KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk"

Transkript

1 KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for

2 Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005

3

4 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

5 Kost Rygning Alkohol Motion

6

7

8

9 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

10 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

11 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

12 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

13 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

14 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

15 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001 No Data <4% 4%-6% 6%-8% 8%-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

16 Hvad er årsagen?

17 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

18 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

19 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

20 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

21 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

22 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14%

23 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

24 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

25 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

26 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

27 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

28 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19%

29 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

30 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

31 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

32 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20%

33 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

34 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

35 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

36 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25%

37 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005 (*BMI 30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% 10% 14% 15% 19% 20% 24% 25% 29% 30%

38 Hvad er årsagen?

39 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

40 Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

41 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

42 Risiko Maksimal iltoptagelse, ml kg -1 min -1

43 Kost Rygning Alkohol Motion

44

45

46

47

48

49 Kost Rygning Alkohol Motion

50

51 Rygning tab i danskernes middellevetid 3,5 år for mænd 3 år for kvinder

52 Rygning Storrygere dør 8 10 år for tidligt.

53 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

54 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.

55 Rygning hospitalsindlæggelser er relateret til rygning.

56 Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 2,5 mio. ekstra fraværsdage

57 Rygning tilfælde af førtidspension

58 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: mio. kr. Netto: mio. kr.

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Ny viden

69 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

70 Passiv rygning ifølge hvidbogen Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

71 Passiv rygning ifølge hvidbogen Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

72 Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.

73 I vuggestuen og i børnehaven Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning!!

74 Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.

75 men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.

76 og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.

77 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

78

79 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

80 Passiv rygning ny viden Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

81 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

82 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

83 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.

84 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til dieselosen.

85 Hvem vil du helst dele kontor med? En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

86

87 Alkohol dødsfald svarer til 5% af alle døde.

88 Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister års levetid.

89 Alkohol hospitalsindlæggelser skadestuebesøg ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge

90 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

91 Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.

92

93 Svær overvægt tab i middellevetid 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

94 Svær overvægt Svært overvægtige dør 2-3 år for tidligt.

95 Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.

96 Svær overvægt hospitalsindlæggelser 1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage

97 Svær overvægt tilfælde af førtidspension

98 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: mio. kr.

99

100 Fysisk inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.

101 Fysisk inaktivitet tab i middellevetid Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.

102 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.

103 Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

104 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

105 Fysisk inaktivitet Hvert år er hospitalsindlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

106 Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge 3,1 mio.ekstra fraværsdage tilfælde af førtidspension

107 Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: mio. kr. årligt Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: mio. kr.

108 Mangel på motion er en risikofaktor.

109 raske kvinder Hvad betyder det at gå? risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10): ,8 0,6 0,4 0,2 0 0 mindre end 2,5 timer per uge 2,5 til 5 timer per uge 5 til 10 timer per uge >10 timer pr uge

110 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0, >40 timer per uge

111 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Cykler ikke til arbejde Cykler til arbejde

112 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

113 Risiko for svangerskabsdiabetes 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1 år før Under Før og Under Kontrol Træning Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

114 Risiko for svangerskabsforgiftning 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Kontrol Træning Før Under Før og Under Sørensen TK et al Hypertension 2003

115 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active - - Sørensen TK et al Hypertension 2003

116 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til mængde af fysisk aktivitet 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Not active Most active Sørensen TK et al Hypertension 2003

117 Risiko for svangerskabsforgiftning set i forhold til antal bestegne etager 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Flights of stairs 0 1 to 4 5 to 9 >10

118 Fysisk aktivitet i fritiden mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005 Vaskulær Demens Alzheimer 1 1 0,8 0,8 0,6 Inaktiv 0,6 Inaktiv 0,4 Aktiv 0,4 Aktiv 0,2 0,2 0 0

119 Motion forebygger dårligt humør og depression

120

121

122

123

124 KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

125 KRAM-undersøgelsen

126 At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere

127 September 2007 Oktober 2007 November 2007 Januar 2008 Februar 2008 April 2008 Maj 2008 Juni 2008 August 2008 September 2008 Oktober 2008 Sønderborg Hillerød Struer Næstved Guldborgsund Brøndby og Albertslund Faaborg-Midtfyn Ærø Silkeborg Frederiksberg Varde

128 Frederiksberg Brøndby/Albertslund

129 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 kan vi knække kurven?

130 Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.

131

132

133 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

134 Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: Trygfonden

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet?

Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Hvor er de store dræbere i arbejdsmiljøet? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem

Læs mere

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed De svageste og dårligst uddannede

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk

Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Graviditet og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,

Læs mere

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Fysisk aktivitet og primær forebyggelse www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Fysisk Aktivitet i Hverdagen

Fysisk Aktivitet i Hverdagen Fysisk Aktivitet i Hverdagen Bente Klarlund Pedersen Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme Rigshospitalet, Københavns Universitet, Årligt antal dødsfald relateret til forskellige

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut En aktiv livsstil øger kalorieforbruget Aktivitet Inaktiv Aktiv Skyldes fedme for lidt motion? Ja Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen, 8 Job: E-mail/tale med kollega 6 Bente Stallknecht

Læs mere

Cykling, sundhed og økonomi

Cykling, sundhed og økonomi Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Op af sofaen. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk

Op af sofaen. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Op af sofaen Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet www.walk-up.dk Løkkes Drømme Årligt antal dødsfald relateret til forskellige til forskellige risikofaktorer risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed Jasper Schipperijn Adjunkt, Ph.d. TrygFondens Forebyggelsescenter Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Min baggrund Forstkandidat

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk

Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde

Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde Betydningen af motion i det sundhedsfremmende arbejde Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed I følge WHO vil livsstilsfaktorer være

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere