Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Transkript

1 Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

2 INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene stoppet og få behandlet deres traumatiske oplevelser. At håndtere mistanke eller konkret viden om børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb eller fysisk eller psykisk vold, kræver en særligt tilrettelagt og koordineret sagsgang. Det kræver også et særligt forløb at støtte og behandle børn, hvor en undersøgelse hos politiet og Børn & Unge i kommunen er i gang, og som dermed skal afklare, hvad der er foregået i den konkrete sag. Disse forløb giver i mange situationer ikke mulighed for, at en behandling af børnene bliver iværksat her og nu af hensyn til politiets mulighed for at afdække hændelsesforløbet. Sådanne sagsforløb kan være vanskelige og i en række situationer uforståelige, når børn og unge lider, og man synes, at der skal hjælp til her og nu. Børn og Familie-afdelingen tog derfor initiativ til et tværfagligt uddannelsesforløb i samarbejde med SISO. Repræsentanter fra fagområderne i Børn og Undervisning og Assens Politi deltog i et tredages uddannelsesforløb, og har efterfølgende i arbejdsgrupper bearbejdet den nye viden med henblik på at udarbejde informationsmateriale og nedsætte en rådgivningsgruppe. Det er vores ønske, at denne vejledning medvirker til at skabe større sikkerhed i forhold til, hvordan fagpersoner skal og kan handle, da de i deres daglige kontakt med børnene og de unge, oftest vil være dem, der bliver opmærksomme på signaler, som kan rejse bekymring eller mistanke om overgreb.

3 Vejledninger eller andre former for oplysningsmateriale besvarer dog på ingen måde alle de spørgsmål, som kan melde sig i situationer, hvor der er mistanke om overgreb eller vold mod børn. Vi har derfor etableret en koordinationsgruppe, som blandt andet sørger for rådgivning, hvis du som fagperson har brug for faglig bistand til at kvalificere de overvejelser, der er nødvendige i denne type opgaver. Vi håber, at denne mulighed for at opsøge et rådgivningsmæssigt og reflekterende forum vil bidrage til mindre usikkerhed i forhold til at vurdere nødvendige handlinger. Der er endvidere etableret et særligt behandlerteam bestående af børneog familiepsykologer og medarbejdere fra familiehusene, som har og løbende udvikler særlig ekspertise i disse sager. Oplysninger om koordinationsgruppens, rådgivergruppens og behandlerteamets medlemmer findes sidst i vejledningen. Morten Madsen Børn- og Familiechef

4 TEGN PÅ OVERGREB Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en tjekliste over tegn og reaktioner, som kan gennemgås ved mistanke om overgreb mod børn. Det skyldes for det første, at flere børn ikke umiddelbart viser synlige tegn og reaktioner. For det andet, at tegn og reaktioner, der ses ved overgreb, også kan være udtryk for andre former for mistrivsel eller belastende oplevelser. Tegn kan være af såvel somatisk og psykologisk karakter som social karakter. Det er væsentligt at sammenholde eventuelle tegn med viden om barnets situation samt med barnets egne udsagn med henblik på at kvalificere sin vurdering. Udsagn fra barnet selv er den hyppigste kilde til, at oplysninger om overgreb kommer frem. Desværre er det sådan, at kun cirka en fjerde del af børn udsat for seksuelle overgreb fortæller omgivelserne om det umiddelbart efter, det er sket. Der ligger således en stor opgave i at fremme børns mulighed for at fortælle om overgreb. Det har vist sig, at børn og unge er mere tilbøjelige til at fortælle om overgreb, hvis de oplever en anledning til at fortælle, en hensigt med at fortælle eller en forbindelse til det, der tales om. En anledning kan f.eks. være en rolig situation alene med en voksen. En hensigt kan være at få overgreb, der er blevet ubærlige, stoppet. En forbindelse kan være situationer eller sammenhænge, der associerer til overgrebet. Som fagperson er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man kan medvirke til at opfange og facilitere de forskellige situationer, hvor et barn eller en ung oplever en anledning til, en hensigt med eller en forbindelse til at fortælle om overgreb.

