nr. 196 marts 2013 tema: IT i historieundervisningen

Transkript

1 nr. 196 marts 2013 tema: IT i historieundervisningen

2 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Præsentation af artiklerne... 8 Lars Due Arnov & Steen Schjødt Christensen : Fortid møder fremtid historie og IT Steen Christensen, Anders Cordes & Stig Pedersen: Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf Arnt Vestergaard Louw: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i undervisningen på gymnasiet myter og potentialer Geert A. Nielsen: På sporet af nogle anderledes historier Vinderne af Historiekonkurrencen Det humoristiske hjørne Kildekvissen Nyt fra EMU DIIS kursus Anmeldelser Kommende kurser Adresser Forside illustration: Mobiltelefon (Foto: Allan Ahle) 2

3 Nyt fra bestyrelsen nr. 196 / marts 2013 Først og fremmest et forsinket godt nytår til jer alle. SRP, SSO og AT De fleste af os er efterhånden kommet over SRP og SSO, men med årets AT emne er det jo nok igen bud efter historielærerne i gymnasiet. Årets emne til AT eksamen: Kampen for det gode liv giver umiddelbart gode muligheder for historie til at indgå som fag i forhold til elevernes valg af en sag. Medlem nummer 1648 og seniorafdelingen Historielærerforeningen vokser til stadighed i disse år, for få år siden rundede vi det skarpe hjørne 1492, sidste år nåede vi 1536 og i december 2012 nåede vi endnu en historisk milepæl, da vi fik medlem nummer Det drejer sig om Anne Marie Lundø, som underviser på Brønderslev Gymnasium og hf. Gaven er i lighed med tidligere et års medlemskab af Historielærerforeningen og en boggave. En del seniorer kan ikke undvære foreningen og Noter, selv om de har trukket sig tilbage fra deres aktive karriere i gymnasieskolen. Derfor overvejer vi at starte en seniorafdeling i Historielærerforeningen. Hvis man er interesseret i at høre mere om disse tanker eller selv gerne vil bidrage med at præge en sådan seniorafdeling kan man kontakte tovholder Klaus Bjerre (historielaerer@gmail.com). Historiekonkurrencen Vi har fundet årets vindere af historiekonkurrencen, som kommer fra Rysensteen Gymnasium. De har været hos Christine Antorini og modtaget deres præmie. Konkurrencen har været inde i en positiv udvikling siden sidste år, men vi kunne stadig fra bestyrelsens side ønske os endnu flere bidrag. EUROCLIO Bestyrelsen har i løbet af efteråret været aktiv med støtte til EUROCLIO i forbindelse med EU's nye budget og omlægning af blandt andet Comenius støtteordningen. I den forbindelse har vi været i kontakt med medlemmerne af Folketingets undervisningsudvalg, ministeren for børn og undervisning Christine Antorini og danske europaparlamentarikere. På nuværende tidspunkt er EU s budget endnu ikke afklaret, hvorfor vi ikke ved, hvor meget vores lobbyarbejde" har påvirket beslutningerne, men vi vil fortsætte med kontakterne, og flere politikere har svaret positivt tilbage og de håber, at EUROCLIO s arbejde fortsat vil blive understøttet af EU. På EUROCLIO s hjemmeside kan man finde oversigt over både kurser der afholdes i EUROCLIO regi ( samt materialer i forbindelse med tidligere projekter ( EUROCLIO.eu/new/index.php/resources-publications-a-websites/educational-material-mainmenu-391). Jeg har for eksempel selv med succes i forbindelse med et forløb om Tyrkiets historie benyttet mig af dele af materialet fra projektet: 2012: Innovative History Education - Exemplar Activities. Ligeledes står EUROCLIO også bag siden hvor der er mange interessante materialer, som kan medtænkes i den daglige undervisning (også selv om de er på engelsk). Ligeledes kan EUROCLIO være et godt sted at kigge, hvis man i forbindelse med en studietur gerne vil have kontakt til et gymnasium eller høre mere om histories position i det pågældende land. På EUROCLIO s hjemmeside er der kontaktinformationer på de faglige foreninger som er 3

4 medlem af EUROCLIO ( new/index.php/about-the-association-who-whata-why/members). Ligeledes kunne det være interessant i forbindelse med studieture at huske på Dansk Kulturinstitut, som gerne er behjælpelig med lokale kontakter. Dog er de ikke gratis at benytte. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til igen at reklamere for, at EUROCLIO s årlige seminar i 2015 afholdes i Danmark, hvor vi håber at se rigtigt mange af jer deltage og møde historielærere fra hele Europa (og mange andre dele af verden). Læreplan i historie Vores 3.g ere er den første årgang som skal til eksamen efter den nye læreplan i historie (hvis man ikke allerede tidligere har skiftet på skolerne). Dette betyder, at man nu skal lave prøvematerialer til samtlige 9-15 forløb. I den sammenhæng vil vi gerne fra bestyrelsens side gøre opmærksom på, som fagkonsulent Lene Jeppesen tidligere har sagt, at det er tilladt at integrere forløb med hinanden i forhold til eksamen. Dansk Historisk Fællesråd står blandt andet bag siden som indeholder mange interessante materialer for historielærere i forbindelse med undervisningen. Vi arbejder desuden stadig videre i bestyrelsen med planerne om at lancere vores egen hjemmeside. Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at minde jer alle sammen om generalforsamlingen i Historielærerforeningen til november sæt allerede nu kryds i kalenderen. På bestyrelsen vegne Peder Jacob Ellehave Kragh Formand for Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF Formanden byder medlem nr velkommen 4

5 Nyt fra fagkonsulenten nr. 196 / marts 2013 Udvikling for de gymnasiale uddannelser fase 2 Udvikling for de gymnasiale uddannelser fase 2 er nu på gaden, og der er allerede sendt indbydelser ud til orienteringsmøder i det ganske land. Det er hovedsageligt skolens ledelse der vil konsultere disse møder, men her vil jeg forsøge at give et indblik i de mål, midler og intentioner der er indlejret i fase 2, og ikke mindst hvilken betydning og hvilke muligheder det giver for historiefaget. Målet med udviklingsplanen, fase 2 er: Alle gymnasieegnede elever skal kunne udvikle sig optimalt inden for de gymnasiale uddannelsers profiler Studenternes faglige kompetencer og studiekompetencer skal styrkes Der er tale om at se på en elevvinkel og en kvalitetsvinkel, hvor elevens studiesituation og læring er i centrum i et ønske om at optimere elevernes uddannelse. Derudover er der også et ønske om at løfte uddannelserne generelt gennem øget målstyring og færre detailkrav. Styredokumenterne for de gymnasiale uddannelser har fra reformens start indeholdt krav om faglighed og øget samspil mellem fagene og dette skal nu sættes på dagsordnen i højere grad. Med andre ord: Udviklingsplanen skal desuden ses i sammenhæng med regeringens vision om et generelt kvalitetsløft af ungdoms- og voksenuddannelserne, hvor hovedsynspunktet er, at engagerede lærere og ledere er nøglen til forandring og udvikling på skolerne og i undervisningen. Derfor er det også et af målene med Udviklingsplanen, at lærerne skal blive endnu bedre til at undervise, og lederne blive endnu bedre til at lede. (Udviklingsplanen s. 2) Udviklingsplanen har forskellige indsatsområder: Faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen Styrket formativ evaluering og udvikling af evalueringskulturen Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil Klasserumsledelse og elevinddragelse Elevernes internationale kompetencer Talentudvikling og praktik i de videregående uddannelser Af ovenstående indsatsområder er der valgt 3 ud til forsøgsarbejde og udvikling i historie stx, KS og hfe nemlig følgende: 1. Brobygning mellem grundskole og stx/hf I arbejdet med at styrke den faglige overgang mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser kan der være fokus på hvilket fagligt udgangspunkt eleverne har, når de starter i en gymnasial uddannelse. Der kan være tale om at få indsigt i, i hvor høj grad eleverne har været bekendt med lektielæsning og arbejde med større stofmængder. 2. Historie i et internationalt og globalt perspektiv I arbejdet med at styrke elevernes internationale kompetencer skal der således være fokus på at udvikle historiefagets undervisningsforløb, således at de autentiske og virkelighedsnære problemstillinger kommer i centrum. Historie har mange muligheder for at samarbejde med udenlandske 5

6 skoler o. lign. Dette samarbejde kan være med til at styrke og inddrage eksempelvis elevernes formidlingskompetence. 3. Innovative processer i historiefaget/ks Her tænkes der på at sætte fokus på elevinddragende og virkelighedsnære arbejdsformer. Der arbejdes allerede på mange skoler med at udfolde uddannelsernes formål om at fremme elevernes innovative kompetencer. I den forbindelse kan der til inspiration nævnes og anvendes rapporterne om hovedstadsregionens forsøg med innovativ undervisning. Ligeledes kan forsøgene med innovation i AT i indeværende skoleår fremhæves. Placeringen af ks og matematik i hf Skoler, der anvender dette rammeforsøg, kan 1. placere kultur- og samfundsfaggruppen som et etårigt forløb i 2. hf med mindst fire fællesfaglige forløb og med historieopgaven placeret i 2. hf. Det etårige forløb kan gøre det lettere at tilrettelægge undervisningen, så fagene integreres bedre i alle forløb. Kursisterne kan med fordel bygge på de flerfaglige kompetencer, de har opnået i nf i 1. hf, herunder deres erfaringer fra arbejdet med evalueringsopgaven. (udviklingsplanen s.18) Der er således åbnet for et forsøg med KS i 2.hf, men det er dog vigtigt stadig at tænke i at planlægge de 4 fællesfaglige forløb således at KS-strukturen, som optimalt tager udgangspunkt i et fælles oplæg/tekst og afsluttes med en fælles synopsis træning, bevares. Eksamensforsøg Der udmeldes tre typer eksamensforsøg forsøg med projektorienterede mundtlige prøver, forsøg med gruppeprøver samt forsøg med lokalt emnevalg i almen studieforberedelse (AT) i stx som beskrives nedenfor. Formålet med eksamensforsøgene er at videreudvikle prøveformerne, så de afspejler arbejdsformer i undervisningen, studier og arbejdsliv og understøtter udviklingen af elevens/kursistens faglige kompetencer og studiekompetencer. (Udviklingsplanen s. 19) Gruppeprøver Tilrettelæggelse Forsøget omfatter dels fag med mundtlige prøver, der er i udtræk, og dels flerfaglige obligatoriske mundtlige prøver, inkl. Det Internationale Område på hhx. I udtræksfag skal disse afsluttes efter 1. eller 2. år. Dog er udtræksfag, der afsluttes på 3. år, og som har mundtlig prøve med længere forberedelsestid (3 timer eller derover), hvori eksaminanderne skal udarbejde synopsis, forberede faglige problemstillinger eller lignende, også omfattet. I udtræksfag kan prøvegrupperne først dannes efter offentliggørelsen af prøveudtrækket. Gruppeprøver i fag med udtræk kan ikke forudsætte, at enten udtrækkes hele gruppen/holdet, eller også udtrækkes ingen af eleverne i gruppen/ på Holdet. (Udviklingsplanen s. 21) Der er altså mulighed for at prøve andre eksamensformer også i historie stx. Mindst to skoler skal samarbejde om samme forsøgseksamen, og det er forsøg fra maj-juni Forsøg med læreplaner For forsøg med læreplaner for fag og flerfaglige forløb gælder det normalt, at mindst fem skoler skal samarbejde om samme læreplansændringer. Det skal understøtte, at forsøget kan have overføringsværdi i forhold til sektoren som helhed. Skoler, der gennemfører forsøg med læreplaner, skal desuden samarbejde med de relevante fagkonsulenter og stille sig til rådighed for fagkonsulenternes erfaringsopsamling. Der vil ikke blive godkendt forsøg med læreplaner: som indebærer ændrede skriftlige prøver som ændrer fagenes identitet og formål som indebærer væsentlige ændringer i fagenes faglige mål. (Udviklingsplanen s. 25) Udviklingsplanens intentioner og regelsæt er her 6

7 forsøgt gengivet men det er vigtigt at læse og studere udviklingsplanen fase 2 nøje se også Gymnasiale-uddannelser/I-fokus-paa-omraadetgymnasiale-uddannelser/Forsoegs-og-udviklingsarbejde-i-de-gymnasiale-uddannelser nr. 196 / marts 2013 Udviklingsplanen: Udmelding 30. januar og orientering af sektoren på møder 7. og 8. februar. Ansøgningsfrist 15. april, tilbagemelding inden sommer. Iværksættelse fra august Indrapportering efterår 2014, opsummering vinter 14/15. Jeg håber mange kolleger/skoler og historielærerforeningen vil støtte op om de nye forsøgsmuligheder. I hvert fald stiller jeg mig gerne til disposition og rådighed og afholder gerne to møder i marts (f.eks ) i henholdsvis Jylland og København, hvis der er interesse herfor. Fagkonsulent Lene Jeppesen 7

8 Præsentation af artiklerne De fleste historielærere - eller lærere i det hele taget - vil kunne genkende situationen: deres skole ønsker eller har allerede en aktiv IT-politik, som skal integrere IT i undervisningen. Alle lærere beskæftiger sig naturligvis med IT i én eller anden form, men reelt er der nogle få kolleger, der er såkaldte spydspidser, ressourcepersoner, IT-vejledere eller hvad man nu har valgt at benævne dem på de enkelte skoler. Disse personer har en særlig interesse for IT og bruger sandsynligvis uanede mængder af tid på at holde sig opdateret med det nyeste nye indenfor denne verden. De behersker samtlige elementer af IT, og det de ikke behersker kaster de sig over med desto større ildhu! Okay, måske et lidt fordrejet billede af virkeligheden, men et billede som sikkert er genkendeligt for mange, mere "almindelige" lærere. Udfordringen er, at få disse to grupper til at tale samme sprog, når det gælder IT i undervisningen. Redaktørerne af dette nummer af Noter henvender sig først og fremmest til den sidste kategori, de "almindelige" lærere, ganske enkelt fordi de udgør langt den største del af et hvilket som helst lærerkollegium. Men IT-supermenneskene må meget gerne læse med! Temaet for dette nummer af Noter er således IT i historieundervisningen, og forhåbentlig kan nummeret give anledning til en nuanceret debat i fx faggrupperne om inddragelse og ikke mindst anvendelse af IT i historieundervisningen. Lars Due Arnov (Gribskov Gymnasium) og Steen Schjødt Christensen (Brøndby Gymnasium) skriver om hvorfor IT har eller bør have en naturlig rolle i historieundervisningen. Artiklen kommer ind på både muligheder og udfordringer, som begge dele er blevet øget med introduktionen af web 2.0 og i det hele taget netmediets sejrsgang også i undervisningsverdenen. De mener at IT kan bruges til både at aktivere og ansvarliggøre eleverne, og de giver også deres bud på såvel elevernes som lærerens rolle i forbindelse med øget inddragelse af IT i historieundervisningen. Udover en præsentation af en række programtyper/tjenester som kan anvendes i historieundervisning med IT kommer artiklen ind på de tre nødvendige faser, nemlig før, under og efter undervisningen. Til sidst afsluttes med nogle overvejelser over digitale læremidlers muligheder og ulemper. Derefter giver Steen Christensen (Brøndby Gymnasium), Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) samt Stig Pedersen (Københavns VUC) meget passende et bud på udvikling af digitalt undervisningsmateriale til gymnasiet og hf. De præsenterer deres arbejde med projekt e-læring, som er et samarbejde mellem otte skoler i region hovedstaden, der sætter undervisningen ind i en digital kontekst. Formålet med projektet er at forsøge at mindske frafaldet og i det hele taget at få flere igennem en ungdomsuddannelse ved at nå ud til en bredere målgruppe. Desuden indeholder artiklen to - i hvert fald periodemæssigt - meget forskellige emner, nemlig "Det antikke Grækenland" og "Velfærdsstaten i Danmark". På den måde giver dette nummer af Noter hele to konkrete undervisningsforløb til inspiration for historielærerne. Men hvad sker der så egentlig, når læringen bliver digital? Og i hvor høj grad er elever og kursister 8

9 på ungdomsuddannelserne i stand til at udnytte de digitale medier? Det skriver Arnt Vestergaard Louw (Ph.D-stipendiat, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet) om. Enhver lærer ved, at der foregår meget andet IT-relateret i klasselokalet eller grupperummet end lige netop det, der drejer sig om historieundervisningen. Enhver lærer ved også, at teen-age elevernes tilgang til og syn på IT i de fleste tilfælde er anderledes end lærerens. Hvem ved egentlig mest - og bedst - om IT og undervisning? Kunne man fristes til at spørge. Artiklen behandler bl.a. disse emner og undersøger desuden de mest udbredte myter om IT i undervisningsmæssig sammenhæng, herunder ikke mindst (mis-)brugen af facebook og begrebet multitasking. Efter læsningen af disse artikler, der forhåbentlig kan kvalificere debatten om form og indhold og ITs rolle i historieundervisningen, kan det være gavnligt at se lidt på noget af det, som (også) er centralt for alle historielæreres undervisning, nemlig kildematerialet. i højere grad at inddrage arbejdet med sproget og fortællingen, herunder den fiktive fortælling. Han skriver om mangfoldigheden af kildemateriale til historiefaget, ikke mindst de lidt utraditionelle kildetyper, som måske nogle gange bliver lidt overset i en travl dagligdag. Artiklen indeholder også forslag til arbejdet med fiktive tekster i historieundervisningen. Vinderne af Historiekonkurrence er fundet, og de dygtige elever har fået overrakt førstepræmien af ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini, hvilket naturligvis blev dokumenteret af Noters udsendte redaktør. Kildekvissen erstattes af en idé til et lille, humoristisk indslag i historieundervisningen. Desuden indeholder nummeret naturligvis de gule sider med kursusoversigt, Nyt fra EMU og sidst, men ikke mindst, anmeldelserne. God fornøjelse med læsningen. nr. 196 / marts 2013 Til kilderne! Sådan kunne man indlede overgangen til Geert A. Nielsens (Solrød Gymnasium) artikel, der har til hensigt at udvide kildebegrebet ved Mikkel Elklit Olsen og Allan Ahle 9

10 Fortid møder fremtid - historie og it Af Lars Due Arnov (Gribskov Gymnasium) & Steen Schjødt Christensen (Brøndby Gymnasium) I denne artikel vil vi fortælle, hvorfor vi inddrager IT i historieundervisningen, og vil fremhæve en række muligheder og udfordringer ved at bruge IT i historieundervisningen. Vi vil pege på, hvordan disse muligheder og udfordringer i vores optik vil påvirke historiefaget og fremtidens historiedidaktik. Vi har tidligere - i nummer 194 af Noter - argumenteret for, hvordan en produktionsbaseret tilgang til historiedidaktik kan være med til at styrke træningen af elevernes historiebevidst. I denne artikel er vores fokus lidt bredere og mindre teoretisk. Erfaringer - hvorfor IT i historieundervisningen? I løbet af de sidste 6-7 år har en række forskellige udviklinger, direkte og indirekte påvirket betingelserne for historieundervisningen i gymnasiet: - Netværkssamfundet har for alvor sat sig igennem med platforme som fx Facebook og Twitter. - Internettet er udviklet til det såkaldte web 2.0, hvor brugerne - i stedet for en webmaster - kan bidrage, producere og distribuere på internettet. - Udviklingen i programmer og nettjenesters kapacitet giver mulighed for at udarbejde digitale produkter, hvor der ikke kun kommunikeres skriftligt, men derimod multimodalt (dvs. gennem kombinationer af lyd, musik, billeder, film, symboler, skrift mv.) - Antallet af bærbare computere, smartphones og ipads er eksploderet i klasserummene. Typisk har % af eleverne i en 3g-klasse bærbare computere med til timerne. - Internettet er efterhånden blevet elevernes primære bibliotek - både i forbindelse med den daglige historieundervisning, og i historie- og SRP-opgaverne, hvor antallet af netsites langt overstiger antallet af bøger på litteraturlisten. - Internettet og tjenester som YouTube/Facebook mv. formidler efterhånden enorme mængder af historie og påvirker derved samfundsborgerens historiebevidsthed på både godt og ondt. Nogle vil måske begræde ovenstående udvikling, men den er ganske givet kommet for at blive. Derfor mener vi heller ikke, at vi kan undgå at inddrage IT ganske meget i historieundervisningen, når IT fylder så meget i elevernes hverdag, i deres livsverden og i deres udtryksformer - og ikke mindst i hele det øvrige samfund. Principielt vil vi fastholde, at skolen skal afspejle samfundet og interagere i samspil med omverdenen, så vi får en skole for samfundets skyld. Men endnu vigtigere mener vi, at vi skal udnytte udviklingen i stedet for at begræde den, og at der er et uudnyttet potentiale i historiefaget i forhold til at bruge elevernes egne digitale værktøjer så som mobiltelefoner, ipads og bærbare computere. Og vores erfaring er faktisk, at når eleverne anvender disse værktøjer oplever de historieundervisningen som mere engagerende. 10

11 It s potentialer I stedet for de evindelige diskussioner om forbud mod bærbare computere og Facebook i timerne, så gælder det efter vores opfattelse om at bekæmpe IT med IT. 1 Forstået på den måde, at eleverne skal bruge deres bærbare computere, deres netværk og nettjenester fagligt i stedet for som tidsfordriv under tavleundervisning. Og frem for at lade elevernes historiebevidsthed påvirkes blindt af internettets forskellige inputs skal eleverne bevidstgøres om historieformidling, dens betydning og selv bidrage gennem produktion af egne historieprodukter på nettet. En god måde at gøre det på er at basere betydelige dele af historieundervisningen på produktion og distribution af digitale artefakter (præsentationer, lydfiler, film, animationer, digitale tekster mv.). Når eleverne skal producere et produkt bliver de først og fremmest nødt til, i større eller mindre grad at være aktive for at kunne udarbejde produktet. Og de tvinges desuden til at eksternalisere deres indre viden og forståelse. Derudover tager eleverne på den måde selv med tilstrækkelig lærerstøtte og stilladsering stilling til, hvordan historien kan behandles og fremstilles, og de skal træffe en lang række af valg i processen. Ved afslutningen af en sådan seance eller forløb, vil eleverne have produceret et vidensprodukt, der både konkretiserer noget historisk, og giver gode muligheder for fælles diskussioner af temaet, historieudlægningen og forståelsen af faget i det hele taget. Det er en vigtig pointe, at elevernes produkter skal uploades og distribueres på relevante net-tjenester. Ud over at distributionen forpligter og ofte motiverer eleverne ekstra, er det vores tese, at eleverne med deres produktion og distribuering spiller deres produkter op imod ikke bare egen indre forståelse, men imod den store mængde mangetydig historisk information, der allerede ligger på internettet. Dette samspil, eller måske nærmere sammenstød, mellem elevernes egne produkter og andres både professionelles og amatørhistorikeres vil kunne aktualisere elevernes refleksioner over at de selv er historiebrugere og historieskabere i en helt bestemt historisk kontekst. For os er en vigtig pointe i brugen af IT i undervisningen, at vi ikke som historielærere skal være eksperter i at bruge de forskellige programmer. Derimod skal vi besidde overblikket og modet til at kaste programmer i hovedet på eleverne og lade dem selv finde ud af, hvordan de virker. Vores erfaring er desværre, at elever tit bruger manglende IT- og programfærdigheder som undskyldning for ikke at løse en opgave, der involverer digital teknologi. Her gælder det som lærer om at insistere på, at teknologien skal anvendes. Hvis fx en lydfil skal afleveres, og eleven ikke har det givne lydoptagerprogram på computeren, så lad dem bruge et andet, som de er mere fortrolige med. Eller bed dem om at hente et program på nettet, der kan optage lyd. Gør det også til en rutine at eleverne hjælper hinanden indbyrdes med teknikken i stedet for at det er læreren, der skal være teknikekspert. Det er et vigtigt element i forhold til at træne elevernes digitale dannelse, at de er i stand til, som Allan Martin formulerer det: at kunne betjene IT, og at de har et udviklet repertoire af måder at omgås IT på (Martin 2006: ). Er eleverne vant til at arbejde med IT i undervisningen, er det en god idé at lade eleverne selv vælge, hvilke programmer de vil bruge til at løse en given opgave med. Nutidens gymnasieelever tilhører en generation, der er opvokset med Internettet, og hvor brugen af digital teknologi i form af pc er og mobiltelefoner er en naturlig del af deres liv. Denne type elever stiller andre krav end tidligere til, hvordan digital teknologi skal nr. 196 / marts Bemærkningen er sagt af Helle Mathiasen, se: 11

12 bruges i undervisningen. Krav der peger i retning af en mere individualiseret teknologianvendelse. Vi mener også, at det er en meget nyttig studieforberedende kompetence for gymnasieelever, at træne dem i at reflektere over, hvilke værktøjer der passer til forskellige læringssituationer, og bevidstgøre dem om mulighederne for at udvikle deres egne digitale læringsmiljøer. Nedenfor vil vi kort gennemgå og beskrive eksempler på vores brug af en række programtyper/ tjenester, der med fordel kan anvendes i en historieundervisning med IT. Det skal siges, at der findes mange andre programmer, der kan det samme og den konkrete didaktik kan variere. I vores optik er det imidlertid afgørende, at læreren engagerer sig og insisterer hårdt på at følge med i, hvad eleverne producerer og stopper processen for at midtvejsevaluere, bedømme og sikre kvaliteten - mere herom senere. Tidslinjeprogrammer/tjenester Som navnet antyder, kan sådanne programmer/ tjenester udarbejde digitale tidslinjer. Det kan være med til at skabe overblik og strukturere begivenhederne for eleverne. Samtidig forsvinder tidslinjen ikke - men er der også til eksamen - selv om man har smidt papirer og computer væk! Det er selvfølgelig eleverne selv, som skal udarbejde tidslinjer, og det er ikke nok bare at skrive en dato. Læreren bør opstille krav om, at begivenhederne skal forklares og at der fx skal findes et billede til begivenheden. Animationsprogrammer/tjenester Der er efterhånden kommet en række programmer/tjenester, hvor man relativt nemt kan få figurer til at bevæge sig og tale med hinanden. Animationsprogrammer egner sig især godt til arbejde med tendens og synspunktsmateriale, idet eleverne kan lade figurerne spille og agere historikere, der indtager modsatrettede holdninger. En noget nemmere didaktisering, som ifølge vores erfaringer passer bedst til 1.g elever, kan være at lade figurerne være en journalist, der interviewer en historiker om en begivenhed eller en kilde. Præsentationsprogrammer/tjenester Næsten alle gymnasielærere kender PowerPoint og Prezi, men programmernes muligheder for præsentation er større end man umiddelbart skulle tro. I vores undervisning har vi bl.a. udnyttet, at PowerPoint giver mulighed for indtaling af lyd, således at præsentationen bliver en slags dias-film med elevernes voice-over. Det giver en god variation som supplement til traditionelle elevoplæg. Og så er det en rigtig god øvelse for eleverne, at få styr på, hvad der skal siges, og ikke mindst times i forhold til billederne. Det er slet ikke nemt! Ligeledes har vi brugt PowerPoints dias-format til at træne elevernes evner til at tage korte og præcise noter til fx en redegørende tekst. Eleverne bytter derefter note-powerpoints som led i den fælles videndeling. Lyd og filmprogrammer/tjenester Der er efterhånden kommet en lang række af tjenester, som tilbyder indtaling af lydfiler. Det fungerer på den måde, at man indtaler noget lyd/ en lydseance, hvortil der knyttes et link. Klikkes der på linket afspilles lyden. Vi har bl.a. brugt lydtjenesten Soundcloud til at lade eleverne lave en radioudsendelse om en bestemt begivenhed, eller man kan også lade eleverne svare på en given opgave ved, at indtale deres besvarelse og sende linket (lydaflevering). Har skolen et LMS system som fx Moodle, er det muligt at indtale lyd direkte i systemet som en aflevering eller som et indlæg i et forum. Som afslutning på forløb har vi også prøvet at lade eleverne udarbejde små film om det pågældende emne på deres smartphones. Efterfølgende er filmene blevet uploadet til YouTube. Det kunne desuden være oplagt at lade eleverne diskutere/ rette hinandens film og fagligheden i dem via 12

13 kommentarfelterne på YouTube. Videndelingstjenester Der eksisterer i dag en lang række af videndelingstjenester, hvor eleverne kan arbejde samtidigt i samme dokument, dele noter og kommunikere på kryds og tværs (Google Apps for Education, Facebook, Moodle, Wikispaces mv.). Når det fungerer bedst kan man skabe egentlige minicommunities omkring en klasse eller et fag - fx ved at klassen har en fælles Facebook side eller i et diskussionsforum i Moodle. Omvendt er det vores erfaring, at det kan være meget tidskrævende for læreren at være ansvarlig for en sådan side. Det giver derfor i vores erfaring bedre mening at arbejde med begrænsede dele af tjenesterne. Eksempelvis egner Google docs sig glimrende til at lade flere elever arbejde samtidigt - fx hvis man ønsker at opbygge en begrebsamling, eller i fællesskab udarbejde små redegørelser og kildeanalyser. Screencast programmer/tjenester Programmer og tjenester som Jing og Screencast- O-Matic kan optage, hvad der sker på skærmen samtidig med, at elevernes voice-over registreres. Det har vi med held afprøvet, når eleverne skal forklare og illustrere komplicerede historiske forhold med mange aktører og forklaringsfaktorer - fx om Den franske revolution. Udfordringer Udfordringerne ved at bruge IT i historieundervisningen kan inddeles i tre kategorier: 1. før undervisningen 2. selve undervisningen og 3. efter undervisningen. Før undervisningen: Som forberedelse til undervisningen gælder det om at sikre sig at IT-infrastrukturen er i orden. Dvs. at eleverne har deres computer, ipads, mobiltelefoner el.lign. med til undervisningen. At det trådløse netværk virker og at eleverne har styr på, hvordan de logger på, og at de kan huske deres password til de forskellige tjenester. At de har strøm på computeren, og at der er kabelbokse i klasselokalet osv. Det lyder som banale forhold, der naturligvis skal være i orden. Ikke desto mindre kan det på mange gymnasier være en reel udfordring at få disse basale IT-infrastrukturelle forhold til at fungere. Selve undervisningen: Det er i undervisningen at den digitale teknologi skal i spil, og som nævnt mener vi bedst, at det lader sig gøre ud fra en produktorienteret didaktik. En sådan tilgang er dog ikke uden problemer. Produktionen af vidensprodukterne er ofte tidskrævende, og her gælder det om at sætte meget klare rammer for produkternes form og indhold. Det fordrer en meget aktiv lærer, som hele tiden kigger eleverne over skuldrene for at vejlede vedrørende fagligt indhold, og for at presse dem til at få produkterne færdige indenfor den aftalte tidsramme. Første gang man som historielærer eksperimenterer med fx animationsproduktion, vil man opleve at tiden spildes, og at produktionerne ikke fagligt står mål med projektets antal moduler. Men her gælder det om at få skabt en dialog i klassen om vidensprodukterne kvalitet. Og her nr. 196 / marts

14 spiller fremvisningen af produkterne en vigtig rolle. Traditionel klassefremvisning kan være fint en gang imellem, men oftest er det for tidskrævende at se alle produkter igennem i plenum og eleverne taber koncentrationen. Vi mener, at det er langt mere givtigt, at produkterne distribueres rundt mellem eleverne, hvor de i små grupper i klassen, eller som lektie, ser produktionerne igennem. Enten kan de evaluere ud fra en responsmodel, eller de kan bruge hinandens produkter til at løse nye opgaver. Eleverne er ofte meget lidt kritiske overfor hinandens produkter, og det er en stor udfordring for læreren at skabe en klasserumskultur, hvor eleverne konstruktivt og nuanceret diskuterer hinandens produktioner. Kravet for en god historieproduktion må være, at den kan bruges af andre elever til at lære af, som et digitalt læremiddel. Efter undervisningen: Her er det vigtigt at elevproduktionerne samles et fælles sted. Dvs. uploades til skolens LMS system, en blog, YouTube el.lign. gerne med en klar deadline. Det skal være forpligtende og eleverne skal trænes i at blive færdige inden for tidsrammen. Hvis en hel klasse på 28 elever, delt i 7-8 grupper producerer en lydfil på 3 minutter, så er det let at regne ud at lærerens forberedelsestid ikke rækker til at lytte og se og rette alt igennem plus at forberede sig til næste modul. I takt med at eleverne arbejder projektorienteret med vidensprodukter i klasserummet, skal lærerens forberedelsestid i mange tilfælde placeres efter timen er afsluttet, som en form for efterbearbejdelse. Her ses alle eller udvalgte produktioner igennem, kommenteres og evalueres eller indarbejdes i nye arbejdsopgaver til klassen. Udfordringen består for os som historielærere i at få forberedelse og efterbearbejdelse til at hænge sammen tidsmæssigt. Til en vis grad kan eleverne rette/evaluere hinandens produkter (peer-review), men ifølge vores erfaringer efterspørger eleverne alligevel ofte en lærertilbagemelding og bedømmelse. Vi vil dog også fremhæve, at det næppe er vejen frem hele tiden at arbejde med fremstilling af digitale produkter. Vi mener at det fungerer bedst at anvende produktdidaktikken som en variation, der dog bruges forholdsvist regelmæssigt, således at eleverne ikke ser IT i historieundervisningen som en kuriositet, der hives frem i ny og næ - eller når læreren har været på kursus - men som en helt naturlig del af undervisningen. Fremtiden: IT og historiefagets samspil i fremtiden Der er ingen tvivl om at digital teknologi i de kommende år vil blive mere og mere integreret i historieundervisningen. Det vil betyde en forandring af lærerrollen i retning af det mere konsulentagtige. Der vil helt sikkert komme forandringer i mange retninger. Fx vil udviklingen af virtuelle historieundervisningsforløb blive mere aktuelle, og træning af elevernes informationskompetencer ift. til internettet vil stadig stå centralt i faget. At finde og bruge relevant materiale fra nettet er med Googles søge monopol paradoksalt nok blevet sværere, fordi Googles søgekriterier er umulige at gennemskue. Én ting vi særligt vil pege på er udviklingen af digitale læremidler. På langt sigt vil vi som lærere, som en naturlig del af vores job, måske kun undervise ud fra digitalt materiale. Digitale læremidler til historie er så småt ved at dukke op som fx Systimes i-bøger, og denne udvikling er kun lige begyndt. I fremtiden vil al undervisning foregå via multimodalt elektronisk materiale (tekster, billeder, lyd og film). I udviklingen af disse læremidler mener vi, at historielærerne i langt højere grad vil komme til at designe deres eget undervisningsmateriale, som bliver faciliteret via skolens LMS system som fx Moodle e. lign. Faren ved at undervisningsmaterialet bliver digitaliseret er, paradoksalt nok, at de enkelte 14

15 forløb kan blive meget standardiserede, fordi det er så let at genbruge digitalt materiale, og fordi det kan være tidskrævende at sætte de forskellige materialer sammen. Her mener vi, at det vil være en fordel at styrke samarbejdet i faggruppen omkring brugen og udvikling af digitale læremidler til historie. Fremtidens materialer til historieundervisningen vil komme til at bestå af små faglige digitale byggeklodser, som fx metodevideoer, interaktive modeller om det athenske demokrati, rollespil om Cubakrisen på nettet o.lign. Digitalt materiale som den enkelte lærer sammensætter som det nu passer ind i den didaktiske planlægning. Online vidensportaler af stor kvalitet, som fx er allerede ved at slå igennem og den udvikling vil fortsætte. Digitaliseringen af kilder, hvad enten, der er tale om tekst, lyd, billeder og film i deres originale form vil for os at se være med til at berige historieundervisningen. En filmet statsministertale, scannede originale breve fra 1800-tallet eller et middelalder manuskript, vil være med til at få autenticitet ind i klasserummet, og det vil være med til at træne elevernes metodebevidsthed. Lad os fortsætte diskussionen Vi vil slutte, som vi startede med at pointere, at jo hurtigere vi som historielærere er til at erobre og få den digitale teknologi ind i undervisningen, jo bedre bliver vi til at håndtere teknologien til gavn for faget og for elevernes læringsudbytte. Vi mener at diskussion og praktiske eksperimenter er vejen frem. Derfor holder vi den 6. marts, i GL regi, et kursus med titlen Historie 2.0, ligesom vi også gerne kommer ud på gymnasier og afholder kurser i IT-didaktik for humanistiske- og samfundsfaglige faggrupper. Kontakt os på: Lars Due Arnov larsarnov@gmail. com & Steen Schjødt Christensen mailto:sc@brondby-gym.dk Litteratur: Martin, Allan. A European framework for digital literacy, in: Digital Kompetanse, , Vol. 1, p nr. 196 / marts

16 Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf Af Steen Christensen, Anders Cordes & Stig Pedersen Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den danske gymnasieverden prøver ihærdigt på blive klar til en ny digital kontekst. Det sker gennem lokale, regionale og nationale udviklingsprojekter. Projekt e-læring indskriver sig i denne række af tiltag som et af de største digitale udviklingsprojekter i disse år. Projekt e-læring går i al sin enkelthed ud på at producere 42 e-læringsprodukter, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Disse forløb skal kunne benyttes både til holdundervisning, blended learning og fjernundervisning 1. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det pågældende fag/niveau. I Projekt e-læring indgår 8 gymnasiale skoler fra Region Hovedstaden (3 gymnasier og 5 VUC er 2 ). De 8 skoler har tilsammen udpeget 42 lærere 3, som skal stå for udarbejdelse af de 42 forløb dækkende en bred vifte af gymnasiale fag (+ AVU fag). Projektet er støttet af Region Hovedstaden og Ministeriet for Børn og Undervisning med hhv. 5 og 1 million. Dertil kommer skolernes egen finansiering på ca. 9,5 million. Projektvisionen er at udvikle materialer, som kan medvirke til at mindske frafald og få flere igennem en ungdomsuddannelse. En vision som skal ses i forlængelse af 95 % målsætningen. Projektets fokus er i høj grad på de unge fra uddannelsesfremmede miljøer - en gruppe af unge som er svære at nå med de tilbud vi tilbyder i dag. Der skal med andre ord nye tiltag til både indholdsmæssigt og strukturelt. Projekt e-læring skal i løbet af projektperioden afprøve og udvikle nye undervisningsmidler som kan: Skabe transformation til nye tider Finde nye veje til øget gennemførsel Inkorporere viden & forskning i digital undervisningstilrettelæggelse Øge motivation & begejstring hos alle involverede Sikre en digital almen dannelse hos kursister/ elever Inspirere på tværs af fag (videndeling) Projektets organisering Projektet kører i to år med afslutning juli Et unikt træk ved projektet er ansættelsen af 5 1 Erfaringer med fuld digital tilrettelæggelse er vokset enormt de sidste små ti år, specielt på VUC erne hvor forskellige former for fleksibel tilrettelæggelse (fjernundervisning) er en succes. På eksempelvis Københavns VUC har flex en i 2012 et omfang svarende til mere end 20 procent af det samlede antal årskursister. Projekt e-læring tager afsæt i bl.a. disse erfaringer, men har samtidig lige så stor fokus på den almindelige klasseundervisning og på gymnasieundervisningen 2 De 8 skoler er: Brøndby Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Ørestaden Gymnasium, HF & VUC Nordsjælland, VUC Lyngby, VUC Vestegnen, VUF og Københavns VUC 3 Efterfølgende vil der fra de 8 skoler yderligere blive efteruddannet 100 lærere med udgangspunkt i de 42 læreres erfaringer og kurser 18

17 e-konsulenter, som bistår de 42 lærere i udviklingsarbejdet. De færdige produkter får med dette samarbejde et højt teknisk, pædagogisk og designmæssigt udtryk, og skal ses som en erkendelse af at lærere er gode til pædagogisk udvikling, men ikke professionelle når det gælder den videre proces. Når projektet slutter i 2013 vil der være udviklet digitale forløb svarende til ca. 20 % af læreplanernes krav i involverede fag. I historie slutter vi med 2 forløb, som både kan benyttes på hf og stx. Projektet følges af en forskergruppe fra Århus Universitet (Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier) og Danmarks Evalueringsinstitut. Pædagogiske tanker Den digitale tilgang er mangfoldig og i evig udvikling. Og vores kursister/elever er ikke samme sted kulturelt og læringsmæssigt. Med det som ståsted tror vi at e-læring har følgende udviklingspotentialer: 1. Den enkelte kursist kan i ro og mag selv arbejde med et fagligt materiale i eget tempo. Og ikke mindst gense forklaringer, modeleksempler, animationer, instruktioner mv. egen forståelse af stoffet osv. 4. Vi kan systematisk arbejde med konkret støtte (stilladsering). Vi kan gøre materialet læsevenlig samtidig med at vi understøtter og forklarer det enkelte fags læsemåde - et felt som giver problemer i dag. Vi har rigtig mange svage læsere på (især) VUC erne. Derudover oplever vi stort set i alle fag og på alle niveauer, at mange kursister mangler helt basale studiekompetencer. Hvordan tager man brugbare notater, skaber overblik i et fagligt stof og generelt arbejder med et fagligt materiale? Det er selvfølgelig altafgørende for at udvikle faglighed og får nok ikke den vægt i undervisningen, det burde. Vores erfaring er, at alle disse understøttende/stilladserende aspekter skal integreres i faget og introduceres i forbindelse med gennemgang af det faglige materiale. Det er helt oplagt, at man i alle fag udarbejder materialer, hvor faglighed og studiehjælp går hånd i hånd. 5. Arbejde med model-læring, hvor der på forhånd ligger kommenterede eksempler på besvarelser mv. Her er mediet fleksibelt og giver nem adgang til mange eksempler samlet på et sted og tilgængelige nu og her. nr. 196 / marts Vi har som individer forskellig tilgang til læring. Vi kan opbygge et læringsmateriale med forskellige læringstilgange. 3. Traditionelt er digitale læringsprodukter lukkede produkter, som hovedsagelig har en envejs kommunikativ funktion. Den lærerende kan kun kigge på og måske efterfølgende tjekke læringsudbyttet ved en multiple-choice-test. Men selvfølgelig kan e-læring udvikles til meget mere end det. Aktivitet og dialog er vigtig i den sammenhæng. Her vil der i de kommende år komme et voksende fokus på muligheder med de sociale medier og web 2 teknologier. Og træne argumentation, bringe fagsproget i spil, afprøve sin 6. Motivation og nysgerrighed kan erfaringsmæssigt også skabes gennem brug af it. Og måske er der især her en mulighed for at fange de unge drenge/mænd, som i frafaldssammenhæng er en stor gruppe. 7. Både lærer og elevers ønsker og motivation går i retning af højere grad af aktiv deltagelse i undervisningen. Envejs kommunikation er sjældent befordrende for engagementet. Mange af de nyeste digitale værktøjer kan sætte aktiviteten i spil på nye måder. 8. e-læring kan skræddersyes til at implementere differentiering! 19

18 Konkret om de historiefaglige produktioner Historiefagets del af Projekt e-læring omfatter to undervisningsforløb. Det ene handler om det antikke Grækenland og det andet om Velfærdsstaten i Danmark. Forløbene hænger sammen således, at den faglige progression specielt det metodiske arbejde med kilderne er øget fra forløb 1 til forløb 2. Det første forløb er færdigproduceret og testes af en række lærere pt. Forløb nr. 2 er i produktionsfasen 4. Overordnet didaktisk design Begge forløbs overordnede didaktiske design bygger på idéerne i den didaktiske planlægningsmodel Didaktik Her er der ikke plads til at gennemgå modellens indholdskategorier, men en af modellens væsentlige pointer er, at eleverne i undervisningen producerer vidensprodukter i form at digitale pro- dukter som fx lydfiler, tråde i et diskussionsforum, film på mobiltelefonen eller andet. En anden vigtig pointe i modellen er, at eleverne i langt højere grad skal medtænkes som didaktiske designere i forhold til det undervisningsdesign, som læreren opstiller (Gynther 2010: 58). Dvs. at eleverne skal trænes i at fremstille vidensprodukter der fagligt er så gode, at de kan bruges som undervisningsmateriale af andre elever i klassen. Forløb nr. 1: Google og Historie Antikken og Velfærdsstaten som e-læring Forløbet er udarbejdet som et Google-forløb, hvor vi forsøger at bruge google-programmer og faciliterer brugen af disse så meget som muligt. Vi har ønsket at vise, hvordan forskellige Google redskaber kan bruges i forbindelse med e-læring og virtuel undervisning. Hensigten er at lærere, der afprøver forløbet, måske får lyst til at bruge 4 Bag udviklingen af de 2 forløb står: Steen Christensen (Brøndby Gymnasium), Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og e-konsulent Tina Lybæk 5 Günther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Kbh. 20

19 en polis. Tegningen digitaliseres og uploades til læreren. Under Tjek din viden gemmer sig en multiple choice test, som samler op på det vigtigste fra teksten om den græske polis. nr. 196 / marts 2013 de samme redskaber i andre undervisningsforløb. Forløbet er delt op i 5 moduler og har en indledende del med en introvideo og en metodevideo, som eleverne med fordel kan se inden de går i gang med modulerne. Forløbet er primært tænkt som et introduktionsforløb placeret i 1.g/1. hf., men det kan desuden indgå som tematiseret undervisning om styreformer senere i 2.g og 2.hf. Opgaver i forløbet Alle opgaverne er som nævnt centreret omkring brugen af Googles online værktøjer. Ved alle moduler kan der vælges forskellige former for interaktion og opgaveaflevering, hvor eleverne producerer vidensprodukter. Dette øger elev aktiviteten og træner elevernes evne til at være didaktiske designere. En skriftlig aflevering kan erstattes af en lydfil, podcast eller tegning, som uploades. Derudover er der under tjek din viden, interaktive tests, som er selvevaluerende, så at eleverne kan teste sig selv efter behov. Modul 2. Det Athenske demokrati: I dette modul skal eleverne få viden om hvordan det athenske demokrati var opbygget. De skal arbejde i Google.docs og besvare en række arbejdsspørgsmål, som de evt. deler med andre elever på holdet via delingsfunktionen i Google. docs. Yderligere er der mulighed for at eleverne kan teste deres viden om det athenske demokrati via en multiple choice test og via et lille spil, hvor de selv skal bygge det athenske demokrati. Modul 3. Den Peloponnesiske krig: I dette modul skal eleverne få viden om den Peloponnesiske krig og lære at foretage en kritisk informationssøgning ved at sammenligne en søgning om den Peloponnesiske krig i henholdsvis en tilpasset søgning med en standard Google søgning. Derudover skal de arbejde med Google- Maps, hvor de skal få et overblik over krigen ved at indsætte centrale geografiske steder på Google-kortet. Modul 4. Antikkens styreform til debat: I dette modul skal kursisterne arbejde med kildeanalyse. De skal ud fra to forskellige synspunkter Det faglige indhold er centreret omkring følgende punkter: Modul 1. Den græske Polis: Tekstmaterialet skal give eleverne viden om hvordan den græske Polis/bystat var indrettet. I dette modul skal eleverne ud fra tekstmaterialet tegne 21

20 fra det antikke Grækenland diskutere, hvordan der i det antikke Grækenland var forskellige opfattelser af hvad der var den bedste styreform. Aflevering af opgaven kan enten foregå skriftligt eller indtalt som en lydfil. Modul 5. Direkte demokrati i dag: I dette modul skal eleverne læse en artikel der handler om hvorvidt det er muligt og om danskerne er villige til at indføre e-demokrati i Danmark i dag. Artiklen skal være igangsættende for en diskussion blandt eleverne omkring fordele og ulemper ved direkte e-demokrati. Opgaverne er it-tunge, forstået på den måde at eleverne i grupper skal være i stand til at designe og foretage en online afstemning på holdet og yderligere præsentere afstemningsresultatet elektronisk. I den sidste af opgaverne skal eleverne i gruppen optage et Google-Hangout (Googles videokonference system) af deres diskussion omkring brugen af e-demokrati. Opgaven udfordrer både lærerens og elevernes it-kompetencer. Forløb nr. 2: Velfærdsstaten i Danmark Forløbet om velfærdsstaten er bygget op omkring 7 moduler. Forløbet er tænkt placeret i 2.g-3.g/2. hf. I dette forløb bruger vi ikke kun Google værktøjer, men en lang række andre produktionsværktøjer. Da forløbet ikke er færdigproduceret har vi ikke en samlet modul beskrivelse, men vores fokuspunkter er følgende: 1. Vi ønsker at udnytte de digitale muligheder ift. at vise kilder som de så ud, for eksempel den originale avisartikel, det originale lovforslag osv. For at vise og bruge kilderne i deres oprindelige form. 2. Elevernes produktion og kreativitet er stadig i fokus. Vi mener, at det gælder om at aktivere computeren mest muligt i undervisningen, således at den bliver et nyttigt redskab og ikke et forstyrrende element. 3. Vi har fokus på relevant men varieret kildema- 22

21 teriale - billeder, lyd, video, og tekst der alt sammen er netbaseret, dvs. at vi vil forsøge at minimere brugen af indscannede pdf-dokumenter. 4. Fokus på videndeling mellem eleverne, dvs. at eleverne skal lære af hinandens vidensprodukter. 5. Til sidst afsluttes forløbet med produktion af et produkt i form af en reklamevideo for eller imod velfærdsstaten. De forskellige reklamevideoer kan give gode muligheder for fælles diskussioner af velfærdsstaten, historieudlægningen og forståelsen af faget i det hele taget. Vores mål med forløbene er at vise, at historiefaget via brugen af digitale værktøjer kan være kreativt og vidensproducerende på nye spændende måder. Forhåbentlig har ovenstående vakt jeres nysgerrighed. Alle historielærere inviteres til at kigge nærmere på materialet og evt. afprøve det i undervisningen. Generelt har vi brug for så mange afprøvninger som muligt her i foråret. Så hvis du er interesseret skriv til Stig Pedersen sp@kvuc.dk. Så får du tilsendt en adgangskode. Vi er meget interesseret i tilbagemeldinger og håber ligeledes på sigt at skabe et netværk, hvor e-læringstanker kan deles. Konkret skal projektet også munde ud i forskellige forslag til fremtidig kompetenceudvikling. Det kunne fx være et tillæg til pædagogikum et epædagogikum hvem ved? Første skridt i denne proces er en ny hjemmeside som forhåbentlig kommer i omdrejninger i løbet af foråret. nr. 196 / marts 2013 Kulturrejser i sommerferien Kina & Tibet med Mogens Lykketoft og Mette Holm juli kr Vietnams etniske minoriteter med Anya Palm juli kr Sarajevo med Klaus Bjerre juli kr Læs program på HorisontRejser.dk. 23