Voksen- og plejeudvalget REFERAT. Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget REFERAT Sted: Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg Mødet afholdes på Fuglsanggården, Trekanten 1 i Grenaa Dato: Onsdag den 3. september 2014 Start kl.: 13:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Løsgænger) Fraværende: Pia Bjerregaard (A) Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter kl Besøg hos aftaleenheder, kl Salg af bygning i Ørsted Rammeaftale Ansøgning om frigivelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet Retningslinjer for afmelding af mad Budgetopfølgning for voksen- og plejeudvalget ultimo juli Status på udgifter til tomgangshusleje Embedslægetilsyn Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet Halvårsrapport for utilsigtede hændelser Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal Statistik 2. kvartal Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for Orientering Ankeafgørelser...31 Bilagsoversigt...32 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter kl A00 12/17680 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Forud for voksen- og plejeudvalgets møde er der indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter. Invitationen er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Invitation til indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ved indvielsen af kunstudsmykningen på Glesborg Plejecenter holdt borgmester Jan Petersen, formand for voksen- og plejeudvalget Lars Møller, kunstner Katrine Malinovsky og plejecenterleder Birthe Holst Sørensen taler. Efterfølgende blev den røde snor til kunstudsmykningen klippet af to beboere. 1

4 Voksen- og plejeudvalget Besøg hos aftaleenheder, kl A00 14/4565 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg hos følgende institutioner: Tid Institution Adresse Plejecenter Fuglsanggården og Trekanten 1 i Grenaa demensaktivitetscentret Hytten Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Ved besøget hos Plejecenter Fuglsanggården og demensaktivitetscentret Hytten viste leder Helle Thomsen og områdeleder Ninna Thomsen rundt og fortalte om de mange forskellige aktiviteter. Helle fortalte desuden om målgruppens særlige plejebehov. 2

5 Voksen- og plejeudvalget Salg af bygning i Ørsted A00 13/5703 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 17. juni 2014, at der skal etableres et 549 m 2 stort aktivitetscenter i Ørsted. Af sagsfremstillingen fremgik det, at der blev forhandlet med Region Midtjylland om regionens overtagelse af to udendørs skure og et gangareal med tilhørende mindre lokaler, som forbinder Region Midtjyllands socialpsykiatriske botilbud Tangkærcentret og hovedbygningen af det tidligere sygehus, som nu nedrives. Salget vedrører udover bygningerne også ca. 350 m 2 grund. Forhandlingen mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland er nu afsluttet i enighed om et oplæg til pris og betingelser for regionens overtagelse af bygningerne. Økonomiske konsekvenser Der er enighed mellem forvaltningen og repræsentanter fra region Midtjylland om et oplæg, som medfører, at Region Midtjylland betaler kr. for overtagelsen af bygningerne, under betingelse af, at Norddjurs Kommune afholder udgiften til en lukning af forbindelsesgangen i den ende, der grænser op mod sygehusbygningen. Desuden skal Norddjurs Kommune afholde udgiften til landinspektørbistand i forbindelse med en ommatrikulering. Det vurderes, at de samlede udgifter i alt vil andrage max kr., således at Norddjurs Kommune herefter vil få en nettoindtægt på minimum kr., som kan tilføres kommunekassen. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. At der indgås aftale med Region Midtjylland om salg af bygningerne under de betingelser, der fremgår af sagsfremstillingen. 3

6 Voksen- og plejeudvalget At nettoindtægten i forbindelse med salget tilføres kommunekassen. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingens punkt 1 og 2. 4

7 Voksen- og plejeudvalget Rammeaftale A00 14/6665 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen indgår hvert år en rammeaftale for det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men spiller i høj grad sammen indholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen godkendte udviklingsstrategien på sit møde den 20. maj Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland samt i regionsrådet senest den 15. oktober Styringsaftalen skal fastlægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede kommunale og regionale tilbud i region Midtjylland. Formålet med styringsaftalen er at øge bevidstheden om og sikre en stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge institutionspladser på tværs af kommunegrænserne. Dette medfører et behov for at koordinere rammerne for køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. I styringsaftalen for 2015 indgår der bl.a. følgende væsentlige elementer: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. 5

8 Voksen- og plejeudvalget At indførelsen af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter. Dvs. at driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 pct. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Desuden kan det oplyses, at en ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2015 vedrørende reglerne for opgørelse af overskud/underskud i tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Reglerne vil blive indarbejdet i styringsaftalen, når bekendtgørelsen foreligger. Økonomiske konsekvenser Styringsaftalen medfører som udgangspunkt ingen ændringer i de nuværende økonomiske rammer for Norddjurs Kommunes tilbud på det rammeaftalebelagte område. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til styringsaftale 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Følgebrev, Styringsaftale /14 2 Åben Styringsaftalen /14 3 Åben Omkostningsberegning og betalingsmodeller 92831/14 4 Åben Anvendelse af abonnementsordninger 92833/14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 6

9 Voksen- og plejeudvalget Ansøgning om frigivelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet Ø34 14/847 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Staten har i 2015 afsat 1 mia. kr. i en pulje til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Heraf udgør Norddjurs Kommunes andel 8,229 mio. kr. Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre med et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen på de områder, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan f.eks. være i form af en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, en bedre praktisk hjælp og personlig pleje samt bedre forhold for de svageste ældre på plejecentre. Det er den enkelte kommune, der afgør ud fra de lokale behov og prioriteringer, hvor indsatsen på ældreområdet skal styrkes. I 2014 har Norddjurs Kommune modtaget 8,1 mio. kr. fra puljen, der anvendes til følgende aktiviteter: 7

10 Voksen- og plejeudvalget Nr. Indsats 2014 (hele kr.) 1 Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) Faldforebyggelse (kun indsats i 2014) Hurtig revisitering og aktivering af nye ydelser (kun indsats i 2014) I alt Det er forvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis hovedparten af de igangsatte aktiviteter videreføres i Det foreslås derfor, at der søges om at få Norddjurs Kommunes midler frigivet til følgende: Nr. Indsats 2015 (hele kr.) 1 Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) 581 I alt I 2014 har der kun været afholdt udgifter til aktiviteter i maksimalt ni måneder, idet midlerne først blev frigivet i marts måned. Helårsudgiften til øget service i forhold til bad, træning og aktiviteter på plejecentrene og patientsikkerhed vil derfor være større i 2015 end i I 8

11 Voksen- og plejeudvalget forhold til rengøring hver 2. uge har det vist sig, at efterspørgslen er lidt mindre end forventet, og det vil derfor være muligt at videreføre tilbuddet med samme budgetramme som i De tre øvrige aktiviteter vedr. sygepleje, netværksrehabilitering og vedligeholdelsestræning kan videreføres for det samme eller et mindre beløb i En detaljeret beskrivelse af de enkelte forslag til indsatsområder, inklusiv en foreløbig status på indsatsen i 2014, er vedlagt som bilag sammen med en vejledning til ansøgning om frigivelse af midler fra ældrepuljen. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes andel af puljemidlerne er på 8,229 mio. kr. i Ansøgningsfristen for at få midlerne frigivet er den 26. september 2014, og der kan forventes svar på ansøgningen ultimo november Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at det beskrevne forslag til løft af indsatsen på ældreområdet med 8,229 mio. kr. i 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til anvendelse af puljen til løft af ældreområdet /14 2 Åben Høringssvar fra ældrerådet /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen med den ændring, at der afsættes kr. til vedligeholdelsestræning og kr. til netværksrehabilitering (jf. ældrerådets forslag i høringssvar, der er vedlagt som bilag). Forslaget til ansøgning om frigivelse af Norddjurs Kommunes midler er herefter som følger: 9

12 Voksen- og plejeudvalget Nr. Indsats 2015 (hele kr.) 1 Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) 500 I alt

13 Voksen- og plejeudvalget Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet G00 14/12911 Åben sag Sagsgang: VPU, ØK, KB Sagsfremstilling Sundhedsaftalen på området for oligofrenipsykiatri er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden og er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget (oligofrenipsykiatri dækker over kombinationen af udviklingshæmning (oligofreni) og psykisk sygdom). Formålet med sundhedsaftalen er: at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser at sikre en ensartet kvalitet i indsatsen for personer med oligofreni og psykisk sygdom at sikre en klar arbejdsdeling mellem kommuner, almen praksis og region. Det vurderes, at der i Region Midtjylland er voksne med oligofreni, som også har en psykisk sygdom, hvoraf ca skal behandles i det sekundære sundhedsvæsen. I Norddjurs Kommune vil det svare til ca borgere. Følgende indsatsområder er prioriteret i sundhedsaftalen og er nye i forhold til gældende praksis: 1. Kortlægning af kommunernes kompetencer inden for oligofrenipsykiatri 2. Kompetenceudvikling 3. Screeningsværktøjer. Kommunernes opgave bliver som følge af sundhedsaftalen at sikre, at medarbejdere, der arbejder med borgere med oligofreni, har adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere. Den oligofrenipsykatrikyndige vil have ansvar for at foretage en form for screening, så det sikres, at kun relevante borgere sendes videre til regionspsykiatrien. Herudover vil opgaven 11

14 Voksen- og plejeudvalget være at styrke samarbejdet med almen praksis og regionen samt yde råd og vejledning til pårørende og medarbejdere i kommunen. Funktionen vil kunne deles mellem kommunerne, således at en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Der foretages en kortlægning af hvilke kompetencer, kommunerne råder over på oligofrenipsykiatriområdet, med henblik på at kunne etablere en opkvalificering og kompetenceudvikling, der sikrer, at de oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere har den fornødne viden til at anvende de aftalte screeningsværktøjer. Det er hensigten, at kompetenceudviklingen skal foregå på samme måde som projektet Fælles Skolebænk. Sundhedsaftalen på området for oligofrenipsykiatri træder i kraft den 1. november Sundhedsaftalen med tilhørende materiale er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Når kortlægningen af kompetencer foreligger, udarbejder den regionale faglige temagruppe for voksenpsykiatri et forslag til kompetenceudvikling, herunder en beregning af økonomiske konsekvenser. Norddjurs Kommunes udgift til kompetenceudviklingen finansieres via de afsatte midler til implementering af sundhedsaftalen. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at sundhedsaftalen for oligofrenipsykiatriområdet godkendes. Bilag: 1 Åben Høringsbrev - Sundhedsaftale vedr. Oligofrenipsykiatri /14 2 Åben Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Politisk og administrativ /14 3 Åben Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Sundhedsfaglig del /14 4 Åben Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet /14 12

15 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Tiltrådt. 13

16 Voksen- og plejeudvalget Retningslinjer for afmelding af mad K02 14/10226 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget besluttede på sit møde den 26. juni 2014, at udvalget ønsker at drøfte retningslinjerne for afmelding af mad på plejecentrene på mødet den 3. september. Døgnkosten på plejecentrene indeholder morgenmåltid, frokost, aftensmad samt 3 mellemmåltider. Det varme måltid indkøbes hos Djurs Mad, som leverer mad til 7 dage ad gangen. Djurs Mad skal derfor have afbud senest 8 dage før levering. Djurs Mad kan ikke modtage afbestillinger i weekender og helligdage. Øvrige måltider produceres på plejecenteret. Til disse måltider er der større muligheder for at justere indkøb og produktion løbende. Der er ikke udarbejdet separate takster for de enkelte måltider. I stedet betales der en samlet pris på kr. pr. måned for døgnkosten. De nuværende retningslinjer for afmelding af mad for borgerne på Norddjurs Kommunes plejecentre er følgende: afbestilling skal ske 10 dage før levering der kan kun afbestilles for den samlede døgnkost ved dødsfald afbestilles til leverandøren med to dages varsel. Mulige alternativer: 1. Afbestilling af døgnkost reduceres til 8 eller 9 døgn. Dette vil medføre en mindre afledt udgift, da det ikke altid vil være muligt at nå rettidig afbud til Djurs Mad. 14

17 Voksen- og plejeudvalget Differentierede afbudsmuligheder a. Uændrede afbudsregler til Djurs Mad. b. Kortere afbudsmuligheder til hele eller dele af den resterende kost. Praktiske konsekvenser vil være, at der skal udarbejdes separate takster for hvert måltid. Der vil være en del administration forbundet med ordningen. 3. Kortere og eventuelt differentieret afbestilling i forbindelse med akutte indlæggelser eller længere behandlingsforløb. Rundspørge til omkringliggende kommuner viser, at: de fleste steder kan der udelukkende ske afbud til hele døgnkosten. Enkelte kommuner melder tilbage, at man tidligere har haft mulighed for afbud til de enkelte måltider, men ordningen er ændret på grund af den forholdsvis store administration af meget små beløb. varslingsperioden varierer og er kortest, hvor hovedmåltidet leveres flere gange om ugen. Økonomiske konsekvenser En ændring af retningslinjerne for afmelding af mad kan medføre merudgifter for Norddjurs Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at retningslinjerne for afmelding af mad på plejecentrene drøftes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget beslutter at fastholde de nuværende retningslinjer men med en tilføjelse om, at der indføres retningslinjer for, at der kan ske kortere og eventuelt differentieret afbestilling i forbindelse med akutte indlæggelser eller længere behandlingsforløb. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Budgetopfølgning for voksen- og plejeudvalget ultimo juli S00 14/2702 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2014, at driftsbudgettet samlet set forventes at være i balance. I budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 14,2 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 12,9 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2013, forventes der et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. overførte midler fra Mindreforbruget vedrører byggeriet af det nye aktivitetscenter i Ørsted og etableringen af Djurs Mad I/S. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 626,5 627,9 1,4 0 Overførte driftsmidler 14,2 12,8-1,4 Drift i alt 640,7 640,7 0,0 0 Anlæg 14,1 6,7-7,4 0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 16

19 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, 1. at voksen- og plejeudvalget godkender budgetopfølgningen. 2. at der gives en tillægsbevilling til omplacering på 0,033 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget vedrørende selvforsikringsskader. 3. at der gives en tillægsbevilling til omplacering på 0,050 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget vedrørende kompetenceudvikling i forbindelse med omstillingsprojekter til projekt på demensområdet. Bilag: 1 Åben Bilag budgetopfølgning VPU juli /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget godkender indstillingens punkt 1. Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingens punkt 2 og 3. 17

20 Voksen- og plejeudvalget Status på udgifter til tomgangshusleje S00 14/7718 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om Norddjurs Kommunes udgifter til tomgangshusleje i perioden januar-juli En opgørelse over udgiften til tomgangsleje er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Udgifterne til tomgangshusleje finansieres via det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: 1 Åben Tomgangsleje Opgørelse over lejetab /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 18

21 Voksen- og plejeudvalget Embedslægetilsyn K09 14/572 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Sundhedsstyrelsen har via Embedslægeinstitutionen gennemført sine tilsyn for Der er gennemført tilsyn på følgende plejecentre: Fuglsanggården den 21. marts 2014 Violskrænten den 4. april 2014 Møllehjemmet den 7. april 2014 Digterparken den 22. april 2014 Bakkely den 24. april Følgende centre er fritaget for tilsyn i 2014: Plejecenter Glesborg Plejecenter Farsøhthus. Embedslægeinstitutionen udtaler i tilsynsrapporterne en generel kritik af sundheds- og omsorgsområdets nye elektroniske journal. Kritikken omhandler manglende overskuelighed. Systemet er taget i brug januar 2014 med løbende undervisning i de forskellige funktioner frem til april I forbindelse med og efter undervisningen overføres oplysningerne manuelt fra det gamle system til det nye. Det betyder, at der i en periode er arbejdet i to systemer. Der er desuden sket en del tilpasning og fejlretning i det nye system fra leverandørens side. På nuværende tidspunkt arbejdes udelukkende i det nye system, og der pågår et prioriteret arbejde med at udarbejde en manual, som skal bruges i hverdagen og i 19

22 Voksen- og plejeudvalget forbindelse med undervisningsforløb i forhold til den kvalitative dokumentation. Der er generelt store forventninger til den fremadrettede nytte og kvalitet af systemet. Tilsynsrapporterne er vedhæftet som bilag Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne fra Embedslægeinstitutionen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Embedslægens tilsyn Fuglsanggården /14 2 Åben Embedslægens tilsyn Bakkely /14 3 Åben Embedslægens tilsyn Digterparken /14 4 Åben Embedslægens tilsyn Violskrænten /14 5 Åben Embedslægens tilsyn Møllehjemmet /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tager embedslægens tilsynsrapporter for Fuglsanggården, Violskrænten, Møllehjemmet og Bakkely til efterretning. Voksen- og plejeudvalget bemærker, at det ikke er acceptabelt, at der igen er fundet alvorlige fejl og mangler på Digterparken. Voksen- og plejeudvalget forventer, at der arbejdes intensivt på at forbedre de kritiske forhold, og at ledelsen løbende følger op på den igangsatte handleplan. Voksen- og plejeudvalget ønsker at få en status på forholdene på Digterparken ved udvalgsmødet i januar

23 Voksen- og plejeudvalget Ferieordning for beboere i botilbud på handicap- og psykiatriområdet A00 14/4317 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen handicap- og psykiatriområdet har det indtil 2013 været fast praksis i en række kommuner herunder Norddjurs Kommune at det har været muligt for beboere i kommunale botilbud at tilkøbe ekstra pædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferierejser o.lign. arrangementer. Ifølge Socialministeriet og KL er der ikke lovhjemmel til denne praksis, og kommunalbestyrelsen traf derfor i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 beslutning om, at afsætte 2,140 mio. kr. årligt til etablering af en ferieordning for beboerne i botilbuddene. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. maj 2014, at fordelingen af de afsatte midler skal tage afsæt i den ressourcefordelingsmodel, der på nuværende tidspunkt anvendes ved fordeling af de samlede ressourcer til kommunens botilbud. I denne model tages der højde for beboernes forskellige behov for pædagogisk bistand og pleje. De forskellige botilbud har på den baggrund fået tilført følgende beløb til ferieordningen: Kærvang/Skovvang Skovstjernen Bofællesskaberne på Centervej Kornvænget/Åparken Nøddebo Broagervej Stadionparken Ålunden Dolmer Have Bofællesskaberne i Glesborg I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. De resterende kr. er afsat til ferieaktiviteter for beboere i særlige 108 enkeltmandsprojekter i Ørum Bo- og Aktivitetscenter. 21

24 Voksen- og plejeudvalget En statusopgørelse pr. 1. september 2014 viser, at alle botilbuddene anvender de midler, der er afsat til ferieordningen i På voksen- og plejeudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen orientere om anvendelsen af midlerne og de foreløbige erfaringer med ferieordningen. Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2014 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om ferieordningen på handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Halvårsrapport for utilsigtede hændelser G00 13/5754 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet en halvårsrapport om utilsigtede hændelser (UTH) i tandplejen og sundhedsplejen samt på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Rapporten er vedlagt som bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at halvårsrapporten om utilsigtede hændelser tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser 1. halvår /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 23

26 Voksen- og plejeudvalget Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal A00 14/5295 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om magtanvendelsen på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet. Som udgangspunkt er al magtanvendelse i forhold til den enkelte borger forbudt. Der kan imidlertid opstå lejlighedsvise situationer, hvor en særlig foranstaltning er nødvendig for at undgå omsorgssvigt. Såfremt en borger giver sit samtykke til en given foranstaltning, er der ikke tale om magtanvendelse, men i de situationer, hvor borgeren modsætter sig eller er passiv, gælder reglerne om magtanvendelse. Når der er udøvet magtanvendelse, har de enkelte institutioner pligt til at indberette hændelsen til myndighedsafdelingen eller visitationsenheden på ældreområdet. Magtanvendelse indgår efterfølgende som en del af dialogen i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner og tilsyn. Oversigter over indberettede magtanvendelser i 2. kvartal 2014 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om magtanvendelse i 2. kvartal 2014 på sundheds- og omsorgsområdet samt handicap- og psykiatriområdet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Magtanvendelse - 2. kvartal handicap- og psykiatriområdet /14 2 Åben Magtanvendelse - 2. kvartal sundheds- og omsorgsområdet /14 24

27 Voksen- og plejeudvalget Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 25

28 Voksen- og plejeudvalget Statistik 2. kvartal A00 14/9439 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet kvartalsvise statistikker over: Antallet af brugere på handicap- og psykiatriområdet Antallet af visiterede brugere og timer i hjemmeplejen. Statistikkerne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikkerne tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Statistik for handicap- og psykiatriomådet /14 2 Åben Statistik for sundheds- og omsorgsområdet /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 26

29 Voksen- og plejeudvalget Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i A00 14/1 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 19. august 2014 godkendt den politiske mødekalender for Mødekalenderen indeholder en oversigt over møder i kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget samt de stående udvalg. Mødekalenderen for 2015 er vedlagt som bilag. Datoerne for voksen- og plejeudvalgets ordinære møder i 2015 er følgende: Tirsdag den 6. januar 2015 Tirsdag den 3. februar 2015 Tirsdag den 3. marts 2015 Tirsdag den 7. april 2015 Tirsdag den 5. maj 2015 Tirsdag den 2. juni 2015 Tirsdag den 18. august 2015 Tirsdag den 29. september 2015 Tirsdag den 3. november 2015 Tirsdag den 24. november

30 Voksen- og plejeudvalget Der planlægges en studietur for voksen- og plejeudvalget i løbet af Nærmere tidspunkt for studieturen skal fastsættes. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at mødeplanen for voksen- og plejeudvalgets ordinære møder godkendes 2. at tidspunktet for en studietur for voksen- og plejeudvalget fastsættes. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. Helle Plougmann oplyser, at hun er forhindret i at deltage i de fire møder, som i 2015 er placeret i ulige uger. Voksen- og plejeudvalget planlægger at tage på studietur den marts

31 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for A00 14/1 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget i Det skal bemærkes, at der forud for det ekstraordinære udvalgsmøde vedrørende budget 2015 den 21. august 2014 skulle have været aflagt besøg i aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup og besøg i Damhuset. Det aflyste besøg hos aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup er blevet flyttet til den 9. september 2014 forud for dialogmøderne med ældrerådet, handicaprådet og integrationsrådet. Det betyder, at besøget hos Djurs Mad udsættes. Der vil hurtigst muligt blive orienteret om, hvornår besøget i Damhuset og hos Djurs Mad vil blive placeret. Arbejdsplanen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalgets reviderede arbejdsplan for 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan /14 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 29

32 Voksen- og plejeudvalget Orientering A00 14/1711 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Fritagelse for digital post for beboere på plejecentre og i botilbud. Resultat af Arbejdstilsynets tilsyn hos Dolmer Have i Grenaa den 12. august Skrivelsen er vedlagt som bilag. Politisk aftale om fremtidens hjemmehjælp. Aftalen er vedlagt som bilag. Analyse fra AE Rådet vedrørende fattigdom. Analysen er vedlagt som bilag. På voksen- og plejeudvalgets møde den 26. juni 2014 var der en drøftelse af Sundhedskoordinationsudvalgets udspil til visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen Efterfølgende har ældrerådet fremsendt en række bemærkninger til oplægget. Ældrerådets bemærkninger er vedlagt som bilag. Referater fra dialogmøder med bruger- og pårørenderåd på handicap- og psykiatriområdet samt sundheds- og omsorgsområdet den 16. juni Referaterne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 30

33 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Resultat fra arbejdstilsynets besøg hos Dolmer Have /14 2 Åben Aftale om fremtidens hjemmehjælp 98655/14 3 Åben Analyse vedr. fattigdom 98652/14 4 Åben Bemærkninger til Sundhedsaftalen fra ældrerådet /14 5 Åben Referat fra dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på handicap- og /14 psykiatriområdet 6 Åben Referat fra dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på sundheds- og /14 omsorgsområdet Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Godkendt. 31

34 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser A00 14/1720 Lukket sag Sagsgang: VPU 32

35 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 1. Indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter kl Invitation til indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter (106603/14) 4. Rammeaftale Følgebrev, Styringsaftale 2015 (92828/14) 2. Styringsaftalen 2015 (92829/14) 3. Omkostningsberegning og betalingsmodeller (92831/14) 4. Anvendelse af abonnementsordninger (92833/14) 5. Ansøgning om frigivelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet Forslag til anvendelse af puljen til løft af ældreområdet 2015 (108929/14) 2. Høringssvar fra ældrerådet (113990/14) 6. Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet 1. Høringsbrev - Sundhedsaftale vedr. Oligofrenipsykiatri. (100819/14) 2. Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Politisk og administrativ (100822/14) 3. Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Sundhedsfaglig del. (100824/14) 4. Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet. (100828/14) 8. Budgetopfølgning for voksen- og plejeudvalget ultimo juli Bilag budgetopfølgning VPU juli 2014 (98363/14) 9. Status på udgifter til tomgangshusleje 1. Tomgangsleje Opgørelse over lejetab (104252/14) 10. Embedslægetilsyn Embedslægens tilsyn Fuglsanggården (108303/14) 2. Embedslægens tilsyn Bakkely (108306/14) 3. Embedslægens tilsyn Digterparken (108305/14) 4. Embedslægens tilsyn Violskrænten (108304/14) 5. Embedslægens tilsyn Møllehjemmet (108302/14) 12. Halvårsrapport for utilsigtede hændelser 1. Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser 1. halvår 2014 (89982/14) 13. Kvartalsvis redegørelse om magtanvendelse i 2. kvartal Magtanvendelse - 2. kvartal handicap- og psykiatriområdet (107851/14) 2. Magtanvendelse - 2. kvartal sundheds- og omsorgsområdet (107853/14) 14. Statistik 2. kvartal Statistik for handicap- og psykiatriomådet (107863/14) 2. Statistik for sundheds- og omsorgsområdet (108223/14) 15. Mødekalender for voksen- og plejeudvalgets møder i Politisk mødekalender 2015 (108314/14) 33

36 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan 2014 (110972/14) 17. Orientering 1. Resultat fra arbejdstilsynets besøg hos Dolmer Have (107604/14) 2. Aftale om fremtidens hjemmehjælp (98655/14) 3. Analyse vedr. fattigdom (98652/14) 4. Bemærkninger til Sundhedsaftalen fra ældrerådet (108838/14) 5. Referat fra dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på handicap- og psykiatriområdet (109618/14) 6. Referat fra dialogmøde med bruger- og pårørenderåd på sundheds- og omsorgsområdet (109623/14) 34

37 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Helle Kierkegaard Plougmann (Løsgænger) 35

38 Bilag: 1.1. Invitation til indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Invitation til indvielse af kunst på Glesborg Plejecenter Arbejdet med etablering af kunst på Glesborg Plejecenter er nu færdigt. Du inviteres derfor til indvielse Onsdag den 3. september kl Glesborg Plejecenter, Valmuevej 2 i Glesborg. Efter den formelle indvielse vil der være et let traktement og mulighed for at besigtige kunsten. Med venlig hilsen Jan Petersen Borgmester

40 Bilag: 4.1. Følgebrev, Styringsaftale 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92828/14

41 Til kommunerne i den midtjyske region og Region Midtjylland Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Udkast til Styringsaftale 2015 Dato: 4. juli 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk KKR Midtjylland har på møde den 12. juni 2014 behandlet Styringsaftale 2015 og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet for så vidt angår de tilbud, som regionen driver. Der er enighed om, at der i fortsat er fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. Der skal derfor fortsat arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling. Det aftales desuden, at indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelser og takster. Bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreområde fastsætter, at Styringsaftale 2015 skal være indgået senest den 15. oktober Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Servicestyrelsen senest 1 måned efter indgåelsen. Det forudsættes derfor, at byrådene og regionsrådet behandler Styringsaftalen inden den 15. oktober I forhold til offentliggørelse af Styringsaftale 2015 senest den 15. november 2014, beder Sekretariat for rammeaftaler om en tilbagemelding fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. behandling af Styringsaftalen senest den 3. november Sekretariat for rammeaftaler sender herefter en samlet skrivelse til Servicestyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedr. godkendelse i den midtjyske region. Med venlig hilsen Jan Petersen Formand for KKR Midtjylland

42 Bilag: 4.2. Styringsaftalen 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92829/14

43 Rammeaftale 2015 Styringsaftale 2015 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland

44 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 3 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen... 4 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne... 5 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud Principper for takstfastsættelse Indhold af taksterne Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale... 8 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser Procedurer for justering af rammeaftalen Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Ny koordinationsstruktur Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud Betalingsaftale Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Afregningsproceduren Opsigelsesvarsel Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud Bilag 1. Tilbudsviften oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nøgleoplysninger (november 2014) Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel Bilag 4. Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen, fordelt på målgruppe og driftsherre (november 2014) Bilag kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmeside: ( samt på kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

45 Kapitel 1. Indledning Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser på en anden måde, end det har været tilfældet i det hidtidige rammeaftalekoncept. Der stilles i regelgrundlaget krav om, at styringsaftalen indeholder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner Tilbud på socialområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialrådgivningsydelser, hvorom der indgås kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal pladser til rådighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har regionerne leverandørpligt på en række fastlagte områder. 3

46 Kapitel 2. Tilbud omfattet af styringsaftalen Ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler er det indenfor fastsatte rammer op til kommunerne i fællesskab at fastlægge præcis hvilke tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (styringsaftalen). Det er besluttet at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. Tabel 2.1. Oversigt over antal pladser Børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Døgnpladser Sikrede institutioner for børn og unge Åbne dagpladser Åbne døgnpladser Sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Døgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Døgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagpladser Døgnpladser Dagtilbud beskyttet beskæftigelse 1) Personer med kommunikationshandicap Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsområdet 2) Samlet antal pladser Dagpladser Samlet antal pladser Dagpladser Døgnpladser Dagpladser Døgnpladser 2015 Note 1: Pladsantallet til beskyttet beskæftigelse vedrører kun de pladser, der er placeret på de kommunale revalideringsinstitutioner. Målgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke på forhånd angivet. Det skyldes, at revalideringsinstitutionernes øvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. Øvrige pladser til beskyttet beskæftigelse indgår i de øvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 2: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfører kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 4

47 Kapitel 3. Udviklingen i taksterne Driftsudgifterne skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lønfremskrivning fra KL. Hvis der i Lov og Cirkulære program indgår ændringer der gør det dyrere/billigere at drive tilbud, får det den konsekvens i forhold til aftalen om takstudvikling at driftsherre skal reducere/øge det som kommunerne ellers bliver kompenseret for via DUT midlerne for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Ved store ændringer kan det have en betydelig konsekvens som eksempelvis besparelser for driftsherre. Følgende procedure er derfor aftalt: Hvert år når Lov og Cirkulæreprogrammet offentliggøres kan der herudfra konstateres om der er forhold der påvirker omkostningerne ved at drive tilbud. Ud fra disse forhold estimerer sekretariatet for rammeaftaler en procent som DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- Og Specialundervisningsområdet)) sammen med Lov og Cirkulæreprogram orienteres om på sit møde i august, således DASSOS kan beslutte om der skal reguleres herfor i den aftalte takstudvikling. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling udover den almindelige takst. Den enkelte kommune vil modtage en anmodning, når opgørelsen indkaldes. Der skal sikres et konstruktivt samarbejde om at skabe en effektiv opfølgning på rammeaftalens intentioner i forhold til de praktiske, realøkonomiske, faglige og socialretlige konsekvenser. Der er enighed om: At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. 5

48 At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. 6

49 Kapitel 4. Prisstrukturen for de omfattede tilbud 4.1 Principper for takstfastsættelse Ved fastsættelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes følgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i økonomien dækkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for løbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige styringsaftale, jf. kapitel 4.3. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens område. Der er enighed om, at taksterne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begrænses i størst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige fremgår af kapitel 6 i bilag Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle omkostninger, der kan henføres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henførbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undgå ventelister. Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i driftsåret. Endelig skal der indregnes 7

50 en regulering af over- eller underskud fra tidligere år, hvis over-/underskuddet er på mere end +/- 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indgået aftale om omkostnings- og beregningsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen fremgår af bilag 2 og giver en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for beregningen af de årlige takster for de tilbud, der indgår i rammeaftalen. 4.3 Forudsætninger der aftales i forbindelse med den årlige rammeaftale I forbindelse med den årlige rammeaftale, er der aftalt visse generelle forudsætninger for beregningen af taksterne. Det er aftalt, at følgende procentsatser skal benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud: Procentsats Administration 6,1 Opsparing til pensionsomkostning for tjenestemænd 30,0 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (Nationalbankens diskonto 1,00 1. maj året før budgetåret plus 1 procent) Kommunerne og Region Midtjylland har aftalt, at procenten for Administration er en maksimal procent. En nærmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder også mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til styringsaftalen. Belægningsprocent: Det er aftalt, at følgende belægningsprocenter skal benyttes for alle tilbud, hvor der afregnes efter antal dag- eller døgnpladser: Belægningsprocent Børn og Unge området 98 % Voksenområdet (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Anvendelsen af ovenstående belægningsprocenter er nærmere beskrevet i bilag 2, hvor det også er beskrevet, hvordan belægningsforudsætninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud. Varslingsfristerne for udskrivning fra dag- og døgntilbud er løbende måned + 1 måned, forudsat pladsen ikke sælges til anden side, og at leverandøren fortsat har omkostninger til pladsen i hele perioden. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning omkring opsigelsesvarslet som kan findes på Socialportalen ( Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder, skal der indgås en skriftlig visitations- og betalingsaftale mellem køber og sælger. 8

51 Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune. I tilfælde af re-visitation og deraf større ændringer i betalingen, forpligter den enkelte handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen. 1 Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den årlige fastsættelse af takster indberettes flere takstgrupper (Differentierede takster) med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal ske indenfor en uændret samlet ramme for det enkelte tilbud. Når der anvendes differentierede takster skal der på Tilbudsportalen findes en ydelsesbeskrivelse, hvoraf det konkret fremgår, hvordan ydelserne adskiller sig i de niveauer, som anvendes som differentierede takstgrupper. Det skal være tydeligt, f.eks. med angivelse af forskelle i timetal, hvordan der anvendes forskellige ressourcer på de forskellige niveauer. Driftsherren skal desuden tilstræbe at de ressourcer, der anvendes i det enkelte tilbud, også reelt svarer til de ydelsesniveauer (differentierede takstgrupper), som borgerne er visiteret til. I helt særlige tilfælde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillæg for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst (projekttakst). Der er enighed imellem kommunerne og regionen om, at begrænse anvendelsen af tillægstakster, procentreguleringer og projekttakster mest muligt. For at kunne følge udviklingen skal det indskærpes, at uanset om der anvendes en standardtakst, en differentieret takstgruppe, en standardtakst med tillæg, en procentreguleret standardtakst eller en projekttakst, så skal pladserne og de fulde omkostninger og takstelementer indberettes i den årlige opgørelse af over- og underskud. Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en særlig håndtering af takstberegningen. Principperne for indgåelse af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er nærmere beskrevet i bilag 3. Regulering af over-/underskud 2 : Det er et lovkrav, at regionernes og kommunernes over- og underskud efterreguleres i taksterne to år efter. Der er enighed om, at efterre- 1 Lovgivning har med virkning fra 2010 skabt sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellem handle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der betaler, samtidig har visitationskompetencen. 2 Reglerne beskrevet her følger bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud som er gældende i Der forventes at træde en ny bekendtgørelse i kraft med virkning pr. 1. januar 2015, som forventes at ændre på reglerne for opgørelse af over-/underskud. 9

52 gulering af takster så vidt muligt bør undgås, og at de enkelte tilbud bør have incitament til at sikre en så effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et årligt over- eller underskud på +/- 5 % ikke efterreguleres i taksten to år efter, idet det antages at over- eller underskud af denne størrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende driftsår. Er der tilbud, hvor over- eller underskud er større end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, på tværs af tilbuddene indenfor samme udligningsgruppe. Udligningsgrupperne er defineret i styringsaftalens bilag 2. Kommunerne kan efter behov vælge en mere detaljeret inddeling, for at tage hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Retningslinjerne for regulering af over-/underskud er nærmere beskrevet i bilag 2. Desuden henvises til Vejledning til regulering af over-/underskud som findes på 10

53 Kapitel 5. Oprettelse og lukning af tilbud og pladser 5.1 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer på tilbudsniveau, idet der påhviler en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central forudsætning for at drive tilbuddene økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser (og høje priser) og for få pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via løbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berørte parter er i den forbindelse afgørende - inden godkendelse i DASSOS. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland enighed om behovet for løbende opfølgning og justering af kapaciteten i takt med ændrede behov. For at sikre den mest optimale kapacitet, er samarbejdsparterne enige om, at der gennem faglig dialog og behovsvurdering, kan foregå en løbende planlægning for en række målgrupper. Som følge heraf kan det blive nødvendigt at udarbejde tillæg til rammeaftalen. Foretager en kommune større ændringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de øvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres så tidligt som muligt og senest når beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der lægges vægt på drøftelser mellem parterne så tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kræver det godkendelse af kommunerne, hvis Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ændringer i de eksisterende tilbud. Når en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overføres leverandørforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indgå i rammeaftalen. Er der behov for større ændringer - eksempelvis nedlæggelse af et tilbud - behandles emnet i DASSOS inden den endelige beslutning i driftskommunen. Også her er tidlig dialog med de berørte parter af central betydning. For at undgå prisglidninger kan der ikke ske ændringer af taksten i aftaleperioden som følge af evt. kapacitetsændringer. Der henvises til styringsaftalens bilag 2, kapitel 6 for regler om ændring af takster. 11

54 5.2 Tilpasninger og ændringer i kapaciteten Som led i udarbejdelsen af styringsaftalen har kommunerne indsendt en kommunal indberetning til Sekretariat for rammeaftaler, hvori det forventede behov for tilbud i 2015 præsenteres. De kommunale indberetninger viser, at kommunerne, med enkelte undtagelser, forventer uændret forbrug i På den baggrund er det besluttet, at den kapacitet, der blev stillet til rådighed for kommunerne i regionen i 2014, overordnet set videreføres til 2015 med visse justeringer. Når der er konkrete forslag til justeringer på en institution, er der gode erfaringer med at driftsherren mødes med de aktuelle betalingskommuner til fastlæggelse af målgruppe, antal pladser og serviceniveau, inden der træffes endelig beslutning. 5.3 Udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud Ved oprettelse og lukning af et tilbud er det driftsherren, der alene er ansvarlig for eventuelle uforudsete problemstillinger, herunder eventuelle økonomiske problemstillinger. Der kan således ikke fortages efterregulering af taksten eller på anden måde foretages restafregning til betalingskommunerne. Der kan heller ikke på anden måde sendes restafregning til betalingskommunerne, og eventuelle over-/underskud kan ikke indregnes i andre tilbud i udligningsgruppen. Ved sammenlægning/opsplitning af tilbud skal over-/underskud følge med til det/de nye tilbud. I fordelingen tages hensyn til de konkrete forhold i omlægningen. Eksempelvis kan over-/underskud overføres forholdsmæssigt til to eller flere tilbud, som det oprindelige tilbud opsplittes i, idet der tages hensyn til, hvordan borgerne fra det oprindelige tilbud fordeler sig på de nye tilbud/afdelinger. 5.4 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem kommunekontaktråd. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. For yderligere information vedr. lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner henvises til kapitel 5.2 samt bilag 3 i Udviklingsstrategi

55 5.5 Ny koordinationsstruktur I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen er der indgået en politisk aftale mellem alle partier i Folketinget om, at der skal etableres en national koordinationsstruktur, som skal udvikles og varetages af Socialstyrelsen. Koordinationsstrukturen skal dække det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen skal overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning. Målet er, at den mest specialiserede viden er tilgængelig og tilbuddene udvikles dynamisk i takt med, at behovene ændrer sig. Målet er derved at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af specialundervisningsområdet og det specialiserede socialområdet. Omdrejningspunktet for den nationale koordinationsstruktur vil være en dialogbaseret samarbejdsmodel med kommunerne. Modellen skal styrke overvågningen og udviklingen af de højt specialiserede social- og specialundervisningstilbud. Dette skal ske i samarbejde med kommuner, regionerne, KL og andre relevante interessenter. Den dialogbaserede samarbejdsmodel vil benytte sig af det etablerede KKR samarbejde, herunder arbejdet i de administrative styregrupper. 13

56 Kapitel 6. Frister for afregning for brug af tilbud 6.1 Betalingsaftale For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved køb af pladser mellem myndigheder skal der indgås en skriftlig visitations og betalingsaftale mellem køber og sælger. På sigt skal der etableres en elektronisk løsning, som indebærer, at denne procedure ikke kræver ekstra ressourcer. I tilfælde af revisitation og deraf følgende ændringer i ydelsen, bør den enkelte handlekommune inddrage betalingskommunen. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Borgers navn og cpr.-nr. Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Information om hvem der er leverandør, Oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Der skal ikke indgås betalingsaftale omkring den takst (blandt driftsherrerne kaldet grundtakst), der skal betales af kommunerne ved anbringelse efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). 6.2 Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Takstgruppen har udarbejdet en beskrivelse af processen i forbindelse med indgåelse af matchnings- og betalingsaftaler, herunder også principper for ind- og udskrivning. Beskrivelserne heraf findes på Socialportalen og viser der sig behov for afdækning af nye problemstillinger opdateres materialet løbende ( under punktet Til sagsbehandlere ). 6.3 Afregningsproceduren Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til minimum 14 dage. 14

