IDAs Klimaplan Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering"

Transkript

1 IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering baggrundsrapport

2

3 IDA s Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet Kenneth Karlsson, RISØ DTU Copyright 2009 forfatterne Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDA s Printcenter ISBN: EAN Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA, August 2009 Kalvebod Brygge København V. Telefon Fax E mail: I baggrundsrapporten fremlægges de tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger for IDA s Klimaplan Denne plan er det danske bidrag til det internationale projekt Future Climate. Rapporten er udarbejdet i perioden december 2008 til juli IDA s Klimaplan 2050 præsenteredes den 11. maj 2009 som et høringsudkast. Efter høringsperioden er der lavet justeringer. I denne baggrundsrapport præsenteres de endelige resultater af analyserne i IDA s Energiplan 2050, og der laves en samlet beskrivelse af forudsætningerne og analyserne i klimaplanen. 2

4 Baggrundsrapport til IDA s Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser, brændselsforbrug, drivhusgasser, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervspotentialer, beskæftigelseseffekter samt helbredsomkostninger Primær energiforsyning i IDA 2015, IDA 2030 og IDA PJ/år Eksport VE el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Reference IDA 80 Drivhusgasudslip i CO2 ækvivalenter 70 Mio. ton CO2 ækvivalenter Referencen IDAs Klimaplan Samfundsøkonomiske omkostninger i referencen Samfundsøkonomiske omkostninger i IDAs Klimaplan CO2 omk. Samfundsøkonomiske besparelser ved enkelttiltag vurderet i 2030 Mio. DKK/år Brændsel Drift og vedl. omk. Investering Erhvervspotentialer Helbredsomkostninger Mio. DKK/år Transport Varmeproducerende kedler Potentiel eksport i mia.dkk/år Kraftværker og kraftvarmeværker IDA Reference IDA Mio. DKK/år Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik Lund, Aalborg Universitet og Kenneth Karlsson, Risø DTU August

5

6 Indholdsfortegnelse 1 Forord 9 2 Resume % vedvarende energi og kraftig reduktion af energiforbrug Kraftig reduktion i udslippet af drivhusgasser Bedre samfundsøkonomi med mere vedvarende energi Helbredsomkostninger Erhvervspotentialer Beskæftigelseseffekter 22 3 Introduktion 23 4 Baggrund 27 5 Metode og forudsætninger Energisystemanalysemodellen og simuleringsværktøjet EnergyPLAN Forudsætninger for analysemetode for energisystemer Forudsætninger for tekniske anlæg og nye teknologier Forudsætninger for fremskrivning af forbrug fra 2030 til Forudsætninger for brændselspriser, elpriser og CO 2 kvotepriser Afgifter på brændsler til el og varmeproduktion Forudsætninger for opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger for energisystemet Forudsætninger for opgørelse af helbredsomkostninger ved udledninger fra energisystemer Forudsætninger for erhvervspotentiale og beskæftigelseseffekter Referenceenergisystemet De anvendte fremskrivninger af forbrug og produktion Referenceenergisystemet for 2015 og Referencen for Tekniske forudsætninger Primær energiforsyning i referenceenergisystemerne 50 7 Delmål i IDA s Klimaplan Energisystemer og energiproduktion Vindkraft Solceller Bølgeenergi Affaldskraftvarme Geotermi Brændselsceller Olie og gas 60 9 Energiforbrug i byggeri Reduktion af elforbruget i husholdninger BOLIG+ standard i nybyggeri fra Opvarmning af eksisterende bygninger Omkostninger til varmebesparelser Varmebesparelser i fjernvarmeområder Varmebesparelser uden for fjernvarmeområder Omlægninger til fjernvarme Varmepumper, solvarme og biomassekedler uden for fjernvarmeområder Etablering af solvarme i fjernvarmeområder 71 5

