Indhold. 1. Indledning Hvorfor arbejde med CSR nu?... 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1. Indledning. 2 1.1. Hvorfor arbejde med CSR nu?... 2"

Transkript

1 DRF s arbejde med bæredygtige rejser - social ansvarlighed (CSR) JA til bæredygtig turisme DRF s årsmøde, april 2009

2 1. Indledning Global bæredygtighed er en af dette århundredes største udfordringer. De mange udfordringer, som turisme skaber, nødvendiggør en aktiv indsats fra alle i rejsebranchen. Kravet om en øget indsats for bæredygtighed stiller krav om, at alle involverede påtager sig et ansvar for at reducere de spor rejsebranchen sætter på miljøet og om at tage et socialt ansvar. Samtidig er bæredygtighed blevet et vigtigt parameter i konkurrencen med andre rejsebureauer, da forbrugerne i stigende grad efterspørger bæredygtige produkter. Indhold 1. Indledning Hvorfor arbejde med CSR nu? Indstilling til DRF s medlemmer DRF & miljømæssig bæredygtige rejser DRF & social bæredygtig turisme Afsluttende bemærkninger. 12 På den baggrund foreslår DRF s sekretariat, at DRF har en klar og sammenhængende Corporate Social Responsibility (CSR) politik, der beskriver, hvordan DRF og dets medlemmer vil tage et ansvar i forhold til miljø og samfund. En eksplicit stillingtagen til, hvordan vi som brancheforening og vores medlemmer som aktive aktører indenfor rejsebranchen kan bidrage til at fremme bæredygtighed, er også forventet af vores omverden. Begrebet bæredygtige rejser indeholder tre indbyrdes afhængige og gensidigt forstærkende dimensioner: den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. DRF s CSR politik skal derfor udmønte sig i en helhedsorienteret handlingsplan, indsatser & aktiviteter, der kan fremme og sikre både en økonomisk, miljømæssig og social turismeudvikling. DRF s CSR politik foreslås derfor udformet som en to-strenget strategi, der fokuserer på henholdsvis miljømæssige og sociale indsatser, der kan fremme bæredygtige rejser som helhed. Med afsæt i den, af EU Kommissionen nedsatte, arbejdsgruppe for bæredygtig turismes, Tourism Sustainability Group, definition af bæredygtig turisme, har DRF s sekretariat derfor i 2008 arbejdet på at få indkredset de indsatsområder, som vi anser som vigtige i arbejdet med at fremme bæredygtighed i rejsebranchen. De initiativer, som er fremkommet under dette arbejde, er DRF s sekretariat nu klar til at søsætte i 2009, såfremt DRF s medlemmer kan støtte op om det videre arbejde. De konkrete initiativer fremgår af den indstilling, som præsenteres senere i dette papir, og som medlemmerne bedes tage stilling til og på DRF s årsmøde den 1. april 2009 tilkendegive, hvorvidt de ønsker sekretariatet skal fortsætte sit arbejde med fremme bæredygtighed i rejsebranchen. DRF s sekretariat vil dog først beskrive nogle af de tungvejende argumenter for, hvorfor sekretariatet og medlemmerne skal arbejde med CSR bæredygtighed i rejsebranchen Hvorfor arbejde med CSR nu? Social ansvarlighed handler om etik. I enhver sammenhæng hvor der foregår menneskelig handling og interaktion, er der etik til stede - bevidst eller ubevidst. Social ansvarlighed handler om at tage et socialt ansvar, lokalt og globalt, for den verden, man er en del af og afhængig af. Og det handler om at tage ansvar for sit virke og sin indvirken på de relationer, man indgår i. Derfor skal DRF og dets medlemmer arbejde med CSR i form af udarbejdelse af og vigtigst, med implementering af DRF s etiske profil. I 2006 fik DRF formuleret et etisk regelsæt, der definerer det etiske grundlag for DRF og medlemmerne i forhold til kommerciel adfærd. Det etiske regelsæt tager således ikke højde for sociale og miljømæssige hensyn. Med projektet DRF s arbejde med social ansvarlighed (CSR) bæredygtighed i rejsebranchen er ønsket at definere DRF s etiske grundholdninger til bæredygtighed i rejsebranchen og herudfra udarbejde en CSR strategi, der gennem konkrete handlinger integrerer sociale og miljømæssige hensyn i rejsebranchen. Det handler om at tydeliggøre DRF s og medlemmernes etiske holdninger gennem konkrete handlinger. DRF og dets medlemmer må tage et ansvar ved at gøre, hvad vi kan, hvor vi kan, for at skabe positiv vækst og udvikling i rejsebranchen på bæredygtig vis. Men social ansvarlighed har i dag større betydning for rejsebranchens virke end den gode fornemmelse. Der er i dag en bred konsensus om, at virksomheder er nødt til at tage et samfundsansvar i forhold til at løse de udfordringer som verden står overfor. Forbrugere, medarbejdere og samarbejdspartnere efterspørger derfor i stigende grad virksomheders etiske profil, og tendensen er klar. Den stigende bevidsthed om rejsers negative påvirkning på klimaet og miljøet betyder også, at der i stingende grad stilles krav om, at rejsebranchen har en etisk profil. Dette giver sig bl.a. til udtryk ved, at den danske stat er begyndt at indarbejde CSR krav (miljøkrav) i statens udbudsmateriale i forhold til indkøbsaftaler vedr. rejser. Et krav som med al sandsynlighed vil blive mere omfattende i de kommende år. Dette ses allerede i Holland, hvor staten i dag stiller krav om, at alle indkøb af rejseydelser skal være bæredygtige. Et forgangseksempel som vil ses efterfulgt af de andre europæiske lande inden for de næste par år. 2