57 Med hensyn til abonnementsordninger kan driftsherre sende halvårlige afregninger til betalingskommunerne. Objektivt finansierede pladser afregnes a conto først på året, grundtaksten afregnes månedligt efter konkret forbrug. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse eller øvrige betalingsforhold. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i den kommende afregning i fald indsigelsen er berettiget. Fejlagtigt betalte beløb refunderes altså efterfølgende. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 6.4 Opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet er løbende måned plus én måned, dette gælder også ved dødsfald, idet dødsfald i sig selv sidestilles med en opsigelse. Betaling i opsigelsesperioden forudsætter at leverandøren har sædvanlige omkostninger forbundet med pladsen og at pladsen ikke kan disponeres til anden side. Opsigelsesvarslet er ikke gældende ved anbringelser efter magtanvendelsesbekendtgørelsens (BEK nr. 18 af 15/01/2013) 40 (de objektive pladser). Det skyldes, at der kan være tale om korte ophold, hvor opholdstiden meget sjældent kendes, da den kan afgøres af domstolene. Takstgruppen har udarbejdet Retningslinjer for opsigelsesvarsel som kan findes på hjemmesiden 15

58 Kapitel 7. Kommunale overtagelser af regionale tilbud 3 Tidligere har kommunalbestyrelsen en gang om året kunne overtage regionale sociale tilbud, der er beliggende i kommunen. Fremover begrænses dette tidsmæssigt, så kommunalbestyrelserne kun har mulighed for at overtage tilbud hvert fjerde år, det vil sige én gang i hver valgperiode. Det skal øge regionernes muligheder for langsigtet planlægning af drift og udvikling. Overtagelse af et tilbud skal fortsat drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler og overtagne tilbud skal fortsat stå til rådighed for de øvrige kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Senest den 1. januar i valgperiodens 3. år skal en kommunalbestyrelse have meddelt regionen, såfremt den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Overtagelsen skal senest være gennemført den 1. januar i valgperiodens 4. år. Da lovændringen træder i kraft i midten af det første år i en ny valgperiode (1. juli 2014), vil det ikke være muligt med en fire års fredningsperiode første gang efter lovens ikrafttræden. Det vil betyde, at den første fredningsperiode kun bliver på 1½ år regnet for lovens ikrafttræden, idet en kommunalbestyrelse senest skal give besked til en region den 1. januar 2016 om, at den ønsker at overtage et regionalt tilbud. Procedure for kommunale overtagelser Såfremt en kommune ønsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behjælpelig med de nødvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen på deres møde den 17. april Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ændre ejerskabet af det enkelte tilbud. Såfremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfølgende orientering udvalget med henblik på justering af rammeaftalen. 3 Dette kapitel bygger på lovforlag, og forudsætter derfor at forslaget vedtages. 16

59 Bilag: 4.3. Omkostningsberegning og betalingsmodeller Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92831/14

60 Styringsaftale 2015 Bilag 2 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland.

61 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Lovgrundlag Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Hovedskitse til en takstberegningsmodel Tilbuddets nettobudget Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Kapitalomkostninger Tillæg for tjenestemandspensioner Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Betalingsmodeller Traditionel takstbetaling Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v Regulering for over- eller underskud Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår

62 1. Indledning Kommunerne har myndighedsansvaret og ansvaret for finansieringen på social- og specialundervisningsområdet. Dvs. at kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i rammeaftalen. Tilbud med regionalt leverandøransvar, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på socialog specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en række andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud også kan indgå i den oversigt over takster m.v., der udgør styringsaftalens bilag 1. Det fremgår af bilaget, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indgår i bilaget. Kommunerne og Region Midtjylland har besluttet, at specialiserede sociale tilbud hvor mere end 5 % af pladserne anvendes af andre kommuner end driftsherren er en del af rammeaftalen. De enkelte tilbud der er omfattet af rammeaftalen kan ses i bilag 1. Driftsherrerne opfordres til, at lade takstberegningsprincipperne være gældende for alle tilbud. De 5 % er oprindelig opgjort pr 1. maj For at opnå stabilitet i hvilke tilbud der det ene år er med og det andet år ikke er med, skal de 5 % ikke opgøres hvert år, men blot ses som en generel retningslinje. De tilbud der i 2014 er med i rammeaftalen, er som udgangspunkt også med i Ændringer foretages hvis den enkelte driftsherre afgør at der er sket væsentlige ændringer i forhold til 5 % grænsen, både hvad angår tilbud uden for og inden for rammeaftalen. Takster indberettes til sekretariat for rammeaftaler jf. Socialportalen. Ved indberetning og opgørelse af takster samt over/underskud skal Excelmodel stillet til rådighed af sekretariat for rammeaftaler benyttes, se 3

63 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter de love og tilbud der er nævnt i udviklingsstrategiens tabel Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. Lovgrundlaget for takstberegningerne er: Socialministeriets bekendtgørelse nr af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. (Ophævet 16. marts 2011, ikke erstattet af ny vejledning) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 8. maj 2013 om Tilbudsportalen mv. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. (Erstattes af ny bekendtgørelse, formentlig i efteråret 2014) Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for henholdsvis regioner og kommuner. Idet indholdet af den nye bekendtgørelse endnu ikke er kendt, kan den konkrete udformning have betydning for ovenstående. I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 anføres, at taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud, endvidere at et tilbud som er sammenfattet af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt tilbud takstfastsættes. Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlig, langsigtede omkostninger. Taksten omfatter således de direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger, akutpladser, tommepladser, almindelig indtægter og beboernes betaling for ydelsen, der afregnes med tilbuddet. Udgifter til tilsyn indgår i tilbuddenes direkte driftsomkostninger, enten via betaling til Socialtilsyn Midt / Nord eller i form af driftsherrens egne omkostninger til tilsyn, som medregnes i tilbuddets budget. Herudover er det i Region Midtjylland også aftalt at omkostninger til dokumentation af kvalitet indgår i taksten. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, se Kommunerne i Region Midtjylland og Region Midtjylland var enige om at denne vejledning dannede grundlag for nærværende aftale. Når bekendtgørelse nr. 683 erstattes af en ny vil den være gældende fra 1. januar For at styrringsaftalen kan være i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse vil styringsaftalen blive ændret i henhold hertil. Desuden er det besluttet på DASSOS møde den 27. maj 2014 at der når den nye bekendtgørelse foreligger, skal tages fat på arbejdet med at skabe et mere gennemsigtigt takstsystem i Midtjylland. 1 Det præciseres desuden at tilbud efter folkeskolelovens 20 stk. 2, ikke er omfattet af rammeaftalen, og derfor skal stå således i takstfilen. 4

64 3. Elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne Taksterne for de sociale tilbud og tilbud om specialundervisning beregnes ud fra det omkostningsbaserede budgetsystem. Udgangspunktet for det omkostningsbaserede budgetsystem er, at der foretages en periodisering af omkostningerne til det forventede forbrugstidspunkt. Dette betyder blandt andet, at der indregnes afskrivning og forrentning af foretagne investeringer i taksterne. Region Midtjylland og den enkelte kommune i Region Midtjylland vedtager en regnskabspraksis for social- og specialundervisningsområdet. Den vedtagne regnskabspraksis lægges til grund for den enkelte driftsherres takstberegning. I det følgende beskrives elementerne ved beregning af omkostninger, der indgår i taksterne. Det beskrives, hvilke forudsætninger, der er lagt til grund for takstberegningen for 2015, samt hvilke forudsætninger, der skal tilpasses regionens henholdsvis den enkelte kommunes regnskabspraksis. 3.1 Hovedskitse til en takstberegningsmodel Oversigten nedenfor viser de enkelte elementer, der indgår ved beregningen af omkostninger, der indgår i beregningerne for taksterne. Navn på tilbud/institution (afgrænset som en selvstændig budgetenhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusive huslejeudgifter ved lejemål fordeles på takstgrupper. Herunder også udgifter til tilsyn. B. Tillæg for evt. centrale driftsrammer Alle fælles centrale driftsrammer, der vedrører driften på flere tilbud/institutioner, som udmøntes løbende (f.eks. lønpuljer, puljer til vedligeholdelse). C. Tillæg for kapitalomkostninger Afskrivning og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved driftsårets start. D. Tillæg for udgifter til tjenestemandspensionepension, der optjenes i driftsåret Forventede hensættelser til tjenestemands- E. Tillæg for de administrative fællesudgifter. Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes på Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A + B + C + D. Samlet nettoomkostning Summen af ovenstående fordeles på takstgrupper for det enkelte tilbud. Regulering af over- eller underskud i de foregående års takster Eventuelle over- eller underskud i et drifts år på mere end 5 % indregnes i taksterne 2 år efter. I forbindelse med de årlige rammeaftaler indgås aftale om: Fastsættelse af tillæggene for punkt G. Tillæg for kapitalomkostninger for den enkelte driftsherre. Det vejledende niveau for afskrivningsperioden fastsættes til 30 år for bygninger, mens der er kortere afskrivningsperioder for driftsmidler og inventar. Forrentningen er fastsat til diskontoen % - point. 2 Diskontoen gældende 1. maj i året forud for budgettet. 5

