1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? 2. Det koster energi at surfe på nettet. 3. Solen er en planet. 4. Planter bruger CO2."

Transkript

1 Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Sandt eller falsk. Når eleverne svarer på udsagnet, får de efterfølgende en forklaring. Nedenstående er en samlet oversigt over de udsagn og forklaringer, som eleverne møder i denne kategori. 1. Sahara ørkenen har engang været et grønt område? Sandt. Navnet Sahara kan få de fleste til at blive en smule tør i munden. Når man kigger ud over Saharas ørken er der sand lige meget, hvor øjet kigger hen. Det er svært at forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Men det har det faktisk. For omkring år siden begyndte det at regne i Sahara. Den tidligere ørken fik indsøer og et frugtbart landskab, der tiltrak både fisk og dyr. En af grundene til ændringerne var, at hele jordkloden ændrede sin bane en lille smule. Det ændrede også på monsun regnen og Sahara blev grøn. Forskere mener, at Sahara var grøn i cirka år. 2. Det koster energi at surfe på nettet. Sandt. Når man surfer på nettet, udleder man temmelig store mængder CO 2. Den største del af forbruget kommer fra den strøm, som din computer bruger. Og så skal der en del strøm til at holde internettets mange hjemmesider kørende. 15 minutter ved computeren og et par søgninger på Google, så har du brugt gram CO 2. Det kan blive til en hel del, når alle internettets brugere surfer. Der er noget, du kan gøre for at gøre dit forbrug mindre. En stationær computer bruger 10 gange så meget strøm som en bærbar computer. Husk at slukke din computer helt når den ikke bruges. 3. Solen er en planet. Falsk. Solen er en stjerne, en helt almindelig stjerne. Der findes milliarder som den i universet. Alligevel er den noget særligt for os, for uden Solen ville livet ikke eksistere på Jorden. Vores egen stjerne Solen er centrum i solsystemet. Uden Solen ville planterne ikke kunne gro og dyrene ikke leve. Solen driver havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden, så uden Solen ville Jorden se helt anderledes ud. Solen blev dannet for over 41/2 milliarder år siden. En stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe stjerner. Solen var en af dem. Udover Jorden kredser 7 andre planeter om Solen. Også et utal af kometer og asteroider kredser om Solen. 4. Planter bruger CO 2. Sandt. Grønne planter optager luftens CO 2 og udskiller ilt, som vi mennesker har brug for. Hvis der ikke var CO 2 i luften kunne planterne ikke leve. Så CO 2 er altså ikke giftigt. Den proces, som omdanner CO 2 til ilt, kaldes planternes fotosyntese. Fotosyntese er grundlaget for livet på jorden. Foto betyder lys og syntese betyder at sætte noget sammen. Et træ vokser hvert år og bliver højere og bredere. Det gør det ved hjælp af fotosyntesen. Alle grønne planter kan skabe fast stof ved at bruge solens energi og nogle helt enkle byggesten, der findes næsten over alt: a. Vand fra jorden (H 2 O) b. Kuldioxid fra luften (CO 2 ) c. Lys fra solen. Processen ser således ud: Kuldioxid + vand + sollys = rørsukker + ilt

