IDAs Klimaplan Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering"

Transkript

1 IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering baggrundsrapport

2

3 IDA s Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet Kenneth Karlsson, RISØ DTU Copyright 2009 forfatterne Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDA s Printcenter ISBN: EAN Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA, August 2009 Kalvebod Brygge København V. Telefon Fax E mail: I baggrundsrapporten fremlægges de tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger for IDA s Klimaplan Denne plan er det danske bidrag til det internationale projekt Future Climate. Rapporten er udarbejdet i perioden december 2008 til juli IDA s Klimaplan 2050 præsenteredes den 11. maj 2009 som et høringsudkast. Efter høringsperioden er der lavet justeringer. I denne baggrundsrapport præsenteres de endelige resultater af analyserne i IDA s Energiplan 2050, og der laves en samlet beskrivelse af forudsætningerne og analyserne i klimaplanen. 2

4 Baggrundsrapport til IDA s Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser, brændselsforbrug, drivhusgasser, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervspotentialer, beskæftigelseseffekter samt helbredsomkostninger Primær energiforsyning i IDA 2015, IDA 2030 og IDA PJ/år Eksport VE el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Reference IDA 80 Drivhusgasudslip i CO2 ækvivalenter 70 Mio. ton CO2 ækvivalenter Referencen IDAs Klimaplan Samfundsøkonomiske omkostninger i referencen Samfundsøkonomiske omkostninger i IDAs Klimaplan CO2 omk. Samfundsøkonomiske besparelser ved enkelttiltag vurderet i 2030 Mio. DKK/år Brændsel Drift og vedl. omk. Investering Erhvervspotentialer Helbredsomkostninger Mio. DKK/år Transport Varmeproducerende kedler Potentiel eksport i mia.dkk/år Kraftværker og kraftvarmeværker IDA Reference IDA Mio. DKK/år Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet og Kenneth Karlsson, Risø DTU August

5

6 Indholdsfortegnelse 1 Forord 9 2 Resume % vedvarende energi og kraftig reduktion af energiforbrug Kraftig reduktion i udslippet af drivhusgasser Bedre samfundsøkonomi med mere vedvarende energi Helbredsomkostninger Erhvervspotentialer Beskæftigelseseffekter 22 3 Introduktion 23 4 Baggrund 27 5 Metode og forudsætninger Energisystemanalysemodellen og simuleringsværktøjet EnergyPLAN Forudsætninger for analysemetode for energisystemer Forudsætninger for tekniske anlæg og nye teknologier Forudsætninger for fremskrivning af forbrug fra 2030 til Forudsætninger for brændselspriser, elpriser og CO 2 kvotepriser Afgifter på brændsler til el og varmeproduktion Forudsætninger for opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger for energisystemet Forudsætninger for opgørelse af helbredsomkostninger ved udledninger fra energisystemer Forudsætninger for erhvervspotentiale og beskæftigelseseffekter Referenceenergisystemet De anvendte fremskrivninger af forbrug og produktion Referenceenergisystemet for 2015 og Referencen for Tekniske forudsætninger Primær energiforsyning i referenceenergisystemerne 50 7 Delmål i IDA s Klimaplan Energisystemer og energiproduktion Vindkraft Solceller Bølgeenergi Affaldskraftvarme Geotermi Brændselsceller Olie og gas 60 9 Energiforbrug i byggeri Reduktion af elforbruget i husholdninger BOLIG+ standard i nybyggeri fra Opvarmning af eksisterende bygninger Omkostninger til varmebesparelser Varmebesparelser i fjernvarmeområder Varmebesparelser uden for fjernvarmeområder Omlægninger til fjernvarme Varmepumper, solvarme og biomassekedler uden for fjernvarmeområder Etablering af solvarme i fjernvarmeområder 71 5

7 10 Industri og erhverv Reduktion af elforbruget i industri og erhverv Fjernkøling Brændselsbesparelser Udvidelse af kraftvarmeproduktionen i industrien Omlægning til biomasse og elforbrug i industrien Transport og mobilitet Håndtering af transportbehovet for personbiler og varevogne Mere effektiv vejtransport med elbiler mv Udbygning af jernbanen Effektivisering af flytransporten og skibsfarten Biobrændsler i transportsektoren Transportscenarierne Landbrug og biomasse Biomassepotentialet til energi og materialer i Danmark Anvendelse af biomasse Biogas Energisystemerne i IDA s Klimaplan Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Samlede resultater for brændselsforbrug og vedvarende energi Udslip af drivhusgasser i IDA s Klimaplan Tiltag ud over ændringer i energisystemet Resulterende udslip af drivhusgasser Følsomhedsanalyser Samfundsøkonomisk vurdering af energisystemerne Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af IDA 2015 og IDA Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af et 100% vedvarende energisystem Elhandelsanalyser Følsomhedsanalyser Samfundsøkonomiske omkostninger og CO 2 emissioner ved enkelttiltag Analyser af enkelttiltag Vindmøller, bølgekraft og solceller Forbedret affaldskraftvarme, geotermi og store solvarmeanlæg Store varmepumper i fjernvarmeproduktionen Fleksibelt elforbrug Brændselsceller i kraftvarmeværker Elbesparelser i husholdninger og nye huse i bolig plus standard Fjernvarme og varmebesparelser Varmepumper og solvarme i individuelt opvarmede husstande El og brændselsbesparelser, biomasse og fjernkøling i industri Mindre vækst i transportbehov og effektivisering af skibe Omlægning til elbiler Udbygning og elektrificering af jernbanen Bio ethanol 124 6

8 17 Helbredsomkostninger Opgørelse af emissioner fra enkeltteknologier Helbredsomkostninger for de enkelte dele af energisystemerne Samlede helbredsomkostninger Følsomhedsanalyser af de samlede omkostninger Erhvervspotentialer Opdeling i potentialetyper Samlet vurdering af erhvervspotentialet Effekter på beskæftigelsen Opgørelse af omkostningstyper Samlet beskæftigelseseffekt 138 Appendiks I Konvertering fra Energistyrelsens data og resultater af rekonstruktion i EnergyPLAN 140 Appendiks II Omkostninger for teknologier i IDAs Klimaplan Appendiks III Fremskrivning af økonomisk udvikling og energiefterspørgsel til fra 2030 til Appendiks IV Teknologibald for højtemperatur elektrolyseanlæg 154 Appendiks V Eksterne omkostninger for emissioner fra energisystemet 159 Appendiks VI Justeringer af IDA 2030 energisystemet og IDA 2050 energisystemet. 164 Appendiks VII Samlet opgørelse af særlige omkostninger i IDA 2015, IDA 2030 og IDA Appendiks VIII Opgørelse af omkostninger til enkelttiltag i IDA Referencer 169 7

9

10 1 Forord Det har været en stor udfordring at samle trådene i denne klimaplan og at stå for planens samlede analyser af energisystemer for Ingeniørforeningen Danmark, IDA. Ikke mindst fordi klimaplanen både ser på energisystemet på kort sigt i 2015, mellemlang sigt i 2030 og lang sigt i I denne plan er visionen et 100% vedvarende energisystem. Det ville ikke være lykkedes at samle en helstøbt plan uden de aktive deltagere i IDA s fagtekniske selskaber og grupper, medarbejderne i IDA og tovholderne for de temaer, projektet har været opdelt i. Desuden har store dele af den danske energisektor ydet en uvurderlig støtte til arbejdet. Alle disse deltagere fortjener derfor en personlig tak. Under udarbejdelsen af baggrundsrapporten har vi trukket særligt på en række specialister fra universiteter og virksomheder. Disse personer har bidraget direkte med diverse input, og vi skylder dem en særlig tak. Sammen med disse personer har det været muligt at tilvejebringe de mange data, der har været nødvendige for analyserne. Tak til: Ph.d. studerende Niclas Scott Bentsen Ingeniør Helge Bach Christiansen Markedschef Anders Dyrelund Professor Claus Felby Institutleder Peter Frigaard Director Systems Development John Bøgild Hansen Ingeniør Mogens Weel Hansen Director Business Development Helge Holm Larsen Energirådgiver Jacob Ilsøe Teknisk Konsulent John Tang Jensen Business Development Manager Lotte Jensen Holm Lektor Per Homann Jespersen Seniorforsker Kaj Jørgensen Projektleder Betina Kamuk Professor Peter Karnøe Adjunkt Alex Landex Ingeniør Jesper Magtengaard Teknisk ansvarlig Allan Mahler Professor Otto Anker Nielsen Ingeniør Jan Erik Nielsen Seniorforsker Lars Henrik Nielsen Direktør Per Nielsen Direktør Jan Runager Professor Svend Svendsen Lektor Henrik Tommerup Ingeniør Per Alex Sørensen Direktør Göran Wilke Miljøøkonom Kim Winther Skov og Landskab, Københavns Universtitet IDA Energi Rambøll A/S Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Topsoe Fuel Cell A/S Weel & Sandvig A/S Topsoe Fuel Cell A/S Birch & Krogboe A/S Dansk Fjernvarme Topsoe Fuel Cell A/S Roskilde Universitetscenter Risø DTU, Systemanalyse Rambøll A/S Copenhagen Business School DTU Transport DONG Energy DONG Energy DTU Transport Dansk Solvarme Risø DTU, Systemanalyse EMD A/S Arcon Solvarme BYG DTU BYG DTU PlanEnergi s/i Elsparefonden DONG Energy Endeligt skylder vi en tak til vores nærmeste kolleger, der har hjulpet med faglige input og korrektur: Frede Hvelplund, Poul A. Østergaard, Marie Münster, Morten Boje Blarke og Mette Reiche Sørensen, alle Aalborg Universitet. Brian Vad Mathiesen, Henrik Lund og Kenneth Karlsson 24. august

11

12 2 Resume I dette kapitel præsenteres de centrale tekniske og økonomiske resultater af baggrundsrapporten. Der gøres opmærksom på, at resultaterne er baseret på forudsætninger, følsomhedsanalyser mv., der beskrives i de efterfølgende kapitler % vedvarende energi og kraftig reduktion af energiforbrug Den nuværende primære energiforsyning, dvs. brændselsforbrug og vedvarende energi til produktion af el og varme til private husholdninger samt til transport og industri, er på godt 800 PJ. Hvis der ikke indføres nye tiltag, forventes energiforbruget at falde marginalt frem til 2015, men derefter at stige gradvist frem til 2050 til ca. 950 PJ. I IDA s Klimaplan 2050 foreslås tiltag, der kan nedbringe den primære energiforsyning til 707 PJ i 2015, 556 PJ i 2030 og 442 PJ i Samtidig øges andelen af vedvarende energi fra vindmøller, solceller, solvarme, bølgekraft og biomasse. I referenceenergisystemerne stiger andelen fra ca. 16% i 2008 til 22% i 2015 og ca % i 2030 og I Klimaplanen stiger andelen af vedvarende energi til 30% i 2015 og 47% i I 2050 er det danske energisystem, inkl. transport, baseret på 100% vedvarende energi. Den primære energiforsyning fremgår af Fig. 1. Energistrømmene i referenceenergisystemet for 2030, i IDA 2030 og i IDA 2050 er vist i Fig. 2 til Fig Primær energiforsyning i IDA 2015, IDA 2030 og IDA 2050, PJ Eksport VE el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Reference IDA Fig. 1, Primær energiforsyning i IDA s Klimaplan Energisystemet i IDA 2015 er baseret på tiltag, der kan realiseres med nuværende teknologi. Nogle af tiltagene er dog forudsat implementeret over en periode fra 2010 til 2020, men regnet som fuldt implementeret i I IDA 2030 er store dele af transportsystemet ændret, fjernvarmesystemet er udvidet kraftigt, kraftværkernes effektivitet er forbedret, og der er indført flere eksisterende og nye vedvarende energiteknologier, samt gennemført yderligere besparelser. Generelt er store dele af de fossile brændsler erstattet med elforbrug. I særdeleshed i transporten, som består af flere elbiler og flere eldrevne tog. 11

13 Fig. 2, Energistrømme i referenceenergisystemet i

14 Fig. 3, Energistrømme i IDA 2030 i IDA s Klimaplan

15 Fig. 4, Energistrømme i IDA 2050 i IDA s Klimaplan

16 I IDA s Klimaplan 2050 er der konstrueret et energisystem baseret på 100% vedvarende energi, med udgangspunkt i IDA 2015 og IDA Dels for at sikre, at disse energisystemer ikke stiller sig i vejen for dette mål, og dels pga. regeringens mål om, at Danmark skal være 100% uafhængigt af fossile brændsler og atomkraft, når olie og naturgasressourcerne hører op. Resultatet er, at dette er muligt, men at balancen mellem store forbrug af biomasse og store mængder el til direkte anvendelse eller til produktion af syntetiske brændsler fortsat er en udfordring. Her gives et bud på, hvordan denne balance kan opnås. Frem mod et 100% vedvarende energisystem laves yderligere besparelser og indføres mere vedvarende energi i IDA I både IDA 2015 og IDA 2030 er der tilstrækkelige nationale biomasseressourcer. Imidlertid udgør ressourcerne en udfordring i 2050 energisystemet, hvor der i Klimaplanen anvendes 284 PJ. Dette forbrug kan potentielt forsynes med nationale ressourcer, men omvendt vil dette ikke levne mange ressourcer til evt. materialeproduktion. Det er således en udfordring i fremtiden, om en større del af brændselsforbruget i industri og flytransport kan overgå til direkte eller indirekte eldrift, eller om der kan gennemføres yderligere besparelser. I Klimaplanen er der således konstrueret et 100% vedvarende energisystem, der potentielt kan opretholdes på nationale biomasseressourcer. Det skal dog understreges, at det ikke er noget mål i Klimaplanen, at der ikke skal handles med biomasse. Men Klimaplanen giver mulighed for, at vi ikke bliver afhængige af import af biomasse, som vi er afhængige af import af olie og naturgas i referencen, når vi ikke har flere ressourcer tilbage i Nordsøen. 15

17 2.2 Kraftig reduktion i udslippet af drivhusgasser Tiltagene i Klimaplanen medfører, at udslippet af drivhusgasser falder med ca. 90% i 2050 i forhold til Energisystemet udgør kun en del af udslippet af drivhusgasser. Denne del reduceres til 36 mio. ton CO 2 i 2015, 21 mio. ton CO 2 i 2030 og er fjernet helt i Herudover foreslås i Klimaplanen, at udslippet fra industrielle processer og landbrug reduceres, og der tages højde for ekstrabidraget fra fly, pga. udledninger i atmosfæren. Alt i alt kan udledningerne i 2050 reduceres til 7,2% af udslippet i Hvis bidraget fra flytransport medtages, er reduktionen på 10,2%. Mio. ton CO2 ækvivalenter Drivhusgasudslip i CO2 ækvivalenter Fly (ekstrabidrag) Industri Landbrug Energi Reference IDA Fig. 5, Udslip af drivhusgasser i IDA s Klimaplan

18 2.3 Bedre samfundsøkonomi med mere vedvarende energi Klimaplanen tænkes gennemført over en periode frem til 2050 ved løbende at erstatte udtjente anlæg, når levetiden for disse udløber, og de alligevel skal udskiftes. Som udgangspunkt er omkostningerne opgjort som ekstraomkostninger ved at investere i bedre anlæg i forhold til referenceenergisystemet. Der er dog undtagelser herfor. De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort som årlige omkostninger i henholdsvis 2015, 2030 og De årlige omkostninger i Klimaplanens energisystemer er sammenholdt med udgifterne i referencen i de pågældende år. Omkostningerne er fordelt på brændsel, drifts og vedligeholdelsesudgifter, samt investeringsomkostninger. Ved afskrivninger på anlæg er der anvendt en samfundsøkonomisk realrente på 3%. De samfundsøkonomiske analyser er fortaget på baggrund af de seneste forudsætninger fra Energistyrelsen fra maj 2009 vedr. brændselspriser og CO 2 handelspriser [1]. Der er anvendt tre brændselsprisniveauer, hvor det centrale niveau tager udgangspunkt i priserne fra Energistyrelsen, svarende til en oliepris på 122$/tønde. De høje priser fra foråret/sommeren 2008 anvendes til et højt prisniveau på 132 $/tønde [2]. Til det lave niveau anvendes de lave prisforudsætninger, som Energistyrelsen brugte i sin basisfremskrivning fra juli 2008 på 60$/tønde [3]. Der er desuden regnet med en langsigtet CO 2 handelspris på henholdsvis 229 DKK/ton og 458 DKK/ton. CO 2 handelsprisen omfatter ikke alle samfundsøkonomiske omkostninger, som f.eks. oversvømmelser, men er alene en forventet handelspris. Indregnes denne typer effekter, vil det omkostningsmæssigt være en fordel for energisystemerne i Klimaplanen Samfundsøkonomiske omkostninger i referencen Samfundsøkonomiske omkostninger i IDAs Klimaplan Mio. DKK/år CO2 omk. Brændsel Drift og vedl. omk. Investering Fig. 6, Samfundsøkonomiske omkostninger i 2015 og 2030 Det generelle billede er, at Danmark med både IDA 2015 og IDA 2030 opnår en væsentligt bedre økonomi end i referencen. I 2015 og 2030 er differencen med de centrale brændsels og CO 2 prisforudsætninger henholdsvis 9 og 20 mia. DKK/år, som det fremgår af Fig. 6. I IDA 2015 er det dog væsentligt at nævne, at en del af tiltagene foretages i perioden 2010 til Herudover kommer andre gevinster ved sparede helbredsomkostninger, erhvervspotentialer og beskæftigelse mv. 17

19 Ud over disse besparelser opnår man en mere robust situation, idet de samlede omkostninger til energi er mindre følsomme over for udsving i oliepriser og CO 2 omkostninger. Analyserne her peger på, at der kan opnås en gevinst selv med halvt så store brændselspriser, som Energistyrelsen anbefaler i øjeblikket. Det er værd at bemærke, at der årligt bruges mellem 50 og 95 mia. DKK i dag og frem mod 2030 til brændsler, afhængigt af brændselspriserne. I IDA s Klimaplan foreslås det, at disse udgifter nedbringes til mellem 29 og 51 mia. DKK/år i 2030, afhængigt af brændselspriserne. Man opnår altså to gevinster. Dels er IDA 2015 og IDA 2030 billigere alternativer end referenceenergisystemerne, og dels repræsenterer de et system, som er væsentligt mindre følsomt over for udsving i oliepriserne. I fremtiden må man dog forvente, at verden fortsat oplever svingende priser og næppe hverken konstant høje eller konstant lave oliepriser. Samfundsøkonomiske omkostninger Mio. DKK/år CO2 omk. Brændsel Drift og vedl. omk. Investering 0 60$/b 229CO2 122$/b 229CO2 132$/b 229CO2 60$/b 458CO2 122$/b 458CO2 132$/b 458CO2 60$/b 229CO2 122$/b 229CO2 132$/b 229CO2 60$/b 458CO2 122$/b 458CO2 132$/b 458CO2 Ref IDA 2050 Fig. 7, Samfundsøkonomiske omkostninger i 2050 ved forskellige brændsels og CO 2 priser IDA 2050 er baseret på 100% vedvarende energi, og beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger skal ses som et første forsøg og estimat herpå for et 100% vedvarende energisystem. Sådanne opgørelser er forbundet med væsentlige usikkerheder. I 2050 er en lang række tiltag, bl.a. elog varmebesparelserne, kun ændret marginalt i forhold til tiltagene i IDA De væsentligste ændringer er, at andelen af vedvarende energi er hævet væsentlig i el systemet, at effektiviteten på kraftværkerne er forbedret, at syntetiske brændsler fra elektrolyse har erstattet en del af biomassen, samt at transportsektoren i højere grad er omstillet til banebårne transportformer og elbiler. Det skal understreges, at resultaterne er afhængige af brændselsprisforudsætningerne, samt de væsentlige strukturelle samfundsmæssige omlægninger, der er foreslået i IDA Til gengæld er IDA 2050 robust 18

20 over for større ændringer i biomassepriserne, end analyseret her. Som et resultat kan der opnås potentielle besparelser på over 25 mia. DKK/år i det centrale brændselsprisscenario, jf. Fig. 7. Der er ligeledes lavet analyser af konsekvenserne ved handel med el på Nord Pool. Ovennævnte opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger er lavet i et lukket system uden el handel med udlandet. Analyserne er foretaget med udgangspunkt elpriserne i et såkaldt normalt år og et år med svingende brændsels og CO 2 handelspriser. Nettoindtægten er en samlet beregning af import /eksportindtægter inkl. flaskehalsindtægter og forskellige CO 2 og brændselsomkostninger i forhold til en situation uden el handel med de omkringliggende lande. I situationer med lave brændsels og CO 2 handelspriser tjenes der primært penge på eksport, mens der i tilfælde med høje brændselspriser primært tjenes penge på import. Derfor er der også forskel på indtjeningen på el handel i de to systemer. Energisystemerne, som er foreslået i Klimaplanen, giver en højere indtjening, primært pga. mere effektive kraftværker kombineret med ledig kapacitet, når forbruget dækkes af vindmøller mv. Dette vil dog medføre stor CO 2 udledning i Danmark og et stort forbrug af brændsel i form af kul eller biomasse. Alt i alt er der dog tale om en difference, som er af mindre betydning i sammenligning med forskellen på de samlede omkostninger, som løber op i flere mia. DKK/år, til IDA 2015 og IDA 2030s fordel. I både referencen for 2015 og 2030, samt i IDA 2015 og IDA2030 giver en forøgelse af transmissionskapaciteten til udlandet fra MW til MW kun anledning til marginale ekstraindtægter, hvilke slet ikke står mål med de omkostninger, der er forbundet med denne kapacitetsudbygning. Konklusionerne af elhandelsanalyserne af 2050 energisystemerne er i tråd med ovenstående. Det skal understreges, at resultaterne for elhandelsanalyserne for IDA 2050 udelukkende er et skøn og er baseret på Energistyrelsens forventede elpris i 2030 og ikke Det skal også understreges, at analyserne af det lukkede energisystem uden handel ikke er udtryk for, at der ikke skal handles med el i fremtiden. Det lukkede system er alene anvendt med henblik på at præsentere en Klimaplan, hvor energisystemerne ikke er tvunget til at eksportere eller lukke vindmøller mv. ned i visse situationer. Dette er energisystemerne i Klimaplanen i stand til at undgå. Eventuelle ændringer i systemernes evne til el handel er ikke afgørende for sammenligningen. Den store forskel mellem referenceenergisystemerne og Klimaplanen er karakteriseret ved, at Klimaplanen indeholder store anlægsomkostninger, mens referencen har store brændselsomkostninger. Derfor er sammenligningen især følsom over for dels ændringer i brændselspriserne og dels ændringer i rente og investeringsbehov. Der er gennemført analyser af de tre ovennævnte brændselsniveauer og de to CO 2 handelsprisniveauer, hvilket ikke ændrer på det generelle bilede af, at Klimaplanen har lavere omkostninger end referencen. Ved en forøgelse af investeringsniveauerne på 50% ændres resultaterne heller ikke, om end de opnåede gevinster bliver mindre. Det samme er tilfældet, hvis realrenten er på 6%. Det skal dog pointeres, at dette gælder den samlede pakke. Med ændret rente eller investeringsomfang vil flere af enkelttiltagene få en negativ samfundsøkonomi. 19

21 2.4 Helbredsomkostninger Helbredsomkostningerne er opgjort på baggrund af seks forskellige emissioner: SO 2, NO x, CO, partikler (PM2,5), kviksølv og bly. I IDA s Klimaplan 2050 er der især reduktioner i udledningerne af NO x CO, og små partikler. Der opnås dog også reduktioner i emissionerne af SO 2, kviksølv og bly. Reduktionerne hænger primært sammen med anvendelsen af meget mindre kul til kraftværkerne, mindre diesel og benzin i transportsektoren, et reduceret behov for olie i industrien, og et reduceret behov for træ/brænde i individuelle husstande. Til gengæld stiger emissionerne lidt igen pga. anvendelsen af mere halm, træ, biogas mv. På baggrund af de senest publicerede tal for helbredsomkostninger forbundet med emissioner fra de forskellige typer af teknologier og brændsler samt placeringen af punktkilder, kan de samlede omkostninger beregnes. Disse omkostninger er fundet på baggrund af antal tabte arbejdsdage, hospitalsindlæggelser, helbredsskader, dødsfald mv., som relaterer direkte til emissionerne. De samlede helbredsomkostninger for referenceenergisystemerne for 2015, 2030 og 2050 er 14 til 15 mia. DKK/år. De samlede helbredsomkostninger opgjort her stemmer godt overens med andre studier. I Fig. 8 er helbredsomkostningerne opgjort fordelt på sektorer. Det er vigtigt at understrege, at helbredsomkostningerne opgjort her kun giver en indikation af omfanget omkostningerne pga. helbredseffekter, idet mere præcise opgørelser kræver, at der køres luftforeningsmodeller kører i scenarioåret med de nye forudsætninger for energisystemet. Ligeledes skal det understreges, at øvrige omkostninger, eksempelvis skader på miljøet, ikke er indregnet Helbredsomkostninger Mio. DKK/år Transport Varmeproducerende kedler Kraftværker og kraftvarmeværker Reference IDA Fig. 8, Samlede helbredsomkostninger fra energisystemerne fordelt på sektorer. I IDA 2015 og IDA 2030 er disse omkostninger reduceret til henholdsvis ca. 13 og ca. 8 mia. DKK. Der kan altså opnås besparelser i helbredsomkostningerne på ca. 2 mia. DKK i 2015 og ca. 7 mia. DKK i 2030 hvis tiltagene i Klimaplanen implementeres. Heraf er ca. 0,9 mia. DKK/år sparede udgifter i Danmark i IDA 2015 og ca. 2,3 mia. DKK/år sparede udgifter i Danmark i IDA Resten er besparelser i nabolande. Helbredsomkostningerne, som er medtaget her, er udelukkende baseret på de seks typer af emissioner, og inddrager ikke omkostninger forbundet med skader på natur og dyreliv, og ej heller 20

22 omkostninger fra udvinding af brændsler og materialer i udlandet, f.eks. fra en kulmine i Sydafrika. Der er således tale om en konservativ vurdering. Hvis der medtages samfundsøkonomiske miljø og sundhedsomkostninger pga. CO 2 udslip ud over de seks emissionstyper analyseret her, viser en konservativ vurdering, at ovenstående besparelser er ca. dobbelt så store. Helbredsomkostningerne er også beregnet for 2050, og her er der fundet mulige besparelser på 9,5 mia. DKK/år, hvoraf ca. 2,4 mia. DKK/år er udgifter i Danmark. 2.5 Erhvervspotentialer En systematisk implementering af de teknologier, der indgår i IDA s Klimaplan 2050, vil medføre væsentlige muligheder for at øge eksporten. Med udgangspunkt i den nuværende og historiske eksport af energiteknologier er disse erhvervspotentialer vurderet for IDA s Klimaplan Det skønnes, at IDA s Klimaplan 2050 kan skabe et potentiale for eksport af energiteknologier, der stiger fra ca. 64 mia. DKK i 2008 til ca. 200 mia. DKK/år frem mod Det skal understreges, at denne type af kvantificering er forbundet med væsentlige usikkerheder og skal betragtes som et skøn. Imidlertid giver overslaget en god oversigt over de teknologier, hvor Klimaplanen potentielt kan medvirke til at skabe en udvikling. Det skal også understreges, at denne potentielle stigning kommer oveni den gevinst, der er påvist ved den ændrede drift og struktur i selve energisystemet beskrevet ovenfor. Resultaterne fremgår af Fig. 9. Erhvervspotentialer Potentiel eksport i mia.dkk/år Bygningsforbedringer og besparelser Biobrændselsanlæg Bioethanol Varmepumper Brændselsceller Bølgekraft Solvarme Solceller El bil teknologi 50 El, olie og gasforsyning Vindmøller Fjern og kraft/varme IDA 2030 Fig. 9, Erhvervspotentialer pr. år ved implementering af IDA s Klimaplan

23 2.6 Beskæftigelseseffekter Opgørelsen af beskæftigelseseffekten tager udgangspunkt i opdelingen i årlige omkostninger for IDA s Klimaplan 2050 sammenlignet med referencens. Forskellen i omkostninger kan opdeles på investeringer og på drift. En gennemførelse af IDA Klimaplan 2050 vil medføre en omlægning af omkostninger fra køb af fossile brændsler til køb af anlægsinvesteringer, uden at det danske samfund herved pålægges ekstra omkostninger til energi. Alt andet lige vil dette medføre en højere dansk beskæftigelse, samtidigt med at betalingsbalancen forbedres. Denne effekt øges yderligere, hvis planen implementeres på en måde, så de ovennævnte erhvervspotentialer i form af øget eksport realiseres. I Klimaplanen sænkes udgifterne til brændsler, men øges til drift og vedligehold. Desuden investeres i alt omkring 950 mia. DKK ekstra i Klimaplanen end i referencen, fordelt på perioden frem til For hver omkostningstype er der vurderet en importandel med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere indsamlinger af valuta og beskæftigelsesoplysninger for investering i energianlæg. Ift. de tidligere data er der foretaget en generel opjustering af importandelen, idet denne erfaringsmæssigt er stigende. For den andel, der er tilbage efter fradrag af importandelen, er det forudsat, at der skabes to jobs for hver 1. mio. DKK. Dette inkluderer afledte jobs i finans og servicesektoren. Igen er der tale om justerede tal ift. de tidligere indsamlede data. Men her er tallene nedjusteret for at tage hensyn til den generelle prisudvikling. Det bør i sagens natur understreges, at der er tale om et estimat. Med ovennævnte metode og forudsætninger er ekstrabeskæftigelsen i Danmark ved gennemførelse af IDA s Klimaplan 2050 sammenlignet med referencen vurderet til i ca jobs. Der tabes jobs i håndtering af fossile brændsler, mens der skabes jobs ved investeringer i energiteknologi. På langt sigt, i takt med at investeringerne i selve omlægningen til et 100% vedvarende energi system er gennemført, vil ekstrabeskæftigelsen være ca jobs i forhold til referencen for I praksis vil dette sandsynligvis sprede sig over en årrække. Det er i den forbindelse vigtigt af to grunde at placere den store beskæftigelsesindsats så tidligt som muligt i perioden. Den ene grund er, at arbejdsstyrken som andel af den samlede befolkning er faldende i hele perioden frem til omkring 2040, og at der derfor er størst arbejdskapacitet til at foretage en ændring af energisystemet i begyndelsen af perioden. Den anden grund er, at de danske Nordsøressourcer rinder ud i perioden, og at det derfor så tidligt som muligt i perioden er vigtigt at udvikle en energiforsyning, der er baseret på vedvarende energi, og en stigning i energiteknologieksporten, som kan erstatte den olie og naturgaseksport, der formindskes og helt falder bort i løbet af år. Ovennævnte effekter på beskæftigelsen inkluderer ikke jobskabelsen som følge af øget eksport af energiteknologier. Disse fordele kommer oveni. Med en forudsætning om en importandel på 50% vil en årlig eksport på 200 mia.kr. generere i størrelsesordnen op til jobs, alt afhængigt af hvor stor eksporten ville have været uden Klimaplanen, og afhængigt af i hvilket omfang, der er ledige, samt hvorvidt disse vil kunne beskæftiges i andre eksporterhverv. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der frigøres en del dansk arbejdskraft i takt med, at olie og gasudvindingen i Nordsøen afvikles. 22

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47.

Citation for published version (APA): Mathiesen, B. V. (2009). Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi. Fjernvarmen, (10), 44-47. Aalborg Universitet Fjernvarmen er en del af vejen til 100 % vedvarende energi Mathiesen, Brian Vad Published in: Fjernvarmen Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT IDAs Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050

IDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Biomasse og det intelligente energisystem

Biomasse og det intelligente energisystem Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Ingeniørforeningens Energiplan 2030

Ingeniørforeningens Energiplan 2030 %-4)$%. %.%2') 4), &2 Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Tekniske energisystemanalyser, samfundsøkonomisk konsekvensvurdering og kvantificering af erhvervs potentialer BAGGRUNDSRAPPORT Ingeniørforeningens

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø

9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision "Hurtig omstilling til vedvarende energi". 9. Hurtig omstilling til vedvarende energi - Beskæftigelse og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, 31/3

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Aalborg Universitet. Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Ingeniørforeningens Energiplan 23 Lund, Henrik; Mathiesen, Brian Vad Publication date: 28 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere