer målingerne ikke tilstrækkelige, idet det ikke havde været mulige at måle hele den rumlige fordeling. Det var således nødvendigt at anvende de beregnede (ekstrapolerede) værdier for reflektans og transmittans for disse to afskærmninger. For filmen og glaslamellerne var de spektrale data tilstrækkelige og blev indlæst i WIS. Det bemærkes dog, at der ved goniospektrometermålingerne udelukkende blev målt i bølgelængdeintervallet nm, og WIS kræver nm. Det resterende interval blev således interpoleret af WIS. [Dijk et al, 2002] Da emittansen af solafskærmningerne ikke var kendt, blev denne sat til 0,9 for screenen, persiennen og filmen og til 0,84 for glaslamellerne jvf. [pren , 2002]. Varmeledningsevnen for solafskærmningerne blev sat, således at de stemte overens med de materialer, som de bestod af. Dvs. screenen, der bestod af glasfibre belagt med PVC, og filmen, som bestod af plastik blev sat til en varmeledningsevne på 0,3 W/m K. Persienne, der består af annoiseret aluminium, blev sat til 220 W/m K og glaslamellerne blev sat til 1 W/m K. [Hansen et al, 1997] Da g-værdien afhænger af lamelhældningen, blev der for persiennen beregnet en g-værdi for hver af følgende lamelhældninger: 0, 45 og 85, mens beregningerne for glaslamellerne blev foretaget med følgende lamelhældninger: 10, 45 og 88. Persiennen har let buede lameller, men det var ikke muligt at modellere dette i WIS. Derimod blev beregningen svarende til en lamelhældning på 0 foretaget med en lamelhældning på 2 for således at tage højde for, at lamellerne skygger lidt mere, når de er buede. For alle solafskærmningerne blev det modelleret, at der var naturlig ventilation mellem solafskærmningen og vinduet. Mængden af naturlig ventilation blev bestemt udfra afstanden mellem solafskærmningen og vinduet samt om luften kom ude- eller indefra. I nedenstående tabel ses de anvendte afstande. Afstand mellem solafskærmning og vindue Screen 25 mm Persienne 50 mm Film 10 mm Glaslameller 300 mm Tabel D.2.a Afstand mellem solafskærmning og vindue. For screenen, persiennen og glaslamellerne kom ventilationsluften udefra, mens for filmen kom ventilationsluften indefra. I beregningerne blev referencesituationen jvf. [pren , 2002] anvendt, svarende til en udetemperatur på 5 C, en indetemperatur på 20 C, samt et vinkelret solindfald på 300 W/m 2. 33

40 D.2.3 Inputdata til ParaSol I ParaSol blev ruden modelleret som en 4 mm tyk dobbeltlags rude med almindeligt glas (clear_4) med et luftmellemrum på 12 mm. Som i WIS var det ikke muligt at modellere to vinduer, og i stedet blev der modelleret et vindue, med en rammetykkelse på 0,12 m, således at glasarealet svarede til glasarealet i den aktuelle rude. Det er ikke muligt at angive hverken U-værdi eller linietabskoefficient for rammen, idet ParaSol som standard anvender en U-værdi på 0,34 W/m K for rammen og ikke tager højde for kanteffekter (linietabskoefficienten). ParaSol tager dog kun højde for rammen ved beregning af vinduets samlede U-værdi, og det bevirker, at g-værdi bliver let overestimeret. [Hellström, 2003a] I ParaSol er det ikke muligt at anvende spektrale data for solafskærmningerne, og de blev således modelleret ved at anvende de summerede 2 værdier for reflektans, transmittans og absorptans, som er angivet i afsnit 9.1, dvs. den direkte-hemisfæriske reflektans og transmittans. For screenen blev det desuden antaget, at hulprocenten svarede til transmittansen jvf. [Hellström, 2003b]. Som i WIS var det desuden nødvendigt at angive værdier for emittansen, hvilket blev gjort i overensstemmelse med [pren , 2002], dvs. 0,9 for screenen, persiennen og filmen og 0,84 for glaslamellerne. For persiennen og glaslamellerne blev der fortaget en beregning af de gennemsnitlige månedlige g-værdier for lamelhældninger på 0 (10 ), 45 og 85 (88 ), som i WIS. Det var dog ikke muligt at modellere persiennelamellerne som værende buede, hvorfor beregningen for persiennen med en lamelhældning på 0 blev foretaget med en lamelhældning på 2. For alle udvendige afskærmninger er der i ParaSol som standard valgt, at disse er fuldt ventilerede med udeluft, mens der for indvendige afskærmninger antages, at disse ikke er ventilerede. [Helström, 2003b] I beregningerne blev et vejrdatasæt for Københavns anvendt. Vejrdatasættet er genereret fra programmet Meteonorm, som er et avanceret program til udarbejdning af statistiske typiske vejrdatasæt. [Helström, 2003b] Der blev foretaget beregninger for orienteringer af bygningen mod hhv. nord, syd, øst og vest. Se filen Parasol.exl på den vedlagte cd-rom. I ParaSol er der som i WIS gjort en række antagelser for at simplificere beregningerne. Som WIS, anvender ParaSol den direkte-hemisfæriske reflektans ved en indfaldsvinkel nær normal. Som nævnt ovenfor, betyder det, at strålingen, som rammer lameller altid betragtes som at ramme vinkelret på lamellen uanset lamelhældningen. Herved beregnes den interreflektion, som forekommer mellem lamellerne ikke korrekt, og specielt ved kurvede lameller har dette stor betydning. Desuden antages det ligeledes i ParaSol, at reflektansen er diffus, hvilket giver underestimation af den del af lyset, som passerer solafskærmningen ved direkte reflekterende solafskærmninger. 2 Der er summeret over bølgelængde, som beskrevet i afsnit D

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn

Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn Analyse af solafskærmninger mht. termiske og visuelle egenskaber samt udsyn BYG DTU, Danmarks Tekniske Universitet Eksamensprojekt udført af: Marianne Hornuff Helle Rasmussen Maj 2003 Vejledere: Svend

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10 Vejledning til energirammeberegning med Be1 Dette er en vejledning til energirammeberegning for byggeri med Micro- Shade facade- og tagglas. Vejledningen tager afsæt i den beregningsprocedure, der er angivet

Læs mere

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger

Brugervejledning. Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og energiforbrug i bygninger Procedure til bestemmelse af solafskærmningers egenskaber og deres effekt på indeklima og Brugervejledning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-xxx 2008 ISSN 1601-2917 ISBN xx-xxxx-xxx-x 1 Forord

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard

Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.

Køretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre. Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger

Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Udarbejdet af Stine Bjødstrup Jensen Juli 2003 BYG DTU Beregning og vurdering af dagslysforhold i projekteringen af bygninger Eksamensprojekt

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

REFLEKTION eller GLANS standarder

REFLEKTION eller GLANS standarder Flensbjerg 8 Fax: + 3943 7768 DK-49 Holeby, Lolland Phone : + 3943 7767 export@dansksolenergi.dk VAT id.: DK288323 REFLEKTION eller GLANS standarder Der findes ikke en let måde, at matematisk beregne eller

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

LysDiagnose. FABA og Go Energi. Dokumentation af XML-eksport format. LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side 1

LysDiagnose. FABA og Go Energi. Dokumentation af XML-eksport format. LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side 1 LysDiagnose Dokumentation af XML-eksport format FABA og Go Energi LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side Dette dokument beskriver formatet for XML-filen, som eksporteres fra LysDiagnose.

Læs mere

Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger.

Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Udvikling af værktøjer til at fremme energieffektiv anvendelse af solafskærmninger. Slutrapport for ELFORSK-projekt 337-094 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport DTU Byg R-187 2008 ISBN 9788778772626 1

Læs mere

Teorien bag solfilmens virkemåde

Teorien bag solfilmens virkemåde Teorien bag solfilmens virkemåde Viden om Sol Energi... Kendskab til principperne bag sol energi og varmetransport er vigtig, for at forstå opbygningen af vinduesfilm. Hvis man har sat sig ind i disse

Læs mere

Lysregulering teori og praksis

Lysregulering teori og praksis 1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk

COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk 2011 / 2012 COLORS BY COPENHAGEN +45 70 261 261 Blokken 23A 3460 Birkerød info@cobyco.dk www.cobyco.dk COLORS BY COPENHAGEN Colors by Copenhagen design by Michael Waltersdorff Konceptet er som det første

Læs mere

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken,

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Thomas Glue, marts 2. Trafikintensitet...2 Indledende definitioner...2 Regressionsanalyser på trafikintensiteten...6 Justering af restsaltmængder i henhold

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade

Vejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen

Solafskærmninger. Kjeld Johnsen Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår

Læs mere

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S

Dynamiske ruder. Persienner. 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Dynamiske ruder Persienner 23.09.2015 Jesper S. Hansen Scanglas A/S Kontaktdata Jesper S. Hansen SCANGLAS A/S Edwin Rahrs vej 66 8220 Brabrand Danmark Tlf.: 86 24 46 11 Fax: 86 24 48 30 Mobil: 24 25 55

Læs mere

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber

Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Noter til kursusgang 8, IMAT og IMATØ

Noter til kursusgang 8, IMAT og IMATØ Noter til kursusgang 8, IMAT og IMATØ matematik og matematik-økonomi studierne 1. basissemester Esben Høg 25. oktober 2013 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben Høg Noter til kursusgang

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION

VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU VURDERING AF ENERGIRUDERS LYSTRANSMISSION SPECIALKURSUS AF TOBIAS THORUP MADSEN JANUAR 00 Forord Denne rapport er udarbejdet i vinteren 00/00 og resultatet af et 0

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

Uafhængighedserklæring Naturlig nysgerrighed efter at kæde teoretiske og praktiske forhold sammen til fordele for de mennesker der står som brugere af

Uafhængighedserklæring Naturlig nysgerrighed efter at kæde teoretiske og praktiske forhold sammen til fordele for de mennesker der står som brugere af Hvilken rolle spiller øjets rotationscenter? Hans Bleshøy PhD Optometrist Uafhængighedserklæring Naturlig nysgerrighed efter at kæde teoretiske og praktiske forhold sammen til fordele for de mennesker

Læs mere

Tegning af grafer. Grafen for en ligning (almindelig) Skriv ligningen ind. Højreklik og vælg Plots -> 2-D Plot of Right Side.

Tegning af grafer. Grafen for en ligning (almindelig) Skriv ligningen ind. Højreklik og vælg Plots -> 2-D Plot of Right Side. TgPakken TgPakken er en række kommandoer til Maple tilegnet til det danske gymnasium. Det er rigtig smart til at kontrollere ens opgaver, men som alenestående svar til en eksamen er det ikke altid tilstrækkeligt.

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

Logistisk Regression - fortsat

Logistisk Regression - fortsat Logistisk Regression - fortsat Likelihood Ratio test Generel hypotese test Modelanalyse Indtil nu har vi set på to slags modeller: 1) Generelle Lineære Modeller Kvantitav afhængig variabel. Kvantitative

Læs mere

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling

Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec, 5 Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling Clausen, Sønnik Publication date: 9 Link to publication Citation (APA): Clausen, S. (9). Berøringsfri (infrarød) temperaturmåling.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S Mange forskellige typer droner (Unmanned Aircraft Systems (UAS)) Flere typer (bl.a.): Kategori 1A

Læs mere

DAGSLYSANALYSE AB DANNEBROGSGADE 20-24

DAGSLYSANALYSE AB DANNEBROGSGADE 20-24 DAGSLYSANALYSE ANALYSE AF DAGSLYS & SKYGGEPÅVIRKNING AB DANNEBROGSGADE 20-24 VED OPSÆTNINGER AF AB ALTANER DANNEBROGSGADE Altana ApS - 20-24 22/9-2015 FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Denne rapport har til formål

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler

Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler Det bedste sted - en undersøgelse med cirkler Ján 1 Šunderlík Introduction og Eva Barcíková In optics when it comes down to show path of rays of light through glass, lenses or systems of lenses, m physics

Læs mere

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER

DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke

Læs mere