FYSISK AKTIVITET. Genoptræning og forebyggelse

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET Genoptræning og forebyggelse

2 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Indhold Sammenhæng mellem livsstil og aktivitet Øvrige virkninger aktivitet og inaktivitet Aktivitet og inaktivitets påvirkning på vævsstrukturer 2

3 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Læringsudbytte Redegøre for og diskutere sammenhænge mellem fysisk inaktivitet og livsstils/civilisationssygdomme med den kompleksitet, der ligger til grund derfor 3

4 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Rammer 26/4. 2 lektioner: Aktivitet som forebyggelse, sundhedsfremme og behandling 27/4. 2 lektioner: Inaktivitet, konsekvenser og sammenhænge Derudover holdundervisning 2 x 2 lektioner: Aktivitet og inaktivitets påvirkning på vævsstrukturniveau 4

5 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Dine erfaringer Hvad er fysisk aktivitet for dig? Hvor fysisk aktiv har du været i sidste uge? Hvad betyder det for dig at være fysisk aktiv? Hvad betyder det for dig ikke at (kunne) være fysisk aktiv? 5

6 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Sundhedsstyrelsens anbefalinger Voksne: Alle voksne bør dagligt være fysisk aktive i 30 min af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Sekundær anbefaling: Mindst 2 gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. 6

7 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Evidens for den forebyggende effekt: Moderat fysisk aktivitet 3-4 timer pr. uge giver reduceret risiko for død (30-40 %) Moderat fysisk aktivitet 2,5-5 timer pr. uge giver reduceret risiko for hjerte-karsygdomme på 30% >21 minutters gang om dagen nedsætter risikoen for udvikling af type 2 diabetes Markant effekt af 30 minutters daglig motion på forebyggelse af tarm- og brystkræft Sundhedsstyrelsen

8 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Livsstilsdanskeren Ca danskere er svært overvægtige og danskere har type 2 diabetes. (halvdelen ved det ikke) Ca har hjerte-kar sygdom Ca har KOL (lungesygdom) Ca har osteoporose Ca har slidgigt Ca har for højt blodtryk Morten Zacho,

9 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Livsstilsfaktorer Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer -rygning, alkohol, kost, inaktivitet - være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 Samfundet bruger hvis man tager udgangspunkt i de offentlige regnskaber i runde tal 1 kr. på forebyggelse af sygdom, hver gang vi bruger kr. på helbredelse, omsorg og kompensation for sygdom.. Huset Mandag Morgen og Trygfonden

10 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Kan det være så svært? Hvis motion er så sundt, så giv det til de syge.. 10

11 11 MOTIVATION OG BARRIERER

12 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Motiver og motivation Hvilke barrierer er der for dig i forhold til at øge dit aktivitetsniveau? Hvilke ideer og initiativer kan fremme og motivere dig til øget aktivitet? Walk and talk! 12

13 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Lege- og arbejdslogik Leg Arbejde Indre motivation, belønning, kreativitet, progression(at blive god) tekniske evner, taktiske overvejelser aktivitetsglæde, medinddragelse, videndeling, lystbetonet Ydre motivation, kontant /synlig belønning, ensformighed/ genkendeligt, rutiner, søgen mod kortest vej til ønsket resultat, pligtbetonet Ex fra egen hverdag præget af arbejds- eller legelogik? Kampagner? 13

14 BARRIERER OG MOTIVATION FOR FA Barrierer for fysisk aktivitet en kropslig barriere (manglende færdigheder, blufærdighed og helbred) en praktisk barriere (geografisk afstand, strukturer og økonomi) en irrelevansbarriere (om manglende viden og interesse) en prioriteringsbarriere (om mere tid til familie og andre interesser) 14 Motivation for fysisk aktivitet en social motivationsdimension (netværk, støtte og nogen at følges med) en helbredsmæssig dimension (modvirke vægtøgning og forringelse af helbred) en blufærdighedsdimension (hvis aktiviteterne kan tage hensyn til manglende færdigheder og blufærdighed) en organisatorisk motivationsdimension (fleksibilitet i tidspunkter, økonomi og struktur) En undersøgelse af de inaktive danskere. Rapport for Indenrigsministeriet, Institut for Idræt, KU 2005

15 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Pisk eller gulerod? Hvis ikke du motionerer bliver du syg! Hvis du motionerer får du det fantastisk! 15

16 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Er sundhed et personligt valg? Når vi taler om livsstil, så gælder det, at det enkelte individ har retten til at vælge samfundets rolle er at oplyse og at skabe de rammer, der gør at livsstil reelt er et frit valg. Men beror valg af livsstil udelukkende på et frit valg? Er livsstil et valg? 16

17 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Livsstils/civilisationssygdomme? Begrebet livsstilssygdomme er misvisende. Det er langt mere konstruktivt at betragte problemerne som civilisationssygdomme, der er skabt af den moderne civilisations stadigt mere udbredte og lettilgængelige fristelser fra nikotin og alkohol over alt for rigelige mængder fed og sød mad til næsten konstant stillesidden. Ugebrevet Mandag Morgen og Trygfonden

18 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Arv Opvækst Ydre miljø Arbejdbsmiljø Socialt netværk Social klasse Livsbegivenheder Adfærd: Livsstil Mestring Sundhedsadfærd Individ: Sårbarhed Personlighed Køn Alder Den enkeltes aktivitetsniveauet Sygdom: Selvvurderet Biomedicinsk Funktionsevne Følger af sygdom: Helbredsmæssige Adfærdsmæssige Psykologiske, Sociale, Fysiologiske Faktorer 18

19 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING Indsigt i individets bagage, i form af biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle forudsætninger, bør være en forudsætning for ethvert tiltag, der sigter imod en ændring af individets sundhedsadfærd. 19

20 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING HJEMMEOPGAVE TIL I MORGEN Gå sammen i grupper af 4 Udvælg i hver 4-mandsgruppe to målgruppe fra en af de 8 folkesygdomme (SST: Fysisk aktivitet fra s. 151) Gruppen deles nu i 2x2 personer, som med udgangspunkt i hver sin folkesygdom forbereder en formidling af: 1. Effekt af træning, 2. Træningsmængde og type samt 3. Kontraindikationer/forsigtighedsregler Formidlingen foregår næste gang i 4-mandsgruppen 20

21 FYSISK AKTIVITET SOM FOREBYGGELSE OG GENOPTRÆNING De 8 mest udbredte folkesygdomme 1. Type 2-diabetes 2. Forebyggelige kræftformer 3. Hjerte-kar-sygdomme 4. Knogleskørhed 5. Muskel- og skeletlidelser 6. Overfølsomhedssygdomme 7. Psykiske lidelser 8. Rygerlunger (KOL) 21

22 INAKTIVITET - DEFINITION Fysisk inaktivitet defineres ifølge Sundhedsstyrelsen som: mindre end 2.5 times fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen. 22

23 INAKTIVITET I TAL 30-40% af den danske befolkning er inaktive (mgl. konsensus om definitioner og målemetoder) Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald Fysisk inaktive kan forvente 8-10 flere leveår med langvarig belastende sygdom end fysisk aktive Sundhedsstyrelsen

24 24

25 INAKTIVE TYPISKE PROFILER De tidligere aktive - personer, som er inaktive i dag og som har været det de seneste år, men som tidligere som børn og evt. som unge har dyrket idræt eller motion. Nogle har endog været meget fysisk aktive og dyrket sport på konkurrenceniveau De motionsfremmede - personer, som er inaktive i dag og som kun har været meget lidt fysisk aktive i deres liv eller stort set har haft en inaktiv livsstil det meste af deres liv De ophængte - personer, som er inaktive i dag og som oplever det som meget svært af få fysisk aktivitet passet ind i en presset hverdag. Mange i denne gruppe er kvinder i alderen 30 til 44 år, der har børn. Det Nationale Råd for Folkesundhed og Indenrigs- og sundhedsministeriet Inaktivitetsundersøgelse

26 26 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

27 ANDEL MED STILLESIDDENDE FRITIDSAKTIVITET Socioøkonomisk gruppe Selvstændig med ansatte 12,8 % Selvstændig uden ansatte 15,5 % Topleder 8,0 % Lønmodtager højeste niveau 6,5 % Lønmodtager mellemniveau 8,6 % Lønmodtager grundniveau 9,7 % Anden lønmodtager 14,7 % Arbejdsløs 15,3 % Uddannelsessøgende 9,7 % Fortidspensionist 29,2 % Efterlønsmodtager 5,5 % Alderspensionist 20,9 % Andre 18,2 % Kombineret skole-og erhvervsuddannelse Under 10 ar 23,4 % 10 ar 16,6 % ar 14,3 % ar 10,5 % Over 15 ar 7,5 % 27

28 INAKTIVITET I FORHOLD TIL Køn Alder Uddannelsesniveau Indtægt Kultur Polarisering aktive/inaktive 28

29 ORGANISMENS ADAPTATION TIL FYSISK INAKTIVITET Reduktion i kredsløbets kapacitet Reduceret mineraltæthed i knogler Reduktion i muskelmasse, kraftudvikling og muskeludholdenhed Nedsat insulinfølsomhed 29

30 HVILKET KAN MEDFØRE Inaktiv livsstil er bl.a. associeret med øget forekomst af : 1. forhøjet blodtryk, 2. hjertekarsygdomme, 3. slagtilfælde, 4. type 2 diabetes, 5. brystkræft, 6. knogleskørhed og 7. faldulykker blandt ældre 30

31 TRÆNING SOM TERAPI Find sammen med den anden gruppe fra i går Udveksl teori om effekt af træning, træningsmængde og type samt kontraindikationer/forsigtighedsregler 31

32 DET METABOLISKE SYNDROM Nedsat glukosetolerance eller diabetes Bugfedme (æbleform) forhøjet blodtryk højt indhold i blodet af farligt kolesterol, som fører til åreforkalkning 32

33 METABOLISK FITNESS Lavintensive aktiviteter som fx gang påvirker skeletmuskulaturen ved at øge aktiviteten af de mitokondrielle enzymer. Denne øgning, der kan betegnes»metabolisk fitness«, kan således opnås uden væsentlig»kardiorespiratorisk fitness«og er den biologiske forklaring på, at lavintensiv aktivitet kan 1) Påvirke kolesterolprofilen i gunstig retning 2) Nedsætte blodtrykket 3) Øge glukoseoptagelsen hos både raske forsøgspersoner samt hos personer med glukoseintolerance og type 2-diabetes 33

34 HELLERE FED OG FIT END TYND OG TAM 34

35 HVERDAGSMOTION Energiforbrug ved at tilbagelægge 1 km svarer i kcal til det man vejer i kg Oplæg af Bente Klarlund Pe Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats, Ernæringsrådet

36 TYPE 2-DIABETES Mellem og personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det. 1. en stadig voksende ældrebefolkning 2. den stigende andel af overvægtige i befolkningen 3. at patienter med type 2 diabetes lever længere end tidligere. Overvægten spiller formentlig en central rolle for udviklingen af diabetes. Ca. 80 pct af diabetespatienterne er overvægtige. Den tiltagende overvægt i befolkningen sammenfaldende med aftagende fysisk aktivitet anses for de væsentligste årsager til den tiltagende hyppighed af type 2 diabetes. I 2025 vil op mod danskere have diabetes Det Nationale Diabetes Center 36

37 D iabetes Trends* Am ong Adults in the U.S., (Includes G estational D iabetes) Source: M okdad et al., D iabetes Care2000;23: ; J A m M ed A ssoc2001;286:10. 37

38 D iabetes Trends* Am ong Adults in the U.S., (Includes G estational D iabetes) BRFSS 1990 Source: M okdad et al., D iabetes Care2000;23:

39 D iabetes Trends* Am ong Adults in the U.S., (Includes G estational D iabetes) BR FSS Source: M okdad et al., D iabetes Care2000;23:

45 D iabetes Trends* Am ong Adults in the U.S., (Includes G estational D iabetes) BRFSS 2000 Source: M okdad et al., J A m M ed A ssoc2001;286:10. 45

46 D iabetes Trends* Am ong Adults in the U.S., (Includes G estational D iabetes) BRFSS 2001 Source: M okdad et al., J A m M ed A ssoc2001;286:10. 46

47 ADIPOSITAS OG FYSISK INAKTIVITET Overvægt og fysisk inaktivitet findes ofte samtidig, men ikke altid. Aktive, overvægtige individer har nedsat morbiditet og mortalitet sammenholdt med inaktive, normalvægtige individer Inaktivitet er en vigtigere mortalitetsprædiktor end overvægt. 47

48 OBESITY TRENDS* AMONG U.S. ADULTS BRFSS, 1985 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 48

54 OBESITY TRENDS* AMONG U.S. ADULTS BRFSS, 1991 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 54

60 OBESITY TRENDS* AMONG U.S. ADULTS BRFSS, 1997 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 60

64 OBESITY TRENDS* AMONG U.S. ADULTS BRFSS, 2001 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 64

68 OBESITY TRENDS* AMONG U.S. ADULTS BRFSS, 2005 (*BMI 30, or ~ 30 lbs. overweight for 5 4 person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30% 68

72 HJERTE-KARSYGDOM Mindst personer i Danmark lever med hjertekarsygdom. Mere end voksne danskere indlægges årligt med hjertekarsygdom Hjerte-karsygdom er den hyppigste dødsårsag i DK ca. 40 % af samtlige dødsfald. Risiko forøges ved højt indtag af mættet fedt, rygning, fysisk inaktivitet og højt blodtryk. Kost og fysisk aktivitet kan hver for sig mindske risikoen for at udvikle hjerte-karsygdom og/eller forhøjet blodtryk. Dette gælder både som behandling og ved forebyggelse. 72

73 DE 8 MEST UDBREDTE FOLKESYGDOMME 1. Type 2-diabetes 2. Forebyggelige kræftformer 3. Hjerte-kar-sygdomme 4. Knogleskørhed 5. Muskel- og skeletlidelser 6. Overfølsomhedssygdomme 7. Psykiske lidelser 8. Rygerlunger 73

74 MOTIONSANBEFALINGER OVERSIGT FOREBYGGELSE OG BEHANDLING Rask utrænet ½ time pr. dag + 2 gange ugentlig med høj puls + styrke Diagnose - Anbefaling Insulin-resistens Type 2 diabetes - Obs på hypoglykæmi og fodsår Dyslipidæmi - Stor mængde Hypertension folk med 180/105 bør starte med medicinsk beh. Adiposistas - Stor mængde - Obs på vægtbærende aktivitet Iskæmisk hjertesygdom - Lavere intensitet Obs på iskæmiske smerter Claudiocatio intermittens - Gangtræning udover smertegrænse Artrose - Kondition er supplerende Specifikke ledproblemer, Akut ledinflammation Reumatoid artrit - Obs på specifikke ledproblemer Depression KOL - Høje relative, men lave absolutte belastninger 74

75 AKTIVITET OG INAKTIVITETS EFFEKT PÅ MUSKLER S i Inaktivitet konsekvenser og sammenhænge SST Læs teksten og forbered til næste gang 3 spørgsmål Et der kan besvares ja/nej Et der kan besvares sandt, fordi / falsk, fordi Et reflektorisk spørgsmål 75