7 10 Industri og erhverv Reduktion af elforbruget i industri og erhverv Fjernkøling Brændselsbesparelser Udvidelse af kraftvarmeproduktionen i industrien Omlægning til biomasse og elforbrug i industrien Transport og mobilitet Håndtering af transportbehovet for personbiler og varevogne Mere effektiv vejtransport med elbiler mv Udbygning af jernbanen Effektivisering af flytransporten og skibsfarten Biobrændsler i transportsektoren Transportscenarierne Landbrug og biomasse Biomassepotentialet til energi og materialer i Danmark Anvendelse af biomasse Biogas Energisystemerne i IDA s Klimaplan Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Energisystemet i IDA Samlede resultater for brændselsforbrug og vedvarende energi Udslip af drivhusgasser i IDA s Klimaplan Tiltag ud over ændringer i energisystemet Resulterende udslip af drivhusgasser Følsomhedsanalyser Samfundsøkonomisk vurdering af energisystemerne Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af IDA 2015 og IDA Overordnet samfundsøkonomisk vurdering af et 100% vedvarende energisystem Elhandelsanalyser Følsomhedsanalyser Samfundsøkonomiske omkostninger og CO 2 emissioner ved enkelttiltag Analyser af enkelttiltag Vindmøller, bølgekraft og solceller Forbedret affaldskraftvarme, geotermi og store solvarmeanlæg Store varmepumper i fjernvarmeproduktionen Fleksibelt elforbrug Brændselsceller i kraftvarmeværker Elbesparelser i husholdninger og nye huse i bolig plus standard Fjernvarme og varmebesparelser Varmepumper og solvarme i individuelt opvarmede husstande El og brændselsbesparelser, biomasse og fjernkøling i industri Mindre vækst i transportbehov og effektivisering af skibe Omlægning til elbiler Udbygning og elektrificering af jernbanen Bio ethanol 124 6

8 17 Helbredsomkostninger Opgørelse af emissioner fra enkeltteknologier Helbredsomkostninger for de enkelte dele af energisystemerne Samlede helbredsomkostninger Følsomhedsanalyser af de samlede omkostninger Erhvervspotentialer Opdeling i potentialetyper Samlet vurdering af erhvervspotentialet Effekter på beskæftigelsen Opgørelse af omkostningstyper Samlet beskæftigelseseffekt 138 Appendiks I Konvertering fra Energistyrelsens data og resultater af rekonstruktion i EnergyPLAN 140 Appendiks II Omkostninger for teknologier i IDAs Klimaplan Appendiks III Fremskrivning af økonomisk udvikling og energiefterspørgsel til fra 2030 til Appendiks IV Teknologibald for højtemperatur elektrolyseanlæg 154 Appendiks V Eksterne omkostninger for emissioner fra energisystemet 159 Appendiks VI Justeringer af IDA 2030 energisystemet og IDA 2050 energisystemet. 164 Appendiks VII Samlet opgørelse af særlige omkostninger i IDA 2015, IDA 2030 og IDA Appendiks VIII Opgørelse af omkostninger til enkelttiltag i IDA Referencer 169 7

9

10 1 Forord Det har været en stor udfordring at samle trådene i denne klimaplan og at stå for planens samlede analyser af energisystemer for Ingeniørforeningen Danmark, IDA. Ikke mindst fordi klimaplanen både ser på energisystemet på kort sigt i 2015, mellemlang sigt i 2030 og lang sigt i I denne plan er visionen et 100% vedvarende energisystem. Det ville ikke være lykkedes at samle en helstøbt plan uden de aktive deltagere i IDA s fagtekniske selskaber og grupper, medarbejderne i IDA og tovholderne for de temaer, projektet har været opdelt i. Desuden har store dele af den danske energisektor ydet en uvurderlig støtte til arbejdet. Alle disse deltagere fortjener derfor en personlig tak. Under udarbejdelsen af baggrundsrapporten har vi trukket særligt på en række specialister fra universiteter og virksomheder. Disse personer har bidraget direkte med diverse input, og vi skylder dem en særlig tak. Sammen med disse personer har det været muligt at tilvejebringe de mange data, der har været nødvendige for analyserne. Tak til: Ph.d. studerende Niclas Scott Bentsen Ingeniør Helge Bach Christiansen Markedschef Anders Dyrelund Professor Claus Felby Institutleder Peter Frigaard Director Systems Development John Bøgild Hansen Ingeniør Mogens Weel Hansen Director Business Development Helge Holm Larsen Energirådgiver Jacob Ilsøe Teknisk Konsulent John Tang Jensen Business Development Manager Lotte Jensen Holm Lektor Per Homann Jespersen Seniorforsker Kaj Jørgensen Projektleder Betina Kamuk Professor Peter Karnøe Adjunkt Alex Landex Ingeniør Jesper Magtengaard Teknisk ansvarlig Allan Mahler Professor Otto Anker Nielsen Ingeniør Jan Erik Nielsen Seniorforsker Lars Henrik Nielsen Direktør Per Nielsen Direktør Jan Runager Professor Svend Svendsen Lektor Henrik Tommerup Ingeniør Per Alex Sørensen Direktør Göran Wilke Miljøøkonom Kim Winther Skov og Landskab, Københavns Universtitet IDA Energi Rambøll A/S Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Topsoe Fuel Cell A/S Weel & Sandvig A/S Topsoe Fuel Cell A/S Birch & Krogboe A/S Dansk Fjernvarme Topsoe Fuel Cell A/S Roskilde Universitetscenter Risø DTU, Systemanalyse Rambøll A/S Copenhagen Business School DTU Transport DONG Energy DONG Energy DTU Transport Dansk Solvarme Risø DTU, Systemanalyse EMD A/S Arcon Solvarme BYG DTU BYG DTU PlanEnergi s/i Elsparefonden DONG Energy Endeligt skylder vi en tak til vores nærmeste kolleger, der har hjulpet med faglige input og korrektur: Frede Hvelplund, Poul A. Østergaard, Marie Münster, Morten Boje Blarke og Mette Reiche Sørensen, alle Aalborg Universitet. Brian Vad Mathiesen, Henrik Lund og Kenneth Karlsson 24. august

11

12 2 Resume I dette kapitel præsenteres de centrale tekniske og økonomiske resultater af baggrundsrapporten. Der gøres opmærksom på, at resultaterne er baseret på forudsætninger, følsomhedsanalyser mv., der beskrives i de efterfølgende kapitler % vedvarende energi og kraftig reduktion af energiforbrug Den nuværende primære energiforsyning, dvs. brændselsforbrug og vedvarende energi til produktion af el og varme til private husholdninger samt til transport og industri, er på godt 800 PJ. Hvis der ikke indføres nye tiltag, forventes energiforbruget at falde marginalt frem til 2015, men derefter at stige gradvist frem til 2050 til ca. 950 PJ. I IDA s Klimaplan 2050 foreslås tiltag, der kan nedbringe den primære energiforsyning til 707 PJ i 2015, 556 PJ i 2030 og 442 PJ i Samtidig øges andelen af vedvarende energi fra vindmøller, solceller, solvarme, bølgekraft og biomasse. I referenceenergisystemerne stiger andelen fra ca. 16% i 2008 til 22% i 2015 og ca % i 2030 og I Klimaplanen stiger andelen af vedvarende energi til 30% i 2015 og 47% i I 2050 er det danske energisystem, inkl. transport, baseret på 100% vedvarende energi. Den primære energiforsyning fremgår af Fig. 1. Energistrømmene i referenceenergisystemet for 2030, i IDA 2030 og i IDA 2050 er vist i Fig. 2 til Fig Primær energiforsyning i IDA 2015, IDA 2030 og IDA 2050, PJ Eksport VE el Solvarme Biomasse Naturgas Olie Kul Reference IDA Fig. 1, Primær energiforsyning i IDA s Klimaplan Energisystemet i IDA 2015 er baseret på tiltag, der kan realiseres med nuværende teknologi. Nogle af tiltagene er dog forudsat implementeret over en periode fra 2010 til 2020, men regnet som fuldt implementeret i I IDA 2030 er store dele af transportsystemet ændret, fjernvarmesystemet er udvidet kraftigt, kraftværkernes effektivitet er forbedret, og der er indført flere eksisterende og nye vedvarende energiteknologier, samt gennemført yderligere besparelser. Generelt er store dele af de fossile brændsler erstattet med elforbrug. I særdeleshed i transporten, som består af flere elbiler og flere eldrevne tog. 11

13 Fig. 2, Energistrømme i referenceenergisystemet i

14 Fig. 3, Energistrømme i IDA 2030 i IDA s Klimaplan

15 Fig. 4, Energistrømme i IDA 2050 i IDA s Klimaplan

16 I IDA s Klimaplan 2050 er der konstrueret et energisystem baseret på 100% vedvarende energi, med udgangspunkt i IDA 2015 og IDA Dels for at sikre, at disse energisystemer ikke stiller sig i vejen for dette mål, og dels pga. regeringens mål om, at Danmark skal være 100% uafhængigt af fossile brændsler og atomkraft, når olie og naturgasressourcerne hører op. Resultatet er, at dette er muligt, men at balancen mellem store forbrug af biomasse og store mængder el til direkte anvendelse eller til produktion af syntetiske brændsler fortsat er en udfordring. Her gives et bud på, hvordan denne balance kan opnås. Frem mod et 100% vedvarende energisystem laves yderligere besparelser og indføres mere vedvarende energi i IDA I både IDA 2015 og IDA 2030 er der tilstrækkelige nationale biomasseressourcer. Imidlertid udgør ressourcerne en udfordring i 2050 energisystemet, hvor der i Klimaplanen anvendes 284 PJ. Dette forbrug kan potentielt forsynes med nationale ressourcer, men omvendt vil dette ikke levne mange ressourcer til evt. materialeproduktion. Det er således en udfordring i fremtiden, om en større del af brændselsforbruget i industri og flytransport kan overgå til direkte eller indirekte eldrift, eller om der kan gennemføres yderligere besparelser. I Klimaplanen er der således konstrueret et 100% vedvarende energisystem, der potentielt kan opretholdes på nationale biomasseressourcer. Det skal dog understreges, at det ikke er noget mål i Klimaplanen, at der ikke skal handles med biomasse. Men Klimaplanen giver mulighed for, at vi ikke bliver afhængige af import af biomasse, som vi er afhængige af import af olie og naturgas i referencen, når vi ikke har flere ressourcer tilbage i Nordsøen. 15

17 2.2 Kraftig reduktion i udslippet af drivhusgasser Tiltagene i Klimaplanen medfører, at udslippet af drivhusgasser falder med ca. 90% i 2050 i forhold til Energisystemet udgør kun en del af udslippet af drivhusgasser. Denne del reduceres til 36 mio. ton CO 2 i 2015, 21 mio. ton CO 2 i 2030 og er fjernet helt i Herudover foreslås i Klimaplanen, at udslippet fra industrielle processer og landbrug reduceres, og der tages højde for ekstrabidraget fra fly, pga. udledninger i atmosfæren. Alt i alt kan udledningerne i 2050 reduceres til 7,2% af udslippet i Hvis bidraget fra flytransport medtages, er reduktionen på 10,2%. Mio. ton CO2 ækvivalenter Drivhusgasudslip i CO2 ækvivalenter Fly (ekstrabidrag) Industri Landbrug Energi Reference IDA Fig. 5, Udslip af drivhusgasser i IDA s Klimaplan

18 2.3 Bedre samfundsøkonomi med mere vedvarende energi Klimaplanen tænkes gennemført over en periode frem til 2050 ved løbende at erstatte udtjente anlæg, når levetiden for disse udløber, og de alligevel skal udskiftes. Som udgangspunkt er omkostningerne opgjort som ekstraomkostninger ved at investere i bedre anlæg i forhold til referenceenergisystemet. Der er dog undtagelser herfor. De samfundsøkonomiske omkostninger er opgjort som årlige omkostninger i henholdsvis 2015, 2030 og De årlige omkostninger i Klimaplanens energisystemer er sammenholdt med udgifterne i referencen i de pågældende år. Omkostningerne er fordelt på brændsel, drifts og vedligeholdelsesudgifter, samt investeringsomkostninger. Ved afskrivninger på anlæg er der anvendt en samfundsøkonomisk realrente på 3%. De samfundsøkonomiske analyser er fortaget på baggrund af de seneste forudsætninger fra Energistyrelsen fra maj 2009 vedr. brændselspriser og CO 2 handelspriser [1]. Der er anvendt tre brændselsprisniveauer, hvor det centrale niveau tager udgangspunkt i priserne fra Energistyrelsen, svarende til en oliepris på 122$/tønde. De høje priser fra foråret/sommeren 2008 anvendes til et højt prisniveau på 132 $/tønde [2]. Til det lave niveau anvendes de lave prisforudsætninger, som Energistyrelsen brugte i sin basisfremskrivning fra juli 2008 på 60$/tønde [3]. Der er desuden regnet med en langsigtet CO 2 handelspris på henholdsvis 229 DKK/ton og 458 DKK/ton. CO 2 handelsprisen omfatter ikke alle samfundsøkonomiske omkostninger, som f.eks. oversvømmelser, men er alene en forventet handelspris. Indregnes denne typer effekter, vil det omkostningsmæssigt være en fordel for energisystemerne i Klimaplanen Samfundsøkonomiske omkostninger i referencen Samfundsøkonomiske omkostninger i IDAs Klimaplan Mio. DKK/år CO2 omk. Brændsel Drift og vedl. omk. Investering Fig. 6, Samfundsøkonomiske omkostninger i 2015 og 2030 Det generelle billede er, at Danmark med både IDA 2015 og IDA 2030 opnår en væsentligt bedre økonomi end i referencen. I 2015 og 2030 er differencen med de centrale brændsels og CO 2 prisforudsætninger henholdsvis 9 og 20 mia. DKK/år, som det fremgår af Fig. 6. I IDA 2015 er det dog væsentligt at nævne, at en del af tiltagene foretages i perioden 2010 til Herudover kommer andre gevinster ved sparede helbredsomkostninger, erhvervspotentialer og beskæftigelse mv. 17

19 Ud over disse besparelser opnår man en mere robust situation, idet de samlede omkostninger til energi er mindre følsomme over for udsving i oliepriser og CO 2 omkostninger. Analyserne her peger på, at der kan opnås en gevinst selv med halvt så store brændselspriser, som Energistyrelsen anbefaler i øjeblikket. Det er værd at bemærke, at der årligt bruges mellem 50 og 95 mia. DKK i dag og frem mod 2030 til brændsler, afhængigt af brændselspriserne. I IDA s Klimaplan foreslås det, at disse udgifter nedbringes til mellem 29 og 51 mia. DKK/år i 2030, afhængigt af brændselspriserne. Man opnår altså to gevinster. Dels er IDA 2015 og IDA 2030 billigere alternativer end referenceenergisystemerne, og dels repræsenterer de et system, som er væsentligt mindre følsomt over for udsving i oliepriserne. I fremtiden må man dog forvente, at verden fortsat oplever svingende priser og næppe hverken konstant høje eller konstant lave oliepriser. Samfundsøkonomiske omkostninger Mio. DKK/år CO2 omk. Brændsel Drift og vedl. omk. Investering 0 60$/b 229CO2 122$/b 229CO2 132$/b 229CO2 60$/b 458CO2 122$/b 458CO2 132$/b 458CO2 60$/b 229CO2 122$/b 229CO2 132$/b 229CO2 60$/b 458CO2 122$/b 458CO2 132$/b 458CO2 Ref IDA 2050 Fig. 7, Samfundsøkonomiske omkostninger i 2050 ved forskellige brændsels og CO 2 priser IDA 2050 er baseret på 100% vedvarende energi, og beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger skal ses som et første forsøg og estimat herpå for et 100% vedvarende energisystem. Sådanne opgørelser er forbundet med væsentlige usikkerheder. I 2050 er en lang række tiltag, bl.a. elog varmebesparelserne, kun ændret marginalt i forhold til tiltagene i IDA De væsentligste ændringer er, at andelen af vedvarende energi er hævet væsentlig i el systemet, at effektiviteten på kraftværkerne er forbedret, at syntetiske brændsler fra elektrolyse har erstattet en del af biomassen, samt at transportsektoren i højere grad er omstillet til banebårne transportformer og elbiler. Det skal understreges, at resultaterne er afhængige af brændselsprisforudsætningerne, samt de væsentlige strukturelle samfundsmæssige omlægninger, der er foreslået i IDA Til gengæld er IDA 2050 robust 18

20 over for større ændringer i biomassepriserne, end analyseret her. Som et resultat kan der opnås potentielle besparelser på over 25 mia. DKK/år i det centrale brændselsprisscenario, jf. Fig. 7. Der er ligeledes lavet analyser af konsekvenserne ved handel med el på Nord Pool. Ovennævnte opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger er lavet i et lukket system uden el handel med udlandet. Analyserne er foretaget med udgangspunkt elpriserne i et såkaldt normalt år og et år med svingende brændsels og CO 2 handelspriser. Nettoindtægten er en samlet beregning af import /eksportindtægter inkl. flaskehalsindtægter og forskellige CO 2 og brændselsomkostninger i forhold til en situation uden el handel med de omkringliggende lande. I situationer med lave brændsels og CO 2 handelspriser tjenes der primært penge på eksport, mens der i tilfælde med høje brændselspriser primært tjenes penge på import. Derfor er der også forskel på indtjeningen på el handel i de to systemer. Energisystemerne, som er foreslået i Klimaplanen, giver en højere indtjening, primært pga. mere effektive kraftværker kombineret med ledig kapacitet, når forbruget dækkes af vindmøller mv. Dette vil dog medføre stor CO 2 udledning i Danmark og et stort forbrug af brændsel i form af kul eller biomasse. Alt i alt er der dog tale om en difference, som er af mindre betydning i sammenligning med forskellen på de samlede omkostninger, som løber op i flere mia. DKK/år, til IDA 2015 og IDA 2030s fordel. I både referencen for 2015 og 2030, samt i IDA 2015 og IDA2030 giver en forøgelse af transmissionskapaciteten til udlandet fra MW til MW kun anledning til marginale ekstraindtægter, hvilke slet ikke står mål med de omkostninger, der er forbundet med denne kapacitetsudbygning. Konklusionerne af elhandelsanalyserne af 2050 energisystemerne er i tråd med ovenstående. Det skal understreges, at resultaterne for elhandelsanalyserne for IDA 2050 udelukkende er et skøn og er baseret på Energistyrelsens forventede elpris i 2030 og ikke Det skal også understreges, at analyserne af det lukkede energisystem uden handel ikke er udtryk for, at der ikke skal handles med el i fremtiden. Det lukkede system er alene anvendt med henblik på at præsentere en Klimaplan, hvor energisystemerne ikke er tvunget til at eksportere eller lukke vindmøller mv. ned i visse situationer. Dette er energisystemerne i Klimaplanen i stand til at undgå. Eventuelle ændringer i systemernes evne til el handel er ikke afgørende for sammenligningen. Den store forskel mellem referenceenergisystemerne og Klimaplanen er karakteriseret ved, at Klimaplanen indeholder store anlægsomkostninger, mens referencen har store brændselsomkostninger. Derfor er sammenligningen især følsom over for dels ændringer i brændselspriserne og dels ændringer i rente og investeringsbehov. Der er gennemført analyser af de tre ovennævnte brændselsniveauer og de to CO 2 handelsprisniveauer, hvilket ikke ændrer på det generelle bilede af, at Klimaplanen har lavere omkostninger end referencen. Ved en forøgelse af investeringsniveauerne på 50% ændres resultaterne heller ikke, om end de opnåede gevinster bliver mindre. Det samme er tilfældet, hvis realrenten er på 6%. Det skal dog pointeres, at dette gælder den samlede pakke. Med ændret rente eller investeringsomfang vil flere af enkelttiltagene få en negativ samfundsøkonomi. 19

21 2.4 Helbredsomkostninger Helbredsomkostningerne er opgjort på baggrund af seks forskellige emissioner: SO 2, NO x, CO, partikler (PM2,5), kviksølv og bly. I IDA s Klimaplan 2050 er der især reduktioner i udledningerne af NO x CO, og små partikler. Der opnås dog også reduktioner i emissionerne af SO 2, kviksølv og bly. Reduktionerne hænger primært sammen med anvendelsen af meget mindre kul til kraftværkerne, mindre diesel og benzin i transportsektoren, et reduceret behov for olie i industrien, og et reduceret behov for træ/brænde i individuelle husstande. Til gengæld stiger emissionerne lidt igen pga. anvendelsen af mere halm, træ, biogas mv. På baggrund af de senest publicerede tal for helbredsomkostninger forbundet med emissioner fra de forskellige typer af teknologier og brændsler samt placeringen af punktkilder, kan de samlede omkostninger beregnes. Disse omkostninger er fundet på baggrund af antal tabte arbejdsdage, hospitalsindlæggelser, helbredsskader, dødsfald mv., som relaterer direkte til emissionerne. De samlede helbredsomkostninger for referenceenergisystemerne for 2015, 2030 og 2050 er 14 til 15 mia. DKK/år. De samlede helbredsomkostninger opgjort her stemmer godt overens med andre studier. I Fig. 8 er helbredsomkostningerne opgjort fordelt på sektorer. Det er vigtigt at understrege, at helbredsomkostningerne opgjort her kun giver en indikation af omfanget omkostningerne pga. helbredseffekter, idet mere præcise opgørelser kræver, at der køres luftforeningsmodeller kører i scenarioåret med de nye forudsætninger for energisystemet. Ligeledes skal det understreges, at øvrige omkostninger, eksempelvis skader på miljøet, ikke er indregnet Helbredsomkostninger Mio. DKK/år Transport Varmeproducerende kedler Kraftværker og kraftvarmeværker Reference IDA Fig. 8, Samlede helbredsomkostninger fra energisystemerne fordelt på sektorer. I IDA 2015 og IDA 2030 er disse omkostninger reduceret til henholdsvis ca. 13 og ca. 8 mia. DKK. Der kan altså opnås besparelser i helbredsomkostningerne på ca. 2 mia. DKK i 2015 og ca. 7 mia. DKK i 2030 hvis tiltagene i Klimaplanen implementeres. Heraf er ca. 0,9 mia. DKK/år sparede udgifter i Danmark i IDA 2015 og ca. 2,3 mia. DKK/år sparede udgifter i Danmark i IDA Resten er besparelser i nabolande. Helbredsomkostningerne, som er medtaget her, er udelukkende baseret på de seks typer af emissioner, og inddrager ikke omkostninger forbundet med skader på natur og dyreliv, og ej heller 20

22 omkostninger fra udvinding af brændsler og materialer i udlandet, f.eks. fra en kulmine i Sydafrika. Der er således tale om en konservativ vurdering. Hvis der medtages samfundsøkonomiske miljø og sundhedsomkostninger pga. CO 2 udslip ud over de seks emissionstyper analyseret her, viser en konservativ vurdering, at ovenstående besparelser er ca. dobbelt så store. Helbredsomkostningerne er også beregnet for 2050, og her er der fundet mulige besparelser på 9,5 mia. DKK/år, hvoraf ca. 2,4 mia. DKK/år er udgifter i Danmark. 2.5 Erhvervspotentialer En systematisk implementering af de teknologier, der indgår i IDA s Klimaplan 2050, vil medføre væsentlige muligheder for at øge eksporten. Med udgangspunkt i den nuværende og historiske eksport af energiteknologier er disse erhvervspotentialer vurderet for IDA s Klimaplan Det skønnes, at IDA s Klimaplan 2050 kan skabe et potentiale for eksport af energiteknologier, der stiger fra ca. 64 mia. DKK i 2008 til ca. 200 mia. DKK/år frem mod Det skal understreges, at denne type af kvantificering er forbundet med væsentlige usikkerheder og skal betragtes som et skøn. Imidlertid giver overslaget en god oversigt over de teknologier, hvor Klimaplanen potentielt kan medvirke til at skabe en udvikling. Det skal også understreges, at denne potentielle stigning kommer oveni den gevinst, der er påvist ved den ændrede drift og struktur i selve energisystemet beskrevet ovenfor. Resultaterne fremgår af Fig. 9. Erhvervspotentialer Potentiel eksport i mia.dkk/år Bygningsforbedringer og besparelser Biobrændselsanlæg Bioethanol Varmepumper Brændselsceller Bølgekraft Solvarme Solceller El bil teknologi 50 El, olie og gasforsyning Vindmøller Fjern og kraft/varme IDA 2030 Fig. 9, Erhvervspotentialer pr. år ved implementering af IDA s Klimaplan

23 2.6 Beskæftigelseseffekter Opgørelsen af beskæftigelseseffekten tager udgangspunkt i opdelingen i årlige omkostninger for IDA s Klimaplan 2050 sammenlignet med referencens. Forskellen i omkostninger kan opdeles på investeringer og på drift. En gennemførelse af IDA Klimaplan 2050 vil medføre en omlægning af omkostninger fra køb af fossile brændsler til køb af anlægsinvesteringer, uden at det danske samfund herved pålægges ekstra omkostninger til energi. Alt andet lige vil dette medføre en højere dansk beskæftigelse, samtidigt med at betalingsbalancen forbedres. Denne effekt øges yderligere, hvis planen implementeres på en måde, så de ovennævnte erhvervspotentialer i form af øget eksport realiseres. I Klimaplanen sænkes udgifterne til brændsler, men øges til drift og vedligehold. Desuden investeres i alt omkring 950 mia. DKK ekstra i Klimaplanen end i referencen, fordelt på perioden frem til For hver omkostningstype er der vurderet en importandel med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere indsamlinger af valuta og beskæftigelsesoplysninger for investering i energianlæg. Ift. de tidligere data er der foretaget en generel opjustering af importandelen, idet denne erfaringsmæssigt er stigende. For den andel, der er tilbage efter fradrag af importandelen, er det forudsat, at der skabes to jobs for hver 1. mio. DKK. Dette inkluderer afledte jobs i finans og servicesektoren. Igen er der tale om justerede tal ift. de tidligere indsamlede data. Men her er tallene nedjusteret for at tage hensyn til den generelle prisudvikling. Det bør i sagens natur understreges, at der er tale om et estimat. Med ovennævnte metode og forudsætninger er ekstrabeskæftigelsen i Danmark ved gennemførelse af IDA s Klimaplan 2050 sammenlignet med referencen vurderet til i ca jobs. Der tabes jobs i håndtering af fossile brændsler, mens der skabes jobs ved investeringer i energiteknologi. På langt sigt, i takt med at investeringerne i selve omlægningen til et 100% vedvarende energi system er gennemført, vil ekstrabeskæftigelsen være ca jobs i forhold til referencen for I praksis vil dette sandsynligvis sprede sig over en årrække. Det er i den forbindelse vigtigt af to grunde at placere den store beskæftigelsesindsats så tidligt som muligt i perioden. Den ene grund er, at arbejdsstyrken som andel af den samlede befolkning er faldende i hele perioden frem til omkring 2040, og at der derfor er størst arbejdskapacitet til at foretage en ændring af energisystemet i begyndelsen af perioden. Den anden grund er, at de danske Nordsøressourcer rinder ud i perioden, og at det derfor så tidligt som muligt i perioden er vigtigt at udvikle en energiforsyning, der er baseret på vedvarende energi, og en stigning i energiteknologieksporten, som kan erstatte den olie og naturgaseksport, der formindskes og helt falder bort i løbet af år. Ovennævnte effekter på beskæftigelsen inkluderer ikke jobskabelsen som følge af øget eksport af energiteknologier. Disse fordele kommer oveni. Med en forudsætning om en importandel på 50% vil en årlig eksport på 200 mia.kr. generere i størrelsesordnen op til jobs, alt afhængigt af hvor stor eksporten ville have været uden Klimaplanen, og afhængigt af i hvilket omfang, der er ledige, samt hvorvidt disse vil kunne beskæftiges i andre eksporterhverv. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der frigøres en del dansk arbejdskraft i takt med, at olie og gasudvindingen i Nordsøen afvikles. 22

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering BAGGRUNDSRAPPORT IDAs Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Ingeniørforeningens Energiplan 2030

Ingeniørforeningens Energiplan 2030 %-4)$%. %.%2') 4), &2 Ingeniørforeningens Energiplan 2030 HOVEDRESULTAT Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Sammenfatning: Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Visionerne i Ingeniørforeningens Energiplan

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

IDAs Klimaplan HoveDrApport

IDAs Klimaplan HoveDrApport IDAs Klimaplan Hovedrapport Omslag: Rune.Anders.Lars Tryk: IDAs Printcenter ISBN: EAN 979-87-87254-23-6 Udgivet af Ingeniørforeningen, IDA August 2009 Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V. Telefon 33

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere