VVM Rute 23, Etape 3 Kalundborg Motorvejen. Afvandingsteknisk rapport Juni 2012

Transkript

1 VVM Rute 23, Etape 3 Kalundborg Motorvejen Afvandingsteknisk rapport Juni 2012 Revision : 2 Dato : Juni 2012 Udarbejdet af : Hans Johannsen Kontrolleret af : Bo Bonnerup Godkendt af : Elisabeth Krog

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Opdeling af linjeføring og navngivning af strækninger 3 2 EKSISTERENDE AFVANDING Intern afvanding Ekstern afvanding 4 3 AFVANDING - SKITSEPROJEKTERING Dimensionering af vejafvanding Ledninger og brønde Vandmængder Broer og tunneler Skærende og forlagte veje Regnvandsbassiner Design og dimensionering 7 4 ANLÆGSOVERSLAG 8

3 Side 2 1 INDLEDNING Vejdirektoratet gennemfører en VVM-undersøgelse for etablering af en ca. 30 km ny motorvejsstrækning mellem Regstrup og Kalundborg. VVM-undersøgelsen skal tilvejebringe tilstrækkelig viden til, at politikere og borgere kan vurdere projektets virkninger på miljøet og sammenligne alternative løsningsforslag. Opgradering og udbygning af den eksisterende Rute 23 til ny motorvej fra Holbæk til Kalundborg (Kalundborgmotorvejen) omfatter tre etaper, nærværende rapport er en del af VVM-undersøgelsen for etape 3. Etape 1: opgradering af strækningen Elverdam-Regstrup fra motortrafikvej til motorvej Etape 2: VVM-undersøgelse af ny motorvej syd om Regstrup Etape 3: VVM-undersøgelse for opgradering og udbygning af Rute 23 mellem Regstrup og Kalundborg Til grund for VVM-redegørelsen ligger en række baggrundsrapporter, hvoraf nogle af disse, som er væsentlige for denne rapport, er oplistet nedenfor. Nærværende rapport er den afvandingstekniske rapport. Rapporten beskriver indledningsvist afvandingen på den eksisterende del af etape 3-strækningen, hvorefter den gennemgår forslag til den fremtidige afvanding af motorvejen på skitseprojekteringsniveau. Vejteknisk rapport - Skitseprojektering Broteknisk rapport - Skitseprojektering Landskabsvurdering og visuelle forhold, Rute 23, etp. 3, Regstrup-Kalundborg, 1. udgave. Udarbejdet af Thing & Wainø Landskabsarkitekter aps. Vej-, afvandings- og den brotekniske rapport er rapporter, der er afhængige af hinanden. Grænseflader mellem disse rapporter håndteres så vidt det muligt, ved at separere de tekniske fagområder i respektive selvstændige rapporter. Dette betyder, at rapporterne bliver meget fagkonkrete, omfanget mindskes og skaber overblik, herudover minimeres repetitioner og eventuelle konflikter mellem rapporterne. De afrapporterede rapporter listet ovenfor, beror blandt andet på baggrundsmateriale oplistet nedenfor: Forundersøgelse Rute 23 Holbæk-Kalundborg, Rapport nr. 321 Vejdirektoratet, 2008 VVM Ny motorvej på Rute 23, etape 3, Regstrup-Kalundborg. Forudsætningsnotat, vejteknik, afvanding og bygværker, januar 2012 VD - VVM Rute 23 Skovvejen, Screeningsnotat for den eksisterende afvanding langs etape 3, 13. janauar 2012 Ved koordinering af rapporten både i forhold til forudsætninger og indhold, har vi samarbejdet med Vejdirektoratet, samt internt med flere afdelinger i Grontmij.

4 Side Opdeling af linjeføring og navngivning af strækninger Linjeføringen består af et hovedforslag og et alternativt forslag. De to linjeføringer er sammenfaldende for en del af strækningen. For at lette de senere beskrivelser af linjeføringer, inddeles disse i tre strækninger, som beskrevet nedenfor og illustreret i figuren herunder. 1. Strækningen starter i øst, i krydset Skovvej og Knabstrupvej. Strækningen er cirka 20 km lang og løber i vestlig retning frem til cirka hvor Skovvej og Frederiksberg krydser hinanden. For denne strækning er linjeføringen for hovedforslaget og det alternative forslag ens, og er stort set sammenfaldende med Skovvejens nuværende linjeføring. Denne strækning vil igennem rapporten omtales som den Eksisterende strækning. 2. Strækningen starter omkring krydset Skovvej og Frederiksberg, og løber i vestlig retning til rundkørslen syd for Tømmerup. Strækningen er hovedforslag til ny linjeføring, og omtales igennem rapporten som Hovedforslag. 3. Strækning starter ligeledes omkring krydset mellem Skovvej og Frederiksberg, og løber i vestlig retning til Slagelsevej. Strækningen er et alternativt forslag til ny linjeføring, og omtales igennem rapporten som Alternativt forslag Inddeling i strækninger, hele strækningen for eksisterende linjeføring er ikke illustreret. 2 EKSISTERENDE AFVANDING Kortlægningen af den eksisterende afvanding på etape 3 findes uddybende afrapporteret i særskilt teknisk notat Screeningsnotat for afvanding dateret 13. januar Intern afvanding Afvandingssystemet består af sivebrønde, grøfter og dræn/tætte ledninger. Regnvandet nedsives, føres direkte til recipient eller føres til recipient efter forsinkelse i et regnvandsbassin. Der er ikke kantopsamling på strækningen. På strækninger, hvor motorvejen ligger i tracé med den eksisterende vej, vil der i mange tilfælde skulle foretages en sideudvidelse, hvor den eksisterende afvanding vil være placeret forkert og der vil være behov for et nyt afvandingssystem.

5 Side 4 Dertil kommer, at den eksisterende afvanding er af ældre dato og i høj grad er baseret på grøfter. Endelig lever datidens dimensioneringsforskrifter ikke op til nutidens krav. Det vurderes på denne baggrund, at der skal etableres et nyt afvandingssystem på hele strækningen. 2.2 Ekstern afvanding Der er flere krydsende offentlige vandløb på den eksisterende strækning, på hovedforslaget samt det alternative forslag. De åbne og rørlagte offentlige vandløb er blandt andet Kolle Å, som er rørlagt i nærheden af Skovvejen, Bregninge Å ved Natura 2000-området, og Kærby Å. Dertil er der flere mindre offentlige vandløb. Dertil er der en del private vandløb (PVL) langs den eksisterende strækning, som er omlagt i forbindelse med etablering af Skovvejen. Disse skal omlægges i nødvendigt omfang vejen udbygges hvor disse er placeret. På hovedforslaget og det alternative forslag er der ingen kendskab til eksisterende PVL. 3 AFVANDING - SKITSEPROJEKTERING Afvandingen er skitseprojekteret for den eksisterende strækning, for hovedforslaget og for den alternative strækning. Udformningen af afløbssystemet for de enkelte strækninger adskiller sig ikke fra hinanden i hovedprincipper. 3.1 Dimensionering af vejafvanding I forudsætningsnotatet for afvanding er de forudsætninger som ligger til grund for dimensionering af afvandingen for motorvejen og TSA beskrevet Ledninger og brønde Der er undersøgt forskellige metoder til afvanding af vejen. Men da motorvejen på de første 24 km er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser skal afvandingen udføres som et tæt system. For at sikre en ensartet drift og kvalitet har hele den fremtidige motorvej samme tekniske udformning til trods for, at der ikke er særlige drikkevandsinteresser på hele strækningen, de resterende ca. 6 km. Afvandingselementet for motorvejen og ramper udføres med kantopsamling (0,5 m bredt afvandingselement, indeholdende rist og asfaltkile) langs ydersiden af nødsporene.

6 Side 5 Motorvejen ligger på store dele af den eksisterende strækning i kurver med ensidigt tværfald. Afvandingsledninger og brønde ligger i midterrabatten samt i yderrabatten i kurvens lave side. Afvandingen af nødsporet i kurvens høje side afledes også til midterrabatten, da nødsporet også er vippet op. Hvor Skovvejen i dag er 2-sporet og i det nye tracé mod Kalundborg udføres vejen med tagprofil, hvilket betyder brønde og ledninger i begge sider af vejen samt midterrabatten. Der etableres drænsystem med langsgående ledninger til dræning af vejkassen, hvor der ikke er grøfter der kan afdræne vejkassen. Brønde Brønde udføres efter Vejdirektoratets typetegninger samt efter retningslinjerne i forudsætningsnotatet. Nedløbsbrønde ø315/ø425 placeres ved asfaltkile, og forsynes altid med sandfang for at sikre optimal selvrensning af ledningssystemet. På hovedledninger med dimension mindre end ø600mm etableres brønde med sandfang. Ledninger Ledninger udføres i henhold til beskrivelser og krav i forudsætningsnotatet. Der etableres nye ledninger på hele strækningen. Det eksisterende afvandingssystem og eventuelle hovedledninger kan ikke forventes at kunne genanvendes. Der er således i skitseprojektet regnet med helt nyt afvandingssystem. Som dræn anvendes fuldslidsede eller topslidsede, dobbeltvæggede drænrør med typiske dimensioner fra ø160 til ø250 mm. Drænene aflaster via tværledninger til et hovedledningssystem. Både tvær- og hovedledninger består af tætte ledninger med typiske dimensioner fra ø250 til ø1000 mm Vandmængder For midterrabatten regnes al regnvandsafstrømning til afløbssystemet, da midterrabatten udføres med en tæt bund således der ikke foregår nedsivning af vejvand til de på strækningen særlige drikkevandsinteresser. Ledningerne er dimensioneret på skitseniveau. Kravene i forudsætningsnotatet er simplificeret således at der er regnet med en regnintensitet på 200 l/s. Med denne regnintensitet viser erfaringer fra seneste motorvejsprojekter, at en modeleftervisning kun kræver få justeringer af ledningsdimensioner. Der er ikke taget højde for tilstrømmende vand på steder, hvor vejen måtte ligge i afgravning, lige som der ikke er taget højde for risikoen for at vand i visse tilfælde kan strømme til vejen fra de omkringliggende arealer. Afskæring af eksternt vand fra oplandet i afgravningssituation sikres ved at anlægge dræn langs skråningstop.

7 Side 6 Generelt afskæres den eksterne afstrømning af vand til motorvejen ved etablering af dræn, der leder vandet til recipient. Ramper Ramperne afvandes til motorvejens afvandingssystem. Dette er valgt for at holde vandet fra ramper og motorvej i eget afvandingssystem adskilt fra de skærende veje. Vandet fra etape 2 En del af motorvejen fra etape 2 har længdefald mod etape 3. Det er således muligt at lede dette til bassin 1 på etape Broer og tunneler Dræn og overfladeafvanding fra broer kobles til motorvejens afvandingssystem. Såfremt afledning af tunneler ikke kan foregå ved gravitation etableres pumpestationer, som afleder til motorvejens system. 3.3 Skærende og forlagte veje Der afvandes til eksisterende afvandingssystemer eller ved nedsivning. Vandet fra skærende og forlagte veje holdes som udgangspunkt adskilt fra motorvejens afvandingssystem. 3.4 Regnvandsbassiner Bassiner etableres generelt som åbne, våde bassiner. Der kan dog være flere bassiner om er placeret under grundvandsspejlet, som vil kræve tætte konstruktioner. Dette afklares i en senere fase. Bassiner søges etableret med anlæg 4-10 eller mere, alt efter pladsforholdene på det pågældende sted. Dog etableres de med minimum anlæg 2. Afløb fra bassiner reguleres med en regulator eller pumpes videre. Afløb forsynes endvidere med manuelt betjent skydespjæld til brug i tilfælde af uheld med spild af olie eller kemikalier. Regulering fra interne bassiner foretages med drosselledning. Bygværker i forbindelse med bassiner (indløbs-, udløbs-, afløbsbygværk) etableres efter Vejdirektoratets typetegninger for afvanding. Bassiner placeres mest hensigtsmæssigt afhængig af området så vidt muligt på nedstrømssiden af motorvejen og således at overbelastning så vidt muligt kun medfører afstrømning væk fra vejen, ud over tilstødende ikke bebyggede arealer. Hvor dette ikke kan opfyldes etableres nødoverløb fra bassinerne. Bassiner med afløb til recipient forsynes ligeledes normalt med nødoverløb fra udløbsbygværket. Bassiner udføres med tætte sider og bund, så bassinet forbliver vådt. Der kan være specielle krav til tætheden af bassinet, da de fleste bassiner er placeret i områder med særlige drikkevandsinteresser. Dette vil blive afklaret i en senere fase af projektet i dialog med de pågældende myndigheder.

8 Side 7 Det afklares ligeledes i en senere fase om behovet for bassiner med tætte konstruktioner grundet høj grundvandstand. Bassiner placeres så der kan etableres adgangsvej (min. 5 m) rundt om hele bassinet Design og dimensionering For den eksisterende strækning er der 17 bassiner. For hovedforslagets strækning er der 5 bassiner. For det alternative forslag er der 4 bassiner. Bassinernes beliggenhed fremgår af vedlagte fold-ud kort, der også angiver bassinernes nummer og recipienten de udleder til. Opland Oplandet til de enkelte bassiner er bestemt ud fra de nye tværsnitsprofiler for de enkelte delstrækninger. Afledning Afløbet fra bassinerne afledes til nærmeste recipient vha. gravitation. Det er dog ikke muligt med gravitationsafledning fra alle bassiner. Derfor etableres pumpestationer. Det er forsøgt, at mindske antallet af pumpestationer ved reducering af hovedledningers længdefald til 1 promille. I bilag 1 er det markeret, hvilke bassiner der afleder via pumpestation. For bassin 9 og 10 har det ikke været muligt, at fastslå om afledningen kan foregå med gravitation eller pumpestation grundet at Kolle Å er rørlagt. Myndighedskrav Holbæk og Kalundborg Kommune har tilkendegivet, at der kan forventes normale udledningskrav til recipienterne, men at disse vil blive vurderet endelig ved indsendelse af ansøgning om udledningstilladelse. Normalkravene om udledning er 1 l/s per hektar, med en gentagelsesperiode på overløbet hvert femte år. Generelt bør der søges om tilladelse til afledning af min. 5 l/s ved hvert afløbssted, men det vurderes som problematisk. Grontmijs medarbejder for overfladevand har omvendt vurderet, at der kan forventes skærpede krav til udledning i særlige følsomme vandløb. Disse forventede skærpelser er indarbejdet i skitseprojekteringen og fremgår af bilag 1. Der er etableret flere interne forsinkelsesbassiner for at undgå store ledningsdiametre. Det er overordnet søgt, at holde ledningsdiametre på hovedledninger under ø1000. Kote på ind- og udløb fra bassiner sættes til det samme. Afløb fra interne bassiner er sat til 2 l/s per hektar med en gentagelsesperiode for overløb per femte år.

9 Side 8 Dimensionering Bassiner er projekteret på skitseniveau. Grundet oplandet og afvandingssystemets struktur kan bassiner ikke udelukkende dimensioneres ud fra skrift 28. Men skrift 28 bruges til at estimere volumener på bassiner. Skrift 28 indeholder ingen retningslinjer for dimensionering af koblede bassiner, hvilket de interne bassiner betegnes som. Derfor er koblede bassiner udregnet som øvrige bassiner. Bassinets afløb er sat efter oplandet til bassinet. Drosselledningen fra bassinet skal således kunne aflede bassinets afløb samt det summerede afløb fra opstrøms placerede bassiner. Det anbefales, at verificere bassinvolumener ved modelberegninger i forbindelse med detailprojekteringen. Bassinplaceringer er undersøgt og koordineret med miljøforhold, der evt. kunne tale imod placeringen. Bassinernes nuværende placering tilgodeser i videst muligt omfang f.eks. kulturarv, sikkerhedszoner fra vandindvindingsboringer, fredet skov mv. I bilag 2 kan koordineringen mellem de forskellige miljøområder ses. Af tegningsbilaget ses placering af bassinerne. Arealet er estimeret ud fra en antagelse om en stuvningshøjde på 1 m dybde. Der er dog èt bassin (bassin 2) med en stuvningshøjde på 1,5 m grundet mangel på areal. Hertil er der tillagt et areal på ca. 30 % for at tage højde for usikkerhed samt terrænet. For at kende den nøjagtige udformning af bassinerne er det nødvendigt at lave udformningen baseret på en terrænmodel. 4 ANLÆGSOVERSLAG Der henvises til den vejtekniske rapport.