Retskrivning: Stavefejl, skrivefejl og sprogfejl

Transkript

1 Ret & Rigtigt 4 Retskrivning: Stavefejl, skrivefejl og sprogfejl Udvalgte emner med eksempler 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår 2012 Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Hvorfor er det vigtigt? Retskrivningsnormerne Fejltyper Udvalgte emner Fortsættes 5. kursusgang, bl.a. med eksempler til analyse 3

4 Niels Erik Wille 4

5 Hvorfor er det vigtigt? Bekendtgørelse nr 857 af 01/07/2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser fastslår: 24. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. 6. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget/fagelementet er sprog eller fremmedsprog. Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 5

6 Hvorfor er det vigtigt? Kandidater med fag som Kommunikation, Journalistik og Dansk forventes især at beherske ikke bare godt dansk men også korrekt dansk. F.eks. vægter stave- og formuleringsevnen 25% ved bedømmelsen af specialer i Kommunikation, 10% i Journalistik og Dansk. Performance-design har også 10%. Generelt skal stave- og formuleringsevnen kommenteres særskilt i den skriftlige bedømmelse af specialer. 6

7 Komm & PD I Kommunikation gælder følgende generelle regel: "Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, referencer og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god praksis. De studerende skal demonstrere at de behersker en funktionel typografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt i forhold til projektets indhold og formål." Studieordningen 28, stk. 5. Performance-design har en tilsvarende formulering. 7

8 Undtagelse 8 Kravene om bedømmelse af stave- og formuleringsevnen kan fraviges for studerende som dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse ( 24, stk. 3). Der vil typisk være tale om det som kaldes for dysleksi eller med et dårligt dansk udtryk: ordblindhed. Dysleksi indebærer at man har problemer med koblingen mellem det talte sprog og den skriftlige repræsentation, altså selve stavningen. Men usikkerheden kan smitte af på den samlede skriftlige fremstilling. Det er usikkert om den nye formulering af Eksamensbekendtgørelsen indebærer at der ikke kan gives en sådan dispensation i fag som Kommunikation hvor den sproglige og formuleringsmæssige kompetence er central!

9 Niels Erik Wille: Notation 9

10 Notation * (asterisk): Markerer en uacceptabel form.? (foran ord/udtryk): Markerer en flertydig eller tvivlsom form. 10

11 Niels Erik Wille: Retskrivningsnormer 11

12 Retskrivningsnormer Den officielle retskrivning er fastlagt i Retskrivningsordbogen som udgives af Dansk Sprognævn. Den seneste reform af retskrivningen fandt sted i 1986, men er fulgt op af mindre revisioner i 1996 (2. udg.), 2001 (3. udg.) og 2005 (3. udg. 4. oplag). Den aktuelle udgave af Retskrivningsordbogen (den grønne) er således 3. udg, 4. oplag eller nyere. Ny udgave af Retskrivningsordbogen ventes i

13 Supplerende information 13 Dansk Sprognævn: Retskrivningsordbogen. Kbh. : Alinea / Aschehoug. 3. udg [Fra 4. oplag, 2005, med reviderede kommaregler!] Retskrivningsordbogen findes i en cd-rom-udgave og en online-udgave (< [kun ordlisten]. Dansk Sprognævn: Kommaregler. (Dansk Sprognævns Skrifter 34). Kbh. : Alinea s. [Tillæg til Retskrivningsordbogen med de reviderede kommaregler. Se også <dsn.dk>.] Retskrivningsvejledningen fra Retskrivningsordbogen kan findes på <sproget.dk> med mange supplerende informationer.

14 Supplerende information Dansk Sprognævn: Bilag 1. Principielle normændringer [Planlagte ændringer af retskrivningsregler i 2012-udgaven.] Jørgen Schack: Adverbium + præposition ét eller to ord? Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2011, s Ida Elisabeth Mørch & Sofie Vestergaard Bräuner: Hans, hendes eller sin? Nyt fra Sprognævnet, nr.1, 2012, s Dansk Sprognævn: Værd at vide om afdelingsnavne. Sproghjælp fra Sprognævnet. 2011, s

15 Retskrivningsordbogen Retskrivningsordbogen har karakter af en standard for korrekt stavning og tegnsætning. Retskrivningsordbogen indeholder en liste over autoriserede stavemåder for almindeligt udbredte danske ord samt de gældende retskrivningsregler i paragrafform. Retskrivningsordbogen skal følges af offentlige myndigheder og af uddannelser med offentlige tilskud. Privatpersoner og private virksomheder er ikke bundet af disse normer! Mange private virksomheder vælger dog at acceptere Sprognævnets autoritet for ikke at virke uprofessionelle eller udannede. 15

16 Retskrivningsordbogen ud adv.; rent ud sagt; ud ad døren; ud ad vejen (jf. udad); ud af; gå ud efter mælk (jf. udefter); ud for kysten; komme ud for et uheld; ud fra; gå ud i haven (jf. udi); ud imod; ud over vandet; det går ud over dig selv; sætte sig ud over noget; ud over bestyrelsen var ingen med (jf. udover); gøre sig ud til bens; kom lige ud (jf. ligeud). ud ad; ud ad døren; ud ad vejen (jf. udad). udad adv.; døren åbner udad; han går udad på fødderne (jf. ud ad). udadgående ubøj. Adj. udadlelig adj., -t 16

17 Korrekt sprog Når det drejer sig om stavning og tegnsætning, fungerer Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rådgivning og andre udtalelser som en målestok for hvad der tæller som fejl, og hvad der er korrekt. Der cirkulerer mange meninger om hvad der er korrekt, og hvad der burde være korrekt. Men Dansk Sprognævn har bemyndigelse til at skære igennem. 17

18 Niels Erik Wille: Retstavning 18

19 19 Principper for stavning Det fonematiske princip Grundlæggende bygger dansk retskrivning på en skrift der gengiver udtalen af ordene: også kaldet en alfabetisk skrift. Til hvert skrifttegn (bogstav) svarer i princippet en bestemt sproglyd (et fonem). Den danske skrifttraditon går tilbage til Middelalderen hvor vi overtog og tilpassede det latinske alfabet til datidens udtale af dansk. Siden er der sket en løbende tilpasning af skriften til den lydlige udvikling, men afstanden mellem skrift og tale giver i stigende omfang problemer som bl.a. viser sig som stavefejl.

20 2 Principper for regulering Traditionsprincippet Stavemåden viderefører traditionen for det eksisterende ordforråd med små justeringer som skyldes sprogbrugsprincippet. Låneord og velkendte fremmedord tilpasses dansk stavemåde. Nye låneord / fremmedord staves som i originalsproget. 20

21 2 Principper Sprogbrugsprincippet Stavemåden følger praksis hos gode og sikre sprogbrugere. 21

22 Problemer Én lyd = ét bogstav???? Værd hver vær - vejr Hun hund Mig maj dig dej degn hej haj leg lej seksten fighter deadline smiley Hav lagkage daglig pause afstand blackout housewarming brownie Høj fløjl løg nøgle konvoj soja voic joint venture 22

23 Problemer Stumme bogstaver (skal aldrig høres) Hvem hvad hvor Hund / hun mand / man Det (men ret) Sagde /sa e/ ( jf. det sagte) Uhørlige bogstaver (høres normalt ikke) Læger lærer - lære Far fare 23

24 Sammenfald i udtale Problemer Dag stag kat (men gade - gad) Venner vænner vender Snubbe (afkorte) afsnubbe snuppe (tage) Skrubbe (af) skrubsak skrupskør Mobbe (tyrannisere) moppe (vaske gulv) Fordobling ved kort vokal Led - leddet bud buddet skud skuddet (Men: lyd lyden) 24

25 Niels Erik Wille: Fejl og fejltyper 25

26 To slags fejl: Retskrivningsfejl Stavefejl Skyldes uvidenhed eller usikkerhed om den rette form. Eks. * reperation - > reparation Slåfejl / trykfejl * kompetance - > kompetence Skyldes ubehændighed, uopmærksomhed, hastværk og lign. Eks. * sleskab - > selskab 26

27 Fejltyper 1 Typiske retskrivningsproblemer R-problemer Et eller to ord? Talord og taltegn ad, af og a Orddeling ved linjeskift Udtalerelaterede problemer Betydningsrelaterede problemer 27

28 Fejltyper 2 Sprogbrugsfejl: Fejl der ikke har med stavningen af gøre, men med den korrekte brug af ord og vendinger. Fejl i idiomer (faste vendinger) Lumske lån (fra andre sprog) 28

29 Fejltyper 3 Uheldige konstruktioner Vildfarne bestemmelser Uklare henvisninger Syntaktisk inkonsekvens Totalt sammenbrud 29

30 Niels Erik Wille: r-problemer 30

31 r-problemer Der er ofte problemer med r i visse ord hvor r'et ikke kan høres: lærer lære læger papirer papirerne manerer kvarterer barer Eksempler (infinitiv og nutid i verberne): *Jeg valgte at kommenterer *På universitetet kan man lærer alt *At analyserer er en kunst *Hvad mon man lære i det fag? 31

32 Niels Erik Wille: Et eller to ord? 32

33 Et eller to ord? På dansk er hovedreglen at sammensatte ord skrives som ét ord: computer + sprog = computersprog diskurs + analyse = diskursanalyse helhed + syn = helhedssyn universitet + center = universitetscenter helt + gerning = heltegerning empiri + indsamling = empiriindsamling 33

34 Sammensætninger Sammensætninger kan være: Navneord (substantiver): Sammensætning Dagblad Flyvehavre Udsagnsord (verber): Sammensætte Styrtdykke Storgrine Tillægsord (adjektiver): Andet: Sammensat Dybrød Værdifuld Indenbords Derudaf 34

35 Enhedstryk Sammensatte ord kan normalt kendes på at de har enhedstryk, dvs. ét hovedtryk: ' og et eller flere bitryk:, 'sovse,jævner universi'tets,center 'efterretnings,tjeneste eller efter'retnings,tjeneste empi'ri,indsamling 'ind,samling 35

36 Hyppigste fejl hvorfor? Særskrivning af sammensatte ord er den mest udbredte stavefejl blandt akademikere. Hvorfor? En mulig forklaring er påvirkning fra engelsk som normalt bruger særskrivning i udtryk som: writing process - > dansk: skriveproces speech situation - > dansk: talesituation computer science - > dansk: datalogi 36

37 Hvorfor? - 2 En anden mulighed kan være et misforstået forsøg på at nedbringe LIX ved at skrive de sammensatte (og dermed lange) ord som to (eller flere) ord. Det er også muligt at brugen af stavekontrol i tekstbehandlingsprogrammer fremmer denne udvikling fordi stavekontrollen typisk ikke kender de sammensatte ord, men kun de enkelte orddele. 37

38 Hvorfor? - 3 Det er endelig muligt at forklaringen simpelthen er at brug af særskrivning er selvforstærkende: Jo mere man møder særskrevne former, jo rigtigere virker de. Men det gør det alligevel ikke til korrekt skriftligt dansk! 38

39 Flertydige former I nogle tilfælde kan både den særskrevne og den sammenskrevne form være korrekt men så er der forskel på betydningen: fad øl flad fisk gule rødder fransk brød smal hals fadøl fladfisk gulerødder franskbrød smalhals 39

40 To udtaler Visse sproglige udtryk kan dog skrives i et eller i flere ord selvom de har (stort set) samme betydning det afhænger af udtalen: kæmpe succes fælles økonomi den til grund liggende hypotese et tyndt befolket område kæmpesucces fællesøkonomi den tilgrundliggende hypotese et tyndtbefolket område 40

41 Navne Navne der består af sammensatte ord, er ofte et problem når navnets bærer insisterer på en form der er ukorrekt efter dansk retskrivning: Roskilde Universitets Center (fork. RUC) Hovedstadens Udviklings Råd (fork. HUR) Dansk Møbel Polering 41 Her kan man vælge mellem to principper: 1) Høflighed kræver at man følger navnebærerens ønske. 2) Retskrivningens principper kræver det modsatte. Dansk Sprognævn anbefaler nr. 1)!!

42 Navne 2 Sammensætninger med navne følger samme regler som andre sammensætninger: Tuborgøl IBM-computer Hvis der er udtaleforskel, kan begge former bruges: Tuborg appelsinvand eller Tuborgappelsinvand men altid: Tuborgappelsinvanden 42

43 Niels Erik Wille: Undtagelser 43

44 Undtagelser 1 Sammensatte forholdsord (adverbium + præposition) skrives i et eller to ord afhængigt af funktionen: Han stod uden for huset Han stod udenfor Han stod udenfor i regnen På samme måde: inde fra / indefra; op ad / opad; over for / overfor; uden om / udenom. 44 OBS! De større byer kører vi altid uden om [af Vi kører altid uden om de større byer.] Men: Vi kører udenom

45 Fremtiden I Retskrivningsordbogens 2012-udgave ventes denne regel ændret så det altid er tilladt at sammenskrive de to ord: Han stod udenfor huset Han stod udenfor Han stod udenfor i regnen På samme måde: indefra; opad; overfor; udenom. 45 De større byer kører vi altid udenom [af Vi kører altid udenom de større byer.] Særskrivning vil stadig kun kunne bruges sammen med en styrelse!

46 Undtagelser 2 Der kan markeres en betydningsforskel med særskrivning og sammenskrivning: Barnet puttede sig ind til sin far Udsalget varer indtil den 5. december Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder året ud 46

47 Undtagelser 3 Visse ord og ordforbindelser kan skrives på begge måder: etcetera forresten gudskelov hertillands ingenting omend sommetider selvom et cetera for resten gud ske lov her til lands ingen ting om end somme tider selv om 47

48 Undtagelser 4 Forbindelser med som helst skrives altid i 3 ord: hvad som helst hvem som helst hvor som helst ingen som helst noget som helst når som helst 48

49 I-konstruktioner De fleste konstruktioner med i skrives i to ord, men der er nogle få undtagelser (se næste side): i aften i flæng i land i agt i forgårs i live i alt i forvejen i morgen i dag i gang i morges i det mindste i hvert fald i sinde i fjor i hænde i tide 49

50 I-konstruktioner 2 Læg mærke til følgende undtagelser: ifølge (loven) ihjel især iblandt ihvorvel itu idet imens ifald imellem igen imidlertid igennem imod 50

51 Niels Erik Wille: Talord og taltegn 51

52 Talord Talord under 100 skrives i ét ord: femogtyve otteoghalvfjerds sekstifem 52 Talord over 100 skrives i flere ord: to hundrede og halvtreds to hundred og femti tre tusinde og fire hundrede og halvtreds fem tusind fire hundred halvtreds

53 Talord eller taltegn Når tal indgår i løbende tekst, kan man være i tvivl om man bør skrive tallene med bogstaver (talord) eller med taltegn: Vi har interviewet fem / 5 repræsentanter for målgruppen. Han fyldte halvtreds / 50 år i går En tommelfingerregel siger: små tal med talord og store tal med taltegn. Grænsen ligger så ved 10. Men i mange sammenhænge kan det være lige så godt eller bedre også at skrive små tal med taltegn: Der var kun 5 byrådsmedlemmer til stede. 53

54 Drilagtige talord 50 og 60 giver ofte problemer som talord: Halvtreds (af halv tredje sinde tyve = halvtredsindstyve) Tres (af tre sinde tyve = tresindstyve) Sammensætninger med tal: 20-årig; 7-trinsskalaen; 50-års-jubilæum tyveårig; halvtredsårsjubilæum Afledninger: 1930'erne; 90'erne; en 6'er; 54

55 Store tal i ord Bemærk stavemåden og bøjningsformen 500 = fem hundred / hundrede 5000 = fem tusind / tusinde = halvtreds tusind / tusinde = fem million / millioner 5 mio = 1 milliard 1 mia = 5 milliarder 5 mia = ½ milliard 0,5 milliarder 55

56 Niels Erik Wille: a, ad og af 56

57 a, ad og af * Det kan nok være at det udspil fik modstanderne op ad stolene. Ordet /a/ skal på dansk skrives på 3 forskellige måder: a 3 dage a 7 timer; 5 a 6 stykker; a cappella; a conto. ad ad åre; tre ad gangen; op ad dage; se ud ad vinduet; stå op ad væggen; gøre nar ad; hvad går der ad ham? af af hænde; af led, af sted; ud af garagen; falde ned af stolen; le af; hvad går der af ham? 57

58 Niels Erik Wille: Orddeling 58

59 Orddeling Når ord er for lange til at stå sidst i en linje, kan de ofte deles. Mange tekstbehandlingsprogrammer gør det automatisk, men ikke altid korrekt. Der sættes en bindestreg sidst i linjen for at markere at der er tale om ét ord der er delt. Orddeling på dansk følger en række faste regler som dog tillader visse variationsmuligheder. 59

60 Orddeling 2 Der skal altid være en vokal i hver linje. Og enstavelsesord kan ikke deles: *gevin-st men *str-ække *mind-st ge-vinst stræk-ke mindst Det ser bedst ud hvis der er mere end ét bogstav på hver linje. Men følgende former er acceptable: å-bred u-lykke trope-ø radi-o seng-e 60

61 Orddeling 3 Ord må ikke deles så der sidst i linjen kommer en konsonantforbindelse der ikke kan forekomme sidst i et ord (eller kun meget sjældent): *forvitr-ing *hatt-en *bibl-iotek Ord må ikke deles så der først i linjen kommer en konsonantforbindelse der ikke kan forekomme først i et ord (eller kun meget sjældent): *che-cken *sa-nger *ho-psa (jf. dog psykologi) check-en san-ger / sang-er hop-sa 61

62 Orddeling 4 Hovedregel 1: Ordene deles mellem betydningsbærende led Mellem sammensætningsled: bage-pulver grill-bar udviklings-tendens ikke *hal-vabe *rø-døjet *træ-kvinden Efter forstavelser: an-klage er-kende sam-handel und-gå Før endelser og andre suffikser: bestyr-else lak-ere triv-sel gru-som klar-est 62

63 Orddeling 5 Hovedregel 2: Ordet deles på en passende sted Mellem to vokaler der hører til hver sin stavelse: di-æt fi-asko to-ilet (men også toi-let) tre-er Før den eneste konsonant mellem to vokaler: a-lene ba-jer besty-relse fjo-get Før den sidste konsonant i en gruppe: ar-ving bul-der eks-pert mes-sing men bemærk: *agg-ressiv -> ag-gressiv *supp-leant -> sup-pleant 63

64 Orddeling 6 Bemærk De forskellige regler kan føre til at forskellige delinger af samme ord er korrekte: besty-relse bestyr-else fjo-get fjog-et sang-er san-ger Der er ikke noget krav om at delinger skal følge samme princip overalt i en tekst. Man vælger hvad der fungerer bedst i den betydningsmæssige og layout-mæssige kontekst. 64

65 Bløde bindestreger De fleste tekstbehandlingssystemer kan skelne mellem bløde bindestreger som kun kommer frem når ordet skal deles ved linjeskift, og hårde bindestreger som altid skal være der. I Word hedder funktionen conditional hyphen og man bruger CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg). I Open Office hedder funktionen blød bindestreg den indsættes også med CTRL + HYPHEN (Ctrl + bindestreg). I WordPerfect hedder den soft hyphen den indsættes via menuen for linjeformatering andre koder. Man kan kopiere koden og indsætte den med CTRL + V. 65

66 Niels Erik Wille: Udtaleproblemer 66

67 Udtale Misforstået udtale - kan give forkert stavemåde *Imperisk - > empirisk [empiri ikke imperium] *Diamentral - > diametral [af diameter] *Modernet eller *moderned - > moderne *Parantes - > parentes 67

68 Niels Erik Wille: Betydningsproblemer 68

69 Betydning Misforståelse af ords betydning Selvet udvikles i *intention med andre mennesker - >... i interaktion... Men så får man også et fjernsyn, der er mindre end 10 cm *bredt, og som kan hænges op på væggen. - > 10 cm dybt eller 10 cm tykt Charmerende *patriciavilla - > patriciervilla [af patricier: medlem af en fornem, gammel familie] Han satte en ny *standart for undersøgelser af den type -> standard [En stan'dart er en rytter-fane! Bemærk: tryk på sidste stavelse!] 69

70 Betydning 2 Misforståelse af ords oprindelse Problemer der *uværgelig rejser sig når... - > Problemer der uvægerlig rejses når... *Uværgelig [Måske af værge sig mod / værge for sig. ] Uvægerlig [Dannet af vægre sig ved = nægte] * Nedstirre - > nidstirre [stirre nid, dvs ondt] en *pc'er; flere *pc'ere -> en pc; flere pc'er 70

71 Betydning 3 71 Misvisende stavning af ord - kan aktivere uheldig betydning: Hver fjerde chef bliver *moppet. af to skøre *kuler De to *rughårede gravhunde... hadede alt hvad der gav *snerrende bånd om hans tilværelse. Københavns mest spændende loppemarked. Med masser af nye *krammere. Levende musik strømmer ud sammen med jakkesætklædte, tykmavede mænd og en flok unger i deres stiveste *pus.

72 Niels Erik Wille: Sprogbrugsfejl 72

73 Sprogbrugsfejl Se også nogle hyppigt forekommende sprogbrugsfejl i plancherne til 1. kursusgang: Sin versus hans. Sin, sit, sine og deres Ligge versus lægge. Springe / sprænge. Sidde / sætte. Synke / sænke. Vågne / vække. Ryge / røge. Hang / hængte. Nogen versus nogle 73

74 Et frisk(t) eksempel*) I året 1519 landede en ung spansk sagfører ved navn Hernan Cortes på Mexicos kyst, hvor han for at forhindre sit eget tilbagetog *sank sine skibe. Programomtale fra Danmarks Radio. Gengivet Pol. 28. febr Note: Adjektiver der er enstavelsesord og ender på -sk, har valgfrit -t i intetkøn (medmindre de betegner nationalitet eller geografiske forhold eller er afledt af et personnavn). Ellers ikke, jf. RO, 26 (tysk, freudsk, teoretisk, rask(t)).

75 Idiomer Idiomer er et teknisk udtryk for faste vendinger i sproget. Det kan være: Metaforer kæmpe for sit politiske liv Talemåder tale forbi hinanden Andre faste vendinger uden længere varsel 75

76 Fejl i idiomer 1 Metaforer *Vi har ikke slået større brød op end bukserne kunne holde?med benene fast plantet i den blå luft?bidt af en hundeslæde *Vi kan ikke bare læne os tilbage og kigge ud af næseborene. 76

77 Fejl i idiomer 2 Talemåder / faste vendinger Dette er en ejendomstransaktion så der er ingen der *løfter et øje. - >... hæver et øjenbryn?den lille forskel skal være større vække følelser til *livs - >... til live *vi har funderet os over - > vi har undret os over eller vi har funderet over *uden større varsel - > længere varsel 77

78 Andre faste vendinger Fejl i idiomer 3 *dels... og... - > dels... dels... *både... men... - > både... og... [normalt 2!!] *såvel... og... - > såvel... som... *hverken... men ikke... - > hverken... eller... *For det første... Endvidere... Desuden... - > For det første... For det andet... For det tredje... 78

79 Dårlige forklaringer *grunden... skyldes -> grunden er / det skyldes... *årsagen... skyldes -> årsagen er / det skyldes... *grunden til... er fordi -> grunden er / Det er fordi... 79

80 Betydningsskred I nogle tilfælde har yngre sprogbrugere konstrueret nye betydninger af noget der ellers er opfattet som faste vendinger. Det indebærer en stor risiko for misforståelser. Gøre nogen en bjørnetjeneste: En tjeneste der reelt er skadelig / en meget stor tjeneste. Forfordele nogen: Fordele til skade for / til gavn for nogen. X dækker over Y: Skjuler / omfatter. Overhøre noget: ignorere / høre noget som ikke er beregnet for en selv 80 Fænomenet kaldes for penduldord.

81 Nægtelser og lign. Flere samtidige nægtelser og/eller negative udtryk kan resultere i udsagn der betyder det modsatte af hvad der var hensigten: *Det var en flot præstation, man kan ikke nægte andet. *Hun klagede over at hun ikke kunne døbe sin søn [NN]. Hun kunne ikke acceptere at navnet ikke er pinligt eller fornærmende, udtaler embedsmanden. *De færreste der kører spritkørsel, gør det ikke fordi de ikke bryder sig om det. 81

82 Nægtelser og lign. Den psykologiske betydning af, at Grønland bliver direkte og sidestillet forhandlingspartner med Danmark, kan næppe *undervurderes. Fodboldklubben [X] er blevet dømt for at have fremsat falske beskyldninger mod dommer Anders Fresk for at have optrådt *upartisk i kampen mellem [X] og [Y]. (P4-Sporten) Blodets evne til at koagulere hindrer som regel, at man, når man har fået et sår, *ikke forbløder. 82

83 Niels Erik Wille 83

84 Opfølgning Læs i Erik Hansen: Rigtigt dansk: ad eller af (s. 28) Gruppe-s (s. 109) Farlige ord (s ) Læs i Håndbog i Nudansk: Retskrivningsordbogen (s ) Ét eller flere ord? (s ) R-problemer (s ) Talord og Talord og taltegn (s. 605 og ) 84 Orddeling (s )

85 Opfølgning Læs i Lis Hedelund: Korrekt sprog : Korrekt sprog. (s indtil Tegnsætningsfejl.) Lån og læs i Politikens Danske ord der driller 85

86 Niels Erik Wille Fortsættes 5 kursusgang med bl.a. opgaver 86