Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune

Transkript

1 Lejre Kommune Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune Udarbejdet af Tyge Kjær & Tue Damsø, Roskilde Universitet i samarbejde med Roar Lindholdt Andersen, Lejre Kommune Oversigt Efterfølgende udkast indeholder følgende forslag til de vigtigste indsatsområder frem til år 2020: Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft - landmøller Indsats nr. 2 - udbygning med biogas Indsats nr. 3 - udnyttelsen af andre biomassepotentialer Indsats nr. 4 - el-besparelser Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid Indsats nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunens øvrige byer Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer og fritliggende huse Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen Indsats nr fremme af den kollektive trafik Indsats nr landbruget som energiproducent

2 Side 2 Lejre Kommune. Forslag til klimaindsatsen for de vigtigste sektorer i Lejre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Introduktion - s Udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune - s Fremskrivningen af drivhusgasserne - s Samlet oversigt over reduktionsbehovet - s Mulighederne - s Hvordan beregnes indsatsen? - s Elektricitet - s. 8 Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft - s. 9 Indsats nr. 2 - udbygning med biogas - s. 11 Indsats nr. 3 - udnyttelse af andre biomassepotentialer - s. 14 Indsats nr. 4 - elbesparelser - s. 15 Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid - s. 16 Sammenfattende om indsatsen på elekticitetsområdet - s Varme - s. 17 Indsats nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø - s. 18 Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunens øvrige byer - s. 18 Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer - s. 19 Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen - s. 20 Sammenfattende for potentialerne for varmeområdet - s Transport - s. 21 Indsats nr. 10 -fremme af kollektiv transport - s Industri og øvrige erhverv - s Landbrug. s. 23 Indsats nr landbruget som energiproducent - s. 23 Bilag 1: Drivhusgasser i Lejre - mængder i tons - s. 25 Bilag 2: Drivhusgasser i Lejre i tons - s. 26 Bilag 3: Biomasse ressourcer i Lejre Kommune - s. 27 Bilag 4: Lokaliseringen af biogaspotentialerne i Lejre - s. 28 Bilag 5: Vindmøllepotentialer i Lejre Kommune - s. 29

3 Side 3 1. Introduktion Dette er et udkast til nogle forslag til elementer, som kan indgå i udviklingen klimaindsaten i Lejre Kommune. Vi arbejder ud fra følgende ramme: 1) Oversigt over drivhusgasserne i Lejre Kommune - hvad er kilderne til udledningen af drivhusgasserne? Vi har taget udgangspunkt i tallene fra ) Hvordan vil udviklingen se ud frem til år 2020, hvis udviklingen fortsætter som hidtil den såkaldte baseline? 3) Hvordan vil man kunne reducere drivhusgasserne hvad er de vigtigste indsatsområder, og hvor store er mulighederne? I oversigten tages der udgangspunkt i Borgmesterpagten, hvorefter man skal søge at opnå en reduktion på 20% frem til år Der er imidlertid gode muligheder for at sætte en højere målsætning ved at sætte målet op til en reduktion på 30%. Der kan naturligvis opstilles andre endnu højere reduktionsmål - se også bilag 2. 4) Konkrete projekter og aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder. De konkre te projekter afhænger af politiske prioriteringer, af finansieringsmuligheder, og af interesse hos kommunens borgere. Dette papir handler om de tre første punkter, altså oversigten, baselinen og de vigtigste indsatsområder i Lejre Kommune. Forslaget er opdelt på fem hovedområder, nemlig energisektoren, opdelt på varme og elektricitetsforbruget, samt transport, erhvervsområdet og landbrugssektoren. Forslaget er, at der indenfor disse hovedsektorer opstilles et eller flere indsatsområder. Et vigtigt tema i klimaindsatsen er, at der samtdidigt med klimaindsatsen bør stræbes efter at opnå udviklingsmæssige gevinster. Det giver grundlag for forslag til følgende seks hovedområder, som bliver gennemgået i det efterfølgende med hovedvægt på elog varmeforbrug og -produktion: 1) Elektricitet - produktion og forbrug 2) Varme - produktion og forbrug af individuel og kollektiv varme 3) Transport 4) Industri og øvrige erhverv 5) Landbrug det økologiske landbrug 6) Udviklingen af klimaplanen som led i Lejre Kommunes indsats. Forslagene må ikke opfattes som endelige. Der er mange forskellige veje til opnåelsen af en klimaindsats. En række af de forslag, som er indeholdt i det efterfølgende, bør udvikles nærmere for at sikre, at projekterne opfylde både et ønske om at reducere klimabelastningen og bidrage til udviklingen. 2. Udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune Opgørelsen af drivhusgasser for året 2008 viser en samlet udledning på tons. Opgørelsen er baseret på detaljeret opgørelser over forbrug af forskellige energikilder til elektricitet, varme og transport i kommunen, og på anslåede størrelser af lattergas og methan fra landbrug og udrådning af organisk materiale. De samlede udledning af drivhusgasserne fremgår af bilag 1. Fordelingen på hovedsektorer ser således ud:

4 Side 4 Figur 1. Drivhusgasserne i Lejre Kommune i år Mængder angivet i tons. Kilde: Se tallene i Bilag 1, samt datagrundlaget i Baggrundsrapporten for Lejre Klimaplan (under udarbejdelse). Af udledningen på tons kommer de 74% fra CO 2 ved brugen af fossil energi, medens rsten består af methan og lattergas. Drivhusgasserne fra elektricitetsforbruget udgør som vist på figuren tons, svarende til knap 12% af alle udledninger. Den elektricitet, der bruges i Lejre, kommer fra forskellige energikilder. Det betyder, at udledningen af drivhusgasser er beregnet efter på den samlede emissionsfaktor for hele el-produktionen i det sjællandske el-system. Emissionen er et mix af alle de elkilder, der indgår i forsyningen, altså en blanding af vindkraft, biomasse, kul, naturgas og olie, m.v. Emissionen fra varmeforbruget i hele kommunen udgør godt tons, eller godt 28% af den samlede udledning. Transporten er på samme niveau med godt tons eller 28%. Industrien og øvrige erhverv står kun for knap 6% af drivhusgasserne eller tons fra procesenergiforbrug. Det bemærkes her, at forbruget af el og varme for industri m.v. er opgjort under el- og varmeoversigten. Her er der kun tale om forbruget af procesenergi, typisk olie, naturgas og dieselolie som energikilde. Landbrugets samlede emission er beregnet til knap tons, hvor den største del skyldes lattergas og methan ( tons), og en mindre del kommer fra landbrugets energiforbrug (på tons); samlet svarer det til knap 24% af udledningerne. På figuren er drivhusgasserne talt sammen under ét fra henlagt og deponeret organisk affald (methan) og fra frigørelse/optagelse af CO 2 ved dyrkning af jorden (den såkaldte LULUCF), som ialt er opgjort til tons. 3. Fremskrivningen af drivhusgasserne For at etablere den såkaldte baseline skal drivhusgasserne fremskrives frem til det valgte målsætningsår. Baselinen skal vise, hvor stor udledningen af drivhusgasser er,

5 Side 5 hvis der ikke gøres noget. Det er altså en fremskrivning efter princippet om»business as usual«. Hvor meget vokser drivhusgasserne så med? Vi har brugt en række af de fremskrivningsprocenter, som bl.a. Energistyrelsen anvender. Efter disse principper forventer vi en stigning fra tons i år 2008 til tons i år 2025, eller en samlet stigning på 8,6%. Udviklingen kan illustreres med nedenstående oversigt. Figur 2. Forventet udvikling af drivhusgasserne Lejre Kommune fra år 2008 til år Mængder i tons. Hvor meget skal drivhusgasserne reduceres med: Der er belyst to muligheder, nemlig en reduktion af drivhusudledningen med enten 20% eller med 30%. Figuren viser endvidere, at udledningen skal reduceres med tons frem til år 2020, hvis udledningen skal være i overensstemmelse med Klimapagten eller Borgmesterpagten, d.v.s. svare til 20%. Hvis man sætter målsætningen højere, f.eks. til 30%, så skal reduktionen frem til 2020 svare til tons, fordelt på de fem hovedsektorer elektricitet, varme, transport, industri og landbrug. Denne opgørelse er baseret på en række forudsætninger. For det første er der forudsat en vækst, som samlet beløber sig til 8,6% fra 2008 til Den vigtigste årsag til væksten forventes at komme fra transporten. Det kan diskuteres, om det er en korrekt vurdering af væksten i de kommende år. Der kan meget vel være tale om en undervurdering af væksten over det kommende årti, således at udledningen af drivhusgasser måske vil stige endnu mere og behovet for en reduktion derfor vil være større end de nævnte enten tons eller tons. Reduktionsbehovet afhænger for det andet af den målsætningsramme, der vælges. Borgmesterpagten og EU regner med en generel målsætning om 20% s reduktion frem til Vi vurderer imidlertid, at Lejre med fordel kan foretage en reduktion, der er større end de 20%, hvorfor der også er beregnet en reduktion på 30%. Det er

6 Side 6 naturligvis muligt både at forudsætte en større reduktion, men også en mindre reduktion frem til år Samlet oversigt over reduktionsbehovet Spørgsmålet er herefter: Hvordan skal reduktionen fordeles på de enkelte sektorer? I det følgende forudsætter vi, at alle områder bidrager i lige stor omfang til reduktion af drivhusgasserne, dvs. at de alle bidrager med enten 20% s reduktion eler 30% s reduktion frem til år Vi ser i første omgang væk fra de udledninger af drivhusgasser, som skyldes methan og lattergas, fordi reduktionen her er noget vanskeligere. Det betyder, at vi regner med følgende reduktioner: Tabel 1. Udledningen af drivhusgasser i 2008 samt fordelingen af reduktionen på tons sektorer i år Note:*) I reduktionen ses der væk fra reduktion af lattergas og methan fra landbrug og methan fra affald. For landbrug er der således kun medtaget drivhusgasser fra energiforbrug. Endvidere er udledningen/optag (LULUCF) heller ikke medtaget i den samlede reduktion af drivhusgasserne. Tabellen belyser de omtalte to muligheder, enten en reduktion på eller en på tons. Valg af målsætning må ses i sammenhæng med potentialerne indenfor de enkelte sektorer. Det vurderes, at potentialerne indenfor især elektricitet og varme er så store, at det vil være rimeligt at tage udgangspunkt i reduktionen på tons. Klimaplanen bør ikke kun tænkes som en klimaplan, men også som en udviklingsplan. For at sikre den størst mulige udviklingsfordel af klimaplanen kan det være fordelagtig at sætte målene så højt som muligt, men selvfølgelig også på en sådan måde, at målene fortsat er realistiske. I den sammenhæng er det vigtigt også at vurdere, hvordan Lejre Kommune kan opnå udviklingsmæssige fordele ved at opfylde reduktionskravene i Borgmesterpagten. Det samme gælder af kravet fra EU om 30% vedvarende energi i Danmark i Det vurderes, at kravet om 30% vedvarende energi vil kræve, at der i Danmark i alt skal bruges 106 PJ mere vedvarende energi i år 2020 i sammenligning med år Det er endvidere vurderet, at Sjællands andel af væksten i vedvarende energi er på ca. 43 PJ, og det vurderes, at en forholdsmæssig stor del af den vedvarende energi kan realiseres som en vækstmulighed i kommunerne i Region Sjælland.

7 Side 7 I det følgende gennemgås mulighederne for reduktionen indenfor de enkelte sektorer med forslag til nogle men dog ikke nødvendigvis alle hovedaktiviteter. Indledningsvis skal der gives en kort introduktion til, hvordan reduktion af drivhusgasudledninger kan gennemføres. 5. Mulighederne Lejre Kommune har som nævnt en samlet udledning af drivhusgasser på tons, heraf stammer knap 74% fra udledningen af CO 2 ved brugen af fossile energikilder, svarende til tons. Udledningen fra de fossile energikilder kommer fra tre hovedformål: Varme, elektricitet og transport. Vi kan for hvert af disse områder reducere drivhusgasserne på tre forskellige måder: (1) Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi, (2) Vi kan bruge energikilden så effektivitet som muligt, når vi konverterer energien til varme, elektricitet eller transport. Det kan f.eks. ske ved at sørge for at oliefyret er effektiv, at bilen kører mange kilometer pr. liter, at vores kraftværker er effektivt, og at overskudsvarmen anvendes mest mulig, osv. (3) Og endelige kan vi spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater, osv. Figur 3. De tre muligheder for reduktion af drivhusgasserne: Reduktioner i hvert af energikædens tre led. Figuren illustrere, at der er altid vil være flere muligheder for at gøre noget. Kan vi ikke gøre noget på den ene måde, så kan vi måske gøre noget på en anden måde. Der vil altid være mange muligheder for at gøre en indsats, og der vil være mulighed for at gøre forskellige ting samtidigt for at opnå et klimamål, sådan som det er illustreret med figuren ovenfor. Vi kan reducere drivhusgasserne i alle tre led, især indenfor de områder, hvor der er store emissioner. Der er fokus på hele energikæden i energiforbruget i husholdninger, transport, industri, serviceerhverv, landbrug, o.s.v. 6. Hvordan beregnes indsatsen? Det er en stor operation at udarbejde en samlet oversigt over udledningen af drivhusgasser i kommunen. Vi forelår, at man arbejder lidt anderledes end den fremgangsmåde, der f.eks. kendes fra grønne regnskaber. I grønne regnskaber for f.eks. virksomheder eller kommuners egne bygninger laver man årligt en opgørelse for at se om forbedringerne svarer til målsætningen for de pågældende år. Det er en god fremgangsmåde for en virksomhed eller en bygning, fordi det er muligt at opgøre energiforbrug,

8 Side 8 udledningen af drivhusgasser årligt, men det er ikke en realistisk fremgangsmåde, når det drejer sig om en hel kommunes aktiviteter og udledninger af drivhusgasser. Man kan ikke lave en opgørelse hvert år. Det vil kræve en alt for stor indsats, og der vil også let kunne opstå dataproblemer. Derfor arbejder vi på en lidt anden måde. Vi tager udgangspunkt i den drivhusgas udledning, som vi nu har beregnet for årene 2008 til Hvis det er hensigtsmæsigt, kan man opdatere den samlede drivhusgasudledning om f.eks. 5 år. Men det skal ikke gøres årligt. Derimod skal man meget nøje gøre rede for og dokumentere reduktionen af drivhusgasser fra de projekter og aktiviteter, der gennemføres. Her bør man bruge en række af de metoder, der er internationalt anerkendt og udviklet af både EU og af FN s klimakonvention. Metoderne kan beskrives med et eksempel fra et biogasanlæg udfra spørgsmålet: hvilken effekt har et biogasanlæg på udledningen af drivhusgasser. Energien fra biogasanlægget fortrænger fossil energi, måske både elektricitet og varme. Det er hovedvirkningen, men derudover giver biogasanlægget næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som betyder besparelse på fossil energi til fremstilling af kvælstof. Men ikke nok med det - med biogasanlægget forhindrer vi også, at organisk materiale danner ukontrolleret methan, altså methan, som vi ikke samler op og bruger som energi. Den methan undgår vi, og den skal regnes med som et plus til anlægget. I beregningen skal vi naturligvis også huske den fossile energi, som måske bruges til transporten af gylle og restprodukterne. Det skal trækkes fra. Umiddelbart kan det lyde kompliceret, men det er vigtigt, at opgørelserne laves så nøjagtig som muligt, så vi får et klart billede af, hvor meget drivhusgasserne faktisk reduceres med. I nogle tilfælde er det simplere, f.eks. for vindmøller. En vindmølle producerer så og så meget energi på ét år, og fortrænger tilsvarende mængde fossil energi. På den måde kan vi let beregne den årlige reduktion fra en vindmølle. Hvor stor en reduktion skal vi regne med, hvis vi erstatter 1 kwh fossil energi med vedvarende energi? Det afhænger af, hvilken type af fossil energi, vi erstatter. Hvert år udregnes der en gennemsnitlig drivhusgas udledning pr. kwh elektricitet, der anvendes i det sjællandske energisystem. I gennemsnit udledte 1 kwh elektricitet, brugt i det sjællanske energisystem, 457 gram drivhusgasser i Det er et gennemsnitstal, som vil falde år for år, efterhånden som der kommer mere vedvarende energi ind i energisystemet. Men når vi bygger en vindmølle, erstatter vi ikke gennemsnitlig elektricitet, men kun fossil baseret elektricitet. Der er lidt forskel på, om det er kul, olie eller naturgas, der er energikilden. Men i gennemsnit, hvis vi erstatter 1 kwh fossil el med vedvarende el, så vil vi opnå en reduktion på 585 gram (efter den såkaldte 125%-metode). Det er det tal, vi skal bruge, for at kunne beregne klimaeffekten af mere vedvarende energi. 7. Elektricitet Tabel 1 viste, at elektricitetsområdet skal bidrage med en reduktion af drivhusgasser med tons. Der er her tre vigtige områder, der kan satses på for at reducere disse udledninger af drivhusgasser fra elektriciteten, nemlig:

9 Side 9 Overgang til vedvarende energikilder brændselsskift eller skift af energikilde, som vil fortrænge brugen af fossil energi i det sjællandske elsystem. Effektivisering af energisystemet Den vigtigste mulighed består i at anvende overskudsvarme fra termisk produktion. Det finder allerede sted i kraftvarmeanlægget i Hvalsø (anlægget er dog på naturgas). Man kan opnå en rigtig stor effekt, hvis man både skifter til vedvarende energikilder på et kraftvarmeanlæg og anvender overskudsvarmen, fordi vi derved både fortrænger den fossil energi, der anvendes til elproduktionen, men den fossil energi, der anvendes til opvarmning. Den tredie mulighed er el-besparelser, som typisk vil består i at anvende apparater, som bruger mindre elektricitet. Vi får den samme energiservice, men vi bruger mindre elektricitet til servicen. Det vil reducere behovet for elektricitet, som vil bidrage til at fortrænge fossil baseret elektricitet. I dag (2008) blev der ikke produceret særlig meget vedvarende elektricitet i kommunen. Den eneste vedvarende energi, der produceres, er baseret på vindkraft, hvor der i 2008 blev produceret 11,2 mio. kwh, som kan sammenholdes med elforbruget i kommunen i 2008 på 66,0 mio. kwh (se bilag 1). Ganske vist produceres der elektricitet på Hvalsø Kraftvarmeværk, men produktionen er baseret på naturgas. Der er mange vedvarende energiteknologier til rådighed. De mest udviklede og mest økonomisk forsvarlige teknologier er vindmøller og biomasse baserede anlæg. Disse teknologier er derfor i fokus i det følgende, men det udelukker naturligvis ikke andre. Indsats nr. 1 - udbygning med vindkraft Udbygning med mere vindkraft: Udbygning af vindkraftskapaciteten har høj prioritet i de nationale handlingsplaner. I Energistrategi 2050 nævnes det bl.a., at initiativer skal sikre en øget udbygning af vindkraft på land med yderligere 500 MW frem til 2020, udover den udbygning, der er aftalt frem til 2012 på 150 MW, og at der skal udbydes 400 MW kystnære mindre havmølleanlæg. Lejre Kommune har gode muligheder for at deltage i og bidrage til udviklingen af ny vindmøllekapacitet i form af landmøller efter de opgørelser, som Vindmøllesekretariatet har udarbejdet for kommunen. Udbygningsmulighederne i Lejre Kommune er vurderet i nedenstående figur 4 på næste side. De nuværende vindmøller: I kommunen er der opstillet 17 vindmøller med en kapacitet på i alt kw, der som nævnt i 2008 producerede 11,2 mio. kwh og i 2009 producerede lidt mindre, nemlig 10,4 mio. kwh. Gennemsnitsstørrelsen på de 17 eksisterende møller er på ca. 385 kw, hvor der største mølle er på 900 kw og den mindst på 11 kw. De eksisterende møller er bygget i perioden Over en årrække er der blevet nedlagt en række mindre møller, nemlig 11 møller på ialt 952 kw.vindmøllerne bidrager i gennemsnit årligt til en reduktion af drivhusgasserne på tons. 1 1 I gennemsnit medfører 1 kwh elektricitet en udledning på 457 gram drivhusgasser, som er en gennemsnitsstørrelse, beregnet af Energinet.dk for I beregningen indgår alle energikilder, også de CO 2 -neutrale. En øget produktion af vindkraft fortrænger de fossile energikilder. For hver kwh vindmøllen producerer, fortrænges der 1 kwh kulelektricitet, som betyder en samlet reduktion på 585 gram ved anvendelsen af den såkaldte 125%-metode.

10 Side 10 Figur 4. Aktuel vindmølle kapacitet, og en mulig udbygning af vindmøllekapaciteten på land i Lejre kommune. Figur 4: Figuren viser den aktuelle produktion og kapacitet samt udbygningspotentialer for vindmøller i Lejre kommune. Potentialerne er opgjort som et minimum og et maksimum. Minimum svarer til en kapacitet på 93,9 MW med en årlig produktion på MWh, og en reduktion af drivhusgasser med tons. Den maksimale udbygning giver en kapacitet på 162,7 MW med en produktion på MWh, og en drivhusgasreduktion på tons. Opgørelsen af potentialerne skal forklares lidt nærmere. Hovedproblemstillingen er afstandskravene, idet en vindmølle med en effekt på 3,6 MW typisk vil kræve en afstand på 600 meter til beboet område; en vindmølle på 2,3 MW vil kræve en afstand på 500 meter, medens et afstandskrav på 400 meter typisk vil kunne opfyldes af en vindmølle på kw. På basis af disse afstandskrav har Vindmøllesekretariatet fundet 24 steder, hvor der kan placeres vindmøller, se kortet nedenfor (uddrag). Figur 5. De 24 placeringsmuligheder for forskellige størrelser af vindmøller (uddrag idet ikke alle 24 placeringer er medtaget).

11 Side 11 På de 24 udpegede placeringer er det muligt at opsætte forskellige typer af møller. For eksempel er det muligt på Placering 10 at opstille 7 møller med en maksimal højde under 100 meter (850 kw), eller 4 møller med en højde på meter (2,3 MW), eller 2 af de store møller med en højde på meter (3,6 MW). For at sikre en maksimalt produktion er der behov for større afstand, jo større møllerne er. Derfor er der plads til færre møller på de enkelte placeringer, jo større møllerne er. På 8 af de 24 udpegede placeringer er det ikke muligt at opstille de helt store møller på 3,6 MW. På de udpegede 24 placeringer kan der laves forskellige kombinationer. Opgørelsen på figur 4 (foregående side) er baseret på et valg mellem de forskellige mølletyper på de enkelte placeringer, hvor der opnås den mindste henholdsvis den største el-produktion. Der er meget store potentialer for opstilling af vindmøller i kommunen; men det vil uden tvivl kræve en større indsats at sikre en bedst mulig vindmølleplanlægning og en accept af planerne. I sammenhæng hermed vil det være relevant at henvise til»den grønne ordning«, som betyder at kommunerne kan søge om tilskud på kr. for hver MW opstillet mølle til initiativer og projekter, som kan fremme accepten af vedvarende energi. Indsats nr. 2 - udbygning med biogas I lighed med vindmøller har udbygningen med biogas en høj prioritet i de nationale handlingsplaner. Der er bl.a. ønske om, at der etableres mindst 50 kommuneplantillæg inden kommuneplanrevisionen i 2013, hvor målsætningen er, at op til 50% af husdyrgødningen udnyttes til grøn energi i Lejre Kommune kan med fordel deltage i udbygningen af biogas. Generelt set er der en række fordele ved produktion af biogas. Det er en god løsning på gylleproblemerne i svine- og kvægbruget, som tilgodeser en række miljøproblemer. Biogassystemet gør det også muligt at recirkulere næringsstofferne og opnå en række drifts- og udviklingsfordele for jordbruget, herunder mulighed for at udvikle forskellige former for bæredygtig energiproduktion i landbruget. Envidere er biogas en vigtig vedvarende energikilde, som passer godt sammen med en stigende mængde vindkraft, idet biogassen kan bruges til en hurtig regulering af strømforsyningen, når vinden svigter. I 2010 offentliggjorde PlanEnergi en undersøgelse af biogaspotentialerne i Danmark. Ved anvendelsen af husdyrgødning, enggræs, energiafgrøder og efterafgrøder i et biogasproduktionsanlæg forventes det, at der i Lejre Kommune kan produceres en biogasmængde, svarende til 10,4 mio. m 3 naturgas, eller svarende til godt MWh. I denne opgørelse indgår der en række forudsætninger vedrørende bl.a. energiafgrøder, som ikke umiddelbart kan opfyldes. Som supplement er der gennemført en kortlægning af den aktuelle gyllemængde i Lejre Kommune fra svine- og kvægbrug. Gyllemængderne fremgår af figur 6 på næste side. De specifikke tal fremgår af bilag 3. Opgørelsen af gylle er baseret på postdistrikter: Den samlede mængde gylle i Kirkehyllinge, Kirke Såby, Hvalsø og Lejre kan opgøres til tons. Medtages nabopostdistrikterne Skibby og Roskilde, som delvis hører til Lejre Kommune, er den samlede aktuelle gyllemængde på tons. Ikke hele gyllemængden vil være tilgæn-

12 Side 12 gelig, idet det er nødvendigt at se væk fra gyllen fra små husdyrbrug og fraregne den del af kvæggylle, som ender direkte på marken. Figur 6. Gyllemængder fra svine- og kvægbrug i Lejre Kommune, opdelt på postdistrikter. Mængde i tons. Mængderne og deres fordeling på postdistrikterne og ikke mindst nabopostdistrikterne er en påmindelse om behovet for samarbejde med nabokommunerne. Med udgangspunkt i gyllemængdens fordeling er det muligt at pege på to biogasanlæg, hvor potentialerne skal belyses nærmere (se den geografiske fordeling af kvæg- og svinegyllen i bilag 4). Øko-biogasanlæg omkring Kirke Hyllinge: Der kunne etableres en mindre biogasanlæg, beregnet på tons med udgangspunkt i de økologiske kvægbrug i området. Som det fremgår af figur 7 er der fire større økologisk kvægbrug omkring Kirke Hyllinge. Den samlede gyllemængde vurderes aktuelt til at være på tons, hvor det forventes, at ca tons vil være tilgængelig for et biogasanlæg. Endvidere suppleres biogasanlægget med grøngræs, energiafgrøder, m.v. fra områdets økologiske jordbrug, alt sammen efter det mønster, som er kendt fra økologiske biogasanlæg. Et biogasanlæg på tons med den anførte råvaresammensætning forventes at producere 2,6 mill m 3 biogas (svarende til knap 1,6 mill m 3 methan). Biogassen kan opgraderes til naturgasnettet eller anvendes på et kraftvarmeværk (gasmotor). Fortsat uafklarede tilskudsforhold ved opgraderingen af biogas taler for et kraftvarmeværk, som også klimamæssigt vil være det mest fordelagtige. Et kraftvarmeværk vil producere ca MWh elektricitet og MWh overskudsvarme. Det er meget afgørende for økonomien, at overskudsvarmen fra gasmotoren anvendes. Økonomien i et kraftvarmeværk vil være positiv med de aktuelle el-pris inklusiv tilskud på knap 80 øre pr kwh og en varmesalgspris på 30 øre pr kwh. Hvis samme økonomiske resultat skal opnås uden varmeanvendelse, er det nødvendigt med en elpris godt 122 øre pr. kwh.

13 Side 13 Figur 7. Gyllemængder fra svine- og kvægbrug i Lejre Kommune, opdelt på postdistrikter. Mængde i tons. Figur 7 viser placeringen af de fire større økologisk kvægbrug, som tilsammen har en gyllemængde på de nævnte tons. Løsningen kunne være etablering af et biogasanlæg på én af de store økologiske kvægbrug i området, eller i nærheden af én af de store økologisk kvægbrug. Gassen kunne dernæst føres ind til Kirke Hyllinge, hvor der etableres et gasmotoranlæg og et fjernvarmesystem.. Overskudsvarmen fra gasmotoren kan bruges til opvarmning, og kan dække et varmeforbrug på m 2, baseret på områdets gennemsnitsforbrug pr. m 2 og uden varmebesparelser. Et sådant lille kraftvarmeanlæg vil føre til en reduktion af drivhusgasud-ledninger på tons. Hvis varmen ikke anvendes, vil reduktionen af drivhusgasserne blive lidt mindre, nemlig tons. Det afgassede materiale fra biogasanlægget anvendes i det økologiske jordbrug. Anvendelse af restprodukter og tilvejebringelse af grøngræs og energiafgrøder til biogasanlægget vil bidrage til at virkeliggøre planerne om økologisk matriksbrug, især fordi det vil udvikle et forstærket samarbejde mellem økologisk jordbrug- og kvægbrug i Lejre. Det bemærkes, at det er muligt at opnå anlægstilskud samt andre tilskud til etableringen af et økologisk biogasanlæg under forudsætning af, at mindst 50% af råmaterialet er gylle (målt i m 2 ). Biogasanlæg i Hvalsø-Lejre område: Forslaget er her, at der etableres et biogas fællesanlæg med en kapacitet på tons, hvoraf ca tons svine- og kvæggylle skal komme fra områdets landbrug (se i øvrigt oversigten i bilag 4). Gyllen suppleres med tons grøngræs, efterafgrøder og energiafgrøder. I stedet for ét udrådningssted kunne man overveje en decentral placering af gasproduktionen i lighed med de forsøg, der nu gøres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gasproduktionen kunne placeres på en række mindre anlæg, medens gassen anvendes centralt. Fordelen er bl.a., at det vil være muligt at anvendes det afgassede materiale ublandet, således at områdets økologisk kvægbrug kan anvende biogasanlæggets restprodukter til egen gødningsformål, men alligevel har stordriftsfordele ved anvendelsen af biogassen. Anlægget forventes at producere 5,5 mill m 3 biogas (svarende til knap 3,3 mio. m 3 methan). Energimæssigt svarer gasmængden til GJ biogas (eller ca MWh). Biogassen kan - som nævnt - enten opgraderes til naturgasnettet eller anven-

14 Side 14 des på et kraftvarmeværk (gasmotor). Forsat uafklarede tilskudsforhold ved opgraderingen af biogas taler som tidligere nævnt for et kraftvarmeværk. En del af biogassen kan umiddelbart anvendes på Hvalsø Kraftvarmeværk til erstatning for naturgas. Aktuelt (2008) bruges der GJ naturgas på en varmekedel og GJ naturgas på et kraftvarmeværk. Herudover anvendes der overskudsvarme fra Hvalsø Savværk på GJ. I forhold til den aktuelle behov vil der være overskydende energi fra det foreslåede biogasanlæg. Der vil der være GJ, som kunne anvendes ved en yderligere udbygning af fjernvarmeforsyningen i Hvalsø. Alternativt kunne gassen anvendes i et kraftvarmeanlæg i Lejre, som dog kræver en samtidig opbygning af et fjernvarmesystem. En tredie mulighed er at anvende biogassen uden opgradering til individuel opvarmning i f.eks. Lejre. Anvendes hele biogasmængden på et kraftvarmeværk vil det give en drivhusgasreduktion på tons. Anvendes biogassen på Hvalsø Kraftvarmeværk under forudsætning af en fuld og udvidet udnyttelse, vil det fører til en reduktion af drivhusgasser på tons. Det bemærkes, at det er muligt at opnå anlægstilskud, m.v. til biogasfælles anlæg under forudsætning af, at mindst 75% af råmaterialet er gylle (målt i m 2 ). Det samlede biogaspotentiale fra de to foreslåede anlæg under de nævnte forudsætninger er på 8,1 mill m 3, hvor reduktionen af drivhusgasserne vil være i størrelsesordenen tons. Indsats nr. 3 - udnyttelse af andre biomassepotentialer Lejre Kommune har yderligere to biomasse ressourcer, som i større omfang kan bidrage til reduktion af drivhusgasserne. Det ene er affaldsressourcerne, som allerede anvendes. Det andet er uudnyttede restprodukter fra landbug og skovbrug. Brændbart affald indsamles og sendes til forbrænding på Kara/Noveren s kraftvarme affaldsforbrændingsanlæg i Roskilde. Den bionedbrydelige andel af dette affald betragtes som CO 2 -neutral. Over de senere år er der indsamlet tons i Lejre Kommune til forbrænding, som har resulteret i en årlig reduktion af drivhusgasser fra den CO 2 -neutrale del af el- og varmeproduktionen på Kara på ca tons. Der findes ikke præcise oplysninger om størrelsen af restprodukter fra landbrug og skovbrug, som kan anvendes til energiformål, men på basis af regionale oplysninger skønnes det, at følgende mængder af biomasse produceres og forventes tilgængelige. Som det fremgå af bilag 3, så vurderes det, at den samlede halmproduktion er i størrelsesordenen tons; heraf anvendes knap tons til lokale energiformål og som foder og strøelse. Det betyder, at man kan forvente, at der findes op til tons, som ikke bjerges eller anvendes. Det kan dog ikke udelukkes, at noget af halmen allerede anvendes udenfor kommune, f.eks. sælges til de store kraftværkers halmfyring (Avedøre og halmpillefabrikken i Køge). De tons halm svarer til en energimængde MWh, om anvendt på et kraftvarmeværk vil det give en reduktion af drivhusgasser på tons. På samme måde kan træressourcerne vurderes. Det sker med udgangspunkt i den samlede træhugst i Region Sjælland, og denne hugsts opdeling på gavntræ og de forskellige typer af restprodukter (topender, fraskær og træflis). Det samlede skovareal i Lej-

15 Side 15 re Kommune er Ha. Det vurderes, at den samlede årlige trækhugst i Lejre Kommune svarer til knap m 3. Efter sædvanlige mønster kan man forvente, at ca. 46% anvendes som gavntræ, medens resten kan eller måske allerede anvendes til energiformål. Energimængden fra resttræet vurderes til at være på ca MWh. Den overskydende halm kunne anvendes på et kraftvarmeværk ved etablering af et fjernvarmesystem i én af kommunens større byer. Men meget taler for, at de overskydende mængder snarere bør bruges på varmeproducerende anlæg, fordi mængden er lige i underkanten til etableringen af et rentabelt halmfyret kraftvarmeværk. Det kan i den sammenhæng nævnes, at det halmfyrede kraftvarmeværk i Haslev bruger ca tons og det nyeste anlæg i Maribo-Sakskøbing bruger ca tons. Indsats nr. 4 - el-besparelser El-besparelser hos alle forbrugertyper: Hovedideen er at reducere el-forbruget med 1% årlig, svarende til den besparelse, som forsyningsselskaberne er pålagt. Nedenstående oversigt over el-forbrugets fordeling viser, at indsatsen i første omgang med fordel kunne koncentreres mod tre store forbrugergrupper: husholdningerne, handel & service samt kommunale institutioner. Figur 8. Elforbrugets fordeling på forskellige forbrugergrupper med angivelse af den årlige udledning af drivhusgasser. Fuldt gennemført vil besparelsen medføre en reduktion på tons CO 2 i år En samlet aktivitetsplan bør i det mindste omfatte: Udvikling af energistyringen i kommunens institutioner, beregnet på også at inspirere større private el-forbrugere (små og mellemstore virksomheder) til at gøre det samme. Mange virksomheder har allerede gennemført energistyring og energibesparelsesprojekter. De kunne også kan bruges som forbillede. Kampagner og især rådgivning til borgere, rettet mod indkøbssituationen af elbesparende udstyr, f.eks. i form af klimaguide.

16 Side 16 Formidling af energirådgivning til virksomheder fra forsyningsselskaberne, f.eks. prioriteret efter elforbrug (handel & service, industri og landbrug), bygge/anlæg, Tilskynde til anvendelse af nye innovative metoder til el-besparelser, f.eks. ESCO, interne el-besparelses-kontrakter, o.lign. Det bemærkes, at EU er på vej med et nyt direktiv vedr. energieffektivitet, som skærper besparelseskravene betydeligt, svarende til 3% årlig besparelse, som i givet fald vil medføre en reduktion på tons drivhusgasser ved fuld implementering. Indsats nr. 5 - stabiliseringen af el-systemet med smart grid Mere vind i energisystemet øger risikoen for det, der kaldes for kritisk overløb. Kritisk overløb betyder, at der i en given situation produceres for meget elektricitet, som ikke kan reguleres ved at sænke anden produktion eller at øge f.eks. eksporten af el til Sve-rige. Jo større vindmølllekapacitet, desto større risiko er der for kritisk overløb. El-overløb betyder tabt el-produktion. For at undgå tabet kan man etablere et fleksibelt forbrug, som indrettes sådan, at det forhindrer et kritisk overløb. Det fleksible forbrug kan laves på mange måder. Det kan f.eks. være fleksibelt forbrug på køleskabe, frysere, varmepumper eller el-biler; men det fleksible forbrug kan finde anvendelse i industrivirksomheder med processer, hvor man ikke er afhængig af kontinuert forbrug. Det fleksible forbrug på varmepumper kræver, at det er muligt at akkumulere varme i systemet. Det vil være begrænset for individuelle varmepumper; mulighederne vil være betydeligt større i varmepumpe fællesanlæg og anvendelsen af varmepumperne på fjernvarmesystemer til opgradering af returvandet, hvorved der kan opnås en høj effektivitet i varmepumpesystemet. Smart grid bør i de nærmeste år ikke være et direkte indsatsområde; men som følge af den stærke fokusering på området fra energimyndighederne (Energinet.dk) og fra produktions- og forsyningselskaberne, kan det være en ide at deltage i udviklingsprojekter indenfor området, når muligheder herfor tilbydes. Sammenfattet om indsatsen på elektricitetsområdet Hvis elektricitetsområdet skal bidrage med en proportional reduktion af drivhusgasserne, så skal området som tidligere nævnt reducere drivhusgasser med tons, men der er betydeligt større potentialer, som sammenfattet i figur 9 på næste side. Potentialerne kan sammenfattes med følgende: Vindmøller: Potentialer for reduktion af drivhusgas på basis af Vindmølleskretariatets analyser af placeringsmuligheder er tons, svarende til opstilling af MW vindmøller. Det kræver en stort indsats i vindmølleplan lægning samt udvikling og etablering af projekterne. Skulle kun f.eks. halvdelen af potentialerne blive virkeliggjort frem til 2020, vil det alligevel være tale om et betydeligt potentiale. Biogas: Potentialer for drivhusgasreduktion for de to foreslåede anlæg er tons. Det betyder anvendelse af ca tons gylle samt grøngræs, efterafgrøder og energiafgrøder. Der er mere gylle tilbage, også fra større landbrug som senere kan nyttiggøres - måske i samarbejde med nabokommunerne.

17 Side 17 Figur 9. Reduktion af drivhusgasserne fra elektricitet ved etablering af landmøller, biogasanlæg, energibesparelser og kraftvarme. Mængder i tons. Sammenfatningen fortsat: El-besparelser: De forudsatte potentialer svarer til måltallene for aftale om energibesparelser mellem staten og energileverandørerne, svarende til en reduktion af drivhusgasserne med tons. Går man videre, f.eks. til en besparelser på 3% om rådet, vil besparelsen kunne føre til en drivhusgasreduktion på tons. Kraftvarme på ubenyttede biomassepotentialer: Der er usikkerhed om potentialet, fordi den aktuelle anvendelse af restprodukterne ikke er kendt. På grund af kapacitetskravet til et kraftvarmeværk vil det formodentligt også være bedre at anvende restprodukterne til opvarmning i mindre fjernvarmeanlæg. Men bortset herfra, så er potentialet for drivhusgasreduktionen på tons. De nævnte potentialer overstigt langt de forudsætninger, der blev formuleret i tabel 1, hvorefter elektricitetsområdet kun skulle bidrage med tons. 8. Varme Der er som nævnt i Tabel 1 behov for reduktion af drivhusgasserne i varmeforsyningen med tons, hvis der forudsættes en reduktion af drivhusgasserne på 30%. Det aktuelle varmeforbrug og dens fordeling fremgår af figur 10 på næste side. Det samlede varmebehov er opgjort til MWh. Figur 8 viser fordelingen af varmebehovet på de enkelte varmekilder. Den største varmekilde er fyringsolie, som dækker godt 38% af varmebehovet. Den næststørste varmekilde er naturgas, som står for godt 31% af varmeforsyningen. Fjernvarmen, som kun findes i Hvalsø, svarer til godt 10% af kommunens varmebehov. Elvarmen har en endnu højere andel, idet den anvendes til dækning af godt 13% af opvarmningen. Under andet hører bl.a. varmepumper, som indtil videre dækker 0,7% af varmebehovet.

18 Side 18 Figur 10. Varmeforsyningen i Lejre Kommune, baseret på opgørelse af varmebehovet på basis af BBR-registret. Den aktuelle varmeforsyning giver en udledning af drivhusgasser på tons, og som nævnt og som angivet i Tabel 1 er der behov for en reduktion af udledningerne frem til 2020 på tons. For at opnå disse mål er der behov for en omfattende omstilling af varmeforsyningen, både i kommunens fem byer, i de ca. 30 landsbyer og for de fritliggende huse og ejendomme i kommunen. Det vil generelt være hensigtsmæssigt, at omstillingen kombinerer energibesparelser i slutforbruget med anvendelse af vedvarende energiformer i opvarmningen. Der er tre vigtige hovedområder ved reduktion af drivhusgasser fra opvarmningen, nemlig varmebesparelser, omstilling i opvarmningsformer og skift i energikilder. Der skal især peges på tre indsatsområder, nemlig skift af energikilde i fjernvarmen i Hvalsø, etableringen af fjernvarme i én eller flere af de øvrige 4 byer, samt omstilling til vedvarende energiforsyning i landzonen (landsbyer og fritliggende huse). Indsat nr. 6 - omstilling til vedvarende energi i fjernvarmesystem - Hvalsø Under el-produktionen blev muligheden for omstilling af fjernvarmesystemet i Hvalsø nævnt. Forslaget går på, at naturgassen udskiftes med biogas i Hvalsø Kraftvarmeværk i forbindelse med etableringen af et biogasanlæg, som placeres i landzonen, hvorefter gassen føres til Hvalsø. Biogasanlægget forventes ikke alene at kunne dækket det aktuelle behov, men der vil være mulighed for en yderligere udbygning af fjernvarmesystemet, svarende til en til en overskydende energimængde på GJ. Alene på varmesiden vil erstatningen af naturgas med biogas føre til en reduktion af drivhusgasserne med tons. Hertil kommer den øvrige reduktion af drivhusgasser, især fra fremstillingen af elektricitet, som er nævnt i det tidligere afsnit. Indsats nr. 7 - etablering af fjernvarmeanlæg i kommunes øvrige byer I betragtningen af de allerede indtrådte prisstigninger på olie og naturgas, og ikke mindst i forhold til de prisstigninger, der kan forventes, må det være særdeles relevant

19 Side 19 også at arbejde på omstillingen af energiforsyningen i én eller to af de øvrige byer i kommunen, dvs. Lejre og Kirke Hyllinge, eller i nogle af de øvrige byer såsom Osted, Gevninge, Kirke Såby og Kirke Sonnerup. Tidligere har der været nævnt et forslag om et økologisk biogasanlæg omkring Kirke Hyllinge. En mulighed ville være at anvende biogassen direkte som erstatning for naturgassen i området, men som følge af uafklarede tilskudsforhold for biogassen foreslås det, at der etableres i kraftvarmeværk (biogasmotor) i Kirke Hyllinge med en samtidig etablering af et fjernvarmenet. Anvendelsen af overskudsvarme er økonomisk vigtig for biogasanlægget, men det vil også være vigtig for udviklingen af et sammenhængende energisystem. Tankegangen er følgende: Vi skal have meget mere vind ind i energisystemet. På sigt optil skal 70% af energien komme fra vind (jvf. Klimakommissionen). Der er brug for afbalancering i det lokale energisystem: Med så meget vind, skal vi i energisystemet også have vedvarende energikilder, der hurtig kan sættes ind til afbalancering af vindkraften. Her er biogas vigtig, fordi anlæggene kan starte meget hurtig op og sikre balance i forsyningen - i modsætning til de dampbaserede anlæg. Hvis vi skal have økonomi i biogassen, skal vi bruge overskudsvarmen. Det vil også samlet give en meget bedre energieffektivitet, hvor intet spildt. Som tidligere nævnt vil øko-biogasanlægget kunne bidrage til en drivhusgas reduktion på tons, hvoraf de tons kommer fra varmesiden. Udover forslaget til et øko-biogasanlæg i Kirke Hyllinge kunne det også være en idé frem mod år 2020 at etablere et fjernvarmesystem i én af de andre byer med det formål at erstatte anvendelsen af olie og naturgas. Et sådan fjernvarmesystem kunne baseres på udnyttelse af andre biomassepotentialer, primært halm, og opbygges som et udelukkende varmeproducerende anlæg. Det er et vigtigt udviklingsarbejde for fjernvarmeanlæggene. Det er vigtigt at udvikle metoder og fremgangsmåder, så fjernvarmesystemet kan etableres væsentligt billigere end det er tilfældet i dag. Der er flere udviklingsforsøg i gang, som tyder på, at man kan mere end halvere anlægsudgifterne. Det er en vigtig forudsætning for fjernvarme i parcelhusområder og i fjernvarme i bynære lavenergiområder. Det er ikke mindst vigtig, fordi bebyggelsesformen i Lejre Kommune ikke er udpræget fortættet. Således er 71% boligerne i Lejre Kommune parcelhuse, medens rækkehuse udgør 17% og etageboligerne kun dækker 2% af boligtyperne. Den store vægt af parcelhuse vil under normale omstændigheder føre til større etableringsudgifter. Indsats nr. 8 - omstilling til vedvarende opvarmningsformer i landsbyer og fritliggende huse (omstilling fra naturgas, olie og elopvarmning) Forslaget er her, at der udvælges én eller flere landsbyer, hvor der gennemføres en omstilling til vedvarende energi. Det kan gennemføres ved at kombinere forskellige teknologier, der passer ind i forsøgningsbehovet. Omstillingen kunne eksempelvis baseres på et lille halmvarmeværk, et endnu mindre anlæg i form af nabovarme. Man kunne kombinere forskellige teknologier, f.eks. termiske anlæg, solvarme, kollektiv jordvarme, hvor man beholder de gamle anlæg til de kolde vinterspidser (5-10% af varmen) for på den måde at sikre, at omstillingen ikke bliver for dyrt.

20 Side 20 Teknologivalget må tilpasses de specifikke forhold. Ligesom det kan være vigtigt, at der sammen med omstillingen til vedvarende energikilder arbejdes med at gennemføre de mest rentable energibesparelser. Indsats nr. 9 - energibesparelser i opvarmningen Anvendelsen af vedvarende energi i opvarmning er et vigtigt bidrag til reduktion af drivhusgasserne. Besparelser er imidlertid også et vigtigt tema. Hvis det er muligt kan det være en fordel at ledsage omstillinger til vedvarende energi med en besparelsesindsats, så den kapacitet, der opbygges, passer med behovet på længere sigt. Nedenstående figur 11 viser potentialerne for besparelser. Figur 11. Enhedsforbruget for forskellige opvarmningsformer i Lejre Kommune. Enhedsforbrug som antal kwh forbrugt pr. opvarmet m 2 pr. år. Varmeforbruget spejler byggetidspunktet for de forskellige boliger, idet ældre boligere typisk vil være bygget mindre energirigtigt, og derfor have et større varmeforbrug. Forbruget svinger mellem kwh pr. opvarmet m 2 pr. år. Der er rum for betydelige forbedringer, som kan belyses ved at sammenholde tallene for det gældende byggereglementets energiramme til opvarmning, køling, ventilation og varmt vand i boliger. Energirammen afhænger af boligerens størrelse, men f.eks. for et nybygget hus på 100 m 2 er det maksimalt tilladte energiforbrug 69 kwh pr. m 2 pr. år. Lavenergihuse klasse 1 må kun bruge ca. 50% af energirammen, medens lavenergihuse klasse 2 kun for anvende ca. 25% af energirammen. Fra 2015 forventes energirammen sat ned til 40 kwh pr. m 2 pr. år, her beregnet for en bolig med 100 m 2 opvarmet areal. Så meget kan varmeforbruget i ældre boligere naturligvis ikke reduceres med, men det er ikke urealistisk at antage, at der mindst kan opnås en årlig besparelse på 1% af de boligformer, der opvarmes med olie og naturgas, og som svarer til 69% af de opvarmede kvadratmeter i Lejre Kommune. Det vil give en drivhusgas reduktion på godt tons frem til 2020 for de to nævnte boligtyper. Sammenfattet for potentialerne varmeområdet

21 Side 21 Potentialerne for varmeomådet kan sammenfattes i følgende: Omstilling til biogas, Hvalsø: Ved etableringen af et biogasanlæg kan naturgas sen i Hvalsø Kraftvarmeværk erstattes med biogas. På varmesiden fører det til en reduktion på tons drivhusgasser. Etablering af fjernvarmeanlæg i øvrige byer: Forslaget indebærer etableringen af et øko-biogasanlæg ved Kirke Hyllinge, som efter dimensioneringsforslagene vil føre til en reduktion af drivhusgasser med tons. Hertil kommer forslag om etableringen af ét eller flere fjernvarmeanlæg i de øvrige byer, baseret på andre lokale biomassepotentialer (halm). Der er tale om betragtelige potentialer. Halmreserven vurderes til MWh, som svarer til 65% af energiforbruget til olie og naturgas. Fuld udnyttet - hvilket naturligvis ikke er realistisk - vil det svare til en reduktion af drivhusgasserne fra olie og naturgas med godt tons. Omstilling til vedvarende energi i landsbyer og fritliggende huse: Efter forslaget udvælges der én eller flere landsbyer, hvor der arbejdes med tilpassede og innovative energiløsninger. Reduktionspotentialet afhænger af de specifikke valg. Energibesparelser i opvarmningen: Der skønnes at være store potentialer for gen nemførelse af energibesparelser. Med en årlig besparelser på 1% i de boliger, der opvarmes med olie og naturgas, forventes der en reduktion af drivhusgasser med godt tons. 9. Transporten Efter tabel 1 er der behov for at reducere drivhusgasserne fra transporten med tons, hvis der tages udgangspunkt i en reduktion på 30%. Der er tre vigtige måder at reducere drivhusgasserne på, nemlig: besparelse på kørselsbehovet f.eks. mobility management, skift til mere miljøvenlige transportformer og forbedringen af klimaprofilen for de forskellige transportformer. Bilen er det helt dominerende transportmiddel for indbyggere i Lejre kommune. Drivhusregnskabet i bilag 1 viser, at knap 82% af transportarbejdet udføres af personbiler, og godt 78% af drivhusgasserne kommer fra personbiler. Indsatsområdet bør derfor tage udgangspunkt i personbilerne: Indsats nr fremme af kollektiv transport En mulig indsats kunne bestå i, at man gennem forskellige virkemidler tilskynder til, at en del af biltransporten overflyttes til tog og busser med en ligelig fordeling på de to transportformer. Baseret på det hidtidige udviklingsmønster forventes det, at transport med personbiler vokser med godt 20% fra udgangspunktet i 2008 frem til Udviklingsmønstret kan belyses med nedenstående oversigt over den forventede udvikling i biltransporten; se figur 12 på næste side. Figur 12 viser, at transporten med personbiler forventes at vokse fra 396 mio. personkilometer til 475 mio. i 2020 og 499 mio. i år På denne baggrund kunne man stille sig følgende mål: Figur 12. Forventet udvikling i persontransport med personbiler i Lejre Kommune fra 2008 til Personbiltransport i millioner personkilometer

22 Side 22 Iværksætte initiativer, så den forventede vækst i personbil transporten overflyttes til kollektiv transport. Frem til 2020 forventes væksten at være på 79 mio. personkilometer. Hvis væksten overflyttes til den kollektive transport vil det bidrage til en reduktion af drivhusgasser på tons. Endvidere kunne der arbejdes på, at 1% af personbiltransporten årligt omstilles til kollektiv transport. Omstillingen vil svare til knap 38 mio. personkilometer og give en reduktion på tons. På lidt længere sigt vil der uden tvivl åbne sig en række muligheder for at fremme en mere klimavenlig transport. Der er således forventninger til udviklingen af mere energieffektive biler som følge af den indgåede frivillinge aftale mellem den europæiske bilindustri og EU, hvor mængden af drivhusgasser reduceres til 90 gram CO 2 pr. kørt kilometer mod det nuværende gennemsnit på knap 132 gram CO 2 pr. kilometer. Når denne reduktion slår igennem i hele personbilflåden, vil det bidrage til en reduktion på tons for dagens biltransport. Det må dog understreges, at dette virkemiddel først vil have fuldt effekt, når hele bilparken er udskiftet med de nye biler med reduceret drivgasudledning, og derfor først vil have fuld effekt hen mod år Herudover kan man regne med, at 10% at transportarbejdet for bilernes vedkommende seneste i 2020 vil være baseret på enten bioethanol, biodiesel eller elektricitet i overensstemmelse med lovgivningen på området. Der er forventninger til, at elbiler i løbet af de kommende år vil få en større og større betydning. Der er flere positive sider i denne udvikling, både færre drivhusgasser og øget energieffektivitet. Denne regulering kan betyde en reduktion af drivhusgasser fra transporten på op til tons, og på længere sigt endnu mere efterhånden som elektricitetsproduktionen baseres på vedvarende energi. Omstilling af personbiltransporten til kollektiv transport kan under de nævnte forudsætninger bidrage til en samlet reduktion på tons drivhusgasser. Det er langt fra målsætningen, hvor man dog samtidigt må erkende, at de vigtige initiativer til reduktionen må komme fra andre ud fra, d.v.s. fra bilindustrien og fra brændstofforsyningen.