Kapitel 1 Forord Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4"

Transkript

1

2 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål Klimaplanens overordnede mål: Mål for kommunen som virksomhed: Kommunen som geografisk område:... 5 Kapitel 4 Status Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Generelle overvejelser vedr. virkemidler Varme, elektricitet og transport Landbrug, industri, affald og det åbne land Varmeforsyning Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning El og elforbrug Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Industri, landbrug og øvrigt erhverv Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Transport Eksempler på virkemidler inden for transport Det åbne land og naturligt CO2-optag Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag Affald Eksempler på virkemidler inden for affald

3 Kapitel 1 Forord Klimaforandringer er både en global og en lokal udfordring. Klimaforandringerne ses blandt andet som ekstrem nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer. Årsagen til klimaforandringerne er en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, der blandt andet skal ses i sammenhæng med et øget forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Hvis vi ønsker at modvirke kommende klimaforandringer er det nødvendigt at reducere vores udledning af drivhusgasser. Lejre Kommune ønsker at tage den udfordring alvorligt. Nærværende klimaplan beskriver, hvordan vi i Lejre Kommune vil arbejde målrettet for klimaet. Klimaplanen bidrager til et større overblik over muligheder og potentialer i arbejdet og udgør derfor et godt grundlag for fremadrettet at målrette vores initiativer og indsats på området. Det handler blandt andet om at forbruge mindre energi og omstille vores energiforsyning til i højere grad at være baseret på vedvarende energi. Samtidig vil vi som kommune gerne støtte op om og facilitere lokale private og erhvervsmæssige initiativer. Udover, at vi lokalt tager opgaven på os, kræver udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne også internationalt samarbejde og koordineret handling verden over. EU-landene har indgået en fælles aftale om 20% CO2-reduktion og 20% vedvarende energi i Inden for disse rammer har regioner og kommuner lokalt en væsentlig rolle at spille og en stor opgave at løfte i de kommende år. Lejre Kommune ønsker at støtte aktivt op om denne målsætning. Sammen med de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland indgår Lejre Kommune i en regional klimastrategi. Formålet med den regionale klimastrategi er blandt andet at skabe grundlag for en koordineret indsats i forhold til igangværende klimaforandringer og at omstille energisystemet til en større andel af vedvarende energi. Den regionale klimastrategi omfatter følgende otte handlingsprogrammer: Det regionale energisystem Landbrug Industri og teknologi Transport Byer og bygninger Det åbne land Sundhed og beredskab Kommunen som virksomhed Det er væsentligt at have for øje at den aktuelle udfordring med klimaforandringer ikke nødvendigvis behøver at blive en byrde, men også kan vendes til en unik mulighed for at udvikle vores lokalsamfund i en mere bæredygtig retning. Lejre Kommune vil gerne gå foran, men vi kan ikke gøre det alene. For at nå i mål er det afgørende at anerkende at borgere, organisationer og virksomheder er afgørende medspillere. Klimaplanen skal derfor også ses som en invitation til tæt dialog og samarbejde med alle, der vil tage et medansvar for en bæredygtig udvikling. 3

4 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Lejre Kommune præsenterer her sin klimaplan for årene Formålet med klimaplanen er at skabe en overordnet platform for indsatsen i Lejre Kommune for reduktion af drivhusgasser. Planen omfatter både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Planen indeholder kortlægning og fremskrivning af udledning af drivhusgasser i kommunen og potentialer for at reducere udledning af drivhusgasser samt Lejre Kommunes mål for klimaindsatsen for perioden Der vil i forlængelse af klimaplanen blive udarbejdet en årlig handleplan, der anviser den konkrete indsats nærmere. Lejre Kommune har i forvejen arbejdet med klimaudfordringen på en række områder. Kommunens hidtidige indsats kan sammenfattes i følgende indsatser og aftaler: Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktion af el-forbruget i kommunens bygninger med 1 % årligt i perioden Energimærkning af kommunens ejendomme Plan- og agenda 21-strategi Hjemmeside (Lejre Kommunes klimaside) Klimaplanen sammenfatter og bygger videre på disse initiativer og deres målsætning. - Afgrænsning Grundlæggende rejser klimaændringerne to typer af problemstillinger. Dels tilpasning til klimaændringer og dels forebyggelse af yderligere klimaændringer ved at reducere udledning af drivhusgasser. Tilpasning til klimaændringer drejer sig primært om at sikre sig mod vandstandsstigninger, tørkeperioder, kraftigere nedbør og stærkere storme. Det sker blandt andet i form af naturgenopretning og tilpasning af kloaknettet. Disse indsatser er omfattet af andre kommunale opgaveområder og andre planområder såsom spildevandsplan, vandmiljøplan og naturforvaltningsprogram. Derfor har det også givet mening at holde hhv. klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser adskilt, hvorfor klimatilpasning ikke indgår i Klimaplanen. Der vil imidlertid i planperioden være behov for en kortlægning af behovet for klimatilpasning og indsatsområder i forhold hertil. Dette vil ske i regi af blandt andet kommuneplan, spildevandsplan og vandmiljøplan. Som nævnt i indledningen samarbejder Lejre Kommune med de øvrige kommuner i regionen med udgangspunkt i den regionale klimastrategi. Den regionale klimastrategi indeholder 8 handlingsprogrammer eller indsatsområder - hhv. energisystemet, landbrug, industri, transport, det åbne land, byer og bygninger, sundhed og beredskab og egen virksomhed (kommune). Denne klimaplan omhandler disse områder med enkelte undtagelser, idet sundhed og beredskab ikke er inddraget, idet de omhandler klimatilpasning. - Opfølgning Med en plan der løber fra er det vigtigt, at der løbende bliver fulgt op og gjort status over, hvor langt vi er kommet i forhold til de fastsatte mål, og om de planlagte aktiviteter ser ud til at kunne føre til målet. Herudover vil der sandsynligvis både vise sig begrænsninger og nye muligheder, som det er vigtigt at tage højde for i den videre planlægning. Derfor vil der minimum for mål-årene 2015 og 2020 blive lavet en kortlægning over udledning af drivhusgasser i kommunen samt opfølgning på aktiviteter og indsatsområder. 4

5 Lejre Kommune vil i forlængelse af klimaplanen udarbejde en årlig handleplan, hvor klimaplanen udmøntes mere konkret i projekter. I den sammenhæng er det relevant for Lejre Kommune at inddrage andre aktører, og interessenter på området. Det er vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for at sikre, at klimaplanens mål kan realiseres. Arbejdet med planen vil derfor blive forankret i en nyetableret stilling som klimakoordinator. Klimakoordinatoren vil blandt andet blive ansvarlig for den løbende opfølgning på klimaplanen, kortlægning af udledning af drivhusgasser i kommunen samt aktiviteter på området. Kapitel 3 Målsætninger og mål - Klimaplanens overordnede mål: At skabe en overordnet langsigtet platform for klimaindsatsen i Lejre Kommune. At udstikke aktiviteter og indsatsområder, der reducerer udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune. At sikre at der er en overordnet ramme og målsætning for kommunens aktiviteter på området. - Mål for kommunen som virksomhed: Lejre Kommune vil reducere den udledning af drivhusgasser, der skyldes kommunens eget energiforbrug. Målet er at reducere energiforbruget i Lejre Kommune som virksomhed med mindst 2% pr. år frem til 2020 med udgangspunkt i basisåret For at nå målet er det nødvendigt, at Lejre Kommune prioriterer indsatsen. Lejre Kommune har valgt at sætte midler af i 2011 og 2012 til energibesparende investeringer i kommunens egne bygninger for i alt 20 mio. kr. Som led i målsætningen om at nedbringe udledning af drivhusgasser i kommunens egne bygninger har Lejre Kommune indgået en "Kurveknækkeraftale om reduktion af energiforbruget" med Center for Energibesparelser. Aftalen gælder for kommunens egne ejendomme, bl.a. rådhuse, skoler, institutioner og haller - og målet er at spare 2 % el og varme pr. år i aftalens løbetid, som er 1/ / Herudover vil kommunen arbejde målrettet på at begrænse den øvrige udledning af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, der ikke kan relateres til opvarmning og elforbrug i bygninger. Det drejer sig blandt andet om energi til transport og kommunens indkøb. Kommunens virksomhed vil indgå som indsatsområde i den kommende årlige handleplan. 5

6 - Kommunen som geografisk område: Lejre Kommune vil reducere udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Målet er at udledningen af drivhusgasser reduceres med mindst 30% inden 2020 i kommunen som geografisk område. Målet tager udgangspunkt i basisåret Målet er at andelen af energi, som anvendes i Lejre Kommune skal baseres på mindst 30% vedvarende energi i Figur 3.1: Mål for reduktion af drivhusgas (ton) i mål-årene År Ton drivhusgas Figur 3.2: Mål for udbygning af andel af vedvarende energi i mål-årene År Andel vedvarende energi 16,6% 1 24,4% 30% Udledningen af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, udgør 2,7 % 2 af den samlede udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Størstedelen af udledningen af drivhusgasser sker på områder, hvor Lejre Kommune ikke har direkte indflydelse. Fx i private husholdninger, i industri og i landbruget. Her er kommunen afhængig af at andre også er villige til at bidrage til den overordnede målsætning. Det drejer sig blandt andet om investeringer i varme- og energiforsyning baseret på vedvarende energi, udvidelse af fjernevarmeområdet og i mindre skala nabovarme, klimavenlig individuel transport og skift til vedvarende energi ved individuel opvarmning af boliger udenfor fjernvarmenettet. Lejre Kommune ser det derfor som en væsentlig og relevant opgave at fungere som drivkraft, rådgiver og facilitator for at nå de fastsatte mål i Klimaplanen. Her er vejen frem dialog og samarbejde med virksomheder, borgere, foreninger og institutioner, der ønsker at gennemføre store og mindre projekter. Kommunen vil derfor aktivt støtte op om in- og eksterne initiativer på området. Det sker blandt andet igennem: At rådgive borgere og virksomheder vedr. vedvarende energi og energibesparelser. At kortlægge potentiale for vedvarende energi. Herunder biogas, vindmølle, solvarme og solenergi. At vejlede borgere og virksomheder om energirigtig forbrugeradfærd via hjemmeside og kampagner At styrke tilbud og muligheder lokalt til gavn for klimaet. Klimaudfordringen rækker i sagens natur ud over kommunegrænserne og derfor ser Lejre Kommune også en væsentlig opgave i at være aktiv og opsøgende i samarbejdet med eksterne organisationer mv. herunder samarbejdet med andre kommuner og de regionale initiativer på området. 1 Tal fra Energistyrelsens energistatistik Andel af samlet udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune i

7 Endelig vil Lejre Kommune herudover have blik for mulige synergieffekter i forhold til øvrige kommunale service- og indsatsområder. Eksempelvis i forhold til sundhed, natur og miljø, turisme og erhvervsudvikling. 7

8 Kapitel 4 Status 2008 Som led i arbejdet med klimaplanen er der lavet en kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Lejre Kommune. Kortlægningen er for året 2008, der også fungerer som udgangspunkt for kommunens målsætninger på området. Kommunens samlede udledning af drivhusgasser i 2008 er opgjort til ton. Udledningen er beregnet. De anvendte metoder og kilder er nærmere beskrevet i Klimaplanens baggrundsrapport 3. Af nedenstående figur fremgår den samlede oversigt over udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune for Figur 4.1: Samlet drivhusgasregnskab 2008 for Lejre Kommune. Energiforbrug i MWh / personkm Drivhusgas i ton Varme Samlet varmeforbrug (brutto): Samlet drivhusgas-emission - varme: Elektricitet Samlet el-forbrug Samlet drivhusgas-emission - elektricitet Transport Persontransport Samlet transport angivet i person. km Samlet drivhusgas-emission - transport Særanvendelser Andel i luftfart, fiskeri, skovbrug, skibsfart mv Landbrug Øvrige sektorer Industri - procesenergi, opløsningsmidler mv Affald Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) Samlet udledning af drivhusgasser Kortlægningen kan overordnet inddeles i fem forskellige sektorer. Varme som vedrører opvarmning af bygninger i kommunen. Elektricitet som vedrører elforbrug i husholdninger, industri, landbrug, serviceerhverv mv. Elektricitet til opvarmning af bygninger er inkluderet i sektoren varme. 3 Kan findes på Lejre Kommunes hjemmeside. 8

9 Transport omfatter persontransport og varetransport samt særtransport, der vedrører luftfart, færger, fiskeri mv. Landbrug omfatter fortrinsvis metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også andre elementer af energiforbruget i landbrugsdriften (f.eks. diesel). Industri omfatter procesenergi, udledning i forbindelse med brug af opløsningsmidler mv. Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse, som følge af ændringer i arealanvendelsen i kommunen. Affald omfatter udledning af drivhusgasser som konsekvens af udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Af figur nedenfor fremgår, hvordan udledningen af drivhusgasser fordeler sig på de enkelte sektorer. Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgas i ton på sektorer i Lejre Kommune i Varme Elektricitet Transport Landbrug Naturligt optag og udslip af kulstof Industri Affald 0 9

10 Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler 5.1 Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Lejre kommune som geografisk område har en samlet udledning i 2008 på ton CO2. Fordelt over de 7 hovedsektorer kan fremskrivningen af Lejre Kommunes samlede udledning af drivhusgasser skitseres som vist i tabellen nedenfor. Figur 5.1: Fremskrivning af CO2-udledning fordelt på sektorer såfremt der ikke iværksættes indsats. Sektor Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affald Det åbne land og naturligt CO2-optag/udledning Total Fremskrivning tager generelt udgangspunkt i Energistyrelsens forventninger til sektorerne. For sektorerne industri, landbrug, affald og det åbne land og naturligt CO2-optager antages tallene uændrede i fremskrivningsperioden, idet det vurderes at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra disse sektorer vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. 5.2 Generelle overvejelser vedr. virkemidler Alt efter hvilken sektor man kigger på er der forskellige forhold som man skal være særligt opmærksomme på, når man ønsker at nedbringe udledningen af drivhusgasser. 10

11 5.2.1 Varme, elektricitet og transport Inden for sektorerne varme, elektricitet og transport kan vi grundlæggende arbejde på tre forskellige måder eller kigge på tre forskellige steder i energikæden for at reducere udledningen af drivhusgasser: 1. Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi (energikilde). 2. Vi kan bruge energikilden mere effektivt. Fx ved at oliefyret er mere effektivt, at bilen kører flere kilometer pr. liter (energi teknologi). 3. Vi kan spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater mv. (slut forbrug) Der er altså flere muligheder for at reducere udslippet af drivhusgasser inden for disse sektorer. Derfor er det også væsentligt at have for øje, hvor en indsats vil give mest udbytte. Samtidig vil det også i nogle situationer give mening at arbejde med alle tre indsatsområder. De tre indsatsområder er illustreret nedenfor i figur 5.2. Figur 5.2: Energikæden - tre indsatsområder for reduktion af drivhusgasser Landbrug, industri, affald og det åbne land Lejre Kommune er i høj grad karakteriseret ved at være en landbrugskommune. Der er mange dyrehold og meget landbrugsareal. Derfor træder landbruget også frem som en af de sektorer som udleder flest drivhusgasser i kommunen. Landbruget tegner sig for hele 24,3 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Ligesom landbrug fylder meget i den samlede kortlægning fylder industri omvendt ganske lidt, idet Lejre Kommune er kendetegnet ved at have ganske lidt industri og ved små erhverv. I forhold til landbrug og industri kan det være relevant at understøtte renere teknologi og miljøvenlig drift. Samtidig er det relevant at tænke disse sektorområder ind som mulige leverandører af energi. Et godt eksempel på det har vi i Hvalsø, hvor Hvalsø savværk leverer CO2- neutral varme til det lokale fjernvarmenet. I landbruget er der et betydeligt biogaspotentiale, som kan have stor betydning i den fremtidige energiplanlægning. I Lejre Kommune har vi også en særlig udfordring, idet 1/3 af kommunens areal er fredet og der er mange arealbegrænsninger i forhold til fredninger, landskabelige værdier, beskyttelseslinjer mv. Det kan have betydning for blandt andet omfanget af større anlægsinvesteringer i klimavenlig energi. Eksempelvis i vindenergi. 11

12 Fokus på affaldshåndtering kan i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af udledning af drivhusgasser f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer samt nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder. I det følgende vil hvert enkelt sektorområde blive behandlet i forhold til fremskrivning i perioden samt eksempler på hvordan der fremadrettet kan arbejdes med sektorerne. 5.3 Varmeforsyning I 2008 var der i Lejre Kommune et bruttovarmeforbrug på ca MWh og en udledning af CO2 på godt ton. Forbruget og udledningen fordeler sig på en række forskellige opvarmningsformer, som illustreret i figuren nedenfor. Figur 5.3: Varmeforbrug fordelt opvarmningsformer Opvarmningsform Varmeforbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Fjernvarme Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumper Andet Total Figur 5.4: Forventet udvikling i energiforbrug til opvarmning såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning Varmebesparelser Fremme renovering af boliger og bygninger og gennemførelsen af varmebesparende foranstaltninger Gennemføre besparelser i kommunale bygninger Stille krav til nybyggeri Omstilling i opvarmningsformer Fremme konvertering til fjernvarme i fjernvarmeområde Udvidelse af fjernvarmeområde Glidende og kontrolleret overgang fra et fossilt til et vedvarende brændsel på Hvalsø Kraftvarmeværk Skift i energikilde Konvertering til vedvarende energi udenfor fjernvarmeområder Gå ind i udviklingen af lokalt produceret biogas Omstilling til flere vedvarende energikilder i fjernvarmeforsyning 12

13 5.4 Elektricitet I 2008 var det samlede elforbrug på MWh eksklusiv elforbrug til opvarmning og transport. Elforbrug til varme og transport er behandlet under afsnit om hhv. varme og transport. Elforbruget medfører en udledning af drivhusgas på ton, beregnet på basis af den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i det sjællandske elkraftsystem. Figur 5.5: Elforbruget i 2008 fordelt på sektorer. Sektor Elforbrug (MWh) Udledning (ton CO 2 -eq) Husholdning Landbrug Industri Handel & Service Kommunale Institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Elforbruget er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen i det nationale elforbrug frem mod Fremskrivning af elforbruget fremgår af nedenstående figur. Figur 5.6: Forventet udvikling i elforbrug såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Elbesparelser Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i den kommunale forvaltning Elbesparelser i serviceerhverv Skift i energikilde fra fossile kilder til vedvarende energikilder Mere vedvarende energi i den sjællandske elforsyning Fremme opsætning af vindmøller 5.5 Industri, landbrug og øvrigt erhverv For industrien og landbruget er det vurderet at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra sektorerne vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. Derfor fastfryses udledningen på niveauet i basisåret. For industrisektoren er der kortlagt en samlet udledning i basisåret på ton CO 2. Denne forventes uændret i perioden Udledningen fra landbrugssektoren består fortrinsvis i metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også fra energiforbrug i landbrugsdriften. For landbrugssektoren er der kortlagt en samlet udledning på ton CO 2. Udledning antages uændret i fremskrivningsperioden

14 5.5.1 Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Udvikling af økologiske matrixbrug (samarbejde m. Dansk Landbrugsrådgivning) Energiproducerende landbrug (blandt andet Nabovarme - landbrug koblet til naboejendomme - VEKS) Reducere energiforbrug i bygninger og produktion og fremme anvendelse af energistyring Udvikling af viden om teknologiske muligheder i det lokale erhvervsliv Reducere udledning af methan- og lattergas Krav i kontrakter med leverandører, der arbejder for Lejre Kommune. F.eks. krav til selve produktionen. 5.6 Transport I 2008 rejste Lejre Kommunes borgere ca. 483 millioner transportkilometer. Figur 5.7: fordeling af transportkilometer på transportområder Transportmiddel Transportarbejde (pkm/år) CO2 udledning Knallert+MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Transportområdet er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen. Fremskrivning kan ses i figur nedenfor. Figur 5.8: Fremskrevet CO2-udledning i forbindelse med persontransport såfremt der ikke iværksættes indsats. År Ton CO Med til transportområdet hører også en række særanvendelser. Beregning af særanvendelser er foretaget på baggrund af den samlede udledning på området i Danmark. Figur 5.9: Oversigt over særanvendelser på transportområdet Transportform Danmark Lejre Luftfart Fiskeri Skovbrug Have-/hushold Skibsfart Total For området særanvendelser er beregnet en udledning af drivhusgasser på ton CO2. Ved fremskrivning fastfryses udledning af drivhusgasser i forbindelse med særanvendelser, idet fremskrivning vil være forbundet med en vis usikkerhed. 14

15 5.6.1 Eksempler på virkemidler inden for transport Skift i energikilde Anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer Skift af transportform Parkér og rejs faciliteter øget anvendelse af kollektiv trafik bedre muligheder for færdsel på cykel og til fods Effektivisering af kollektive transportmidler Klimakrav til busdriften Udskiftning til klimarigtige biler i kommunen Effektivisering af de individuelle transportmidler Reducere energiforbrug ved kørsel (dæktryk, energirigtig kørsel) Mere klimarigtige og energieffektive biler 5.7 Det åbne land og naturligt CO2-optag Naturligt optag og udslip af kulstof (CO2) i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen er beregnet top-down ud fra kommunens andel af det samlede landareal. Den samlede udledning i Danmark er på ton CO2 i 2008 og Lejre kommunes andel af dette er på ton CO2. Som for industri og landbrug fastfryses optaget i fremskrivningsperioden Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag 5.8 Affald Naturligt CO2 optag ved skovrejsning og etablering af vådområder Dialog med relevante landmænd om mulighederne for at begynde skovrejsning hurtigst muligt Beplantning af byarealer Betegnelsen affald dækker i denne henseende over udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Der er alene foretaget en top-down allokering af udledningerne fra affaldssektoren, og som for industri og landbrug er denne fastfrosset i fremskrivningsperioden. Den samlede danske udledning af drivhusgasser som følge af udrådningen af organisk materiale i affaldssektoren er på ton CO2. Lejre Kommunes andel beregnet ved simpel forholdstalsfordeling ud fra indbyggertal udgør ton CO Eksempler på virkemidler inden for affald Nedbringe mængde af affald og spildevand Affaldssortering (genbrug af materialer og energiproduktion) 15

16 16

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klima- og energiplan

Klima- og energiplan Klima- og energiplan Oplæg til CO 2 reduktion Introduktion Byrådet vedtog den 30. april 2009 den nuværende Klima- og energiplan for Lolland Kommune. Klima- og energiplanen er ved at blive revideret og

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 Klimaplanen er udarbejdet af Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i samarbejde med Teknisk

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere