Evaluating the outcomes of Higher Education, OECD

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 1. februar 2008 BBA Sagsnr Evaluating the outcomes of Higher Education, OECD Efter erfaringerne med OECD s Pisa, der tester læringsudbyttet (outcome), blandt OECD-landenes skole- og gymnasieelever, synes tiden nu at være kommet til de videregående uddannelser. Fra politisk side er der efterspørgsel efter et værktøj, som kan bidrage til at etablere internationale sammenligninger af de nationale videregående uddannelsers præstation i forhold til investeringerne. Herhjemme er det da også et af regeringens mantraer, at uddannelsesinstitutionerne skal udbyde uddannelser i verdensklasse. Men hvad er verdensklasse egentlig? I tråd hermed, har videnskabsminister Helge Sander udtalt sig meget positivt overfor udsigterne til en Pisa-test for universitetsuddannelserne, der måske kan være med til at give svaret. Et af argumenterne er, at hvor forskningen traditionelt er blevet målt og vejet, er der med uddannelsesopgavens samfundsmæssige voksende betydning på tilsvarende måde opstået behov for at måle og veje uddannelsesindsatsen. Til forskel fra internationale rankings af universiteter, der baserer sig på input, fx VIP/studerende-ratio, publicerede artikler, nobelpriser, og primært fokuserer på forskningen, er ambitionen fra OECD nu, at udvikle et undersøgelsesdesign, der fokuserer på uddannelsesopgaven, og som i stedet for at måle på input, måler output, dvs. det læringsudbytte de videregående uddannelser bibringer de studerende. OECD har i det forgangne år afholdt to såkaldte ekspertmøder, der har skullet bidrage med en indkredsning af problemstillinger og udfordringer, der skal tages højde for i en fremtidig international sammenligning af videregående uddannelses læringsudbytte: Hvordan skal kvaliteten af læringsudbyttet defineres, så det opleves som relevant på tværs af lande, kulturer, uddannelsestraditioner, fagområder og forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner (fx universiteter vs. professionshøjskoler, privatfinansierede vs. offentlig finansierede uddannelsesinstitutioner)? Hvordan skal mikset af kompetencer være i det der testes? Hvor stor en andel skal de generelle akademiske kompetencer udgøre (transversal competencies)? Hvor stor en andel skal fagspecifikke kompetencer udgøre (subject competencies, discipline-related competencies)? Hvad med personlige kompetencer og endelig, hvor meget skal relevansdimensionen (employability) fylde i det samlede testdesign? Hvordan isolerer man de videregående uddannelsesinstitutioners bidrag til de studerendes læringsudbytte, fra det akkumulerede læringsudbytte opnået gennem underliggende uddannelsesniveauer som den studerende har gennemført inden optagelse på den videregående uddannelsesinstitution? Med

2 andre ord, hvordan måles den værdiforøgelse (value added) som uddannelsen på den videregående uddannelsesinstitution tilfører den studerende? Nogle lande har universiteter med meget selektive optagelsessystemer og dermed meget restriktiv tilgang af studerende på visse universiteter, mens andre universiteter er underlagt samfundsmæssige krav om uddannelse for en stor andel af en ungdomsårgang og ikke kun for en mindre elite. Hvorledes tages højde for denne forskel, der givet vil blive afspejlet i testresultatet? En stikprøve der er sammensat på centralt hold ud fra ønske om at få en bred repræsentativ samling af videregående uddannelsesinstitutioner kan risikere at skabe en fremmedgjorthed til undersøgelsens resultater og dermed ikke bidrage til uddannelsernes løbende udvikling på institutionerne. Hvorledes kan det sikres, at der ikke sker en ren administrativ respons fra de involverede uddannelsesinstitutioners side, isoleret fra de faglige uddannelsesmiljøer? Forskellige uddannelsessystemer og strukturer rejser spørgsmålet om, hvornår i studietiden det giver bedst mening at foretage en test af de studerendes læringsudbytte. Hvorledes får man studerende til at bruge tid på at tage en test, der ikke er direkte relevant for deres uddannelse? Endelig fremstår spørgsmålet om, hvad en test af læringsudbyttet egentlig kan og skal bruges til? Er det med henblik på at ranke uddannelserne til brug for studerendes valg af uddannelse og -sted samt aftagernes vurdering af uddannelsespapirer? Eller er hensigten at identificere best practise, eller identificere problemer af fælles karakter på tværs af uddannelser til brug for institutionernes løbende udvikling af uddannelserne? Eller er det hensigten at etablere et instrument til fordeling af midler til de videregående uddannelser ud fra deres opnåede præstationer? Pilotprojekt Et springende punkt er, hvorvidt det overhovedet meningsfuldt kan lade sig gøre at teste og sammenligne læringsudbyttet på de videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af OECD-landene. Til at besvare dette spørgsmål blev det besluttet på et uformelt OECD ministermøde i Japan i januar 2008 at lave et pilotprojekt (feasibility study), der skal løbe i årene med henblik på at få erfaringer med internationale sammenligninger af opnåede læringsudbytte blandt studerende på videregående uddannelser. Hvorvidt OECD skal igangsætte en sådan international sammenligning af uddannelsernes læringsudbytte afventer således de opnåede erfaringer fra pilotprojektet. Tanken er, at der deltager 3-4 lande i pilotprojektet. Der foreslås, at de udvalgte lande tilsammen skal repræsentere en bred vifte af forskellige uddannelsessystemer, -kulturer og -traditioner. For at kunne favne alle videregående uddannelser (tertiary education), er tanken, at studerende testes på tredje år af deres uddannelse, dvs. i forhold til danske forhold, på den universitære bacheloruddannelses sidste år. Det forventes, at der i pilotprojektet af ressourcemæssige grunde i første omgang bliver testet for generelle akademiske kompetencer samt fagspecifikke kompeten- 2

3 cer, hvor fagområdet økonomi nævnes som forslag til testområde for fagspecifikke kompetencer. AC s vurdering AC finder det væsentligt, at Danmark aktivt forsøger at påvirke pilotprojektet med henblik på at sikre, at det endelige undersøgelsesdesign fremstår relevant i forhold til en dansk virkelighed. Som minimum bør et nordisk land derfor være repræsenteret i pilotprojektet. Ikke mindst i forhold til at sikre, at undersøgelsesdesignet ikke kommer til at belønne lande med tradition for afstigning efter bacheloruddannelsen og som følge heraf straffer lande som Danmark med universitære bacheloruddannelser, der er overbygningsforberedende til kandidatuddannelsen. I samme moment er det væsentligt, at undersøgelsesdesignet afspejler, at universitetsuddannelserne er forskningsbaserede, samt det forhold at danske videregående uddannelsesinstitutioner er offentlig finansierede. AC bør derfor forsøge at påvirke pilotprojektets indhold og organisering gennem dialog med henholdsvis Videnskabsministeriet og TUAC samt nordiske søsterorganisationer. Videnskabsministeriet har tilkendegivet, at man vil etablere en mindre følgegruppe, hvor også Undervisningsministeriet er repræsenteret og hvor AC bliver inviteret til at deltage. Sideløbende hermed vil AC i OECD-regi, via TUAC, søge indflydelse på proces og indhold. Endelig er det tanken, at AC sammen med sine nordiske søsterorganisationer kan få etableret en fælles platform for påvirkning af pilotprojektet. AC finder det vigtigt, at undersøgelsesdesignet opfanger den værdiforøgelse, som uddannelserne bibringer de studerende i form af nye/styrkede fagspecifikke kompetencer og generelle akademiske kompetencer. I forlængelse heraf bør pædagogiske uddannelsesværdier som projektarbejde, selvstændig og kritisk analyse, studenterinddragelse i undervisningen mv. være afspejlet i undersøgelsesdesignet. AC finder det væsentligt, at der i pilotprojektet sker en bred udvælgelse af forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, dvs. universiteter, professionshøjskoler, kulturministerielle videregående uddannelsesinstitutioner, men det er i forlængelse heraf helt afgørende, at der i sammenligningerne laves så homogene snitflader som muligt. På tilsvarende vis, skal undersøgelsesdesignet tage højde for offentlig og private universiteters forskellige vilkår for screening af uddannelsessøgende. Endelig er det vigtigt, at institutionsrepræsentanter fra de faglige miljøer inddrages i arbejdet med at formulere forventede læringsudbytter. Hensigten hermed er at sikre, at testen bliver oplevet som vedkommende af universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 3

4 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 30. november 2007 KMR/db Sagsnr OECD-aktiviteter inden for de videregående uddannelser I takt med, at flere og flere lande i Vesten og resten af verden ser på videregående uddannelse som en central brik i realiseringen af det økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækstpotentiale, har OECD indledt drøftelserne om iværksættelse af OECD-studier af udbyttet af investeringer i videregående uddannelser. Konkret er der to initiativer på vej: 1) PISA for higher education 2) Review of tertiary education Initiativerne skal ses i lyset af forespørgsler fra en række OECD-lande, der efterlyser analyser, de kan bruge som grundlag for en debat om håndtering af de mange udfordringer og forventninger der er til de videregående uddannelsesinstitutioner i disse år. Review of tertiary education For så vidt angår Review of tertiary education er undersøgelsen målrettet nationale politikere og beslutningstagere. I undersøgelsen identificeres ni hovedudfordringer for de videregående uddannelsessystemer: 1. Styringen af de videregående uddannelser 2. Finansieringsstrategier 3. Den akademiske karriere 4. Sikre og øge kvaliteten 5. Lighed 6. Styrke de videregående uddannelsesinstitutioners rolle inden for forskning og innovation 7. Styrke båndene til arbejdsmarkedet 8. Internationaliseringsstrategier 9. Policy design og implementering 24 lande indgår i undersøgelsen, herunder de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) dog ikke Danmark. Undersøgelsen omfatter besøg og kvalitative interview i 14 lande. Undersøgelsens resultater, der kommer til at indeholde nationale anbefalinger, forventes at foreligge i april OECD har løftet sløret for de generelle anbefalinger, der kommer til at være indeholdt i den afsluttende rapport, og de problemstillinger, der adresseres inden for hvert af de ni områder, ser ud som følger: Styringen af de videregående uddannelser Der anbefales, at nationale regeringer udvikler og fastsætter strategiske mål med de videregående uddannelser og at alle interessenter involveres i denne proces. Det understreges, at det bl.a. er vigtigt, at 4

5 de videregående uddannelsesinstitutioner forstår at tilpasse sig ansvarsopgaver, der er under forandring. finde en passende balance mellem institutionens autonomi og det at skulle stå til regnskab over for det øvrige samfund. studerendes valg som en vej til at forbedre kvalitet og effektivitet. foretage evalueringer af fordele ved fleksibel diversitet blandt videregående uddannelsesinstitutioner. undgå fragmentering af det videregående uddannelsessystem. undersøge, hvorvidt det videregående uddannelsessystem bidrager til efteruddannelsesindsatsen. fremme institutionel autonomi. Finansiering Det understreges, at det er afgørende, at der udvikles finansieringsstrategier i overensstemmelse med nationalpolitiske mål, men samtidig er anbefalingerne enslydende: Der skal være mulighed for offentligt tilskud til at gennemføre en videregående uddannelse. Såfremt der er få midler til rådighed til videregående uddannelser nationalt, kan der være behov for studenterbetaling. I lande, hvor der ikke er tradition for brugerbetaling, bør der være en offentlig debat af konsekvenserne af et system, der er afhængig af offentlig finansiering af videregående uddannelser. Tillade differentiering af studenterbetaling afhængig af fag samt en differentiering af offentlige midler afhængig af uddannelsesprogrammer. Lade målrettede udviklingsprogrammer indgå som et blandt flere kriterier for finansiering. Tilpasse finansieringen til institutioners forskellige opgaver. Stabilitet i finansieringen til sikring af en langsigtet planlægning. Indkomstafhængigt lånesystem. Den akademiske karriere I anbefalingerne er det centralt, at uddannelsesinstitutionerne får mulighed for at styre egne undervisere og deres karriere og at: kombinere den akademiske frihed med forventningen om, at institutionerne skal være centrale bidragsydere i samfundet. forbedre og gøre den akademiske karriere mere attraktiv. forbedre forholdene for unge forskere. styrke ledelsen. evaluere og belønne akademiske meritter. sikre faglig udvikling gennem hele karrieren. fremme samarbejdsformer og påskønne mobilitet. Sikre og øge kvaliteten Den kvalitetsstrategi, der udvikles nationalt skal hænge sammen med den strategi, der er for de videregående uddannelser. Det er centralt, at kvalitetsstrategien opnår opbakning blandt de forskellige interessenter. Sikring af kvaliteten foreslås etableret ved at: kombinere interne og eksterne kvalitetssikringsmekanismer. opbygning af kapacitet og sikring af legitimitet. gøre interessenter (studerende, færdiguddannede, arbejdsgivere og regering) synlige i evalueringsprocessen. øge fokus på studenter output/resultater. 5

6 tillade vurderinger fra eksterne kvalitetssikringsinstitutter. Intern evaluering: Udvikle en stærk kvalitetskultur, mere vægt på interne kvalitetssikringsmekanismer, lade det interne kvalitetssikringssystem undergå ekstern validering. Ekstern evaluering: Ekstern kvalitetssikring har en rådgivende rolle, implementere passende opfølgningsprocedurer, undgå at vurderingsresultater anvendes til at træffe beslutninger om offentlig finansiering. Lighed Et tilbagevendende tema, når det handler om uddannelse, er lighed. I den foreliggende undersøgelse er fokus rettet mod lighed i.f.t. adgang og præstationerne i løbet af skoletiden, dvs. også i.f.t. den periode, der går forud for den videregående uddannelse. Men også adgangen til arbejdsmarkedet fremhæves som centralt. Anbefalinger vedr. lighed lyder som følger: Rådgivning i hele skolesystemet Styrke integrationen af planlægning, politik og analyse mellem de gymnasiale og de videregående uddannelsessystemer. Differentiering af udbuddet af videregående uddannelse for at imødekomme forskellige behov. Øge adgangen til videregående uddannelse for befolkninger i geografiske udkantsområder (e-learning m.v.). Mulighed for diversitet i.f.t. adgangskriterier. Positiv diskriminering af særlige grupper Fremme brobygning mellem forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner. Ekstra støtte og hjælp til udsatte grupper af studerende med særlige vanskeligheder. Fokusere på et mål om lighed også i.f.t. læringsresultater, outcome ikke kun i.f.t. adgang. Styrke de videregående uddannelsesinstitutioners rolle inden for forskning og innovation I en årrække har der været et stigende fokus på kommercialisering af forskningsresultater fra universiteter. Men innovation er andet og mere end nye forskningsresultater. Innovation handler også om at udvikle nye arbejdsmetoder. OECD anbefaler: Større og bedre videnspredning frem for kommercialisering. Forbedre og udvide samarbejdskanaler. Skabe mobilitet på tværs af forskningsgrene. Udvikle politikker for international og intra-national mobilitet. Forbedre udsigterne til en forskerkarriere. Styre udbud og efterspørgsel på HR. Udvikle færdigheder og kvalifikationer inden for innovation. Opretholde passende forskningsinfrastruktur. De videregående uddannelsessektor skal spille en central rolle i en internationalisering af forskning og udvikling. Forbedre metoder til at prioritere og vælge. Styrke båndene til arbejdsmarkedet OECD efterlyser et bedre datagrundlag og viden om nyuddannedes første år på arbejdsmarkedet og i hvilket omfang de videregående uddannelsesinstitutioner ser det som deres opgave at forberede kandidaterne til arbejdsmarkedet. OECD anbefaler: Bedre data og analyse om hvordan nyuddannede klarer sig på arbejdsmarkedet. 6

7 Øge uddannelsesinstitutionernes evne til at tilpasse sig efterspørgslen. Udvikle videregående uddannelsesinstitutioner, udbydere til at påtage sig opgaven og have et arbejdsmarkedsfokus. Internationaliseringsstrategier I undersøgelsen vægtes mobilitet og komplementaritet højt. Det der kan opnås i et land, skal ikke nødvendigvis udbydes eller også prioriteres højt i et andet. Der er og skal fortsat være plads til nationale forskelle. Men i de nationale internationaliseringsstrategier foreslår OECD, at der indgår følgende: En klart defineret national strategi for internationalisering for de videregående uddannelser. Forbedre koordinering mellem de nationale politikområder. Etablere strukturer, der hjælper de videregående uddannelsesinstitutioner med deres internationaliseringsstrategier. Fremme nationale strategier og trække på viden om ligheder/forskelle mellem forskellige lande. Udvikle alternativer til de globale ranking-systemer. Forbedre information til internationale studerende. Udvikle centres of excellence. Opfordre nationale studerende og undervisere til at studere/undervise i udlandet. være i stand til at håndtere migrationsspørgsmål som en følge af internationalisering. Policy design og implementering Afslutningsvis fokuserer OECD på indretning af og implementeringen af politikkerne - og her er anbefalingerne få men klare: Udvid konsultationen inden for internt i regeringen mellem de forskellige politikområder for at styrke og understøtte nationale mål inden for det videregående uddannelsesområde. Udvid konsultationen med aktører uden for regeringen, og vær sikker på at producenterne bliver hørt. Kommunikér fordele ved reformer og omkostninger ved passivitet. Skab vilkår for en succesfuld implementering af reformerne. 7