Socialpædagogisk indsats for borgere med demens og udfordrende adfærd. Kjeld Høgsbro DKDK Årskursus September 2017
|
|
- Caspar Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialpædagogisk indsats for borgere med demens og udfordrende adfærd Kjeld Høgsbro DKDK Årskursus September 2017
2 Beboerne
3 Hjernen i neuro-sociologisk perspektiv Det interessante er de funktioner der gør mennesket socialt: Evnen til at tilegne sig og være I overensstemmelse med sociale normer for Adfærd. Samtale. Interaktion. Evnen til at tilegne sig og være i overensstemmelse med forståelsen af: Den sociale situation Den fysiske virkelighed Relationer og identiteter
4 Hjernen i neuro-sociologisk perspektiv Kulturelle Præmisser
5 Frontallapskader, kompensation og rehabilitering Hjernen indeholder en matrix, som formes af kulturen og tillader en kulturelt accepteret fortolkning af sociale situationer, samtidig med at den udvikles af interaktionen mellem menneske og omgivelser. Denne matrix er svækket af hjerneskaden, atypisk for mennesker med udviklingsforstyrrelser og belastet når den påvirkes af skizofreni, angstlidelser og svære depressioner. Svækkelsen kompenseres ved de professionelles opretholdelse af hverdagens symbolske orden. Opretholdelsen af hverdagens struktur må således forstås som en nødvendig omend utilstrækkelig kompensation. Overdrives opretholdelsen af strukturen, kan den virke begrænsende for en mulig interaktion, og derved hæmmes udviklingen af en sådan matrix, som er fundamentet for en rehabiliterende indsats eller, om man vil, en habiliterende tilpasning til de nye betingelser for hverdagens organisering.
6 Demensbegrebet et paraplybegreb Progredierende: Alzheimer, Picks, Vaskulær, Jacob-Kreutsfelt, Huntingtons Chorea. I visse tilfælde knyttet til: Schlerose, Parkinson, Depression. Resultat af: Alkoholmisbrug, opløsningsmidler. Fejldiagnostiseret i forbindelse med: Schizofreni (positive/negative), traumatiske hjerneskader.
7 Kognitive problemstillinger 1. Når kortet ikke stemmer overens med terrænet. 1. Tidens og rummets struktur. 2. Det mentale kort og den faktiske situation 3. Reaktionen ift kortet bliver uforståelig ud fra et kendskab til situationen 4. Erindringens dybe huller 1. Hullerne skifter plads 2. Følelserne skifter mellem sorg, glæde, vrede, angst. 3. Kontekstens betydning 2. Bibeholdelse af kropssproglig forståelse. 3. Bibeholdelse af følelser og stemninger. 4. Bibeholdelse af musiske, visuelle og lugtrelaterede erindringer. 5. Bibeholdelse af sociale forventninger. Stress, utryghed, angst, vrede, skyldfølelse, ensomhed/forladthed, nostalgi.
8 Den professionelle kompetence indenfor socialpsykiatrien De professionelle skal kunne gennemskue forskelle i situationsforståelse og være i stand til at handle adækvat i forhold til beboerens egen situationsforståelse, give svar der er i overensstemmelse med begivenheder i et fiktivt univers, og i deres kropssprog kunne afværge mulighederne for paranoide fortolkninger. De skal kunne gøre sig forudsigelige set ud fra et andet univers en anden forståelse af virkeligheden. Det er disse evner til at læse signalerne og handle ud fra andres opfattelse af virkeligheden som er en kompetence som læres gennem praksis.
9 De to grundlæggende forudsætninger 1. Evnen til at afkode beboernes udtryk 2. Evnen til at afbalancere omsorgsforpligtelsen 1. Tid rum. 2. Nærhed fysisk kontakt. 3. Initiativ empati. Brugerens perspektiv det professionelle perspektiv leg med perspektiver metakommunikation humor.
10 Kompenserende indsats 1. Holde samtalen gående 2. Fastholde hverdagens struktur i tid og rum 3. Regulere bevægelsesmønstre i rummet 4. Understøtte genkendelighed 5. Lappe på hverdagens symbolske orden (kæresten s. 77) 6. Metakommunikation kommunikationens spilleregler 7. At knytte an til det der er stærkest repræsenteret i hukommelsen (naturoplevelse, historie, musik)
11 Skærmning 1. Overfor at beboeren gør andre fortræd 2. Overfor at andre beboere gør beboeren fortræd 3. Overfor ydre stimuli 4. Overfor erindringer der giver stress 5. Overfor valgmuligheder Motivation, selvbestemmelse, skærmning de vanskelige valg
12
13
14
15
16 Spørgsmål: Hvor enig er du i følgende udsagn, når du alene tænker på beboerne i den afdeling du er tilknyttet? ( af N=81) Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Totalt Beboerne knytter ikke sociale bånd Beboerne er meget belastede af daglige sociale krav Beboerne er gode til at afkode andre mennesker Beboerne har meget kort hukommelse Beboerne er gode til at tage hensyn til Hinanden Beboerne tænker kun på sig selv Beboerne kan kun håndtere én ting ad gangen Beboerne har svært ved at forholde sig til hinanden Beboerne knytter sig til det enkelte medlem af personalet Beboerne fornemmer hurtigt, hvis jeg har en dårlig dag Beboerne sætter pris på kropslig kontakt Det er meget svært at fortolke beboernes reaktioner Beboerne har potentiale for at udvikle sig
17 Behovet for struktur og skærmning 11. Hvor enig er du i de følgende udsagn? ( af N=81) Sæt et kryds i hver linje. Det er vigtigt at der sker det samme hver dag. Det er vigtigt at hver dag indeholder noget nyt. Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig I alt Det er vigtigt at hver dag indeholder en udfordring for beboerne Det er vigtigt at beboerne afskærmes fra forstyrrende indtryk. Beboerne mangler helt generelt udfordringer i hverdagen
18 Mulige samspil mellem pædagogiske principper, beboernes reaktioner, konflikter og psykisk belastning hos personalet Beboerne udfordrer strukturen A. Konflikter Udfordrende adfærd Belastning af personalet D. Påvirkning af beboerne E. B. Psykiske belastninger Beboerne oplever kravene til struktur som et fængsel Overholdelse af kravene til struktur belaster den enkelte medarbejder C. Pædagogiske principper, struktur, fysiske forhold mv. Personalet strammer kravene til struktur
19 Medarbejderne
20 Spørgsmål: Har du indenfor de seneste fire uger været udsat for følgende reaktioner fra beboernes side? ( af N=81) Flere gange om dagen Nogle gange om ugen Nogle gange om måneden Sjældnere Slet ikke I alt Spark Slag Nap/krads Skub Spyttet på Bid Revet i hår Revet i tøj Blevet fastholdt Kastet med ting Nikket en skalle Kvælertag Seksuelle berøringer Fysiske trusler Verbale trusler Devaluerende udtalelser Verbal sexchikane Selvskadende adfærd Overtrædelse af regler Fysisk skade på møbler mv Tilsvining af vægge og gulve Overgreb på andre beboere Uhensigtsmæssige ritualer
21 Faglig bæredygtighed 9. Hvordan har du det i øjeblikket generelt, og i forhold til dit arbejde og beboerne? ( af N=81) Næsten altid Ofte Somme tider Sjældent eller næsten aldrig Hvor tit føler du dig følelses-mæssigt udmattet? Hvor tit tænker du: Nu kan jeg ikke klare mere? Føler du dig udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejdet? Adrig I alt Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag er slut? Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden? Føler du, at det er belastende at arbejde med beboerne? Føler du, at det er frustrerende at arbejde med beboerne? Er du somme tider i tvivl om, hvor længe du magter at blive ved med at arbejde med beboerne? Spekulerer du over problemerne på arbejdet i din fritid? Hvor tit tænker du at det var rigtigt godt at du fik dette arbejde? Hvor ofte synes du, at dit arbejde er fagligt tilfredsstillende?
22 Følelsesmæssige reaktioner på udfordrende adfærd 4. Kan du genkende nogle af følgende umiddelbare følelser hos dig selv i forbindelse med sådanne reaktioner fra beboernes side? ( af N=81) Næsten altid Ofte Somme tider Sjældnere Aldrig eller næsten aldrig Ængstelse/utryghed Vrede vendt mod beboeren Magtesløshed Frustration Ærgrelse Opgivenhed Føler mig krænket I alt Føler mig fagligt udfordret
23 Belastning forskydning af opmærksomhed I: Er I enige om tilgangen til hende? Hvordan I skal hjælpe hende bedst? 1: Ja, stort set. Det er vi. Også fordi, hvis hun slår os og hun rammer, hvis ikke vi gør de ting som kan få hende til at lade være med at slå, eller lade være med at ramme i det mindste, må jeg så hellere sige, stå ved siden af hende og vente lidt eller stå rigtig tæt på hende eller holde hende i hånden, mens man giver hende lidt at spise og alle de ting der, så påfører vi også hende det, at hun slår og at vi bliver gale. Det har hun ikke fortjent, når vi godt ved, hvordan vi skal forholde os, så hun ikke rammer. Så der er ikke nogen, der kan bebrejdes noget, og det tænker jeg meget på. Ikke så meget fordi jeg ikke kan tåle de par dask, men jeg vil ikke udsætte hende for at hun skal betragtes som en voldelig person, for det synes jeg ikke hun har fortjent. Hun kan jo ikke gøre for det. Ovenstående udtalelse kan virke selvopofrende og det er under alle omstændigheder et udtryk for en stor rummelighed, men der er også tale om en professionel forskydning af opmærksomheden fra en opmærksomhed på den umiddelbare adfærd til en opmærksomhed på den livsverden der ligger til grund for adfærden. Nysgerrigheden kommer dermed til at erstatte frygten.
24 Ledelsen
25 Ledelse, styring og selvstyring 1. Kommunikation, kultur og procedurer er de tre elementer i udviklingen og fastholdelsen af indsatsen. 2. Ortodoksi og heterodoksi 3. Dissidenternes betydning i organisationen 4. At vende magtesløshed, frustration og opgivenhed til faglig udfordring 5. Udvikle og udnytte de personlige, faglige kompetencer hos den enkelte 6. Fagsupervision og sagssupervision
26 Generelle ledelsesmæssige problematikker 1. Man skal opnå en passende balance mellem direkte, situationsafhængig, kommunikationsbaseret styring og faste situationsuafhængige procedurer. 1. Situationsuafhængige procedurer er f.eks. knyttet til evidensbaserede metoder, teoretiske generaliseringer eller generaliserede lokale erfaringer. 2. Situationsafhængig kommunikationsbaseret styring er knyttet til det faglige skøn i forbindelse med konkrete begivenheder. 2. Man skal opnå en kommunikativ struktur omkring ledelsen som sikrer en kommunikation mellem top og bund i organisationen, som optimerer beslutningsgrundlaget hvad angår viden og information om de konkrete forhold i praksis. 3. Man skal opnå en passende balance mellem ortodoksi og heterodoksi indenfor organisationen, hvor stabilitet og kontinuitet fastholdes af ortodoksien samtidig med at forandring og innovation understøttes af heterodoksien. 4. Man skal opnå en passende balance mellem monofagligt specialiserede tilgange og et fælles vidensgrundlag, der muliggør fleksibilitet i opgavevaretagelsen og muliggør en fælles forståelse af problemerne. 5. Når der er tale om diskursive tomrum må der etableres rum for eksperimenterende praksis.
27
Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereKonflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.
Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering
Læs mereSkemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.
September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereMøllehusets Omsorgsplan
Møllehusets Omsorgsplan 2011 Udarbejdet af Forstander.: Nina Overgaard Nielsen Arbejdsmiljørepræsentant.: Jane Torp Omsorgsplan i forbindelse med voldsepisoder. Formål med voldspolitik. Vold på arbejdspladsen
Læs mereDen daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede
Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Den daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede Konferencen Social- og Specialpædagogik I
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereAPV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.
APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12
Læs mereRefleksionsspørgsmål
Refleksion Refleksionsspørgsmålene sætter fokus på, hvad I ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, hvordan I forholder jer til emnet, hvordan I taler om det, og hvad I gør ved det. Nogle arbejdspladser
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mereResultater: Institut for Økonomi og Ledelse
Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereBostedet Vangeleddet
Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi
Læs merePårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d
Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereUdkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning
Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereOpmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Læs mereDiagnose: Fronto temporal demens
Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereArbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup
Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst den 19. januar 2018 Disposition 1 Fokus og
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereLæreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp
Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler
Læs mereMedarbejdertrivselsmåling 2014
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereNyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik
Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs merePædagogisk udredning
Pædagogisk udredning Borger Cpr.nr. Kontaktpædagog Leder Startdato Slutdato Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse. Her noteres
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereHistorie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?
Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere
13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015
1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du
Læs mereResultater: Institut for Fysik
Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen
Læs mereSpørgerammen for TU19
Her finder I den fælles spørgeramme, som består af 11 temaer med i alt 24 spørgsmål. Med mindre andet fremgår er svarkategorierne: 7 (i meget høj grad) - 1 (slet ikke), samt kategorien (ved ikke). Trivsel
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereAlternativ til vold.
Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereFremtidens socialpsykiatriske bo-tilbud i Guldborgsund Kommune.
Fremtidens socialpsykiatriske bo-tilbud i Guldborgsund Kommune. Definitioner: Socialpsykiatri = Alt det der sker, når borgeren er udskrevet og skal have en hverdag til at hænge sammen, det omfatter bl.a.
Læs mereOdder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:
Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereVejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune
Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere
FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere FOA har i perioden 13.-20. december 2011 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereDu kan efterfølgende på siden efter spørgsmålene lave en profil over hvor mange + svar du har indsamlet på hvert enkelt område.
6 sider med 10 spørgsmål Supplement til udviklingsalder eller screening af personer, der har funktionsniveau over 6 år Hvor er der ressourcer, der kan trækkes på?? Lav altid en udviklingsprofil, inden
Læs mereSvarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016
Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereArbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune
BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes
Læs mereEFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning
Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereTrin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereAPV-undersøgelse til en lille arbejdsplads
APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for
Læs mere