FORSLAG TIL AFFALDSPLAN

Transkript

1 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Temadel (Del 2) Esbjerg Kommune

2 Organisk affald... 3 Organisk affald fra husholdninger... 4 Organisk affald fra detailhandlen... 6 Organisk affald fra erhverv... 8 Elektronisk og elektrisk affald Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald Implementering af PCB handlingsplan Information om PCB PCB affald på genbrugspladserne Affaldsproducenter med potentiale De indre bykerner Vejledning til mindre virksomheder Affald fra kommunale institutioner/erhverv Småt brændbart på genbrugspladserne Fremme af nedgravede løsninger til affald Affald fra landbruget Digital information til kunderne Fremtidens genbrugspladser Klinisk risikoaffald fra landbruget Plastfolier fra landbruget

3 Organisk affald

4 Organisk affald fra husholdninger I Miljøstyrelsens kommende visioner for den nationale ressourcestrategi lægges der op til, at den organiske del af husholdningsaffaldet skal frasorteres og materialenyttiggøres for eksempel ved bioforgasning. Ressourcestrategien lægger umiddelbart op til, at 60 % af det organiske affald i husholdningsaffaldet skal materialenyttiggøres. Esbjerg Kommune vil have øget fokus på den organiske del af husholdningsaffaldet i den kommende planperiode, fordi det indeholder værdifulde ressourcer. Den organiske del af husholdningsaffaldet er en CO2 neutral energikilde og kan recirkuleres i kredsløbet, hvor det kan være en værdifuld ressource som næringsstoffer i landbruget, specielt fosfor, der er en knap ressource, eller som jordforbedringsmiddel. Hvis den organiske del af husholdningsaffaldet udsorteres ved kilden, er der langt bedre muligheder for at foretage en maskinel sortering af de genbrugsegnede dele af husholdningsaffaldet som for eksempel plast, metal og papir. Det skal i den kommende planperiode undersøges, hvilke mængder af organisk affald fra husholdninger, der findes i Esbjerg Kommune. Det skal i samme periode undersøges, hvilke metoder, der kan anvendes til udsortering af husholdningsaffaldet i Esbjerg Kommune. Organisk dagrenovation udgør en ressource, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang udnyttes ved kompostering eller bioforgasning. Bioforgasning er den højest prioriterede behandlingsform for organisk dagrenovation, idet både affaldets energiindhold og dets gødningsindhold udnyttes. Kompostering, herunder hjemmekompostering, er fortsat en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Ved organisk dagrenovation forstås vegetabilsk og animalsk madspild, og andet let nedbrydeligt organisk materiale. Der skal endvidere undersøges, hvor det organiske husholdningsaffald kan afleveres til materialenyttiggørelse, samt om der er kapacitet, og om der er bestemmelser / krav i biproduktforordningen (animalske biprodukter), som skal overholdes, hvis materialenyttiggørelsen skal ske ved bioforgasning.

5 Esbjerg Kommune vil etablere et grundlag for politisk drøftelse og stillingtagen til indsamling og genanvendelse af den organiske del af affaldet fra husholdninger. Esbjerg Kommune vil implementere en indsamlingsordning for den organiske del af affaldet fra husholdninger, hvis grundlaget viser, at Esbjerg Kommune skal videreudvikle affaldssystemet. Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune følger udviklingen på området gennem konferencer og virksomhedsbesøg. Der er ikke foretaget forsøgsordninger eller andre undersøgelser på nuværende tidspunkt i Esbjerg Kommune. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at bioforgasse organiske affald i stedet for at forbrænde det, vil der udover vedvarende energi også være mulighed for, at næringsstofferne i affaldet kan genanvendes og recirkuleres. Når det er kortlagt hvilke mængder af organisk affald, der frembringes i Esbjerg Kommune, kan det vurderes, hvorledes dette skal genanvendes eller bortskaffes. Esbjerg Kommune skal undersøge muligheder og barrierer for indsamling af den organiske del af husholdningsaffaldet samt de økonomiske konsekvenser ved etablering og drift af en indsamlingsordning. Esbjerg Kommune vil gennemføre en livscyklusanalyse for indsamling og genanvendelse af den organiske del af husholdningsaffaldet. 5

6 Organisk affald fra detailhandlen I Miljøstyrelsens visioner for den nationale ressourcestrategi lægges på nuværende tidspunkt op til, at 60 % af det organiske husholdningsaffald skal frasorteres og materialenyttiggøres for eksempel ved bioforgasning. Det vurderes, at der er væsentlige mængder af organisk affald i detailhandlen og Esbjerg Kommune vil derfor gerne undersøge muligheden for, at denne affaldsfraktion sendes til materialenyttiggørelse i stedet for forbrænding. Det skal i planperioden undersøges Hvilke mængder af organisk affald der produceres i detailhandlen i Esbjerg Kommune. Hvilke metoder der skal anvendes til udsortering af det organiske affald fra detailhandlen. Hvor det organiske affald fra detailhandlen kan afleveres til materialenyttiggørelse. Det skal også undersøges om der er behandlingskapacitet. Hvor er vi i dag? Der er ikke foretaget undersøgelser, der omfatter organisk affald fra detailhandlen i Esbjerg Kommune Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at bioforgasse organiske affald i stedet for at forbrænde det, vil der udover vedvarende energi også være mulighed, at næringsstofferne i affaldet kan genanvendes eller recirkuleres. Når det er kortlagt, hvilke mængder af organisk affald, der frembringes i Esbjerg Kommune, kan det vurderes, hvorledes dette skal genanvendes / bortskaffes. Ressourcerne i det organiske affald Affald indeholder både energi- og materialeressourcer Det organiske affald indeholder både kulstof og vigtige næringsstoffer som f.eks. fosfor Fosfor er et vigtigt næringsstof for fødevareproduktionen, men også en knap ressource, der ikke kan erstattes Kulstoffet kan anvendes til jordforbedringsmiddel I dag i Esbjerg afbrændes det organiske affald fra husholdningerne og størstedelen af det organiske affald fra erhverv Ved affaldsforbrænding mister ressourcerne deres kvalitet som materialeressourcer Næringsstofferne bliver utilgængelige og kulstoffet går tabt

7 Det skal undersøges om der er bestemmelser / krav i biproduktforordningen (animalske biprodukter), som skal overholdes, hvis materialenyttiggørelsen skal ske ved bioforgasning. 7

8 Organisk affald fra erhverv I Miljøstyrelsens visioner for den nationale ressourcestrategi lægges der på nuværende tidspunkt op til, at 60 % af det organiske husholdningsaffald skal frasorteres og materialenyttiggøres for eksempel ved bioforgasning. Esbjerg Kommune har gennem længere tid haft udfordringer med afsætning af fedt fra fedtudskillere, slam fra flotationsanlæg og fritureolie. Det skal i planperioden undersøges, hvilke mængder af organisk affald der stammer fra fedtudskillere, flotationsanlæg og fritureolie i Esbjerg Kommune. Det skal planperioden undersøges, hvor det organiske affald fra fedtudskillere, flotationsanlæg og fritureolie kan afleveres til materialenyttiggørelse. Det skal også undersøges om, der er behandlingskapacitet. Fedt fra fedtudskillere: Fedt fra fedtudskillere ved køkkener, slagterier og lignende. Friturefedt/olie: Stege- og friturefedt fra grillbarer, cafeterier, kantiner, restauranter og andre køkkener. Hvor er vi i dag? Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser, der omfatter organisk affald fra erhverv i Esbjerg Kommune. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at bioforgasse organisk affald i stedet for at forbrænde det, vil der udover vedvarende energi også være mulighed for, at næringsstofferne i affaldet kan genanvendes eller recirkuleres. Når det er kortlagt hvilke mængder af organisk affald, der frembringes i Esbjerg Kommune, kan der vurderes hvorledes dette skal genanvendes / bortskaffes. Det skal undersøges, om der er bestemmelser / krav i biproduktforordningen (animalske biprodukter), som skal overholdes, hvis materialenyttiggørelsen skal ske ved bioforgasning.

9 Elektronisk og elektrisk affald

10 Elektronisk og elektrisk affald Ved elektronikaffald forstås elektriske og elektroniske produkter (EE-affald) jf. 3 i Elskrotbekendtgørelsen, kasseret elektrisk og elektronisk udstyr eller dele heraf, som enten er forsynet med ledning eller drives af batterier. Esbjerg Kommune er opmærksom på, at en del af de brugte batterier, sparepærer, og andet elektronikaffald, som er brugt fortsat ender i dagrenovationen. Produkterne kan forurene jord og luft, og umuliggøre genanvendelse af forbrændingsslagge. Samtidig stiller nye EU regler skrappere krav om indsamling af EEaffald, og senest i 2019 skal 65 % af de markedsførte mængder indsamles. En anden gevinst ved øget udsortering og indsamling af EE-affald er, at de sjældne metaller, som findes i elektroniske produkter, vil kunne indgå i kredsløbet som ressource i stedet for at ende som affald. EE-affald har siden 2006 været omfattet af producentansvar, hvilket betyder, at det ikke længere er Kommunen, men derimod producenterne, der har ansvaret for bortskaffelsen af affaldet. El-skrot er elektriske eller elektroniske produkter, som ikke fungerer mere. Ved et elektrisk produkt forstås et apparat eller en maskine, der fungerer ved tilslutning af en strømkilde; intern (for eksempel et batteri) eller ekstern (for eksempel en stikkontakt). Ved et elektronisk produkt forstås et elektrisk apparat, som indeholder aktive og passive komponenter og som har til opgave at frembringe elektriske signaler. Målet er at udvikle på de eksisterende ordninger for at opnå en større mængde småt elektronik, batterier og sparepærer fra husstande og kommunale virksomheder til genanvendelse. Hvor er vi i dag? Alle husstande i kommunen har pligt til at frasortere EE-affald. Private husstande kan aflevere EE-affald på Esbjerg Kommunes genbrugspladser og til genbrugsindsamlingen. Endvidere kan private husstande aflevere EE-affald til forhandlere, der markedsfører sådan udstyr og tilbyder at modtage affaldet.

11 Virksomheder kan ikke længere aflevere elektronisk og elektrisk affald på genbrugspladserne, som hører under WEEE ordningen, medmindre virksomhederne er tilmeldt ordningen Erhverv på genbrugspladserne. Esbjerg Kommune henviser virksomhederne til elretur for anvisning af godkendte modtageanlæg. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Forkert sorteret EE-affald udgør et miljøproblem, som Esbjerg Kommune gerne vil løse gennem udvikling af den eksisterende indsamling af disse emner. Esbjerg Kommune arbejder derfor på at indføre en problemkasse til at aflevere farligt affald og småt elektronik. Farligt affald afleveres i dag til Esbjerg Kommune via den gule pose, som tages med ved indsamling af genanvendelige materiale (fortovsindsamling). Indførelse af problemkasse vurderes at gøre indsamlingen af for eksempel kasserede mobiltelefoner, elektronisk legetøj m.m. mere effektiv. 11

12 Bygge- og anlægsaffald

13 Bygge- og anlægsaffald Materialer, der kan genanvendes, skal genanvendes Dette indebærer, at der bør ske en udsortering af genanvendelige materialer uanset, at det ikke nødvendigvis er den billigste løsning. Det er derfor ikke tilladt at sammenblande affald til genanvendelse med affald til materialenyttiggørelse, forbrænding og deponering. Der er ofte god økonomi i udsortering af affald. Bygge- og anlægsaffald til materialenyttiggørelse skal kildesorteres i følgende fraktioner, natursten, f.eks. granit og flint, uglaseret tegl (mur- og tagsten), beton, jord, stenuld, gips, asfalt, blandinger af beton og asfalt og blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton. En udfordring med det nedknuste bygge- og anlægsaffald, som genanvendes er, at materialerne kan indeholde farlige stoffer. En anden udfordring er, at det med de gældende regler er vanskeligt for kommunen at identificere bygge-, nedrivnings- og renoveringsprojekter på forhånd. Målet er, at erhverv har fokus på at sikre rent byggeaffald til genanvendelse. Det er hensigten, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommunen og erhverv. Esbjerg Kommune vil være med til at påvirke virksomhederne til at udsortere mere genanvendeligt affald. Der skabes øget fokus på området ved udlevering af information til brugerne af genbrugspladserne samt til ansøgere af bygge- eller nedrivningsprojekter. Uforurenede og kildesorterede materialer kan genanvendes som alternativ til naturlige grusog stenmaterialer. Det er dog ikke tilladt at anvende nedknust byggeaffald som erstatning for jord i forbindelse med terrænregulering og opfyld af huller. Veje, pladser med mere skal opbygges efter samme principper, som ved anvendelse af naturlige materialer. Indbygning af materialer ud over den nødvendige mængde er ikke genanvendelse. Det er endvidere tilladt at genbruge byggematerialer til samme eller beslægtede formål, som materialerne har været brugt til hidtil. For eksempel genbrug af mursten, tagsten, bygningstømmer, døre og vinduer.

14 Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune har på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet noget materiale. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at lave informationsmateriale og vejledning, som kan udbrede viden om sortering og håndtering af bygge- og anlægsaffald, forventes en reduktion af fejlsorterede læs der går til deponi, og hermed også øget genanvendelse. Der skal udarbejdes flere former for informationsmateriale, der henvender sig til de forskellige aktører, som blandt andet er: Private borgere Bygherrer Entreprenører Der kan udarbejdes kampagner, hvor der sættes fokus på en enkelt fraktion indenfor bygge- og anlægsaffald, for at øge viden om den enkelte fraktion. 14

15 Implementering af PCB handlingsplan I den kommende nationale PCB handlingsplan fremgår af en række initiativer, at der er flere indsatsområder. Nationalt fastsættes: en grænseværdi for PCB i bygge- og anlægsaffald, en samlet kortlægnings- og anmelde ordning ved renovering og nedrivning af bygninger, en opdateret vejledning om frasortering af PCB-holdigt byggeaffald, krav om selektiv nedrivning ved større bygninger. Esbjerg Kommune vil implementere den nationale PCBhandlingsplan i den kommende planperiode i det omfang initiativerne iværksættes. Forbud mod anvendelse af PCB Hvilke regler gælder i dag? Al anvendelse af PCB er forbudt. Små transformatorer og kondensatorer (vægt på op til 1 kg eller en effekt på op til 2 kilo volt ampere reaktiv), som indeholder PCB, må anvendes indtil deres levetid udløber. Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune anviser i dag PCB-affald med udgangspunkt i anvisningerne fra miljøstyrelsen som beskrevet på Såfremt affaldet betragtes som farligt, anmeldes dette som farligt affald og bortskaffes til Kommune Kemi. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Esbjerg Kommune vil i den kommende planperiode implementere den nationale PCB-handlingsplan, når der fra styrelserne kommer retningslinjer, som kommunerne skal følge.

16 Information om PCB PCB er et miljøfremmed stof, som tidligere har haft stor udbredelse inden for byggeriet. PCB blev anvendt i fugematerialer, facademalinger, betonblandinger og forskellige elektriske komponenter. PCB ophobes i miljøet, er utroligt mobilt og kan spores i bygningsdelene omkring de PCB-holdige materialer samt i indeluften og i jorden. PCB har vist sig at være miljø- og sundhedsskadeligt i et sådant omfang, at anvendelsen blev forbudt midt i 1970'erne. PCB måtte dog anvendes frem til 1980 til forsegling i termovinduer. PCB holdigt affald skal derfor indsamles og bortskaffes til anlæg, der er godkendt til at håndtere fraktionen. Esbjerg Kommune vil udbrede kendskabet til PCB-affald via informationsmateriale, som kan udleveres til borgerne og virksomhederne. Er PCB farligt? Hvis der ophobes meget PCB i kroppen, kan det medføre alvorlige sundhedsskader. Afhængigt af typen af PCB, kan PCB virke toksisk på lever, immunsystem og nervesystem samt være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende. Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune har i dag ikke et udarbejdet informationsmateriale vedrørende PCB. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Der udfærdiges et informationsmateriale, som kan udbrede viden om håndtering, frasortering og bortskaffelse af PCB. Informationsmaterialet skal udarbejdes, så det kan bruges til udlevering til borgere og virksomheder herunder entreprenører og rådgivere..

17 PCB affald på genbrugspladserne I Esbjerg Kommune har virksomheder adgang til de kommunale genbrugspladser. I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal virksomheder frasortere PCB-holdigt fugemateriale. Der forekommer dog også andet affald, som kan indeholde PCB for eksempel vindueskarme m.m., som også bortskaffes via de kommunale genbrugspladser. Esbjerg Kommune vil give borgere og virksomheder mulighed for at bortskaffe PCB-holdigt affald jf. miljøstyrelsens anvisninger på de kommunale genbrugspladser. Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune har en tromle til PCB-holdigt fugemateriale på genbrugspladserne. Fraktionen betragtes som farligt affald. Der er ikke yderligere frasorteringsmuligheder af PCB-holdigt affald. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Borgere og virksomheder skal henvende sig til Esbjerg Kommune for at få at vide, hvordan PCB-holdigt affald skal håndteres og bortskaffes. Det er Esbjerg Kommunes opgave at anvise, hvordan sådant Der iværksættes en kortlægning af problemets omfang, når der foreligger mere information fra Miljøstyrelsen. Det er pt. ukendt hvor affald skal bortskaffes. store mængder PCB-holdigt affald, der kommer på de kommunale genbrugspladser.

18 Affaldsproducenter med potentiale

19 De indre bykerner Der ligger et stort uudnyttet potentiale for genanvendelse i husholdningernes genanvendelige materialer. Affaldsløsningerne i den indre bykerne i Bramming, Esbjerg og Ribe skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service og æstetik. De nævnte områder giver anledning til en række markante udfordringer, da det normale indsamlingsmateriel og indsamlingsfrekvenser ikke altid kan benyttes. Ved en optimering af genbrugsordningen i de indre bykerner i Esbjerg, Bramming og Ribe kan der indsamles flere materialer til genanvendelse. Det betyder, at Esbjerg Kommune skal øge indsamlingen af emballage via genbrugsordningen. øge andelen af andet affald, som kan genanvendes. Affaldsløsningerne i de indre bykerner i Esbjerg Kommune skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service, miljø og økonomi. Esbjerg Kommune vil øge informationsindsatsen til borgerne om genbrugsordningen og om, hvorfor det er vigtigt at sortere. Hvor er vi i dag? Boligselskaber og andre lejlighedsbebyggelser i de indre bykerner har i dag en affaldsordning, der tager hensyn til muligheder for stordriftsfordele i forhold til enfamiliehusene med fortovsindsamling. Der er mulighed for en etablering af containergårde ved boligselskaber og andre lejlighedsbebyggelser af en vis størrelse. De indre bykerner i Esbjerg, Bramming og Ribe er præget af, at de eksisterende genbrugsordninger ikke fungerer optimalt. Følgende fraktioner hentes via Esbjerg Kommunes genbrugsordninger: dåser/metal, elektronik, farligt affald, flasker/glas, haveaffald, pap og papir. I Esbjerg Kommune indsamles genbrugeligt affald ved den enkelte husstand på forskellige dage. Eksisterende ordninger: Genbrugsindsamling BY - Borgere kan stilles deres genbrugelige affald og papirbeholderen ud til skel mod kørevej på tømningsdagen, og dette kaldes fortovsindsamling.

20 Genbrugsindsamling BY flerfamliliehuse - Esbjerg Kommune tømmer papirspand/- container hver 14. dag ved bestemte flerfamliliehuse. Genbrugsindsamling Containergård - Borgere med containergård samler affaldet i gården, hvorfra Esbjerg Kommune henter affaldet. Genbrugsindsamling Ribe Indre By - Borgere kan stille deres genbrugelige affald ud til skel mod kørevej på tømningsdagen, og dette kaldes fortovsindsamling. Borgerne i dette område har ikke en beholder til papir grundet de vanskelige adgangsforhold. Ringeordning indsamling af stort brændbart affald - Esbjerg Kommune henter stort brændbart affald 6 gange om året. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Der skal i den kommende planperiode arbejdes med en optimering af genbrugsordningen. Her kan fremhæves følgende muligheder: Bedre muligheder for sortering Underjordisk indsamlingsmateriel fremmes Mulighed for fælles løsninger for ejendomme til indsamling af genanvendelige materialer Esbjerg Kommune vil være med til at sikre, at affaldsløsninger vurderes ud fra designmæssige krav herunder at løsninger i tæt bebyggede områder så vidt muligt indpasses ved for eksempel underjordisk indsamlingsmateriel. Esbjerg Kommune vil øge informationsindsatsen til borgerne om genbrugsordningen og om, hvorfor det er vigtigt at sortere. 20

21 Vejledning til mindre virksomheder De mindre virksomheder i Esbjerg Kommune står i dag for en del af kommunens affald. Esbjerg Kommune ønsker at der skal sættes fokus på dette affald ved en frasortering af det genanvendelige affald fra mindre virksomheder. Esbjerg Kommune vil med dette fokusområde vejlede kommunens mindre virksomheder til at opnå en bedre sortering. Der skal udarbejdes et værktøj til virksomhederne, sådan at det er nemmere at få styr på affaldet. Alle virksomheder, institutioner og lignende skal motiveres til øget genbrug af affald. Hvor er vi i dag? Initiativet bygger videre på sidste planperiodes planlagte fokus på affald fra mindre erhvervsvirksomheder. På baggrund af eksisterende erfaring vil Esbjerg Kommune gå i dialog med virksomhederne. Der er ikke tidligere lavet vejledningsmateriale i Esbjerg Kommune. Affaldsløsningerne ved de mindre virksomheder i Esbjerg Kommune skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service, miljø og økonomi. Esbjerg Kommune vil øge informationsindsatsen til mindre virksomheder om, hvorfor det er vigtigt at sortere. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at lave informationsmateriale, som kan udbrede viden om sortering og håndtering af affald forventes en reduktion af fejlsorterede læs, der går til deponi og forbrænding som dagrenovationslignende affald. Informationsmaterialet omfatter de fraktioner, som også typisk kommer fra husholdningerne. Informationsmaterialet kan udarbejdes som generelt materiale med en del specialfoldere under. Det skal afdækkes, om det er hensigtsmæssigt at lave brancherelateret materiale og/eller på enkelte fraktioner.

22 Esbjerg Kommune planlægger at lave et informationsmateriale om reglerne for sortering og bortskaffelse af affald og genanvendelse af materialer med udgangspunkt i ressourcetankegangen. For at sikre en øget frasortering og genanvendelse vil Esbjerg Kommune tage udgangspunkt i branchernes specifikke affald og genanvendelige materialer. Esbjerg Kommune skal gennemføre dialog og vejledning af udvalgte virksomheder i Esbjerg Kommune. På et vejledningsbesøg ses der på den fysiske håndtering af affaldet, og i fællesskab gennemgås hvordan affaldet håndteres og bortskaffes. Der udarbejdes et informationsmateriale til kommunens mindre virksomheder.. Informationsmaterialet skal udarbejdes, så det indeholder viden om affaldssortering og muligheder for bortskaffelse. Der kan blive behov for at lave brancherelateret informationsmateriale. 22

23 Affald fra kommunale institutioner/erhverv Esbjerg Kommune ønsker at gå foran som et godt eksempel i forhold til affald og genbrug på kommunens egne virksomheder. Formålet er at skabe miljømæssige resultater og vil forhåbentlig være med til at motivere private borgere og virksomheder til også at gøre en indsats. Affald fra plejehjem, døgninstitutioner og herberger sammenlignes med private husholdninger. Der genereres store mængder organisk affald, idet der ofte er tilknyttet storkøkkener med madudbringning på sådanne institutioner. Affald fra skoler, daginstitutioner, kommunale kontorer og andre kommunale virksomheder har en anden karakter i form af papir, pap, plast, elektronik og farligt affald. Affaldsløsningerne hos kommunale institutioner/erhverv i Esbjerg Kommune skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service, miljø og økonomi. Esbjerg Kommune vil øge informationsindsatsen til kommunale institutioner/erhverv om, hvorfor det er vigtigt at sortere For at sikre en god sortering af kommunens eget affald, vil Esbjerg Kommune gennemgå kommunale institutioner/erhverv for at etablere de rette faciliteter og ordninger for god affaldssortering. Hvor er vi i dag? Kommunale virksomheder er reguleret affaldsmæssigt sådan, at alle er omfattet af dagrenovationsordningen, og herudover er børneinstitutioner og skoler også omfattet af genbrugsordningen: Børneinstitutioner kan benytte genbrugsordningen på lige fod med private husstande Skoler kan benytte genbrugsordningen i begrænset omfang, således at der indsamles aviser og pap. Skolerne kan tilmeldes brugen af genbrugspladserne. For øvrige affaldstyper, er alle de kommunale virksomheder omfattet af regulativet for erhvervsaffald. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning?

24 Esbjerg Kommune vil vejlede og motivere kommunale institutioner til affaldsforebyggelse ved at stille muligheder til rådighed gennem de kommunale ordninger. Der skal sættes fokus på affald i kommunale institutioner og forvaltninger ved forbedring af mulighederne for kildesortering, udfasning af brugen af miljøfremmede stoffer med videre. 24

25 Småt brændbart på genbrugspladserne En stor del af det affald, som danskerne smider i alt-muligtcontaineren til småt brændbart, kunne sorteres eller genanvendes bedre. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser nemlig, at en stor del af affaldet slet ikke er småt brændbart, men metal, tekstiler, pap, papir, plast og andet affald, der skulle være sorteret fra, da mange af materialerne kunne være genanvendt. I 2012 var den samlede mængde af brændbart affald afleveret på de 4 genbrugspladser samlet 4600 tons i alt. I den kommende planperiode skal mængden af brændbart affald reduceres i den kommende planperiode med 20 % svarende til 920 tons i forhold til mængden afleveret i Hvor er vi i dag? Meget af affaldet som kasseres som småt brændbart er materialer, der kunne have været genanvendt. Og som der faktisk står containere til på genbrugspladserne. Der er også store mængder plast i småt brændbart, som kan genanvendes. Det drejer sig om folier, dunke og flasker. På de 4 genbrugspladser i Esbjerg Kommune er det muligt at aflevere "Småt brændbart. Småt brændbart er blandt andet gavepapir, hynder, tagpap og stole med betræk. Containeren med småt brændbart køres til forbrænding, hvor det brændes sammen med dagrenovationsaffaldet fra husholdninger/virksomheder, brændbart fra industrien og stort neddelt brændbart. I forbindelse med affaldsbekendtgørelsens indførelse af bestemmelser om kun at modtage affald emballeret i klare plastsække på genbrugspladserne har Esbjerg Kommune konstateret, at dette giver mindre mængde af det genanvendelige affald i containeren til småt brændbart.

26 Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Esbjerg Kommune ønsker at give borgere og erhverv en god information og vejledning, så de ved, hvad de skal gøre i forbindelse med sorteringen af affaldet, når de besøger en af de kommunale genbrugspladser. Genbrugspladserne skal også indrettes, så borgerne har lyst til at sortere affaldet. Der iværksættes en kortlægning af problemets omfang. 26

27 Fremme af nedgravede løsninger til affald Nedgravede løsninger til affald medfører miljøforbedringer. På grund af nedgravning opbevares dagrenovationsaffaldet køligt, og uden at hverken borgere eller viceværter kommer i kontakt med affaldet. Det giver et visuelt bedre indtryk og optager mindre plads end traditionelle systemer. Nedgravede containere til dagrenovation, glas og papir giver et større volumen på indsamlingsmateriellet, uden at det syner særligt meget i gadebilledet. Affald skal ikke nødvendigvis gemmes væk, men med nedgravede beholdere forbedres mulighederne for at indpasse affaldssystemerne i byens rum. Affaldsløsningerne ved boligforeningerne i Esbjerg Kommune skal udvikles, så de tilpasses moderne krav med hensyn til service, miljø og økonomi. Esbjerg Kommune ønsker at fremme nedgravede løsninger til dagrenovation, glas og papir ved boligforeningerne. Hvor er vi i dag? Esbjerg Kommune vil øge informationsindsatsen om de nedgravede løsninger til affald, herunder dagrenovation, papir og glas. Esbjerg Kommune har et nedgravet anlæg, hvorfra der tømmes dagrenovation, glas og papir. Tømning af glas- og papircontainerne er inkluderet i renovationsgebyret uanset antal containere, mens der betales et tømningsbidrag til dagrenovation. Boligforeningerne skal selv indhente information og tilbud på anlægsarbejde og materiel vedrørende nedgravede løsninger til dagrenovation, glas og papir. Der findes mange containerproducenter og systemer, samt flere firmaer, som rådgiver om etablering af nedgravede containeranlæg. Esbjerg Kommune har ansvaret for at sikre, at tømning er mulig. Esbjerg Kommune skal godkende den valgte løsning og adgangsforholdene, og det er derfor vigtigt, at orientere Esbjerg Kommune i god tid. Boligforeningerne skal altid starte med en henvendelse til Esbjerg Kommune, inden projektet iværksættes.

28 Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Esbjerg Kommune kontakter boligforeningerne med henblik på bedre information om de nedgravede løsninger. Der udarbejdes et informationsmateriale om de nedgravede løsninger, og hvilke muligheder disse giver. 28

29 Affald fra landbruget Da landbrug udgør en stor gruppe virksomheder med sammenlignelige miljøforhold vil udarbejdelse af branchespecifikt informationsmateriale her være oplagt. Et samlet informationsmateriale, der er målrettet til landbrug og pelsdyrfarme, skal gøre det enkelt for landmanden/pelsdyravleren at agere korrekt og medføre øget genbrug af affald fra landbrug og pelsdyrfarme. Hvor er vi i dag? Der foreligger ikke branchespecifikt informationsmateriale til landbruget og pelsdyrfarmene omkring håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Affald fra landbrug skal sorteres i genanvendelige materialer, forbrændingsegnet affald, deponeringsegnet affald og farligt affald til specialbehandling. Informationsmaterialet vil i sig selv gøre det lettere for landmændene at håndtere, opbevare og bortskaffe affald korrekt. Ønskes en bedre effekt af det udarbejdede materiale skal der i forbindelse med tilsynet på landbrugsejendomme sættes ekstra fokus på affald ligesom, der kan udarbejdes ekstra information. I forbindelse med, at der sættes ekstra fokus på frasortering af genbrugelige fraktioner i landbruget, ønskes der udarbejdet informationsmateriale, der beskriver pligter, rettigheder og muligheder i forbindelse med håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald. Materialet skal fortælle, hvad man kan og skal gøre med de affaldsfraktioner, der fremkommer på landbrug. Materialet ønskes udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for landbruget.

30 Digital information til kunderne Digitaliseringen indenfor affaldsområdet i Esbjerg Kommune er godt på vej i forhold til selvbetjeningsløsninger for borgerne, der anvender de eksisterende genbrugsordninger. Erfaringen i Esbjerg Kommune er, at mange borgere og virksomheder er tilfredse med de eksisterende selvbetjeningsløsninger, Esbjerg Kommune tilbyder. Udarbejdelse af digitale selvbetjeningsløsninger samt udvidelse af eksisterende vil betyde, at borgere og virksomheder lettere / ved egen hjælp kan finde oplysning om bestemmelser for håndtering og sortering. Mere information og brugervenlighed på hjemmesiden skal lette muligheden for, at borgere og virksomheder finder information om, hvorledes forskellige affaldstyper skal håndteres. Borgere kan få tilsendt en gratis SMS på mobiltelefonen dagen før før Esbjerg Esbjerg Kommune henter henter gen- genbrugeligt affald affald ved ved husstandenestandene. hus- Esbjerg Kommune vil gennem en mere digital og målrettet formidling motivere borgere til en bedre udnyttelse af de knappe ressourcer i samfundet. Esbjerg Kommune vil udvide de digitale løsninger, gøre dem mere tilgængelige samt øge informationsindsatsen om de digitale muligheder. Esbjerg Kommunes mål er, at borgere, boligforeninger og virksomheder synes, at selvbetjeningsløsningerne er lette at bruge, at de dækker deres behov, og at mange flere ønsker at gøre brug af løsningerne. Esbjerg Kommune vil udbygge den eksisterende SMS-tjeneste til at gælde for flere ordninger, samt udarbejde skemaer så virksomhedernes anmeldelse af affald kan ske online. Hvor er vi i dag? Borgerne i Esbjerg Kommune har i dag forskellige muligheder på genbrugsområdet i forbindelse med digital selvbetjening. Som tidligere beskrevet har Esbjerg Kommune i 2012 investeret i et onlinesystem, som frem-

31 adrettet giver flere digitale muligheder for kommunikation mellem kommunen og borgerne/virksomhederne. Esbjerg Kommune har i 2012 investeret i et onlinesystem, som blandt andet giver mulighed for, at borgerne på sigt kan afgive bestillinger og kommunikere med kommunen om problemer med afhentning af affaldet. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Der skal udbygges med skemaer / vejledninger til digital selvbetjening for virksomheder. 31

32 Fremtidens genbrugspladser De fire genbrugspladser i Esbjerg Kommune får årligt mange besøg af både borgere og virksomheder. Derudover besøger mange skoleklasser genbrugspladserne. De fire genbrugspladser i Bramming, Måde, Ribe og Tarp er et meget vigtigt omdrejningspunkt for, at affald bliver omdannet til ressourcer. Genbrugspladserne skal i langt højere grad indbyde til, at borgere og erhverv ikke bare betragter affaldet som affald men som en væsentlig ressource. Hvor er vi i dag? Der blev i 2011 håndteret ton affald på de fire genbrugspladser i Esbjerg Kommune. 86 % af affaldet fra Esbjerg Kommunes genbrugspladser genanvendes. På genbrugspladserne kan private og erhverv aflevere sorteret affald, dog kan der ikke afleveres husholdningsaffald og dagrenovationslignende affald. Den type affald skal afleveres via indsamlingsordningen for dagrenovation. Borgere og virksomheder afleverer stadig mere af deres affald på genbrugspladsen, og de forventer god service og ingen ventetid. Det skal være enkelt for husholdninger og virksomheder at komme af med deres affald på genbrugspladsen Håndtering af affald skal være sikker, effektiv og miljørigtig. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Esbjerg Kommune vil arbejde på, at genbrugspladserne indgår i formidlingen af, at affald er en ressource. Det gøres gennem information om korrekt sortering og direkte dialog med borgere og virksomheder, når de kommer for at aflevere affald.

33 Esbjerg Kommune vil arbejde på at gøre genbrugspladserne mere tilgængelige med fokus på service og korrekt sortering. Esbjerg Kommune vil arbejde på at gøre vores genbrugspladserne fremtidssikrede, der kan blandt andet arbejdes med: Grønt regnskab for den enkelte plads Grønne pladser med jordvarme, solvarme og lignende Etablere informationsområder på den enkelte plads Etablere miljøstationer med enkelte fraktioner Kvikpladser med døgnåbent Derudover kan det undersøges, om der er perspektiver i at udvikle mobile genbrugsstationer. 33

34 Klinisk risikoaffald fra landbruget Ordningen for klinisk risikoaffald i Esbjerg Kommune er en anvisningsordning, En nærmere beskrivelse af ordningen fremgår i regulativ for erhvervsaffald. Der arbejdes på en forenkling af ordningen for aflevering/indsamling af klinisk risikoaffald fra landbrug og pelsdyrfarme. Arbejdet med forenkling af ordningen skal baseres på en undersøgelse af hvor store mængder klinisk risikoaffald, der produceres på landbrug og pelsdyrfarme, samt hvorledes affaldet bortskaffes. Klinisk risikoaffald fra landbrug og pelsdyrfarme omfatter eksempelvis skærende og stikkende genstande, som skalpeller, kanyler m.m. samt smitteførende affald fra behandling af dyr. Hvor er vi i dag? Klinisk risikoaffald kan afleveres som et led i genbrugspladsordningen for erhverv. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Der gennemføres en undersøgelse af, hvor store mængder klinisk risikoaffald, der produceres på landbrug og pelsdyrfarme, samt hvorledes affaldet bortskaffes. Undersøgelsen gennemføres i forbindelse med det almindelige tilsyn på landbrug og pelsdyrfarme. På grundlag af undersøgelsen afklares, hvilke løsninger der ville være hensigtsmæssige for aflevering/indsamling af klinisk risikoaffald, og der arbejdes videre på at etablere en optimal løsning for aflevering/indsamling af affaldet.

35 Plastfolier fra landbruget s I visse dele af landbruget bruges der store mængder plastfolier til overdækning af for eksempel ensilageoplag. Ved øget information om mulighederne for genbrug af folierne og ved at forbedre mulighederne for aflevering af plastfolierne ønskes graden af genbrug af plastfolier i landbruget øget væsentligt. Der skal i perioden ske en markant forøgelse af genbrug af plastfolier fra landbruget. Hvor er vi i dag? Det er i dag muligt at aflevere landbrugsplast på de 4 genbrugspladser i Esbjerg Kommune. Ofte vil landbrugsplasten ende i industrirenovationscontaineren idet landbrugsvirksomheden ikke har indgået aftale med et privat firma om afhentning og bortskaffelse af landbrugsplast til genbrug. Hvordan kommer vi hen til vores målsætning? Ved at informere om hvad der kan og skal afleveres til genbrug fra en landbrugsbedrift samt ved at gøre håndtering og bortskaffelse så enkel som muligt, vil det være muligt at opnå en langt højere genbrugsrate for plastfolier. Der vil desuden i forbindelse med tilsynet på landbrugsejendomme med husdyrbrug blive sat ekstra fokus på genbrug af plastfolier.