2 5. Solceller er sorte. Sandt. Hvid reflekterer solens stråler næsten lige så meget som et spejl. Sorte overflader suger solens stråler til sig. Derfor er solceller sorte og ikke hvide. Farver har stor betydning for, hvor meget en overflade holder på solens varme. Solceller høster solens stråler og laver dem om til strøm. Det kan være meget store anlæg stort som et kraftværk. Men der kan også være solceller på taget af et hus. De producerer noget af den strøm, som bruges i huset. 6. Verdens største tropiske regnskov ligger i Afrika. Falsk. Verdens største regnskov ligger i Sydamerika. Den hedder Amazonas. Den strækker sig over 9 forskellige lande Brasilien, Guyana, Venezuela, Colombia, Surinam, Fransk Guyana, Ecuador, Peru og Bolivia. Amazonas er lige så stor som hele Vesteuropa. Verdens næststørste regnskov ligger i Afrika i Den demokratiske republik Congo. De tropiske regnskove ligger i alle verdensdele i området omkring Ækvator (det tropiske klimabælte) Så der er altså også regnskove i Asien her er de største i Indonesien og Papua Ny Guinea. 7. Hvis verdens regnskov fældes, dør vi af iltmangel. Falsk. Regnskoven er et økosystem i balance, og den forbruger stort set lige så meget ilt, som den producerer. Vi bliver altså ikke kvalt, hvis regnskoven forsvinder. Det er en misforståelse. Hvis regnskoven forsvinder, vil det dog påvirke klimaet både lokalt og globalt. Desuden er regnskoven vigtig af andre grunde. Her lever fx over halvdelen af verdens dyrearter, selv om regnskoven kun dækker cirka 7 % af jorden. 8. Der findes andre drivhusgasser end CO 2. Sandt. Metan CH 4 og vanddamp H 2 O er to vigtige drivhusgasser. Metan opstår ved gæring fx i koens mave. Når en ko bøvser og prutter kommer der metan i luften. Det gælder alle drøvtyggere. Sumpede rismarker, lossepladser og udslip ved gas- og olieboringer udleder også metan. Metan er meget kraftigere end CO 2. Jo mere vanddamp, der er i luften, jo bedre bliver atmosfæren til at holde på varmen. Vandets kredsløb er ikke direkte påvirket af mennesker. Normalt vil den vanddamp, vi udleder, indgå i vandets naturlige kredsløb. MEN når vi fx fælder store skovområder, ændrer vi balancen både i vandets og i kulstoffets kredsløb. 9. Man kan godt se CO 2? Falsk. Det kan man ikke. CO 2 er usynligt. Og det er lidt mærkeligt, når man nu snakker så meget om det. Man kan lave sit eget CO 2. Her er opskriften. Du blander 5 gram bagepulver med 20 ml eddikesyre. Det begynder at boble, og det er CO 2. CO 2 er tungere end luft og derfor opfører det sig anderledes, når man laver forsøg. På den måde kan man se CO 2 selv om det er usynligt. Forsøg 1 mystiske sæbebobler: Bland 5 gram bagepulver med 20 ml eddike i en skål. Lad det stå lidt. Pust sæbebobler ned i skålen. Hvad sker der og hvorfor? Forsøg 2 en underlig ballon: Lav CO 2 på samme måde som før, men brug et reagensglas eller en 1/2 liter flaske. Tag en ballon og sæt den fast på flaskens munding. Det CO 2, der dannes i flasken presses op i ballonen. Når ballonen er stor nok, så tag den af og bind en knude. Pust en anden ballon op med munden, så den har samme størrelse. Hvad sker der med de to balloner og hvorfor?

