Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri et Feasibility study

Transkript

1 vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri et Feasibility study Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: iht. lov om byfornyelse og udvikling af byer

2 Side 2 Forord Projektets formål Projektgruppe Dette projekt er finansieret af Velfærdsministeriet i henhold til tilsagnsskrivelse af under jr. nr Projektet gennemføres som et led i en kortlægning af området Energiforbedring i ældre etageboliger. Projektet har titlen Kortlægning af erfaringsopsamling vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri.. Projektperioden er Gennem et feasibility study er det projektets formål at fremskaffe information om eksempler på allerede gennemførte facadeisoleringsprojekter henholdsvis med ind- og udvendig isolering. Erfaringer fra disse projekter skal benyttes til en overordnet vurdering af bestandigheden i første omgang og senere danne udgangspunkt for detailstudier af udvalgte tekniske løsninger, med henblik på at vurdere løsningernes bestandighed på længere sigt. Heri skal indgå fx betydningen af konstruktiv udformning samt materialevalg med henblik på, at kunne fremkomme med regler for god praksis. Med henblik på at udpege relevante emner for studieobjekter i feasibility studiet blev der udpeget en projektgruppe som består af: Arkitekt m.a.a. Tove Lading Forretningsfører Jan Spohr, KAB Ekstern lektor Ib Steen Olsen Direktør Tommy Bunch-Nielsen Bygningskonstruktør Svante Emtoft (har ikke været inddraget i feasibility studiet). Indledende informationssøgning i databaser og litteratur. Der er i første omgang foretaget en nøje gennemgang af alle relevante databaser på energiområdet. Denne gennemgang er tidligere beskrevet i den indledende projektrapport til Velfærdsministeriet i januar 2009 (BMT2153/GC af ). Det viste sig, at der ved en gennemgang af EFP-projekter i perioden ikke fandtes oplysninger med relation til det her beskrevne projekt. Fra Risøs bibliotek blev der henvist til søgeordet retrofitting som gav 38 hits. Ét virkede interessant, men en kontakt til projektleder Svend Erik Mikkelsen fra COWI viste, at projektet slet ikke var blevet igangsat. Endvidere gav en søgning i byfornyelsesdatabasen 51 potentielt interessante projekter men ingen af disse viste sig relevante for det her gennemførte feasibility study.

3 Side 3 Kontakter til andre Efterisolering af facader Som det fremgår af litteraturlisten blev der i firserne udarbejdet nogle rapporter af Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut. Disse er også blevet gennemgået med henblik på at uddrage relevante informationer. De væsentligste kilder for information til det her beskrevne feasibility study har været ejendomsinspektører, boligforeninger, projekterende arkitekter, entreprenører samt beboere. En del af de etablerede kontakter fremgik allerede af den tidlige nævnte BMT-rapport af Øvrige kontakter vil blive nævnt i relation til de projekter, de agerer kontakter til. Efterisolering af facader falder i to helt forskellige grupper, nemlig indvendig og udvendig isolering. I princippet er også hulmursisolering en facadeisolering, men falder ikke ind under dette projekt. Da de to isoleringsmetoder er så væsentlig forskellige, vil de blive behandlet i to selvstændige afsnit. Eksempler på indvendig efterisolering a. Glumsøparken, Husum Kontakt: Ejendomsinspektør Helmuth Sørensen Den ældste kendte og dokumenterede efterisolering isolering blev foretaget i blok 5 i boligbebyggelsen Glumsøparken i Der er anvendt en lægteskeletkonstruktion, som er nøje beskrevet i SBI-rapport 113, Indvendig efterisolering af en etageejendom, byggeteknik, priser og erfaringer. Ejendomsinspektøren (netop gået på pension efter 20 år som ejendomsinspektør) kunne oplyse, at der aldrig havde været reklameret over gener (fx skimmelsvamp) og at beboerne var meget tilfredse med den komfortforbedring som efterisoleringen, havde givet anledning til. En væsentlig faktor i denne forbindelse var, at radiatorer samtidig var flyttet fra indervæg til nicher under vinduerne. I de øvrige 5 blokke var der ikke foretaget isoleringsarbejder, men radiatorer var også her flyttet til vinduesnicher med en betydelig komfortforbedring til følge. Ejendomsinspektøren kunne samtidig oplyse, at i en nabobebyggelse var der blevet indvendig efterisoleret med 50mm MicroTherm plader (et uorganisk isoleringsmateriale) og at denne isoleringsforanstaltning var meget succesfuld. Eneste ulempe var, at væggene ikke måtte overfladebehandles med andet end en diffusionsåben maling(silikatmaling).

4 Side 4 b. Stilledal, Rødovre Kontakt: Arkitekt m.a.a. Tove Lading I en større muret bebyggelse havde der tidligere været gennemført spredt indvendig efterisolering med forsatsvægge udført som en pladebeklædt lægtekonstruktion. I forbindelse med en gennemgribende renovering (indvendig) var disse spredte vægge revet ned og et skøn viste, at der var skimmelsvamp bag ca. 10% af disse. Et besøg på byggepladsen viste, at der i enkelte hjørner var tydeligt skimmelsvampeangreb, som dog ikke med sikkerhed kunne henføres til den tidligere gennemførte indvendige efterisolering. Det blev fremhævet, at denne nye indvendige efterisolering af Landsbyggefonden blev betragtet som et forsøgsprojekt med henblik på, at vise, at indvendig efterisolering kunne give et godt resultat ved en omhyggelig arbejdsudførelse. En udvendig efterisolering i den pågældende murede bebyggelse ville helt klart forringe bebyggelsens arkitektoniske udtryk. c. Bistrupparken, Birkerød Kontakt: Vicevært Claus Andersen Ydervægge er massive af udvendigt murværk og indvendigt klinkerbeton. I ejerboligbebyggelsen havde ca. 10% fået isoleret indvendigt efter retningslinier formuleret af det rådgivende ingeniørfirma AEC. I enkelte tilfælde var der konstateret muglugt. Ved nedtagning af forsatsvægge viste det sig dog, at der sad gammelt tapet i modstrid med anbefalinger fra AEC. Viceværten mente, at det skulle være muligt at formå en eller to ejere til at få fjernet en forsatsvæg med henblik på nærmere inspektion. d. Sorgenfrivang 2 (DAB) Kontakt: Varmemester Per Mortensen Betonydervægge forsynet med traditionel forsatsvæg. Gav svære skimmelproblemer på betonvæggene. De fleste skimmelsvampeangreb viste sig først i forbindelse med nedrivning, som gik forud for en udvendig facadeisolering. På betonvæggene mod trappeskaktene var der også isoleret indvendig. Her var skimmelangrebene ikke helt så udtalte. Varmemesteren mente helt klart, at kunne korrelere skimmelsvampeangreb med dårlig beboeradfærd. e. Carlshøjbebyggelsen, Lyngby Kontakt: Arkitekt Kirsten Thøgersen (DAB) Der er for ca. 15 år siden etableret et stort antal forsatsvægge (lægteskeletvægge), som nu er under nedrivning efter kraftige skimmelangreb. f. AAB-afdeling 51, Pælestykkerne, Tåstrup Kontakt: Teknisk chef John Christensen, VIBO Hulmur som gavlvæg. Efter klage over kold væg var gavlvæg efterisoleret med lægtekonstruktion. Kraftige skimmelsvampeangreb efter kort tid.

5 g. Liljevang 8-36, Måløv, VIBO Kontakt: Teknisk chef John Christensen Fuldmurede gavlvægge isoleret med polystyrenplader afdækket med gips. Tilsyneladende løst et problem med kolde vægge uden at der har været klaget over skimmelsvamp. h. Ringtoften , Skovlunde, VIBO Kontakt: Teknisk chef John Christensen Muret byggeri fra 1963 i gule mursten. Lægteskeletvæg opsat på murværk. I ét tilfælde opstod skimmelsvamp. Da problemet blev kendt, blev beboerne i stedet anbefalet at undlade at stille skabe op ad ydervæggen med positivt resultat. i. Diverse adresser i Helsingør Kontakt: Arkitekt Kjeld Petersen, Helsingør kommune På nedenstående adresser er der fra 1995 til 2001 gennemført indvendig efterisolering, fordi lokalplaner ikke gjorde udvendig efterisolering mulig. Der er formentlig tale om forsatsvægge med isolering i lægteskelet. Arbejdet er udført på adresserne: Svingelport 2A og B Stengade11/ Klostergade 2-10 Sudergade 20 Stengade 76 Strandgade 15, Gyldenstræde 2 og Anna Queens stræde 2, Strandgade 55A-B Møllebakken 2a-b Der har ikke i den forløbne periode været rapporteret om problemer til Helsingør Kommune, hvilket ville have været forventet (i givet fald), fordi der er ydet offentlig støtte til de pågældende byggerier iht. gældende byfornyelseslov. Eksempler på udvendig efterisolering 1. Niels Ebbesensvej 7, 1911 Frederiksberg C Kontakt: Beboer, Teis Caspersen Oprindelig bygning fra ca med blankt murværk mod både gade og gård. Der er udført puds på mineraluld i Projektet er dokumenteret i SBI-rapport 132 Udvendig efterisolering af en etageejendom. Der er tale om det første eksempel på isolering med puds på mineraluld på en etageejendom i Danmark. Gavlen er forsynet med mineraluld i et stålskelet afdækket med fabrikslakerede aluminiumplader. Mod gård blev der i 2000 foretaget en vinduesudskiftning i forbindelse med påbygning af nye altaner. Hverken puds eller aluminiumbeklædning har været vedligeholdt eller vist tegn på svigtene holdbarhed i de ca. 30 år, der er gået siden arbejdet blev udført. Side 5

6 Side 6 2. Niels Ebbesensvej 9, 1911 Frederiksberg Kontakt: Beboer, Per Morsing Som i naboejendommen ovenfor er der tale om et muret byggeri fra ca med massive mure. Projektet er dokumenteret i rapporten nævnt ovenfor for naboejendommen. Facadeisolering mod gade var lægteskelet med Eternitplader og mod gård lægteskelet med Sirocplader. I forbindelse med påbygning af altaner mod gårdsiden i 2000 blev den vindtætte afdækning af Internitplade (Asbestholdige) udskiftet med en anden plade. Sirocpladerne var i udmærket stand og blev genbrugt. Mod gadesiden har Eternitpladerne hverken været overfladebehandlet eller renset i de forløbne ca. 30 år. Beboeren havde ikke kendskab til problemer med facaden. Varmetabet i de otte lejligheder i huset var så lille, at mellemlejlighederne blev opvarmet alene ved stigestrengene. Varmeregningen, som var meget lille, blev fordelt ligeligt mellem de otte lejligheder. Varmetabet er også så lille, at bygningen havde fået dispensation for tilslutning til det kommunale fjernvarmenet. 3. Bytoften, Gladsaxe DAB Muret ejendom med puds på mineraluld. Havde fungeret tilfredsstillende i et betydeligt antal år. 4. Fuglebakken, Esbjerg DAB Muret byggeri i meget dårlig stand (burde være nedrevet), men blev for nogle år siden efterisoleret med træskelet med isolering afdækket med Steniplader. Fungerer tilfredsstillende. 5. Sorgenfrivang II, Grønnevej , Lyngby Efter dårlige resultater med indvendig efterisolering er der på betonelementydervæggene anvendt puds på mineraluld. Dette har fungeret tilfredsstillende i flere år. 6. Ellemarken, Køge Betonkonstruktion med puds på mineraluld samt Steniplader på lægteskelet. Begge løsninger har fungeret tilfredsstillende igennem nogle år. 7. Sønderpark, Ahorn alle 2-4, Søndre Parkvej 5-43, Ringsted Udvendig efterisolering med mineraluld afdækket med stålplader. Har fungeret tilfredsstillende gennem nogle år.

7 Side 7 8. Høje Tøpholm, Høje Tøpholm 1-42, Hundested Rockwool afdækket mede puds eller plader. Har fungeret tilfredsstillende igennem nogle år. 9. Fjordvænget, Fjordvej 10-24, Hundested Udvendig efterisolering med stålplader. Har fungeret tilfredsstillende igennem nogle år. 10. Schackenborgvænget, Shackenborgvej 1-27, Slagelse Puds på Rockwool, som har fungeret tilfredsstillende igennem nogle år. 11. Isover Isoleringssystem, Puds på Glasuld Kontakt: Bygningskonstruktør Georg Klingbeil, Isover A/S På nedenstående adresser har der i perioden været efterisoleret med Isover-systemet med puds på 100mm mineraluld: Amicisvej/Frederiksberg Alle 68, 2000 Frederiksberg, 1999, Gårdfacade Roarsvej 19/Adilsvej 13, 2000 Frederiksberg, 2000, 2 gavle Nyelandsvej 10, 2000 Frederiksberg, 2000, gavl Geislersgade 15/Bøhmens gade 1, 2300 København S, 2001, 2 gavle Absalonsgade 30, 1658 København V, 2002, gavl Lille Strandvej 4, 2900 Hellerup, 2002, Portgennemgang På alle de ovennævnte adresser har pudsløsningen fungeret helt tilfredsstillende 12. Islands Park, Nivå Kontakt: Teknisk chef John Christensen, Vibo Bebyggelsen af betonelementer var i blevet forsynet med isolering afdækket med metalplader. For nogle år siden var metalpladerne så algebegroede, at man så sig nødsaget til at udskifte dem med en skalmur. Denne har fungeret helt perfekt. 13. AAB afdeling 49, Stærevej, 2000 Frederiksberg Kontakt: Teknisk chef John Christensen, VIBO Betonelementer med mineraluld i lægteskelet beklædt med fiberbetonplader. Facadeisoleringen var foretaget i 1990 og har fungeret helt tilfredsstillende uden algedannelser eller lignende.

8 Side Engvadgård, Fløng Kontakt: Arkitekt Ove Boh-Larsen, KAB Bebyggelsen er i 1982 blevet forsynet med 100mm mineraluld afdækket med en halvstens skalmur på selvstændigt fundament. Har fungeret helt tilfredsstillende lige siden. 15. Vejlegade/Strandboulevarden, København Ø. Kontakt: Murermester Kim Siestø Rockwool facadeisoleringssystem med puds på mineraluld. Udført i ca på et ydervægsareal på ca. 350 kvadratmeter. Har fungeret helt tilfredsstillende. 16. Kongelundsfortet, (nu asylcenter) Dragør Kontakt: Murermester, entreprenør Kim Siestø Rockwool facadeisoleringssystem med puds på mineraluld. Oprindelig ydervæg af 25 cm gasbeton kvadratmeter isolering udført i forbindelse med vinduesudskiftning i asylcentret. Har fungeret helt tilfredsstillende. 17. Lejerbo afd. 187, Flintemarken Kontakt: Arkitekt Gitte Hansen, Lejerbo I bebyggelsen er der på facaderne anvendt plade/træbeklædning på lægteskelet udfyldt med mineraluld. Har fungeret tilfredsstillende. 18. Afdeling 134, Østre Sandmarksvej. Kontakt: Arkitekt: Gitte Hansen, Lejerbo Som nævnt ovenfor plus en etage med skærmtegl. Har fungeret helt tilfredsstillende. Konklusion vedrørende søgning i databaser samt samtaler med kontaktpersoner Gennemgang af foreliggende databaser (med god hjælp fra Risøs bibliotek) har - ret overraskende - ikke givet anledning til opsporing af projekter, hvorfra det var muligt at uddrage information om facadeisoleringers holdbarhed. Kun ét projekt fremgik som interessant, men viste sig slet ikke at være igangsat p.g.a. økonomiske problemer. De væsentligste oplysninger er opnået fra tekniske chefer i sociale boligselskaber, entreprenører, ejendomsinspektører og beboere. Det er fremgået af gennemgangen ovenfor, hvilken kategori kontaktperson, som har været aktuel i hver enkelt sag.

9 Side 9 Konklusion vedr. de tekniske aspekter ved efterisolering af i facader De kortlagte projekter i dette feasibility study falder helt klart i to kategorier og vil derfor blive behandlet hver for sig. Det drejer sig om følgende kategorier: a. Indvendig efterisolering b. Udvendig efterisolering a. Indvendig efterisolering De indsamlede oplysninger om indvendig efterisolering synes at påpege, at mineraluld i et lægteskelet (træ eller stål) ofte giver anledning til skimmelvækst på den gamle vægoverflade. Der synes dog at være en forskel på, om den gamle vægoverflade har været af beton eller pudset murværk. Hvis eksisterende tapet og maling er fjernet, synes den kapillarsugende virkning hos puds at medvirke til at nedsætte risikoen for skimmelvækst. Omvendt er der i en betonoverflade kun en meget beskeden kapillarsugning, hvilket kunne forklare et højere fugtindhold og dermed større risiko for skimmelvækst. Der er ikke i nogle af bebyggelserne blevet rapporteret om problemer i forbindelse med fugtige træbjælkeender. Dette kan naturligvis også skyldes, at de fleste rapporterede bebyggelser er så nye, at der næppe har været anvendt træbjælkelag. Det må kraftigt betones, at i de fleste tilfælde er de afgivne særlige observationer fremkommet som følge af vedligeholdelsesarbejder i den sociale boligsektor. Et udsagn som tilfredsstillende egenskaber kan derfor godt fremkomme selv om der er skimmelvækst bag en forsatsvæg blot er skimmelvæksten ikke observeret eller den har ikke givet anledning til, at beboerne har klaget over lugtgener. b. Udvendig isolering Stort set alle byggerier med udvendig efterisolering, uanset om der er tale om puds på mineraluld, pladebeklædte vægge eller skalmure, viser en meget tilfredsstillende holdbarhed. Det er overraskende, at 30 år gamle pudsoverflader og pladebeklædninger i ét tilfælde slet ikke har krævet nogen form for overfladebehandling (fx malebehandling). Der er i ganske få tilfælde konstateret algebegroning på pladeoverflader. Dette er i øvrigt sket i så beskedent omfang (og i øvrigt ikke altid relateret til efterisolering), at det generelt må konstateres, at alle typer normalt anvendte puds- og pladebeklædninger har en helt tilfredsstillende holdbarhed.

10 Side 10 Videre arbejde Det her gennemførte feasibility study har klart vist, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt at gå i detaljer med hensyn til holdbarhedsproblemer ved udvendig efterisolering uanset om der et tale om puds på mineraluld eller pladebeklædninger. På samme måde synes det helt klart, at der er behov for at gå mere i dybden, hvad angår den indvendige facadeisolering. VIGTIGT Det har ved samtaler med kontaktpersonerne i dette feasibility study stået klart, at i de tilfælde, hvor en indvendig efterisolering tilsyneladende fungerer efter hensigten, så er interessen for at åbne vægge til eftervisning af dette forhold meget lille. Årsagen hertil er, at hvis der alligevel skulle blive konstateret skimmel, og dette rygtes i bebyggelsen, så vil dette kunne give anledning til beboerinitiativer med krav om generel skimmelsanering med store økonomiske konsekvenser til følge. HVIS der gennemføres undersøgelser af denne art som følge af begrundet mistanke kunne sådanne undersøgelser forslagsvis fx gennemføres i forbindelse med fraflytninger, hvor undersøgelser kan gennemføres i forbindelse med en generel renovering af lejligheden. Ud fra disse synspunkter foreslås det, at en eventuel videreførelse af projektet omfattende indgreb i eksisterende indvendige facadeisoleringer (forsatsvægge) sker i nært samarbejde med et eller to boligselskaber, som er villige til at tage konsekvensen af eventuel ubehagelig konstatering af skimmelsvamp i en tilsyneladende velfungerende forsatsvæg. Det kan oplyses, at der foreligger et løst tilsagn om en sådan undersøgelse fra en boligbebyggelse i Birkerød indeholdende et stort antal ejerlejligheder. Det er i dette tilfælde påpeget over for en ejendomsfunktionær, at et eventuelt indgreb i en eller nogle få lejligheder i denne bebyggelse med efterfølgende udbedring naturligvis ville kunne dækkes af senere projektmidler, såfremt disse stilles til rådighed, men at en generel udbedring af et større antal boliger ikke ville kunne komme på tale. Hørsholm d. 30. april 2009 Georg Christensen Bygge- og Miljøteknik A/S

11 Side 11 Litteratur Indvendig efterisolering indmurede bjælkeenders fugt-og temperaturforhold i etagekryds. H.J.Krebs og P.F.Collet Teknologisk Institut, Byggeteknik, 1981 Levetid for facadeisolering- tilstandsregistrering af 10 forskellige isoleringssystemer samt oplæg til kontrolordning Hans Samuelsen Teknologisk Institut, Byggeteknik, 1986 Outdoor Postinsulation af Facades - measured moisture contents A. Damsgård Olesen Technological institute, Building Technology, 1984 Indvendig efterisolering af en etageejendom byggeteknik, priser og erfaringer Mogens Nørregård, Georg Christensen, Ole Jensen SBI-rapport 113, Hørsholm 1978 Udvendig efterisolering af en etageejendom byggeteknik, priser og energibesparelse Mogens Nørregård, Helle Blad, Georg Christensen SBI-rapport 132, Hørsholm 1981 Vurdering af materialers bestandighed i efter- og højisolerede huse Uwe Lohse SBI-rapport 218, Hørsholm overfrakker, Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, København 1997 Energiforbedring af ældre etageejendomme Potentialer og Strategi. Lading arkitekter + konsulenter A/S, for Velfærdsministeriet. København, januar Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger Velfærdsministeriet, januar 2009