Kapitel 1 Forord Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4
|
|
- Emil Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Afgrænsning Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål Klimaplanens overordnede mål: Mål for kommunen som virksomhed: Kommunen som geografisk område:... 5 Kapitel 4 Status Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Generelle overvejelser vedr. virkemidler Varme, elektricitet og transport Landbrug, industri, affald og det åbne land Varmeforsyning Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning El og elforbrug Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Industri, landbrug og øvrigt erhverv Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Transport Eksempler på virkemidler inden for transport Det åbne land og naturligt CO2-optag Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag Affald Eksempler på virkemidler inden for affald
3 Kapitel 1 Forord Klimaforandringer er både en global og en lokal udfordring. Klimaforandringerne ses blandt andet som ekstrem nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer. Årsagen til klimaforandringerne er en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, der blandt andet skal ses i sammenhæng med et øget forbrug af fossile brændsler som olie, kul og naturgas. Hvis vi ønsker at modvirke kommende klimaforandringer er det nødvendigt at reducere vores udledning af drivhusgasser. Lejre Kommune ønsker at tage den udfordring alvorligt. Nærværende klimaplan beskriver, hvordan vi i Lejre Kommune vil arbejde målrettet for klimaet. Klimaplanen bidrager til et større overblik over muligheder og potentialer i arbejdet og udgør derfor et godt grundlag for fremadrettet at målrette vores initiativer og indsats på området. Det handler blandt andet om at forbruge mindre energi og omstille vores energiforsyning til i højere grad at være baseret på vedvarende energi. Samtidig vil vi som kommune gerne støtte op om og facilitere lokale private og erhvervsmæssige initiativer. Udover, at vi lokalt tager opgaven på os, kræver udfordringerne i forbindelse med klimaforandringerne også internationalt samarbejde og koordineret handling verden over. EU-landene har indgået en fælles aftale om 20% CO2-reduktion og 20% vedvarende energi i Inden for disse rammer har regioner og kommuner lokalt en væsentlig rolle at spille og en stor opgave at løfte i de kommende år. Lejre Kommune ønsker at støtte aktivt op om denne målsætning. Sammen med de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland indgår Lejre Kommune i en regional klimastrategi. Formålet med den regionale klimastrategi er blandt andet at skabe grundlag for en koordineret indsats i forhold til igangværende klimaforandringer og at omstille energisystemet til en større andel af vedvarende energi. Den regionale klimastrategi omfatter følgende otte handlingsprogrammer: Det regionale energisystem Landbrug Industri og teknologi Transport Byer og bygninger Det åbne land Sundhed og beredskab Kommunen som virksomhed Det er væsentligt at have for øje at den aktuelle udfordring med klimaforandringer ikke nødvendigvis behøver at blive en byrde, men også kan vendes til en unik mulighed for at udvikle vores lokalsamfund i en mere bæredygtig retning. Lejre Kommune vil gerne gå foran, men vi kan ikke gøre det alene. For at nå i mål er det afgørende at anerkende at borgere, organisationer og virksomheder er afgørende medspillere. Klimaplanen skal derfor også ses som en invitation til tæt dialog og samarbejde med alle, der vil tage et medansvar for en bæredygtig udvikling. 3
4 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold Lejre Kommune præsenterer her sin klimaplan for årene Formålet med klimaplanen er at skabe en overordnet platform for indsatsen i Lejre Kommune for reduktion af drivhusgasser. Planen omfatter både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Planen indeholder kortlægning og fremskrivning af udledning af drivhusgasser i kommunen og potentialer for at reducere udledning af drivhusgasser samt Lejre Kommunes mål for klimaindsatsen for perioden Der vil i forlængelse af klimaplanen blive udarbejdet en årlig handleplan, der anviser den konkrete indsats nærmere. Lejre Kommune har i forvejen arbejdet med klimaudfordringen på en række områder. Kommunens hidtidige indsats kan sammenfattes i følgende indsatser og aftaler: Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om reduktion af el-forbruget i kommunens bygninger med 1 % årligt i perioden Energimærkning af kommunens ejendomme Plan- og agenda 21-strategi Hjemmeside (Lejre Kommunes klimaside) Klimaplanen sammenfatter og bygger videre på disse initiativer og deres målsætning. - Afgrænsning Grundlæggende rejser klimaændringerne to typer af problemstillinger. Dels tilpasning til klimaændringer og dels forebyggelse af yderligere klimaændringer ved at reducere udledning af drivhusgasser. Tilpasning til klimaændringer drejer sig primært om at sikre sig mod vandstandsstigninger, tørkeperioder, kraftigere nedbør og stærkere storme. Det sker blandt andet i form af naturgenopretning og tilpasning af kloaknettet. Disse indsatser er omfattet af andre kommunale opgaveområder og andre planområder såsom spildevandsplan, vandmiljøplan og naturforvaltningsprogram. Derfor har det også givet mening at holde hhv. klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser adskilt, hvorfor klimatilpasning ikke indgår i Klimaplanen. Der vil imidlertid i planperioden være behov for en kortlægning af behovet for klimatilpasning og indsatsområder i forhold hertil. Dette vil ske i regi af blandt andet kommuneplan, spildevandsplan og vandmiljøplan. Som nævnt i indledningen samarbejder Lejre Kommune med de øvrige kommuner i regionen med udgangspunkt i den regionale klimastrategi. Den regionale klimastrategi indeholder 8 handlingsprogrammer eller indsatsområder - hhv. energisystemet, landbrug, industri, transport, det åbne land, byer og bygninger, sundhed og beredskab og egen virksomhed (kommune). Denne klimaplan omhandler disse områder med enkelte undtagelser, idet sundhed og beredskab ikke er inddraget, idet de omhandler klimatilpasning. - Opfølgning Med en plan der løber fra er det vigtigt, at der løbende bliver fulgt op og gjort status over, hvor langt vi er kommet i forhold til de fastsatte mål, og om de planlagte aktiviteter ser ud til at kunne føre til målet. Herudover vil der sandsynligvis både vise sig begrænsninger og nye muligheder, som det er vigtigt at tage højde for i den videre planlægning. Derfor vil der minimum for mål-årene 2015 og 2020 blive lavet en kortlægning over udledning af drivhusgasser i kommunen samt opfølgning på aktiviteter og indsatsområder. 4
5 Lejre Kommune vil i forlængelse af klimaplanen udarbejde en årlig handleplan, hvor klimaplanen udmøntes mere konkret i projekter. I den sammenhæng er det relevant for Lejre Kommune at inddrage andre aktører, og interessenter på området. Det er vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for at sikre, at klimaplanens mål kan realiseres. Arbejdet med planen vil derfor blive forankret i en nyetableret stilling som klimakoordinator. Klimakoordinatoren vil blandt andet blive ansvarlig for den løbende opfølgning på klimaplanen, kortlægning af udledning af drivhusgasser i kommunen samt aktiviteter på området. Kapitel 3 Målsætninger og mål - Klimaplanens overordnede mål: At skabe en overordnet langsigtet platform for klimaindsatsen i Lejre Kommune. At udstikke aktiviteter og indsatsområder, der reducerer udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune. At sikre at der er en overordnet ramme og målsætning for kommunens aktiviteter på området. - Mål for kommunen som virksomhed: Lejre Kommune vil reducere den udledning af drivhusgasser, der skyldes kommunens eget energiforbrug. Målet er at reducere energiforbruget i Lejre Kommune som virksomhed med mindst 2% pr. år frem til 2020 med udgangspunkt i basisåret For at nå målet er det nødvendigt, at Lejre Kommune prioriterer indsatsen. Lejre Kommune har valgt at sætte midler af i 2011 og 2012 til energibesparende investeringer i kommunens egne bygninger for i alt 20 mio. kr. Som led i målsætningen om at nedbringe udledning af drivhusgasser i kommunens egne bygninger har Lejre Kommune indgået en "Kurveknækkeraftale om reduktion af energiforbruget" med Center for Energibesparelser. Aftalen gælder for kommunens egne ejendomme, bl.a. rådhuse, skoler, institutioner og haller - og målet er at spare 2 % el og varme pr. år i aftalens løbetid, som er 1/ / Herudover vil kommunen arbejde målrettet på at begrænse den øvrige udledning af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, der ikke kan relateres til opvarmning og elforbrug i bygninger. Det drejer sig blandt andet om energi til transport og kommunens indkøb. Kommunens virksomhed vil indgå som indsatsområde i den kommende årlige handleplan. 5
6 - Kommunen som geografisk område: Lejre Kommune vil reducere udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Målet er at udledningen af drivhusgasser reduceres med mindst 30% inden 2020 i kommunen som geografisk område. Målet tager udgangspunkt i basisåret Målet er at andelen af energi, som anvendes i Lejre Kommune skal baseres på mindst 30% vedvarende energi i Figur 3.1: Mål for reduktion af drivhusgas (ton) i mål-årene År Ton drivhusgas Figur 3.2: Mål for udbygning af andel af vedvarende energi i mål-årene År Andel vedvarende energi 16,6% 1 24,4% 30% Udledningen af drivhusgasser i kommunen som virksomhed, udgør 2,7 % 2 af den samlede udledning af drivhusgasser i kommunen som geografisk område. Størstedelen af udledningen af drivhusgasser sker på områder, hvor Lejre Kommune ikke har direkte indflydelse. Fx i private husholdninger, i industri og i landbruget. Her er kommunen afhængig af at andre også er villige til at bidrage til den overordnede målsætning. Det drejer sig blandt andet om investeringer i varme- og energiforsyning baseret på vedvarende energi, udvidelse af fjernevarmeområdet og i mindre skala nabovarme, klimavenlig individuel transport og skift til vedvarende energi ved individuel opvarmning af boliger udenfor fjernvarmenettet. Lejre Kommune ser det derfor som en væsentlig og relevant opgave at fungere som drivkraft, rådgiver og facilitator for at nå de fastsatte mål i Klimaplanen. Her er vejen frem dialog og samarbejde med virksomheder, borgere, foreninger og institutioner, der ønsker at gennemføre store og mindre projekter. Kommunen vil derfor aktivt støtte op om in- og eksterne initiativer på området. Det sker blandt andet igennem: At rådgive borgere og virksomheder vedr. vedvarende energi og energibesparelser. At kortlægge potentiale for vedvarende energi. Herunder biogas, vindmølle, solvarme og solenergi. At vejlede borgere og virksomheder om energirigtig forbrugeradfærd via hjemmeside og kampagner At styrke tilbud og muligheder lokalt til gavn for klimaet. Klimaudfordringen rækker i sagens natur ud over kommunegrænserne og derfor ser Lejre Kommune også en væsentlig opgave i at være aktiv og opsøgende i samarbejdet med eksterne organisationer mv. herunder samarbejdet med andre kommuner og de regionale initiativer på området. 1 Tal fra Energistyrelsens energistatistik Andel af samlet udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune i
7 Endelig vil Lejre Kommune herudover have blik for mulige synergieffekter i forhold til øvrige kommunale service- og indsatsområder. Eksempelvis i forhold til sundhed, natur og miljø, turisme og erhvervsudvikling. 7
8 Kapitel 4 Status 2008 Som led i arbejdet med klimaplanen er der lavet en kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Lejre Kommune. Kortlægningen er for året 2008, der også fungerer som udgangspunkt for kommunens målsætninger på området. Kommunens samlede udledning af drivhusgasser i 2008 er opgjort til ton. Udledningen er beregnet. De anvendte metoder og kilder er nærmere beskrevet i Klimaplanens baggrundsrapport 3. Af nedenstående figur fremgår den samlede oversigt over udledning af drivhusgasser i Lejre Kommune for Figur 4.1: Samlet drivhusgasregnskab 2008 for Lejre Kommune. Energiforbrug i MWh / personkm Drivhusgas i ton Varme Samlet varmeforbrug (brutto): Samlet drivhusgas-emission - varme: Elektricitet Samlet el-forbrug Samlet drivhusgas-emission - elektricitet Transport Persontransport Samlet transport angivet i person. km Samlet drivhusgas-emission - transport Særanvendelser Andel i luftfart, fiskeri, skovbrug, skibsfart mv Landbrug Øvrige sektorer Industri - procesenergi, opløsningsmidler mv Affald Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) Samlet udledning af drivhusgasser Kortlægningen kan overordnet inddeles i fem forskellige sektorer. Varme som vedrører opvarmning af bygninger i kommunen. Elektricitet som vedrører elforbrug i husholdninger, industri, landbrug, serviceerhverv mv. Elektricitet til opvarmning af bygninger er inkluderet i sektoren varme. 3 Kan findes på Lejre Kommunes hjemmeside. 8
9 Transport omfatter persontransport og varetransport samt særtransport, der vedrører luftfart, færger, fiskeri mv. Landbrug omfatter fortrinsvis metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også andre elementer af energiforbruget i landbrugsdriften (f.eks. diesel). Industri omfatter procesenergi, udledning i forbindelse med brug af opløsningsmidler mv. Naturligt optag og udslip af kulstof (LULUCF) omfatter optag og udslip af kulstof i arealer og naturlig biomasse, som følge af ændringer i arealanvendelsen i kommunen. Affald omfatter udledning af drivhusgasser som konsekvens af udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Af figur nedenfor fremgår, hvordan udledningen af drivhusgasser fordeler sig på de enkelte sektorer. Figur 4.2: Fordelingen af drivhusgas i ton på sektorer i Lejre Kommune i Varme Elektricitet Transport Landbrug Naturligt optag og udslip af kulstof Industri Affald 0 9
10 Kapitel 5 Fremskrivning og virkemidler 5.1 Overordnet fremskrivning fordelt på sektorer Lejre kommune som geografisk område har en samlet udledning i 2008 på ton CO2. Fordelt over de 7 hovedsektorer kan fremskrivningen af Lejre Kommunes samlede udledning af drivhusgasser skitseres som vist i tabellen nedenfor. Figur 5.1: Fremskrivning af CO2-udledning fordelt på sektorer såfremt der ikke iværksættes indsats. Sektor Elektricitet Varme Transport Industri Landbrug Affald Det åbne land og naturligt CO2-optag/udledning Total Fremskrivning tager generelt udgangspunkt i Energistyrelsens forventninger til sektorerne. For sektorerne industri, landbrug, affald og det åbne land og naturligt CO2-optager antages tallene uændrede i fremskrivningsperioden, idet det vurderes at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra disse sektorer vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. 5.2 Generelle overvejelser vedr. virkemidler Alt efter hvilken sektor man kigger på er der forskellige forhold som man skal være særligt opmærksomme på, når man ønsker at nedbringe udledningen af drivhusgasser. 10
11 5.2.1 Varme, elektricitet og transport Inden for sektorerne varme, elektricitet og transport kan vi grundlæggende arbejde på tre forskellige måder eller kigge på tre forskellige steder i energikæden for at reducere udledningen af drivhusgasser: 1. Vi kan skifte kilde fra fossil energi til vedvarende energi (energikilde). 2. Vi kan bruge energikilden mere effektivt. Fx ved at oliefyret er mere effektivt, at bilen kører flere kilometer pr. liter (energi teknologi). 3. Vi kan spare på energien ved at bruge mindre, køre mindre, men også ved at bruge mere energieffektive apparater mv. (slut forbrug) Der er altså flere muligheder for at reducere udslippet af drivhusgasser inden for disse sektorer. Derfor er det også væsentligt at have for øje, hvor en indsats vil give mest udbytte. Samtidig vil det også i nogle situationer give mening at arbejde med alle tre indsatsområder. De tre indsatsområder er illustreret nedenfor i figur 5.2. Figur 5.2: Energikæden - tre indsatsområder for reduktion af drivhusgasser Landbrug, industri, affald og det åbne land Lejre Kommune er i høj grad karakteriseret ved at være en landbrugskommune. Der er mange dyrehold og meget landbrugsareal. Derfor træder landbruget også frem som en af de sektorer som udleder flest drivhusgasser i kommunen. Landbruget tegner sig for hele 24,3 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Ligesom landbrug fylder meget i den samlede kortlægning fylder industri omvendt ganske lidt, idet Lejre Kommune er kendetegnet ved at have ganske lidt industri og ved små erhverv. I forhold til landbrug og industri kan det være relevant at understøtte renere teknologi og miljøvenlig drift. Samtidig er det relevant at tænke disse sektorområder ind som mulige leverandører af energi. Et godt eksempel på det har vi i Hvalsø, hvor Hvalsø savværk leverer CO2- neutral varme til det lokale fjernvarmenet. I landbruget er der et betydeligt biogaspotentiale, som kan have stor betydning i den fremtidige energiplanlægning. I Lejre Kommune har vi også en særlig udfordring, idet 1/3 af kommunens areal er fredet og der er mange arealbegrænsninger i forhold til fredninger, landskabelige værdier, beskyttelseslinjer mv. Det kan have betydning for blandt andet omfanget af større anlægsinvesteringer i klimavenlig energi. Eksempelvis i vindenergi. 11
12 Fokus på affaldshåndtering kan i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af udledning af drivhusgasser f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer samt nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder. I det følgende vil hvert enkelt sektorområde blive behandlet i forhold til fremskrivning i perioden samt eksempler på hvordan der fremadrettet kan arbejdes med sektorerne. 5.3 Varmeforsyning I 2008 var der i Lejre Kommune et bruttovarmeforbrug på ca MWh og en udledning af CO2 på godt ton. Forbruget og udledningen fordeler sig på en række forskellige opvarmningsformer, som illustreret i figuren nedenfor. Figur 5.3: Varmeforbrug fordelt opvarmningsformer Opvarmningsform Varmeforbrug (MWh) CO 2 udledning (ton) Fjernvarme Centralvarme (naturgas) Centralvarme (oliefyr) Centralvarme (fast brændsel) Elvarme Varmepumper Andet Total Figur 5.4: Forventet udvikling i energiforbrug til opvarmning såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for varmeforsyning Varmebesparelser Fremme renovering af boliger og bygninger og gennemførelsen af varmebesparende foranstaltninger Gennemføre besparelser i kommunale bygninger Stille krav til nybyggeri Omstilling i opvarmningsformer Fremme konvertering til fjernvarme i fjernvarmeområde Udvidelse af fjernvarmeområde Glidende og kontrolleret overgang fra et fossilt til et vedvarende brændsel på Hvalsø Kraftvarmeværk Skift i energikilde Konvertering til vedvarende energi udenfor fjernvarmeområder Gå ind i udviklingen af lokalt produceret biogas Omstilling til flere vedvarende energikilder i fjernvarmeforsyning 12
13 5.4 Elektricitet I 2008 var det samlede elforbrug på MWh eksklusiv elforbrug til opvarmning og transport. Elforbrug til varme og transport er behandlet under afsnit om hhv. varme og transport. Elforbruget medfører en udledning af drivhusgas på ton, beregnet på basis af den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i det sjællandske elkraftsystem. Figur 5.5: Elforbruget i 2008 fordelt på sektorer. Sektor Elforbrug (MWh) Udledning (ton CO 2 -eq) Husholdning Landbrug Industri Handel & Service Kommunale Institutioner Øvrige offentlige institutioner Total Elforbruget er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen i det nationale elforbrug frem mod Fremskrivning af elforbruget fremgår af nedenstående figur. Figur 5.6: Forventet udvikling i elforbrug såfremt der ikke iværksættes indsats. År MWh Eksempler på virkemidler inden for el og elforbrug Elbesparelser Elbesparelser i husholdninger Elbesparelser i den kommunale forvaltning Elbesparelser i serviceerhverv Skift i energikilde fra fossile kilder til vedvarende energikilder Mere vedvarende energi i den sjællandske elforsyning Fremme opsætning af vindmøller 5.5 Industri, landbrug og øvrigt erhverv For industrien og landbruget er det vurderet at en fremskrivning af ændringer i udledningen fra sektorerne vil være forbundet med større usikkerhed end at antage en uændret udledning. Derfor fastfryses udledningen på niveauet i basisåret. For industrisektoren er der kortlagt en samlet udledning i basisåret på ton CO 2. Denne forventes uændret i perioden Udledningen fra landbrugssektoren består fortrinsvis i metan- og lattergasudslip fra dyrehold og arealanvendelse, men også fra energiforbrug i landbrugsdriften. For landbrugssektoren er der kortlagt en samlet udledning på ton CO 2. Udledning antages uændret i fremskrivningsperioden
14 5.5.1 Eksempler på virkemidler inden for industri, landbrug og øvrigt erhverv Udvikling af økologiske matrixbrug (samarbejde m. Dansk Landbrugsrådgivning) Energiproducerende landbrug (blandt andet Nabovarme - landbrug koblet til naboejendomme - VEKS) Reducere energiforbrug i bygninger og produktion og fremme anvendelse af energistyring Udvikling af viden om teknologiske muligheder i det lokale erhvervsliv Reducere udledning af methan- og lattergas Krav i kontrakter med leverandører, der arbejder for Lejre Kommune. F.eks. krav til selve produktionen. 5.6 Transport I 2008 rejste Lejre Kommunes borgere ca. 483 millioner transportkilometer. Figur 5.7: fordeling af transportkilometer på transportområder Transportmiddel Transportarbejde (pkm/år) CO2 udledning Knallert+MC Personbil Varebil Lastbil Bus Tog Total Transportområdet er fremskrevet ud fra Energistyrelsens forventninger til udviklingen. Fremskrivning kan ses i figur nedenfor. Figur 5.8: Fremskrevet CO2-udledning i forbindelse med persontransport såfremt der ikke iværksættes indsats. År Ton CO Med til transportområdet hører også en række særanvendelser. Beregning af særanvendelser er foretaget på baggrund af den samlede udledning på området i Danmark. Figur 5.9: Oversigt over særanvendelser på transportområdet Transportform Danmark Lejre Luftfart Fiskeri Skovbrug Have-/hushold Skibsfart Total For området særanvendelser er beregnet en udledning af drivhusgasser på ton CO2. Ved fremskrivning fastfryses udledning af drivhusgasser i forbindelse med særanvendelser, idet fremskrivning vil være forbundet med en vis usikkerhed. 14
15 5.6.1 Eksempler på virkemidler inden for transport Skift i energikilde Anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer Skift af transportform Parkér og rejs faciliteter øget anvendelse af kollektiv trafik bedre muligheder for færdsel på cykel og til fods Effektivisering af kollektive transportmidler Klimakrav til busdriften Udskiftning til klimarigtige biler i kommunen Effektivisering af de individuelle transportmidler Reducere energiforbrug ved kørsel (dæktryk, energirigtig kørsel) Mere klimarigtige og energieffektive biler 5.7 Det åbne land og naturligt CO2-optag Naturligt optag og udslip af kulstof (CO2) i arealer og naturlig biomasse som følge af ændringer i arealanvendelsen er beregnet top-down ud fra kommunens andel af det samlede landareal. Den samlede udledning i Danmark er på ton CO2 i 2008 og Lejre kommunes andel af dette er på ton CO2. Som for industri og landbrug fastfryses optaget i fremskrivningsperioden Eksempler på virkemidler inden for det åbne land og naturligt CO2-optag 5.8 Affald Naturligt CO2 optag ved skovrejsning og etablering af vådområder Dialog med relevante landmænd om mulighederne for at begynde skovrejsning hurtigst muligt Beplantning af byarealer Betegnelsen affald dækker i denne henseende over udrådning af organisk materiale i affaldsdeponi og spildevand. Der er alene foretaget en top-down allokering af udledningerne fra affaldssektoren, og som for industri og landbrug er denne fastfrosset i fremskrivningsperioden. Den samlede danske udledning af drivhusgasser som følge af udrådningen af organisk materiale i affaldssektoren er på ton CO2. Lejre Kommunes andel beregnet ved simpel forholdstalsfordeling ud fra indbyggertal udgør ton CO Eksempler på virkemidler inden for affald Nedbringe mængde af affald og spildevand Affaldssortering (genbrug af materialer og energiproduktion) 15
16 16
Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs merePlan for klimaforbedring
Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereTeknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKlimaplan for Solrød Kommune 2010-2025
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 Klimaplanen er udarbejdet af Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i samarbejde med Teknisk
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKlima- og energiplan
Klima- og energiplan Oplæg til CO 2 reduktion Introduktion Byrådet vedtog den 30. april 2009 den nuværende Klima- og energiplan for Lolland Kommune. Klima- og energiplanen er ved at blive revideret og
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område
KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereKLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato oktober 2009 KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASUDSLIPPET, 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULBORGSUND KOMMUNE KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET,
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mere