3 Skal DRF og dets medlemmer følge med de internationale strømninger og samfundets voksende krav, handler det om at tage stilling, udvise et samfundsmæssigt ansvar og ikke mindst skilte med denne etiske bevidsthed. Ansvarlighed (CSR) er blevet et globalt markedskrav. Dette betyder, at vi i rejsebranchen i dag må tage vores CSR strategi alvorlig og gøre den til en integreret del af forretningsplanen og ikke blot lade den være et appendiks. DRF og dets medlemmer bør derfor først og fremmest gennemføre projektet og dermed påtage sig et socialt ansvar ud fra et etisk og moralsk perspektiv. Vi skal påtage os et socialt ansvar, fordi det er det rigtige at gøre. Med projektet vil DRF få omsat foreningens etiske overvejelser i forhold til turisme og rejser som helhed til konkrete handlinger. De måder, som DRF og vores medlemmer handler på, vil altid være et udtryk for værdier. CSR aktiviteterne vil, udover at være etisk korrekte, også medføre økonomiske & konkurrencemæssige fordele: Bundlinie Udviklingen af en CSR politik og en gennemførelse af de underliggende politikker/programmer vil styrke medlemmernes konkurrenceevne og er dermed hvis ikke på kort sigt, så på længere sigt godt for medlemmernes bundlinier. Først og fremmest vil DRF s miljøprogram (miljø CSR aktiviteterne) bidrage til at reducere energiforbruget og affaldsmængderne hos DRF og medlemmerne, hvilket vil resultere i mindre omkostninger for den enkelte virksomhed. For det andet vil en miljøindsats bidrage til at sikre en fortsat vækst i turisme/rejser. Miljøet repræsenterer både en ressource og en mulighed for turisme såvel som en potentiel begrænsning for turismens udvikling. Væksten i rejser og påvirkningen på miljøet af den øgede rejseaktivitet kan medvirke til dens egen ødelæggelse. Med andre ord, når miljøødelæggelserne når et punkt, hvor attraktionen ved en turistdestination aftager, vil antallet af turister falde. Den indbyrdes afhængighed mellem miljømæssige og økonomiske hensyn betyder, at turismen kan fortsætte med vokse globalt indenfor visse miljømæssig begrænsninger, forudsat alle i rejsebranchen forpligter sig til at sikre en balance mellem kortsigtede afkast og langsigtet levedygtighed og bæredygtighed. Derfor bør alle i rejsebranchen indse og acceptere, at fornuftig miljømæssig ledelse i rejsebranchen ikke kun koster, det betaler sig også derfor bør miljøet indgå som et strategisk aspekt i DRF s medlemmers langsigtede innovative produktstrategi. For det tredje kan det sociale engagement være det, der alt andet lige adskiller DRF s medlemmer positivt fra de andre i rejsebranchen. Ved at arbejde med det social engagement kan DRF s medlemmer knytte en positiv historie til deres produkter og præsentere deres værdier på en forretningsorienteret måde. Det miljømæssige og sociale engagement signalerer redelighed, overblik og overskud. Overskud til at gøre mere end bare at overleve som rejsebureauvirksomhed overskud til at tænke på miljøet og de sociale konsekvenser som turisme- og forretningsrejser medfører og rent faktisk gøre en reel indsats for at minimere konsekvenserne af ens forretning. For det fjerde kan CSR aktiviteterne skabe grobund for effektfuld innovation af medlemmernes produkter, der direkte imødekommer samfundsproblemer som en del af den rejsendes værditilbud. Proces forbedring Arbejdet med CSR aktiviteterne, herunder implementeringen af et bæredygtigt SCM-system, vil også kunne bidrage til en effektivisering af de enkelte medlemmers processer og forretningsgange, da der skabes et godt udgangspunkt for at identificere og kortlægge bureauets processer og forretningsgange. Ved at skabe et (nyt) overblik over bureauets processer kan det sikres, at bureauet ikke ubevidst anvender ressourcer til aktiviteter, der ikke er værdiskabende. Gennemsigtighed og gennemskuelig af ens arbejdsgange vil således kunne resultere i et enkelt og effektivt forretningssystem baseret på procesbeskrivelser, som er med til at give den nødvendige indsigt. Undgå konkurrenceforvridende indgreb fra staten En passivitet fra rejsebranchen som helhed i forhold til global bæredygtighed vil kunne medføre, at staten vil påtvinge branchen et større ansvar ved hjælp af forskellige økonomiske instrumenter, således at væksten i rejsebranchen og det stigende energi- & ressourceforbrug afkobles. Dette kan bl.a. ske ved at indføre miljøskatter og andre incitament baserede reguleringer, som kan tilskynde virksomheder og forbrugere til at ændre til en grønnere adfærd. Tvungne miljøskatter og afgifter på rejser i Danmark vil alt andet lige medføre en konkurrenceforvridning for danske rejsearrangører. En så åbenlys konkurrenceforvridning vil kunne undgås ved, at rejsebranchen kommer et sådan adfærdsregulerende tiltag i forkøbet ved at udvise og påtage sig et større frivilligt ansvar gennem målrettede CSR aktiviteter, der kan fremme bæredygtige rejser. 3

4 Kunder & samarbejdsrelationer En gennemførelse af projektet vil også medvirke til, at de enkelte DRF medlemmer kan pleje, styrke og opdyrke markedsrelationer og dermed skabe en stærk markedsposition både i B2B og B2C øjemed. I B2B relationer kan projektet bidrage til at skabe tillid mellem det enkelte DRF medlem og deres samarbejdspartnere. I den moderne, globaliserede økonomi, hvor der i stigende grad lægges vægt på spørgsmål som CSR og bæredygtighed, vil den virksomhed, der kan dokumentere, at den har styr på sin ansvarlighed stå stærkere end den virksomhed, der ikke kan. I B2C relationer kan projektet bidrage aktivt til at profilere den enkelte DRF medlem på dens sociale ansvar eller omvendt bidrage til at undgå negativ omtale. Motivation & engagement Projektet skal hjælpe DRF og dets medlemsvirksomheder til at skabe eller understøtte stærke værdier og en stærk virksomhedskultur. CSR aktiviteterne vil sende et stærkt budskab til medarbejderne om DRF og den respektive virksomheds værdier. Det vil skabe motivation og engagement blandt medarbejderne, ligesom det vil bidrage til at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. Det vil kunne bidrage til at reducere omkostningerne til ansættelse, fastholdelse og fravær sammenholdt med en attraktiv personalepolitik. Risikostyring Udviklingen af en CSR politik og en gennemførelse af de underliggende politikker/programmer er endvidere et strategisk værktøj til risikostyring. Det vil minimere risiciene for DRF og dets medlemmer, da risikostyring ikke blot handler om at sikre, at DRF s medlemmer opfører sig ansvarligt. Det handler også om at være i stand til at forudse, hvilken kritik rejsebranchen og dermed DRF s medlemmer kan blive udsat for og have svar på rede hånd. Overordnet set gælder det om at undgå, at DRF s medlemmers aktiviteter giver anledning til kritik i medierne for manglende ansvarlighed eller indgriben fra myndighedernes side med de negative følger det kan have for virksomhedernes kortsigtede eller langsigtede konkurrenceevne. DRF s overordnede CSR politik og de relaterede politikker/programmer skal bidrage til at sikre, at medlemsvirksomhederne hele tiden lever op til omgivelsernes krav og forventninger om ansvarlighed og er i den forstand en strategi til at undgå forskellige kriser. Risikostyring bliver ikke mindst vigtig i forhold til medlemsvirksomhedernes internationale aktiviteter, hvor det er vigtigt, at DRF & medlemsvirksomhederne kan håndtere problemstillinger vedrørende eksempelvis børnesexturisme, børnearbejde og menneskerettigheder. Omdømme & imagepleje CSR strategien vil også virke som et strategisk værktøj til profilering/branding - kommunikation & marketing både af de enkelte DRF medlemmer og DRF som helhed. Image og omdømme handler ikke kun om markedsrelationer, men også om, hvordan rejsebranchen fremtræder og opfattes i en bredere offentlighed. Kombinationen af CSR og omdømme kan tænkes på to måder: Som en aktiv bestræbelse på at skabe et omdømme som en særlig ansvarlig branche Som en mere reaktiv bestræbelse på i hvert fald at undgå det modsatte: At fremstå som en branche, der har problemer med ansvarligheden. Viden & forståelse for bæredygtig turisme Bæredygtigt SCMsystem (Travelife konceptet) Bekæmpelse af børnearbejde i turistindustrien Grønne møder & konferencer Bæredygtig turisme Ferie i børnehøjde Rejs med god samvittighed - CO2 neutralitet STOP børne sex turisme 4

5 2. Indstilling til DRF s medlemmer Indstillingen er udarbejdet med henblik på, at DRF s medlemmer kan tage en stilling til projektet, DRF s arbejde med social ansvarlighed (CSR) i rejsebranchen på DRF s årsmøde den 1. april DRF s sekretariat ønsker således med indstillingen at få en tilkendegivelse fra medlemmerne om, hvorvidt de ønsker sekretariatet skal fortsætte sit arbejde med fremme bæredygtighed i rejsebranchen. Ud fra en samlet afvejning af de miljømæssige & sociale gevinster ved gennemføre projektet indstiller DRF s sekretariat: at der udarbejdes en CSR politik, der beskriver, hvordan DRF vil arbejde med at integrere miljømæssige og sociale hensyn i rejsebranchen at der ultimo 2009 etableres et nyt tillægsmedlemskab under DRF kaldet Grønt medlem, som for det enkelte medlem af DRF er frivilligt at tilslutte sig. Medlemskab kræver tilslutning til et bæredygtighedskoncept (fx supply chain management systemet Travelife, se og markedsføring af DRF s klimaprogram Rejs med god samvittighed på det enkelte medlems website (se nærmere nedenfor) at der udarbejdes en håndbog om bæredygtig turisme kaldet DRF s Grønne Guide Forstå & markedsfør grønne rejser at DRF etablerer et klimaprogram Rejs med god samvittighed, der beregner mængden af CO2 ved en given transportform fly-, bus-, tog- og bilrejse. Gennem en af DRF udvalgt partner som arbejder med CO2 reducerende projekter (fx WWF Verdensnaturfonden, se vil CO2 indbetalingerne fra medlemmernes kunder kunne kanaliseres over i CO2-reducerende projekter at der udarbejdes en miljøpolitik for DRF s sekretariat at DRF indgår et formaliseret erhvervspartnerskab med Red Barnet mod børnesexturisme og bekæmpelse af børnearbejde i turistindustrien rundt om i verdenen at det gøres til et krav, at DRF og dets medlemmer tilslutter sig det af DRF og Red Barnet udarbejdede etiske kodeks mod misbrug af børn i turistindustrien at DRF indgår et projektpartnerskab med Børns Vilkår og Red Barnet om et ferieprogram for udsatte børn i Danmark I det følgende redegøres og begrundes de enkelte delelementer i CSR-projektet. 5

6 2.1 DRF & miljømæssig bæredygtige rejser Trods en øget opmærksomhed i den offentlige debat på de stadigt stigende miljøudfordringer, er holdningen blandt såvel nogle af DRF s medlemmer som forbrugerne stadigvæk, at bæredygtige rejser er en illusion. I deres optik er målet om, at turisme ikke må have nogen negative påvirkninger på miljøet ikke mulig. En opfattelse der indikerer, at den eneste mulighed for at opnå målet om, at turisme ikke påvirker miljøet negativt, er ved ikke have nogen former for turisme overhovedet. Den betragtning er DRF s sekretariat ikke enig i eller anser som ønskelig for hverken DRF s medlemmer eller forbrugerne. Det at rejse er en del af de fleste menneskers dagligdag, hvorfor løsningen må være en anden. Globaliseringen betyder, at flere og flere rejser og oftere end tidligere, den globale turisme har således siden 1990 erne vokset med ca. 70 %. Rejsebranchen har et ansvar for at mindske sit "globale fodaftryk" - altså påvirkningen af vores kunders stigende antal af rejser. Det stiller krav til bæredygtige løsninger. Her er det også sekretariatets holdning, at der godt kan skabes vækst i turisme samtidig med at målet om bæredygtig turisme fremmes. Det kræver blot, at alle aktører i turistindustrien tager et miljømæssigt ansvar og udarbejder strategier, politikker og værktøjer, der maksimerer de positive effekter ved turisme samtidig med det minimerer de negative konsekvenser. Udfordringen består således ikke i at begrænse folks muligheder for at rejse, men i at begrænse forbruget af ressourcer og de miljømæssige konsekvenser. På baggrund heraf indstiller DRF s sekretariat derfor, at den første del i DRF s to-strenget CSR strategi i forhold til at fremme bæredygtige rejser omhandler, hvordan DRF og dets medlemmer kan bidrage til at begrænse de miljømæssige konsekvenser af turisme/rejser samtidig med, at medlemmernes konkurrenceevne styrkes. Dette foreslås gjort ved at etablere et nyt DRF miljøprogram kaldet Grønt medlem. Miljøprogrammet, herunder de enkelte tiltag, beskrives nedenfor. DRF s miljøprogram Grønt medlem Tanken bag Miljøprogrammet Grønt medlem er at etablere et nyt tillægsmedlemskab under DRF, som har en miljøvenlig profil og som medlemmerne har mulighed for at tilslutte sig fra Miljøprogrammet er tiltænkt de medlemmer af DRF, som ønsker at tage konkrete skridt hen imod at blive mere miljømæssig bæredygtig. Programmet vil omfatte forskellige værktøjer, der kan hjælpe det enkelte medlem med at integrere miljømæssige hensyn ind i deres forretningsgange. DRF s sekretariat foreslår, at miljøprogrammet til at begynde med, kommer til at omfatte en pjece om bæredygtige rejser, et bæredygtigt SCM-system (sustainable supply chain management system) og en CO2 kompensationsordning. DRF s sekretariat indstiller, at medlemskab af DRF s miljøprogram Grønt medlem betinger implementering af det bæredygtige SCM-system samt CO2 kompensationsordningen i deres produktsortiment, således de medlemmer som ønsker grønt medlemskab forpligtes til at gøre en aktiv indsats. Hvad dette indebærer uddybes nedenfor. DRF s Grønne Guide Forstå & markedsfør grønne rejser For at medlemmerne kan komme godt i gang med at omstille sig til en mere miljømæssig bæredygtig produktion, er det vigtigt, at der i første omgang gives gode råd og retningslinier til, hvordan dette arbejde kan gøres. DRF s sekretariat foreslår derfor, at der som en del af DRF s miljøprogram udarbejdes en pjece til medlemmerne, der beskriver hvad bæredygtige rejser er og hvordan bæredygtige rejser kan fremmes. Pjecen vil endvidere belyse de fordele markedsføringen af bæredygtige rejser, som en ny niche, medfører. Og ikke mindst vil den indeholde retningslinier og tjeklister, som kan understøtte det enkelte medlem med at foretage miljøvenlige ændringer i deres interne og eksterne praksisser, som vil have økonomiske fordele såvel som være nødvendig for de medlemmer som ønsker at være grønne. Bæredygtigt SCM-system (Travelife) Der findes allerede flere forskellige bæredygtige SCM-systemer (sustainable supply chain management systems) på markedet, der integrerer bæredygtige elementer i virksomhedens SCM-processer. Organisationen Travelife ( er blandt en af de udbydere, som har udviklet et specifikt bæredygtigt SCM-system til rejsebureauer. Kort fortalt indebærer Travelife s SCM-system, at bæredygtighed integreres i det enkelte bureaus eksisterende SCM-processer, således at bæredygtighedshensynet bliver varetaget på alle delydelserne, der tilsammen udgør et turismeprodukt. Travelife s bæredygtige SCM-system består af en 6-trins plan som skal følges i en bestemt rækkefølge, for at det bæredygtige SCM-system er vellykket implementeret. Travelife s bæredygtige SCM-system er baseret på kontinuerligt forbedringer, hvorfor det er nødvendigt at gentage forløbet (6-trins planen) med jævne mellemrum. 6-trins planen kan derfor groft sagt sidestilles med et kontrolsystem. I dag anvender mere end 450 rejsebureauer, som er medlemmer af europæiske rejsebureauforeninger som fx ANVR (Holland) og ABTA (England) Travelife s bæredygtige SCMsystem. DRF s sekretariat kontaktede primo december 2008 Travelife for at indhente uddybende informationer om deres SCM-system. På baggrund af de indhentede informationer indstiller sekretariatet til, at der arbejdes 6

7 videre med Travelife som DRF s samarbejdspartner i forhold til at få implementeret et bæredygtigt SCMsystem hos DRF s medlemmer. Såfremt DRF s medlemmer imødekommer indstillingen, vil DRF s sekretariat foreslå, at der i første omgang iværksættes et pilotprojekt i 2009, hvor SCM-systemet afprøves hos et enkelt medlem af DRF. Fordelen ved pilotprojektet er, at det kan bruges til at teste, om Travelife s bæredygtige SCM system lever op til de kriterier, der er opstillet af DRF som succeskriterium. Med andre ord, det vil give os mulighed for at afprøve, hvordan systemet fungerer i praksis. På den måde kan mangler/utilstrækkeligheder ved SCM systemet opdages, før systemet implementeres hos de øvrige medlemmer. Skulle det vise sig at være uhensigtsmæssige eller oplagte mangler ved systemet undgås det, at DRF og dets medlemmer afholder unødvendige ressourcer/omkostninger på at implementere et system, som ikke i praksis lever op til forventningerne til et bæredygtig SCM system. På baggrund af pilotprojektets resultater kan der tages endelig beslutning om, hvorvidt Travelife s bæredygtige SCM system skal indgå i DRF s miljøprogram Grønt medlem eller om der skal findes et alternativ. Etablering af klimaprogram Rejs med god samvittighed CO2 kompensationsordning Alle former for transport har negative virkninger på miljøet, men især luftfarten er en væsentlig udleder af CO2, som forårsager klimaændringer, drivhuseffekt og luftforurening. Det er en miljømæssig udfordring, som ikke kun luftfartsselskaberne har et ansvar for at løse, men derimod rejsebranchen som helhed, da luftfart udgør en væsentlig forudsætning for, at rejsebureauer, hoteller osv. kan drive deres forretning. Det er derfor vigtigt, at hele branchen bidrager til, at der kan skabes innovative løsninger, der kan reducere forureningen inden for transport sektoren. Det skal DRF og dets medlemmer også bidrage til. I dag har mange luftfartsselskaber og rejsebureauforeninger rundt om i verdenen allerede udarbejdet og implementeret et klimaprogram med det formål at nedbringe CO2-udledningen. Det er DRF s sekretariats holdning, at luftfartsselskaberne som udgangspunkt skal lade deres arbejde med at reducere deres carbon footprint indgå i den almindelige billetpris og dermed sikre at alle deres passagerer betaler for den forurening, de forårsager. Dette krav er det dog endnu ikke lykkedes at få luftfartsselskaberne til at acceptere, hvorfor der indtil videre må kompenseres for forureningen fra flyrejser ved separate bidrag. DRF s søsterorganisation i England ABTA har derfor i samarbejde med AITO (The Association of Independent Tour Operators) udarbejdet et værktøj til at sikre, at forbrugerne også kan tage et medansvar for at reducere effekten af transportmæssige ydelser på miljøet. Idéen er, at den rejsende køber CO2 kompensation, hvor kompensationen går til bl.a. investering i alternative energikilder og anden bæredygtig udvikling i rejsebranchen. Dette meget simple værktøj, en carbon calculater eller på dansk en CO2-beregner, er let at implementere og arbejde med for bureauer så vel som kunder. Skal man eksempelvis flyve fra London til København retur, taster man det blot ind på hjemmesiden, og så udregnes mængden af CO2-udslip og prisen for dette. For en retur til København vil gebyret være på ca. 40kr, dvs. 20 kr. pr. vej. DRF s sekretariat finder en sådan løsning brugbar i afventningen af en omlægning af flybilletpriserne, da det er gennem forskellige CO2-reducerende projekter, at man i høj grad kan være med til at nedbringe de miljømæssige konsekvenser af transport som følger af turisme & forretningsrejser. Et klimaprogram som ovennævnte vil ikke kun være med til at afhjælpe miljøproblemer, det vil i høj grad også styrke medlemmernes image som miljømæssig ansvarlig. På baggrund heraf indstiller DRF s sekretariat, at DRF etablerer et klimaprogram, en CO2 kompensationsordning, kaldet Rejs med god samvittighed i lighed med det ABTA har etableret for deres medlemmer, Reduce my footprint. Til at administrere CO2-kompensationsordningen Rejs med god samvittighed vil sekretariatet foreslå, at DRF indgår et partnerskab med en af de virksomheder, der arbejder med CO2-reducerende projekter. Et sådant partnerskab kunne indgås med WWF Verdensnaturfonden ( som er en dansk organisation og en af de mest indflydelsesrige NGO, der arbejder for at bevare natur og miljø. WWF har udviklet en CO2- beregner Travel Helper, som ikke alene beregner CO2 men også de andre drivhusgasser, som udledes i 7

8 forbindelse med transport. Hvilke projekter der skal investeres i, vil DRF s sekretariat i samarbejde med den udvalgte samarbejdspartner udvælge. DRF s sekretariat indstiller til, at det gøres obligatorisk for alle DRF s grønne medlemmer at have en CO2- beregner som en del af deres produktsortiment. Beregneren skal være et tilbud til forbrugerne og ikke en ekstra obligatorisk afgift, der pålægges produktet, således det ikke vil påvirke bureauernes konkurrenceevne negativt. Derimod kan man tale om en styrket konkurrenceevne på et parameter, miljø, som i stigende grad er blevet vigtig for forbrugerne. Virksomhedernes miljøprofil vil tiltrække den politiske og miljøbevidste forbruger, som vil søge indflydelse gennem sin købsadfærd. Ved at implementere en CO2-beregner kan medlemmerne signalere en social ansvarlighed, som vil få miljøbevidste forbruger til at vælge dem frem fra andre, som ikke tager et ansvar. DRF s sekretariat er opmærksom på, at de luftfartsselskaber som allerede har implementeret en CO2-beregner ikke har haft den forventede succes, eftersom færre rejsende end ventet vælger at udligne det CO2-udslip, som de er med til at forårsage. Efter sekretariatets opfattelse skyldes det ikke en manglende vilje blandt de rejsende til at betale for CO2-neutralitet. Derimod mener sekretariatet, at forklaringen skal findes i, at den rejsende selv skal opsøge CO2-beregneren på de respektive luftfartsselskabers hjemmesider, den rejsende konfronteres ikke med den, når vedkommende bestiller en flyrejse. Dermed skal forbrugeren selv opsøge det bæredygtige produkt. Sekretariatet vil derfor anbefale medlemmerne anvender en alternativ løsning ved at lade CO2-beregneren optræde på hjemmesiden ved siden af andre mulige tilkøb til rejsen, som eksempelvis forsikringer, således at forbrugeren bliver konfronteret med dette valg allerede i selve købssituationen. Når en forbruger vælger at betale CO2-bidraget vil transaktionen foregå på fx WWF s hjemmeside, dvs. beløbet betales via et link på bureauets hjemmeside. Ved direkte salg vil sekretariatet anbefale, at salgskonsulenterne altid tilbyder kunden at udregne CO2-bidraget. Såfremt kunden tilvælger CO2-bidraget, forpligtes bureauet til at overføre beløbet til WWF. Med det fokus der er på reduktion af CO2 i den offentlige debat, forventes der en stigende interesse fra forbrugernes side de kommende år. Det er ikke alle forbrugere, der vil vælge at give bidraget, men størstedelen vil, om ikke andet af nysgerrighed undersøge, hvordan deres rejse belaster miljøet. Forbrugerne orienterer sig i stigende grad efter bæredygtige produkter, og alene muligheden for at bidrage til klimaet vil give bureauerne en stærk miljøprofil, der i sig selv kan tiltrække flere kunder. Grønne møder & konferencer I ITO-regi har grønne møder & konferencer været sat på dagsordenen gennem det sidste halve år foranlediget af diskussionerne om udbud af bæredygtige arrangementer i forbindelse med Klimatopmødet i København i Et af resultaterne er udbuddet af studierejser til Danmark under navnet Energytours. Der er et massiv fokus på grønne møder & konferencer. Flere og flere mødearrangører efterspørger de såkaldte grønne møder & konferencer, hvor møderne & konferencerne afholdes papirløse, forplejningen økologisk, opvarmningen energibesparende, transporten arrangeret som fælles transport osv. Mødearrangørerne vil vide, hvordan det ser ud med miljøbevidstheden det pågældende sted. De ønsker nemlig at sende et signal om, at de afholder mødet/konferencen et sted, hvor der er tænkt på miljøet. I erkendelse af, at der er en markant stigende efterspørgsel på grønne møder & konferencer, vil der ITO-regi blive arbejdet videre med, hvordan møder & konferencer kan gøres grønnere og mere bæredygtige. Dette arbejde indebærer også, hvordan eksisterende energi- og miljøcertificeringer af kongres- og konferencecentre, såsom Den grønne nøgle, kan profileres i langt højere grad end i dag i forhold til at tiltrække flere og større konferencer til Danmark. DRF s sekretariat indstiller, at dette arbejde indgår som en del af DRF s arbejde med bæredygtige rejser. DRF s sekretariats interne miljøpolitik Som en naturlig konsekvens af DRF s arbejde med CSR i forhold til at fremme bæredygtig turisme, bør selvfølgelig være, at sekretariatet også selv påtager sig et miljømæssigt ansvar. DRF s sekretariat vil derfor igangsætte arbejdet med at udvikle en miljøpolitik for DRF s sekretariat. Sekretariatet ønsker herved at sætte fokus på sin direkte og indirekte miljøpåvirkning for derigennem at minimere foreningens negative miljøpåvirkning. Miljøpolitikken vil bl.a. omfatter målsætning om at: have en systematisk tilgang til behandlingen af egne miljøforhold. Dette ved at øge medarbejdernes miljøbevidsthed, stille krav til leverandører, fokusere på ressourceforbruget, være opmærksom på en forsvarlig bortskaffelse, prioritere økologiske fair trade produkter have en grøn rejsepolitik, der tilsikrer at sekretariatets rejseaktiviteter påvirker miljøet mindst muligt. Dette bl.a. ved at benytte offentlig transport eller cykel til møder, når det er muligt, vælge luftfartsselskab efter hvem der har den nyeste flyflåde, betale CO2 neutralitet ved flyrejse. Tilsammen udgør DRF s miljøprogram Grønt medlem, herunder DRF s Grønne Guide, et bæredygtigt SCMsystem, CO2 kompensationsordningen og grønne møder & konferencer, sammen med DRF s sekretariats interne miljøpolitik DRF s samlede miljøstrategi for at fremme bæredygtige rejser. 8

9 2.2 DRF & social bæredygtig turisme Den anden del af DRF s to-strenget CSR strategi i forhold til at fremme bæredygtig turisme vedrører de socialpolitiske problemstillinger ved turisme. Turismens indvirkninger på økonomien og lokalbefolkningens livskvalitet er positivt mange. Socioøkonomisk skaber turisme jobs og nye indkomster (velstand), nye infrastrukturer og forbedringer af visse offentlige faciliteter og tjenester. Desværre bidrager turisme også til sociale samfundsmæssige problemer, det gælder fx når der er tale om børnesexturisme eller børnearbejde. Selvom turisme i mange situationer bidrager til winwin-situationer, er der en stigende fokusering på at afhjælpe de sociale konsekvenser turisme også kan medføre. Og det er et socialt ansvar, som rejsebranchen som helhed må være med til at påtage sig. I den brede offentlighed er der også en stigende opmærksomhed og forventning om, at virksomheder på afgørende vis bør være med til at tage et socialt samfundsansvar. Et ansvar, som rækker videre end de traditionelle CSR s donationer og sponsorater, hvor selve indholdet af indsatsen er overladt den frivillige, velgørende organisation. Fremtidens CSR hedder CSI corporate social innovation. Her udmøntes det samfundsmæssige ansvar ved, at virksomheden involverer sig i partnerskaber i naturlig forlængelse af deres forretningsområder og kernekompetencer. Det er i dette samspil, at der opnås et værdifuldt omdømme, fordi virksomheden bliver identificeret med det engagement, meningsgrundlag og værdisæt, som den pågældende NGO repræsenterer det giver et stærkt brand. Kommunikationen rettes mod de synlige resultater, som samspillet skaber - og ikke kun omkring selve partnerskabsaftalen. På baggrund heraf indstiller DRF s sekretariat, at DRF i sit arbejde med fremme den sociale dimension i bæredygtig turisme indgår partnerskaber med relevante NGO er om at skabe sociale resultater indenfor turisme, og ikke blot give donationer. Sekretariatet foreslår, at der indgås et partnerskab omkring børnesex turisme, et om børnearbejde i turistindustrien samt et om ferieoplevelser for udsatte børn i Danmark. Valg af NGO er/partnere og begrundelserne herfor beskrives nedenfor. Partnerskab med Red Barnet DRF s sekretariat vil foreslå, at DRF indgår et formaliseret partnerskab med Red Barnet med det formål i fællesskab at skabe synlige resultater ved at integrere ansvarlighed i en række konkrete sociale initiativer. Som erhvervspartner vil DRF kunne indgå et langvarigt og strategisk samarbejde med Red Barnet mod børnesex turisme og børnearbejde generelt i turistindustrien. Et erhvervspartnerskab mellem DRF og Red Barnet vil betyde et gensidigt forpligtende samarbejde, hvor DRF vil få indflydelse på løsningsmodeller og kampagner. Samtidig vil DRF og dets medlemmer kunne profilere sig selv. Gennem Co-branding med Red Barnet vil der skabes troværdighed omkring DRF og derigennem dets medlemmer. En undersøgelse Red Barnet har foretaget viser nemlig, at 82 % af danskerne har en enten positiv eller meget positiv opfattelse af Red Barnet, og 85 % mener, at sponsorering er med til at give virksomhederne et bedre omdømme 1. Stop børnesexturisme DRF har allerede taget et socialt ansvar i ekstern sammenhæng. DRF har nemlig siden foråret 2007 samarbejdet tæt med bl.a. Red Barnet om en kampagne mod børnesexturisme. Årsagen til, at DRF valgte at gå ind i netop denne problemstilling var og er fortsat, at rejsebranchen har et stort medansvar for at øge de rejsendes bevidsthed om, at børnesexturisme er et væsentligt problem. Hvert år udnyttes mere end én million børn i sexindustrien verden over. Børnesexturisme udgør en del af denne dystre industri og defineres som kommerciel seksuel udnyttelse af børn, udført af mænd eller kvinder, der rejser fra ét sted til et andet, oftest fra et rigere land til et mindre udviklet land, hvor de har seksuelt samkvem med børn under 18 år. Baggrunden for kampagnen er en ændring i straffeloven i 2006 som medfører, at danske rejsende nu kan blive dømt for seksuelle overgreb på børn foretaget i udlandet, selvom det ikke nødvendigvis er strafbart i det pågældende land. DRF finder det vigtigt, at danskerne informeres om konsekvenserne af og mulighederne i den nye lov samt om den til lovændringen knyttede hotline hos politiet, hvortil indberetninger om mulige overgreb kan foretages. Kampagnen løb af stablen i januar 2008, hvor der blev indrykket annoncer i dagspressen og opsat plakater i de danske lufthavne. Desværre fik kampagnen ikke den ønskede opmærksomhed grundet dens begrænsede omfang i medierne. Ambitionerne var store, det var midlerne desværre ikke. DRF s sekretariat finder det yderst vigtigt at fortsætte arbejdet mod børnesexturisme, da rejsebranchen som helhed har et ansvar for udviklingen i de lande, hvori de driver forretning og sender deres kunder til. Dertil kommer, at det er en sag DRF går helhjertet ind for, idet den er i tråd med DRF s etiske regelsæt og principperne om en bæredygtig turisme og i øvrigt med de værdier, som DRF står for som forening

10 Bekæmpelse af børnearbejde i turistindustrien Hvert 7. barn er børnearbejder, og størstedelen kommer fra ulande. Turistindustrien er en af de sektorer, der beskæftiger børn. Dels fordi turisme tiltrækker sexindustrien, og dels beskæftiges børn i hotel og restaurantbranchen. Børn der er beskæftiget i sexindustrien, anses ikke som børnearbejde, men simpelthen børnemishandling. Det skal man gøre alt for at afskaffe, mens andre former for børnearbejde kan være nødvendig. Som udgangspunkt mener DRF s sekretariat ikke, at børn skal arbejde, men så længe levevilkårene ikke forbedres, er mange familier og børn økonomisk afhængige af at arbejde. DRF s mål er i stedet, at børnenes arbejdsvilkår forbedres og gøres forenelige med skolegang. Et af midlerne mod børnearbejde er, at alle børn får en grunduddannelse. På lang sigt kan det sikre bedre vækstvilkår i samfundet. Derudover kan humanitære organisationer være med til at oplyse børn om deres rettigheder jf. FN s Børnekonvention, hjælpe dem til at organisere sig og lægge pres på arbejdsgivere og beslutningstagere, for at forbedre deres forhold. Red Barnet arbejder med forskellige projekter omkring børnearbejde. Deres ambitioner er stærkt forenelige med DRF s og det vil derfor være et naturligt valg til samarbejdspartner. For Red Barnet er det centrale at forene skole og arbejde og derigennem sikre, at alle børn får en grunduddannelse, der udover at lære at læse og skrive og regne inkluderer undervisning i børns rettigheder, beskyttelse mod hiv/aids og hygiejne. Derudover hjælper Red Barnets skoler børnene videre fra skolen, enten til en offentlig skole, faglige uddannelser eller andre jobs og uddannelsesforløb. Red Barnet har også oprettet en række børneklubber, der informerer børnene om deres rettigheder og de gældende love. De hjælper børnene til at organisere sig og underviser i kommunikation. På baggrund heraf vil DRF s sekretariat indstille, at DRF også indgår et samarbejde med Red Barnet om at forbedre forholdende for børn, der er beskæftiget i turistindustrien. Etisk regelsæt mod misbrug af børn i turistindustrien Som led i DRF s arbejde med at fremme social bæredygtig turisme, finder DRF s sekretariat det vigtigt, at DRF og dets medlemmer tilslutter sig et etisk regelsæt mod udnyttelse af børn i turistindustrien. I dag findes der et internationalt etisk regelsæt mod børnesexturisme (Code of Conduct to Protect Children from Sexual Exploitation in Travel and Tourism - CSEC), som organisationen ECPAT (End Child Prostitution And Trafficking) har udviklet. DRF s sekretariat finder dog ikke dette regelsæt dækkende i forhold til fremme social bæredygtig turisme som helhed, hvorfor sekretariatet vil foreslå, at DRF i samarbejde med Red Barnet opstiller et alternativ til ECPAT s etiske regelsæt, således regelsættet kommer til at omfatte alle børn i turistindustrien. Med andre ord; et regelsæt, som både forholder sig til børnesexturisme og børnearbejde. Udover at ECPAT s ikke indfanger begge problemstillinger (børnesexturisme og børnearbejde) i forhold til at fremme social bæredygtig turisme, er der også den væsentlige indvending mod alene at tilslutte sig deres regelsæt, at ECPAT ikke har en tilstrækkelig opfølgning på, om de tilsluttede virksomheder agerer i overensstemmelse med deres forpligtelser. Derved kan det hurtigt blive et skalkeskjul en måde for virksomhederne at markedsføre sig som ansvarlige - uden rent faktisk at være det. Ud over at børnene betaler prisen, indebærer det også en risiko for, at offentligheden opdager, at der er tale om tomme floskler. En anden væsentlig indvending er, at der i ECPAT s regelsæt ikke er nogle sanktionsmuligheder, det vil sige, at der ikke er nogen konsekvenser ved ikke at overholde regelsættet. Det er med til at reducere troværdigheden yderligere. Ved at opstille DRF s eget regelsæt sikrer vi, at vi gør det, vi forpligter os til. Red Barnet vil nemlig kunne fungere som en lokal dansk kontrolinstans, der indestår for, at regelsættet overholdes. Dette vil give DRF og dets medlemmer en fordel i konkurrencen med andre bureauer, og det ønskværdige vil være, hvis det kunne tilskynde/presse andre bureauer til at tilslutte sig. Fordelen ved at gøre noget ved begge problemer på samme tid, ud over selvfølgelig at beskytte børnene, er, at eks. restriktioner på arbejdsdagen for børn kan betyde, at hoteller bliver nødt til at ansætte flere børn, hvilket igen kan holde flere børn fra sexindustrien. Med afsæt i ECPAT s regelsæt vil DRF med Red Barnet som den faglige sparringspartner kunne udvikle et regelsæt, som kan afhjælpe de sociale problemer, som turisme også bidrager til. DRF s sekretariat har allerede på nuværende tidspunkt indkredset en række kerneområder samt nogle overordnede overvejelser, som regelsættet kunne indeholde og som Red Barnet i givet fald skal være med til at konkretisere og specificere i regelsættet (se nedenfor). 10

11 DRF s etiske regelsæt mod udnyttelse af børn i turistindustrien forpligter medlemmerne til at; 1. Vedtage en etisk virksomhedspolitik mod udnyttelse af børn i turistindustrien Vedtage en etisk politik mod seksuel udnyttelse af børn i turistindustrien, herunder udstikke klare retningslinjer for, hvordan personalet skal forholde sig til problemet ikke kun på destinationerne, men også i salgs- og markedsføringssituationen Vedtage en etisk politik i forbindelse med at bruge børn som arbejdskraft i turistindustrien, herunder opstille betingelser for leverandørers brug af børn, således at det sikres, at arbejde ikke forhindrer børn i at gå i skole 2. Uddanne personalet i hjemlandet og på rejsemålet Uddanne personale på rejsemålet i at håndtere sexturisme, samt give dem kompetence til at uddanne lokale samarbejdspartnere Uddanne personale på rejsemålet i at oprette børneklubber på hoteller med mange børn ansat, hvor børnene efter Red Barnets principper undervises i deres rettigheder og i at organisere sig 3. Tilføje en trinvis klausul om fælles afstandstagen i samtlige kontrakter med leverandører Gradvist opstille betingelser omkring børnearbejde, således at det sikres, at børnene har mulighed for at gå i skole, ikke arbejder for meget, og ikke underbetales Gradvist forpligte leverandører til at tage en aktiv rolle i kampen mod seksuel udnyttelse af børn 4. Informere rejsende Informere rejsende direkte via katalog, hjemmeside, brochurer på rejsen etc. Informere rejsende gennem oplysningskampagner til hele Danmark 5. Informere lokale samarbejdspartnere på rejsemålet 6. Rapport hvert år Herunder gradvist at få dem til at tage en aktiv rolle i bekæmpelsen af børnesexturisme Herunder gradvist at bruge kriterier for fornuftigt børnearbejde i udvælgelsen af lokale samarbejdspartnere og opstille betingelser for dem, der allerede samarbejdes med Hvert år skal virksomheden gøre status over dets arbejde mod dels børnearbejde og børnesexturisme. Indsatsen evalueres af Red Barnet, som vil give sparring og konstruktiv feedback. DRF og Red Barnet vil have mulighed for at sanktionere de virksomheder, der ikke opfylder forpligtelserne i regelsættet På baggrund af ovenstående indstiller DRF s sekretariat til, at sekretariatet i samarbejde med Red Barnet kan videreudvikle og specificere regelsættet omhandlende børn i turistindustrien, således DRF fortsat på troværdig vis kan plædere for STOP børnesex turisme samt børnearbejde. DRF s ferieprogram for udsatte børn i Danmark Ferie i børnehøjde De foregående CSR indsatser i forhold til at tage et samfundsmæssigt ansvar er rettet mod globale problemstillinger, børnesexturisme & børnearbejde, der oftest finder sted uden for Danmark. DRF s sekretariat finder det også relevant og oplagt at yde en CSR indsats, som er mere nærværende & tydelig for den danske befolkning i forhold til at skabe opmærksomhed omkring DRF og medlemmernes sociale ansvarlighed. Som nævnt indledningsvis om DRF s arbejde med de samfundsmæssige aspekter ved bæredygtig turisme, er social innovation gennem partnerskaber i forlængelse af ens forretningsområde og kernekompetencer den nye form for CSR. Med afsæt i denne tankegang og efter mange kreative overvejelser og økonomiske mulige løsninger opstod idéen om at lave et udviklingsprojekt, der har til formål at fremme det gode børneliv for udsatte børn i Danmark ved at tilbyde dem en god ferieoplevelse. 11

12 DRF s sekretariat mener, at det er alles ret at holde ferie. Desværre kan der være flere grunde til, at nogle børn ikke gives denne mulighed eller har et særligt behov for positive oplevelser i en svær hverdag. Tanken er derfor at udvikle et ferieprogram kaldet Ferie i børnehøjde, hvor en ikke endnu nærmere defineret målgruppe af børn gives mulighed for at få nogle positive ferieoplevelser. Der findes mange oplagte samarbejdspartnere/organisationer, der gør en anerkendende indsats for børn. Børns Vilkår og Red Barnet er blandt disse og er nogle af de organisationer, der er i kontakt med allerflest børn og unge i Danmark. Til at udvikle & gennemføre projektet vil DRF s sekretariat derfor indstille både Børns Vilkår & Red Barnet som projektpartner. Projektet, lanceringen af sponsorstrategien Ferie i børnehøjde, kan kun gennemføres på forudsætning af, at DRF s medlemmer vil støtte op om projektet med deres respektive ferieprodukter. Deltagelse i projektet er således frivilligt for DRF s medlemmer, men DRF s sekretariat vil dog stærkt opfordre og arbejde for, at medlemmer vil gå aktivt ind for projektet og sponsorere ferieydelser i det omfang de har mulighed for det. Tilsammen kan vi bidrage til at fremme det gode børneliv, ved at give børn der har det svært nogle positive oplevelser. Ved at støtte projektet vil det enkelte medlem opnå i den brede befolkning at blive associeret med det værdisæt Børns Vilkår og Red Barnet repræsenterer, hvilket vil gøre omverdenen mere lydhør overfor såvel medlemmernes produkter som budskab. Tilsammen udgør DRF s arbejde mod børnesex turisme, børnearbejde samt etableringen af et ferieprogram for udsatte børn i Danmark DRF s samlede sociale strategi for at fremme bæredygtig turisme. 3. Afsluttende bemærkninger Med den formulerede politik og gennem de konkrete handlinger ønsker DRF s sekretariat at sikre, at DRF og dets medlemmer påtager sig et større ansvar for udviklingen af bæredygtige rejser ved at forene økonomiske resultater med et socialt og miljømæssigt ansvar. Sekretariatet skal derfor anmode DRF s medlemmer om en positiv tilkendegivelse af, at de ønsker der skal arbejdes videre med bæredygtighed indenfor DRF s regi. Med venlig hilsen DRF s sekretariat 12

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig turisme

Retningslinjer for ansvarlig turisme Retningslinjer for ansvarlig turisme Rejsearrangører i Danmark (RID) April 2008 Hvorfor ansvarlig turisme? I disse år rettes fokus i stigende grad mod social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18 CSR-POLITIK Domino Systems A/S, 2017/18 Forord Domino Systems A/S ønsker at være den førende spiller på markedet for kodning og mærkning forstået således at: Vi er den mest pålidelige og troværdige samarbejdspartner.

Læs mere

2.1 Omfang NCC-koncernens politik omfatter alle NCC s forretningsområder og aktiviteter.

2.1 Omfang NCC-koncernens politik omfatter alle NCC s forretningsområder og aktiviteter. NCC-koncernens bæredygtighedspolitik 1. Indledning Vi er nødt til at forandre vores samfund radikalt, hvis vi skal kunne takle de globale udfordringer, vi står over for, såsom klimaforandringer, affaldsproduktion,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

GNG s CSR-politik. God social praksis

GNG s CSR-politik. God social praksis GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv. C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.

Læs mere

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER Som branche er vi bevidst om, at der hviler et særligt ansvar på de aktører, der udleder meget CO 2 Vi er i BDL derfor klar til at give indsatsen for et bedre klima luft under vingerne Fordi vores klima

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

Sustainability Policy

Sustainability Policy Sustainability Policy Juni 2019 2 TDC Sustainability Policy Politikkens omfang Hos TDC Group er samfundsansvar en naturlig del af vores forretning, baseret på vores historiske arv og den rolle, vi spiller

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Politik for samfundsansvar

Politik for samfundsansvar Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere... 4 4.3 Korruption og usædvanlige

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR CSR 2016 REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR REDEGØRELSE FOR HARTMANNS SAMFUNDSANSVAR Hartmanns er en virksomhed, der har som kernekompetence at skabe positive forandringer for organisationer og mennesker på

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Etisk regelsæt for leverandører

Etisk regelsæt for leverandører Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag

Læs mere

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014) Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39

Læs mere

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar DS/17/129 Den 13. december 2017 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Ansvar for CSR... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune

Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Udbuds- og indkøbspolitik i Allerød Kommune Politikkens formål og principper Udbuds- og indkøbspolitikken sætter den overordnede politiske retning for Allerød

Læs mere

IFAG. Code of conduct samt etiske retningslinjer.

IFAG. Code of conduct samt etiske retningslinjer. IFAG S FORMÅL MED UDARBEJDELSEN AF DETTE DOKUMENT ER AT ETABLERE EN FÆLLES REFERENCERAMME OG AT DEFINERE FÆLLES PRINCIPPER FOR, HVAD IFAG S INFORMATIONSAKTIVITETER OG MEDLEMMERNES UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Adfærdskodeks for leverandører og samarbejdspartner Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Forretningsetik... 2 3.

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Code of Conduct Vores Ansvar

Code of Conduct Vores Ansvar Code of Conduct Vores Ansvar Forord Hos IAT arbejder vi målrettet på at udvikle vores forretning på en ansvarlig måde. Vi ved, at vi kun opnår succes på langt sigt, hvis vi tilfører værdi til kunder, partnere

Læs mere

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører

NSG Group Adfærdskodeks for leverandører Introduktion NSG Group Adfærdskodeks for leverandører NSG Group og derved Pilkington tilstræber at have det bedste omdømme i verden i kraft af vores professionelle, lovlige og etiske tilgang til forretningsdrift,

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar

De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar De bedste markedspladser i Skandinavien tager samfundsansvar STEEN & STRØM... er repræsenteret i 3 lande drifter 54 shoppingcentre har 400 ansatte.har 5.000 leverandører har 3.300 butikker har 25.000 medarbejdere

Læs mere

Strategiplan Administration og Service

Strategiplan Administration og Service Strategiplan 2019-2022 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 31.05.2018 Sagsnr.: 2018-012993 Dok.nr.: 2018-012993-9 Tekst: Strategiplanlægning

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik

Indkøb i Aalborg Forsyning. Udbuds- og Indkøbspolitik Indkøb i Aalborg Forsyning Udbuds- og Indkøbspolitik UD T S KA Indhold Forord... 3 Formål og indhold... 5 Samfundsansvar og FN s Verdensmål... 7 Effektivitet og innovation... 9 Samarbejde og kommunikation...

Læs mere

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder Coops politik for menneskerettigheder Coop Danmark A/S Marts, 2019 Dokumentkontrol Godkendt dato: 25.03.2019 Godkendt af: Coop Danmark Direktion Dokumentejer: Signe Frese (Coop Ansvarlighed) Filnavn: Coops

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Europaudvalget 2019 KOM (2019) 0270 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.6.2019 COM(2019) 270 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om bestemmelserne i Europa-Parlamentets

Læs mere

Indkøbs- & udbudspolitik

Indkøbs- & udbudspolitik Indkøbs- & udbudspolitik Godkendt af Byrådet den 26. maj 2014 1 Forord Fredensborg Kommune er en stor virksomhed med et bruttobudget på 3,8 mia. kr. og mere end 3.000 medarbejdere, der leverer myndighedsopgaver,

Læs mere

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014

Etisk kodeks. Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere. Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Etisk kodeks Retningslinjer for Danske Lotteri Spils forhandlere Danske Lotteri Spil A/S Maj 2014 Kodeks for etisk og socialt ansvarlig forhandling af spil Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Repræsentantskab...

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

Indkøbspolitik i Varde Kommune

Indkøbspolitik i Varde Kommune Indkøbspolitik i Varde Kommune Indkøbspolitikken Varde Kommunes indkøbspolitik udgør de overordnede rammer for indkøb i Varde Kommune. Politikken er vedtaget af Byrådet. Indkøbspolitikken gælder for alle

Læs mere

Grønbech & Sønner - Code of Conduct

Grønbech & Sønner - Code of Conduct Grønbech & Sønner - Code of Conduct Hvorfor har vi en Code of Conduct (CoC)? Vores ry for at være ærlige og fair er fundamental for vores fortsatte succes. For at vi som virksomhed kan agere fair, etisk

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

ROSKILDE GOLFKLUB - POTENTIALET I FN S VERDENSMÅL #8. Marie Torp Dandanel & Jacob Thorn Cabi, 3. oktober 2019

ROSKILDE GOLFKLUB - POTENTIALET I FN S VERDENSMÅL #8. Marie Torp Dandanel & Jacob Thorn Cabi, 3. oktober 2019 ROSKILDE GOLFKLUB - POTENTIALET I FN S VERDENSMÅL #8 Marie Torp Dandanel & Jacob Thorn Cabi, 3. oktober 2019 DAGENS PROGRAM Dagens program 8.30-8.45 Tjek in, netværk og morgenkaffe 8.45-9.15 Velkomst og

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ

ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ ET FÆLLES MÅL ETISK HANDEL MED RESPEKT FOR MENNESKER OG MILJØ DIEH DANSK INITIATIV FOR ETISK HANDEL ER DANMARKS FØRENDE ALLIANCE FOR ETISK HANDEL. DIEH STYRKER SINE MEDLEMMER OG STYRKER OPBAKNINGEN TIL

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER

CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER Ragn-Sellskoncernens 2 (5) Ragn-Sells koncernens Code of Conduct for leverandører Ragn-Sells koncernen forpligter sig til at udføre sine forretninger og varetage sine interesser

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Indkøbspolitik Lolland Kommune

Indkøbspolitik Lolland Kommune Indkøbspolitik 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Anvendelsesområde... 3 1.3. Målsætning... 3 2. Indkøbsaftaler og udbud... 3 2.1. Inddragelse af organisationen i udbudsforretninger...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik

Bilag 6. Ansvarlig investeringspolitik Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget

Læs mere

Code of Conduct / Adfærdskodeks

Code of Conduct / Adfærdskodeks Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV)

Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) 20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Caring for Climate. menneskerettigheder, miljø, klima og bæredygtighed. Byens Netværk Foto & tekst: Katja Pryds Beck

Caring for Climate. menneskerettigheder, miljø, klima og bæredygtighed. Byens Netværk Foto & tekst: Katja Pryds Beck Caring for Climate Byens Netværk 27.01.11 Foto & tekst: Katja Pryds Beck Der var tidlig mønstring, da Byens Netværk, Dansk Arkitektur Center og UNDP Danmark inviterede til morgenmøde på DAC om FN s virksomhedsnetværk

Læs mere