65 Hensættelsen til tjenestemandspension er fastsat til 30 %. De ovenstående procentsatser findes i styringsaftalens kapitel 4.3. I det følgende beskrives de enkelte elementer i modellen. 3.2 Tilbuddets nettobudget Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. I budgettet indgår følgende omkostningstyper: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusive udgifter til vikarbureau eller lignende). Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til anskaffelser, varekøb, almindelig vedligehold, kontorhold mv. Husleje, hvis der er tale om lejemål samt udgifter til el, vand og vedligeholdelse. Indtægter: beboerbetaling for servicepakker og salg af ydelser, der vedrører beboeraktiviteter. (Vedrørende tab på egenbetaling se nedenfor) Visse udgifter til befordring. (se nedenfor) Udgifter til tilsyn efter lov om Socialtilsyn. 3 I det omfang et tilbuds omkostninger er fælles med andre adskilte tilbud foretages en konkret fordeling. Den skønnede fordeling skal være tilgængelig. Der kan f.eks. være tale om flere tilbud, der har fælles ledelse. Her foretages en skønsmæssig fordeling mellem tilbuddene. Tillægsydelser indgår ikke i tilbuddets budget, idet der er tale om tillægsydelser, der aftales konkret med de kommuner, der bestiller det samlede tilbud. Tillægsydelser kan f.eks. være ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, rådgivningsydelser, jf. afsnit 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Egenbetaling for midlertidige ophold efter 107, 109 og 110. Opkrævningen af beboerens egenbetaling for kost og logi på forsorgstilbud, kvindekrisecentre og midlertidige boformer forudsætter i henhold til lovgivningen, at den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse, træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren har mulighed for og pligt til at betale for den fulde udgift. Derfor skal følgende proces følges: Driftsherren fastsætter den betaling, der generelt er gældende for ophold i botilbudet. Betalingen gælder kost og logi, herunder el og varme samt evt. andre ydelser som f.eks. vask. Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb pr. døgn, eller under hensyn til de ydelser, der modtages, så borgeren evt. kan fravælge måltider eller andre ydelser. Når en borger optages på et forsorgstilbud eller et kvindekrisecenter, retter botilbudet henvendelse til den kommune, der har myndighedsansvar i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen vurderer borgerens mulighed for at betale den fastsatte opholdsbetaling. Ved optagelse i midlertidige boformer efter 107 foretager myndighedskommunen denne vurdering i forbindelse med visitationen til tilbuddet. I vurderingen indgår dels om borgeren har en indtægtsgrundlag, der er tilstrækkelig til at borgeren har et rimeligt rådighedsbeløb, samt om borgeren evt. bevarer egen bolig under opholdet. Myndighedskommunen træffer på baggrund af denne vurdering afgørelse om egenbetalingens størrelse for den pågældende borger. Herefter er det botilbudet, der opkræver egenbetalingen hos borgeren. Hvis borgeren ikke betaler den fastlagte egenbetaling, opkræver tilbuddet i stedet beløbet hos den kommune, der har myndighedsansvaret i forhold til borgerens forsørgelse. Myndighedskommunen betaler på borgerens vegne, og opkræver herefter beløbet hos 3 Udgifter til socialtilsyn indgår i tilbuddets netto budget, enten i form af takster for socialtilsyn, eller som en udgift til driftsherrens eget tilsyn. 6

66 borgeren. Dermed bliver opkrævningen i sidste ende myndighedens ansvar, idet det er myndighedskommunen, der har de fornødne retsmidler til at foretage indkrævning evt. ved at modregne i kontanthjælp eller pension. For botilbuddet kan der opstå en difference imellem den budgetterede indtægt og den faktiske indtægt, hvis det viser sig, at flere beboere end forventet får nedsat egenbetalingen. Denne difference kan ikke opkræves som efterregning til betalingskommunen, men må i stedet indgå i over-/underskudsopgørelsen for tilbuddet. Vedrørende befordring Takstgruppen har forespurgt Velfærdsministeriet, om en række befordringsudgifter kan indregnes som en del af taksten for tilbuddet. Ministeriet tilkendegiver, at der ikke er fastsat detaljerede regler for, hvorvidt befordring kan indregnes som en del af takstgrundlaget i et socialt tilbud, men vurderer at befordringen ved dagtilbud ikke kan indgå som en del af taksterne. Desuden er det Velfærdsministeriets vurdering, at befordring ikke kan betragtes som en integreret del af tilbud efter servicelovens 103 og 104, idet befordring er rettet mod den enkelte visiterede borger. Befordring til børn, unge og voksne i dagtilbud skal ikke indregnes som en del af taksten. Befordring for specialbørnehaver under Serviceloven 32, er undtaget herfra, da befordringen her kan være en del af taksten. Tillæg for tilsyn Udgifter til Socialtilsyn Midt konteres som en direkte udgift på tilbuddet, for Silkeborg Kommunes vedkommende og for visse af Region Midtjyllands tilbud er det udgifter til Socialtilsyn Nord. Også, for tilbud, hvor driftsherren selv fører tilsyn, skal omkostningerne ved tilsynet indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Udgifter vedr. tilsyn skal konteres på omkostningsstedet eller en central pulje, som indgår i budgettet og dermed i taksterne. Der beregnes således ikke længere et særligt overhead til tilsynet. 3.3 Særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter Det kan være hensigtsmæssigt, at visse direkte henførbare udgifter og indtægter styres i fælles puljer, som i budgetåret kan udmøntes til de enkelte tilbud. Der kan f.eks. være tale om: Pulje til vikarbudget i forbindelse med sygdom, barsel mv. Pulje til kurser, kompetenceudvikling og lignende. Puljer til vedligehold. Indtægter fra satspuljer. Opbygning af puljer til fælles formål kan give en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse enten på grund af størrelsen af det enkelte tilbud eller på grund af et ujævnt udgiftsbehov fra år til år. Fælles puljer fordeles mellem tilbuddene efter bruttobudgetandele. Regionen må i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabsvejledning ikke overføre over- eller underskud fra en overordnet målgruppe til en anden målgruppe. Derfor skal puljer til direkte henførbare udgifter og indtægter styres inden for de enkelte opgaveområder. I denne aftale sondres mellem følgende 7 overordnede målgrupper: Specialundervisning/kommunikation, Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sikrede institutioner, 7

67 Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer. Sociale tilbud til personer med sindslidelse. Forsorgshjem Kvindekrisecentre Misbrugere 3.4 Kapitalomkostninger Hvis driftsherren ejer bygninger og grund indgår de årlige omkostninger ikke i det traditionelle udgifts- og indtægtsbudget. Der er tale om afskrivning og forrentning af kapitalapparatet (aktiverne). Afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes altid fuldt ud, og uafhængig af finansieringsformen, som kan være internt kasselån, intern opsparing eller optagelse af almindelig lån. For kommunerne kan aktiverne endvidere være finansieret via skattebetaling. Aktiverne udgør typisk værdien af grund, bygninger og visse driftsmidler og inventar. Inventar og driftsmidler forudsættes enten afholdt indenfor driftsbudgettets ramme eller af særligt afsatte puljebeløb til inventar og driftsmidler. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Det er den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet, der skal fastsætte principperne for anvendt regnskabspraksis med hensyn til: Fastsættelse af afskrivningsperioder for aktiverne, Fastsættelse af restlevetid for modtagne aktiver, Retningslinjer for værdiansættelsen ved større om- og tilbygninger, renoveringsarbejder mv., herunder muligheden for at revurdere kapitalværdien. Forrentning af aktiverne beregnes ud fra markedsrenten, defineret som diskontoen plus 1 % pr. 1. maj i året forud for takståret. Den gældende procentsats for driftsåret findes i styringsaftalens kapitel 4.3. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af anlæggets bogførte værdi ved årets begyndelse. Ved takstberegningen vil foregående års regnskabsmæssige værdi i praksis blive lagt til grund (1. januar 2014 for takstberegningen for 2015). Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune) der står som ejer af de anlæg, der indgår i forrentningen uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. Region Midtjyllands omkostninger til forrentning af anlæg under udførelse medtages i takstberegningen. 3.5 Tillæg for tjenestemandspensioner Der benyttes en hensættelsesprocent til tjenestemandspension på 30,0 %, som er gældende for alle driftsherrer. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Dog skal tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), ikke indgå i takstberegningen, idet pensionen til disse udredes af Staten. 8

68 Århus og Skanderborg Kommuner samt Region Midtjylland har beregnet deres hensættelsesprocent ud fra nedenstående forudsætninger. Ved beregningerne er der fundet et fælles vægtet gennemsnit på 30,0 %. Forudsætninger for aktuarmæssig beregning: 1. Det forudsættes, at der allerede er foretaget en fuld afdækning af pensionsforpligtelser for tidligere år. Der skal således ikke indregnes en regulering mhp. korrektion af en for høj eller for lav hensættelse i de tidligere år. Kun den ekstra pensionsoptjening, der sker i løbet af året skal vurderes i beregningen. 2. Tjenestemænd, der tidligere har haft ansættelse i Staten (reglementsansatte), skal ikke indgå i beregningerne, idet pensionen til disse udredes af Staten. 3. Det forudsættes, at pensionsalderen er 62 år. 4. Ved beregning af tjenestemændenes forventede levealder skal der anvendes Danmarks Statistik s seneste opgjorte middellevetid, idet der tages højde for den fremtidige forøgelse i middellevetiden. Der tages hensyn til køn og alder. Desuden kan der tages højde for dokumenterede forskelle imellem tjenestemænds levealder og befolkningens generelle levealder. Dokumentationen skal vedlægges. 5. I beregningen forudsættes en realrente på 2 % p.a. Hvis det af beregningstekniske årsager er nødvendigt at anvende en anden sats for realrenten, skal aktuaren skønsmæssigt korrigere opgørelsen, så der tages højde herfor. 6. Der skal i beregningen tages højde for, at tjenestemænd der har haft nedsat tjenestetid indgår tilsvarende nedsat i pensionsalder. 7. Øvrige forhold medtages i beregningen i overensstemmelse med pensionsregulativet af Der foretages ingen efterregulering for til- og afgang af tjenestemænd i løbet af året. 3.6 Tillæg for administrative fællesudgifter (indirekte udgifter) De administrative udgifter og indtægter defineres som udgifter, der er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og fælles administrative konti på konto 2 og konto 4 for regionerne. Der er tale om udgifter og indtægter, som typisk ikke henføres og bogføres direkte på den enkelte institution. Der er dog ikke nogen fast defineret grænse mellem udgifter og indtægter, der afholdes på administrative konti og driftskonti. I de særlige tilfælde, hvor et tilbud har udgifter til opgaver, der sædvanligvis er henført til administration foretages en forholdsmæssig korrektion af procentsatsen. Der kan f.eks. være tale om tilbud, der har egen lønadministration, bogholderi eller lignende. Derimod skal øvrige direkte og indirekte administrative omkostninger indregnes i taksten. Der kan f.eks. være tale om udgifter til administrativ ledelse, planlægning og budgetlægning, økonomistyring, regnskabsudarbejdelse, løn- og personaleadministration, IT-administration og fælles IT systemer (f.eks. økonomisystem, lønsystem mv.), politiske organer mv. Tillæg for administrative nettoudgifter indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget (inklusiv udgifter til tilsyn), andel af centrale fælles puljer vedrørende flere tilbuds drift, kapitalomkostninger, udgifter til opsparet tjenestemandspension, andel af udgifter til udvikling og dokumentation. I de administrative fælles udgifter indgår også udviklingsomkostninger og tillæg for dokumentation. Disse opgøres ikke separat, men defineres således: 9

69 Tillæg for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henført til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension. Tillæg for dokumentation Udgifter til dokumentation af kvalitet m.m. herunder bruger- og pårørendeundersøgelser indregnes i taksterne. Tillæg for dokumentation indregnes som en fast procent af summen af tilbuddets nettodriftsbudget, andel af særlige puljer vedrørende tilbuddenes driftsudgifter/driftsindtægter, kapitalomkostninger og udgifter til opsparet tjenestemandspension Tillæg for administrative fællesudgifter i Regionen I henhold til lov om regionernes finansiering og Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelser skal regionen fordele de administrative udgifter og indtægter på regionens tre opgaveområder: Sundhedsområdet, social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling. Der udarbejdes fordelingsnøgler for generelle og indirekte administrative fællesudgifter for regionen. Den udarbejdede fordelingsnøgle godkendes i Regionsrådet og er genstand for løbende revision. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet for regionerne skal de faktiske administrative omkostninger fordeles efter den aftalte fordelingsnøgle på opgaveområder Tillæg for administrative fællesudgifter i kommunen Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke administrative (hovedkonto 6) fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke umiddelbart udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Den enkelte kommune kan vælge at anvende den aftalte overhead jf. styringsaftalen kapitel 4.3, eller en der er mindre end denne. Kommunerne modtager bloktilskud til dækning af særlige administrative opgaver. Opgaverne omfatter blandt andet: Bearbejdning af kommunernes årlige redegørelser, udarbejdelse af forslag til rammeaftaler samt opfølgning herpå, Koordinerende opgaver i forhold til de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, Udgifterne til disse særlige administrative opgaver skal ikke medtages i beregningen af takster. 10

70 4. Betalingsmodeller Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser. Abonnements- eller kontraktbetaling. Herudover knytter der sig særlige problemstillinger til beregningen af takster for krisecentre og forsorgshjem samt vedrørende almene ældreboliger. Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 4.1 Traditionel takstbetaling Den traditionelle takstbetaling udgør en basistakst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Ved beregningen af taksten for tilbuddet anvendes beregningsgrundlaget, jf. takstbilaget til styringsaftalen samt den aftalte belægningsprocent. Belægningsprocenter bør fastsættes ud fra ønsket om, at driftsherren skal have kraftig incitament til at tilpasse kapaciteten ved faldende efterspørgsel. Det er imidlertid også vigtigt, at også efterspørgeren indgår i dialog med driftsherren, hvis der planlægges en større omlægning af efterspørgslen. Belægningsprocenten aftales årligt ved udarbejdelse af rammeaftalerne. Der kan således aftales forskellige belægningsprocenter for de enkelte områder. De aftalte belægningsprocenter for driftsåret fremgår af styringsaftalens kapitel 4.3. Belægningsprocenterne omfatter ikke forsorgshjem og krisecentre, jf. nedenstående afsnit 4.2. Aftale om lavere belægningsprocent: I visse tilfælde er der en særlig usikkerhed omkring belægningsprocenten, hvorfor der kan aftales afvigelser fra ovenstående belægningsprocenter. Ved igangsætning af nye tilbud kan der være en særlig risiko. Det samme gælder for tilbud, som fungerer som akut-tilbud. Der kan her aftales en lavere belægningsprocent. Abonnementsbetaling: Tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling, jf. afsnit 4.3. Basistaksten beregnes som: Tilbuddets samlede nettoomkostninger/(den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet * normerede pladser)/365. Eksempel: tilbuddet har samlede nettoomkostninger på 95 mio. kr., 100 normerede døgnpladser og en forudsat belægningsprocent på 98. Taksten kan beregnes til 95 mio. kr. /(0,98*100) / 365 = kr. pr. døgn. Hvis en borger ikke udnytter et tilbud fuldt ud, eller har behov for ekstra støtte, kan der aftales en procentvis indskrivning. Hvis en borger f.eks. udnytter et dagtilbud 3 ud af 5 åbningsdage, kan indskrivningen aftales til 60 % af den fulde basistakst. Differentieret indskrivningsprocent bør dog kun anvendes i helt særlige tilfælde. 11

71 4.2 Særlige problemstillinger omkring forsorgshjem og krisecentre Forsorgshjem og krisecentre har boformer, der skal kunne modtage brugerne akut. I henhold til serviceloven har forstanderen ret til at optage personer i boformerne, og brugerne har ret til at henvende sig af egen drift. Der skal reelt være pladser til rådighed, når brugere henvender sig akut. Herudover er der tekniske problemer omkring fastsættelse af belægningsprocenten, idet det ikke er alle brugere der har et cpr-nummer eller ønsker at oplyse dette. Endvidere er det ikke alle brugere, der har en handlekommune (f.eks. udlændinge). Det er overvejet, om der skal fastsættes en form for abonnementsbetaling for forsorgshjem og krisecentre. Abonnementsbetalingen virker som en aftalt udgiftsfordeling mellem brugerkommunerne. Dette vil dog medføre andre problemstillinger. For det første er der mange brugere fra kommuner i andre regioner, som vanskeligt kan indregnes i abonnementsbetalingen. For det andet er der store variationer i den enkelte kommunes forbrug fra år til år, som vanskeliggør en objektiv fordelingsnøgle ved fastsættelse af abonnementet (befolkningstal er næppe anvendelig, da langt de fleste brugere kommer fra kommuner med større byer). For det tredje viser erfaringerne, at belægningen er rimelig stabil fra år til år. Derfor fastsættes belægningsprocenten som gennemsnittet af belægningsprocenten for det enkelte tilbud to og tre år forud for beregningsåret. Ved takstberegningen for 2015 er det således gennemsnittet for belægningsprocenten for 2012 og Det er dog aftalt, at denne ikke kan overstige 100 %. Erfaringsmæssigt er det meget få brugere, der ikke ønsker at oplyse cpr-nummer til brug for administrationen og afregningen med betalingskommunen. Hvis en bruger ønsker at forblive anonym, kan der fremsendes en anonym regning til betalingskommunen under forudsætning af, at revisionen påtegner regnskabet. Takstgruppen følger udviklingen i ovennævnte forudsætninger for at vurdere behovet for justeringer af regelsættet. 4.3 Særlige problemstillinger omkring ambulante ydelser og rådgivningsydelser på kommunikationsområdet, misbrugsområdet og rådgivningsydelser Der er mulighed for at køber og sælger kan indgå abonnementsaftaler på en række særlige områder. Formålet er at sikre en rationel økonomisk drift og samtidig fastholde et ønske om at fastholde en bestemt kapacitet og fagligt beredskab af hensyn til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed. For specialrådgivning, kommunikationsområdet, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er der ikke samme mulighed for at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster. Der er typisk tale om mange forskellige typer af ydelser, og hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Betalingen kan her tilrettelægges hensigtsmæssigt i abonnementsordninger. Abonnementsordninger indgås skriftligt mellem den enkelte driftsherre og køberen af ydelserne. 4.4 Prisfastsættelse af tillægsydelser m.v. Taksterne beregnes normalt som et gennemsnit for den ydelsespakke, der gælder for takstgruppen. Denne standardtakst kan imidlertid i helt særlige tilfælde erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af tillægstakser, procentregulering af standardtaksten eller som helt individuelt beregnede projekttakster. 12

72 Takstgruppen følger udviklingen i anvendelse af tillægsydelser. Tillægstakster: Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der kan være brug for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats. Hvis der således er tale om ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi eller eventuelt særlige rådgivningsydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen, kan der opkræves en tillægstakst. Opkrævning af tillægstakst forudsætter, at udgifterne til den pågældende ledsagerordning, ekstra pædagogisk støtte, ekstra fysioterapi eller ergoterapi ikke er indeholdt i tilbuddenes almindelige budget, men kun kan leveres ved anskaffelse af ekstra personale mv. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Endvidere fastsættes timetaksten ud fra forudsætninger om Bruger Tids Procent (BTP-tiden). Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og handlekommunen. Rådgivningsydelser vil i mindre omfang indgå i den almindelige takst i forbindelse med ind- og udskrivning. Der foretages særskilt omkostningsberegning for rådgivningsydelser af mere generel karakter. Rådgivningsydelser kan afregnes efter timetakster. Imidlertid kan det være hensigtsmæssig, at omkostningerne til rådgivningsydelser afregnes som en kontraktsum eller abonnementsydelse. Der kan f.eks. være tale om kontraktydelser til VISO eller abonnementsydelser som småbørnsrådgivningen. Der anvendes tilsvarende beregningsmodel for fastsættelse af takster i kommunale bofællesskaber, der ikke er omfattet af rammeaftalen. Det er aftalt, at der skal udvises tilbageholdenhed med tillægsydelser. Der er udarbejdet et notat - Vejledende priser på tillægsydelser indeholdt i Rammeaftale med vejledende priser for tillægsydelser. Notatet kan findes på Sekretariat for rammeaftalers hjemmside under takster 2015; I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal indtægterne fra tillægstakster oplyses særskilt. Procentvis regulering af standardtaksten: I stedet for at afregne de aftalte ekstraydelser som tillægstakst, kan det aftales at der anvendes en procentvis regulering af standardtaksten. Det skal imidlertid understreges, at der alene er tale om en anden afregningsform. Ligesom for tillægsydelser er det en forudsætning, at den ekstra betaling udover standardtaksten dækker nogle konkrete aftalte ekstraydelser, som ikke er en del af ydelsespakken i takstgruppen. I beregningen af, hvilken procentregulering, der anvendes skal man være opmærksom på, at driftsherrens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket af standardtaksten. Derfor er hele taktindtægten udover de 100 % til dækning af de direkte driftsomkostninger i tillægsydelserne. I den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne, skal det oplyses særskilt i hvor stort omfang, der er anvendt procentvis regulering af taksten. Projekttakster: I enkelte tilfælde sammensættes helt individuelle tilbud, som er skræddersyet efter den enkelte borgers særlige behov. I nogle tilfælde kan det være tilbud, der oprettes uden særlig tilknytning til et eksisterende tilbud (sommerhusløsninger), mens det i andre tilfælde kan være projektpladser indenfor de fysiske rammer af et eksisterende tilbud. 13

73 En projekttakst beregnes ud fra de direkte udgifter i den aftalte ydelsespakke. I takstberegningen indregnes der ikke bidrag til udvikling, administration, tilsyn mv., idet disse omkostninger må forudsættes allerede at være dækket af takstbidrag på de øvrige takster. Derimod kan der i visse tilfælde være brug for at medtage bidrag til tjenestemandspension og til afskrivning og forrentning af bygninger, hvis disse ikke allerede er finansieret af de øvrige takstindtægter. Den årlige opgørelse af om der er over- eller underskud på taksterne skal også indeholde oplysninger om takstindtægter fra projekttakster. 14

74 5. Regulering for over- eller underskud Efter lov om regionernes finansiering skal overskud eller underskud på de sociale tilbud eller tilbud om specialundervisning modregnes i taksterne 2 år efter. Området skal hvile i sig selv. Efter bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 skal kommunernes tilbud indregne et over- eller underskud i taksterne for det enkelte tilbud eller typer af tilbud. Et over- eller underskud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens retningslinjer herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. Der er enighed om, at det enkelte tilbud bør sikres incitamenter til rationel driftsvaretagelse, hvorfor overskud eller underskud i det enkelte tilbud som udgangspunkt bør overføres til efterfølgende budgetår. I forbindelse med de årlige styringsaftaler aftales en procentsats for overførsel af overskud eller underskud for de enkelte tilbud. Reguleringer af denne art indarbejdes i tillægsbevillinger, således at der ikke opstår regnskabsmæssige overskud eller underskud ved mindre forskydninger mellem budgetteret og faktisk forbrug mellem to regnskabsår. Overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, udlignes på tværs af tilbuddene inden for følgende hovedmålgrupper: Specialundervisning/kommunikation Sociale tilbud til børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt sociale eller adfærdsmæssige problemer samt sikrede institutioner Sociale tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt personer med særlige sociale problemer Sociale tilbud til personer med sindslidelse Forsorgshjem Kvindekrisecentret Misbrugere Udligningsgrupper må kun omfatte tilbud der enten er inden for eller uden for rammeaftalen. Et tilbud inden for rammeaftalen og et udenfor må således aldrig være med i samme udligningsgruppe. Hvis et tilbud skifter fra at være med i rammeaftalen til ikke at være med, eller omvendt er det takståret der er afgørende for om tilbuddet er med i eller udenfor rammeaftalen når over/underskud opgøres. Eksempelvis, hvis et tilbud i 2013 var udenfor rammeaftale og i 2015 indenfor rammeaftale skal det udlignes med tilbud der i 2015 er indenfor rammeaftale når over/underskuddet for 2013 opgøres. Er det ikke muligt, at udligne overskud og underskud, som ligger ud over den aftalte procentsats, på tværs af tilbuddene indenfor målgrupperne i egen organisation, skal der foretages en efterregulering af taksterne 2 år efter. Efterreguleringen slår således igennem for de personer, som måtte være indskrevet i tilbuddet 2 år efter forekomsten af selve over- eller underskuddet. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud i det følgende drifts år. Driftsherren kan dog vælge at udligne et over- eller underskud allerede i det følgende år og dermed undgå reguleringer i taksten to år efter. For underskud udover 5 % kan dette ske ved at tilbuddene pålægges besparelser, så underskuddet udlignes af et tilsvarende overskud i det efterfølgende år. For overskud udover 5 % kan udligningen ske ved at driftsherren betaler en 15

75 del af takstindtægten tilbage til betalingskommunen (opgjort pr. CPR-nr.) og derved umiddelbart reducerer overskuddet. Dette er ikke gældende for pladser der er objektivt finansierede. Takstgruppen har udarbejdet en vejledning med nærmere retningslinjer for efterregulering af over- eller underskud. Vejledningen findes på socialportalen 16

76 6. Ændring af taksterne i løbet af et regnskabsår For at sikre budgetsikkerhed må taksterne som hovedregel ikke ændres i løbet af regnskabsåret. Taksterne kan undtagelsesvist ændres i indeværende regnskabsår, i følgende situationer: 1. Lovændringer 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% 8. Ændringer godkendt af DASSOS Ovenstående oplistning over hvornår driftsherren kan ændre taksterne i indeværende regnskabsår er udtømmende. Dette betyder f.eks. at der ikke kan ske takstændringer ved ændring i personalefordelingen mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, tillægsbevillinger, tilbuddets pladsnormering, budgetomplaceringer eller tilsvarende forandringer, medmindre ændringen er godkendt af DASSOS, jf. pkt. 8. I tilfælde hvor taksten ikke kan ændres vil det i stedet komme til udtryk i over-/underskuddet for tilbuddet, jf. styringsaftalens afsnit 4.3. Driftsherren opfordres altid til at orientere DASSOS så tidligt som muligt, om væsentlige ændringer af takster. De enkelte punkter er uddybet nedenfor. Ad 1. Lovændringer Driftsherren kan ændre taksten i indeværende regnskabsår, såfremt der er lovændringer, der medfører ændringer i det forventede udgiftsniveau for tilbuddet. Dette kan f.eks. være et tilbud der overgår fra SEL 108 til SEL 85 i ABL 105, eller folkeskolereformen, der medfører udgiftsændringer på specialskole/sfo området. Dette gælder også lovændringer vedtaget før årets begyndelse. Ad 2. Ændringer for at overholde Rammeaftalen Driftsherren kan ændre taksten, såfremt det er nødvendigt for, at kunne overholde Rammeaftalen. Dette kan f.eks. være for at overholde den vedtagne takstudvikling. Ad 3. Påtegnelse i forbindelse med revisionsgodkendelse af takster I tilfælde hvor revisionen skal påtegne regnskabet, og hvor revisionen ikke kan godkende taksterne, kan driftsherren ændre taksterne. Ad 4. Afgørelser fra Ministeriet eller Ankestyrelsen I tilfælde hvor Ministeriet eller Ankestyrelsen, træffer afgørelse i en konkret sag, som nødvendiggør en korrektion af taksten, eller en korrektion af forudsætningerne for takstberegningen, foretager driftsherren den nødvendige korrektion. Ad 5. Ny-oprettelse eller omlægning af tilbud Ved oprettelsen af nye tilbud, eller omlægning af tilbud til en anden brugertype/målgruppe, meddeler driftsherren snarest muligt taksten. Ad 6. Overdragelse af tilbud til anden driftsherre Ved overdragelse af et tilbud til en anden driftsherre, meddeler den nye driftsherre snarest muligt de nye takster. F.eks. kan ændringer i afskrivninger udløse sådanne takstændringer. 17

77 Ad 7. Ændringer på grund af regnefejl eller forglemmelser på mere end 50% Takstændringer på grund af fejl, kan kun ske hvis ændringen (i stigende eller faldende retning) udgør mindst 50% af den oprindelige takst, og hvis ændringen samtidig er på minimum 200 kr. F.eks. kan en indberettet takst på kr. kun ændres, hvis den korrekte takst skulle have været under 500 kr. eller over kr. Ad 8. Ændringer godkendt af DASSOS DASSOS har bemyndigelsen til at godkende de takstændringer, som DASSOS finder hensigtsmæssige. Dette kan f.eks. være ændringer i pris- og lønskøn fra KL, ændringer i tilbuddets pladsnormering og ændringer i tilbuddets budget. 18

78 Bilag: 4.4. Anvendelse af abonnementsordninger Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 92833/14

79 Styringsaftale 2015 Bilag 3 Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder på social- og specialundervisningsområdet

80 1. Indledning På en række opgaveområder som specialrådgivning, kommunikation, hjælpemidler samt ambulant behandling af misbrugere er det ikke muligt at opgøre budget og forbrug i antal pladser og fastsatte takster som vist i bilag 1. På disse områder er der typisk tale om mange forskellige typer af ydelser hvor omfanget af indsatsen varierer betydeligt fra sag til sag. Derfor er det ikke muligt at fastsætte afregningsprincipper ved køb og salg af disse ydelser. Med rammeaftalen er det derfor aftalt, at ydelserne på nogle områder afregnes, som abonnementsordninger, hvor timeprisen typisk er lavere end hvis den samme ydelse leveres som enkeltydelser. Formålet er at fastholde en rimelig kapacitet, der skal være med til at sikre et højt fagligt niveau og en rationel drift under hensyntagen til den enkelte kommunes forsyningssikkerhed og økonomi. Abonnementsaftaler indgås skriftligt mellem udbyder (Region Midtjylland eller en kommune) og den enkelte kommune. Abonnementsaftalerne indgås normalt for et år af gangen. Der kan evt. indgås aftaler om en kortere periode under forudsætning af, at den indgåede aftale ikke påvirker pris og tilbud for øvrige kommuner. Indgåelse af abonnementsaftaler følger tidsplanen for rammeaftalen. Det betyder, at abonnementsaftaler for det kommende år indgås inden medio oktober. Aftaler for 2015, hvor der ikke er ændringer i timerammerne i forhold til den indgåede aftale for 2014 kan forlænges inden udgangen af Hvis kommunerne ønsker at indgå aftaler udenfor den tidsplan, der er fastlagt for rammeaftalen indgås den konkrete abonnementsaftale, så den er udgiftsneutral for øvrige kommuner. I tilfælde af, at kommunerne under et i 2015 køber væsentligt mindre i abonnement end i 2014 kan det efterfølgende blive nødvendigt at foretage en justering af timepriserne. 2. Kommunikations- og hjælpemiddelområdet Herning Kommune Herning Kommune driver Center for Kommunikation, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution på kommunikationsområdet med fem fag afdelinger og et sekretariat. Fagafdelingerne er: Taleafdelingen, Høreafdelingen, Synsafdelingen, Handicapteknologiafdelingen og Hjerneskaderådgivningen. Ud over undervisningsopgaver varetages udrednings- og vejledningsopgaver i forhold til både kommunikationsundervisning og -hjælpemidler. Center for Kommunikation i Herning tilbyder abonnementsordning, hvor der købes en vis kapacitet, der efterfølgende er trækningsret på i løbet af aftaleperioden. Herudover sælger Center for Kommunikation i Herning enkeltydelser efter enten et ydelseskatalog med over 200 faste ydelser (jf. bilag 1), eller efter timeafregning, hvor opgaven defineres i samarbejde med bestilleren. 2

81 Tilknyttet Center for Kommunikation er endvidere Herning Kommunes hjerneskadekoordinator samt en projektmedarbejder, som arbejder med kognitive hjælpemidler. Herning Kommune tilbyder desuden specialrådgivning til andre kommuner på blandt andet bil, hjælpemiddel og boligområdet. Århus Kommune Århus Kommune driver Center for Syn og Hjælpemidler i Århus, som er en specialundervisnings- og rådgivningsinstitution indenfor syn, hjælpemidler, kommunikation, boligindretning og mobilitet. Center for Syn og Hjælpemidler, