KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk"

Transkript

1 KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for

2 Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005

3

4 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

5 Kost Rygning Alkohol Motion

6

7

8

9 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

10 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

11 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

12 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

13 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

14 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

15 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

16 Hvad er årsagen?

17 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

18 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

19 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

20 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

21 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

22 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

23 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

24 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

25 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

26 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

27 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

28 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

29 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

30 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

31 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

32 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

33 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

34 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

35 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

36 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

37 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%

38 Hvad er årsagen?

39 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

40 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

41 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

42 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

43 Kost Rygning Alkohol Motion

44

45

46

47

48

49 Kost Rygning Alkohol Motion

50

51 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

52 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt.

53 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

54 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.

55 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning.

56 Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio. ekstra fraværsdage

57 Rygning tilfælde af førtidspension

58 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: mio. kr. Netto: mio. kr.

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Ny viden

69 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

70 Passiv rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

71 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

72 Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.

73 I vuggestuen og i børnehaven Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning!!

74 Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.

75 men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.

76 og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.

77 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

78

79 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

80 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

81 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

82 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

83 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.

84 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.

85 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

86

87 Alkohol dødsfald svarer til 5% af alle døde.

88 Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister års levetid.

89 Alkohol hospitalsindlæggelser skadestuebesøg ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge

90 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

91 Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.

92

93 Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

94 Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt.

95 Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.

96 Svær overvægt hospitalsindlæggelser 1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage

97 Svær overvægt tilfælde af førtidspension

98 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: mio. kr.

99

100 Fysisk inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.

101 Fysisk inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.

102 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.

103 Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

104 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

105 Fysisk inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

106 Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage tilfælde af førtidspension

107 Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: mio. kr.

108 Mangel på motion er en risikofaktor.

109 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mindre end 2,5 timer per uge 2,5 til 5 timer per uge 5 til 10 timer per uge >10 timer pr uge

110 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 timer per uge

111 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde

112 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

113 Risiko for svangerskabsdiabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 år før Under Før og Under Kontrol Træning Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

114 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kontrol Træning Før Under Før og Under Sørensen TK et al Hypertension 2003

115 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003

116 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003

117 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til antal bestegne etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10

118 Fysisk aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005 Vaskulær Demens Alzheimer 1 1 0,8 0,8 0,6 Inaktiv 0,6 Inaktiv 0,4 Aktiv 0,4 Aktiv 0,2 0,2 0 0

119 Motion forebygger dårligt humør og depression

120

121

122

123

124 KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

125 KRAM-undersøgelsen

126 At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere

127 September 2007 Oktober 2007 November 2007 Januar 2008 Februar 2008 April 2008 Maj 2008 Juni 2008 August 2008 September 2008 Oktober 2008 Sønderborg Hillerød Struer Næstved Guldborgsund Brøndby og Albertslund Faaborg-Midtfyn Ærø Silkeborg Frederiksberg Varde

128 Frederiksberg Brøndby/Albertslund

129 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

130 Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.

131

132

133 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

134 Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: Trygfonden

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed De svageste og dårligst uddannede

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune

2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune 2020-sundhedsplan for Tårnby Kommune Danmarks sundhedsvæsen er under kolossalt pres. Udfordringen med at få styr på udgifterne og samtidig imødegå den stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser er en

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere