Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst

Transkript

1 Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 31. august 2017 i forlængelse af tilsynsbesøget den 5. september På besøget hos Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV talte vi med sektionsleder Peter Stephensen Lübeck, institutleder Martin Heide Jørgensen, institutleder Marianne Rostgaard, AC-TAP Maia Ingvardson og lektor Lazaros Nalpantidis. I har nu haft mulighed for at komme med jeres bemærkninger til sagens oplysninger. Hvis I har sendt bemærkninger til os, er de indgået i vores vurdering af sagen, og de fremgår af afsnittet nedenfor om sagens oplysninger. Tilsynscenter Øst Postboks København C Tlf Fax at@at.dk CVR-nr oktober 2017 Sagsnummer: /41 Sagsansvarlig: Charlotte Frantz Hansen CVR-nr P-nr I høringssvaret har virksomheden indsendt oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet skal hertil bemærke, at det alene er oplysninger, der er relevant for Arbejdstilsynets vurdering af forholdene om stor arbejdsmængde og tidspres, der er medtaget i afgørelsen. Vi har på baggrund af de samlede oplysninger truffet følgende afgørelse: Påbud Virksomheden påbydes at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres på Institut for Materialer og Produktion ikke forringer ansattes sikkerhed og sundhed. Virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres blandt det videnskabelige personale (VIP) i forbindelse med arbejdet på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg universitet i København ikke forringer ansattes sikkerhed og sundhed på kort eller lang sigt. I skal efterkomme påbuddet senest den 15. april I skal senest den 22. april 2018 give os besked om, hvordan I har efterkommet påbuddet. I kan enten bruge formularen på vores selvbetjeningsløsning OnlineAt, eller I kan udfylde blanketten nedenfor og sende den til os. I skal orientere alle arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, der er berørt af 1

2 påbuddet. Begrundelse for påbuddet Begrundelsen for påbuddet tager udgangspunkt i en vurdering af, om langvarig stor arbejdsmængde og tidspres er til stede i arbejdet, og hvordan virksomheden har forsøgt at forebygge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer ved stor arbejdsmængde og tidspres. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg universitet i København ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er risiko for, at langvarig stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe ansattes sikkerhed eller sundhed og dermed have indvirkning på ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved stor arbejdsmængde og tidspres ikke er forebygget tilstrækkeligt. Det bygger vi på følgende: Undervisning og administration fortrænger forskning og skrivning. Ofte udføres forskningsdelen efter, at 37 timer er leveret til undervisning og administration Ansatte oplyser, at "Arbejdsmængden er høj, for høj. "Der oplyses om, at nogle ansatte har en arbejdstid op til timer. Ansatte oplyser, at de inddrager aftener og weekender til arbejde. Ansatte oplyser, at deres arbejdsintensitet er høj og det er svært at finde tid til forskning, som kræver fordybelse. Arbejdstilsynet vurderer imidlertid, at virksomhedens foranstaltninger til forebyggelse ikke i tilstrækkelig grad forebygger den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko på Institut for Materialer og Produktion, idet ansatte igennem en længere periode har været tvunget til at arbejde i et kontinuerligt højt tempo og i mange timer om ugen. ansatte igennem denne periode ikke har kunnet reducere arbejdsmængden og tidspresset ved at arbejde mindre eller sætte tempoet ned, fordi dette o ville medføre at frister for at søge forskningsmidler og administrative frister vil blive overskredet. o lavere kvalitet i forskning og undervisning. Ansatte har haft manglende hjælp og støtte til administrative opgaver og support. Arbejdstilsynets anerkender at der er iværksæt forebyggende initiativer blandt andet arbejde med forskningsgrupper, MUS og nyansættelser, som det fremgår jf. handleplanen. Arbejdstilsynet har i vurderingen medtaget det oplyste om de tiltag instituttet har igangsat for at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres blandt det videnskabelige personale (VIP) i forbindelse med arbejdet på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg universitet i København ikke forringer ansattes sikkerhed og sundhed på kort eller lang sigt. Da flere af tiltagene imidlertid endnu ikke er fuldt implementeret på instituttet, og andre initiativer evalueres ultimo 2017 eller 2018, som det fremgår af instituttets handlingsplan, er det på nuværende tidspunkt ikke 2

3 muligt for Arbejdstilsynet at vurdere effekten af de iværksatte initiativer. Dermed vurderer Arbejdstilsynet, at der fortsat er risiko for en sundhedsmæssig belastning. Arbejdstilsynet vurderer således, at der ville forekomme alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser i forhold til såvel undervisnings- som forskningsopgaver, hvis de ansatte ikke fortsat arbejdede under stor arbejdsmængde og tidspres - herunder arbejdede mange timer ud over normal arbejdstid. Arbejdstilsynet vurderer derfor samlet, at arbejdet på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg universitet i København udsætter ansatte for en sikkerhedsog sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjerte-kar-sygdomme. Sagens oplysninger Virksomheden Aalborg universitet i København. Afdelingen Institut for Materialer og Produktion har i alt 29 videnskabelige personaler (VIP) og nærværende påbud rettes mod dem. For læsevenlighedens skyld skal det nævnes at ansatte og VIP bruges synonymt gennem hele påbuddet om denne gruppe. I CRECEA's redegørelse deltog ni ansatte fra instituttet i fokusgruppeinterviews og tre ansatte i individuelle interviews. Om Institut for Materialer og Produktions undervisningspligter og -tilrettelæggelse i forårssemesteret 2017 oplyses det at "I sammenhæng med drøftelse af arbejdstilrettelæggelse for VIP refereres af og til en generel fordelingsnøgle mellem forskningstid, undervisningstid og administrationstid gældende for hele AAU, ofte betegnet " ". Der findes ikke en sådan fast fordelingsnøgle. Nedenstående beskriver undervisningstilrettelæggelsen de otte institutter og er medtaget i tillæg til de supplerende oplysninger (bilag 1 i dette dokument) for at informere om de faktiske undervisningspligter og undervisningstilrettelæggelse i de otte institutter med VIP i A.C. Meyers Vænge 15. Informationerne er leveret af de respektive institutledere og gengives efter aftale med disse". Hertil tilføjes det at specifikt fra instituttet at fra 1. januar 2017 M-Tech og CIP, og fra 1. april 2017 fusion med FYSIK. Hvert institut havde egne tilgange til fordeling af arbejdsopgaver, hvor den i høj grad var medarbejder drevet i de to små institutter (CIP og FYSIK) og mere styret ovenfra i M-Tech. I det nye institut, Materialer og Produktion, er en ny fælles model for fordeling af arbejdsopgaver ved at være på plads. Her fordeles opgaverne med undervisning, forpligtelser på projekter, mm som udgangspunkt af medarbejderne i fællesskab i instituttets 12 forskningsgrupper (herunder 3 i København) som beskrevet i instituttets handlingsplan for det psykiske arbejdsmiljø. Det giver mulighed for individuelle hensyn som fx sikre mere sammenhængende tid til forskning og bedre trivsel, og større indflydelse på og forståelse for instituttets arbejdsopgaver. Instituttet sikrer gennem fordeling af ressourcer, at alle forskningsgrupper har kapacitet til rådighed til fri forskning og udfærdigelse af projektansøgninger. Analyser af arbejdsopgaverne for 2017 viser, at der i gennemsnit er 38% (39% i København) af tiden (37 timer/uge i gennemsnit) tilbage efter rekvireret undervisning og frikøb på projekter. Den nye model for fordeling af arbejdsopgaver kan derfor gennemføres og vil gælde hele instituttet fra

4 Grundlag for påbuddet Denne afgørelse er truffet på baggrund af oplysninger i virksomhedens tilbagemelding på Arbejdstilsynets påbud om, at undersøge om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen - herunder om der forekommer stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav, som forringer de ansattes sikkerhed og sundhed. Virksomheden fremsendte deres tilbagemelding den 20. april 2017 med en redegørelse udarbejdet af CRECEA, hvorefter Arbejdstilsynet bad virksomheden om at fremsende supplerende oplysninger. Virksomheden fremsendte den 7. juli 2017 en udvidet redegørelse med supplerende oplysninger udarbejdet af CRECEA. Følgende skriftlige bilag til redegørelsen er blevet fremsendt og er indgået i sagen: Resultater fra AAU s trivsels barometer på Campus København op gjort den 7. februar Opgørelse over undervisningsnormer på de otte institutter med VIP i A.C. Meyers Vænge 15. AAU-handlingsplan efter AT-påbuddet vedr. VIP i A.C. Meyers Vænge 15. Forekomst af stor arbejdsmængde og tidspres Det fremgår af redegørelsen, at: "CRECEA's indtryk er, at oplevelser af stor arbejdsbelastning relateret til ugentlige arbejdstimer, ikke alene er udslagsgivende for belastningsreaktioner, men at oplevelser af belastning optræder i forbindelse med, at tid til forskning opleves som stærkt begrænset, indtjeningsmål er udfordrende og kan for nogle føre til en bekymring for om deres CV er stærkt nok til at søge stillinger på universiteter i udlandet. Instituttets ca. 25 procent udenlandske forskere er desuden yderligere udfordret af at lære at navigere på det danske arbejdsmarked. Ledelsen oplyser, at problemstillingerne anerkendes, og der bliver arbejdet aktivt med det jf.punkterne 1, 2, 4, 7, 8 & 9 i instituttets egen handlingsplan. Arbejdsintensiteten er ikke ubetydelig og der er ingen tvivl om, at den før sammenlægningen af de to afdelinger og før der kom lokal ledelse i København, var endnu højere. Men samtlige udtalte i interviewene, at arbejdsintensiteten ikke er den eneste kilde til oplevelser af pres. Derimod fortælles om, at konstante krav/forventninger til, at kunne ændre på planlagte opgaver, omstille sig til at svare på spørgsmål fra studerende og kolleger er et mindst lige så stort om ikke større pres. Dette er også CRECEA's indtryk. Problemstillingen anerkendes, og der bliver arbejdet aktivt med det jf. punkterne 14 og 15 i instituttets egen handlingsplan. I forbindelse med at der nu er lokal ledelse i København fortælles om øget transparens i organisation og beslutninger, hvilket vurderes at aflaste oplevelsen af, at der er langt til Aalborg og at de ansatte tidligere ikke oplevede at møde forståelse og indsigt i personlige arbejdsbelastninger". 4

5 Ledelsen oplyse, at det for det nye institut er et fokusområde at etablere velfungerende forskningsgrupper. De består af 5-15 forskere, som samarbejder, planlægger i fællesskab og støtter hinanden i håndtering af opgaverne, hvilket giver den enkelte både indflydelse men også hjælp til håndtering af perioder med stor arbejdsbelastning. Jf. punkterne 9 og 10 i instituttets egen handlingsplan. "Nedenstående er centrale udsagn fra samtlige gennemførte fokusgruppeinterviews, hvori der deltog ansatte fra Institut for Mekanik og Produktion". Følgende beskrives om arbejdsmængde og tidspres: Arbejdsmængden er høj, for høj. Let en arbejdsuge på over 50 timer. I work from 8.00 to sometimes later than that. Sometimes this workload also during weekend and holidays. Jeg arbejder over 60 timer om ugen. Der er alt for meget at lave. Regarding education: Requirements are unclear. No introduction/information. Research: again Unclear,but in that case I set them based on my ambitions. (Very high regarding to research/budget independence). Work load is ok. Meget store krav og meget stor arbejdsmængde. Delvist skabt af interesse - eksterne bevillinger. Delvist skabt af organisationsopgaver. Ok. Prioriterer efter deadlines. Undervisning/studerende. Kan i vid udstrækning selv tilpasse arbejdsmængden. Prioriterer med hårdhændet fokus på det eksterne: Styrelserne og EU." Om omfanget af arbejde ud over almindelig arbejdstid på instituttet oplyses følgende i redegørelsen der er kun oplysninger fra den del af de ansatte, der har deltaget i interviews og som samtidig har ført timeregistrering. Tallene omfatter andelen heraf, som har arbejdet ud over almindelig arbejdstid: Timer pr. uge timer timer timer timer 55 timer Antal personer "Ugentlig arbejdstid svinger mellem 37 til 45 timer. Det fortælles, at arbejdspresset opleves, at være blevet reduceret efter at der er kommet lokal ledelse i København. Fx er det en hjælp, at tid til forskning og undervisning er blevet specificeret, så man ved, hvor meget tid man kan anvende inden for rammen. Desuden fortælles om, at inddragelse af aftener og weekends ofte forekommer". Generelt for samtlige institutter fremgår det af redegørelsen, at: "Undervisning og administration fortrænger forskning og skrivning. Ofte udføres forskningsdelen efter, at 37 timer er leveret til undervisning og administration". "De yngre ansatte har langt mindre muligheder for at styre prioriteringer i arbejdet end de erfarne". Ledelsen oplyser, at der i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø fokus på, at velfungerende grupper også bidrager til, at yngre forskere vil kunne læne sig op ad de mere erfarne og søge sparring. Desuden er karrierevejledning også et 5

6 fokusområde, som fremgår af handlingsplanerne. Jf. punkterne 1, 9, 10, 11, 12, 13 og 16 i instituttets egen handlingsplan. Om intensivt arbejde fremgår det af redegørelsen, at det er en generel udfordring blandt alle institutterne at "friholde tid til fordybelse - for de fleste bliver de hele tiden afbrudt - og turnover tiden tilbage til fordybelsen er frustrerende". Om intensivt arbejde på Institut for Materialer og Produktion svar ansatte på spørgsmålet, der "lød som følger: Hvordan prioriterer du dine arbejdsopgaver? Hvordan regulerer du arbejdsmængde og oplevelse af tidspres i dagligdagen? Der fortælles om, at anvendelse af kalenderen er et uvurderligt værktøj i forhold til, at kunne administrere og håndtere store opgaver et par måneder frem i tiden". Virksomhedens forebyggelse Om forebyggelsen generelt for samtlige institutter fremgår det af redegørelsen, at: "En del af disse udfordringer er nu forbedret. Flere institutter har valgt at ombygge fra storrumskontorer til mindre enheder og der er søgt at sætte loft på antallet af studerende og at etablere lokal ledelse, som nogle af de vigtigste forbedringsområder". Ledelsen oplyser, at institut for Materialer og Produktion har ikke haft nogle af disse storrumskontorer. Instituttet investerer i 2017 ca kr. i forbedrede fysiske rammer, som medarbejderne efterspørger. Disse ombygninger vil være færdige i januar Ny øverste ledelse på Universitetet har øget fokus på arbejdsmiljøet, således har den samlede ledelse været indkaldt til møde i København om dette undersøgelsespåbud med et klart rektorsignal om, at problemer i arbejdsmiljøet skal findes og løses og at det er et fælles anliggende for alle ledere i organisationen. Alt i alt viser forbedringstiltag og enkelte institutters fokuserede indsats, at det kan lade sig gøre at minimere belastningen ved at være ansat på et universitet. Også selvom alle ansatte og ledere er enige om, at kerneopgaven forskning og undervisning kræver mange timers fordybelse og at det er denne fordybelse, som både motiverer og belaster. I dette "interesse arbejde", som strækker sig ud over almindelig arbejdstid, findes også engagementet i at søge om projekter, som efterfølgende bliver til en forpligtigelse og et ansvar med en stor arbejdsmængde, når flere projekter pludselig opnår bevilling samtidigt. Hvordan disse arbejdsvilkår kan blive en ledelsesopgave ved at prioritere og understøtte den enkeltes ansattes tidsplanlægning diskuteres nu bredt i universitetets ledelse". Aalborg universitet har besluttet at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø gennem 11 indsatsområder, der blev vedtaget ved et fælles møde for Aalborg Universitets to hovedudvalg den 24. april I det medsendte bilag med AAUhandlingsplan fremgår der følgende om forløbet: "Det psykiske arbejdsmiljø på AAU skal forbedres. De udvalgte indsatsområder og handlingsplaner skal sikre, at det psykiske arbejdsmiljø for både VIP og TAP på hele AAU udvikler sig i en gunstig retning, således at de problemområder, CRECEA's redegørelse påpeger, reduceres så hurtigt som muligt og på længere sigt elimineres gennem forebyggende indsatser". 6

7 De 11 indsatsområder og tilhørende handlingsplaner er besluttet på baggrund af arbejdsmiljørådgiveren CRECEA's redegørelse efter Arbejdstilsynets påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for VIP i A.C. Meyers Vænge 15 og på baggrund af styregruppens og Arbejdsmiljøsektionens erfaringer med det psykiske arbejdsmiljø på AAU". Ledelsen oplyser at efter hovedarbejdsmiljøudvalgets og hovedsamarbejdsudvalgets fælles møde d. 24. april 2017 besluttede rektor, at alle 19 institutter på Aalborg Universitet skulle udarbejde institutspecifikke handlingsplaner for det psykiske arbejdsmiljø, og i dette arbejde tage udgangspunkt i CRECEA's redegørelse inkl. supplerende oplysninger (af 7. juli 2017) og relatere de institutspecifikke handlingsplaner til den generelle handlingsplan for psykisk arbejdsmiljø på hele AAU. Institut for Materialer og Produktion udarbejdede handlingsplaner for det psykiske arbejdsmiljø i løbet af forsommeren 2017 og er i fortsat arbejde med disse I CRECEA's redegørelse fremgår det, at der blandt der generelt for de ansatte på institutterne er en oplevelse af manglende support fra systemer og organiseringen om arbejdet, hvilket beskrives som følger: "Der er langt til Nordjylland, når der er brug for administrativ-, projekt- og økonomisupport". Ledelsen oplyser, Jf. punkt 25 i instituttets egen handlingsplan, at det er et fokusområde for den nye institutledelse, idet sekretariatet sikrer tilstedeværelse i Campus København med relevante. "De administrative systemer er ikke optimale, fx Moodle og rejseafregning og manglende koordinering af undervisningstimer og tidspunkter". "Kontakten til support i Nordjylland er ikke optimal". Ledelsen oplyser, at Aalborg Universitet er i gang med at udarbejde en digitaliseringsstrategi, hvor det overordnede sigte med digitaliseringsstrategien i relation til arbejdsmiljøkonteksten er at gøre arbejdet mere sømløst og dermed mindre belastende via en oplevelse af færre systemer. De ansatte på Institut for Materialer og Produktion oplyser, at der har været "for lidt ledelse til at få skabt undervisningsplanlægning - for få timer til koordinering, for lidt struktur og mangelfulde systemer". Ledelsen oplyser, at den nye institutledelse i gang med at skabe ordnede forhold omkring undervisningsplanlægningen. Desuden jf. punkterne 2, 4, 5, 9, 10, 17 og 18 i instituttets egen handlingsplan. Det fremgår endvidere, at "Aalborg Universitet abonnerer på en landsdækkende psykologtjeneste med et tilbud til alle ansatte om anonym henvendelse og op til fem samtaler med en psykolog. Der opfordres desuden til en afsluttende samtale, hvor den nærmeste leder informeres om forebyggende tiltag på arbejdspladsen". Arbejdsmæssige- og personlige konsekvenser 7

8 I Arbejdstilsynets undersøgelsespåbud oplyste de ansatte at, såfremt de ansatte nedsatte arbejdstiden til de forventede 37 timer ville kvaliteten i forskning og undervisning falde, der ville ikke være tid til at søge forskning midler, og administrative frister ville blive overskredet. I CRECEA's redegørelse oplyses, der om arbejdsmæssige konsekvenser på institut for Materialer og Produktion: "De studerende er desuden en kontant og konstant reminder om, at undervisning og vejledning er nødsaget til at prioriteres højt og det sker ikke sjældent på bekostning af afsat tid til forskning, udvikling af projekter og indretning af laboratorier samt opbygge et netværk af virksomheder. Den daglige, hårde prioritering opleves som en kontinuerlig og vedvarende belastning". Ledelsen oplyser, at da Arbejdstilsynet var på besøg i september 2016 var der lige startet to adjunkter i det daværende M-tech (institut for Mekanik og Produktion). De var på det tidspunkt ikke fuldt integreret i løsning af arbejdsopgaverne. Der er siden ansat nogle yngre forskere på projekter i forskningsgrupper fra tidligere M- tech. Kapaciteten er således vokset. Herudover er der er igangsat ansættelse af yderligere personale: 2 genbesatte stillinger og 2 nye stillinger besættes ultimo 2017 jf. handlingsplan pkt Der vil i instituttet frem over være mere fokus på grupperne frem for individet mht. arbejdstilrettelæggelse og -præstation, og dermed vil belastningerne kunne spredes ud, så den enkelte ikke oplever at stå alene med disse opgaver. Desuden er der også fokus på at gøre op med kulturen, hvor man skal være tilgængelig 24-7 samt unødvendig kommunikation, som blot forstyrrer. Jf. punkterne 1, 2, 9, 10, 11, 12 og 24 i instituttets egen handlingsplan. "De arbejdsrelaterede sygemeldinger grundet stress har vi mødt direkte hos tre ansatte på henholdsvis Institut for Materialer og Produktion, Institut for Planlægning og Institut for Kultur og Globale Studier". Anvendte regler 38 og 77, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 4 og 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse med senere ændringer. Vejledning til at efterkomme påbuddet Arbejdstilsynet kan vejlede generelt om metoder til at forebygge langvarig stor arbejdsmængde og tidspres. Områder, som kan være centrale med henblik på varige løsninger, er nævnt nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at I selv finder frem til konkrete og specifikke løsninger til at forebygge langvarig stor arbejdsmængde og tidspres, og at I inddrager ansatte i dette arbejde. For at forebygge problemerne med langvarig stor arbejdsmængde og tidspres kan I fx være en god idé at udbrede gode løsninger og initiativer til andre og lignende dele af virksomheden. I kan læse mere om at forebygge langvarig stor arbejdsmængde og tidspres i Arbejdstilsynets publikation om arbejdsbetinget stress på adressen 8

9 I kan også hente information om stor arbejdsmængde og tidspres på og I kan læse mere om, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag" på adressen I kan klage over påbuddet I kan klage over påbuddet til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvis I ønsker at klage, skal I sende klagen til Arbejdstilsynet. Vi skal modtage klagen inden fire uger efter, at I har modtaget påbuddet. Klage har opsættende virkning. Det betyder, at I ikke behøver at rette jer efter påbuddet, mens klagen bliver behandlet. Hvis vi fastholder påbuddet, sender vi klagen videre til Arbejdsmiljøklagenævnet, som behandler jeres klage. Følg jeres sag digitalt Få overblik over denne sag og eventuelle andre sager med Arbejdstilsynet på OnlineAt. Her kan I bl.a. se kommende frister, og om Arbejdstilsynet vurderer, at I har efterkommet påbuddet. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet på , hvis I har spørgsmål til påbuddet. Venlig hilsen Charlotte Frantz Hansen Tilsynsførende 9

10 .. Tilbagemelding om efterkommelse af påbud Sendes til: Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Postboks 1228, 0900 København C at@at.dk Tilbagemelding om efterkommelse af påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres på Institut for Materialer og Produktion ikke forringer ansattes sikkerhed og sundhed. Afgivet til: Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 5, 9220 Aalborg Øst Afdeling: Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV P-nr I skal efterkomme påbuddet senest den 15. april I skal give Arbejdstilsynet besked om, hvordan dette er sket senest den 22. april Blanketten skal underskrives af virksomheden og arbejdsmiljørepræsentanten. 1. Beskriv, hvad I har gjort for at løse problemet. 2. Beskriv, hvilken virkning jeres løsning har haft på problemet. Arbejdstilsynet skal på baggrund af jeres beskrivelser kunne vurdere, om I har efterkommet påbuddet. (Vedlæg eventuelt bilag.) Undertegnede bekræfter at være blevet gjort bekendt med ovenstående Dato Underskrift ledelse Dato Underskrift arbejdsmiljørepræsentant Til Arbejdstilsynets interne brug: Vores sag: /41 Arbejdsmiljøproblem nr Vores ref.: Charlotte Frantz Hansen T 10