Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Taleinstituttet, Borgmester Jørgensens Vej 2B, lokale 64.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Ældre- og Handicapudvalget Mødet den kl Taleinstituttet, Borgmester Jørgensens Vej 2B, lokale 64.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering vedr. Projekt Fri-Tid 2 3 Godkendelse - Ændringer ved byggeriet og ny tidsplan, Tornhøjgaard 3 4 Godkendelse af Klippekort til plejehjemsbeboere 8 5 Godkendelse af 48 aflastningsboliger Annebergvej - ændring af godkendt program 13 6 Godkendelse af Ansøgning til pulje til renovering af køkkener i plejehjemmenes boeenheder 15 7 Godkendelse af Leasingaftaler vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald 19 8 Godkendelse af Styregruppe og Arbejdsgruppe til nyt rehabiliteringscenter 21 9 Godkendelse af Etablering af nyt daghjemstilbud til borgere med demens Godkendelse af samarbejdsaftale om træning i stedet for operation íft. knæartrose (slidgigt) Drøftelse af status på Sundhedspolitikken Orientering om det foreløbige regnskab 2016 for Ældre- og handicapforvaltningen Orientering vedr. Projekt vedr. styrkelse af ældres sociale relationer (forebyggelse af ensomhed). 14 Orientering om forskningsprojekt: 'Ældres tandsundhed i Aalborg Kommune' Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 48 Lukket 15 Godkendelse af kontraktindgåelse i forbindelse med udbud af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald 39

3 Tid Onsdag 8. marts 2017, kl Sted Taleinstituttet, Borgmester Jørgensens Vej 2B, lokale 64. Afbud Til stede Øvrige deltagere Hans Peter Beck Lene Krabbe Dahl, Kirsten Algren, Niels Thomas Krarup, Jørgen Hein, Mette Ekstrøm, Christian Korsgaard Morten Lundgaard deltog i behandling af pkt. 2. Thomas West, AaK Bygninger og Jesper Terp Laursen, tilbudsleder deltog i behandling af pkt. 3. Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 1 af 148

5 Punkt 2. Orientering vedr. Projekt Fri-Tid Fagcenter for erhvervet hjerneskade og fysisk handicap har med Projekt Fri-tid, som er støttet af forvaltningens innovationspulje frem til udgangen af 2018, fået erfaringer med at skabe nye veje til meningsfulde aktiviteter og ikke-betalte relationer for borgere med handicap. I perioden fra 1. juli 2015 til 28. februar 2017 har ca. 160 borgere deltaget i aktiviteter sammen med ca. 95 frivillige via Fri-tid. Fri-tid varetager en koordinerende funktion, der bygger bro mellem borgere, frivillige, virksomheder og foreningsliv. Der arbejdes på at udbrede Fri-tid i de øvrige fagcentre. Der er generelt stor efterspørgsel efter aktiviteterne i Fri-tid, og der arbejdes løbende med at finde nye veje til meningsfuldt samvær og aktiviteter for borgerne.. Beslutning: Til orientering. Hans Peter Beck var fraværende. Morten Lundgaard deltog i behandling af punktet. kl Side 12 af 148

6 Punkt 3. Godkendelse - Ændringer ved byggeriet og ny tidsplan, Tornhøjgaard AaK Bygninger indstiller til Ældre- og Handicapudvalget at det tilrettede projekt inklusiv besparelser godkendes at den ændrede arealfordeling godkendes at den ændrede husleje godkendes at den ændrede tidsplan godkendes Der henvises endvidere til samtidig indstilling vedrørende skema B på By- og Landskabsudvalgets dagsorden. Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. Thomas West, AaK Bygninger og Jesper Terp Laursen, tilbudsleder deltog i behandling af punktet. kl Side 13 af 548

7 Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapudvalget godkendte den 10. august 2016 en række ændringsforslag til den fysiske indretning af Tornhøjgaard samt en revideret tidsplan. De fysiske ændringer omfattede yderligere ca. 100 m 2 fælleshusarealer. Byggeriet har efterfølgende været udbudt i licitation og det laveste bud oversteg den økonomiske ramme. For at få økonomien til at hænge sammen har det blandt andet været nødvendigt, at rette facaderne ud og dermed fjerne de tilbagetrukne altaner på lejlighederne. Hermed øges boligarealet pr lejlighed med 3 m 2 (96 m 2 for hele projektet). De planlagte beboeraltaner erstattes af 2 større fællesaltaner vendt mod den indvendige gård i bygningen. Når projektøkonomien korrigeres for ovenstående arealændringer har det været nødvendigt med yderligere besparelser for 5,4 mio. kr. Udgangspunktet for disse besparelser har været at det så vidt muligt ikke måtte medføre ændringer for beboerne. Således er de væsentlige besparelser fundet ved ændrede materialevalg, blandt andet: Ændret facadebeklædning (accepteret af By- og Landskabsforvaltningen Lettere beton i bagmurs- og skillevægselementer Ændret type på døre og vinduer (stadig træ/alu) Samtidig betyder et tidspres på levering af betonelementer, at den hidtidige tidsplan ikke kan overholdes. De samlede besparelser fremgår af besparelseskataloget af (bilag) Brugernes holdning til besparelserne Da kravsspecifikationerne til byggeriet blev udarbejdet skete det med en høj inddragelse af de kommende beboere. I den proces udtrykte flere beboere ønske om at få egen altan, hvorfor der hidtil er blevet planlagt hermed. Forslaget om at beboeraltanerne fjernes, kunne derfor ikke umiddelbart godkendes af følgegruppen (Tilbudsledere, Handicapråd og personalerepræsentanter) Bygherrerne og de tilknyttede rådgivere forsøgte derfor efterfølgende at finde den nødvendige besparelse på anden vis. Da det viste sig ikke at være muligt, blev det aftalt med følgegruppen, at de fremtidige beboere skulle præsenteres for en visuel fremstilling af, hvordan boligerne vil komme til at se ud med franske altaner og ikke en egentlig altan. Samtidig blev beboerne præsenteret for billeder af de foreslåede fællesaltaner vendt mod fællesgården. Resultatet har været, at alle beboere har været positivt indstillet over for ændringerne, ligesom de generelt giver udtryk for at glæde sig til at flytte ind. På den baggrund har følgegruppen efterfølgende accepteret, at beboeraltanerne erstattes af franske altaner samt 2 fællesaltaner vendt mod gården. Ligeledes har følgegruppen godkendt de resterende besparelser samt det øgede fælleshusareal. I det følgende beskrives, hvilken betydning ændringerne vil have for arealerne i bygningen, beboernes husleje samt økonomien i byggeriet generelt. Arealer Skema A Skema B Grundareal (m²) Brutto boligareal (m²) Boligareal pr. bolig i gennemsnit (m²) Fællesarealers andel af boligareal (adgangsarealer og fælles boligarealer) (m²) Fælleshusareal (m²) Skema A Skema B Serviceareal i alt, Brutto Økonomi, Boliger kl Side 24 af 548

8 Skema A Skema B Samlet anskaffelsessum inkl. moms for bolig og fælleshusareal Anskaffelsessum pr. m² inkl. moms og energitillæg (Ramme 2016) Leje pr. m² Øvrige driftsudgifter pr. m² pr. måned Husleje pr. måned for beboerne Budget for skema A blev udarbejdet på grundlag af dispositionsforslag og skema B på grundlag af godkendte ændringer af arealer og efterfølgende besparelser. Der anvendes rammebeløb 2016 tillagt energitillæg for etagebyggeri. I alt kr. / m². Nettohusleje pr. måned pr. bolig for forskellige pensionsordninger Skema A Skema B Førtidspensionist, gl. ordning Førtidspensionist, ny ordning Invalidepensionistpensionist, gl. ordning Invalidepensionist, ny ordning Folkepensionist med almindelig pension plus ATP Nettohuslejeberegningen (Bruttohuslejen fratrukket boligsikring) er beregnet for førtidspensionister på ny og gl. ordning, invalidepensionister på ny og gl. ordning samt folkepensionist med almindelig pension plus ATP. Nettohuslejen er endvidere beregnet for personer uden formue. Økonomi, serviceareal Skema A Skema B Anskaffelsessum, ekskl. Moms Servicearealtilskud udgør kr. pr. bolig Netto anskaffelsessum ekskl. moms og servicearealtilskud Anskaffelsessum pr. m² ekskl. moms og fratrukket servicearealtilskud Inventar til servicearealer Til boligerne hører et af Aalborg Kommune ejet serviceareal på 427m². I skema A var indregnet 400 m². Anskaffelsessummen er den samme og de ekstra 27 m² giver derfor den lavere m²-pris. Grundkapitalindskud Skema A Skema B Grundkapitalindskud By og Landskabsforvaltningen dækker udgiften til det øgede grundkapitalindskud. Tidsplan for byggeperiode Grundet tidspres på levering af betonelementer forsinkes opstart på byggepladsen, og dermed den endelig indflytning. Det er en forudsætning for opstart på byggepladsen, at Skema B godkendes på de angivne datoer sidst i denne indstilling Opstart på byggeplads: 1. maj 2017 Indflytning 1. juli 2018 kl Side 35 af 548

9 Tidsplan Forvaltningsledelsen, ÆH Ældre- og Handicapudvalget By- og Landskabsudvalget, Skema B Byrådet, Skema B Bilag Samlet oversigt over besparelser (af ) Tornhøjgaard kl Side 46 af 548

10 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Tornhøjgård, Besparelseskatalog pdf kl Side 57 af 548

11 Punkt 4. Godkendelse af Klippekort til plejehjemsbeboere Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At der søges midler fra finanslovspuljen vedrørende klippekort til plejehjemsbeboere Beslutning: Godkendt. Administrationsgrundlag fremsendes til godkendelse i udvalget på næste møde. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 18 af 548

12 Sagsbeskrivelse Sundheds- og Ældreministeriet har med baggrund i finanslovsaftalen udbudt en ny pulje, der skal øge livskvaliteten blandt plejehjemsbeboerne. Puljen er i finanslovsaftalen beskrevet som et klippekort. Klippekortet skal sikre, at ældre borgere, der flytter på plejehjem, fortsat skal opleve at være herre over eget liv, og at borgeren kan få hjælp til at gøre ting, der giver livskvalitet for dem. Der er afsat 380 mio. kr. årligt i 2017 og Fra 2019 og frem fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet. Aalborg Kommunes andel af puljen svarer til 14 mio. kr. årligt i 2017 og Midlerne skal komme beboerne på plejehjem til gavn og anvendes til ekstra tid til hjælp, omsorg og aktiviteter, som ligger ud over den eksisterende plejeindsats på plejehjemmene. Midlerne fra puljen kan udmøntes på følgende poster, dog med hovedvægt på løn: Lønudgifter til aflønning af medarbejdere. Udgifter til oplysnings- og informationsindsats Revisionsudgifter Lovpligtige forsikringer Formålet med midlerne fra puljen Klippekortet er beboerens tid, og beboren skal selv være med til at bestemme, hvad hjælpen skal anvendes til. Det kan eksempelvis være en tur ud at se på butikker, besøg på restaurant eller hjælp til igen at kunne være vært for familie og venner. Hjælpen kan både anvendes til mindre aktiviteter eller spares op og anvendes til aktiviteter, der tager længere tid. Derudover kan klippekortet også anvendes til fælles aktiviteter blandt flere beboere, såsom udflugter mv. Kommunen skal sikre, at alle plejehjemsbeboerne får tilbud om og kan benytte klippekortsordningen. Det gælder også de svageste beboere for eksempel beboere med demens. Desuden skal kommunen tilrettelægge en oplysnings- og informationsindsats for at skabe opmærksom om klippekortsordningen. Det anbefales, at beboere og pårørende informeres om klippekortet via en pjece og Dit Blad. For at skabe ejerskab af ordningen, foreslås det, at beboerne modtager et fysisk klippekort, som benyttes ved brug af ordningen. Klippekortet er med til at understøtte, at de ældre får større selvbestemme og mulighed for at vælge de aktiviteter, de selv har lyst til. Tanker bag indstillingens forslag til målgrupper Beboere der selv kan fremsætte ønsker. Beboerne bestemmer selv, hvad klippekortet skal anvendes til. Eksempelvis kan klippekortet anvendes til at ledsage beboeren til frisøren, restaurantbesøg, indkøb, deltage i familiebesøg eller læge/tandlæge besøg. Derudover kan beboeren vælge at bruge klippekortet på ekstra praktisk hjælp. Beboere der ikke selv kan fremsætte ønsker herunder demente. Klippekortet udmøntes på baggrund af en samlet vurdering af beboerens behov ud fra input fra pårørende, kontaktperson samt kontaktteam. Der vil særligt blive set på et ønske om, at styrke beboerens livskvalitet gennem relationer. Eksempelvis holde i hånd, komme ud i naturen, høre musik, højtlæsning. Brugerpårørenderådet, på de enkelte plejehjem, deltager i drøftelserne af udmøntning af klippekortet. På brugerpårørenderådsmøderne vil der være en kontinuerlig opfølgning på brugen af klippekortet på det enkelte plejehjem. Der vil endvidere være en løbende orientering af Ældre- og Handicapudvalget samt Ældrerådet. kl Side 29 af 548

13 Økonomi Antallet af beboere, som er omfattet af klippekortet er eksklusiv beboere på akutpladserne, selvindskrivningspladserne på Vestergaarden samt midlertidige pladser. Friplejehjem Liselund samt Bøgemarkcentret er omfattet af ordningen. Midlerne fordeles til de enkelte plejehjem jævnfør antal pladser svarende til antal beboere. Hver beboer tilbydes gennemsnitlig 30 minutters ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Såfremt der er beboere der takker nej til tilbud om at benytte klippekortet, kan den tid beboeren er blevet tilbudt anvendes til ekstra hjælp til andre beboere på plejehjemmet. Det er plejehjemslederen, der administrerer ordningen. Midler der ikke kan anvendes til formålet for klippekortet skal tilbagebetales. Som udgangspunkt leveres ydelsen af personale ansat i Ældre og Handicapforvaltningen eller ekstern leverandør. Jævnfør oplysninger fra Sundheds- og Ældreministeriet må udgifter til administration, PR og revision maksimalt udgøre 2% svarende til 0,3 mio. kr. for Aalborg Kommune. Ansøgningen Kommunen skal indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, at kommunen vil anvende midlerne efter puljens formål til klippekortet. Der er ansøgningsfrist 3. marts Ansøgningen vil blive fremsendt med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse. På grund af den korte ansøgningsfrist er det ikke muligt at gennemføre den sædvanlige høringsproces, og derfor har der været taget kontakt til formanden for Ældrerådet for at orientere om puljen. Tidsplan: Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Ældrerådet OMED i plejeboligfunktionen (orientering) kl Side 310 af af 548

14 kl Side 411 af af 548

15 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Ansoegningssekma-klippekort-til-beboerer-paa-plejehjem Endelig.pdf Budget Endelig.pdf kl Side 512 af af 548

16 Punkt 5. Godkendelse af 48 aflastningsboliger Annebergvej - ændring af godkendt program Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller at Ældre- og Handicapudvalget godkender: at alle 48 boliger opføres med eget bad/toilet at byggeriet opføres i 2 plan - organiseret med bo-enheder i klynger af 4 x 12 at aftalen omkring køb af grund sker ud fra principper, der sikrer, at placeringen og herunder udgifter forbundet med forureningshåndteringen, ikke fordyrer projektet. Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 13 af af 248

17 Sagsbeskrivelse: I det godkendte budget 2016 er det vedtaget at opføre 48 nye almene boliger i Aalborg Kommune, som en fremtidig erstatning for boligerne på Riishøjcentret. Projektet har senest være på dagsorden i Ældre- og Handicapudvalget: 22. juni 2016: Udvalget godkendte placeringen af byggeriet. 26. oktober 2016: Udvalget godkendte Proces- og tidsplan samt overordnet program for projektet. 8. februar 2017: Udvalget orienteredes om status via præsentation af foreløbigt dispositionsforslag. Projektgruppen har siden november arbejdet med at specificere rammerne for projektet gennem udformningen af dispositionsforslaget. Erfaringer og viden gennem denne proces har afklaret forhold, hvor det vurderes fordelagtig at afvige fra det godkendte overordnede program. Denne indstilling præciserer og beskriver hvor projektet afviger herfra. Det endelige dispositionsforslag forventes behandlet og godkendt på udvalgsmøde d. 26. april Den oprindelige indstilling, om at en del af boligerne skulle etableres med deletoiletter, viser sig at være uhensigtsmæssig. Anlægsgevinsten er langt mindre end først antaget og vurderes ikke at kunne retfærdiggøre de mange praktiske problematikker det skaber i den daglige drift. Løsningen er samtidig uhensigtsmæssig i forhold til, at byggeriet skal kunne favne og tilgodese de mange varierede og komplekse behov den enkelte borger i denne brede målgruppe har. Set i et totaløkonomisk perspektiv, omkring at skabe et fleksibelt, driftsmæssigt og fremtidssikret byggeri, vurderes det mest fordelagtigt, at etablere alle boligerne med eget bad/toilet. Der arbejdes fortsat med at en mindre andel af de 48 boliger etableres lidt større, for at byggeriet tilgodeser hele målgruppen, herunder de pladskrav og særlige hensyn omkring bl.a. bariatriske og terminale borgere. Der arbejdes med få ind/og udgange og dermed formentlig ingen adgang til det fri fra den enkelte bolig. Samtidig præciseres det, at byggeriet vurderes mest hensigtsmæssigt opført i 2 plan og organiseret i klynger af 4 x 12 boliger. Denne vurdering bunder i en faglig helhedsbetragtning omkring bl.a. ressourcer, logistik og overblik i den daglige drift sammenholdt med grundens beskaffenhed, byggetekniske- og økonomiske overvejelser. Placeringen af byggeriet på Annebergvej og grundens omfang er afgrænset ud fra en vurdering af det disponible områdes beskaffenhed, miljøscreening samt betragtninger omkring adgangsforhold, orientering mv. På baggrund af forureningsundersøgelser i både jord og eksisterende bygninger på grunden er der udarbejdet et økonomisk overslag for omkostninger forbundet med rydning og håndtering af forureningen. Gennem forhandling med By- og Landskabsforvaltningen er aftalt en fordelagtig grundkøbspris og grundens forureningssituation er ikke blevet fordyrende for grundkøbet. Såfremt der viser sig at være væsentlige uforudsete udgifter forbundet med forureningshåndteringen, vil købsprisen blive taget under genforhandling. Tidsplan for behandling af indstilling: FL den 28. februar 2017 ÆHU den 8. marts 2017 kl Side 214 af af 248

18 Punkt 6. Godkendelse af Ansøgning til pulje til renovering af køkkener i plejehjemmenes boeenheder Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At ansøgning til puljen målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener godkendes Beslutning: Godkendt. Dog søges der om 20 mio. kr. fra puljen. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 15 af af 448

19 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune har der længe været fokus på god mad til ældre. Det er bl.a. kommet til udtryk i: Mad- og måltidspolitikken Meget mere end mad Aalborg Byråd i 2015 vedtog en Mad- og måltidspolitik, der understreger maden og måltidets betydning fo vores ældre borgeres livkvalitet og sundhed. Politikken betoner samtidig måltidets betydning som et vigtigt led i den rehabiliterende indsats. Værdighedspolitikken og værdighedsindsatserne I forbindelse med vedtagelsen af Værdighedspolitikken i 2016 og 2017 blev der afsat midler til udvikling af måltidsområdet i overensstemmelse med målene i Mad- og Måltidspolitikken. Midlerne er anvendt til at kvalificere medarbejdere på plejehjemmene til at være måltidsværter og til at ansætte måltidsmentorer (ernærings- og måltidsrådgivere) i Madservice Aalborg. Køkkenanalysen og Måltidsfokus-modellen Forligspartierne fik med budget 2016 udarbejdet en analyse af forskellige modeller for tilberedning af mad på plejehjemmene. Analysen mundede ud i rapporten Køkkenløsninger og tilberedning af mad på plejeområdet og den politiske beslutning blev, at der fremadrettet skulle tages afsæt i Måltids-fokus-modellen. Kort fortalt indebærer modellen, at man i Aalborg ønsker at bevare Madservice Aalborg som en central leverandør af mad samtidig med, at der sættes fokus på måltidet ude i boenhederne vha. ekstra ressourcer og kompetenceudvikling omkring selve måltidssituationen. Sundheds- og Ældreministeriet har den 3. februar indkaldt ansøgninger til pulje på 425 mio. kr., hvis mål det er at bringen maden og måltidssituationen tættere på de ældre brogere, og gøre madlavningen til en større del af hverdagen på landet plejehjem. Aalborg Kommunes Mad- og måltidspolitik samt beslutning omkring modellen for Måltidsfokus er i fin overensstemmelse med dette mål for udmøntning af puljen. Ikke alle plejehjemmene i Aalborg Kommune har de samme bygningsmæssige forudsætninger for at udnytte Madservice Aalborgs mange muligheder for at færdigtilberede maden lokalt, derfor vil ansøgningen til Sundheds- og ældreministeriets pulje på 425 mio. kr. have fokus på at ombygge de køkkener, der ikke har denne mulighed. Køkkenanalysen 2016 viste nemlig, at flere boenhedskøkkener i dag har udmærkede faciliteter til at varetage denne opgave, men også at der er et antal plejehjem, hvor det med de nuværende køkkenfaciliteter bliver svært at leve op til de gode intentioner i mad- og måltidspolitikken og måltidsfokus-modellen. Overordnet vil ansøgningen målrettes mod at etablere forudsætningerne for, at der på alle kommunens plejehjem kan ske en højere grad af færdigtilberedning af maden lokalt og herved skabes endnu bedre måltidsoplevelser, hvor hyggen og samværet er i fokus og appetitten stimuleres. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker derfor at søge midler fra puljen til renovering af relevante køkkener. Med renovering tænkes bl.a. på - Tilbygning / nedlæggelse af andre lokaler med henblik på at skabe et større køkkenareal - Evt. flytning af vægge samt indsætning af flere borde med henblik på at skabe øget bordplads - Installering af hæve-sænke borde med henblik på arbejdsmiljøet - Etablering af ekstra vask, så fx grøntsager med jord kan klargøres i en anden vask end kød - Installering af emhætte /udsugning - Større eller ekstra køleskabe, så der kan opbevares ferskvarer til madfremstilling - Installering af flere skabe til opbevaring af kolonialvarer Et køkken med mere plads samt hæve-sænke-borde er ligeledes en forudsætning for, at flere gangbesværede plejehjemsbeboere med rollator eller kørestol kan deltage i madlavningen. Med en ekstra vask er der ligeledes mulighed for, at beboere kan deltage i madlavningen i form af eksempelvis skrælning af kartofler eller anden klargøring af grøntsager. I det omfang Aalborg Kommune får tilsagn om en andel af puljen, vil der inden endelig igangsættelse af ombygninger, ske en screening af kommunens plejehjem. Afhængigt af hvornår der give tilsagn fra Sundheds 1 kl Side 216 af af 448

20 og Ældreministeriet, vil anbefalinger med afsæt i den gennemgåede screening blive fremlagt til politisk godkendelse og prioritering i juni 2017 med henblik på igangsætning af de konkrete renoveringer i august Der skal indsendes to statusser for projektet til Sundheds- og Ældreministeriet, hvor afleveringsfristen er fastsat til den 10. september og 10. november Senest 1. april 2018 skal der indsendes endeligt revisionspåtegnet regnskab samt slutrapport på projektet. Økonomi Forholdsmæssigt vil Aalborg Kommunes andel af puljen svare til ca. 15,2 mio. kr. Hvis det forudsættes at der er behov for at renovere køkkener på 10 plejehjem (med i gennemsnit 4 boenheder pr. plejehjem), giver det mulighed for at renovere hvert af de i alt 40 køkkener for ca kr. pr køkken. Ved ansøgninger der vedrører køkkener på fælles boligarealer i almene plejeboliger skal der indhentes godkendelse af projektet fra afdelingens beboere jf. almenboligloven 37. Vi forventer derfor efter politisk godkendelse, at indgå i dialog med de relevante boligselskaber. Tidsplan 14. februar 2017 FL Anbefales 8. marts 2017 ÆHU Godkendelse af ansøgning 15. marts 2017 Møde med boligselskaber 28. marts 2017 Ansøgningsfrist Indsendelse af ansøgning 2 kl Side 317 af af 448

21 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Ansøgningsskema.docm Meget mere end mad_1910_2015.pdf _1_1.pdf kl Side 418 af af 448

22 Punkt 7. Godkendelse af Leasingaftaler vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at Magistraten godkender, at der indgås leasingaftale vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald med en løbetid på 5 år, idet aftalen overstiger kr. årligt. Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 19 af af 248

23 Sagsbeskrivelse Af Aalborg Kommunes kasse- og regnskabsregulativ fremgår, at Magistraten skal godkende leasingaftaler, hvis beløbet overstiger kr. årligt. Ældre- og Handicapforvaltningen står overfor at afslutte et udbud af indkøb et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald. Indkøbet skønnes at indebære en årlig leasingudgift på 1,5 mio. kr. i 5 år. Baggrund I forbindelse med Byrådets godkendelse af budget 2014 den 10. oktober 2013, blev det besluttet, at Ældreog Handicapforvaltningen skulle etablere et udbud vedrørende elektronisk nøglesystem hos borgere med nødkald. Systemet skulle anskaffes via leasingaftale. I budgetoplægget indgik en budgetbrik vedrørende udbud af et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald, hvilket var medtaget på baggrund af nedenstående udfordringer med det eksisterende system: Systemet er teknologisk forældet Systemet er administrativt tungt at håndtere Systemet har sikkerhedsmæssige udfordringer. De samlede udgifter til etableringen af et nyt system blev skønnet til 5-7 mio. kr. Leasingydelsen blev i den godkendte budgetbrik fastsat til 1,5 mio. kr. årligt. I udbudsprocessen er det efterfølgende konstateret, at projektet ikke kan gennemføres inden for den skønnede pris på 5-7 mio. kr. Den skønnede pris ligger nu i stedet på ca. 7,5 mio. kr. Når dette nye skøn kombineres med den fastsatte ramme på 1,5 mio. kr. i årlig leasingydelse, bliver løbetiden på ca. 5 år. Herefter ejes udstyret af forvaltningen. Da det vurderes, at det leasede udstyr har en levetid, som minimum svarer til leasingperioden, er der ikke en risiko for at afdrage på udstyr, der ikke længere kan anvendes. Ældre- og Handicapudvalget skal den 8. marts 2017 godkende valg af vindende tilbudsgiver. Tidsplan Forvaltningsledelsen Ældre- og Handicapudvalget Magistraten kl Side 20 af af 248