5 OPSPORING AF BØRN OG UNGE MED SEKSUELT GRÆNSEOVERSKRIDENDE ADFÆRD Når børn og unge udviser bekymrende seksuel adfærd, er det vigtigt at reagere med henblik på at forebygge mulige seksuelle overgreb på andre børn. Erfaringer viser nemlig, at halvdelen af de børn og unge, der begår overgreb mod andre børn, tidligt har vist tegn på afvigende og bekymrende adfærd, hvilket for en stor dels vedkommende er en bekymrende seksuel adfærd. Hovedparten af de børn og unge, der udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd, har selv været udsat for omsorgssvigt og/eller for fysiske, seksuelle eller følelsesmæssige overgreb. De fleste børn, som har været udsat for seksuelle overgreb, udvikler dog ikke selv seksuelt grænseoverskridende adfærd. Og børn og unge, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb, kan naturligvis også udvikle seksuelt grænseoverskridende adfærd. opmærksomhedspunkter i opsporing af seksuelt grænseoverskridende adfærd hos børn og unge: Overdreven interesse eller optagethed af seksuelle aktiviteter Tydelig aldersmæssig, modenhedsmæssig eller intellektuel ulighed mellem de børn, der indgår i de seksuelle aktiviteter Seksuelle lege, der har negativ effekt på andre børn (smerte/ubehag) Seksuelle lege forbundet med angst, skam, trusler eller tvang Det er et vigtigt udgangspunkt i den forebyggende indsats, at seksuelle overgreb ikke kun er skadelige for de børn, der udsættes for dem, men også for de børn, som udfører dem.

6 REAKTIONER HOS FAGPERSONER De fleste fagpersoner bliver påvirket følelsesmæssigt, når de møder børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, ikke mindst når det drejer sig om vold og seksuelle overgreb. Undersøgelser peger på, at man som fagperson bl.a. skal være opmærksom på følgende fem dynamikker, som kan være i spil, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb: Benægtelse det kan simpelthen ikke passe Normalisering sådan er det vel blandt børn og unge i dag Bagatellisering det kunne jo have været værre Hjælpeløshed - der er ikke noget, jeg kan gøre Dramatisering det er forfærdeligt, vi må straks gøre noget Ved at skabe opmærksomhed på dynamikkerne og ved at lade dem indgå i den faglige refleksion minimeres risikoen for, at de påvirker fagpersonens reaktioner og handlinger på en uhensigtsmæssig måde.

7 UNDERRETNING Enhver, som har mistanke om, at et barn eller ung lever under forhold, som bringer dets sundhed, udvikling og trivsel i fare, er forpligtiget til at underrette de sociale myndigheder i Assens Kommune henvender du dig til Børn og Unge-afdelingen. For offentligt ansatte gælder en skærpet underretningspligt. Underretningspligten gælder i mange forhold vedrørende børn og unge, og ikke kun ved mistanke om vold og seksuelle overgreb. Det er dog kun pligten og forholdene vedrørende underretning af denne type sager, som bliver beskrevet i denne vejledning. Hvad gør man inden en underretning ved mistanke om vold eller overgreb Overvej dine observationer og din viden Snak om det med din leder og eventuelt kolleger Drøft det eventuelt i det tværfaglige team Kontakt eventuelt en rådgiver fra rådgivergruppen Dette forløb er vejledende, og må ikke betragtes som et forløb, der skal gennemføres inden underretning. I tilfælde af tvivl underret! Hvad sker der med en underretning, som indeholder bekymring, mistanke eller konkret viden om overgreb? Generelt er det ønskeligt, at underretninger sker skriftligt og kun indeholder observationer og konkret viden. I situationer med mistanke om overgreb mod børn og unge kan der ofte være behov for, at underretningen sker her og nu. Disse underretninger foretages til afdelingens børn- og ungevagt. Underretninger, som modtages i Børn og Unge-afdelingen, vurderes altid i forhold til, om underretningen kan afvente almindelig visitationssagsgang eller om der er behov for øjeblikkelig handling.

8 Almindelig visitationssagsgang betyder, at underretningen drøftes på et visitationsmøde, som bliver holdt hver anden onsdag, og hvor det vurderes, om der skal indledes en undersøgelse af barnets forhold. Øjeblikkelig handling betyder, at der handles samme dag eller dagen efter. Ved sager med bestyrket mistanke om vold eller seksuelle overgreb betyder handling i første omgang næsten altid en henvendelse/anmeldelse til politiet, hvor der indgår en anmodning om politimæssig vurdering og eventuel efterforskning. Ved særlig alvorlig bestyrket mistanke eller konkret viden om vold eller seksuelle overgreb vil der desuden blive handlet i forhold til at skærme barnet mod yderligere overgreb. Det betyder f.eks., at hvis det vurderes, at barnet ikke kan skærmes mod yderligere (formodede) overgreb, imens det er i hjemmet, er det en kommunal myndighedspligt at lægge op til, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet, indtil grundigere undersøgelser er gennemført.

9 HVAD SKAL OG MÅ VI GØRE I KOMMUNEN, NÅR DER OPSTÅR BEKYMRING, MISTANKE ELLER KENDSKAB TIL OVERGREB MOD BØRN OG UNGE? Børn, der har været eller er udsat for vold eller seksuelle overgreb, har et naturligt behov for at bearbejde det, der sker eller er sket tidligere i deres liv. Nogle fortæller selv enten med ord, gennem deres leg eller tegninger. Andre børn taler ikke om det, der er sket, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte eller vrede på. I begge tilfælde er det dog vigtigt for børnene, at de ved, at der står voksne personer til rådighed, som tør tale om det, der er sket. Ligeså vigtigt er det, at de voksne ikke afhører barnet. Det er meget afgørende for sagens politimæssige efterforskning og for sikring af bevismateriale, at de voksne ikke afhører barnet eller den unge. Man må gerne lytte til barnet og stille afklarende spørgsmål. Vigtigt er det at signalere, at man er parat til at høre på det, barnet har at fortælle, og at man er i stand til at rumme det. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgreb osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøring. Det er en vanskelig, men ikke umulig balance! Børn og Unge-afdelingen vurderer, om der skal foretages politianmeldelse I Assens Kommune sker henvendelsen til politiet fra Børn og Ungeafdelingen efter underretning fra skoler, institutioner eller andre, som ved deres samvær med børn bliver opmærksomme på særlige forhold omkring et barn. Der kan opstå situationer, hvor skoler eller institutioner vælger selv at kontakte politiet på grund af sagens karakter. I de tilfælde er det vigtigt at koordinere det efterfølgende forløb med Børn og Unge-afdelingen. I kommunen afhører eller efterforsker vi ikke ved mistanke eller ved konkret kendskab til overgreb mod børn! Efterforskning og afhøring er en politimæssig opgave!

10 Lad det derfor være slået fast, at der ved bestyrket mistanke eller konkret viden om overgreb mod børn hvad enten det er vold eller af seksuel karakter laves en henvendelse til politiet med anmodning om politimæssig efterforskning. Der kan være hændelsesforløb, hvor mistanken er så lille og behæftet med så stor usikkerhed, at Børn og Unge-afdelingen indhenter supplerende oplysninger om barnet inden det besluttes, om der skal tages kontakt til politiet. I disse situationer vil fagpersonerne fra dagtilbud, skoler m.v., som kender barnet, blive inviteret til et tværfagligt koordinerende møde for på den måde at kvalificere vurderingen af barnets situation, og således sikre overblik over oplysninger og observationer. På baggrund af mødet afvises eller bekræftes mistanken og der udarbejdes en konkret handlingsplan. Hvad må vi sige og til hvem? Som udgangspunkt bør forældre altid inddrages i forhold, der vedrører deres børns trivsel. Men i sager, der vedrører vold eller seksuelle overgreb, skal man være opmærksom på, at her gælder helt særlige retningslinjer i forhold til inddragelse og underretningspligt. Hvis mistanken eksempelvis retter sig mod en af forældrene, må forældrene ikke inddrages eller orienteres om underretningen til Børn og Ungeafdelingen. Forældrene orienteres som udgangspunkt heller ikke om Børn og Unge-afdelingens henvendelse til politiet. Samme retningslinjer gælder i tilfælde, hvor mistanken retter sig mod andre voksne, der indgår i en forældre- eller forældrelignende rolle i forhold til barnet. I disse tilfælde er det afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale herunder afhøring af barnet at der ikke opstår tvivl om, at barnet ikke er påvirket af andre voksnes vurderinger eller holdninger.

