Justering af Jobnets stillingsbetegnelser

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Justering af Jobnets stillingsbetegnelser Notat Marts 2008

2 Arbejdsmarkedsstyrelsen Justering af Jobnets stillingsbetegnelser Notat Marts 2008 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Notatets struktur 1 2. Revideringen af stillingsbetegnelserne Revideringens metode Retningslinjer for de foretagne revideringer Større revideringstiltag 4 3. Øvrige revideringsforslag vedrørende stillingsmodulet på Jobnet Revideringsforslag vedrørende funktionaliteten på Jobnet Revideringsforslag vedrørende kategoriseringen på Jobnet Anbefalinger til fremtidig vedligeholdelse af stillingsbetegnelserne Bilag 1: Justering af kvalifikationer på elektrikerområdet og chaufførområdet Elektrikerarbejde (montør-, elektriker- eller installatørniveau) Transportområdet Bilag 2: Justering af kvalifikationer på it-området Indledning It-kvalifikationerne 17 Justering af Jobnets stillingsbetegnelser I

4 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har ønsket at justere de stillingsbetegnelser, som indgår i Jobnet og har bedt Rambøll Management om at bistå hermed. Projektets primære formål har været at foretage en kritisk gennemgang og opdatering af samtlige stillingsbetegnelser i Jobnet, således at brugerne i form af arbejdssøgende borgere, jobcenter- og a-kassemedarbejdere samt arbejdsgivere oplever, at stillingsbetegnelserne er relevante og tidssvarende. Samtidig skal der være fokus på, at det udviklede system kan anvendes i forbindelse med overvågningen af arbejdsmarkedet. I forlængelse af revideringen af stillingsbetegnelserne har det været Rambøll Managements opgave at udvikle metodeanbefalinger til, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen selv kan holde stillingsbetegnelserne i Jobnet opdateret fremover. 1.1 Notatets struktur Notatet omfatter tre afsnit: I afsnit 2 redegøres for de revideringer, som er gennemført. Der redegøres dels for, hvordan revideringen rent metodisk har været tilrettelagt, og dels for de principper revideringen er udført efter. Endelig omfatter afsnittet en mere grundig gennemgang af de større revideringstiltag, som er blevet gennemført. I notats afsnit 3 opridses forslag til mulige fremtidige revideringstiltag, som undersøgelsen har givet anledning til at overveje. I afsnit 4 præsenteres Rambøll Managements forslag til, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen fremover kan sikre, at stillingsbetegnelserne på Jobnet holdes opdateret. Bilag 1 og 2 indeholder revideringsforslag til kvalifikationsmodulerne for hhv. elektriker-, chauffør- og it-området. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 1

5 2. Revideringen af stillingsbetegnelserne I det følgende redegøres der for, hvordan revideringen af stillingsbetegnelser er foretaget, samt for de væsentligste større ændringer, der er gennemført som led i revideringen. 2.1 Revideringens metode Revideringen af stillingsbetegnelser er foretaget i to etaper: 1. etape, marts 2007 august 2007: Revidering af stillingsbetegnelser på det ufaglærte og det højtuddannede område samt itområdet og lederstillingerne. 2. etape, august 2007 november 2007: Revidering af stillingsbetegnelserne på det faglærte og kortuddannede område. Når undersøgelsen blev indledt med de ufaglærte og højtuddannede stillingsbetegnelser, skyldes det, at det er på disse to områder, man har oplevet de største problemer med den nuværende struktur. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i relation til revideringen ønsket en inddragelse af de relevante aktører på området, således at revideringen tager afsæt i en bred vifte af erfaringer, og således at revideringerne bliver udformet, så de forekommer hensigtsmæssige og anvendelige af de aktører, som gør brug af Jobnet-systemet. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsen primært baserer sig på input fra arbejdstagersiden, dvs. aktører som arbejder med at udfylde CV er for borgere. Undersøgelsen har således ikke inkluderet en afdækning af arbejdsgiversidens opfattelse af stillingsbetegnelserne på Jobnet. Arbejdsgiverperspektivet er imidlertid inddraget i Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering af de indkomne revideringsforslag. Konkret er revideringen således sket med udgangspunkt i en kombination af desk research, drøftelser med Arbejdsmarkedsstyrelsen og interview med følgende aktører på området: Repræsentanter fra alle a-kasser Repræsentanter fra fire udvalgte jobcentre Medarbejdere i diverse fagforbund, foreninger, styrelser mv. Hovedvægten i interviewene har ligget på a-kasserne, hvilket skyldes, at a- kasserne pr. 1. januar 2007 har fået overdraget ansvaret for CV-samtalen med de forsikrede ledige samt kvalitetssikring disses CV er i Jobnet, og at a- kasserne har det fagspecifikke kendskab til stillingsbetegnelserne på de forskellige fagområder. Interviewene har omfattet en systematisk gennemgang af alle de stillingsbetegnelser, som hører under den pågældende a-kasses eller jobcentermedarbejders område. Stillingsbetegnelserne er blevet gennemgået med henblik på At fjerne utidssvarende stillingsbetegnelser At tilføje manglende stillingsbetegnelser At reducere i antallet af stillingsbetegnelser ved overlappende stillingsbetegnelser At sikre, at stillingsbetegnelser er placeret under de mest hensigtsmæssige erhvervsområde- og delområdekategorier Desuden har interviewene fokuseret mere bredt på brugervenligheden af stillingsmodulet på Jobnet. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 2

6 Med afsæt i de gennemførte interview har Rambøll Management udarbejdet forslag til revideringer, som herefter er blevet sendt til høring hos de interviewede aktører. De indkomne kommentarer er herefter blevet drøftet med Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvorefter de endelige revideringer er foretaget. På akademiker- og lederområdet er der foretaget høring i to runder samt mere indgående drøftelser med Arbejdsmarkedsstyrelsen, grundet omfattende revideringer på disse to områder. Som et led i undersøgelsen er der desuden foretaget et studiebesøg til Arbejdsmarkedsstyrelsen i Sverige for at høre om deres arbejde med at udvikle det nye Taxonomy-stillingskategoriseringssystem. 2.2 Retningslinjer for de foretagne revideringer Revideringen af stillingsbetegnelserne på Jobnet har både haft til hensigt at opdatere stillingsbetegnelserne og at rydde op i det foreliggende udvalg af stillingsbetegnelser. Revideringen af sket ud fra følgende principper: Stillingsbetegnelser, som er forskellige navne for den samme jobfunktion, slås sammen, og den mest anvendte anvendes. Det har fx drejet sig om stillinger som revisorassistent og revisormedhjælper samt ekspedient, butiksassistent og salgsassistent. Udvælgelsen af den stillingsbetegnelse, som beholdes, er sket i dialog med a-kasserne og AMS samt ved desk research i stillingsopslag og på Internettet. Der sikres ét niveau af stillingsbetegnelser i de tilfælde, hvor der optræder stillingsbetegnelser på flere specificeringsniveauer samtidig. I mange tilfælde optræder en mere overordnet stillingsbetegnelse sideordnet med specialiserede variationer af den samme stillingsbetegnelse eksempelvis optræder både ingeniør som uspecificeret stillingsbetegnelse og en række specialiserede ingeniørbetegnelser såsom it-ingeniør og maskiningeniør. Det samme gælder for eksempelvis sygeplejersker, svejsere og skræddere. Når stillingsbetegnelserne optræder på flere niveauer på samme tid, skaber det både problemer i forhold til matchningen og overvågningen af arbejdsmarkedet. Hvorvidt det er de mere specialiserede eller de mere overordnede jobfunktioner, der slettes, afhænger af det konkrete tilfælde. I de tilfælde, hvor de specialiserede stillingsbetegnelser grundlæggende betegner samme type jobfunktion med forskellige kvalifikationer, vil det være de specialiserede betegnelser som fjernes. Specialiseringsretninger angives i stedet under kvalifikationsmodulet i Jobnets CV. Fx slås gassvejser, lysbuesvejser og maskinsvejser sammen under overbetegnelsen svejser, idet de dækker over den samme jobfunktion med forskellige kvalifikationer. I tilfældet med ingeniørerne er det derimod de overordnede kategorier ingeniør og civilingeniør, der slettes, idet de specialiserede stillingsbetegnelser (maskiningeniør, kemiingeniør mv.) angiver væsensforskellige jobfunktioner. Således vil en arbejdsgiver, som søger en kemiingeniør, ikke kunne erstatte denne med en IT-ingeniør eller en levnedsmiddelingeniør. Derfor bevares de specialiserede stillingsbetegnelser. I de tilfælde, hvor en bestemt jobfunktion ikke dækkes af nogen af de eksisterende stillingsbetegnelser, tilføjes en stillingsbetegnelse til at dække den pågældende jobfunktion. Det er dog en forudsætning, Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 3

7 at der er tale om en jobfunktion med en vis volumen, for at undgå at Jobnet sander til i et uoverskueligt antal af stillingsbetegnelser. Hovedparten af de tværgående stillingsbetegnelser er slettet fra de enkelte erhvervskategorier. Det drejer sig om stillingsbetegnelserne: Projektleder, projektassistent, koordinator, kvalitetsmedarbejder, sikkerhedsmedarbejder, kvalitetschef og sikkerhedschef. I stedet er de fire førstnævnte oprettet som stillingsbetegnelser under den akademiske erhvervskategori samt enkelte andre steder, hvor det er skønnet relevant. De to sidstnævnte er blevet oprettet som stillingskategorier under ledelses-kategorien. Sikkerhedsmedarbejder og kvalitetsmedarbejder optræder kun enkelte steder i den nye kategorisering, da de indenfor de fleste erhvervsområder ikke anvendes som egentlige stillingsbetegnelser. Følgende typer af stillinger er blevet slettet fra Jobnet: o o o o o Utidssvarende stillinger. Hvorvidt stillingsbetegnelsen må vurderes som utidssvarende, er blevet afgjort i dialog med de interviewede aktører. Det gælder fx stillingsbetegnelser som småbørnslærerinde, husflidslærer, AF-konsulent og telexoperatør. Stillingsbetegnelser, som er uddannelsestitler snarere jobtitler. Det sikres således, at kun jobtitlen optræder i Jobnet. Således slettes eksempelvis professionsbachelor i ernæring og sundhed og hospitalsteknisk assistent. Stillingsbetegnelser, som man kun varetager som selvstændig. Det gælder fx murermester og entreprenør. Specialiserede stillingsbetegnelser, som meget sjældent anvendes. Fx ortopædiingeniør, dropskoger og forgylder. Stillingsbetegnelser, som det ikke er realistisk at finde lønarbejde som. Fx astrolog og missionær. Rambøll Management har desuden foretaget en revidering af kvalifikationsmodulet på transport-området, elektriker-området og it-området, hvor de eksisterende valgmuligheder ikke fungerede hensigtsmæssigt. Revideringen er sket i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og de relevante a- kasser. De foreslåede revideringer fremgår af bilag 1 og bilag 2 til herværende notat og vil blive implementeret i maj og juni Større revideringstiltag Revideringen af stillingsbetegnelserne har indbefattet tre mere gennemgribende revideringer: 1. Akademiske stillingsbetegnelser og lederstillingsbetegnelser er blevet udspaltet i to særskilte erhvervsområder 2. Elevstillinger er udskilt som særligt erhvervsområde 3. Der er indført en ny systematik på specialarbejderområdet I det følgende gives en nærmere præsentation af baggrunden for de indførte ændringer samt af de valgte løsningsmodeller, herunder de fordele og ulemper de implicerer. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 4

8 2.3.1 Udspaltning af akademiker- og lederstillinger Problemerne vedrørende det akademiske område og lederområdet Interviewene med a-kasserne på det akademiske område indikerer, at Jobnets stillingskategorisering generelt opleves som uhensigtsmæssig på det akademiske område. Både a-kasser og ledige oplever det som vanskeligt at finde de ønskede akademiske stillingsbetegnelser i systemet. Dette skyldes, at de akademiske stillinger findes meget spredt på tværs af erhvervskategorierne, og at det for en del af de akademiske jobfunktioners vedkommende desuden er svært at gennemskue, under hvilke kategorier de skal findes. En del akademiske jobfunktioner ligger desuden i dag som tværgående generelle kategorier under hvert erhvervsområde (fx projektleder og koordinator), og er derfor for brede og generelle til at reelt at markere en præcis stillingsbetegnelse. I tråd med den kritik, som der rettes mod Jobnets kategorisering på det akademiske område, giver også Lederne udtryk for, at kategoriseringen opleves som uhensigtsmæssig på deres område. Kritikken går på, at ledelse er et fagligt kompetenceområde, som i vid udstrækning går på tværs af brancher, og at det derfor opleves som uhensigtsmæssigt, at lederstillingerne er spredt ud under de forskellige erhvervsområdekategorier. Lederne gør opmærksom på, at det, at systemets opbygning udelukkende giver mulighed på at søge ledelsesstillinger, som hører under ét bestemt erhvervsområde, risikerer at indsnævre de lediges jobsøgning unødigt. Mange ledelsesstillinger giver en generel ledelseserfaring, som vil kunne anvendes i mange forskellige erhvervsområder, men som systemet er i dag, bliver det nemt for de ledige at indsnævre deres søgning til det erhvervsområde, de har arbejdet indenfor hidtil. Den valgte løsningsmodel Som en konsekvens af problemerne på akademiker- og lederområdet har Rambøll Management i samråd med a-kasserne og Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejdet med at udvikle to nye erhvervsområdekategorier. Hensigten med dette er at få skabt et system, som forekommer relevant, overskueligt og tilgængeligt, således at systemet bliver mere attraktivt og anvendeligt for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Samtidig medvirker udspaltningen af lederstillingerne til at tydeliggøre ledelse som en selvstændig faglighed, hvilket kan medvirke til at skabe mere mobilitet på lederområdet. Udspaltningen af lederne i en særskilt kategori er imidlertid også koblet til udspaltningen af akademikerne, idet det vanskeligt lader sig gøre at udspalte akademikerne uden også at udspalte lederne. Dette skyldes, at en del lederstillinger typisk vil varetages af akademikere, men at rigtig mange også kan varetages af ikke-akademikere og især er blevet det blandt de ældre generationer på arbejdsmarkedet. Lederstillingerne vil derfor være vanskelige at placere i en opdeling mellem akademiske og ikkeakademiske stillingsbetegnelser, hvilket i sig selv gør det fordelagtigt at udskille ledelse som et særligt fagområde. Den nye erhvervsområdekategorisering er opbygget således, at delområdet angiver typen af akademisk/leder-arbejde fx ingeniørarbejde, kultur- og museumsarbejde, drift- og produktionsledelse, institutionsledelse. Herved søges de beslægtede typer af jobfunktioner samlet, så de er placeret nær hinanden og dermed bliver nemmere at overskue. Delområdekategoriseringen er udarbejdet i tæt dialog med de relevante a-kasser samt Arbejdsmarkedsstyrelsen. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 5

9 Konkret er udspaltningen af stillingsbetegnelserne på det akademiske områder sket ved at isolere stillingsbetegnelser registreret som DISCOhovedgruppe 2 og så sortere de irrelevante stillingsbetegnelser fra. Således er bl.a. hele MVU-området sorteret fra. Enkelte stillingsbetegnelser uden for DISCO-hovedgruppe 2 er endvidere medtaget bl.a. stillinger som kunstformidler og lægemiddelkonsulent. I forhold til indkredsningen af lederområdet er der taget udgangspunkt i stillingsbetegnelser registreret som DISCO-hovedgruppe 1, suppleret med nogle stillingsbetegnelser uden for DISCO-hovedgruppe 1 (det gælder fx stillinger som regional salgschef og lagerchef ). Nogle lederstillinger tilhørende DISCO-hovedgruppe 1 er ikke medtaget under ledelses-erhvervsområde. Sondringen mellem de stillingsbetegnelser, som flyttes til ledelseskategorien og de stillinger, som bevares under de øvrige kategorier, er foretaget ud fra et individuelt skøn af de enkelte lederstillingsbetegnelser: Det er blevet vurderet, i hvilken grad man i stillingen primært gør brug af ledelsesfaglige kompetencer eller af den faglighed, som knytter sig til det pågældende fagområde. I de tilfælde, hvor stillingen vurderes i højere grad at trække på den specifikke faglighed på det pågældende område, bevares stillingen i det nuværende erhvervsområde. Det kan fx være stillinger som ledende sygeplejerske eller it-chef. Opdelingen er sket i dialog med Lederne. Ulemper ved den valgte løsningsmodel Der i flere interview blevet luftet en bekymring om, hvorvidt udspaltningen af akademikerne vil gøre det vanskeligere at få denne gruppe af ledige til at søge så bredt, som rådighedsreglerne foreskriver. Frygten er, at ledige med en akademisk baggrund vil afvise at angive jobønsker, som ikke hører under kategorien akademisk arbejde, hvis denne er udspaltet som en separat kategori. Det er dog Rambøll Managements vurdering, at problematikken omkring akademikeres modvilje mod at søge ikke-akademiske stillinger allerede gør sig gældende med den nuværende kategorisering, og at der ikke nødvendigvis er grund til at tro, at en anden kategorisering ville gøre problemet værre. Ligesom a-kasserne i dag ofte er nødt til at vejlede denne gruppe ledige i at udbrede deres søgning til at omfatte flere erhvervsområder og stillinger, vil det også indenfor den nye kategorisering være muligt at udpege alternative beskæftigelsesmål udenfor kategorien af akademisk arbejde. En af fordelene ved det nye system er, at det alt andet lige bliver lettere at udbrede søgningen inden for det akademiske område, fordi de forskellige typer af de akademiske stillinger bliver mere overskuelige i det nye system. En anden problematik i relation til udspaltningen af de akademiske stillingsbetegnelser går på, at en del stillingsbetegnelser både kan varetages af akademisk uddannede og af ikke-akademisk uddannede. Det gælder fx en del job indenfor salg og marketing samt job som fx direktionssekretær og oversætter. Det betyder, at der i visse tilfælde må sættes et lidt arbitrært skel, hvor beslægtede jobtyper placeres under hver sit erhvervsområde. Rambøll Management vurderer dog, at det i de fleste tilfælde er muligt at lave en relativ klar udsondring af de akademiske stillinger, og at fordelene ved at lave opdelingen overstiger de mulige problemer, det kan afstedkomme. Fremgangsmåden i revideringen har været, at en stillingsbetegnelse kun udspaltes til det akademiske erhvervsområde i de tilfælde, hvor det altid eller næsten altid vil være en akademiker, der varetager den pågældende jobfunktion. Det betyder, at blandt andet de højtkvalificerede jobfunktioner på salgs- og marketingsområdet ikke er blevet udspaltet, da der på dette område er en relativt høj andel af ikke-akademisk arbejdskraft. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 6

10 2.3.2 Udspaltning af elevstillinger I tilknytning til udspaltningen af leder- og akademikerstillingerne er også elevstillinger blevet udspaltet som en særlig kategori. Dette er sket ud fra den overvejelse, at elevstillingerne har en anden karakter end de øvrige stillinger, og at de derfor meningsfuldt kan samles under ét. Samtidig er det meldingen fra flere af de interviewede aktører, at elevdelområdet er med til at gøre opdelingen unødigt uoverskuelig, hvilket også taler for, at elevstillingerne udspaltes som et særskilt erhvervsområde Generel revidering af erhvervsområdekategoriseringen Som følge af de nye erhvervsområder for akademikere og ledere er der behov for en revidering af de øvrige erhvervsområde-betegnelser. Således er erhvervsområdet Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab blevet nedlagt, idet langt hovedparten af stillingskategorierne er flyttet til kategorien for akademisk arbejde. For de øvrige erhvervsområder, som er berørt af den gennemførte revidering, foreslås nye betegnelser i tabellen nedenfor. Tabel 2.1: Forslag til ny erhvervsområdekategorisering Tidligere erhvervsområdekategorisering Forslag til ny erhvervsområdekategorisering 1. Sundhed, omsorg og personlig pleje 2. Undervisning, forskning og vejledning 3. Pædagogisk, socialt og teologisk arbejde 4. Bygge og anlæg 5. Jern, metal og auto 6. Industriel produktion 7. Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab 8. Administration, HR, økonomi, jura og sprog 9. Salg, indkøb og markedsføring 10. Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 11. Data, it og teleteknik 12. Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 13. Hotel, restauration, køkken, kantine 14. Rengøring, ejendomsservice og renovation 15. Design, formgivning og grafisk arbejde 16. Vagt, sikkerhed og overvågningsarbejde 17. Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 18. Tekstil og beklædning 19. Nærings- og nydelsesmiddel 20. Træ, møbel, glas og keramik 1. Sundhed, omsorg og personlig pleje 2. Undervisning og vejledning 3. Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 4. Bygge og anlæg 5. Jern, metal og auto 6. Industriel produktion 7. Kontor, administration, regnskab og finans 8. Salg, indkøb og markedsføring 9. Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 10. IT og teleteknik 11. Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 12. Hotel, restauration, køkken, kantine 13. Rengøring, ejendomsservice og renovation 14. Design, formgivning og grafisk arbejde 15. Vagt, sikkerhed og overvågningsarbejde 16. Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 17. Tekstil og beklædning 18. Nærings- og nydelsesmiddel 19. Træ, møbel, glas og keramik 20. Akademisk arbejde 21. Ledelse 22. Elever Ny systematik på specialarbejderområdet Problemerne på specialarbejderområdet Interviewene med a-kasser og jobcentre har afdækket, at der er en stor variation på tværs af jobcentre/a-kasser på, hvilke stillingsbetegnelser ufaglærte ledige registrerer i CV et. Undersøgelsen indikerer, at dette snarere skyldes forskellig praksis i forhold til brugen af Jobnet end at ledighedsgruppen er forskellig de forskellige steder. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 7

11 Dette kan skyldes, at Jobnet rummer relativt mange ufaglærte stillingsbetegnelser, og at mange af dem har en vis grad af overlap. Det betyder, at der opstår mulighed for, at de samme typer ledige med de samme typer af jobønsker registreres forskelligt afhængigt af praksis hos det enkelte jobcenter/a-kasse, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre den bedst mulige matchning mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den valgte løsningsmodel For at søge at imødegå problemerne med registrering af jobønsker på det ufaglærte område, er mange af de tidligere betegnelser nedlagt, og der er i stedet indført en mere stringent brug af betegnelsen specialarbejder. Således indføres der en række specialarbejderstillinger, hvor specialiseringen fremgår af stillingsbetegnelsens andet led, fx specialarbejder, jord og beton, specialarbejder, kloak, specialarbejder, tekstil. Dette kan medvirke til at gøre søgningen mindre arbitrær og til at skabe bedre overblik over specialarbejderstillingerne. For undgå eventuelle problemer med at orientere sig i og anvende den nye kategorisering, vil de tidligere stillingsbetegnelser, som stadig har relevans, optræde som søgeord for de nye samlede stillingsbetegnelser, således at brugerne af Jobnet guides til at bruge de nye betegnelser. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 8

12 3. Øvrige revideringsforslag vedrørende stillingsmodulet på Jobnet Udover de allerede foreslåede revideringer af stillingsmodulet på Jobnet har undersøgelsen givet anledning til en række andre overvejelser om, hvordan systemet kan gøres mere brugervenligt og hensigtsmæssigt. I de følgende præsenteres dels overvejelser om, hvordan funktionaliteten på Jobnet kan forbedres og dels overvejelser om, hvordan kategoriseringen af stillingsbetegnelser muligvis vil kunne forbedres i fremtiden. 3.1 Revideringsforslag vedrørende funktionaliteten på Jobnet Synliggørelse og udvikling af alternative søgemuligheder Undersøgelsen har afdækket, at a-kasserne oplever, at en del borgere har vanskeligt ved at navigere rundt i stillingsmodulet på Jobnet. Flere a-kasser påpeger, at de tre niveauer (erhvervsområde - delområde - stillingsbetegnelse) kan være vanskelige at overskue for især de mindre bogligt stærke ledige, og at det generelt kræver både gode læsefærdigheder og et vist kendskab til IT at kunne navigere rundt i systemet. Undersøgelsen indikerer imidlertid, at der også blandt de højtuddannede ledige forekommer problemer med at udsøge de ønskede stillingsbetegnelser. Fra flere sider fremhæves det, at man som et simpelt første skridt kunne sørge for at gøre fritekst-søgefeltet mere synligt i det modul, hvor den ledige angiver sine jobønsker. Dette initiativ er på nuværende tidspunkt allerede implementeret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Man har således sørget for at flytte søgefeltet fra en placering nederst i vinduet til en mere central og synlig placering højt i stillingsmodulet. Fra nogle sider foreslås desuden en alfabetisk liste over samtlige stillingsbetegnelser i Jobnet, således at det bliver nemmere for den ledige at få et overblik over de stillingsbetegnelser, som kan vælges. Fritekstsøgning og søgning opdelt efter erhvervsområde er velegnet i de tilfælde, hvor de ledige skal udsøge en bestemt stillingsbetegnelse, mens den alfabetiske liste kan være hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor den ledige skal udvælge jobønsker uden på forhånd at have defineret dem. Arbejdsmarkedsstyrelsen får pt. gennemført en brugervenlighedsundersøgelse af Jobnet. Som et led i denne undersøgelse vil der blive sat fokus på stillingsmodulet i Jobnet og på hvordan modulet gøres bedst tilgængeligt for brugerne. Overvej særskilt indgang til ufaglærte stillingsbetegnelser For at imødekomme de bogligt svage lediges problemer med at navigere i stillingsmodulet i Jobnet kan det lidt i tråd med hotjobtankegangen overvejes at lave en særskilt indgang for de ufaglærte stillingsbetegnelser, fx i form af en alfabetisk liste med alle ufaglærte stillingsbetegnelser. Dette ville gøre det nemmere for de ufaglærte at angive jobønsker i CV et. Samtidig ville det medvirke til at skabe større overblik over de ufaglærte stillingsbetegnelser og dermed mindske problemerne med den til tider lidt arbitrære registrering af jobønsker på det ufaglærte område. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 9

13 En særskilt indgang for de ufaglærte stillingsbetegnelser behøver ikke nødvendigvis at implicere en ny revidering af erhvervsområdekategoriseringen, men kan opbygges som en liste af links, som henviser til det eksisterende system af stillingsbetegnelser. Arbejdsmarkedsstyrelsen overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan en sådan funktion vil kunne implementeres mest hensigtsmæssigt. 3.2 Revideringsforslag vedrørende kategoriseringen på Jobnet Overvej mere omfattende revidering af delområdekategoriseringen Det er Rambøll Managements vurdering, at delområdekategoriseringen vil kunne optimeres både i forhold til brugernes navigation i systemet og i forhold til overvågningen af arbejdsmarkedet. Delområdekategoriseringen vil i nogle tilfælde kunne skærpes, så delområderne i højere grad følger den hierarkiske systematik, som Disco-88 er udformet efter. Som systemet er opbygget i dag, er nogle mellemkategorier relativt abstrakte og kan dække over mange forskellige niveauer af stillinger (fx arbejde med fritid og idræt og arbejde med jern, metal, plast og tekstil ), hvilket mindsker anvendeligheden. Det svenske Taxonomy-system (hvis mellemkategori i høj grad følger Disco-88) kan i den henseende være fordelagtig, fordi mellemniveauet i højere grad direkte angiver en bestemt gruppe og et bestemt niveau af stillinger, hvilket gør stillingerne under hvert delområde mere umiddelbart beslægtede. Det er Rambøll Managements vurdering, at en delområdekategorisering af denne type ville være en styrke i forhold til overvågningen af arbejdsmarkedet. At skabe en mere gennemskuelig udformning af delområdekategorierne kræver imidlertid en temmelig omfattende revidering af hele den nuværende udformning af systemet. I mange tilfælde vil en sådan revidering implicere, at en del stillingskategorier flyttes fra et erhvervsområde til et andet, hvilket betyder, at der ikke blot er tale om en omdøbning af delområde-betegnelserne. En sådan revidering foretages derfor mest hensigtsmæssigt i relation til en eventuel generel revidering af kategoriseringen af de 20 erhvervsområder. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 10

14 4. Anbefalinger til fremtidig vedligeholdelse af stillingsbetegnelserne Rambøll Management har som en del af opdraget fået til opgave at komme med metodeanbefalinger til, hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsen fremover selv kan sørge for at holde stillingsbetegnelserne up-to-date. Rambøll Management anbefaler følgende: Løbende dialog med brugerne af Jobnet Rambøll Management vurderer, at en løbende dialog med brugerne af Jobnet er det mest værdifulde redskab til at sikre, at stillingsbetegnelserne på Jobnet fremover er dækkende og up-to-date. Det gælder både de professionelle brugere i form af a-kasser og jobcentre og brugere i form af ledige borgere samt arbejdsgivere. I den forbindelse er det vigtigt, at a-kasserne er klar over, at og til hvem de kan henvende sig til vedrørende justeringer af stillingsmodulet på Jobnet. Dette kan blandt andet sikres gennem relevant informationsmateriale til aktørerne på området. Derudover kan Arbejdsmarkedsstyrelsen overveje at have mere dialog med arbejdsgiverne om deres oplevelse af stillingskategoriseringen på Jobnet, fx via den halvårlige virksomhedssurvey. Regelmæssig henvendelse til jobcentre og a-kasser vedr. ændringsforslag Det anbefales, at Arbejdsmarkedsstyrelsen fx hvert andet eller tredje år henvender sig til a-kasser og jobcentre med det eksplicitte formål at indsamle ændringsforslag til stillingskategoriseringen. Det kan fx foregå som en henvendelse, hvor de relevante ledere og medarbejdere kontaktes pr. mail eller brev og bedes give input til mulige ændringer på baggrund af deres erfaringer med systemet. En sådan høringsrunde kunne fokusere på: - Stillingsbetegnelser, som mangler i systemet - Stillingsbetegnelser, som de ledige typisk har vanskeligt ved at finde og mulige løsninger på dette - Stillingstyper, som typisk ikke kaldes ved den benævnelse, som anvendes i Jobnet - Stillingsbetegnelser, som overlapper hinanden og bruges synonymt og muligheden for at reducere i antallet Det er erfaringen fra undersøgelsen, at a-kasser og jobcentre er positivt indstillede overfor at bidrage til forbedringer af Jobnet. Stringens og research ved tilføjelse af nye stillingsbetegnelser Jobnets stillingsmodul risikerer nemt at sande til, hvis der kontinuerligt tilføjes nye stillingsbetegnelser. Derfor er det vigtigt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen dels fortsat har fokus på at have klare retningslinjer for fremtidige ændringer og dels investerer tilstrækkelig tid til overvejelse og research ved tilføjelse af nye stillingsbetegnelser. I det følgende skitseres en række retningslinjer, som kan medvirke til at mindske risikoen for, at systemet sander til: Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 11

15 - At man ved forslag om tilføjelse af nye stillingsbetegnelser, foretager en grundig afdækning af, om der allerede findes stillingsbetegnelser i Jobnet, som henviser til den samme jobfunktion således at den foreslåede stillingsbetegnelse kun tilføjes i de tilfælde, hvor den pågældende jobfunktion ikke er dækket af de eksisterende betegnelser. - At man i de tilfælde, hvor der foreslås nye stillingsbetegnelser, som dækker over den samme jobfunktion som en allerede eksisterende stillingsbetegnelse i Jobnet, går i dialog med de relevante aktører på området om, hvilken af de mulige stillingsbetegnelser som er den bedste og derefter tilføjer/omdanner den anden til søgeord. Erfaringerne i herværende undersøgelse viser, at det ikke altid er muligt at afgøre denne type spørgsmål via desk research. Derfor vil det generelt være en fordel at drøfte ændringer med de aktører, som har specialiseret viden inden for de enkelte fagområder. - At nye uddannelsesbetegnelser fortsat udelukkende tilføjes som ny stillingsbetegnelse, hvis (i) der ikke er andre stillingsbetegnelser i Jobnet der dækker den pågældende jobfunktion, og (ii) uddannelsesbetegnelsen anvendes som den primære betegnelse for jobfunktionen på arbejdsmarkedet. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 12

16 5. Bilag 1: Justering af kvalifikationer på elektrikerområdet og chaufførområdet I forbindelse med justeringen af stillingsbetegnelser er det især på to områder blevet klart, at der er et behov for en grundlæggende justering af kvalifikationerne, der støtter op om de forskellige stillingsbetegnelser. Det drejer sig om stillingsbetegnelser inden for elektrikerarbejder og transportområdet (arbejde med vejtransport). En egentlig justering af kvalifikationerne ligger uden for dette projekts opdrag, men nedenfor giver vi nogle ledetråde til, hvordan justeringerne af kvalifikationerne inden for de to områder kan udformes. Forslagene er mest specifikke på transportområdet og af mere generel karakter på elektrikerområdet. 5.1 Elektrikerarbejde (montør-, elektriker- eller installatørniveau) Dansk Elforbund opererer med følgende otte faglige kompetenceområder: 1. El-automation 2. El-installation og antenner 3. Elevatorteknik 4. Elforsyning 5. Hårde hvidevarer og køl 6. IBI & CTS (Intelligente Bygningsinstallationer & Central Tilstandskontrol (ventilation, varme og køl)) 7. Sikring og alarm 8. Tele og data Inden for hvert af de otte områder oplister DEF en række konkrete kompetencer og kvalifikationer. Se evt. DEFs Jobmultimeter-system dette kræver dog log-on fra DEF. Rambøll Management foreslår, at de otte kvalifikationsområder bliver styrende for, hvordan kvalifikationerne systematiseres under de forskellige stillingsbetegnelser vedr. elektrikerområdet i Jobnet. DEF kan evt. inddrages i at få udvalgt og systematiseret de nuværende kvalifikationsbetegnelser under de otte hovedgrupper. Det er DEFs oplevelse, at medlemmerne har nemt ved at genkende sig selv i de otte grupper. 5.2 Transportområdet Justering af stillingsbetegnelserne inden for området arbejde med vejtransport (der er et underområde inden for Transport, post, lager- og maskinførerarbejde) har været relativt gennemgribende. I dialog med 3FA vurderes det, at det ligeledes vil være nyttigt at foretage en gennemgribende justering af kvalifikationerne på området. Nedenfor beskrives de justerede stillingsbetegnelser samt forslag til justerede kvalifikationer. Stillingsbetegnelserne foreslås justeret til følgende: Buschauffør, rutebus Buschauffør, turistbus Chauffør, budtransport, køretøj under 3½ t. Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 13

17 Chauffør, dyretransport Chauffør, eksport Chauffør, flytning Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Chauffør, mobilkran Chauffør, renovation Chauffør, specialtransport Chauffør, tankvogn Chaufførmedhjælper Flyttearbejder Kørselsleder, godstransport Kørselsleder, persontransport Redder Taxichauffør Ovenstående stillingsbetegnelser er en kondensering og bearbejdning af et notat, som 3F har udarbejdet på transportområdet. Kondenseringen er blevet til i tæt dialog med 3F. Notatet fra 3F inkluderer endvidere en lang liste af relevante kvalifikationer, som gengives i tabellen nedenfor. Kvalifikationer ADR Specialiseringskursus (tank). ADR-bevis. Almen fødevarehygiejne, certifikat Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer Befordring af bevægelseshæmmede Billettering og kundeservice Blokvognskørsel Blåt kvalifikationsbevis Kendskab til bussers sikkerhedsudstyr Brug af diagramark og kontrolapparat Dagrenovation - kørsel Dagrenovation - sikkerhed. EDB-lagerstyring. Energirigtig kørsel, kategori B Energirigtig kørsel. Enhedslaster Erhvervsaffald Flakkøretøjer Flytning af tungt bohave og inventar Kørekort C/E (kørsel med vogntog) Kørekort D/E (kørsel med vogntog, kategori D/E) Kørekort D+EP (personbefordring med bus) Køreteknik - vanskelige situationer Køreteknik ajourføring Køreteknik med 3-akslede busser Køreteknik og manøvrering Køreteknik og ny teknologi Køreteknik Kørsel med specielle busser Kørsel med sættevogn Lagerindretning og lagerarbejde Lagerstyring Lastsikring og stuvning af gods Liggende patientbefordring Manøvrering, forsikringer og færdselsregler Mobilkran B Oplagring og forsendelse af farligt gods Pakning og emballering ved nationale og internationale flytninger Flyttearbejde Flyttetekniske hjælpemidler Gaffeltruck B Glatførebekæmpelse af sti og fortov Hvidt kvalifikationsbevis Håndtering af olie- og kemikalieaffald Håndterminaler og scannere International godstransport Klinisk risikoaffald Kommunikation og kulturforståelse Konflikthåndtering Kran C (travers- og portalkran) Kran D Kran E Kundebetjening - lager Kundeservice Kvalifikation til taxikørsel Køre- og hviletidsregler Kørekort C (godstransport med lastbil) Personbefordring med taxi Postal omdeling og logistik Ren- og vedligehold af busser Rutebuskørsel Siddende patientbefordring Snerydning af sti og fortov Snerydning med lastbil Storskrald Stregkoder og håndterminaler Sundhed, sikkerhed, service og logistik Surring eller stuvning af flyttegods Sværgodstransport - ledsagebil Teknologisk forandring og postal logistik Temperaturfølsomt gods Transportpapirer inden for vejtransport Turistkørsel Vintertjeneste Virksomhedsflytning Disse kvalifikationer foreslås reduceret og kategoriseret som følger: Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 14

18 1. Sikkerhed, ruteplanlægning, køre-hviletid Køre- og hviletidsregler Brug af diagramark og kontrolapparat Køreteknik Kørsel med sættevogn Vintertjeneste Energirigtig kørsel Arbejdsulykker og adfærd i nødsituationer 2. Godshåndtering ADR-bevis, stykgods ADR-bevis, tanktransport Hvidt kvalifikationsbevis (obligatorisk for under 21 årige) Lastsikring og stuvning af gods Transportpapirer inden for vejtransport Temperaturfølsomt gods Kranførercertifikat D, til og 25 tm Kranførercertifikat E, over 25 tm International godstransport Specialflytning Blokvognskørsel Sværgodstransport, ledsagebil Mobilkran B Renovation, sikkerhed Renovation, erhvervsaffald Renovation, flakkøretøjer Renovation olie- og kemikalieaffald 3. Lagerarbejde EDB-lagerstyring Enhedslaster Gaffeltruck B Kranførercertifikat C (travers- og portalkran) Kundebetjening Lagerstyring Anvendelse af scannere, håndterminaler o.l. Oplagring og forsendelse af farligt gods 4. Personbefordring Kørekort, erhvervsmæssig personbefordring Blåt kvalifikationsbevis Rutebuskørsel Billettering og kundeservice Konflikthåndtering, kommunikation, kulturforståelse Turistkørsel Kendskab til bussers sikkerhedsudstyr Kvalifikationsbevis, taxi Befordring af bevægelseshæmmede Liggende patientbefordring Siddende patientbefordring 5. Redning Redning alm. Autohjælp Bjærgning (alm./storvogn) Dyreredning Frigørelsesteknik Kystredning Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 15

19 Højderedning Redningsdykning Psykologi - redning Udrykningskørsel I tabellen nedenfor illustrerer vi, hvorledes kvalifikationerne bør kobles til de forskellige stillingsbetegnelser. 1. Sikkerhed, ruteplanlægning, kørehviletid 2. Godshåndtering 3. Lagerarbejde 4. Personbefordring 5. Redning Buschauffør, rutebus Buschauffør, turistbus Chauffør, budtransport, køretøj under 3½ t. Chauffør, dyretransport Chauffør, eksport Chauffør, flytning Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Chauffør, mobilkran Chauffør, renovation Chauffør, specialtransport Chauffør, tankvogn Chaufførmedhjælper Flyttearbejder Kørselsleder, godstransport Kørselsleder, persontransport Redder Taxichauffør Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 16

20 6. Bilag 2: Justering af kvalifikationer på it-området 6.1 Indledning I dette bilag præsenteres et forslag til ny struktur og nyt indhold for kvalifikationsmodulet på it-området. Forslaget til det nye kvalifikationsmodul er udarbejdet i samarbejde med PROSA forbundet af itprofessionelle. Kvalifikationerne er opdelt i otte hovedgrupper, som tilsammen dækker de forskellige typer af kvalifikationer indenfor it-området. Inden for hver af de otte kategorier er angivet de specifikke kvalifikationer, som er relevante på det pågældende område. I de tilfælde, hvor kvalifikationen er udspecificeret med konkrete programmeringssprog, it-systemer mv. er det tilstræbt, at kun de mest anvendte produkter er medtaget i kvalifikationsoversigten. Når listen af kvalifikationer alligevel er relativt omfattende, skyldes det, at rekruttering indenfor it-området i høj grad sker på baggrund af kompetencer i forhold til konkrete produkter, programmer og systemer. Det betyder, at kvalifikationsmodulet i sidste ende er uanvendeligt, hvis ikke det er muligt at lave en relativt deltaljeret beskrivelse af kompetencerne på det produkt- /programspecifikke niveau. I forhold til det tidligere kvalifikationsmodul er antallet af kvalifikationer dog cirka halveret (fra ca. 400 til cirka 180). Endvidere er antallet af delområdekvalifikationer reduceret betragteligt, hvilket burde gøre systemet mere overskueligt og anvendeligt. Samarbejdet med PROSA omkring udviklingen af it-kvalifikationer har den fordel, at Jobnets opdelinger på it-området er parallel til den opdeling, som PROSA anvender i sit eget kompetencebeskrivelses-system. Det betyder, at både a-kassen og medlemmerne vil have nemmere ved at anvende systemet på den ønskede måde, fordi de allerede er bekendt med strukturen. 6.2 It-kvalifikationerne Hovedområder og specificering af it-kvalifikationerne Overordnet set kan kvalifikationerne på it-området opdeles i følgende otte hovedområder: 1. Systemudvikling og arkitektur 2. Programmering 3. Drift, support og 4. Design af brugergrænseflade 5. Test og kvalitetssikring 6. Sikkerhed 7. It og forretningsprocesser 8. Ledelse og projektledelse I det følgende specificeres det, hvilke kvalifikationer der skal optræde under de enkelte områder: Justering af Jobnets stillingsbetegnelser 17