3 10. I Danmark kommer 50 % af den strøm, vi bruger, fra vindmøller. Falsk. Det er faktisk kun 20 % af strømmen, der kommer fra vindmøller. Selv om der bliver talt meget om vindmøller, solceller og biobrændsel, så kommer 70 % af vores strømforbrug stadig fra kulkraftværker. I 2007 så fordelingen sådan ud: solpaneler 5 % - biobrændsel 5 % - vindmøller 20 % - kulkraftværker 70 %. 11. Cirka 30 % af en danskers vandforbrug går til toiletskyld. Sandt. En dansker bruger i gennemsnit 210 liter vand om dagen. Som du kan se på diagrammet, så går cirka 30 % til at skylde ud i toilettet. Og vi bruger endnu mere på at gå i bad. Diagrammet er en oversigt over fordelingen af vand i hjemmet. Ikke i alle lande i verden, men i det, vi kalder et industrialiseret land. Altså et land, der er så rigt, at der er rindende vand og toiletter i husene og hvor mange mennesker har vaskemaskine, opvaskemaskine og komfurer til madlavning. 12. Cirka 1/3 af danskernes CO 2 udslip kommer fra transport. Sandt. En dansker udleder cirka 10 tons CO 2 om året i gennemsnit. Heraf kommer cirka 34 % fra transportmidler. I diagrammet kan du også se, hvor meget, vi bruger til el, varme og varer. Når man taler om CO 2 i forbindelse med varer, så er det fx hvor meget CO 2, der bliver brugt til at producere det mad, vi køber. Eller hvor meget CO 2 der bliver brugt til at producere de cykler, vi kører på. 13. Klima og vejr er det samme. Falsk. Vejr og klima er ikke det samme. Vejret er ordet for, hvordan det ser ud for 4 forskellige meteorologiske elementer på et bestemt tidspunkt. De 4 elementer er: temperatur, lufttryk, vind og fugtighed. Det er også de ting, der tales om i en vejrudsigt. Klima er statistik. Når man snakker om klima, så bygger det på, hvordan vejret har været i en lang periode mindst 30 år. Det er på baggrund af statistikken, at man inddeler jorden i bestemte klima- og plantebælter. 14. Vand fylder det samme lige meget, hvilken temperatur det har. Falsk. Man kunne godt tro det, men svaret er nej. Varmt vand fylder mere end koldt vand. Når vand er mere end 4 grader udvider det sig, hvis temperaturen stiger. Vandet i verdenshavene stiger, når isen smelter på polerne og på bjergenes gletsjere. Men man regner med at mellem % af vandets stigning sker, fordi vandet udvider sig. Forsøg 1 varmt vand fylder mere: Fyld 60 ml koldt vand og 60 ml husholdningssprit i en ½ liter flaske (gennemsigtig) Kom et par dråber frugtfarve i. Kom sugerøret ned i flasken det må ikke røre bunden. Luk hullet med modellervoks. Det holder sugerøret på plads og ingen luft slipper ind. Varm væsken i bunden af flasken op med dine hænder ved at holde om flasken. Hvad sker der? 15. I dag er 10 % af jordens landmasse dækket af permafrost. Falsk. Det er faktisk det dobbelte, nemlig 20 % af jordens landmasse, der er dækket af permafrost. Permafrost er jord, der bliver ved med at være frosset i mere end 2 år. Nogle områder med permafrost har været frosset lige siden begyndelsen af den sidste istid for cirka år siden. Det gælder fx nogle områder i Sibirien med tørvemoser. Og hvorfor går vi op i det? Det gør vi, fordi de moser indeholder cirka 1/2 af den metan, der er bundet i Jorden. Hvis de områder begynder at tø, vil der frigives store mængder metan i atmosfæren. Metan er en drivhusgas, der er kraftigere end CO 2. Store mængder metan i atmosfæren vil skabe mere drivhuseffekt.

4 16. Man kan spare 50 kg CO 2 om året ved at køre på cykel i skole i stedet for bil? (Hvis du har 3 km til skole i alt, regner med 200 skoledage og 1 voksen og 1 barn i bilen.) Sandt. Det kan man faktisk. En bil udleder 170 g CO 2 pr. kilometer, den kører. (180 hvis den kører på diesel) Regnestykket ser sådan ud: 3 km x 0,170 kg CO 2 x 200 skoledage divideret med 2 personer (3 x 0,170 x 200) /2= 51 kg. 17. Orangutang betyder skovens menneske. Sandt. Ordet orangutang er sammensat af to indonesiske ord: Orang, som betyder menneske, og Hutan, som betyder skov. Orangutang betyder altså skovens menneske. Navnet er ikke så underlig, da orangutangen deler 97,8 % af deres gener med os mennesker. Orangutangen findes kun i Asien på de to store øer Sumatra og Borneo i Sydøstasien. Man regner med, at der er ca vilde orangutanger tilbage i naturen. Af dem lever ca på Borneo. 18. Danmark bliver helt oversvømmet, hvis isen smelter på Grønland. Falsk. Men hvis isen på Grønland smelter, vil vandstanden i havene stige. Det vil betyde, at landområder, som ligger lavt bliver oversvømmet, også i Danmark. Det ville betyde, at menneskene måtte flytte væk fra de lave områder ved kysterne. Og de dyr, der bor i de områder vil forsvinde til andre steder eller muligvis uddø, hvis der ikke findes andre steder, de kan bo. 19. Danmark et af de lande i verden, der udleder mindst CO 2 pr indbygger. Falsk. Faktisk er vi et af de lande i verden der udleder mest CO 2. Det skyldes, at en stor del af den elektricitet, der produceres i Danmark, stammer fra fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer er kul, olie og naturgas. Kul er det billigste brændstof af de tre, men samtidig også det, der forurener mest. I lande som fx Tyskland, England og Frankrig bruges der meget atomkraft. Derfor er deres CO 2 udslip lavere end det danske. Atomkraft har andre ulemper som du kan læse mere om i ordbogen. 20. Vindenergi er grøn energi. Sandt. Energi, der produceres uden at udlede CO 2, kalder man grøn. Man bruger selvfølgelig energi til at producere vindmøller. Men en typisk vindmølle vil i løbet af 3 måneder have produceret lige så meget energi, som det har kostet at producere den. Det gode ved vindenergi er, at den ikke slipper op ligesom kul, olie og naturgas. Det dårlige ved vindenergi er, at vinden ikke er konstant. Derfor kan det være svært at planlægge, hvor meget strøm, der produceres. 21. Jordens indre er lavet af is. Falsk. I jordens indre er der brændende varmt. Nogle få kilometer ude i rummet er der isnende koldt. Kun i en smal hinde rundt om jorden er temperaturen så tilpas, at planter, dyr og mennesker kan leve. Det skyldes den naturlige drivhusvirkning. Atmosfæren lader Solens lysenergi slippe igennem til jorden. Samtidig bremser den Jordens udstråling af varme til verdensrummet. Temperaturen ved jordoverfladen er forskellig fra sted til sted og fra årstid til årstid. I gennemsnit er der ca. 15 grader på Jorden. Uden atmosfæren ville Jorden være ubeboelig med en middeltemperatur på minus 20 grader.

5 22. Der findes truede dyr i Danmark. Sandt. Der findes i høj grad truede dyr i Danmark. De danske skove er levested for ca. 1/3 af alle de dyr, der bor i Danmark, og en stor del af de dyr er truede. En af de mest truede dyr for tiden er faktisk haren. Der er forsvundet 30 % af harerne de sidste 10 år, og man regner med, at der om 100 år ikke vil findes harer i Danmark, hvis man ikke gør noget for at beskytte dem 23. Tigeren et truet dyr. Sandt. Tigeren er i høj grad et truet dyr. Der findes kun cirka tigre på nuværende tidspunkt. Tigeren lever i Asien - i Indien, Kina, Indonesien og Sibirien. Her lever de i skov- og græsområder. Inden for de sidste 60 år er der forsvundet 4 arter af tigre. Og der vil forsvinde flere hvis der ikke gøres noget. Grunden til at tigeren forsvinder, er at dens naturlige levesteder forsvinder. Skovene bliver fældet og brugt til plantager. Byområderne rykker tættere på skoven Et andet stort problem er at dele af tigeren bruges i traditionel kinesisk medicin. Her er det en tradition, at man kan få den styrke, som det vilde dyr har, ved at spise det. Også dyrets pels bruges. 24. Næsehornet er ikke et truet dyr. Falsk. Næsehornet er et meget truet dyr. Der findes i dag 5 arter af næsehornet. 3 i Asien og 2 i Afrika. Fx lever der kun 40 Javanæsehorn. Der er flere grunde til, at næsehornet er truet. Deres naturlige levesteder bliver ødelagt. Og de bliver skudt af krybskytter, der tager deres horn. Et horn fra et næsehorn kan indbringe kr. pr kg. Hornet bruges i traditionel kinesisk medicin det bliver så malet til pulver. Fx bruges næsehornet i medicin mod feber. Næsehornet bliver også brugt til skafter på knive og lignende. 25. Naturgas giver grøn energi. Falsk. Grøn energi skal være CO 2 neutral. Det betyder, at der ikke udledes CO 2 under fremstillingen af energien. Naturgas er ligesom kul og olie, et fossilt brændstof. Fossile brændstoffer er energireserver der har ligget i jorden i millioner af år. De fossile brændstoffer består hovedsagligt af kulstof og brint. Fossil betyder opgravet, så fossile brændstoffer betyder opgravede brændstoffer. 26. Vi bruger kun sort energi I Danmark. Falsk. Heldigvis ikke. Det er ikke al den danske energi, som kommer fra kulkraftværker. Cirka 20 % af energien i Danmark kommer fra vindmøller, som er grøn energi. Andre typer grønenergi kan være energi fra sol og vand. Problemet med grøn energi er, at den kan variere meget. Vindmøllerne producerer mere energi, når vinden blæser, og mindre når den ikke gør. 27. Det er bedre for miljøet at flyve fra København til Århus end at tage bilen. Sandt. Det er det faktisk. Hvis vi regner med 1 person i bilen og et fyldt fly. Den mest miljøvenlige måde at transportere sig fra København til Århus på er med tog. Det tager stort set samme tid at tage fra København til Århus med bil, fly og tog hvis alt regnes med.

6 28. Der findes palmeolie i kiks, chips og chokolade. Sandt. Der findes faktisk palmeolie i ca. 10 % af de produkter, du finder på hylderne i supermarkederne. Hvert år importerer Danmark omkring ton palmeolie fra Borneo. På varedeklarationen kaldes palmeolie for vegetabilsk olie. Det bruges blandt andet i produkter som is, chokolade, kiks, chips, tandpasta, sæbe, kosmetik og meget andet. Problemet med palmeolie er, at man laver palmeolie plantager ved at fælde store arealer af regnskoven. Området bliver ryddet for alt liv og mad, og det oprindelige dyreliv forsvinder. Det har derfor store konsekvenser både for mennesker og dyr, der lever i området % af jordens overflade er dækket af skov. Falsk. Sådan er det ikke mere. For cirka 200 år siden dækkede skoven cirka 50 % af jordens overflade. I dag er det kun 10 %. En af de vigtigste grunde til at så meget skov blev fældet dengang, var at mennesker begyndte at bygge store byer. Før i tiden boede de fleste mennesker på landet i mindre landsbyer. 30. Halvdelen af Holland ligger faktisk under havets overflade. Sandt. Cirka 50 % af Holland ligger under havets niveau. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi hollænderne gennem tiden har bygget dæmninger og store diger. Ellers ville halvdelen af landet blive oversvømmet, hver gang det var højvande. Stormfloder og orkaner er altid en trussel mod digerne. Holland bliver ofte kaldt. Landet bag digerne. 31. Man bruger kul til at lave strøm. Sandt. Sammen med olie og naturgas udgør kul gruppen af fossile brændstoffer. Fossile brændstoffer dækker 80 % af det danske energibehov. Det meste af den energi. der produceres i Danmark, bruges til at lave strøm. Når de fossile brændstoffer laves til strøm udledes der store mængder CO Man kan lave energi af affald. Sandt. Vi danskere er blevet meget bedre til at genanvende vores affald. Det er kun 3 % af vores affald, der ender på lossepladsen. Ca. 40 % af affaldet bliver brugt til at producere strøm og varme og resten bruges igen. 33. Møbler af træ med mærket FSC er lavet af ulovligt fældes træ. Falsk. Tværtimod. FSC- mærket træ kan man købe med god samvittighed. FSC betyder Forest Stewardship Council, der på dansk kan oversættes til skovforvaltningsrådet. Træ og papir der kommer fra en FSC-skov er fældet med omtanke. I en FSC skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret en uddannelse, ordentlig sikkerhed og god løn. 34. Skovene har betydning for jordens klima. Sandt. Jordens skove har i høj grad betydning for klimaet på jorden. Skovens træer holder på store mængder CO 2. Skoven beskytter vandområder - skoven fungerer som en slags svamp, der suger regnvand til sig, filtrerer det og langsomt leder det videre ud i vandområderne. Skoven forhindrer, at jorden forsvinder (jorderosion), Træernes rødder holder på jorden så den ikke skylles væk når det regner meget. Derudover findes der mange vigtige ressourcer i skovene, så som mad og medicin.

7 35. Papir bliver fremstillet af træ. Sandt. Papir bliver fremstillet af træ. Det meste papir vi bruger i Danmark kommer fra svenske og finske skove. Det træ, der bruges til papir kaldes udtyndingstræ. Det er træer, der bliver fældet for at kunne give plads til andre træer, så de kan vokse sig store så de kan bruges til tømmer. Der bliver brugt cirka to kg træ til at fremstille et kg nyt papir. 36. Papir kan kun bruges en gang. Falsk. Papir kan faktisk genbruges op til 5-6 gange og pap op til 10 gange. I Danmark genbruger vi ca. 60 % af vores papir. Når papiret ikke kan genbruges mere, kan det brændes, og på den måde bruges til at lave energi. Papir er et miljøvenligt produkt, hvis det bruges med omtanke. Det vil sige: - at man køber papir, der er lavet med miljøvenligt træ. - at der ikke bruges en masse kemikalier til at lave papiret med. - at man afleverer det på genbrugsstationen, så det kan genbruges. 37. Der bruges vand til at fremstille en T-shirt. Sandt. Der bruges faktisk over 2500 liter vand til at fremstille en T-shirt. Vandet bruges til at vande bomuldsplanterne, mens de vokser på marken. Der bruges vand til at fremstille den færdige bomuld og til at blege og farve stoffet. Når man fremstiller et par cowboybukser kan man komme op på at bruge liter vand. 38. Man bruger 30 liter vand på et 5 min langt brusebad. Falsk. Man bruger faktisk meget mere. Hvis man ikke har en sparebruser, så bruger man cirka 12 liter vand for hvert minut, man bader. Det bliver til 60 liter vand for et brusebad. Det bliver til meget vand på et år. 39. De fleste børn i Etiopien gennemfører grundskolen. Falsk. Det er kun 4 ud af 10 børn, der går i skole i 5 år eller mere. Grunden til, at børn i Etiopien ikke får lov til at gå så længe i skole er, at de bliver nødt til at hjælpe deres forældre med at tjene penge. Mange piger bliver også giftet væk allerede, når de er 8-10 år gamle. I Danmark går stort set alle børn i skole i mindst 9 år ud af 10 voksne i Niger kan ikke læse. Sandt. 82 % af den voksne befolkning kan ikke læse eller skrive. De er altså analfabeter. Det betyder, at de heller ikke kan hjælpe deres børn med lektierne, hvis børnene er så heldige at gå i skole. 41. En isbjørn kan med lethed spise 10 pingviner på en dag Falsk: Isbjørne og pingviner lever på hver deres pol. Isbjørnen lever på nordpolen mens pingviner lever på sydpolen. Så isbjørnen spiser ikke pingviner, men derimod lever den af sæler, fugle, polarræve, sneharer mm. 42. Halvdelen af alle plante- og dyrearter lever i regnskoven Sandt: Selv om jordens regnskove kun dækker ca. 6 % af jordens overfalde, så er de levested for ca. halvdelen af alle plante- og dyrearter. Det er blandet andet derfor det er så vigtigt at vi bevarer regnskoven.

8 % af jordens plante- og dyrearter lever i regnskovens trætoppe Sandt: Ca. 50 % af jordens plante- og dyrearter lever i regnskoven. Af dem lever hovedparten i trætoppene, det er derfor man ikke ser så mange dyr når man går en tur i regnskoven, men man hører en masse larm. 44. I Afrika dør der ca. 500 børn om dagen af diarresygdomme Falsk: Tallet er faktisk 4 gange så højt. Der dør dagligt 2000 børn af diarresygdomme i Afrika om dagen. Et afrikansk barn har 520 gange så stor risiko for at dø af diarre som et barn født i Europa. Det skyldes blandt andet, at 45 % af alle afrikanere ikke har adgang til rent drikkevand, og at kun 37 % af alle afrikanere har adgang til gode toiletforhold. 45. Man kan redde livet ved at vaske hænder Sandt: Faktisk er det bevist, at man kan nedsætte dødeligheden ved diarre med 45 %, hvis man vasker hænder. Det er altid vigtigt at vaske hænder, men dette store tal gælder naturligvis for lande, der ikke har adgang til ordentlige hygiejneforhold million afrikanske børn dør hvert år af malaria Sandt: 1 million børn dør faktisk af malaria hvert år i Afrika. Mange af dem kunne have undgået at blive smittet ved at sove under et myggenet. Det er kun ca. 8 % af alle afrikanske børn, der sover under et myggenet. Et myggenet koster under 40 kr. 47. Afrikanske børn gider ikke gå i skole Falsk: Det er faktisk lige modsat. Der er rigtig mange afrikanske børn, der ikke har mulighed for at komme i skole. For mange af dem, er det deres højeste ønske - at komme i skole i stedet for at skulle arbejde hele dagen. Der er ca. 45 millioner børn i Afrika syd for Sahara, der ikke kommer i skole. 48. Alle voksne kan læse Falsk: Der er faktisk mange voksne, der ikke kan læse. Alle de børn, der ikke har haft mulighed for at komme i skole, lærer sjældent at læse og skrive senere i livet. På verdensplan er der ca. 770 millioner voksne, der ikke kan læse og skrive. Ud af dem er mere end 6 ud af 10 kvinder. 49. Alle børn spiser da 3 gange om dagen Falsk: Der er rigtig mange børn i Afrika, der kun får 1 eller 2 måltider om dagen. Måltiderne består som oftest af majsgrød (majsmel blandet med vand). Det eller de måltider skal give dem energi nok til at klare en hel dag. De skal fx hente vand (måske en tur på flere km), gå en temmelig lang vej til skolen, lave lektier og til sidst skal hjælpe deres forældre med arbejdet i marken. 50. Klimaforandringer kan føre til krig Sandt: Mange af de steder der er ramt af klimaforandringer bor der folk, der så desperate efter at få noget at spise og drikke, at der ofte opstår væbnede konflikter over de få ressourcer der er tilbage. 51. Vi bruger lige så meget vand pr dag på at skylle ud i toilettet, som en person fra Mozambique bruger om dagen på alt fra madlavning, drikke, vask, tøjvask mm. Falsk: Vi bruger faktisk 9 gange så meget vand på at skylle ud i vores toiletter (36 liter vand pr dag) som en person fra Mozambique bruger på en dag i alt.

9 52. Man kan da ikke være klimaflygtning Falsk: Der er mange steder i verden, der er så hårdt ramt af klimaforandringerne, at befolkningen flygter til andre steder og håber på bedre muligheder. Problemet er bare, at de steder, de flygter til, hurtigt bliver overfyldt. Så er der ikke længere vand og mad nok til alle. Dem, der flygter på grund af klimaet, kaldes klimaflygtninge. 53. Klimaforandringerne rammer kun hårdt i udviklingslandene Falsk: Klimaforandringerne rammer også hårdt andre steder end i de fattige udviklingslande. Blandt andet har USA været meget hårdt ramt af orkaner de seneste år. 54. Man kan spise rødbeder, citroner og hvidløg for at behandle HIV/AIDS Falsk: Der er rigtig mange myter forbundet med HIV/AIDS. I lang tid har den sydafrikanske sundhedsminister påstået, at HIV/AIDS kunne behandles ved at spise rødbeder, citroner og hvidløg i stedet for at tage medicin. Det er naturligvis ikke korrekt, selvom en god og nærende kost kan have en positiv virkning på sygdommen % af Danmarks CO 2 -udslip stammer fra transport Sandt: Transport af mennesker og dyr står for en meget stor del af det samlede CO 2 - udslip. I de 30 % er kun medregnet selve transporten og ikke konstruktion og vedligeholdelse af veje. 56. Man kan ikke spare miljøet for CO 2 ved at genbruge affald Falsk: Man kan faktisk spare miljøet for rigtig meget CO 2 ved at genanvende affald. Det er ikke så svært at blive god til at sortere sit affald og derved spare miljøet for mange kg CO 2.

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal pop-ups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne kategori.

Læs mere

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage.

Vidste du, at man i USA i gennemsnit bruger 575 liter vand pr person pr dag? Det er det samme som en person fra Ghana bruger på 16 dage. Vidste du VIDSTE DU Når eleverne arbejder med Agent Footprint, vil de møde et antal popups, som vi har kaldt Vidste du Nedenstående er en samlet oversigt over alle de udsagn, som eleverne møder i denne

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen

Den globale opvarmning. Projektopgave Halgaardskole 6.A. Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen Den globale opvarmning Projektopgave Halgaardskole 6.A Martin Lauritsen & Noah Miller Sunesen 17-11 - 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Drivhusgasser...

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Temperatur. Termometer

Temperatur. Termometer Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Det bedste vand kommer fra hanen

Det bedste vand kommer fra hanen Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole BÆREDYGTIGHED Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole Vi hedder Glitner og er 4. 6. klasse på Tandslet Friskole. På vores skole kan vi godt lide at tænke

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

en Guide til din affaldssortering

en Guide til din affaldssortering en Guide til din affaldssortering Hjælp dig selv og miljøet Til dig i forsøgsområdet ved Brummers Plads Forsøget SORTER MERE har nu kørt over 1/2 år. Forsøgsområdets beboere har sammen med de 7 andre forsøgsområder

Læs mere

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?

PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk? PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Jennifer og minen ANDREAS BECK OG HEIDI BREHM

Jennifer og minen ANDREAS BECK OG HEIDI BREHM jennifer Jennifer og minen HEIDI BREHM ANDREAS BECK OG HEIDI BREHM Det er en helt særlig dag. Eleverne på skolen i Warranca skal stemme. Det kilder i Jennifers mave. Hun rejser sig op foran resten af skolen.

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem? Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Byg selv en lille vindrose

Byg selv en lille vindrose Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2

Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.

Læs mere