Justisprotokoll Skjervøy 1707

Transkript

1 Justisprotokoll Skjervøy 1707 En Halv Rixdaler Denne igiennemdragne Af mig forseiglede bog, som indeholder Fire Hundrede Firefinds Tinge og Fire blade, Authoriseris till Enn Ting Protocol for Kongl: May'ts Sorenskrifver Over Tromsøe fogderie Sr: Søhren Bogøe, huorudj: skall indteignes Alt hvis till tinge og for Retten forefalder, Være sig Domme, Afsigter, tingsvidner, Pante = og Skiøde = Mageskiffte = Gave og ManingsBreve og Andre Rettens forhandlinger, effter dend Maade Loven foreskriver. Datuem, Hegstad udj Saltens Fogderie d: 19 Juny O. Schelderup. 1. I JESU NAUN, Anno = 1707: d. = 22 Juni Blef holdet almindelig Ledingsberg og Sageting paa Gammenes for Scherføe tingstedts Almue, Efter dend andordning, Som Kongl. May'ts foget Sr. Jørgen Jørgensen Aarhuus forhen ved sit ting bref til Bondelensmanden Holger Danefær haver giort befalet, og blef da samme tid Retten forvaltet og bethiendt, af høystærede Kongl. foget, sampt interims Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, tilligemed Effterskrefne Edsvorne Laud Rettis Mænd, Anders Nielsen, Taskebye, Lars Ols: grundfiorden, Olle Pers: olderfiorden, Jens Stephens: acherfiorden, Hans Erichs: Rafvelsøen, Axel Niels: Morsund, Lars Ols: acherfiorden, Peer Ævens: hogøen, Kongl. May'ts foget loed i Retten læse det Kongl: May'ts allernaadigste udgangne, skatte forordning datterit Kiøbenhaun d. = 22 februarj Ao 1707: hvor at skatterne forbliver som forige aar 1706: Dernest blef læst det Kongl: Patent, om høyeste Ret i danmark for Aar = 1707 datterit Kiøbenhaun d. = 12 Octobr: Ao Ligeledis blef i Retten læst, Kiøbenhauns Lotteriebref Effter voris allernaadigste ærfv. herres og Kongis allernaadigste skrifftlig befaling af d. 20, Aug: Ao Dernest blef læst dend med følgende Maade paa samme Lotteries Liberatze og der af det udkommende gevinst, datteret en Februari: Ao Videre blef læst Capittels Taxten som er udi Trundheim d.= 20 Novembr: 1706, af de vedkommende Taxerit, Sr. Carsten Andersen Berrenhof: presenterede for Retten og fremlagde en Mesive under Herr General fischal Egen haand VelEdle og velbyrdige Hieronimus Brøchmand, datterit d: 18 Augusti? hvor udj hand paa sine veine befuldmegtiger bemelte Berrenhof at antage det Tromsøe goetz udj forvaldtning velbyrdige Frue irrigens tilhørig Effter udgifne høyeste Rettis dom; hvilchet veledle herr vice laumand Giert Lange haver imod bemelte Høyste Rettis doms indlysning at overlevere hannem, Dernest fremlagde hand Kongl: May'ts høyeste Rettis dom som falden er d: 28 May Ao: 1705, om ovenbemlte goedtz hvor da høyest? Rettis afsigt lyder saaledis; fru Cornelia Bichers bør Sex uger Effter denne doms loulig forkyndelse for Giert Lange, betale ham udj Trundheim Løn tusinde Rixdar, og bør Giert Lange imod saadan betalling lade hende det omtvistede Jordegoedtz i Tromsøe fogderig vere følgagtig proechsens omkostning ophefvis paa begge sider. Datum uthupra, Nortro hubsigillo Teste fideli et diteste Magno Cancellario Nostro: Dernest paa samme dom fandies antegnet, Anno = 1706 d: 15 April allerunderdanigste loflig forkyndt denne høyste Rettis dom for Edle Herr vice Laugmand Giert Lange paa hans gaard, Torget

2 som begiærde Copie Mens fich ingen, Test: Peer Bendixsen og Lars Nielsen. 3. Videre fandis antegnet paa same høyeste Rettes dom at bemelte goedtz Effter Dommens afsigt er af velbyrdige frue Cornelia Bichers indløst imod 2000 Rixdaler Libberantze til vel veledle Herr vice laudmand Giert Lange udj Trundhiem d: 23 July Ao Og det til hans fuldmegtige Anders Niels. Siofte, som pengene haver imodtaget og der for qviterit paa dommmen, Dernest framviste bemelte Berrenhof dend Immihsions og Indførsels forrettning som er skeet d. 17 Augusti Ao 1686: og var underskrefvet af de som same forretning vor til anbefalet Nemlig Michel Storm. forige Kongl. foget i Saltens fogderig, og Jens Jørgensen, forige irgens omboedtz mand, hvilchen indførsels forretning fandtes Nu at vere extraderit paa Herr vice Laumand Giert Langes veine til vel byrdige frue, Cornelia Bichers fuldmegtige vel Edle og velbyrdige hr. Gen: fischal Brugmandtz ordre til Mons. = Knud Brun og det imod de 2000, Rixd. betalling effter allernaadigste høyeste Rettens dom af dato. d. 25 Mai Aa 1705, som min qvitering i dag vider udviser Trundheim d. 23 July Aa 1706: Anders Nils: Sihiotte. hernest blef lest i Retten Herr General fischals Brugemandtz fuldmagt til at Antage det indløste goedtz fra VelEdle Herr vice Laumand Giert Lange udgiven af velbyrdige fru Cornelia Bichers under Egen haand og Segl, datterit Kiøbenhaun d: 18 Sept: Ao Derpaa til spurde før bemeldte Sr. Carsten Andersen Berrenhof, veledle Herr vice laumand Giert Langes thiener Mons. = Morten thygesen, om hand her imod Noget paa sin hosbondtz veine hafde at paastaa, hand da ville det Nu her for Retten 4. fremsige, dertil hand gaf svar at hand hafde ingen ordrer fra sin husbond derom, hvor fore hand ei derved sig kand indbefatte. Sr. Carsten Berrenhof lod for Retten bespørge pandt. Laud Rettet om de haver hørt her i Tromsøe fogderig Nogen forpandtning udstod af veledle Herr vice Laumand Giert Lange paa over bemeldte imedens hand haver det haft, hvor til de gaf Nei til gien svar at de der af iche Viste og iche hell haver hørt Noget derom for Retten her i ben. Tingst plupliecerit, Da Effter saadan for bemeldte Rigtigheder tilholder bemelte, Sr. Berrenhof sig benevndte Jordegoedtzets under forvaltning Efter hans ordre fra Herr gnen: fischal Brugmand, som før er Melt. Peer Sørens: Nicheby fremkom for Retten og forgaf at hand haver solt En kachelovn til Sal. Jørgen Christensen heggelund, som hand iche haver bemet sin betalling for, hvilchen Kachelovn Nu er hos hæderlig Herr Jørgen gris, hvortil bemte. Herr Jørgen gaf svar, at om Peer Sørens. Kunde med en god samvittige giøre derpaa sin Ed at same oun iche er hannem af det Sal: Meniske betalt, vis iche erbød han sig at betale hand hvorda bemte: Peer Sørens: framstoe for Retten og Med opregte fingre giøre Ed at bemelte Cacheloun var ham ei betalt men ellers derhos bekiendte hand at vere skyldig til det Sal: Menniske 1 1/2 Rixd. Da Effter Denne beskafvenhed givis til afsigt at saa som bemelte Peer Sørens: her for Retten ved Ed bekreffter at same Kachelovn iche er ham betalt, Da tilfinde hederlig Herr Jørgen Gris at betalle ham same ovn naar de ovenbemte 1 1/2 Rixdr. bliver ført af kortet. 5. Dernest fremkom Guttorm Hansen find for Retten og fore giver at have ladet Svend Erichs: Eide til dette ting indstefne, ved Lensmanden Holger Danefær, for at hand skal have taget 5 Sps. fisk fra hannem da hand ei var hieme og derpaa beraaber sig paa vidner, som er Guttorm Jachobs: og Anders Joens: Som denne gang iche var her tilstæde, bemelte Svend Erichs: blef paa Raabt, men befandtis sielf ei heller Nogen paa hans veine at vere her tilstede at svare til sagen, Gives derfor til afsigt at saa som bemte Svend iche sielf eller Nogen paa hans vejne Møtte, som til sagen kunde svare, iche heller haver Gudtorm Hans: her svare paa beraabte prof, som oplystning sagenkand giøre opsettis sagen til Neste ting, da parterne haver sin Sag loflig at indstefne, hvor Effter der skal

3 faldis dom. Paa Velbyrdige frue Cornelia Bichers 1/3 part tiende af Normendene her i Skierføe Ting'st Er udj indeværende aar faldet, Rundfisk? 6 Vog = Titling 1 Vog og Rodskiær 2 Voger, saa og deris ostetiende udj fisk 1/2 Vog og penger 16 sk: Disligeste finde tiende faldet i samme aar som byttis ichun i 2de dele hvor da paa den Ene deel Er falden, Rundfisk 5 Voge Rodskiær 11 voger titling 1 Vog, oste tiende 2 pd: bemlte: tiende er opveiet af 2de laud Rettis Mend Nemlig Anders Niels. taskeby, og lars Ols: grundfiord, Der Effter tilspurde Sr. Carsten Berrenhof laud Rettet og ganske almue hvad slags fisk de haver ydet til hannem for dette aar i deris Landskyld og leding, hvor til de svarde at de haver givet nogle Rundfisk og nogle Rodskier, saa som de til foren givet haver og kand ansees til de 2 deele at 6. vere Rodskier og den tredie deel Rundfisk. Sr Niels Erichs: follisøen fremkom for Retten og foregaf at have Sal: Olle Sørensen langeslet hans børns midler under vergemaal, som bestaar udj adskillige løsøere, hvilchet hand inden Retten haver og bøedet, om Noget det ville Kiøbe Efter dend vordering som det paa skrifftet er skeet, Da skulle de imod Reede betalling det bekome; det samme hand og Engang til foren paa det forige ting paa ligemaade haver oplyst. Kongl: May'ts foget tilspurde post bønderne her inden Retten udj dette tingsted, om hand iche haver betalt dem deris post penger for dette aar, saa velsom for afvicte aar 1706, der til de svare at det var dennem levert og betalt. Videre Efter forspørsel befandtis iche at vere at forrette hvor for tinget denne gang er opsagt. Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1708: Dend = 20 Juny blef holdet et almindeligt ledingsberg og Sageting, paa Hamnes for Schierføe Ting'st almue, og det Effter dend andordning som Kongl: May'ts Constituerede foget Sr Jachob Rosenving udj sit ting bud til Bonde Lensmanden for han haver givet befalet, hvor da Retten samme tid blef forvoldet af høyst bemte Kongl. Constituerede foget, samt bethiendt af interims Commiterede Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt. Med Effterskrefne Ed svorne Laud Rettis Mænd, Nemlig Axel Nielsen Morsund, Lars Olsen grundfiord, Jens Nielsen taskebye, Peer Erlefsen helgøen, Lars Ols. 18. Acherfiorden, Anders Nielsen taskebye, Hendrik Joensen hugøen, Olle Peers: olderfiorden. Kongl: May'ts Constituerede foget Sr Jacob Rosenfeldt loed i Retten for Menige almue læse og forkynde efter skreffvne Kongl: fororninger og befallinger Nemlig, 1) forordning om, Æxaminibus og Vocation til...embedet til Danmark og Norge daterit Jegersborg dend 1 Augusti Anno = ) En fororning om Perlefangsten udj Norge datterit Kiøbenhaun d. 14 Maj Ao ) En Kongl: befaling til amtmanden om at IndRette en vis taxt paa en hver gaars udgifft daterit Agerhus slot d. = 6 April Ao ) En Kongl: befaling til Herr amtmand om at lade indrette fangehuser, datterit aggerhuus Slot d.= 6 April Ao: 1707: Her Effter blef Sagerne fore tagne, Lars Andersen Eide var indstefnet for hand var kommet for tilig Med sin qvinde Karen Jeremias datter hvilche Personer Møtte, og vedstod det, og derhos beretter at

4 have betalt sitt boed til Sagefaldtz berettingen, Som bliver effter Loven? 3 Rixd. = 1 ort, 12 sk: Mons. = Hartmand Holtmand af Bergen presenterit for Retten og forregaf at have til denne Ret lofligen ladet Ind Stefne Velagte Thommis Arild, for gield at bemelte Arild schal vere skyldig til hendrich Dytmers, En deel gield, Thommis Arild mødte og tog ved gien mæle hvor effter bemte: Holtmand fremviste en skrifftlig fuldmagt under Notari publisi Segl og undeskrefvet af Notari publicus Egen haand, Johannis toiste. Samt og under velagte henrich Dytmers Egen haand og Sægl. daterit Bergen d: 20 Januari: Ao: hvor udi bemelt Dytmers befuldmegtiger for om rørte Hartmand Holtmand, at giøre og lade udi forbenefte Sag ligesaa fuldkommen Som hand sielf tilstæde var. Videre fandis skrefvet paa same given fuldmagt saaldes. 19. Jeg holger Danefer, bekiender at dette ovenstaaende er af ingen verdi ibit. H. Danefær Effter Dytmers hofvetbog, der Eftter fremlagte bemelte Holtmand et docoment under Notarii publiec Segl, og haand daterit Bergen d: 18 Januarj? hvorpaa fandis Tommis Arils at vere skyldig til Sr hendrich Ditmers? 532 Rixdr. 3 Mk. hvilchen afregning Er skeet Ao d: 28 May. Dernest fandis paa same docoment Efter Endelig afregning af bemelte Dytmers hovet bog af folie 36 og 37. Tommis Aril at vere hannem til Datt. d: 8 Fbr. Ao: 1705, skyldig? 515 rd. 5 ort, 12 sk: Videre loed Holtmand producere i Retten en Mehsive til Sr Hendrik Dytmers, datterit Loppen d. 13 Fbr. 1707, underskrefvet af Tomis Arild dedtz inhold at bemelte arild besværer sig over Juchum Puls, at hand iche Effterkommer sin fuldmagt, og imod saadan adfær, at udlegit iche vorder afhendet. Svarer Tommis Aril iche dertil om noget af udlegget vorder Spolerit. Eller bort Kommer videre hafde Holtmand iche at lade producere. Hvorpaa Tommis Arild frem viste i Retten En mehsive datteret Bergen d. 18. Septbr: Ao 1705 under hendrich Dytmers Egen haand og udj samme bref vedstaar bemelte Dytmers at have giort afslag paa Tommis arils sin debet saa hans Kraf til han: bliver til penger 400 Rixd. videre fandis udj samme meshive En Regning hvor bemt. Dytmers afslaar paa bemelte arilds skyld? 150 Rixd.=, Derpaa Loed Tommis Aril producere i Retten Et skifftebref under Kongl: Sorenskrifver Søren Pedersens Egen haand og Segl datterit d. 9 Februarj Ao Hvor udj fandis af Kongl: Sorenskrifver avskrefvet, at Sr Hendrik Dytmers af Bergen Efter hans Egen brefs Lydelse af datto Bergen? 1705 d: 18 Fbr. En Endelig fordring Er til penger? 370 Rd.5 ort 12 skilling for hvilchen foedrind udviste benefndte Skiftebrev at 20. Hendrik Dytmers Er skeet derfor fuldkommen udleg. Dernest loed Thommis arild producere i Retten En fuldmagt under hendrich Dytmers Egen haand og Segl, datert Bergen d.= 21 April Ao hvor udj bemelte Dytmers befuldmegtiger Sr. Jochum Puls til at udsige hands foedrindergield hos tommis arild, og der udjmagt have at giøre og lade saa fuldkommeligen, som hand sielf tilstæde var, og at bemte: aril motte fremvise den Rette Registering under Sorenskrifveren Egen haand; Videre fremviste Thommis aril i Retten og loed producere En qviterin af Efterskrefne Indhold; bekiender ieg undertegnede at have bekommet af Sr Thommis Arild et skøde bref paa en gaard beliggende udj Saltens fogderig af? 1 vogs leie som er vorderit for 95 Rd. Effter hosfølgende tvende docomenter, som af Sr. Thommis arild Er underskrifvet, og til Sr. Hendrik Dytmers, Transporterit, og Effter dend min given ordre, og fuldmagt af Sr. Dytmers, qviteris Sr. Thommis arild paa forbemte: qvantum, som Er for dend gaard 95 Rixdaler hvor fore qviteris Lopen d: 29 Juny Ao: paa Sr. hendrich Dytmers vegne Juchum Puls iligemaade loed ham producere en qvitering under bemte: Juchum Pulses Egen haand af datto Lopen d: 28 Augustj Ao 1706 hvor udj bemelte Puls fuldkommelig qviterer Thommis arild paa hendrich Dytmers veine, for 59 Rixd. 4 ort, 2 skilling, for hvis Sølf kaaber, tin og Creatur hannem udj hans LaadJedel af Kongl: Sorenskrifver er til lagd? Endda loed Thommis arild producere En mehsive skrefvet af Juchum Puls under egen haand, datterit, Talvigen d: 1 May Ao Hvor udj Puls erbyder sig at igien levere til thommis arild de penger som hand paa Dytmers veine haver annammet. End videre foregaf bemte: aril at hand nogle ganger haver anmodet Puldtz at hand ville imodtage og af fordre Dytmers udleg hos

5 hannem, og der 21. referer sig til forhen producered messive af datt. Lopen d: 13 Fbr Derimod protesterit Hartmand Holdmand, at for bemelte Jochum Pulses fuldmagt iche maa vere af nogen krafft saa og hvis bemte Puls og Thommis arild ved qviteringger og messive iche at vere af nogen verdj: Parterne blef af Retten foreholdet om de iche kunde blive foreendt, paa dend maade at om thommis arild forbliver sielf ved det resterende udleg som iche Endnu er annammet af Juchum puldtz, og derpaa kunde oprettis en billig termin, hvortil Thommis arild erbød sig at ville imodtage det resterende udleg og det at betale det paa terminer. Hvilchet tilbud bemdte: Hartm: Holtman iche ville imodtage, mens paastaar dom. Dommeren optog Sagen til doms til i morgen, da parterne haver at møde og anhøre dom, Velagte Niels Erichsen follisøen præsenterede for Retten og foregaf at Have ved Bonde Lensmanden holger Danefær ladet Indstefne lars Olsen langeslet, for det Resterende børne goedtz Sal: Olle Sørensens børn tilkommer, som Endnu hos bemelte Lars skal vere indestaaende; hvilchet børns formyndere bemelte Niels Erichsen Er. bemdte. Lars Møede og vedtog stefnemaalet Niels Erichsen paastoe at der var udlagt til børnene 2 Kiør, 6 Søfver? 3 gieder. Hvilche Creatur hand iche haver bekommet. Dertil Lars Olsen gaf svar at Efter at boet var registerit hendstoed det i 2de aar før Dennem skifte bref blef levert, og da i medens dend lange henstaaelse er ved udlychelig tilfælde 2de Køer af boet bort døedt saa og deris Smaa Creatur; formeener der, for iche at kand svare dertil. End videre paastod Niels Erichsen at dennem var udlagt En Dobbelt hogeline vorderit for? 1 Rixd. 8 skilling hvilchen hand iche haver bekommet, lars Olsen svarde at Samme hogeline haver skrifverens fuldmegtige som boet Registerit til sig annammet for sin u=mage Niels Erichsen paastaar dom, 22. Gifvis til afsigt, at saa som de 2de Kiør, og deris ganske? smaler er bort dødt før skifte brefvet er i boen ankommet, og i medens kunde ei vidis paa hvis Laadt, de hendøde Creatur er falden hvor fore dend skade henfalder dend halfve part paa Moderen og dend anden halfve part paa børnene, hvor da Lars Olsen haver at levere til formyndere Niels Erichsen, 1 Koe og 4 Smale Creatur og siden derfor at vere angerløs, angaaende dend Hageline, Da som Moderen der imod haver faaet fuld udlæg, legger hun fra sig til formynderen 3 ort 4 skilling: Malene Jørgens Datter kom frem for Retten og fra sagde? sig sin paaboende jord Eide som hendes Sal: Man Mathias Peersen hafde og derhos beretter at hun og hendis Sal: Mand haver dend til foren opsagt inden Retten, Ellers haver hendis mand opladt dend for Niels Erichsen det og Niels Erichsen fremviste Matis sin Egen haand for, Nils Erichsen follisøen hafde ladet indkalde Peer Rastisen for hand skal vere skyldig til Sal. Christen hegelund? 42 W: 2 pd. 6 mk: hvilchen debet Er Nu Er skiftebrefvet tilfalden hans kieriste, Peer Rastesen Møde og vedstoed Stefnemaalet, Dernest blef Niels Erichsen anmodet om afslag i samme Debet. hvortil Niels Erichs: Erbød sig at ville afslaa paa bemte. debet, 22 w: 2 pd. 6 mk givis da til afsigt at som bemte. Niels Erichsen giør saadan anseelig afslag, da til findis bemelte Peer Rastesen at betalle til bemelte Niels Erichs: af ovenskrefne gield? 20 w: som Er til pengis verdj 10 Rixd. og det paa termin Nemlig aarlig at erlegge 1 1/2 Rixd. Enden i arbejde eller Nøjagtige varer. Erich Halfvorsen fremkom og foregaf at have ladet indstefne Robert Olsen Strømfiord for hand haver lovet hannem skibberskab, og iche det Efterkomet, Robert Olsen blef paaraabt, Mens iche var til 23. befandis at vere tilstede, og ei heller Nogen paa hans veine som til Sagen kunde svare, gives dertil

6 afsigt dennegang at Robert Olsen foreleggis lauddag til Neste ting at møde og svare til sagen eller og at have skade for hiemmegield. Peer Sørensen Nechebye fremkom og erbød sig til af Regning Mod Olle Olsen ibid: hvor da deris Mellemhavende blef igiennet seet, hvorda effter Rigtig af Regning befandt Olle Olsen at blive skyldig? 27 w: 2 pd: 5 mk: Mens som bemte. Olle paastod at ville have for sit sommer arbejde? 20 w: hvor for hannem i Regningen ichun er got giort for? 14 w: dertil Peer Sørensen svarede at som hand iche er fornøjet med de 14 w: da vil hand give hannem Effter sin begier og bliver da hans Endelig debet, 21 w: 2 pd: 5 mk: for hvilchen debet Peder Sørensen erbød sig at giøre terminer med ham, da blef saaledis aftalt inden Retten at Olle Ollsen betaler til Peder Sørens: paa sin ovenskrefne debet, aarlig 4 w. Som Olle Olsen belofver at levere udj fisk og lyse. Kongl: Constituerede foget loed fremkalde postbønderne ibemelte tingsted, og tilspurde dem hvad de haver faaet i postpenger for indværende aar, hvor til Morten Andersen, Anders Olsen, og Anders larsen sampt og af helgøe tingsted, Olle Povelsen og povel Swendsen, svarede at dennem Er betalt hver 1 half Rixd. for indverende aar. End dog af Skierføe tingsted fremkom Jens og Anders Nielsen taskeby, Axel Nielsen Maarsund og Niels Erichsen folisøen, og beretter at de er betalt for posten at føre hver 1/2 Rixd. for indværende aar. Der Efter blef tilnemt? tøger Nielsen Strømfiord, Jon Dal hammerwig Jon Nielsen Segelvigen Lars Olsen Langeslet, Rasmus Olsen Vaarterøen Svend Erich: Eide, Anders Peersen Løgsund, og Peer larsen Meiland, at vere LaudRettis Mend, hvilche haver med foderligste at aflegge sin Ed for velby: Herr Laumand, under adfer Efter loven om de det iche Efterkommer, 24. fisketienden paa fru Irigens part i bemelte tingsted Erfalde udj indværende aar som blef opveiet af Lars Olsen acherfiord, og hendrich Joensen hugøen som vere Mesten smaa foes fisk, finde tiende paa 2de parter var? 15 w: og Noerdmandtz tiende paa dend 1/3 part var? 9 w: Sr. Niels Erichsen follisøen, fremkom for Retten og 3die gang opbøe Sal: Olle Sørensen Langeslet sin barns Medel som hand haver undervergemaal, om Nogen det ville kiøbe skulle det Efter vordering bekomme. Hvor Efter hand var tingsvidne begierede, det hand og blef meddelt. Dend dag blef ej Meere for Retten passerit. d. = 21 Lujus blef Retten igien Konvreret, hvor da Hartmand Holdtmand og Tommis arild igien presenterede til at anføre dom, Givis til afsigt. Saa som af agten sees at Hendrik Dytmers skall Efter skiftebrefwet af datto d:= 9 februarj? Som hans mehsive af datto d: 18 Fbr Noch som giør forklarlig faaet sit udlæg for sin fulde kraf, og hans fuldmegtige Juchum Puls, Endeel af samme udleg, skal have til sig annammet og derfor qviterit, iche dissmindre af agten Noch erfaris at Thommis arild Jo haver giort anmoding baade til Dytmers Saa og til Puls, at ville vere for omrørde udleg andlediget Mens hverchen Dytmers eller Puls som fuldmegtige haver Efterkommet det, hvorfor for Ret Kiendis at Hendrik Dytmers forbliver ved sit udleg Effter skaffe brefvis udvissning for denne sit kraf, og hvis pretentioner eller schadis lidelse hand derved sig kand formeene, haver hand sin fuldmegtige Juchum Puls derfor at tiltalle Effter lovens 3die bogs 21 Caps. 2 art:, og Thommis arild bør at vere frj for samme krafvis videre tiltalle. Monsieur Holtm: var Dommen begierende beskrefven, Mens havde iche det behørig forseglet papir, som der til skulle bruges. ej heller var det her ved steden at bekomme. fogden giorde tilspørsel om Meere var at forrette, hvor til de svarede Nej, hvorfore tinget denne gang blef opsagt. Justisprotokoll Skjervøy 1709

7 52. Anno 1709 d. 19 Juny, holdt Kongl. May'ts Constituerede foget Sr. Jacob Rosenving et almindeligt Leedingsberg og Sage ting paa Hamnes for Scherføe tingstedtz almue, hvor da Retten blef bethiendt af interims Committerit Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, samt Jens Niels. taskebye, Anders Nilsen ibid. Axel Niels. Moursund, Per ævens: Hugøen, hendrich Joensen, ibid., Lars Olsen acherfiord, Lars Olsen grunfiord, og Ole Peersen aalderfiorden, alle edsvorne Laud? RettisMend, Etter at Kongl. May'ts Constituerede foget havde lyest tingfred, loed hand i Retten læsse de Kongl. forordninger, samt Capittels taxsten, og dend udgifne fuldmagt til fogden Jachob Rosenv: om strand vrag, som alle her for hen paa folie 26. exstaherit er indførdt, Læst i Retten En forpantning paa det Sort papier af? No 2. til 1 Rixd: Udgifvet af Anders Niels: tachebye under hans Egen haand og Segl, samt til Vitterlig underskrefvet af Hermand gerding, og Johan Mejer Jørgen, Med Egen haand og Segl: hvor udj bemelte Anders Niels. haver pandtsadt til Sr. Luddolf Hammichen af Bergen, alt sin Ejende og Ejendes Vorde Midler for? 134 Rixd. 2 Mk. 15 sk:, hand til bemelte Hammichen Ret Vitterlig gield skyldig Er, hvilchen forpandtning her Efter paa folie: 28? ordlydende skal vorde indførdt, En bøxelsedel oplest udsted af Carsten anders: Berrenhof af Datto? 18 Junj? Ao paa 1/2 vog fiskisleie udj Eide i Scherføe tingsted beliggende, som Er dend part Sal: Matias Klocher haver beboet og hans Enche paa tinget i af? 53. vigte aar haver opsagt, same Jordepart lyder bøxelsedelen at Være tilbøxelet Sr Niels Erichsen, Peer Sørensen Nichebye frem bøed sig for Retten at have indstemt Olle Olsen paa Eide for gield, bemelte Olle blef paa Robt men befandtis iche at være til stæde, ej heller Nogen paa hans Veine. Stemning mendene blef fremkaldt, hvor da lensmanden holger Danefær fremkom og forregaf at bemelte Olle var louflig til dette ting indstemt, Denne gang af sagt at saasom dend Indstemte iche for Retten loed sig indfinde, fore leggis hannem Lauddag til Neste ting Efter loflig Stefnemaal at Møde eller have skade for hiemgield, Da der skal gaa Dom udj Sagen, Velbyrdige fru Irgens tiende udj bemelte ting sted falden udj indverende Aar 1709: som Er opvejet af Lars Olsen grundfiord og Rasmus Olsen Vorterøen, Nemlig Vinter og høst og Vaar tiende Som bestaar i smaa foes tidtling og Rodskier? 7 w:, Sommer finne tiende Smaa Rodskier? 9 w:, Normens ostetiende fisk? 2 pd: penger 16 sk: Kongl: Constituerede foeget giorde forspørsel til Lensmandens Holger Danefer om Kongens Vegt og Maal, samt Jern at fengsle fanger Med, hvor til hand svarde at han vare iche af nogen overlevert Nogen Maal og Vegt, ei heller Jern til hannem, Ellers beretter almuen at de haver betalt til Sal. fogden Hendrich Ribbe for Vegt og maal hver Mand? 12 Mk. fisk, og for Sver? og fangehus hver mand betalt til Gert Lange 12 Mk. fisk, fogden Loed fremkalde Postbønderne udj bemelte tingsted at berette hvad de af hannem var levert for posten at føre, hvorda for Retten fremkom, Jens Nielsen tachebye, Anders Niels: ibid: Axel Niels: Maarsund, Niels Erichsen follisøen, Elias Niels: Spilderen, Jachob Michels. bufiorden og Anders Olsen lup ibid: og veedstaar at dennem af 54. fogden Er betalt hver? 1 half Rixd. for posten at føre udj indverende Aar? LaudRettismendene, De Mender som paa tinget udj afvigte Aar inden Retten var til Næmt at aflegge sin Laud Rettis Ed for Velb: Herr Laudmand, og skulle haft besidt Retten i aar, Men som Herr Laudm: ej kom til, findmarken i aar, at de da kunde paahans Reise giøre sin pligt, blef dennem da Nu paalagt, at forføie sig under Lovens Straf til Edtz tagelse, hvis Nafne Ere Jon Niels: Segelvigen, Lars Olsen Langeslet, Rasmus Olsen Vorterøen, Svend Erichsen Ejde, Peer Larsen Meiland, tyge Nilsen Strømfiorden, og udj Joen Dals Sted, Erich Hansen follisøen, og Arne Anders: Maarsund, Efterskrefne forpandtning Er paa folie 27 exstaherit Som Nu verbaliter skal indføris, og lyder saaledis,

8 Kiendis ieg underskrefne Anders Nielsen boendis i tromsen paa En gaar taskebye, og hermed Vitterligt givr at ieg Efter Rigtig Sluttning og holden Regning, af Ret Vitterlig gield pligtig og skyldig Er til ærlig og Velfornemme Mand Sr. Luddolf Hammichen, Borger og indvaaner i Bergen, Penger? 134 Rixd. 2 Mk. 15 Sk:, siger Ethundrede og fire og tredive Rixd. 2 Mk. 15 Sk:, hver 2 Rixd. til 96 sk. danske berignet, som hand Mig Efter Venlig anmodning udj Reede penger og goede Nøyagtige Kiøbmandtz Varer, laandt og forstragt haver, hvilche forskrefne? 134 Rd. 2 Mk. 15 Sk. Ieg hermed belofver og Mig til forpligter, paa ære, tro og lofve, Redeligen og op Rigteligen, uden Nogen Rettens fordring skadisløs igien skal Contentere og betale til Ernde Sr. Ludolf Hammichen etter hans ordre, Eller dette Mit brefs indehafvere, ingen? som helst for bemelte betallings afleg, Nogit for? mig? aarligen skal skee og Efterkommis, og for? 55. pligter Mig, hermed at Mine fire Sønner, skal have aarligen Deris handeel Med ermelte Ludolf Hammichen, eller hans arfvinger, alt dend stund at Dennem oprigtig handel vederfaris, og paa det meer bemte Sr. Ludolf Hammichen, eller hans arfvinger, dedtz bædre, kand Være forsigret, om sin betallings erlangelse, Da settis hannem til et Special underpandt alle mine midler, Løst og fast, Indtet undtagen, hvor de ere at finde, Nu Ejendis, eller her Efter Ejendis Vorder, som hand til et Special underpandt skal have, indtil over bemte Summa og Capital fuldkommelig og skadisløs, bliver betalt, Og over alt Dette, med dend Condition og Vilchor, at dersom ieg imidlertid, Kom til Kort, Eller Ved døden afgich, eller i andre Maader? uformodenlig mistlig betalling skulle skee, da skal Velbemte Ludolf Hammichen, eller dette brefs Megtiger, der udj hafve frj fuldkommen, og u=imodsigelig indtreding der af først og forud, frem for alle andre Mine Creditorer til at giøre sig betalt, for ovenskrefne fulde Summa af? 134 Rd: 12 Mk. 15 sk:, Saa ieg i Kraft af dette belofver for Mig og Mine arvinger, at holde godagte Sr. Ludolf Hammichen og hans arvinger, dette som forskrefvet staar skadisløs udj alle optenchelige Maader, Dette til stadfæstelse, haver ieg dette med Min Egen haand underskrefvet, og Mit Signete hos trygt, Samt Venligen ombedet ærlige og Velfornemme Mand Sr. Johan Mejer, og Sr. Harman Gerding, Borger og indvaaner i Bergen, Dette med Mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle, Actum Bergen d.= 31. Augustj Ao A. N. S. T. til Vitterlighed,? Hermand Gerding (L. S.) og Johan Mejer Jørgen (L. S.) Videre Efter til spørsel Var iche at forrette, hvorda Retten blef Dermed opsagt, Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1710 d. = 5 May, holdt Kongl: May'ts foget Sr. Jachob Rosenving et almindeligt Vaar og Vaabenting Med Skierføe tingstedtz almue paa hamnes Retten blef. Administrerit af Kongl: May'ts Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, saa og hans Erichs: RafvelsEide, Axel Nielsen Maarsund, Lars Olsen Acherfiord, 71. Peer Ærens: hugøen, tyge Nielsen Strømfiorden, Jens Niels: taskeby, ditlof ditlofs: Meiland, og Rasmus Olsen Vorterøen, Edsvorne laud Rettis Mend, Effter at Kongl: foget hafde lyst ting, Loed hand i Retten læse de Kongl: foraarninger og andre befalinger, som Paa folio? 34: extaherit er indførdt, Dernest blef Sagerne foretaget, Svend Erichsen Ejde haver ladet Indstefne Niels Erichsen for hand imod forbud som blef giort for Retten 1709 har tilholdet sig og slaget dend halfve part udj Ejde, herimod Er Contra Stefning

9 Nemlig at Niels Erich: haver og her til Retten ladet indstefne Svend Erichs: at bevisligt giøre hvad Ret hand haver til at bruge dend Jordepart udj Ejde, som benefnte Niels Erichs: har bøxlet. Paa Svend Erichs: Vejne Erbød sig hans Verfader Jeremias Eliasen fineskof, og paa Niels Erichsens Vejne Var hand sielf tilstede Niels Erichsen fremlagte udj Retten En bøxselsedel af Dato Hamnes d. = 18 Juny Ao Under Karsten Andersens haand og Segl, som paa afvicte ledingsberg ting inden Retten Er læst og forkyndt, som Lyder at Sal: Matias Klochers Enche, som gaarden før beboede, formedelst hendis slette Vilchor for Retten Ao. 1708: opsagde sin brugende Jordepart skylder 1/2 w: udj Ejde, hvor Efter Niels Erichs: sig dend haver til bøxlet hos dend bøxsel Raadig. Dernest fremlagde Niels Erichs: Sal: Mathias Peersens afstaaelse som same omtvistede Jordepart beboede, Lydende saaledis. Kiendis ieg undertegnede at ieg goedvilligen haver op ladt for Erlig og Velagt mand Niels Erichsen halfparten af den Jord Ejet som skylder En Vog, d. = 12 Decembr: Ao Mathias Peersen Egenhaand, Rigtig u=copi? erit Test: Thommis aril, Christen Jørgensen, Dernest fremviste hand En mehive fra Velbyr: gert Lange, som tilsiger Niels Erichsen at Vere neste bøxel Mand til Jorden, Men som det Er paaslet papier kand det iche i Retten til Nogen Kraftt acæpterit, mesiven daterit d = 13 July? Dernest fremlagte Jeremias Eliasen En Vel Effter Loven Condieconerit bøxelsedel, af datto d. = 30 Juny Ao 170? under Velbyr: Gert langes Egen haand, som dend tid til goedtzet var bøxelraadig, same bøxelsedel befandis og Effter paaskrifning af Sal: Sorenskrifveren Sven Pedersen bogøe, at Vere Læst og forkynd inden Retten paa hamnes ledingsberg d = 29 Junj Ao og Lyder forskrefne bøxelsedel at Mathias Klocher, som dend tid lefde, sielf goed Villigen hafve afstaaet, sin paaboende jord skylder? 1 Vog og detz Svend Erichsen hvor Effter da benevnte gert lange haver tilbebøxledet benefnte Svend same Jordepart. Parterne blef af Dommeren tilspurdt om de hafde Mere i sagen at proponere, dertil de svarde Nej, Men refererer sig begge til deris i rette lagte Docomender, og derpaa var dom paastaaende. Saaledis for Ret afsagt, Saasom Svend Erichsen sin produceret bøxelsedel befindis at vere Ret Condisionerit Efter Lovens ord, Pag: 505: 25. art: saa Kiendis dend her for Ret at Vere gyldig, hvornest benefnte Svend Erichsen frid? og af nogen u=hinderligt tiltræder denne omtvistede Jordepart udj Ejde, Efter hans bøxelsedels formelding, alt Effter lovens ord Pag: 492: 10 art: hvad prædentioner Svend Erichsen sig kand formeene det Niels Erichs: imod giorde forbud hafver bemegtiget sig at slaget hans bøxlede Jord Ejde i afvicte sommer, da haver Niels Erichsen hannem derfor at fore? og det Effter Dannemens loflige skiønsomhed, den fogden hafver dennem at tilnefne, hvilche ligning skal skee til d = 28 Maj førstkomende, saa foer? de iche sig derom sielf indbyrdes kand Vorde forene Parterne Var Dom begierende beskrefven, hæderværdige Herr Michel hegel: fremkom for Retten og foregaf at hand hafver til dette ting Ved Axel Nielsen og Anders Nielsen, ladet Indstefne, holger Danefær, for hand med sit folch har Verit i Lyngen og taget Sal: hendrich Ribers tømmer, iligemaade for hand 73. har gifvet sit folch ordre at udføre Herr Michels Eget tømmer. dend Indstefnte holger Danefær Personligen Møde, og Vedstod Stefnemaalet; Dernest hæderlig Herr Michel foregaf at som imod forhaa?ning hans Vidner udj denne sag iche er her tilstæde, thj begierde hand opsettelse udj sagen til neste ting da hand agter at føre sine Vidner denne gang saaledis afskediget, sagen opsettis til Neste Rettisdag her i tingstedet, da hr. Michel Efter loflig Stefnemaal haver sine vidner her i sagen at for Retten at fremføre. Olle Rasmusen RavelsEjde var indstemt til dette ting for hand haver begaaet Lejermaal Med Svannil Peersdatter, dend indstefnte Olle Rasmus: Personlig Møtte, og vedstoed sin forseelse, og

10 derhos bekiender iche at vere noget Ejende videre End det hand gich og stoed udj, det og samtlige laudrettet Effter tilspørsel og Confirmerede at hand ej var det Ringeste Ejende, hvornest Kongl: foget satte i Rette at saasom hand iche haver at bøde med, da at lide Effter loven Pag: 965: 1: art: og Dernest var Dom paastaaende, Er afsagt, at som benefnte Olle Rasmus: befindis iche at vere Noget Ejende, til sine bøders Erleggelse, og hand same qvindfolch ej Egter, da til findis hand Effter loven at lide og udstaad fengsel paa Vand og brød, udj? 4re uger under saadanne slige løsse folch til skrech og advarsel. fogden giorde forspørsel for Retten til almuen om der var siden afvicte Ledingsberg faldet noget Vrag, eller qval her i fogderig, hvor da fremkom Morten Andersen find, og berettet at hand omtrendt om batlomeie tider tilligemed Rastj Andersen, og Olle Nielsen alle 3 paa En baad samen som var seilf Ejende, hvorda benefnte Morten skottlet En qval i altefiorden Med tvende skaatler og et søefal imellem hvert, og dernest beretter at 8te dager der Effter haver Elias Niels find skutlet same qval igien, og samme time Rende den saa i land paa Spilderen, hvor de belagde dend, og beretter han at hand fra blosterhollet og til bøxelet var 8te Allen lang, 74. Dernest forreholdt fogden samtlige Almuer at de haver ved vorderne fierdig giordt her udj tingstedet til førstholdende ledingsberg ting saa fremt de ej derfor vil udstaa lovens straf, Kongl: foget paarobte om fleere sager var de da ville fremkomme, hvor til de svarde Nej alle samen. Endelig fremkom Kirsten Pedersdatter, Joen Dal sin Egteqvinde, og føielig af lofrettet og almuen Var sit skudtzmaal begiærende, de det her forretten ville udsige, Dertil laudrettet, og samtlige tilstæde Værende almue enstemmede svarde og fridt udsagde at de iche uden deris sandhed kand andet paasige eller tale om benefnte Kirsten Pedersdatter End det som En Erlig fredelig og Sømmelig qvinde vel ejgner og anstaar dend stund hun sig her i landet haver biveret, Derpaa var hun tings vidne begierende. 82. Anno = 1710 d. = 23 Juny var paa Rettens veine forsamlede Paa gaarden Kaldet Langesund, og det Effter Bondelensmanden Niels Nielsen Lemmings hans indstendige begier, Kongl: May'ts Sorenskrifver over? Tromsøe fogderieg, Asmus Rosenfeldt, tilligemed, Ejlert Mosesen Søerskar, Anders Povelsen StegerVigen, østen Anders: Søerleenangen, Bendt Olsen findnes, Erich Davids: fagerfiord, og Olle Christophersen findland. Alle Edsiorne laudrettis Mend, Dernest Niels Nielsen lemming foregaf at have til denne Dag som oven nefnt Er, sin grande Ingeborre hansdatter boende paa gaarden Elfvevold, ladet Indstefne formedelst det hand formeener af hende at skee foru=rettelse paa sin gaardtz tilkommende slottemarch, Paa Ingeborre hansdatters sin veine Møtte hendis laud verge agtbar Sr. Søren Mortensen hegelund, 83. Som til Sagen Erbød sig at svare. Dernest fremlagde benefnte Niels Nielsen lemming udj Retten? sit Skriftlig Indleg under Egen haand af datto Langesund d.= 23 Junj: Ao som her Efter verbaliter paa folia? 47: skal vorde Indførdt, agtbar Sr. Søren Morten dertil svarde at hand paa Ingeborre hansdatter Veine referer hand sig til det at forblive som til forrenliget hafver Elvevoldtz Jord, som hid indtil udpaatalt veret havet, og Derfore formener hand, at samme Marcheskiel blifver som før hafver Veret, Dernest blef af Retten parterne tilspurdt om her Nogen tid til forren haver Verit gaaet Marcheskield disse tvende Jorder imellem, Dertil Søren Mortensen saavel som Ingeborris sin Søn hans hansen hegelund, som til Stæde Var, de svarde at de ej viste at der Nogen tid tilforren haver Veret gaaet Marchegang eller giordt Mercheskield disse tvende Jorder imellem.

11 Videre hafde parterne iche at orgere Men Var begge Dom paastaaende blef Parterne da saaledis imellem afsagt, og dømt. Denne tvistighed imellem Niels Nielsen Lemming og Ingeborre hansdatter, Rejsendis sig af begge derpaa boende Jorders Rette tilhørende March, skof, og Engesletter, og hvor vidt de sig dennem imellem monne Streche, Da som Efter agtens fornelding Ingen af Parterne Land bevistlig giøre nogen Ret Marcheskield, disse tvende Jorder imellom, Ved Rettens Meedel hid Indtil at Vere skeet og fuldbyrdet, Saa Kand ej Anderledis Efter Lovens? 1ste bogs? 16 Capittels anleeding, skønnis og granskis End at dend Elf, som udj Søen Rinder tedt Nord Ved Niels Nielsen paa gaarden langesund beboende hans fæhuse og det ganske op Efter fra fiære til fiedls, dernest begynder langesund gaardtz grund, fra samme benefnte q blifver Ret skiæl imellom, Elfvevoldtz Jord og langesundtz Jord. 84. Elf, og Strecher dend sig da Søer Efter Indtil dend stoere Elf udj hestfiordbotten, som blifver skield imellem langesundtz Jorden og ladnesset, alt fra fieldtz til fiære, med sin tilhørende skof og Engesletter. og haver da Enhver opsidere paa disse tvende Jorder Nu beboende ere, eller herefter tilkommendis Vorder, at holde sig denne Dom EfterRetlig, under Lovens tiltale om enten af dennem noget herimod, /uden saa vidt loven dennem tillader / sig skulle formaste, hvad processens omkostning angaar, da betaler Niels Nielsen for denne forretning til Sorenskrifveren udj alt til penger? 4 Rixd: og til Dannemendene som Ved forretningen haver Veret,? 1 1/2 Rixd:, Søren Mortensen Var paa Ingeborre sin Veine begierende Dommen beskreefven, 84 Anno = 1710 d. = 26 Juny holdt Kongl: May'ts Constituerede fogd Sr. Jachob Rosenvinge et almindeligt ledingsberg og Sageting paa Hamnes for Scherføe ting stedtz almue, og blef da Retten bethiendt af Kongl: May'ts Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, samt, hans Erichsen RafvelsEjdet, Axel Niels: Maarsund, Anders Niels: taskeby: Jenss Niels: ibid: Lars Olsen Acherfiorden, Peer Evensen haagøen, Hendrich Joens: ibid: og Olle Peders: Olderfiord, Alle Edsvorne LaudRettis Mend, Kongl: May'ts foget Sr. Jachob Rosenvinge, foregaf at hand Ved Bonde lensmand haver ladet Indstefne HæderVerdige Herr Jørgen gris Risiderende til Scherføe Menigheed, til dette ting og holdende Ret, og det for indesidelse 2 Rixd:, som hand er taxeret, til dend pupliche bygning udj Bergen, Hæderlig Herr Jørgen Gris sielf Møtte og ej fragich sagen, Mens foregaf, at hand som sielf haft lidt skade det aar hand var taxerit, saa formoder hand at blifve forskaanet Mens skulle det iche hielpe ham, saa erbyder hand sig at betale det. Dertil fogden gaf svar, at som hans gifver ordre af Velbyrdige Herr Amtmand, Ove Schelderup, af Datto d. = 5 November Ao absulutte befaler hannem at Indrifve same skatt, Enden udj Mindelighed, Eller og Ved Dom og excecution at udsøge Dom, Det hand og i Mindelighed haver hos hæderlig Herr Jørgen Været begierende, Mens hand her for Retten iche Ville lade sig dertil bestemme, Mens Var Endelig dom paastaaende, thj foraarsagdis fogden at sette udj Retten at Nyd Dom til Endelig betaling, saa som hand iche seer at hans foregifvende hannem kand befrj, samt og at erstatte ham sin processis omkostning. Gifvis til afsigt, Som hæderværdige Herr Jørgen gris befindis af dend udj agten benefnte til fogden tilskichede ordre at være taxcerit og lagt, at betale til dend pupliqve? bygning udj Bergen penger? 2 Rixdr:, hvilche af hand Effter Mindelig paamindelse iche haver villet ladet sig beqvemmes til betalling, Mens derpaa endelig forlangede Dom, thj er afsagt, at hæderværdige Herr Jørgen gris, Erligger og betaler til fogden Jachob Rosenving inden 3de Soele Mercher de paastaaende 2 Rixdr: til dend pupliqve bøgning udj Bergen, og formedelst hand haver foraarsaget det til proces, saa til findis Herr Jørgen

12 udi procehsens omkostning at betale til fogden derfor? 2 Rixdr: alt uden adfer Effter loven om det ej til forelagde tid blifver betalt, Dernest fremlagde fogden En skriftlig Stefning paa det Rette sort papier, som ordlydende saa var, Som det fornemmis af Morten Andersens find, giorde berettning inden tinge d. 5 Maij Nestleden Vaarting, Det hand med fleere hans medfølge, skal, som de det vil sige, have Skaadtlet eller drebt En qval, Nu forleden Sommer? 1709 Ved Bartholomeus tider, og dend førdt i land paa Spilderen hvorfra finnerne straxen skal hafve Reist til Skierføen og formaadt hæderlig Herr Jørgen Gris og Sr Niels Erichs: at vere følgagtig til Stæden, der qvalen Var belagt, som da udi Eders Overværelse, er opskoren, dertil og bortførdt nesten alt qvalspechet til Skierføen, Der imod nu paa Vaartinget af Eder ingen oplyssning derom gifvis. Aarsages ieg paa Herr General Toldfor? Valters Vejne, Edle Johan 86. Caarmand, som deris Kongl: Mayts' Rettighed, til Strandevrag og drifqval er berettiget, at under søge de Mends adfær, hvorfore stefnis Eder hæderlig Herr Jørgen Gris at Møde Mig for Retten. Nu tilstundende Leedingsberg ting d= 25 Junij paahamnes og giøre forsvarlig oplyssning Eller forklaring, hvad loflig adgang Mand haver hafft til at lade bortføre af før bemelte qvalspech til Eders huus Eller hiemsted, samt og at Anføre Mine prætentioner og i Rettesettelser same sag Ved Kommende til Dom, Iligemaade Stefnis Eder Sr Niels Erichsen at møde mig for Retten Nu tilstundede Ledingsberg ting d = 25 Junij paa hamnes, og giøre forsvarlig oplyssning eller forklarlig hvad Lofulig Adgang, Mand haver haft til at lade bortføre af før benefnte qvalspech til Eders huus eller hiemsted, samt og at Anføre Mine prætentioner og i Rette settelser, same sag Ved Kommende til Dom, Datum Hamnes d= 6 Maij? 1710 Jachob Rosenving Paa samme Stefning fandis saaledis at Vere tegnet, Ligelydende er oplæst og forkyndt d= 30 Maij Ao 1710, og der af Copie Meddeelt, Test: Christen Nielsen toffte, hæderværdig Herr Jørgen gris og Sr Niels Erichsen sielf personligen Møtte og Vedstoe Stefnemaalet at Vere loflig forkyndt, fogden Jachob Rosenving Dernæst fremlagde sit skrifftlig Indleg under Egen haand af Datto Hamnes d= 26 Junij? som alt verbaliter her Effter paa folie? 47? skal blifve Indførdt, Niels Erichsen blef til spurdt om hand udj denne sag hafde Nogen loflig bevis som loflig oplysning udi denne Sagen kunne giøre, dertil svarde Niels Erichsen at Morten Anders: find, Olle Nielsen og Olle larsen, hvilche 3de Vare hans Skyldmender og hafde med sig følge, Niels Nielsen og Niels Edis: begge i Spilderen beboende, hvilche alle kom til Skierføen hvor hæderlig Herr Jørgen og Niels Erichsen boer, og berettede for deris hosbond Niels Erichsen at de haver skaatlet En qval udj Burfiorden og dend siden Effter Roedt i land paa Spilderen, og var begierende at Præsten og Herr Niels 87. Erichsen ville følge dennem, som og skeede Et par timmer Etter finnerne afdrog, dernest fremkom Edias Nielsen find og beretter at hand bad, Morten Andersen at hand skulde fare til Maarsund og til lensmanden at gifve det til kiende, Mens Morten dette alt haver udagtet, dertil svarde Morten her for Retten at handz lejlighed var iche at fare til lensmanden eller Maarsund, foer derfor den neste Vej til Skierføen til benefnte sin hosbond Niels Erichs: og Herr Jørgen, Niels Erichsen giorde tilspørsel til samme finner her for Retten om hand Eller Herr Jørgen hafde forbødet Dem at fare til lensmanden, dertil de svarde Nej, men foregaf deris undskylding som oven Nefnt Er, Dernest beretter sielf Niels Erichsen at der hand og hæderlig Herr Jørgen gris Indkom der qvalen loed da holdt finnerne paa at opskar Qvalen, og der de hafde opskaaren dend antog Niels Erichs: saa

13 Meget Der af som paa hans skyldmend Kunde Komme, dernest Præsten hvis de til hannem Var pligtig, saa og aflagde de Sr. Anders Andersen Broger til Trundhiem og haver sit leje her udj Maarsund, hans deel saa Vidt paa hans skyldmand Edias Nielsen som Var sielf 3de, og foregifver at have veret med at drebt Hvalen, disligeste og Niels halfvorsen, som var Jens Nielsen Taskeby sin skyldmand, og berettit Sr. Anders Andersen at hand paa sine 3de laatter haver bekomet 4 1/2 mk spech som af benefne hans skyldmand førde til ham, hvilche hand annamede paaret til bædre oplysning gafvis. Resten af qvalen beretter Niels Erichsen at vere Kommen til hannem og hæderlig Herr Jørgen, som ovennefnt Er, saavel som tieden, som førdst blef aftagen, og Præsten til sig annammede. Endog foregaf Niels Erichsen at hand tilbød finnerne som var hans skyldmend at de sielf ville tage spechet til sig og bræde det, Mens de undskylde sig iche at have tønder dertil, Niels Erichsen blef tilspurdt, om der Ellers Var overværende da de bemægtiget sig qvalen, Enden Bonde lensmanden eller anden laud Rettis Mend, som udj denne sag kand give fuld kommen Vidne, hvorledis over? samme qval med handlet Er, 88. Dertil Niels Erichsen svarde Nej og Ej andre End de finner som paa qvalen arbejdet, var til stæde, da de qvalen opskaar, og spechet til sig annamede og førde til Skierføen, til alt dette svarde fogden Sr Rosenving at som her iche medfølger Nogen loflig bevis til dette deris forebringende da anser hand de af ingen Krafft at tilsvare, Men refererer sig udj alt til sit Indleg. Parterne blef af dommeren til spurdt om de Meere udj Sagen haver at indvende, dertil de svarde Nei mens var Dom paastaaende. Blef parterne da saaledis imellem afsagt. Denne Sag angaaende denne omtvistede qval, Er først fogden Sr Jacob Rosenvinge paa Herr general told forvolder udj Bergen. VelEdle Jan gaardmand hans Vejne paastaaende loflig bevis af hæderlig Herr Jørgen gris og Herr Niels Erichsen, hvad Ret og loflig adgang de haver at bemegtige sig denne omtvistede qval, Saa og om de med dend saa lofmessig haver omgaaedis, som loven byder, skulle disse hans Vel paa lofven grundede protestationer Mislinge hans Contraparter, da udj sit Indleg formeener hand dend at hiemfalde til de berettiget, hvor om videre hans producerede giør forklarligt. Da som af ting agten sees, at hæderlig hr. Jørgen gris saavelsom Sr Niels Erichsen ej sielf kand fragaa de Jo til sig haver annamet alt qvalspechet af samme qval, undtagen de? 4 1/2 tønde spech som til Anders Anders: ved hans skyldmand Er ham levert. og hæderlig Herr Jørgen gris Samt Niels Erichsen ej til saadan Modhandling kand fremføre andre vidner udj denne Sag, End de finner som siger sielf at have skudtlet og dræbt same qval /: Dog alt af Dennem sagt uden loflig bevis:/ Da kand same finne Effter lovens Pag: 128: 18: art: deris Ord og segn iche ansees for loflig, saa som de sielf i dend gierning med været haver, Mens bliver Ingen Kraft, hvor over da hæderlig Herr Jørgen gris og Niels Erichs: der saa Egennyttig og Egen Raadig haver sig bemegtiget samme qval, og Effterlefvet Lovens 89. 5te bogs? 12. cap:, 2det og 7de artichel, saa kand ej Rettere skiønnis, at denne omtvistige qval, blifver Jo en Drif eller Strandqval og derfor hiemfalder den til de berettiget, som saadanne regalier haver udj forpagtning, og bør da hæderlig Herr Jørgen gris samt og Niels Erichsen, straxen effter denne doms anvissning at fra sig levere til fogden Sr Jachob Rosenvinge paa de berettigis Vejne, alt det qval spech eller lyse der af samme qval Kand Vere Virchet, og derfor goed Rigtighed giøre, saa Vel det Miste, som det Meste, som de vil bekreffte, Med deris Ed, om paatvilis Kunde. proechsens omkostning betaler Herr Jørgen og Niels Erichs: med penger 6 Rixd. til fogden Sr Jachob Rosenvinge. Hæderlig Herr Jørgen gris Var Dommen begiærende beskrefven, og leverte 4 mk i penger udj Retten til forsejlet papier, Mens var iche hos øfrigheden at bekomme. fogden loed fremkalde Postbønderne her i tingstedet Nafnlig Jens Niels: og Anders Niels: Stoere taske? bye, Axel Nielsen

14 maarsund, Niels Erichs: follisøen, Edias Nielsen, Jacob Michels: Anders Olsen og Povel Olsen, som alle bejaede at have annammet af fogden hver? 2 ordt, for posten at føre i Dette aard, Christen Nielsen tofte foregaf at Niels Nielsen Lemming til dette ting hafftde indstefnet lars Andersen Nu thiennende Peer Nielsen i grundfiord, for hand skal vere hannemm skyldig? 5 w:, Dend Indstefnete møde Iche Men hans hosbond, som blef giordt forespørsel om hand iche Ville Cavere for same gield, Dertil hand svarde Nej, da som dend Indstefnte Persoen iche Møtte, foreleggis hannem af Dommeren lauddag til Neste ting her i tingstedet at Møde Effter loflig Stefnemaal, og til sagen at svare eller og at have skade for modt villig udeblifvelse. Velbyr. fru Irgens tilkomende fisketiende udj dette tingsted for inverende aar falden Er, og blef opvejet af Anders Nielsen taschebye, og Lars Olsen Acherfiord, Var noermendtz tiende? Smaa Samfingen Rundfisk? 10 Voge, foes tidtling? 2 Voge, smaa Rodskier 2 Voger finnetiende, foes Rundskier? 10 Voge, smaa Rodsjier? 4 w: sommer Rodskier? 11 w:, fisk for ostetiende? 1 w: 1 pd. 90. Benefnte fisketiende udj indværende aar faldet paa Langesuntz ting, som Var opvejet Ved Bendt Olsen findnes og Olle Christophersen, Nemlig Noermandtz tiende Rundfisk? 33 Voge tidtling? 10 Voge, Smaa Rodskier? 14 Voge, foes langer 1 Vog, finnetiende Rodtskier? 1 Vog, Rundfisk? 1 Vog? 2 1/2 pd: fisk for ostetiende? 1 Vog 2 pd: Her Effter følger ordlydende Niels Nielsen Lemming hans Skrifftlige indleg udj hans Sag Contra Ingeborre hansdatter, som her forhen paa foliæ? 43 saa obiter er ommelt. hvis Indhold Er Dette. Velvise Herr Dommer, Det at ieg hertil idag d. 23 Junij haver veret foraarsaget, Min Naboeske, Ingeborre hansdatter Ved loflig Citation, at lade indkalde her for Retten, Er iche Min Lyst, mens min høytvungende skadis foraarsagende, thi ieg fattige Mand haver Nu udj En tid leng maat u=gierne taalt og paa seet, dend ieg formeenende stoere u=ret mig af bend: Ingeborre hansdatter Er Vederfaret, i det hun sig alt aar Effter aar haver tilegnet sig meesten alt dend slette March herpaa dend Syndre Side af min paaboende gaard Kaldet langesund skyldende aarlig? 2 pd fiskis Landsh: hvilchet dog adligevel /: Effter mit skiøn:/ Noch saa øyensiunlig Effter Jordenis Circumferens Kand erfaris, det at tilføre min Jord, og iche Elvevold, som Er bend: Ingeborre hansdatters paaboende Gaard, her Norden for mig, men hvad Ret eller fundamental grund, hun til samme Min formeenened Jordepart han til Egner sig, motte Mig gierne forestillis, Endog ieg Vil tro at hun dertil skal have iche det Ringeste sig til bestørchning, Thj om hun Muligens Vil paa Raabe sig, at hendis Sal: Mand, saavel som hans formænd haver brugt det, dertil svaris, at saadan Er ichun af en løsgrund hende til nogen hielp, for det kand iche andet Vere, at det Jo Endten maadt Være skeet med Villie og Venskab af mine formænd, Eller og Muligens skeedt af En Egen myndighed og Egen Raadighed, af de paa Elvevoldz Jord beboende, Som dog alt udj sig Ej Kand behindre mig udj denne Min Sag, Mens er ichun paastaaende at Ingeborre hansdatter Vil Vise mig rigtig Marcheskieldtz bevis imellem min Jord og hendis. Derudinden og udi alt refererer ieg mig til Lovens 1st bogs? 16: Capit:, til hvilchen Ende ieg da i dag haver ladet ind? kalde, Rettens Meedel, her paa Min gaard Langesund, Som mig og benefndte Ingeborr hansdatter begge Voris paaboende gaarder dedtz skof og Engesletter, 91. Skal Efftersee og derpaa gransker, hvor langt En hvers brugende Jord sig skal begribbe. Jeg formoder at dend gunstige Dommer er grundig Effterseer begge Jordenis øyesiunlig marcheskieldtz merche, som gud og Naturen haver tillagt Dem, hvor næst ieg da thienstl: Er Dom paastaaende, Jeg forblifver gunstige Herr Dommers thienstærbødigste, Langesund d = 23 Junij Ao 1710 /: N. Lemming Ligeledis ordlydende her indførdt, Sr Jachob Rosenving sit Skriftlige Indleg udj hans Sag Contra Herr Jørgen gris og Niels Erichsen, som her forhen paa foliæ? 45 er ommeldt. Indlegget af dette