24 Punkt 8. Godkendelse af Styregruppe og Arbejdsgruppe til nyt rehabiliteringscenter Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender At forudsætningen i budgetforliget om oprettelse af et nyt rehabiliteringscenter i Aalborg Kommune effektueres ved nedsættelse af en Styregruppe og en Arbejdsgruppe mhp. planlægning af etableringen af det nye rehabiliteringscenter. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren stemte imod. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 121 af af 348

25 Sagsbeskrivelse I budgetforliget for 2017 er det forudsat at: Ulstedparken lukkes som plejehjem pr. 31/ og omlægges til rehabiliteringscenter. Målgruppen for det nye rehabiliteringscenter er (ifølge konsolideringsplanen) borgere med nedsat funktionsniveau, rehabiliteringspotentiale og eventuelt tidligere erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske lidelser, hvor hjerneskaden/den neurologiske lidelse ikke er den primære årsag til funktionsnedsættelsen. Borgere i målgruppen skal som udgangspunkt modtage eller vurderes til at skulle modtage varig hjemmepleje og være relativt velfungerende ift. forståelses- og indlæringsevner for at komme i betragtning til et forløb. Organisering Mhp. at planlægge etableringen af ovennævnte rehabiliteringscenter nedsættes en Styregruppe og en Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Handicapafdelingen (hjerneskadeområdet), Ældreafdelingen, Myndighedsafdelingen, MED-systemet, Ældrerådet og Handicaprådet. Der er endnu ikke er truffet beslutning om, hvor centret organisatorisk skal driftes, hvilket Styregruppen skal nå frem til en indstilling om. Økonomiske konsekvenser Der er i budgettet forudsat, at det nye rehabiliteringscenter er udgiftsneutralt. Bilag Bilag 1: Kommissorier for Styregruppen og Arbejdsgruppen. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalget Ældrerådet (orientering) Handicaprådet (orientering) Forvaltnings-MED (orientering) Side 1 af 1 kl Side 22 af af 348

26 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag 1 - Kommissorier ift. nyt rehabiliteringscenter docx kl Side 323 af af 348

27 Punkt 9. Godkendelse af Etablering af nyt daghjemstilbud til borgere med demens Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At etablering og finansiering af et nyt daghjemstilbud til borgere med demens godkendes At tilbuddet etableres på demensplejehjemmet Skipper Klement som forsøgsordning frem til etableringen af Tornhøjhaven Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 124 af af 248

28 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Sagbeskrivelse: Etablering af nyt daghjemstilbud kl Side 25 af af 248

29 Punkt 10. Godkendelse af samarbejdsaftale om træning i stedet for operation íft. knæartrose (slidgigt) Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender: At Aalborg Kommune tilslutter sig samarbejdsaftalen vedr. træning i stedet for operation ift. knæartrose. Beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 126 af af 448

30 Sagsbeskrivelse Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalerne (DAS) og Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) har i foråret 2016 godkendt en model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af tilbud til borgere, der skal tilbydes træning i stedet for operation. Det er op til den enkelte kommune, om man ønsker at tilslutte sig ovennævnte. Hvis Aalborg Kommune tilslutter sig aftalen, vil det indebære, at kommunen skal tydeliggøre overfor de lokale praktiserende læger, at der findes tilbud i kommunen ift. knæartrose. Desuden vil det betyde, at Aalborg Kommune løbende skal samarbejde med bl.a. regionen om at kvalitetssikre den fremtidige indsats på området. Anbefaling om tilslutning til samarbejdsaftalen Træningsenheden og Myndighedsafdelingen anbefaler efter nøje gennemgang af samarbejdsaftalen m.v., at Aalborg Kommune tilslutter sig aftalen vedr. træning i stedet for operation ift. knæartrose. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med: Regionen allerede gennem en længere periode har henvist relevante patienter til træning frem for operation (via genoptræningsplan). Regionen nu og fremover vil stramme op, så de ikke længere (fra hospitalsregi) bruger tid på at udarbejde genoptræningsplaner, men i stedet sender patienterne tilbage til egen læge mhp. henvisning derfra til enten privat praktiserende fysioterapeut eller kommunalt træningstilbud. Formålet med samarbejdsaftalen er bl.a. at de praktiserende læger bliver bedre til at henvise direkte til træning frem for til hospital. Så borgerne ikke behøver at komme forbi hospitalet blot for at blive sendt tilbage til egen læge igen. Regionen samarbejder allerede med de praktiserende læger om, at få ændret de praktiserende lægers retningslinjer for visitering ift. knæartrose. Aalborg Kommune vil som et resultat af tilslutning til samarbejdsaftalen, kunne tilbyde borgerne en bedre service, idet vejen til genoptræning vil blive kortere og mere direkte for borgerne, hvilket forventes at kunne nedsætte ventetid og andre ulemper ved at blive sendt frem og tilbage i systemet. Nedsættes ventetid ift. genoptræning, vil en forventet effekt blive, at den enkelte borger hurtigere vil kunne vende tilbage til fx arbejde. Desuden vil en del borgere hurtigere opleve færre smerter og en øget grad af selvstændighed. Samlet set vil det således være en fordel for både borgerne og kommunen, hvis Aalborg Kommune tilslutter sig aftalen. Økonomiske konsekvenser Regionen har udarbejdet en beregning ifm. træning i stedet for operation ift. knæartrose og kommer derudfra med den vurdering, at der ved fuld implementering af træning i stedet for operation / udredning på sygehus, kan opnås en samlet besparelse på ca. 3,5 mill. kr. årligt. Besparelsen vil være regional, mens det for kommunerne vil være næsten neutralt, idet der forventes en meget lille ekstra udgift på ca kr. i alt årligt fordelt på de 11 kommuner. Heraf forventes Aalborg Kommunes andel at være på ca kr. årligt. Der er i beregningerne udelukkende taget udgangspunkt i udgifter relateret til sundhedsområdet. I beregningerne er der bl.a. taget højde for nedsat kommunal medfinansiering og forventede kommunale udgifter ift. træning. Regionen beskriver i forlængelse af nævnte, at det må forventes, at der vil være en positiv afsmittende effekt til relaterede områder - fx sygedagpenge og borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis det lykkes i højere grad at sikre en tidlig behandling til flere borgere, og dermed at forebygge udvikling af alvorlig slidgigt i knæene hos borgerne. Bilag: Bilag 1: Samarbejdsaftale vedr. træning i stedet for operation (knæartrose) mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Bilag 2: Side 1 af 2 kl Side 27 af af 448

31 Model for samarbejdsaftale vedr. træning i stedet for operation (knæartrose). Model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere med knæartrose. Bilag 3: Træning i stedet for operation (kvalificeret skøn). Tidsplan: FL Ældre- og Handicapudvalget Ældrerådet Orientering Handicaprådet Orientering Side 2 af 2 kl Side 328 af af 448

32 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag 1: Samarbejdsaftale vedr. træning i stedet for operation (knæartrose) mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Bilag 2: Model for samarbejdsaftale vedr. træning i stedet for operation (knæartrose). Model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere med knæartrose. Bilag 3: Træning i stedet for operation (kvalificeret skøn). kl Side 429 af af 448

33 Punkt 11. Drøftelse af status på Sundhedspolitikken Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At Status for Sundhedspolitikken tages til orientering. Beslutning: Til orientering. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 130 af af 648

34 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2015 og bygger videre på et stærkt fundament lagt af de to tidligere sundhedspolitikker. Sundhedspolitikken går et skridt videre og hæver ambitionerne for at imødegå de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved Byrådets beslutning om, at kommunen skal implementere anbefalingerne på grundniveau fra fem af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Dette er et vidtgående og ambitiøst mål, som illustreres ved, at der er 72 anbefalinger på grundniveau i de fem forebyggelsespakker, som i forvaltningerne bliver til 169 sundhedsindsatser. Derudover er der fire pejlemærker i sundhedspolitikken, som sætter skarpt fokus på kommunens handlemuligheder. Under hvert pejlemærke er der formuleret en række indsatser, som forvaltningerne i særlig grad fokuserer på i politikperioden ud over forebyggelsespakkernes anbefalinger. De fire pejlemærker i sundhedspolitik og de fem forebyggelsespakker er: Pejlemærker Sunde rammer Lighed i sundhed Mental Sundhed Sundhed i fællesskab Forebyggelsespakker Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed Arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker og implementeringen af forebyggelsespakkerne foregår i de enkelte forvaltninger. Derfor tager denne status for politikperiodens første 2 år, fra 2015 til og med 2016, udgangspunkt i forvaltningernes egen vurdering af implementeringsarbejdet. Hver forvaltning har vurderet, om de har en konkret indsats under pejlemærkerne, samt i hvilken grad forvaltningerne har implementeret indsatser på baggrund af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det skaber et overblik over, hvilke dele af pejlemærkerne, der har haft størst fokus, og hvilke der i højere grad kan prioriteres i den resterende del af politikperioden. Det giver ligeledes et billede af, hvor langt Aalborg Kommune samlet set er med at implementere indsatser på baggrund af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, og hvor langt implementeringen er kommet i den gældende politikperiode. Der er derfor fokus på indsatserne under de fire pejlemærker, samt øvrige aktiviteter, der er igangsat under den nuværende politikperiode fra 2015 og frem til nu. Udover dette har forvaltningerne en lang række øvrige aktiviteter, som også kan relateres til de fire pejlemærker og sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der er stor sammenhæng mellem de foregående sundhedspolitikker, de fire pejlemærker i Sundhedspolitikken og anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er et resultat af, at Aalborg Kommune i de sidste ti år har arbejdet målrettet med at fremme borgernes sundhed. Nogle af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne var således allerede implementeret i en eller flere forvaltninger ved politikkens vedtagelse. Dog har der ikke tidligere været samme grad af systematik i forhold til at få anbefalingerne fuldt implementeret i hele forvaltningen eller i alle relevante forvaltninger. Her har forebyggelsespakkerne bidraget som et særdeles vigtigt værktøj. Der er i politikken opstillet en række konkrete målsætninger for politikperioden. Det er mål indenfor fysisk aktivitet, rygning, BMI, alkohol, selvvurderet helbred og mental sundhed. Politikperiodens længde er tilpasset således, at det er muligt at vurdere disse mål ved politikperiodens udløb, idet data for målene indsamles hvert fjerde år i Sundhedsprofilundersøgelserne. Sundhedsprofilundersøgelsen 2017, som netop er i gangsat, vil således være grundlag for vurderingen målopfyldelsen af de konkrete målsætninger. Nedenfor vil den samlede status for kommunens implementeringsarbejde indenfor pejlemærkerne og forebyggelsespakkerne blive beskrevet. I det tilhørende bilag er det muligt at få et mere detaljeret indblik i, hvor langt arbejdet med at omsætte politikken er kommet. Status sundhedspolitikken Arbejdet med sundhedspolitikken hviler på det store arbejde, som forvaltninger allerede har lavet i tidligere politikperioder. Således står politikken på et stærkt fundament, idet der allerede er taget stort ejerskab til sundhedsopgaven. Forvaltningerne har fortsat det store arbejde på sundhedsområdet, ved i stor udstrækning, at udmønte sundhedspolitikkens målsætninger og integrere sundhedsopgaverne i forvaltningernes kerneopgave. Det betyder, at sundhedsindsatsen når en stadig bredere del af Aalborg Kommunes borgere. kl Side 231 af af 648

35 Sundheds- og Kulturforvaltningen vurderer, at arbejdet med udmøntning af sundhedspolitikken forløber tilfredsstillende, og at udmøntningen hovedsageligt sker gennem inddragelse af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne i løsningen af kerneopgaven, samtidig med at der er rettet fokus på de vedtagne indsatser under pejlemærkerne. Således er det overordnede resultat, at 95% af indsatser afledt af forebyggelsespakkerne er igangsat eller er fuldt implementeret. Dertil kommer, at alle forvaltninger arbejder med de relevante pejlemærker i sundhedspolitikken. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen vurdering, at arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker er rigtig godt i gang i alle forvaltninger. Forvaltningerne vurderer i det indsamlede materiale, at der arbejdes med konkrete initiativer under samtlige 32 indsatser under pejlemærkerne. Forvaltningernes har dog stadig en række områder, hvor der er potentiale for at styrke og arbejde videre med indsatsen. I forhold til forebyggelsespakkerne er det Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau er rigtig godt i gang i kommunen. Det hører dog med til billedet, at forebyggelsespakken Mad og Måltider ikke har haft samme grad af fokus som de andre fire pakker. Der er også stor forskel på, hvor mange anbefalinger, der er relevante for de enkelte forvaltninger (se figur), og på hvor langt den enkelte forvaltning er nået både i forhold til planlægning og implementering af de enkelte anbefalede indsatser (se bilag). Det, at både indsatserne under pejlemærkerne og implementeringen af forebyggelsespakkerne er så godt i gang på tværs i kommunen, vidner om, at Aalborg Kommune med succes har formået at integrere sundhedsområdet i alle forvaltningsområder. Antal indsatser fra forebyggelsespakkerne FB; 46 SK; 38 ÆH; 26 BL; 14 SUN; 45 Status på Pejlemærker fra Sundhedspolitikken Sunde rammer: Sunde rammer handler om indretning af - og tilgængelighed til - det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge i forhold til eksempelvis røg og alkohol. Ud af ni indsatser under pejlemærket Sunde rammer vurderer de relevante forvaltninger i høj grad at have konkrete indsatser til beskyttelse af børn og unge mod røg og alkohol. Derudover vurderes det, at der har været et stærkt fokus på at skabe sunde fysiske rammer. Det er muligt i den resterende politikperiode yderligere at styrke indsatser inden for sund mad i kommunale institutioner og idræts- og kulturtilbud, samt at øge informationen om sundhed målrettet børn og unge i foreninger. Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed er det pejlemærke, som forvaltningerne vurderer, man er kommet længst med i første halvdel af politikperioden. Fire ud af syv af indsatserne vurderes i høj grad at være igangsat. Som eksempel kan nævnes de fremskudte sundhedsindsatser i udsatte boligområder og en særlig indsats i tandplejen i forhold til tidlig opsporing. I den resterende del af politikperioden er det muligt yderligere at fokusere på sunde vaner for de borgere, kommunen har i deres varetægt døgnet rundt, eksempelvis på botilbud. Derudover vil der i den resterende politikperiode blive et øget fokus på lighed i sundhed, idet forvaltningerne, i regi af Styregruppen Det Nære Sundhedsvæsen, har udvalgt en række nye indsatser, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. kl Side 32 af af 648

36 Mental sundhed Mental sundhed er et klart mål i sig selv og kan også være et middel til bedre fysisk helbred. Derfor er god trivsel et vigtigt mål, også selvom det allerede er et indsatsområde i andre politikker og strategier i Aalborg Kommune. Mental sundhed har været meget i fokus i forvaltningernes arbejde med sundhed i politikperiodens første to år. Dette afspejler sig i vurderingen af de konkrete indsatser formuleret under pejlemærket. Således vurderer de relevante forvaltninger, at der for tre ud af ni af indsatserne i høj grad er igangsat konkrete initiativer. Resultatet vurderes at hænge sammen med, at forvaltninger har arbejdet meget med implementeringen af forebyggelsespakken mental sundhed, som kun delvist overlapper med formulerede indsatser under pejlemærket. Der er eksempelvis i høj grad etableret indsatser, der sikrer trivsel for skolebørn gennem trivselsfora og for nybagte forældre og deres børn gennem forældrekurser. Det er i den tilbageværende del af politikperioden muligt yderligere at styrke indsatser i forhold til for eksempel at øge borgernes kompetencer gennem eksisterende kommunale indsatser og afhjælpe trivselsproblemer hos flygtninge. Sundhed i fællesskab: Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene. Gennem nye partnerskaber kan vi nå flere målgrupper, som vi ellers ikke har mulighed for at komme i kontakt med. Tilsammen vurderer de relevante forvaltninger, at tre ud af syv indsatser i høj grad er igangsat inden for pejlemærket Sundhed i fællesskab. Det er eksempelvis indsatser, der involverer det omgivende samfund mere i skolerne og partnerskabsprojekter om mere røgfri kommune. Flere af indsatserne under pejlemærket er kendetegnet ved, at indsatsen altid kan styrkes og derfor kan det være svært at nå helt i mål. En styrkelse af pejlemærket vil eksempelvis kunne ske ved at prioritere de foreninger, der gør en særlig indsats for at fremme sundhed hos særligt udsatte grupper. Status Forebyggelsespakker Forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau sætter en standard for, hvad der bør arbejdes med inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne, og derfor er der et stort sammenfald med de indsatser som Aalborg Kommune har igangsat siden opgaveoverdragelse i Således var der ved politikperiodens begyndelse implementeret 70 indsatser, der levede op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Det svarer til, at 41% af indsatserne allerede var fuldt implementeret og i drift i kommunen ved politikperiodens begyndelse. Det vidner om, at forvaltningerne før inddragelsen af forebyggelsespakkerne i sundhedspolitikken, var kommet godt i gang med at implementerer anbefalingerne. I de første to år af politikperioden er implementeringsgraden steget til 53%, og der arbejdes som minimum med konkrete planer for implementering af 95% af indsatserne (se bilag). Status for graden af implementering af alle indsatser afledt af forebyggelsespakkerne og status for implementering før og efter politikperiodens begyndelse i 2015.* Alkohol Tobak Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet I alt Før 2015 Efter 2015 Fuldt implementeret Implementering igangsat Implementering i mindre omfang Indsatser under forberedelse Ingen plan for implementering Antal relevante indsatser *Opgørelsen af status før og efter politikperiodens begyndelse tælles kun indsatser med hvor forvaltningerne har planlagt aktivitet. Tabellen viser graden af implementering for hver forebyggelsespakke og er udtryk for at forvaltningerne, i indeværende politikperiode, yderligere har styrket arbejdet med forebyggelsespakkerne, i og med at der pt. arbejdes med 90 indsatser, som ikke var implementeret ved politikperiodens begyndelse. Status for den enkelte forebyggelsespakke, gennemgås kort nedenfor og kan læses i mere deltaljeret form i bilaget, hvor der også er konkrete eksempler på de tiltag som forvaltningerne har arbejdet med i politikperioden. kl Side 433 af af 648

37 Mental sundhed: Mental sundhed er den forebyggelsespakke, der er arbejdet mest med i politikperioden, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det også er et pejlemærke i Sundhedspolitikken Det skal også ses i lyset af, at der ikke var implementeret mange indsatser inden for mental sundhed inden politikperioden. Mad og Måltider: Forebyggelsespakken Mad og Måltider er den forebyggelsespakke, hvor der udestår størst andel af indsatser for at blive fuldt implementeret. Tobak: Forebyggelsespakken Tobak er den eneste, hvor alle indsatser er planlagte og er samtidig den forebyggelsespakke, der har den største andel af indsatser, som er fuldt implementeret. Alkohol: På nær en én har forvaltningerne planlagt indsatser inden for alle anbefalinger i Forebyggelsespakken Alkohol. Fysisk aktivitet: Forebyggelsespakken Fysisk Aktivitet er der arbejdet meget med, idet der er igangsat implementering af mange indsatser. Der udestår dog stadig cirka halvdelen af indsatserne i at blive fuldt implementeret. Tidsplan: FL-ÆH FL-SUN SUN-udvalg ÆH-udvalg Magistrat Byråd kl Side 534 af af 648

38 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag_ Status på sundhedspolitik kl Side 635 af af 648

39 Punkt 12. Orientering om det foreløbige regnskab 2016 for Ældre- og handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller At Ældre- og Handicapudvalget tager det foreløbige regnskab 2016 for Ældre- og Handicapforvaltningen til orientering. Bilag 1 og 2 er vedlagt særskilt til FL. Beslutning: Til orientering. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 136 af af 348

40 Sagsbeskrivelse Det foreløbige regnskab 2016 viser et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. af et samlet bruttobudget i forvaltningen på 2,5 mia. kr. Mindreforbruget udgør dermed 0,93 pct. af omsætningen. Driftsresultatet fordeler sig med et mindreforbrug på serviceudgifter på 28,2 mio. kr., et merforbrug på de budgetgaranterede udgifter på 0,4 mio. kr. og et merforbrug på ikke rammebelagte driftsudgifter på 4,1 mio. kr. Af det samlede mindreforbrug på serviceudgifterne på i alt 28,2 mio. kr. forventes 18,8 mio. kr. overført til Vedrørende resultatcentrene forventes overskuddet på 5,4 mio. kr. overført til status og ca. 4 mio. kr. anvendes til at nedbringe Rengøringsenhedens hensatte underskud fra tidligere år. På anlæg er der et samlet mindreforbrug på 6,4 mio. kr. væsentligst som følge af tidsforskydninger. Ikke forbrugte eksterne midler fra Værdighedspuljen og øvrige projekter er hensat på status til brug i 2017 i henhold til tilskudsbetingelserne og indgår ikke i regnskabsresultatet. Uddybende bemærkninger på sektorerne fremgår af vedlagte bilag, som sendes til Borgmesterens Forvaltning den 6. marts Tidsplan: FL (orientering) Udvalget (orientering) Ældreråd (orientering) Magistraten (orientering) FMU-ÆH (orientering) Handicapråd (orientering) kl Side 237 af af 348

41 Bilag: Ældre- og Handicapudvalget Bilag 1 - Foreløbigt regnskab 2016 ÆHU.pdf 2. Foreløbigt regnskab 2016 ÆH - Bemærkninger.DOCX kl Side 38 af af 348

42 Punkt 13. Orientering vedr. Projekt vedr. styrkelse af ældres sociale relationer (forebyggelse af ensomhed) Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At finansieringen og organiseringen af Ensomhedsprojektet tages til orientering. Beslutning: Til orientering. Hans Peter Beck var fraværende. kl Side 139 af af 348

43 Sagsbeskrivelse Ældre- og Handicapforvaltningen har ansøgt om og fået bevilliget kr. til et ensomhedsprojekt i forbindelse med Sundhedsstyrelsens ensomhedspulje: Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. Den primære målgruppe er borgere i 2 hjemmeplejeområder i Aalborg Kommune (i øst). Det handler om ca. 114 borgere, der pt. får 7 timers hjemmehjælp pr. uge eller mere. Formålet med projektet er at udvikle og implementere en indsatsmodel, der understøtter borgere i målgruppen til at skabe stærke relationer. Tanken er, at udvikle og etablere en model, hvor hjemmeplejen, sygeplejen og de kommunale selvhjælpskoordinatorer samarbejder med aktivitetscentrene samt med frivillige fra Ældre Sagen om at hjælpe borgere i målgruppen til, at handle på deres oplevede ensomhed og tage de første skridt til stærkere relationer. Det er af væsentlig betydning at forebygge og nedbringe ensomhed, da ensomhed øger risikoen for en for tidlig død, har sammenhæng med et dårligt helbred, mindsker livskvaliteten og disponerer for tidligt behov for fx hjemmehjælp og hjemmepleje. Organisering Projektet forankres i Myndighedsafdelingen, men gennemføres i tæt samarbejde med Ældre og Sundhed og Ældre Sagen. Projektet organiseres med projektledelse, styregruppe og arbejdsgruppe. Det forventes, at der kan ansættes projektleder med start 1. marts Projektet opstarter dog 1. februar 2017, hvorfor projektledelse varetages af Myndighedssekretariatet indtil 1. marts Styregruppen består af repræsentanter fra Myndighedsafdelingen samt Ældre- og Sundhed. Herunder repræsentanter fra Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Aktivitetsområdet, Visitationsenhederne samt frivillighedsområdet. Ældre Sagen er herudover en del af styregruppen. Der vil endvidere blive udpeget repræsentanter for MED-systemet. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Myndighedsafdelingen samt Ældre- og Sundhed. Herunder repræsentanter fra Hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Aktivitetsområdet, Visitationsenhederne samt frivillighedsområdet. Ældre Sagen er herudover en del af arbejdsgruppen. Der vil endvidere blive udpeget repræsentanter for MED-systemet. Økonomiske konsekvenser Sundhedsstyrelsen har bevilget 3,2 mill. kr., men derudover er der i budgettet indregnet en egenfinansiering på knap kr. Midlerne fra Sundhedsstyrelsen bidrager til projektledelse, lønudgifter, vikardækning, transportudgifter, materialer, konsulentbistand, revisor o.l. Egenfinansieringen består primært af delvis finansiering af projektledelse. Projektets budgetpåvirkning ventes opvejet af nedsat behov for serviceydelser som følge af projektet. Bilag Bilag 1: Projektbeskrivelse. Bilag 2: Bevillingsbrev fra Sundhedsstyrelsen. Bilag 3: Kommissorium for Styregruppe og Arbejdsgruppe. Tidsplan FL Ældre- og Handicapudvalget Ældrerådet Handicaprådet (orientering) (orientering) (orientering) (orientering) kl Side 240 af af 348