11 Koordinering og iværksættelse af rådgivning og behandling Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at der i disse sager næsten altid er tale om to spor den politimæssige efterforskning og det kommunale beredskabs afdækning af behov for information samt støtte og behandling af de involverede parter i sagen. Kommunens spor koordineres løbende med politiets spor. Repræsentanter fra Børn og Unge-afdelingen deltager altid under politiets videoafhøringer af børn. Behandling af det/de berørte børn kan som udgangspunkt ikke iværksættes før den politimæssige efterforskning er afsluttet, da der er risiko for, at dette i et eventuelt retsligt efterspil kan bruges imod barnet. Da barnet efter afsløringen af overgreb åbenlyst er i en meget sårbar situation, bestræber politiet sig på at tilrettelægge deres afhøringer af barnet og øvrige involverede, så hurtigt som muligt efter at henvendelsen fra kommunen er modtaget. Men der vil ofte være en periode, hvor barnet kan befinde sig i et behandlingsmæssigt vakuum. Der må kompenseres for den manglende mulighed for at inddrage barnet i behandlingen via tilstrækkelig og hensigtsmæssig rådgivning af forældrene eller andre primære omsorgspersoner. Konkret rådgivning og information til forældrene Assens Kommune tilbyder hurtigt rådgivning og støtte til forældre til børn, hvor mistanke om seksuelle overgreb er til stede under forudsætning af, at forældrene ikke selv er de mistænkte. Som udgangspunkt må vi forvente, at forældrene ikke har den nødvendige viden om sagsgangene i forbindelse med mistanke om et seksuelt overgreb. Der er derfor behov for at tilføre forældrene og eventuelt barnet konkret viden f.eks. om, hvordan en afhøring af barnet foregår, hvad en retsmedicinsk eller lægelig undersøgelse af barnet indebærer, hvilke reaktioner man kan forvente fra barnet samt hvordan forældrene bedst støtter barnet uden at vanskeliggøre en eventuel politimæssig efterforskning. Forældrene har også brug for viden om sagsbehandleres og rådgivningsgruppens rolle og deres mulighed for kontakt til disse.

12 Information til omgivelserne og grænsesætning Endelig kan der være behov for rådgivning til forældre og barn i forhold til, i hvilket omfang de skal informere lærere/pædagoger, andre forældre, omgangskreds og så videre. Her handler det i høj grad også om at beskytte barnet. Sager om vold og seksuelle overgreb har stor bevågenhed og sensationsværdi, så derfor er det vigtigt, i det omfang det er muligt, at sikre, at ikke alt for mange får kendskab til, hvad barnet har været udsat for. Det er almindelig kendt, at der i sager med seksuelle overgreb ses problemer med grænsesætning på flere områder. Dette viser sig blandt andet ved at en tidligere lukkethed og hemmeligholdelse ændres til en total åbenhed, hvor oplysninger om hændelserne deles med mange mennesker. Da emnet både vækker stor interesse, men også usikkerhed fra andre, kan stor åbenhed både på kort og lang sigt være uhensigtsmæssig, generende og stigmatiserende for barnet. Familien skal derfor støttes i at sætte fornuftige grænser. Hvad sker der, når et barn har været udsat for overgreb? Handlemulighederne er mange, blandt andet afhængigt af hvilken situation barnet befinder sig i og hvem der har udsat barnet for overgrebet. Det kan være nødvendigt at anbringe barnet uden for hjemmet Der kan være behov for familierettede indsatser Der kan være behov for indsatser, som inddrager en bredere del af barnets netværk Relevant behandling til barnet De påkrævede forløb koordineres og sættes i gang af barnets sagsbehandler i Børn og Unge-afdelingen. Sagsbehandleren kan, såvel som øvrige fagpersoner, søge rådgivning hos rådgivere fra koordinationsgruppen.

13

14 KOORDINATIONSGRUPPE Gruppen har to formål: At hjælpe fagpersoner, som arbejder med børn og unge samt deres familier, når der opstår tvivl om behandling af sager vedrørende vold og seksuelle overgreb. At oplyse, undervise, deltage i diskussioner og etablere temamøder, kurser m.m. for derigennem at forsøge at forebygge vold og overgreb eller bidrage til at mindske følgerne, når skaden er sket. Medlemmer: Socialrådgiver Mette Jessen, metha@assens.dk, Socialrådgiver Signe Thorbensen, sthor@assens.dk, Børne- og familiepsykolog Linda Levin Pedersen, llped@assens.dk, Børne- og familiepsykolog Lene Ouazzani Koefoed, lekof@assens.dk, Familiebehandler Jonna Ankjær Hummelgaard, joahu@assens.dk, Familiebehandler Charlotte Grønning, chgro@assens.dk, PPR-psykolog Lene Kiel Jespersen, lkiej@assens.dk, Sundhedsplejerske Anni Værge, abvar@assens.dk, Vicepolitikommissær Finn Wegner Petersen, FWPOO3@politi.dk, Politiassistent Søren Klingenberg, SKLOO2@politi.dk, Pæd. adm. konsulent Gitte Kai Nielsen, gitni@assens.dk, Skoleleder Trine Traun, tbtra@assens.dk, Leder, Områdeinst. Aarup, Helle Pia Sørensen, hpsor@assens.dk, Afdelingsleder, Børn og Unge, Lene Stokholm, lmsto@assens.dk, Afdelingsleder, Myndighed Social, Hanne Ditlevsen, hadit@assens.dk, Børn- og Familiechef Morten Madsen, formand, momad@assens.dk, Koordinationsgruppen mødes tre gange årligt (januar, maj og september) til faste møder med henblik på videndeling og planlægning. Derudover kan koordinationsgruppen sammenkaldes, når det findes nødvendigt i forhold til rådgivning i konkrete sagsforløb.

15

16 RÅDGIVNINGSGRUPPE Socialrådgiver Mette Jessen, Socialrådgiver Signe Thorbensen, Børne- og familiepsykolog Linda Levin Pedersen, Børne- og familiepsykolog Lene Ouazzani Koefoed, Familiebehandler Jonna Ankjær Hummelgaard, Familiebehandler Henrik Jørgensen, Afdelingsleder Lene Stokholm, tovholder, BEHANDLERTEAM Ved opstart af sager ved børne- og ungesagsbehandler tilknyttes også en behandler med henblik på rådgivning og eventuelt krisehjælp til forældre eller andre involverede. Når politiet har afsluttet afhøringen af barnet, iværksættes behandlingsforløbet ofte til hele familien forestået af to behandlere. Behandlerteamet består af: Børne- og familiepsykolog Lene Ouazzani Koefoed, Børne- og familiepsykolog Linda Levin Pedersen, Familiebehandler Hanne Hovgaard, Familiehus Nord, Familiebehandler Charlotte Grønning, Familiehus Nord, Familiebehandler Jonna A. Hummelgaard Familiehus Syd, Familiebehandler Henrik Jørgensen, Familiehus Syd, For yderligere oplysninger henvises i øvrigt til Vejledningsmateriale fra servicestyrelsen: den professionelle Tvivl Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge.