HÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER BRØN- DE, BYGVÆRKER OG LEDNINGER ANLÆG OG PLANLÆGNING

Transkript

1 HÅNDBOG AFVANDINGSKONSTRUKTIONER BRØN- DE, BYGVÆRKER OG LEDNINGER ANLÆG OG PLANLÆGNING JUNI 2017 (HØRINGSUDGAVE) Høringsfrist 22. september 2017

2 FORORD Vejregelgruppe Afvanding har forestået udarbejdelse og løbende redigering af vejreglen Afvandingskonstruktioner, der foreligger i seneste udgave december Vejreglen omfatter dimensionering, projektering, udførelse og vedligehold af gængse afvandingskonstruktioner. I er det besluttet at arbejde over mod en ændret struktur, således at man opdeler Vejreglen i en række håndbøger, der hver omhandler en overordnet afvandingskomponent eller et specifikt emne. Serien er planlagt til at omfatte følgende håndbøger: 1) Brønde, bygværker og ledninger 2) Bassiner 3) Trug, grøfter mv. 4) Miljø 5) Myndighedsbehandling. Indtil de enkelte håndbøger foreligger, henvises til Afvandingskonstruktioner, december Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 1.6. Udført under vejregelgruppen Afvanding, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Ulrik Mørch Jensen, Vejdirektoratet (formand) Ingeniør Peter Nielsen, Orbicon A/S (sekretær) Produktchef Henning Stabell, Nordisk Wavin A/S Vej- og Trafikchef Arne Gynther, Syddjurs Kommune Ingeniør Esben Mølgaard, IBF Beton A/S Ingeniør Jens Jørgen Nørgaard, Arkil A/S Ingeniør Helle Mærsk, Svendborg Kommune, Park og Vej Civilingeniør Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) Ingeniør Niels P. Albrechtsen, Vejdirektoratet (indtil marts 2017) Civilingeniør Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut (til oktober 2016) Ingeniør Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut (fra oktober 2016) Biolog Niels Krogh Kristensen, Vejdirektoratet (fra februar 2016). Håndbogen er udarbejdet af Rørcentret, Teknologisk Institut i samarbejde med en ad hoc gruppe under vejregelgruppen. Udarbejdelse: Ingeniør Ulrik Hindsberger Ingeniør Inge Faldager Ingeniør Ida Marie Knudsen (indtil oktober 2016). Vejregelrådet blev i juni-august 2017orienteret om udsendelse af håndbogen i offentlig høring. 2 Juni 2017 (høringsudgave)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Håndbogen Håndbogens gyldighedsområde Håndbogens indhold Normative referencer Ordforklaring Ændringer i forhold til 2009-udgaven 9 2 HYDRAULISK DIMENSIONERING Generelt Grundlag for dimensionering intern afvanding Gentagelsesperioder Sikkerhedsfaktorer Afløbskoefficienter Bestemmelse af den dimensionsgivende regn Lempet dokumentationsniveau Bestemmelse af den dimensionsgivende regn Normalt dokumentationsniveau Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Topografisk afstrømning Dimensionering intern afvanding Dimensionering ved lempet dokumentationsniveau Dimensionering ekstern afvanding Åbne vandløb Dræn og lukkede ledninger Gennemløb 28 3 STYRKE Generelt Laster Trafiklast Jordlast og ydre vandtryk Beregningsforudsætninger Projektklasse Konsekvensklasser Kontrolniveau Lægningsklasse Partialkoefficienter, laster Partialkoefficienter, materialer Beregninger Fleksible ledninger og brønde Stive ledninger af beton mv PROJEKTERING Generelt Retablering af eksisterende afvandingsforhold 32 Juni 2017 (høringsudgave) 3

4 4.3 Linjeafvanding og kantopsamlinger Brønde Nedgangsbrønde Bund Opføringsrør/brøndringe Rense- og inspektionsbrønd Nedløbsbrønd/sandfang Dæksler og riste Riste Brøndafstande Nedgangsbrønde/rensebrønde Nedløbsbrønde Vejdræn Tætte ledninger Diverse bygværker Udskillere Pumpestationer Renseanlæg SRO (styring, regulering, overvågning) 50 5 GRUNDLAG FOR UDFØRELSE Generelt Udbudsforskrifter Normer og standarder Bygherrens forpligtigelser i forhold til brug af produkter 53 6 OVERDRAGELSE TIL DRIFT Generelt SÅLEDES UDFØRT-materiale Beredskabsplaner SÅLEDES UDFØRT-materiale for vejens eget afvandingssystem SÅLEDES UDFØRT-materiale for afvanding uden for vejanlægget Godkendelsesgrundlag Dimensioneringsgrundlag Servitutpålæg Generelt Regler for servitutpålæg Aflevering af materialet Fordeling af SÅLEDES UDFØRT-materiale Aflevering og accept af et nyanlæg TV-inspektion Stikprøveudtagning Andre kontrolformer 62 7 DRIFT AF AFVANDINGSSYSTEMER Generelt Brønde, bygværker og ledninger Gennemløb for vandløb Drænanlæg Pumpestationer Permeable befæstelser 65 8 RENOVERING 66 4 Juni 2017 (høringsudgave)

5 8.1 Generelt Målsætning Undersøgelse Registrering TV-inspektion og brøndinspektion Hydrauliske forhold Vurderingsmetoder Udførelse 70 9 REFERENCER 71 Juni 2017 (høringsudgave) 5

6 1 INDLEDNING 1.1 Håndbogen Denne håndbog kan anvendes i forbindelse med planlægning, dimensionering, projektering, udførelse samt forhold af betydning for drift og vedligehold af gængse afvandingskonstruktioner, der indgår i vej- og stiafvanding. Målgruppen er bygherrer, rådgivere og entreprenører, der beskæftiger sig med afvandingskonstruktioner på vejområdet. 1.2 Håndbogens gyldighedsområde Håndbogen gælder for projektering af nye afvandingskonstruktioner og for renovering af eksisterende afvandingskonstruktioner i veje og stier. For afløbssystemer i veje og stier i det åbne land er grænsefladen recipienten (vandløb mv.), der modtager vejvandet. For afløbssystemer i veje og stier inden for en godkendt spildevandsplan er grænsefladen tilslutningen til det eksisterende afløbssystem. Retablering af eksisterende afvandingselementer i forbindelse med anlæg af veje er omfattet af denne håndbog. Håndbogen beskriver dog alene retningslinjer for sådanne arbejder. Vedrørende en mere uddybende beskrivelse henvises til speciallitteratur. Afvanding af særlige konstruktioner (broer, tunneler mv.) falder uden for denne håndbog. Specielt for broer henvises til relevante håndbøger Projekteringsgrundlag for broer (afsnit og 4.10), Projektering af bitumenbaseret fugtisolering og brobelægning (afsnit 3) og Projektering af stålrørstunneler (afsnit 7.5). De anførte oplysninger om forskrifter, standarder mv. er de, der er gældende på håndbogens udgivelsestidspunkt. Brugeren af håndbogen bør derfor være opmærksom på ændringer og justeringer efter håndbogens udgivelse. 1.3 Håndbogens indhold Håndbogen vedrører planlægning, projektering, udførelse og vedligehold af afvandingskonstruktioner. Dette er beskrevet gennem følgende emner: Beskrivelse af den hydrauliske dimensionering af afløbssystemet Beskrivelse af de styrkemæssige forhold for ledninger Retningslinjer for projektering Angivelse af forskrifter og standarder - eksklusive Spildevandskomiteens skrifter - jf. afsnit 1.4, der tjener til grundlag for udførelse Forhold omkring overdragelse til drift Forhold af betydning for drift af afløbssystemer Renovering af afløbssystemer. De vigtigste referencer er angivet i afsnit 9. 6 Juni 2017 (høringsudgave)

7 1.4 Normative referencer Følgende skrifter fra Spildevandskomiteen indgår som normativ reference i nærværende håndbog: Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 (SVK27), Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA [1] Spildevandskomiteens Skrift nr. 28 (SVK28), Regional variation af ekstrem-regn i Danmark ny bearbejdning ( ). Ingeniørforeningen i Danmark, IDA [2] Spildevandskomiteens Skrift nr. 29 (SVK29), Forventede ændringer i ekstrem-regn som følge af klimaændringer. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA [3] Spildevandskomiteens Skrift nr. 30 (SVK30), Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter. Ingeniørforeningen i Danmark, IDA [4]. Skrifterne kan læses og frit downloades fra IDA s hjemmeside Ordforklaring Intern afvanding omfatter vejens lukkede afvandingssystem samt dræn og grøfter inden for vejskel. Regnvandsbassiner inkl. afløb til recipient er også en del af vejens interne afvanding men behandles i Afvandingskonstruktioner - Bassiner. Den interne afvanding opsamler og bortleder dræn- og overfladevand fra selve vejarealet - herunder fra befæstede arealer - rabatarealer samt skråninger. Ekstern afvanding omfatter afskærende ledninger, der samler vejafvandingen og leder den til andet afløbssystem eller recipient, samt gennemløb under vejen af åbne og lukkede vandløb samt eventuel retablering af disse. Den eksterne afvanding tjener til opsamling og bortledning af afstrømning fra det omliggende terræn - benævnt den topografiske afstrømning. Kasseregn er et fiktivt regningsmæssigt regnvejr med sammenhørende værdi for regnvarighed og regnintensitet. Kasseregn er baseret på en statistisk behandling af målte regnhændelser og fastlægges for forskellige gentagelsesperioder. Eksempelvis kendes fra landsregnrækken en regn på 10 minutter og en regnintensitet på 140 l/s/ha, der statistisk har en gentagelsesperiode på 2 år. En grafisk fremstilling af denne regn vil have form som et rektangel, deraf navnet kasseregn. CDS-regn (Chicago Design Storm) er en sammenfatning af flere kasseregn med den samme gentagelsesperiode (T = 1 år, T = 2 år eller andet), og som angiver den maksimale regnintensitet, som de enkelte kasseregn repræsenterer (maksimal intensitet for en 5-minutters regn, 10-minutters regn, 20-minutters regn osv.). CDS-regn anvendes alene i it-værktøjer. Juni 2017 (høringsudgave) 7

8 Figur 1.1 Eksempel på CDS-regn for T = 2 år i et område med årsmiddelnedbør på 750 mm. Drosselledning er en ledning i lille dimension (ø mm), der anbringes i afløbet fra et bassin eller en større ledning med henblik på at nedsætte afløbsstrømmen til en meget lille værdi. Drosselledninger kan anvendes i de tilfælde, hvor afløbsstrømmen ikke skal have en fast lille værdi, men godt må variere. Hydraulisk radius er en regningsmæssig størrelse, der indgår i hydrauliske beregninger. Er defineret som arealet A af det gennemstrømmede tværsnit divideret med længden P af den beskyllede omkreds (Hydraulisk radius = gennemstrømningsareal/beskyllet omkreds). R Figur 1.2 Hydraulisk radius. Vandbremse er en konstruktion, hvor vandet sættes i rotation og dermed reduceres vandføringen. En vandbremse har et stor gennemstrømningsareal i forhold til bremseeffekten og er uden mekaniske dele. Vandbremser kan fx installeres i afløbet fra et regnvandsbassin og har samme funktion som en drosselledning. En vandbremse kan regulere et afløb til en fast lille værdi. Blænde/dobbeltblænde er en form for stigbord anbragt i udløbsledningen fra en brønd. En dobbeltblænde er 2 blænder anbragt efter hinanden. Blænder forårsager et tryktab og dermed en reduceret vandføring. Blænder kan fx installeres i afløbet fra et regnvandsbassin og har samme funktion som en drosselledning. Offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, som er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune iht. lov om offentlige veje. Private fællesveje er veje, gader, pladser og stier, som ikke er offentlige, men som tjener som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvor vejen er beliggende. Kommunalbestyrelsen er myndighed for private fællesveje. 8 Juni 2017 (høringsudgave)

9 Vejklasser. Veje kan opdeles i trafikveje og lokalveje. Trafikveje skal sikre fremkommeligheden og er veje, der afvikler trafik mellem landsdele, regioner, bysamfund eller kvarterer i større byer og lokalveje skal sikre tilgængeligheden og er veje der betjener lokale områder, boliger, arbejdspladser, institutioner eller butikker. Trafikveje og lokalveje defineres og omtales i: Planlægning af veje og stier i åbent land, 2012 Vejdirektoratet [5] Håndbog i Trafikplanlægning i byer, 2015 Vejdirektoratet [6] Vej- og Trafikteknisk ordbog, April 2004 [7] (under revision). Klimaveje er et nyt begreb, som dækker over en vifte af alternative afvandingsløsninger for at imødegå problematikken med ekstremregn i tæt bebyggede byområder, hvor eksisterende afløbssystemer ikke har tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere de klimaskabte ekstremnedbørsmængder. Løsningerne kan bl.a. omfatte anvendelse af permeable befæstelser, hvor vejkassens permeable opbygning kan anvendes som forsinkelsesbassin eller vejkonstruktioner med omvendt vejprofil (v-profil) og centerlinjeafvanding, hvor vejprofilet kan benyttes som forsinkelsesbassin og transportvej. Det kan også være løsninger med regnbede, som tillader nedsivning. Disse nye løsninger er kun sporadisk nævnt i denne håndbog. Eksempler på løsninger, der imødekommer klimaudfordringer på vejområdet findes bl.a. i eksempelsamlingen Klimahensyn i vejprojektering, 2017 [48]. 1.6 Ændringer i forhold til 2009-udgaven I princippet er denne håndbog en helt ny udgave, men den bygger på 2009-udgaven. Dette er suppleret med erfaringsopsamling og viden fra universiteter og rådgivningsbranchen i Danmark og udlandet udgaven er bl.a. suppleret med: Udvalgte dimensioneringsanvisninger Klimatilpasning Udvidet projekteringsvejledning Renovering af afløbssystemer. Juni 2017 (høringsudgave) 9

10 2 HYDRAULISK DIMENSIONERING 2.1 Generelt Der skal gennemføres en hydraulisk dimensionering for at opnå en tilstrækkelig sikkerhed for, at overflade- og drænvand kan bortledes. Herved begrænses omfang og hyppighed af skader som følge af vandets opstuvning i vejens ubundne lag, på selve vejarealet og på tilstødende arealer. Bæreevnen af en vejkonstruktion afhænger af de materialer og lagtykkelser, som vejen opbygges af. Vejens restlevetid reduceres løbende af de trafik- og klimabelastninger vejen udsættes for. En vejs bæreevne falder, når vandindholdet i de ubundne lag øges. Dette gælder særligt i de årstidskritiske perioder ved tøbrud og forår. Allerede i 1960 erne påviste amerikanerne med bæreevnemålinger, at bæreevnen kan variere kraftigt med varieret vandindhold. Dette er senere bekræftet af kontrollerede fuldskalaforsøg i den daværende danske vejprøvemaskine på DTU og er i dag alment kendt og accepteret viden. På grundlag af ovenstående fremgår det, at det er store værdier, der skal beskyttes. Derfor skal vejes afvandingskonstruktioner projekteres, udføres og drives hensigtsmæssigt. 2.2 Grundlag for dimensionering intern afvanding Intern afvanding omfatter vejens lukkede afvandingssystem samt dræn inden for vejskel. Regnvandsbassiner inkl. afløb til recipient samt grøfter er også en del af den interne afvanding men behandles i andre publikationer. I de følgende afsnit vil de centrale begreber indenfor dimensionering af afvandingssystemer blive beskrevet, og eksempler på dimensionering vha. dimensionsgivende regnhændelser vil blive gennemgået. Valg af beregningsmetoder, beregningsforudsætninger og analyse foretages efter en vurdering af, om afløbssystemet er hydraulisk kompliceret og efter en vurdering af hvilke konsekvenser, der vil være ved opstuvning i eller overbelastning af afløbssystemet. Afvanding ved særlige konstruktioner (herunder broer mv.) vurderes i de enkelte tilfælde. Ved et hydraulisk ukompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der består af: Grøfter, trug, brønde, ledninger og åbne bassiner Bassiner med tilløb fra pumpestationer Bassiner med konstant afløb via drosselledning, vandbremse e.lign. Oplande der er hydraulisk ukomplicerede (rektangulært og uden væsentlige sidetilløb). Ved et hydraulisk kompliceret afløbssystem forstås et afløbssystem, der omfatter en eller flere af følgende konstruktioner eller forhold: Overløbsbygværker Sidetilløb med anseeligt opland Rørbassiner Tilbagestuvning fra bassiner Gennemløbsbassiner (interne bassiner) med lange afløbstider Overløb til andre systemer. 10 Juni 2017 (høringsudgave)

11 Håndbogen definerer to niveauer for dokumentation: Lempet dokumentationsniveau, hvor der gælder minimumskrav for dimensionering og ingen krav om efterfølgende dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning. Lempet dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 1 i SVK30 Normalt dokumentationsniveau, hvor der stilles krav til dokumentation for gentagelsesperioder med hensyn til overbelastning i form af stuvningsberegning. Ved stuvningsberegning forstås en formulering af funktionskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote fx terræn. Normalt dokumentationsniveau svarer i alt det væsentlige til Beregningsniveau 2 i SVK30. Ifølge vejreglerne for planlægning af veje og trafik i åbent land og i byer [5], [6] og [7], opdeles vejene i trafikveje og lokalveje. Trafikvejene betjener den gennemkørende trafik i byen, trafik til/fra byen og mellem enkelte byområder, mens lokalvejene betjener trafikken det sidste stykke frem til målet. De områder, som afgrænses af trafikvejene, betegnes lokaltrafikområder. Ligeledes opdeles stinettet i trafikstier og lokalstier med samme funktionelle opdeling som beskrevet for vejnettet. Afløbssystemets hydrauliske funktion dokumenteres ud fra en vurdering af hvilke konsekvenser en overbelastning af systemet vil få på vejsystemet og omgivelserne. Forslag til krav til dokumentationsniveau er vist i figur 2.1. Det er lokale forhold, der afgør konsekvenserne af en oversvømmelse, derfor kan niveauet ændres alt efter en vurdering af lokale forhold. Fx kan opstemning til kritisk kote have færre konsekvenser, hvis afløbssystemet ligger uden for det befæstede vejareal, og hvis opstemningen kan brede sig ud over grønne arealer langs vejenarealer. Hydraulisk ukompliceret Hydraulisk kompliceret Små konsekvenser, hvis der sker opstuvning over kritisk kote (terrænniveau, dækselniveau e.lign.): Vejes rabatarealer Lokalvejes kørebanearealer Gang- og cykelstier Landbrugsarealer og ikke bebyggede arealer Trafikveje Motorveje på landet Ramper til motorveje Store konsekvenser, hvis der sker opstuvning over kritisk kote (terrænniveau, dækselniveau e.lign.): Bebyggede arealer Trafikvejes kørebanearealer Befæstede nødspor Motorveje i byområder Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Figur 2.1 Forslag til dokumentationsniveauer for afløbssystemer. Tabellen er anderledes i håndbogen Afvandingskonstruktioner - Trug og Grøfter [33]. Juni 2017 (høringsudgave) 11

12 Der kan forekomme tilfælde, hvor lempet dokumentation kan anvendes selv om oplandet er hydraulisk kompliceret. Hvis konsekvenserne er små fx oversvømmelse af en cykelsti ved en motorvej med et hydraulisk kompliceret opland, så kan den lokale vurdering vise, at lempet dokumentationsniveau er tilstrækkeligt Gentagelsesperioder Formålet med vejens afløbssystem er at sikre, at trafikken kan afvikles under regn, og at skader fra opstuvning af vand i dræn, vejens ubundne lag, på vejen samt på tilstødende arealer, begrænses. Ved dimensionering af afløbssystemer benyttes normalt det kriterium, at afløbssystemet må overbelastes med en valgt gentagelsesperiode. Ved lempet dokumentationsniveau findes kun ét dimensioneringskriterie: at gentagelsesperioden (T) svarer til udnyttelsen af den fuldtløbende ledningskapacitet. Traditionelt set er afløbssystemerne dimensioneret efter en gentagelsesperiode på 2 år for udnyttelsen af fuldtløbende kapacitet. Lempet dokumentationsniveau indeholder to dimensioneringstrin: 1. Fastlæggelse af den dimensionsgivende vandstrøm for ledningsstrækningen 2. Ledningsdimension og ledningsfald fastlægges, så det sikres, at krav til selvrensning så vidt muligt overholdes. Denne beregningsmetoder, vil traditionelt medfører en vis overdimensionering, idet der bl.a. rundes op til nærmeste handelsdimension ved fastlæggelse af ledningsdimensioner. Den indbyggede overdimensionering sikrer, at de fastsatte gentagelsesperioder for overbelastning overholdes. Normalt dokumentationsniveau indeholder fire dimensioneringstrin: 1. Fastlæggelse af den dimensionsgivende vandstrøm for ledningsstrækningen 2. Ledningsdimension og ledningsfald fastlægges, så det sikres, at krav til selvrensning så vidt muligt overholdes 3. For det dimensionerede ledningssystem dokumenteres det (via stuvningsberegninger), at krav til gentagelsesperioder for maximal opstuvning overholdes 4. Over- eller underdimensionerede strækninger vurderes og justeres. Figur 2.2 viser et forslag til hvilke gentagelsesperioder, der kan anvendes ved dimensionering af ledningssystemerne. Der kan være forskel på konsekvenser af overbelastning i by og på landet, og derfor kan der fastsættes andre gentagelsesperioder for de enkelte veje ud fra en risikovurdering. Det strategiske vejnet skal have det højeste serviceniveau, da det her er særlig kritisk, hvis der sker opstuvning på kørebaneareal. Andre eksempler på brug af højeste serviceniveau kan fx være tvangsruter for redningskøretøjer i byer, metroanlæg og motorvejstunneller. 12 Juni 2017 (høringsudgave)

13 Lempet dokumentationsniveau Normalt dokumentationsniveau Konsekvenser, hvis der sker opstuvning over disse arealer Dimensioneres som fuldtløbende ledning Dokumentation Dimensioneres som fuldtløbende ledning Dokumentation Håndberegnes eller eftervises med modelberegning Gentagelsesperiode T (år) for kritisk kote: fuldtløbende ledning Håndberegnes eller eftervises med modelberegning Gentagelsesperiode T (år) for opstuvning til kritisk kote (terrænniveau, kørebane, dækselniveau eller andet) Landbrugsarealer, rabatarealer og øvrige ikke- bebyggede områder T 1 Dimensioneringen er dokumentationen T 1 T 2 Gang- og cykelstier T 2 Dimensioneringen er dokumentationen Lokalvejes kørebanearealer Trafikvejes kørebanearealer (ekskl. motorveje og motortrafikveje) Motorveje og motortrafikvejes kørebanearealer (inkl. nødspor) T 2 T 2 T 2 Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen Dimensioneringen er dokumentationen T 1 T 5 T 1 T 10 T 1 T 10 T 2* eller T 5 T 25 Kritiske punkter og strækninger, bebyggede arealer, dybdepunkter i afgravningssituationer mv. Særlige kritiske punkter (motorvejstunneler, metroanlæg mv.) Ikke tilladt Ikke tilladt T 5 T 25** Ikke tilladt Ikke tilladt T 25 T 25** *Det er ikke altid muligt at dimensionere ledningssystemet for T = 2 og derefter dokumentere en gentagelsesperiode på T = 25 for kritisk opstuvningskote. Det er måske muligt ved stejle eller meget dybtliggende ledninger. **Der anbefales foretaget en beregning af vandstrømme og opstuvningsniveauer på terræn ved en 100 års hændelse (vha. fx Mike Flood). Figur 2.2 Anbefalede minimumskrav til gentagelsesperiode for givne opstuvninger til kritisk kote. Ved fastlæggelse af krav omkring gentagelsesperiode, bør man være opmærksom på eventuelle skærpede krav fra andre myndigheder, herunder krav i en given lokal spildevandsplan eller lokalplan. Derudover kan den enkelte vejmyndighed skærpe eller slække de i figur 2.2 anførte anbefa- Juni 2017 (høringsudgave) 13

14 lede minimumskrav. Fx kan der på cykelstier og på lokalvejes kørebaner anvendes lavere gentagelsesperioder ud fra praktiske og økonomiske vurderinger. Det samlede afløbssystem kan bestå af hovedelementerne: Ledningssystem og regnvandsbassin. Disse elementer skal dimensioneres/dokumenteres for hver deres gentagelsesperiode, afhængig af konsekvensen af overskridelse af henholdsvis ledningssystemets eller regnvandsbassinets kapacitet. For dimensionering af regnvandsbassiner henvises til håndbogen Afvandingskonstruktioner Bassiner [8]. Hvor afløbssystemet er en del af et fællessystem med risiko for opstuvning i det kommunale afløbssystem gælder det serviceniveau, der er beskrevet i gældende spildevandsplan. Opstuvning fra fællessystemet i fx kældre er grundejers eget ansvar Sikkerhedsfaktorer Ved dimensionering af afløbssystemer anbefales det i SVK27, at der tages hensyn til usikkerheder i de anvendte beregningsmetoder vha. en faktor for statistisk usikkerhed samt en scenarieusikkerhed på fremtidens klima og byudvikling. På denne måde sikres det, at afvandingssystemet også i fremtiden vil opfylde kravene til de fastsatte acceptable overskridelseshyppigheder. En sikkerhedsfaktor kan sammensættes af følgende: Faktor for statistisk usikkerhed, herunder usikkerhed omkring regndata og model (oplandsbestemmelse, afløbskoefficient, ledningsruheder mv.) Faktor for scenarieusikkerhed er en fællesbetegnelse for klimafaktor (tillæg for forøget regnintensitet som følge af klimaændringer) og sikkerhedsfaktor for befæstelsesgrad (usikkerhed om fremtidig fortætning, dvs. fremtidig forøgelse af befæstede arealer). Den samlede sikkerhedsfaktor findes ved at gange statistisk usikkerhed og faktor for scenarieusikkerhed (klimafaktor ganget med faktor for fortætning) sammen. Fastlæggelse af sikkerhedsfaktor sker inden for rammer afsat af den enkelte vejmyndighed og er fastlagt i det enkelte projekt. Ved den endelige fastlæggelse af eventuel sikkerhedsfaktor kan man vurdere, om det givne projekt er særligt følsomt for nedbørspåvirkninger, eller på anden måde har behov for ekstra sikkerhed, der bør tages højde for. Faktor for statistisk usikkerhed/modelusikkerhed Afhængigt af hvor godt oplandet og beregningsværdier er defineret, og regndata er fastlagt, vil den samlede faktor for modelusikkerhed ofte ligge i intervallet 1,1-1,5. I forbindelse med vejprojekter må det forventes, at oplandet og regndata er veldefineret, så faktoren ligger i den lave ende. Faktor for scenarieusikkerhed, klimafaktor Klimafaktorer bruges for at tage hensyn til de forventede kommende klimaændringer og ganges med de valgte regnintensiteter. Klimafaktoren ligger typisk i intervallet 1,1-1,4 for gentagelsesperioder mellem 2 år og 100 år og regnvarigheder mellem 10 minutter og 24 timer. Den anbefalede værdi for undersøgelser af kloakkers funktionspraksis vil ofte være 1,3. I SVK29 redegøres der for, at klimafaktoren er afhængig af den givne gentagelsesperiode, og anbefaler, for en fremskrivning af regndata til år Juni 2017 (høringsudgave)

15 niveau, klimafaktorer på 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på hhv. 2, 10 og 100 år, som vist i figur 2.3. Figur 2.3 Standard klimafaktorer jf. SVK29. Gentagelsesperiode (T) T = 2 år T = 10 år T = 100 år Klimafaktor 1,2 1,3 1,4 I SVK30 er der formuleret nye anbefalinger til brugen af høje klimafaktorer som et øvre skøn for en planlægningshorisont på 100 år (se figur 2.4). Disse høje klimafaktorer bruges til vurderinger i forbindelse med beredskabsplanlægning og worst-case simuleringer samt til at teste robustheden af forskellige projektforslag. Figur 2.4 Høje klimafaktorer jf. SVK30. Gentagelsesperiode (T) T = 2 år T = 10 år T = 100 år Klimafaktor 1,45 1,70 2 De standard klimafaktorer, der er vist i figur 2.3, vurderes i SVK30 at være et rimeligt skøn i forbindelse med dimensionering med en planlægningshorisont på 100 år. Anbefalingen af standard klimafaktorer er dermed uændret i forhold de klimafaktorer, der blev anbefalet i SVK29. Når planlægningsperioden/teknisk levetid er kortere end 100 år kan klimafaktoren nedsættes. De ovennævnte klimafaktorer er beregnet for en fremskrivningshorisont/forventet teknisk levetid på 100 år. Dvs. med en klimafaktor på 1,4 forventes regnen at være 40% kraftige inden for 100 år. Vurderes den tekniske levetid for afvandingssystemet at være kortere, fx 50 år, giver det kun den halve forøgelse svarende til 20% forøgelse i levetiden og klimafaktoren kan nedsættes til 1,2. Denne lineære sammenhæng gælder for alle klimafaktorer. Faktor for scenarieusikkerhed, fortætning Fortætning kan forekomme hvor grønne arealer ændres til impermeable overfalder, som fx p- pladser. Fremtidig inddragelse af ubefæstede arealer vil i nogle tilfælde være beskrevet i lokalplanerne. Hvor der ikke foreligger konkrete planer, må bidraget af fremtidig fortætning skønnes, fx 10% forøgelse af befæstet areal svarer til en faktor på 1,1. Denne faktor skal ganges med klimafaktoren for at få en samlet faktor for scenarieusikkerhed. Faktoren for usikkerhed på fortætning anvendes normalt ikke i forbindelse med vejbyggeri. Praktisk anvendelse af sikkerhedsfaktor Anvendelse af sikkerhedsfaktor skal vurderes ud fra lokale forhold: Hvis oplandet er lille og hydraulisk ukompliceret, og konsekvenserne ved oversvømmelser er små, så er anvendelse af sikkerhedsfaktor ikke nødvendig (fx landeveje i påfyldning og andre veje, hvor terrænet falder bort fra vejen, og der ingen bebyggelse er) Hvis oplandet er hydraulisk kompliceret, og konsekvenserne ved oversvømmelser er små, så skal det vurderes, om anvendelse af sikkerhedsfaktor er nødvendig Hvis oplandet er hydraulisk kompliceret, og konsekvenserne ved oversvømmelser er store, så er anvendelse af sikkerhedsfaktor nødvendig. Juni 2017 (høringsudgave) 15

16 2.2.3 Afløbskoefficienter Der fastlægges afløbskoefficienter, der sikrer, at de hydrauliske beregninger kan udføres med tilstrækkelig stor nøjagtighed. Til at beskrive den del af et opland, som giver afstrømning til et afløbssystem under regn, benyttes begreber som: samlet oplandsareal, reduceret areal og afløbskoefficient. Det reducerede areal er det samlede oplandsareal omregnet til et ækvivalent impermeabelt areal. Omregningen sker ved at gange det samlede areal med afløbskoefficienten. Afløbskoefficienten er den faktor, der udtrykker, hvor stor en del af regnen, der bliver ledt til afløbssystemet. Den resterende del af regnen nedsiver eller bliver tilbageholdt i overfladen. Det reducerede areal F red bliver således fastsat ud fra relationen: F red = ϕ F, hvor: ϕ er afløbskoefficienten, der teoretisk kan variere fra 0 til 1,0 F er det samlede oplandsareal. Afløbskoefficienten ϕ er igen sammensat af størrelserne hydrologisk reduktionsfaktor α og befæstelsesgraden β: ϕ = α β Hydrologisk reduktionsfaktor α angiver hvor stor en del af et givent opland (overflade), der giver bidrag til en afstrømning fra oplandet (overfladen). En del af regnen vil blive tilbageholdt pga. lavningsmagasinering, befugtning mv. Hydrologisk reduktionsfaktor α sættes ofte til 0,8 1,0 (normalt 0,9). Befæstelsesgraden β udtrykker, hvor stor en del af et givent opland, der består af en befæstet overflade som asfalterede veje, fortove, tagflader mv. Fastsættelsen af afløbskoefficienten ϕ Ud over selve overfladens beskaffenhed (græs, grus, asfalt mv.) er der en række andre faktorer, der har indflydelse på, hvor meget der afstrømmer fra en given overflade: Stort længdefald giver høj afstrømning Leret jord giver høje værdier, sandjord giver lav afstrømning Høj grundvandsstand nært terræn giver høj afstrømning, mens lav grundvandsstand giver lav afstrømning Afgravning giver højere afstrømning end påfyldning Tilbageholdt regn fra tidligere regnskyl vil pga. lavningsmagasinering, befugtning mv. give højere afstrømning. En vejs afløbskoefficienter fastlægges ud fra figur Juni 2017 (høringsudgave)

17 Overfladeart Vejarealer med tæt belægning og kantopsamling 1,0 Afløbskoefficient (ϕ) Brolægning med tætte fuger 1,0 Brolægning med grusfuger 0,6-0,7 Grusveje 0,4-0,5 Vejarealer med permeabel belægning 0,1-1,0** Rabatter 0,1-0,6* * Vejens længdefald, omgivelsernes jordbunds- og grundvandsforhold, samt, hvorvidt vejen ligger i afgravning eller påfyldning, bestemmer ϕ-værdien, som ansættes efter nøjere vurdering. Store skråningsanlæg i afgravning kan ved slagregn give væsentlige højere afløbskoefficient. Her skal foretages en individuel vurdering ud fra skråningens størrelse og orientering i forhold til de fremherskende vindretninger. **Afhænger af vejens driftstilstand. Nye veje vil normalt have en afløbskoefficient på 0. Figur 2.5 Afløbskoefficienter ϕ for forskellige overflader. En nærmere fastsættelse af afløbskoefficienter kan ske ved hjælp af erfaringsværdier angivet i lærebogen Afløbsteknik [9] og i øvrigt ud fra en kritisk vurdering af de givne forhold i det konkrete projekt Bestemmelse af den dimensionsgivende regn Lempet dokumentationsniveau Ledningssystemer, der kan henføres til lempet dokumentationsniveau iht. figur 2.1, kan dimensioneres for en regnintensitet iht. en af følgende: Dimensionsgivende regnintensitet, som anført i SVK30 En regional model baseret på SVK- og DMI-målestationer. SVK30 beskriver en ny regional model for ekstremregn i Danmark. Den er baseret på en bearbejdning af målinger fra Spildevandskomiteens regnmålernetværk. Der indføres ikke grundlæggende nye principper i SVK30, men beskrivelsen af anvendelsen af regndata fra SVK27 præciseres, og de konkrete dimensionsgivende værdier fra SVK28 og SVK29 er opdateret ved brug af den nyeste viden på området. Den nye regionale model bygger metodemæssigt på de regionale modeller fra SVK26 og SVK28, men den regionale opdeling mellem øst og vest er afløst af en stedspecifik parameterestimation vha. geografiske koordinater for det aktuelle område. Den nye regionale model - beskrevet i SVK30 for ekstremregn - benyttes til dimensionering og analyse af afløbssystemer under regn og erstatter modellen fra SVK28. Der er udviklet et regneark til at beregne de dimensionsgivende intensiteter ved angivelse af geografiske koordinater for det aktuelle område. Skrifter og regneark kan hentes på Spildevandskomiteens hjemmeside under Ingeniørforeningen i Danmarks Juni 2017 (høringsudgave) 17

18 Følgende parametre skal indtastes i regnearket ved lempet dokumentationsniveau: Geografiske koordinater for området Gentagelsesperiode Sikkerhedsfaktor (klimafaktor). I figur 2.6 ses den årlige middelnedbør samt middelværdien af ekstrem døgnnedbøren, der bruges i den regionale model for dimensionsgivende regnintensitet. Figur 2.6 Årsmiddelnedbørs fordeling i Danmark baseret på Frich et al 1997, samt middelværdi af ekstrem døgnnedbør i DMI s klimagrid. Kilde: SVK30. I forhold til SVK28 har den nye regionale model (SVK30) gennemsnitligt medført en stigning i de dimensionsgivende regnintensiteter over Danmark. Betydningen af den nye model er vist i figur 2.7, hvor også indflydelsen af en klimafaktor er medtaget. Tabellen er udarbejdet pba. eksempler beskrevet i SVK30. Beregningsgrundlag Regnintensiteter for 10 min. regn [l/s/ha] Gentagelsesperiode (T) T = 2 år T = 10 år T = 100 år SVK SVK SVK30 + standard klimafaktor Figur 2.7 Eksempel på regnintensiteter med og uden standard klimafaktor (1,2 for 2 år, 1,3 for 10 år og 1,4 for 100 år). Årsmiddelnedbør 665 mm, Koordinater (UTM N, E). T-års hændelser for en varighed på 10 minutter (enhed: l/s/ha). Ofte anvendes også enheden μm/s for regnintensitet, mens de tidligere regnrækker fra bl.a. SVK16 anvender enheden l/s/ha. Der er følgende sammenhæng mellem de to enheder: 1 μm/s = 10 l/s/ha. Regnen, der anvendes for dimensionering af en given ledningsstrækning i et afløbssystem, fastsættes på baggrund af regnvarighed samt gentagelsesperiode for regnen, som angivet i figur 2.2. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid der er mindre end 10 min., fastsættes vandføringen ud fra en regn med en varighed på 10 min. For de dele af afløbssystemet, der har en afløbstid større end 10 min., fastsættes vandføringen ud fra en regn med en regnvarighed, der sva- 18 Juni 2017 (høringsudgave)

19 rer til afløbstiden (forsinkelsesberegning vha. den rationelle metode). Der kan som udgangspunkt anvendes en afløbshastighed på 1 m/s i afløbsrør. Det vil sige, at for ledningsstrækninger længere end 600 m bør der anvendes en regnintensitet fra et regnskyl med større varighed end +10 min. Nedenfor ses et beregningseksempel på lempet dokumentationsniveau for en dimensionsgivende regnhændelse i Århus vha. SVK-regnearket (SVK30). Eksempel 2.1: Brug af SVK-regnearket ved lempet dokumentationsniveau Beregningseksempel 2.1 er for en dimensionsgivende regn i Århus, hvor afvandingssystemet for en hydraulisk ukompliceret lokalvej skal dimensioneres. Der er derfor valgt en gentagelsesperiode på T = 2 år og en sikkerhedsfaktor på 1 (ingen klimafaktor). De dimensionsgivende regnintensiteter kan aflæses i søjle B, z T (μm/s) (kolonne B kan anvendes, hvis sikkerhedsfaktoren er 1,0. ellers anvendes kolonne E, som automatisk korrigerer for valg af sikkerhedsfaktor). Derudover kan regnintensiteterne også aflæses grafisk på regnkurven, der vises under fanebladet Regnkurve. Parametrene under CDS karakteristika benyttes ikke. For en 10-minutters regn får man, at den dimensionsgivende regnintensitet er 13,97 μm/s, hvilket giver ca. 140 l/s/ha. Juni 2017 (høringsudgave) 19

20 2.2.5 Bestemmelse af den dimensionsgivende regn Normalt dokumentationsniveau Ledningssystemer, der er beliggende i normalt dokumentationsniveau iht. figur 2.1, kan indledningsvis dimensioneres på baggrund af regnintensiteter som for lempet dokumentationsniveau. Den efterfølgende dokumentation i form af en stuvningsberegning gennemføres på baggrund af enten en lokal regnserie (fx den forsyningen anvender ved modelberegninger) eller en regional baseret CDS-regn med en gentagelsesperiode for maksimal afstrømning svarende til tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote iht. figur 2.2. Lokale regnserier udvælges og analyseres iht. SVK30. Beregningen udføres som beskrevet i SVK30. Ved brug af SVK30 og dertilhørende regneark anvendes samme procedure som for lempet dokumentationsniveau. Dog skal parametrene for CDS-regnens varighed, tidskridt og asymmetri koefficient kendes. CDS-regn bør vælges med passende opløsning, og der anbefales et tidskridt på 1 minut, og asymmetri koefficienten sættes typisk til 0,5. Regnens varighed skal være mindst lige så lang som afløbstiden for det opland, der regnes på. Det betyde,r at CDS-regnens varighed ofte sættes mellem 140 og 240 minutter. Kun i særlige tilfælde er det relevant at kende regnkurven for en CDS-regn på ned til 5-10 minutter. Eksempel 2.2: Brug af SVK-regnearket ved normalt dokumentationsniveau Beregningseksempel 2.2 er for en dimensionsgivende regn i Århus, hvor afvandingssystemet for en hydraulisk kompliceret trafikvej skal dimensioneres. Der er derfor valgt en gentagelsesperiode på T = 10 år og en sikkerhedsfaktor på 1,3, fordi opstuvning over den kritiske kote (her dækselniveau) er vurderet til at medføre store konsekvenser. Derudover angives CDS-regnens varighed til 240 minutter ud fra størrelsen på oplandet, tidskridt til 1 minut og asymmetri koefficienten til 0,5 (typiske værdier). Regnhændelsens regnintensiteter hvert minut kan aflæses i søjle H, intensitet (μm/s). Regnintensiteterne kan også kontrolleres vha. af formen på CDS-regnen, der vises under fanebladet CDS regn. Data i kolonne H kan kopieres direkte over i beregningsprogrammer som fx Mike Urban, hvorefter de hydrauliske beregninger og dimensionering af ledningerne kan foregå. H 20 Juni 2017 (høringsudgave)

21 2.3 Grundlag for dimensionering ekstern afvanding Ekstern afvanding omfatter afskærende ledninger, der samler vejafvandingen og leder den til andet afløbssystem eller recipient, gennemløb under vejen af åbne og lukkede vandløb, samt eventuelt retablering af disse. Den eksterne afvanding tjener til opsamling og bortledning af afstrømning fra det omliggende terræn - benævnt den topografiske afstrømning Topografisk afstrømning Afstrømning fra det omliggende terræn, der hovedsageligt sker som infiltration og strømning i de øvre jordlag, benævnes topografisk afstrømning. Overfladeafstrømningen fra selve vejarealerne medfører en hurtig stigning i vandføringen i et afløbssystem over en begrænset periode. Den topografiske afstrømning vil derimod - sammenlignet med regnskyllet - blive kraftigt udjævnet. Afstrømningen overstiger sjældent en værdi på 1-2 l/s/ha men vil til gengæld kunne vedblive over et længere tidsrum på uger eller måneder. Fladt opland (lille fald), sandet jordbund, skovbevoksning og relativt store søarealer (vådområder) er faktorer, der virker udjævnende på afstrømningsforløbet for den topografiske afstrømning. Kuperet opland og leret jordbund er faktorer, der fremmer den topografiske afstrømning. Ved større regnhændelser og/eller i våde perioder, vil der også optræde betydelig overfladeafstrømning, da de øverste jordlag her vil være vandmættede. Klimafaktorer skal ikke anvendes på topografisk afstrømning. Som grundlag for dimensionering af eksterne dræn og lukkede ledninger, samt gennemløb og åbne vandløb kan følgende værdier for topografisk afstrømning anvendes som vist i figur 2.8. Juni 2017 (høringsudgave) 21

22 Små flade oplande (op til 10 km 2 )* 1-2 Dimensionsgivende topografisk afstrømning [l/s/ha] Små kuperede oplande (op til 10 km 2 )* Op til 10 Store oplande (over 10 km 2 )* Sjældent over 0,5 *10 km 2 = ha. Figur 2.8 Topografisk afstrømning. I afsnit 2.5 er der nærmere redegjort for hvilken dimensionsgivende afstrømning, der bør vælges til dimensionering af åbne vandløb, dræn og lukkede ledninger samt gennemløb. Hvor tilstødende arealer hælder mod afgravningsskråninger, kan der i forbindelse med pludselig tø forekomme stor tilstrømning ind på vejarealet. Normalt dimensionerer man ikke den interne afvanding for disse ekstremhændelser. I stedet kan man sådanne steder udføre konstruktive afværgeforanstaltninger fx i form af afværgegrøfter eller terrænreguleringer. Det bemærkes, at afstrømning fra tilstødende arealer, der strømmer ind på vejarealet, ikke regnes som vejvand. Topografisk afstrømning mod afgravningsskråninger kan have betydning for disses stabilitet, hvorfor det også for dette forhold kan være nødvendigt med afskærende dræn e.lign. oven for skråningerne. 2.4 Dimensionering intern afvanding I dette afsnit beskrives kun dimensioneringen af ledninger og linjedræn i den interne afvanding af veje. Dimensioneringen af andre elementer i den interne afvanding, så som grøfter og trug, nedsivningsanlæg og bassiner behandles i de respektive håndbøger i serien om afvanding. Der foretages ingen egentlig hydraulisk dimensionering af vejens interne dræn. Der henvises i stedet til afsnit Alle tætte beton- og plastledninger, linjedræn mv. samt topslidsede dræn dimensioneres hydraulisk som beskrevet i afsnit Den nødvendige ledningsdiameter afhænger af den dimensionsgivende vandstrøm, ledningens fald samt materiale. De generelle regler for dimensionering er gennemgået i afsnittene Bestemmelse af ledningers hydrauliske kapacitet baserer sig udover på dimension og fald på ruhed. Nye ledningssystemer dimensioneres for en ledningsruhed på 1 mm for betonrør og 0,25 mm for plastrør (plast og glasfiberarmerede plastrør). For linjedræn følges fabrikantens anvisning. For eksisterende ledninger vil ledningsruheden, der fx anvendes i forbindelse med kontrolberegning af opstemningshøjder formentlig være større. 22 Juni 2017 (høringsudgave)

23 Ledningsfaldet fastlægges, så vandets hastighed ved fuldtløbende rør er ca. 1 m/s. Dette vil erfaringsmæssigt sikre en acceptabel selvrensning under normale forhold. Normalt anvendes samme fald som vejens overflade. Absolut mindste fald er 1. Dette gælder under forudsætning af separat vejafvandingssystem med sandfang på samtlige nedløbsbrønde. Der henvises i øvrigt til speciallitteratur om emnet Dimensionering ved lempet dokumentationsniveau Ledninger Ledningers dimension og fald fastlægges ud fra en forudsætning om, at den enkelte ledning maksimalt må være fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, idet opstuvning i brønde eller i højere liggende dræn ikke beregningsmæssigt kan accepteres. Den dimensionsgivende regnintensitet fastlægges som angivet i afsnit Ved små oplande (afløbstid mindre end 600 sekunder) anvendes et regnskyl med en varighed på 10 min. For oplande, hvor afløbstiden er mere end 600 sekunder beregnes den maksimale vandføring i en ledning, når der anvendes en regnintensitet med en varighed svarende til afløbstiden fra fjerneste punkt i oplandet til det sted, hvor røret skal placeres. Afløbstiden svarer til den tid vandet bruger til at løbe fra det fjerneste punkt i området til punktet. For meget store oplande, hvor vandet løber langt inden det rørføres, bruges begrebet overfladeafstrømningstiden som ofte sættes til mellem 5 og 10 min. Overfladeafstrømningstiden anvendes ikke ved dimensionering af vejens interne afløbssystem. Det eftervises, at den enkelte ledningsstrækning ud fra forudsat dimension og fald maksimalt er fuldtløbende for den dimensionsgivende regn, jf. afsnit Når lempet dokumentationsniveau er brugt som grundlag for dimensioneringen, er en gentagelsesperiode på 2 år traditionelt set mest anvendt. Den faktiske kapacitet på de nye ledninger er dog ofte noget større end den dimensionerede fuldtløbende kapacitet, da der rundes op til nærmeste handelsdimension for rørdiameteren. En lednings vandføringsevne bestemmes ud fra Colebrook-Whites formel: 0,74 q f = 6,95 log [ d i d i l k 3,71 d i ] d i 2 d i l hvor: q f = afløbsstrømmen i fyldt ledning, når energilinjen er parallel med ledningen I = energilinjens fald d i = den indvendige ledningsdiameter i meter k = ledningens ruhed i meter. Ved dimensionering af linjedræn anvendes dimensioneringsdiagrammer udarbejdet af leverandøren. Eksempel 2.3: Dimensionering af rørledning på lempet dokumentationsniveau vha. regneark og Colebrook-Whites formel Beregningseksempel 2.3 er for en dimensionsgivende regn i Århus, hvor afvandingssystemet for en hydraulisk ukompliceret lokalvej skal dimensioneres. Der er derfor valgt en gentagelsesperiode på T = 2 år, en sikkerhedsfaktor på 1 og ingen klimafaktor. Juni 2017 (høringsudgave) 23

24 Oplandet, der skal afvandes, er på 20 ha, og det vurderes, at afløbstiden i oplandet er 30 min. Jf. regnearket giver det en dimensionsgivende regnintensitet på 7,03 μm/s, hvilket giver ca. 70 l/s/ha. Ved et opland på 20 ha giver det en vandføringsevne på 1406 l/s. Vejen har et længdefald/hældning på 5. I dimensioneringsdiagrammet for fuldtløbende ledninger efter Colebrook-Whites formel plottes vandføringsevnen på 1406 l/s og et ledningsfald på 5 (markeret med rød). I diagrammet finder man at en ledningsdimension på ø1000 mm vil være tilstrækkelig, og vandhastigheden i denne ledning bliver ca. 2 m/s, og ledningen er derved selvrensende. Hvis vejen ikke havde længdefald skulle ledningen lægges med minimumsfaldet på 1. I dimensioneringsdiagrammet ses det, at en ø1200 mm ledning lige præcis er for lille, så der vælges en ø1400 mm ledning (markeret med blå). Alternativt kan ledningen lægges med et fald på 1,2, og så kan en ø1200 mm ledning anvendes. Vandhastigheden vil i begge tilfælde være over 1 m/s, og ledningen kan derfor regnes som selvrensende. 24 Juni 2017 (høringsudgave)

25 Permeable befæstelser Permeable befæstelser tillader regnvandet at sive ned gennem belægning. Under belægningen er indbygget en speciel stenblanding, så vejens underbygning kan anvendes som forsinkelsesbassin/faskine. Fra denne faskine kan regnvandet enten sive ned i jorden, hvis det er muligt, eller det kan afledes til et eksisterende afløbssystem. Permeable befæstelser kan dimensioneres ved hjælp af Spildevandskomiteens regneark, der findes på Drænledninger Vejens interne drænledninger er vanskelige at dimensionere, da de kun skal bortlede nedsivende overfladevand. Værdierne i figur 2.9 kan anvendes vejledende. Jordbunds -og grundvandforhold Vandstrøm [l/s/ m 2 ] Al jord med grundvandsstand under konstruktionen 0,001 Jord med lille permeabilitet k < 10-5 m/s og grundvandsstand over konstruktionen 0,005 Figur 2.9 Vejledende vandstrøm i drænledninger [37]. Drænledninger kan dimensioneres som fuldtløbende. Minimumsfald for drænledninger er 3. Mindste dimensioner er ø80 mm af hensyn til rensemuligheder. Topslidsede dræn, der også fungerer som afløbsledninger, regnes i hydraulisk sammenhæng som en tæt ledning. For disse ledninger må fyldningsforholdet ved dimensionering dog højst være 70%, så der ikke sker udsivning i toppen af ledningen under kraftig regn. Juni 2017 (høringsudgave) 25

26 Kombinationsledninger, hvor en ledning både fungerer som drænledning og som transportledning, anvendes kun på steder, hvor pladsen er lille. Normalt vil de kun kunne anvendes op til ø200 mm, derefter bør dræn og transportledning separeres. I sjældne tilfælde er der udført kombinationsledninger helt op til ø400 mm. Dimensionering ved normalt dokumentationsniveau Ledningers dimension og fald kan fastlægges ud fra dimensionsgivende regn, som for lempet dokumentationsniveau. Det dokumenteres efterfølgende ved hjælp af beregningsmodeller som MOUSE eller MIKE URBAN fra DHI, at krav til gentagelsesperioder for opstuvning er overholdt iht. figur 2.2. For normalt dokumentationsniveau gælder det, at kravene til gentagelsesperioder for fuldtløbende ledninger og gentagelsesperioder for opstuvning til terræn-/dækselniveau for forskellige arealtyper overholdes. Beregningsprogram som MIKE URBAN e.lign. modeller til analyse af stuvningsforhold anvender som standard følgende værdier: Beton: ruhed k = 1,5 mm Plast: ruhed k = 1,0 mm. Disse ruheder er større end de, der anvendes ved dimensionering af rørene, og derfor vil beregningerne vise et konservativt skøn på stuvningskoter i nyanlægget. Men efter nogle år vil ruheden i ledningerne øges pga. slid, ælde og sætninger, og så vil stuvningsberegningerne passe. Øvrige faktorer, der defineres i software-programmer: Oplande/befæstelsesgrader/oplandsform Hydrologisk reduktionsfaktor (ofte 0,8-1,0) Initialtab (typisk værdi = 0,6 mm) Overfladeafløbstid (ofte 5 min.) Udløbsform i brønde (skarpkantet, afrundet osv.) Beregningsmæssige tidsskridt (ofte vælges ca. 10 sek. for rørmodel og 60 sek. for overflademodel). Eksempel på software-beregnet stuvningskurve for givne gentagelseshyppigheder er vist på figur Juni 2017 (høringsudgave)

27 T 50 år T 25 år T 10 år Figur 2.10 Eksempel på længdeprofil med stuvningskurver. Olieudskillere Hydraulisk beregning af selvstændige olieudskillere, som det kendes fra tankanlæg, vaskehaller mv., er ikke omhandlet af denne håndbog. Sandfang Hydraulisk beregning af selvstændige sandfang er beskrevet i afsnit Dimensionering ekstern afvanding Åbne vandløb Hydraulisk dimensionering af åbne vandløb afhænger af en lang række parametre, herunder minimal, middel og maksimal vandføring, beskaffenhed af bund og sider, profil mv. Beregningsmetoder falder uden for denne håndbog, hvorfor der henvises til speciallitteratur. Også ved åbne vandløb kan klimafaktorer blive relevant. Et eksempel på dette er vist i figur For en længere beskrivelse henvises til rapporten Klimaeffekter på hydrologisk afstrømning klimaekstremvandføring [10]. Juni 2017 (høringsudgave) 27

28 Figur 2.11 Eksempler på klimafaktorer for 100 års maks. afstrømning for versus [10] Dræn og lukkede ledninger Dræns dimensioner og fald bestemmes vha. relevante formler eller diagrammer ud fra krævet vandføring iht. afsnit Dræn beregnes for en afstrømning på 1-2 l/s/ha og til maksimalt at være fuldtløbende. Indvendig dimension bør være ø80 mm. Lukkede ledningers dimensioner og fald bestemmes ved hjælp af relevante formler og diagrammer ud fra krævet vandføring iht. afsnit Lukkede afskærende ledninger beregnes normalt for en afstrømning på 1-2 l/s/ha og til maksimalt at være fuldtløbende. Indvendig dimension bør være ø150 mm Gennemløb Åbne og lukkede vandløb, der krydser vejen, beregnes for en afstrømning på minimum 3 l/s/ha. Ved små oplande kan det være nødvendigt at dimensionere for en afstrømning på op til 10 l/s/ha. Hvor åbne vandløb føres under vejen, bør mindste indvendige dimension på underføringen være ø500 mm. Se figur Hvor lukkede vandløb føres under vejen, bør mindste indvendige dimension være ø300 mm. Se figur Juni 2017 (høringsudgave)

29 Mindste rørdimension [mm] Åbne vandløb Lukkede vandløb Figur 2.12 Mindste dimension for underføringer af vandløb. ø500 ø300 Åbne vandløb, der føres gennem en faunapassage, dimensioneres som åbent vandløb. Vedrørende faunapassage henvises til afsnit Juni 2017 (høringsudgave) 29

30 3 STYRKE 3.1 Generelt Ledninger og brønde dimensioneres ved en beregning baseret på de projektklasser, konsekvensklasser, kontrolniveauer og lægningsklasser, som er angivet i projektet (se DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord [11] og DS 169 Vand og afløbssystemer i jord-lægning af stive og fleksible ledninger [12]. DS 169 indeholder en revideret udgave af DS 430 Norm for lægning af fleksible ledninger i jord, DS 437 Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord samt DS 455 Norm for tæthed af afløbssystemer i jord). Hvis der fra leverandøren af de anvendte rør og brønde foreligger datablade, der er fuldstændigt dækkende for de aktuelle lægningsforhold, kan disse erstatte en egentlig beregning. 3.2 Laster Trafiklast Den samlede last på en ledning eller en brønd fastsættes som summen af bidrag fra trafiklast, jordlast og last fra grundvand. Bidrag fra rørs egenvægt indregnes ved beregning af betonrør. Der anvendes den trafiklast fra veje, som er beskrevet i DS 437, pkt [13], og i DS 430, pkt. 8.2 [15]. Denne trafiklast svarer til den, der er anført i håndbogen Belastnings- og beregningsregler for vej- og stibroer, 2002 [14]. Lasttypen er opbygget af en tre-akslet lastgruppe, hvor hvert akseltryk består af to hjultryk hver med en karakteristisk værdi på 65 kn ved normal vejtrafiklast og 100 kn ved svær vejtrafiklast. Svær vejtrafiklast benyttes normalt kun ved ledninger under kørebanearealer i forbindelse med fjernveje, primærveje og fordelingsveje i bymæssig bebyggelse (vejtyper iht. DS 437 og DS 430). De angivne laster og partialkoefficienter er ikke sammenlignelige med Euorcodes, men er stadig anvendelige ved beregning af afløbsrør Jordlast og ydre vandtryk Der anvendes den jordlast, som er beskrevet i DS 437, pkt Lasten fra et ydre vandtryk (normalt grundvand) kan for stive rør negligeres. For fleksible rør medtages lasten som angivet i DS 430, pkt Beregningsforudsætninger De efterfølgende nævnte beregningsforudsætninger anvendes i forbindelse med vurdering af rørenes bæreevne. Det anførte niveau for kontrol og lægningsklasse er gældende for generelle beregninger. Det bemærkes, at særlige forhold vedrørende visse ledningsstrækninger kan begrunde, at der for disse vælges et andet kontrolniveau og/eller en anden lægningsklasse Projektklasse Fastsættes ud fra retningslinjerne i DS 475 alt efter hvor vanskeligt projektet er. Det kan være størrelse og betydningen af ledningen eller lægningsforholdene. 30 Juni 2017 (høringsudgave)

31 3.3.2 Konsekvensklasser Fastsættes ud fra retningslinjerne i DS 475 alt efter hvor store konsekvenser et svigt af ledningen kan medføre Kontrolniveau Kontrol af rør- og brøndmaterialer og arbejdets udførelse fastsættes ud fra projekt- og konsekvensklasserne. Kontrolniveauet er normalt det samme som projektklassen Lægningsklasse Belastningen på den færdige ledning og brønd afhænger af kvaliteten af omkring- og tilfyldning. Der regnes som regel med normal lægningsklasse, som angivet i DS 430 og DS 437. For ledninger under befæstede arealer skal anvisningerne for udjævning, omkringfyldning og tilfyldning i DS 475 følges. For ledninger i ubefæstede arealer skal anvisningerne for udjævning, omkringfyldning og tilfyldning i DS 430 og DS 437 følges Partialkoefficienter, laster Regningsmæssige laster for de enkelte lasttyper bestemmes med de partialkoefficienter, som er angivet i DS 430, pkt. 8.3 og DS 437, pkt Partialkoefficienter, materialer Regningsmæssige styrkeparametre for de benyttede rør- og brøndmaterialer bestemmes med de materialeparametre og partialkoefficienter, som er angivet i henholdsvis DS 430, pkt. 3.1 og 8.3 og DS 437, pkt Beregninger Fleksible ledninger og brønde Beregning af fleksible ledninger og brønde - herunder ledninger og brønde af plast fx PVC- og PErør - foretages som angivet i DS 430, pkt. 8.4 med de ovenstående angivne værdier af de indgående parametre. Beregninger af fleksible ledningers styrke kan udelades, hvis alle de i DS 430, pkt. 8.1 nævnte betingelser er opfyldt. Som alternative til styrkeberegninger af fleksible rør efter DS 430 kan anvendes Design and Installation of Buried Plastics Pipes [16], eller Brug af plastrør til vand- og afløbssystemer [17] Stive ledninger af beton mv. Beregning af stive ledninger, herunder ledninger af betonrør, foretages som angivet i DS 437, pkt Der regnes som regel med normal understøtning. Juni 2017 (høringsudgave) 31

32 4 PROJEKTERING 4.1 Generelt Dette afsnit behandler anbefalinger til den fysiske udformning af det samlede afløbssystem, det vil sige valg af brøndtyper og -størrelser, indbyrdes placering af brønde, fastlæggelse af mindste dimensioner for ledninger mv. Anbefalingerne er baseret på den praktiske udførelse, samtidig med at det samlede systems funktion med hensyn til hydraulik, styrke og vedligehold tilgodeses. Den detaljerede beskrivelse af hvordan systemets enkelte elementer beregnes med hensyn til hydraulik og styrke, og hvilke produkt- og udførelsesstandarder de enkelte elementer bør overholde, er angivet i afsnit 2 (Hydraulisk dimensionering), afsnit 3 (Styrke) og afsnit 5 (Grundlag for udførelse). Den samlede geometriske udformning af et vejanlæg - herunder også vejafvandingen - fastlægges primært ud fra trafikale hensyn, som beskrevet i Håndbog for planlægning af veje og stier i åbent land, anlæg og planlægning 2012 [49]. 4.2 Retablering af eksisterende afvandingsforhold Eksisterende større ledninger, der overskæres af et vejanlæg, retableres ved udførelse af gennemløb under vejanlægget, så nuværende og fremtidige afvandingsforhold tilgodeses. For mindre ledninger og oplande udføres normalt en afskærende ledning opstrøms vejen til opsamling og afledning af vand til et fælles gennemløb. Afledning af vand over vandskel kan ikke foretages uden nærmere vurdering, og kræver vandløbsmyndighedernes godkendelse. En sådan afledning kan medføre væsentlige omkostninger til regulering af recipienten i det fremmede opland. En recipient er normalt kun dimensioneret for afstrømning fra sit eget topografiske opland. Tilslutning af afskårne ledninger og oplande til vejens interne afløbssystem frarådes, idet en sådan ekstra vandtilledning kan medføre ulemper. Det interne system vil med tilledning af vand fra det eksterne opland blive betragtet som et vandløb med de forpligtelser, dette medfører iht. Vandløbslovens bestemmelser. Endvidere vanskeliggøres dimensionering af regnvandsbassiner, idet oplandsafstrømningen så nødvendigvis må indregnes som et konstant tillæg. Hvis oplandsafstrømningen endvidere er sandførende, stærkt jernholdig eller fører spildevand, vil dette give øget vedligehold. Hvis dele af de eksisterende ledninger og brønde overflødiggøres som følge af en ny afskærende ledning, bør disse ubenyttede ledninger og brønde annulleres. Annulleringen kan ske på en af følgende måder: Total fjernelse af ledninger og brønde Vandtæt afpropning med beton i alle endepunkter Opfyldning med sand/grus/letbeton. Eksisterende åbne vandløb retableres, så både nuværende og fremtidige afvandingsforhold tilgodeses. Vandløbets sider bør have skråningsanlæg på mellem 1,0 og 2,0 afhængig af jordbundsfor- 32 Juni 2017 (høringsudgave)

33 holdene. Bund og sider kan sikres med stenkastning, geotekstiler mv. Se håndbogen Afvandingskonstruktioner - Trug og grøfter, afsnit [33]. Større kote forskelle i vandløb udjævnes med stryg, der sikres med stenkastning. Af hensyn til fremtidige afvandingsforhold på opstrøms liggende arealer bør det tilstræbes at placere stryg opstrøms vejen. Alle vandløbsarbejder, herunder vandløbsforlægninger og retableringer af vandløb, udføres ud fra vandløbsmyndighedens anvisninger. 4.3 Linjeafvanding og kantopsamlinger Linjeafvanding og kantopsamlinger etableres med granit- eller betonkantsten, asfaltvulst eller med vandrende, fliser eller fræsede render i asfalt. Krav til design, typetest, mærkning og kvalitetskontrol for linjeafvanding er angivet i standarden DS/EN 1433 [18]. Ved linjeafvanding og kantopsamling sikres det, at alt overfladevand fra belagte arealer ledes til det interne afvandingssystem. Figur 4.1 Eksempel på kantopsamling. Længdefaldet langs linjeafvanding og kantopsamlingen mod nedløbsbrønde bør være minimum 5, Har vejen et længdefald, der er mindre end 5, bør der etableres kunstigt fald eller etableres ekstra nedløbsbrønde eller aflastning af afløbsrenden. Med hensyn til udformning af kunstigt rendestensfald, henvises til Grundlag for udformning af trafikarealer [19]. Når man skal designe løsninger til linjeafvanding, er der en række faktorer, der bør defineres før start: Hydraulisk ledningsevne - hvor meget vand skal opsamles, og hvor meget vand kan komponenten bortlede, før der skal aflastes Anvendelsesområde - faktorer relateret til området der skal afvandes Frostsikring linjeafvanding ligger over frostfri dybde, og har mindre fald end tørre ledninger. Funktionen i frostvejr skal derfor overvejes. I forhold til hydraulisk ledningsevne afhænger det af afvandingsområdets bredde og længde, regnintensiteten, belægningens kvalitet samt størrelse og placering af afløb eller aflastninger. I forhold til anvendelsesområdet er det faktorer som æstetik, sikkerhed (fx låseanordninger) og belastningsklasser, der skal overvejes. Juni 2017 (høringsudgave) 33

34 Figur 4.2 Eksempel på kantopsamling. Kantopsamling giver mulighed for både at afvande og lede regnvand på overfladen og langs hele kantstenen fremfor kun via enkelte punkter, hvilket kan være en fordel i nogle tilfælde. Figur 4.3 Linjeafvanding langs en vej. Det er vigtigt både at tage højde for anvendelsesområdet og den hydrauliske dimensionering. Linjeafvanding anvendes primært, hvor der ønskes vandopsamling lang hele fladen, eller hvor vandet skal transporteres hurtigt væk fra inderste vognbane fx: Under stejle skråninger På pladser og andre brede belægningsarealer I lufthavne Langs trafikveje eller motorveje i bymæssig bebyggelse Ved længere slips mellem motorvej og til-/frakørselsrampe Ved busstoppesteder Ved klimaveje i tæt bebyggelse Langs oversprinklede glatførebaner på køretekniske anlæg Som alternativ til konstruktion med brønde og kuvertfald i belægningen på strækninger med meget begrænset længdefald. Linjeafvanding ved trafikerede vej kan være yderst vanskelige at vedligeholde, afhængig af konstruktion/type. Dels skal en vognbane spærres af under spulingen, dels skal alle riste typisk fjernes, før spulingen kan foregå. 34 Juni 2017 (høringsudgave)

35 4.4 Brønde Et ledningssystem skal forsynes med brønde, så der er mulighed for rensning og inspektion. Brønde kan være nedgangsbrønde, rense- og inspektionsbrønde eller nedløbsbrønde. En nedgangsbrønd er en brønd, hvor der er adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger for at udføre planlagte inspektion- og vedligeholdelsesarbejder. En nedgangsbrønd skal have en dimension på 1250 mm. En rense- og inspektionsbrønd er en brønd med mindre dimension end en nedgangsbrønd, så rense- og inspektionsopgave skal udføres fra terræn. En nedløbsbrønd er en mindre brønd med sandfang, hvor sand/grus udskilles, før vandet ledes til afløbssystemet. Alle brønde afsluttes mod terræn med et dæksel, der enten kan være et dæksel eller en rist Nedgangsbrønde Nedgangsbrønde indsættes som knudepunkter på ledningssystemer ved: Tilslutning af flere ledninger Ved ændring af ledningsdimension, -retning og -fald For at få rense- og inspektionsadgang til afløbssystemet. Min m Figur 4.4 Principskitse af en nedgangsbrønd. Brønde opbygges principielt af følgende elementer: bund, opføringsrør/brøndringe, kegle og dæksel/top. Forskellige udformninger af de enkelte elementer giver brøndene deres forskellige funktioner Bund Bunden kan principielt udføres med enten sandfang eller som gennemløbsbrønd med bundrende. Sandfang udføres ved, at ind- og udløb er hævet over bunden, således at der er et magasin, hvor sand kan bundfældes for senere at blive suget op. Bundrende og banketter udformes så risiko for tilstopninger og aflejringer er så lille som mulig. Juni 2017 (høringsudgave) 35

36 Bundsektionens dimension udføres oftest med samme dimension som brøndringene/opføringsrøret, der er fastlagt med baggrund i de overordnede funktionskrav til brønden. Store dimensioner på til- og udløbsledninger kan diktere størrelsen af bundsektionen og dermed også dimensionen på brøndringene/opføringsrøret Opføringsrør/brøndringe Over bundsektionen sættes brøndringe i en dimension, der tilgodeser brøndens funktion med hensyn til rense- og inspektionsadgang samt eventuelle krav/ønske om adgangsmulighed. Brøndelementer i beton fås i intervallet mm. Plastbrønde til nedstigning fås i dimensionen 1250 mm. I terræn afsluttes brønden med en kegle, der jf. Arbejdstilsynets regler skal være skæv. Keglen skal have en indvendig lysning på 550 mm. Den endelige brøndhøjde reguleres ved hjælp af topringe. Øverst afsluttes med en karm og dæksel/rist. Brøndkarm og topringe må tilsammen højst være 400 mm. Brønden kan placeres i såvel befæstede som ikke-befæstede arealer. Der er normalt ikke direkte afledning af overfladevand til nedgangsbrønde, og derfor udføres de med dæksel. Nedgangsbrønde bør kun efter nøje overvejelse anvendes som tilløbsbrønd fra overfladen, fordi tilløbet vil medføre større energitab for strømningen i gennemløbsledningen. 4.5 Rense- og inspektionsbrønd Rensebrønd skal have en dimension, der tillader adgang for spuleudstyr mv. fra terræn. Brønddimension kan være ø mm. Brønden placeres i såvel befæstede som ikke-befæstede arealer. Der er normalt ikke direkte afledning af overfladevand til rensebrønde, og derfor udføres de med dæksel. Plastbrønde fås fra 315 mm til 600 mm. Til rensebrønde i plast benyttes et opføringsrør i plast i stedet for brøndringe. Betonbrønde fås fra 400 mm til 1000 mm. Rensebrønde bør kun efter nøje overvejelse anvendes som tilløbsbrønd fra overfladen, fordi tilløbet vil medføre større energitab for strømningen i gennemløbsledningen. 4.6 Nedløbsbrønd/sandfang En nedløbsbrønd har to funktioner: dels opsamler den overfladevand, dels er den indrettet med sandfang, så sand i overfladevandet tilbageholdes i brønden. Nedløbsbrønde er normalt afsluttet mod terræn med en rist. Typisk er brønden i dimension ø mm og med et sandfangsvolumen på 70 liter. Nedløbsbrønde kaldes også vejbrønde eller rendestensbrønde. Brønden placeres typisk langs kantsten, i vandrender og trug. 36 Juni 2017 (høringsudgave)

37 Topring ø300 Topstykke ø400/300 Mellemstykke ø400 Mellemstykke ø400 Bund ø400 Figur 4.5 Eksempler på nedløbsbrønde uden vandlås i plast og beton samt en tørbrønd i plast. Nedløbsbrønde i separate regnvandsledninger ved vejbyggeri kan udføres uden vandlås. Vandlåsen sikrer dog en bedre tilbageholdelse af sand. Hvis nedløbsbrønde skal tilsluttes til en fællesledning (kombineret spildevand og regnvand), skal brønden udføres med vandlås. Nedløbsbrønde bør ikke anbringes i serie. Tilstopning i en brønd vil medføre problemer med hele den opstrøms ledningsstrækning. Desuden vil den øgede vandstrøm i de nedstrøms brønde medføre, at sand i vejvandet bliver meget svært at bundfælde, og allerede bundfældet sand vil blive hvirvlet op. Uhensigtsmæssigt Rigtig Figur 4.6 Nedløbsbrønde bør ikke anbringes i serie. Større sandfang Nedløbsbrønde er ikke specielt effektive til at fange sand i regnvandet. Derfor kan det overvejes at anvende færre større sandfang, der kan dimensioneres til at være mere effektive til at separere sand fra regnvandet. Færre, større og mere effektive sandfang kan medføre en billigere drift, og en mindre belastning på bassiner. Sandfang skal dimensioneres, så sandet kan synke til bunds. Normalt opnår en passende bundfældningsgrad, når de udføres med en overflade på ca. 0,4 m 2 pr. l/s af tilløbsstrømmen. Volumen af et sandfang kan fastsættes som volumen mellem væskeoverflade og bund under forudsætning af, at sandfanget tømmes, når det er ½ fuldt. Hvis der ikke er fastlagt tømning af sandfang, bør der afsættes et ekstra volumen i sandfanget til udskillelse, fx 0,5 m under væskeoverfladen som vist i figur 4.7. Juni 2017 (høringsudgave) 37

38 0,5 m 1 2 Figur 4.7 Volumen i et sandfang. 1. Volumen under forudsætning af at sandfanget tømmes, når det er ½ fuldt. 2. Volumen under forudsætning af, at der ikke er fastlagt tømning. Ved konstruktionen af større sandfang er det vigtigt, at sandfanget udformes, så hele sandfangsvolumen udnyttes. Dette kan gøres ved at udføre tilløbet dykket fx ved hjælp af en dykplade. Afhængigt af sandfangets størrelse kan man også anbringe perforerede tværskot, der nedsætter hastigheden på vandet, der strømmer gennem sandfanget, og dermed øger dets evne til at bundfælde sand og også partikler, der er lettere end sand og grus. Tværskot må ikke indrettes, så eventuelt udskilt olie tilbageholdes på overfladen i sandfanget, fordi den så fungerer som olieudskiller. Højdetabet - dvs. forskellen mellem bundkoten i tilløbet og i afløbet fra sandfanget - bør være min. 50 mm. I forbindelse med vejbygning etableres sandfang ofte uden højdetab. Figur 4.8 Forskellige udformninger af store sandfang. Tilløb til store sandfang bør kun ske gennem siden og ikke gennem en rist øverst i sandfanget. Store sandfang bør ikke anbringes i serie. I forbindelse med vejbygning har der været tradition for at udføre en del af gennemløbsbrøndene i regnvandssystemet som sandfangsbrønde. Dette er en uheldig praksis fordi: Sandfangsbrønde som gennemløbsbrønde medfører et meget stort enkelttab, der nedsætter ledningens kapacitet væsentligt Det sand, der bliver bundfældet under normal nedbør, vil blive hvirvlet op og ført med videre i systemet under kraftig regn, fordi sandfangene ikke er dimensioneret til disse vandstrømme Hvis afløbssystemet og dermed sandfangsbrøndene er anbragt i vejmidten, kan det blive dyrt og besværligt at foretage tømning af disse sandfang. 38 Juni 2017 (høringsudgave)

39 4.7 Dæksler og riste Brønde afsluttes mod terræn med en konstruktion bestående af en karm samt dæksel eller rist. Karmen kan være enten flydende eller fast karm. Flydende karm anvendes i asfaltbelagte arealer, hvor dæksel og karm kan følge med de sætninger, der vil optræde i asfalten. Fast karm sættes direkte på brøndringe eller kegle, således at tryk fra eventuel trafiklast o.lign. føres ned i kegle eller brøndringe. Fast karm anvendes kun undtagelsesvis i asfaltbelægninger. Fast karm kan ikke anvendes på plastbrønde. Visse steder især hvor dæksel/rist udsættes for direkte tung hjulbelastning vil flydende dæksler have tendens til at sætte sig i forhold til den omgivende asfalt. Dette kan forhindres ved i stedet at anvende dæksel/rist med fast karm. Dette medfører dog en risiko for at dæksel/rist efter nogen tid ligger højere end den omgivende asfalt, hvis der sker en sætning i vejens ubundne bærelag. Figur 4.9 Flydende karm, der støtter af på asfaltlaget. Figur 4.10 Fast karm, der støtter direkte på betonbrønden. Dæksler udføres i jern, beton, aluminium eller plast. Til trafikerede arealer anvendes oftest jerndæksler. Til ikke-trafikerede arealer anvendes betondæksler eller plastdæksler. Krav til design, typetest, mærkning, kvalitetskontrol mv. for dæksler, riste og karme er angivet i DS/EN 124 del 1-6 [20]. I DS/EN 124 er dæksler inddelt i 6 grupper efter belastningsklasse og dækslets placering. Se figur 4.11, 4.12 og Figur 4.11 Typisk tværsnit af vej med angivelse af hvilken dækselklasse, der skal anvendes. Juni 2017 (høringsudgave) 39

40 Figur 4.12 Detalje af en vejside med angivelse af hvilken dækselklasse, der skal anvendes. Klasse Prøvelast [kn] Anvendelsesområde 1 15 Havearealer og færdselsarealer udelukkende for fodgængere og cyklister Fortove og parkeringsarealer i boligområder, parkeringshuse o.lign Rendestensriste, placeret i kørebanearealer indtil 0,5 m fra kantsten og på fortove indtil 0,2 m fra rendesten Kørebanearealer, parkeringspladser for alle typer køretøjer i boligområder og garager mv Kørebanearealer på veje med trafik til og fra industriområder (høje hjultryk) Særligt tungt belastede arealer fx start- og landingsbaner i lufthavne Figur 4.13 Retningslinjer for valg af dæksler/riste mv. under hensyntagen til trafiklast. Det anbefales at placere brønde uden for kørespor (hjulpassage). Brønde placeret i kørespor kan give anledning til en række ulemper: Støj og rystelser i huse mv., hvilket kan fremkalde erstatningskrav At trafikanter foretager uhensigtsmæssige ændringer i kørslen Forøgede vedligeholdelsesudgifter Riste Riste anvendes i forbindelse med afvanding af overfladearealer. Riste anvendes som regel til afdækning af nedløbsbrønde. Nedløbsbrønde til vejafvanding er som regel placeret i rendestenen altså i området tæt på en kantsten. Riste kan placeres både i en fast og i en flydende karm som tidligere beskrevet. Riste udføres i både sejjern, gråjern og smedejern/valset stål eller i plast. Formålet med risten er at tillade, at regnvandet løber ned i brønden samtidig med, at færdsel kan foregå. Hullerne i risten skal være så store, at regnvandet kan afledes i takt med tilløbet. I DS/EN 124 stilles der krav til størrelsen af åbninger i en rist. Riste er ofte 0,3 x 0,3 m, men det anbefales at anvende større riste, hvis det er muligt, fordi man i driftsfasen sjældent kan regne med, at alle åbninger er fri. Nedløbsristens opbygning og orientering har stor betydning i forhold til hvor meget vand, der løber fra overfladen og ned i afløbssystemet. Ved stort terrænfald og en uheldig risteplacering/udformning kan man risikere, at størstedelen af vandet passerer risten uden at løbe ned. Det anbefales, at der maksimalt ledes m 2 overfladeareal til en nedløbsbrønd. Af hensyn til cyklister er der i afløbsnormen DS 432 [21] krav til, at ristestænger skal vende på tværs af færd- 40 Juni 2017 (høringsudgave)

41 selsretningen. Desuden skal risten anbringes således, at hvis den står åben, vil den klappe i ved påkørsel i færdselsretningen. Figur 4.14 Rist, hvor ristestænger vender på langs af færdselsretningen. Her er der fare for, at cyklisters hjul kan sidde fast i risten. Figur 4.15 Ristestænger, der vender på tværs af færdselsretningen. Figur 4.16 Diagonalrist og kuppelrist. Riste, der er placeret i rendestenen, er normalt ikke udsat for store belastninger fra tung trafik, og derfor vælges klasse C 250 ofte. I praksis bør der anvendes klasse D 400. Den er ikke så meget dyrere, og så er der samtidig taget højde for eventuelle fremtidige ændringer af vejbanen, der kan give tung trafik på risten. Valg af dækselklasse gælder også for riste. Det sker dog ofte, at der sker ændringer i kørebanearealer, så riste - der oprindeligt var i klasse 3 - kommer i klasse 4. Der skal derfor i høj grad tages hensyn til eventuelle fremtidige ændringer/udvidelser, når der vælges dækselklasse til riste. Eksempler på rendestensriste, der udsættes for stor trafikbelastning, er vist i figur Juni 2017 (høringsudgave) 41

42 Figur 4.17 Rendestensriste, der udsættes for stor trafikbelastning. Sådanne steder bør der derfor vælges dæksler og riste i klasse 4. Et andet problematisk sted er rundkørsler, hvor riste udsættes for skæve vrid. Her vælges det ofte at placere skrå riste, fordi de passer ind i hældningen på vejen. Det er vigtigt, at den projekterende gør sig helt klart hvilke muligheder, der er for ændring/udvidelse af kørebanen i fremtiden, så indlysende udvidelser ikke medfører, at karm og dæksel skal udskiftes. 4.8 Brøndafstande Nedgangsbrønde/rensebrønde Stor afstand mellem nedgangsbrønde vil alt andet lige medføre en række fordele i form af mindre tryktab, bedre anlægsøkonomi mv. Den maksimale afstand mellem nedgangsbrønde er dog samtidig indskrænket af en række driftsmæssige og hydrauliske forhold. Ved ledninger, hvor der er problemer med selvrensningen, vil det være sværere at få spulet lange ledningsstrækninger. Moderne spuleudstyr har i dag ingen problemer med at spule op til m lange ledninger, men hvis man vil sikre sig, at bortspulet materiale også kan trækkes tilbage med spulehovedet, bør der ikke være større afstande mellem brønde end 160 m Nedløbsbrønde En nedløbsbrønd ø315 m med ø110 mm afløb vil kunne bortlede vandet fra en overflade på m 2. Nedløbsbrønde skal derfor placeres, så der maximalt afledes m 2 til hver brønd. Dermed kan det forhindres, at der opbygges for tyk en vandfilm på overfladen. I hydraulisk henseende kan den optimale afstand mellem brønde sættes til den maksimale afstand, som sikrer mod opbygning af ikke-acceptable vandfilm på kørebanearealer (akvaplaning). Med brønde forstås her nedløbsbrønde og øvrige brønde, hvortil der sker direkte afledning af overfladevand. 42 Juni 2017 (høringsudgave)

43 Foruden brøndafstande har en lang række andre forhold indflydelse på tykkelsen af vandfilm på kørebanearealer. Det er fx den aktuelle regnintensitet, det resulterende fald på vejfladen, belægningens struktur, trafikintensiteten og vindens påvirkning. Kriterier for ikke-acceptabel tykkelse af vandfilmen vil omfatte forudsætninger om den til vejen hørende "ønskede hastighed", dybden af slidbane-mønster mv. Redegørelse for opbygning af vandfilm og retningslinjer for brøndafstand som funktion af tykkelse af vandfilmen indgår ikke i denne håndbog. Brøndafstande i og ved veje fastsættes i praksis som en funktion af vejens længdefald og placering af brønden i det givne tværprofil. De i figur 4.20 anførte brøndafstande er praktisk anvendelige retningslinjer baseret på erfaring hos enkelte vejmyndigheder. Længdefald (s) [ ] Dybde-/toppunkt (s 0) Brøndafstand [m] Ydertrug Midtertrug Nedløbsbrønde i den lave side maks. 20 Nedløbsbrønde i den høje side s < s < s Figur 4.18 Eksempel på brøndafstande. Motorvej med kantopsamling. Længdefald (s) [ ] Brøndafstand [m] s < s Figur 4.19 Eksempel på brøndafstande. Brønde med riste i trug ved veje uden kantopsamling. Længdefald (s) [ ] Maks. brøndafstand [m] 0 s < s < s < s 40 Figur 4.20 Eksempel på brøndafstand. Nedløbsbrønde i vej med kantopsamling (ikke motorveje). Ved pladsarealer er det mere relevant at placere brønde ud fra et arealkriterium. Ofte anvendes 1 nedløbsbrønd pr. maks m 2. Juni 2017 (høringsudgave) 43

44 Foruden arealet bør forhold som længden, som vandet tilbagelægger for at nå risten, tilløbsfladens resulterende fald mv. også tages i betragtning. 4.9 Vejdræn Vejdræn fjerner hovedsageligt det vand, der fra den befæstede overflade løber ud over den ubefæstede rabat og siver ned tæt ved asfaltkanten. Hvis det ikke bliver bortdrænet, vil det bevæge sig ind under belægningen, hvilket nedsætter bæreevnen. Vejdrænet fjerner også det vand, som evt. siver igennem det befæstede areal. Vejdræn er typisk et supplement til grundvandsdræn. VEJDRÆN Figur 4.21 Vejdræn, der fjerner vand, der trænger gennem den ubefæstede overflade. Vejdræn anvendes ved alle veje, der ligger op til 1,2 m over terræn samt i eller under terræn. Hvis veje ligger over 1,2 m over omliggende terræn anvendes der ikke vejdræn. Vejdræn til sikring af afvanding af vejkassen bør udføres efter de overordnede principper vist i figur Mindste dimension, fuldslidsede dræn (handelsdimension) Mindste dimension, topslidsede dræn (handelsdimension) Værdier ø80 mm ø150 mm (ø100 ved mindre veje) Bemærkninger Af hensyn til rensemulighed Af hensyn til rensemulighed og vandføring Mindste fald 3 Af hensyn til selvrensning Maks. brøndafstand 160 m Af hensyn til spulemulighed Mindste dybde, fuldslidsede dræn Mindste dybde, topslidsede dræn Normalt 1,0 m under råjordsplanum eller dybere Normalt 0,5 m under råjordsplanum Normalt 0,6 m under råjordsplanum Figur 4.22 Principper for dræn. Angivne dimensioner er handelsbetegnelsen. Gælder for grundvandsdræn Gælder for vejdræn Drænrør af plast fås som enkeltvægs korrugerede rør eller som dobbeltvægs dræn. For plastdræn gælder det, at handelsdimensionen for nogle rør relaterer sig til udvendig diameter og for nogle rør til indvendig diameter. Se figur 4.23, der stammer fra DS/EN Juni 2017 (høringsudgave)

45 Handelsdimension [DN] DN/OD* DN/ID** Indvendig diameter på dræn [mm] Indvendig diameter på dræn [mm] * DN/OD handelsebetegnelse, der relaterer sig til udvendig diameter. ** DN/ID handelsebetegnelse, der relaterer sig til indvendig diameter. Figur 4.23 Handelsebetegnelsen for drænrør svarer ikke til den indvendige rørdiameter jf. DS/EN [38]. Drænrør fås som fuldslidsede (huller på hele omkredsen) eller topslidsede (kun huller i toppen). Også slidsernes størrelse (længde og bredde) er angivet i de internationale standarder for drænrør. Når der anvendes drænrør til vejbygning skal man derfor være opmærksom på, at hvis der foreskrives rør med andre dimensioner eller slidsebredder end angivet i standarderne, så er det specialprodukter, der skal specialfremstilles, og dermed er de dyrere. Figur 4.24 Topslidsede og fuldslidsede dræn. For at beskytte dræn mod fine partikler i den omgivende jord, skal drænledningen omgives af et 0,10 m tykt lag af filtergrus på alle sider. Filtergruset skal afpasses efter den eksisterende jord og drænrørets huller. Filtergruset skal derfor opfylde betingelserne i DS 436. Drænrør beviklet med fiberdug skal anvendes med omtanke, da fiberdugen skal være tilpasset den aktuelle jordtype svarende til filterkriterierne i DS 436. Hvis der kan forventes okker- eller kalkudfældninger anbefales det at øge slidsebredden samt filtertykkelsen rundt om rørene. Alternativt kan drænledningen etableres med dykket udløb. Dykket udløb kan være vanskeligt at etablere ved vejdræn. Drænledninger i områder med kalk- eller okkerholdigt vand vil uanset om de er dykkede eller ej kræve ekstra vedligeholdelse. Juni 2017 (høringsudgave) 45

46 Figur 4.25 Permanent dykket drænsystem. Ved veje i afgravning placeres der grundvandsdræn i rabatarealet langs begge vejsider. Ved veje i påfyldning erstatter grøften drænets funktion, såfremt grøftebunden er mindst 0,3 m under råjordsplanum. Dræn udsættes ofte for ekstra trykpåvirkning i anlægsfasen på grund af maskinkørsel over ledningerne. Derfor anbefales det, at der anvendes ekstra stærke rør de steder, hvor der kan foregå arbejdskørsel i anlægsfasen. Drænlag I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere et grundvandsdræn eller et specielt drænlag nederst i vejens befæstelse for at fjerne grundvand og nedsivende overfladevand så hurtigst som muligt. Grundvandsdræn fjerner højtliggende grundvand, samt det vand som siver ned gennem den ubefæstede overflade. Grundvandsdræn placeres typisk langs vejens rabatter. Grundvandsdræn kan være såvel fuldslidsede som topslidsede. Hvis grundvandet står så højt, at man vil sænke grundvandsstanden, kan der anbringes grundvandsdræn 1,0 m under råjordsplanum eller dybere. Drænlag kan anvendes både i afgravning og påfyldning. Drænlag anvendes kun ved særlige lokale forhold, fx: I afgravning med dårlige jordbundsforhold I overgangen mellem afgravning og påfyldning I områder med høj grundvandsstand. Drænlag opbygges af filtergrus i et mindst 0,15 m tykt lag, der følger råjordoverfladens længdeog tværfald. Vandet afledes til et grundvandsdræn Tætte ledninger Tætte ledninger til transport af vejvand udføres efter de overordnede principper vist i figur Juni 2017 (høringsudgave)

47 Mindste dimension, generelt Mindste dimension, stikledninger Mindste fald: ø 150 mm (og alle stikledninger) 150 mm < ø 200 mm ø > 200 mm Værdier ø150 mm ø100 mm Bemærkninger er absolut mindste fald Maks. brøndafstand 160 m Af hensyn til spulemulighed Minimal jorddækning Mindste dimension, generelt Minimum 0,6 m fra råjordsplanum til udvendig top ø150 mm Figur 4.26 Mindste dimension og fald for tætte ledninger. Gælder også i anlægsfasen pga. arbejdskørsel Dimension/handelsbetegnelsen er for stive ledninger af beton mv. den indvendige diameter og for fleksible ledninger af plast mv. den udvendige diameter. Den handelsmæssige betegnelse for størrelsen af et rør eller formstykke er angivet i et standardblad, et fabrikant-katalog e.lign. Frostfare ved ledninger, fx ved broafvanding, vurderes i de enkelte tilfælde. Beskrivelse af metoder til at imødegå frostfare, fx isolering og el-tracing, falder uden for denne håndbog. Gennemløb Gennemløb for vejvand udføres normalt vinkelret på vejanlægget og efter de overordnede principper vist i figur Mindste dimension [mm] Gennemløb under vej fra vejgrøft til vejgrøft Gennemløb under overkørsler Figur 4.27 Principper for gennemløb. ø300 ø250 Gennemløb udføres i øvrigt som anført for tætte ledninger, afsnit Gennemløb for ekstern afvanding udføres som for vejvand, dog med mindstedimensioner som anført i afsnit Ved anlæg af større veje er det i de senere år blevet almindeligt at etablere faunapassager, hvor vandløb krydser vejen. Faunapassager beskrives i håndbogen Fauna- og menneskepassage - en vejledning [22] Til større faunapassager findes faunarør fra ø500 mm og opefter, samt faunabroer og -tunneler. Juni 2017 (høringsudgave) 47

48 Figur 4.28 Eksempel på en lille faunapassage ved en mindre vej, og en stor passage ved en motorvej Diverse bygværker Statisk dimensionering, materialebeskrivelse mv. for overløbsbygværker, specialbrønde, udløbsbygværker o.lign. falder uden for denne håndbog. Med hensyn til design (dækselåbninger, udformning af trapper o.lign.) skal man sikre sig, at krav iht. Kloakbekendtgørelsen [23] er overholdt Udskillere Olieudskillere anvendes enten inden udledning til regnvandsbassin eller ved direkte udledning til recipient. Olie fra almindelig kørsel eller oliespild ved uheld vil blive tilbageholdt i udskillerne. Sandfang før udskillerne vil også tilbageholde en vis del af de suspenderede stoffer i overfladevandet. Olieudskillerne dokumenteres og dimensioneres efter retningslinjerne i standard for test og dimensionering af olieudskillere DS/EN [24] og DS/EN [25]. Anvisningen fra Teknologisk Institut Olieudskilleranlæg Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift [25] giver retningslinjer for dimensionering og projektering af olieudskillere til vejvand. Til regnvandssystemer benyttes udskillere med stor kapacitet fx lameludskillere. Ved meget store vandstrømme anvendes udskillere med omløb (bypass). I forbindelse med små regnskyl vil alt regnvandet passere gennem udskilleren, mens det kun er den første del af afstrømningen, der vil passere gennem udskilleren ved kraftige regnskyl. Det er som regel også den første del af regnvandsstrømmen, der er mest forurenet med olie, idet den første del af regnskyllet spuler overfladerne rene. Hvis regnvandsstrømmen overskrider en vis værdi, vil omløbet træde i kraft. I Danmark var det i mange år normalt at lede 10% af den dimensionsgivende regnvandsstrøm gennem udskilleren og lade 90% gå i omløb. De seneste år har en del kommuner dog ønsket at hæve andelen, der går gennem udskilleren til en højere procentdel (ofte 20-25%) for at øge rensningen. 48 Juni 2017 (høringsudgave)

49 Figur 4.29 Olieudskiller med omløb. Selve omløbet kan enten være etableret på samme måde som et traditionelt overløbsbygværk eller udskilleren kan være udstyret med vandbremse i indløbet. En vandbremse giver en meget nøjagtig regulering af vandstrømmen til en olieudskiller. Ofte udskilles der meget lidt olie i olieudskillere i forbindelse med vejanlæg. I nogle tilfælde kan udskillelse af olie derfor med fordel ske i regnvandsbassiner. Hvis regnvandsbassinet er etableret med forbassin (se Afvandingskonstruktioner Bassiner), så vil eventuel olie udskilles i forbassinet, hvorfra det let kan fjernes med en slamsuger Pumpestationer Dimensionering, design, materialebeskrivelse mv. for pumpestationer og trykledninger falder uden for denne håndbog, men i det følgende nævnes de vigtigste dimensionerings- og designkrav: Maximalt forekomne start/stop gange/time Hastighed i trykledning 1-1,2 m/s Pumpers ydeevne og strømforbrug skal dokumenteres Brønddimensioner ø mm Pumpebrønde skal være udluftede Pumper udføres som dykkede pumper Rørsystemer udføres i syrefast rustfrit stål/(alternativt PP/PE) Automatik- og elinstallationer udføres iht. lokale krav og retningslinjer Der skal udarbejdes en driftsvejledning, der også skal indeholde en beredskabsplan. Funktionskrav vedrørende drift og sikkerhed bør som minimum tage udgangspunkt i følgende overskrifter: Adgangsvej, Placering samt Drift og vedligehold. Adgangsvej Til tømning, spuling og servicering bør der anlægges en stabil kørevej beregnet for slamsugere og servicevogne. Pumpestationer bør placeres således, at servicevognens kran kan benyttes ved ophejsning af pumperne. Placering Stationen bør placeres således, at den daglige betjening ikke generer kørende trafik. Ved placering i fortov bør rabat og fortov forstærkes af hensyn til servicevogn og slamsuger. Juni 2017 (høringsudgave) 49

50 Drift og vedligehold Den færdige installation bør have manualer på dansk. De fleste pumpeleverandører tilbyder også service og vedligehold. Hvor der ved svigt af pumpestationer for vejvand eller oplandsvand kan ske oversvømmelse af kørebanearealer på trafikveje, udarbejdes der en beredskabsplan for opstilling af en transportabel pumpe, automatisk indkobling af nødgenerator, opstart af reservepumpe med dieselmotor e.lign Renseanlæg Ved rasteanlæg med toiletter og ved tankanlæg vil der være behov for enten renseanlæg eller afledning af spildevandet til et kommunalt afløbssystem. Dimensionering og projektering af nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, minirenseanlæg mv. falder uden for denne håndbog SRO (styring, regulering, overvågning) Kritiske dele af afløbssystemet, som pumpestationer og regnvandsbassiner, hvor svigt og/eller opstuvning kan medføre oversvømmelse, kan tilsluttes et SRO anlæg (overvågningscentral). Projektering af SRO-anlæg falder uden for denne håndbog. 50 Juni 2017 (høringsudgave)

51 5 GRUNDLAG FOR UDFØRELSE 5.1 Generelt De anførte oplysninger om standarder er de, der er gældende på håndbogens udgivelsestidspunkt. Brugeren af håndbogen bør derfor være opmærksom på ændringer og justeringer efter håndbogens datering. Den europæiske standardiseringsorganisation CEN arbejder efter mandat fra EU Kommissionen på at færdiggøre en række standarder indenfor afløbsteknik og grusmaterialer. Så snart de enkelte standarder er endeligt vedtaget, vil de blive implementeret i Danmark, hvilket vil sige, at de enten vil supplere eller erstatte nuværende danske standarder. 5.2 Udbudsforskrifter Følgende udbudsforskrifter har umiddelbar relevans for udbud og anlæg af vejafvanding: AFVAN- DING, december 2010, LEDNINGSGRAVE, december 2008 (under revision), BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS, december Udbudsforskrifter. (Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB)) for: Stabilt grus, december 2016 Varmblandet asfalt, februar 2012 Brolægning, januar 2017 Overfladebehandling, november 2007 samt december 2011 Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, september 2005 Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, december Øvrige forskrifter, der har relevans for udbud og anlæg af vejafvanding: Standardvilkår for udførelse af ledningsarbejder i og over veje, september Normer og standarder Generelle lægningsnormer mv. DS 436 Norm for dræning af bygværker, 1993 DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, 2012 DS-håndbog 169 Vand og afløbssystemer i jord lægning af stive og fleksible ledninger, Grus og grusmaterialer DS/EN A1:2008 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. NB! Denne standard er mandateret, og der er krav om CE-mærkning af produktet DS/EN 13285:2011 Vejmaterialer-Ubundne blandinger-specifikationer. Betonrør og -brønde DS/EN 1916 Betonrør og formstykker uarmerede, armerede og med stålfibre, 2004 DS/EN 1917 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, uarmerede, armerede og med stålfibre, 2004 DS Betonrør og formstykker supplement til DS/EN 1916, 2008 DS Betonnedgangs- og inspektionsbrønde, supplement til DS/EN 1917,2008. Juni 2017 (høringsudgave) 51

52 Plastrør DS/EN A1:2011 Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord Polyætylen (PE) Del 1: Specifikationer for rør, fittings og systemet DS/EN A1:2009. Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord Profilrørsystemer af PVC-U, PP og PE DS/EN :2009 PVC-U-rørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Del 1: Specifikationer for rør, formstykker og systemet DS/EN 1852:2009 Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger i jord Polypropylen (PP) Del 1: Specifikationer for rør og fittings og for rørsystemet DS/EN :2012 Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord Polypropylen med mineralske additiver (PP-MD) Del 1: Specifikationer for rør, fittings og rørsystemet DS/EN 1452 del 1 til 5:2010 Trykrør af PVC-U DS/EN A1:2013 Trykrør af PE. Plastbrønde DS/EN :2011 Lave rense- og inspektionsbrønde og andre tilhørende komponenter DS/EN :2009 Dybe rense- og inspektionsbrønde. Ingen af de europæiske standarder for plastbrønde er mandaterede,og dermed kan plastbrønde ikke CE-mærkes. Drænrør DS 2077 del 1-3:1983 Plastrør-dræledninger og formstykker DS/EN A1:2009 Plastrørsystemer til gravitationsafløbsledninger lagt i jord Profilrørsystemer af PVC-U, PP og PE DIN : Pipes and fittings for subsoil drainage of trafficked areas and underground engineering Part 1: Pipes, fittings and their joints from PVC-U, PP AND PE. Dæksler og karme DS/EN 124:2015 Brønddæksler med karme til kørebane- og gangarealer. Krav til konstruktion, typeprøvning, mærkning og kvalitetsstyring. Geoteknik DS/EN Eurocode 7: Geoteknik-del 1: Generelle regler DS/EN Eurocode 7: Geoteknik-del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning DS/EN DK NA, nationalt anneks til DS/EN Eurocode 7: Geoteknik-del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning. Belægninger, kantsten mv. DS/EN 1136:2013 Brolægning og belægningsarbejder DS/EN 933-1:2013 Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse DS/EN 1338:2004 Belægningssten af beton Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1339:2004 Betonfliser Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1340:2004 Kantsten af beton Krav og prøvningsmetoder DS/EN 1341:2013 Fliser af natursten til udendørs belægninger DS/EN 1342:2013 Brosten af natursten til udendørs belægning DS/EN 1343:2013 Kantsten af natursten til udendørs belægning. 52 Juni 2017 (høringsudgave)

53 5.4 Bygherrens forpligtigelser i forhold til brug af produkter Det er bygherrens ansvar at sikre, at de produkter, der anvendes, lever op til de stillede krav herunder at sikre, at byggevareindkøb er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU s byggevareforordning. Ligeledes er det fabrikantens eller importørens ansvar at dokumentere, at de produkter, der sælges til et anlægsarbejde, hvor det er muligt, er CE-mærkede og dermed opfylder kravene i en harmoniseret europæisk standard eller, hvis der ikke foreligger en harmoniseret standard, opfylder kravene i en anerkendt standard for produktet. For produkter, der ikke kan CE-mærkes, er det muligt at opnår en ETA-tilladelse på baggrund af en EAD specifikt udarbejdet for det pågældende produkt. I sådanne tilfælde er der tale om en frivillig CE-mærkning. Da denne mærkning er frivillig kan den til gengæld ikke generelt kræves af en bygherre. Dog gælder det, at hvis en fabrikant har opnået en ETA-godkendelse til frivillig CEmærkning af sit produkt, så er han også efterfølgende forpligtet til at følge og anvende denne CEmærkning (kan ikke vælges on/off). Dette gælder også for plastrør ovenfor samt andre byggevarer generelt. For CE-mærkede produkter skal der foreligge en ydeevnedeklaration (DoP), der angiver produktets egenskaber. For andre produkter, skal der foreligge prøvningsrapporter, der angiver, at produktet lever op til kravene i den angivne standard (fx plastrørsstandarder). Da det kan være et stort arbejde at sikre sig, at de relevante prøvningsrapporter findes, er der i Danmark oprettet et antal frivillige kontrolordninger. Disse kontrolordninger påtager sig arbejdet med at sikre, at fabrikanten opfylder givne krav. Af frivillige kontrolordninger kan nævnes: ETA-Danmark, der VA-godkender et stort antal afløbsprodukter. Figur 5.1 Logo for VA-godkendelse. Plastindustrien har oprettet en nordisk ordning, der pt. dækker plastrør og brønde, se figur 5.2. Figur 5.2 Logo for den frivillige nordiske kontrolordning for plastrør. Betonindustrien fortsætter sammen med CE-mærkningen med at anvende de frivillige kontrolordninger Betonvarekontrollen og Dancert, se figur 5.3. Juni 2017 (høringsudgave) 53

54 Figur 5.3 Eksempler på frivillige kontrolordninger i betonbranchen. I Danmark medfører disse kontrolordninger, at alle standardens krav er dokumenteret og ikke kun kravene til CE-mærkning. 54 Juni 2017 (høringsudgave)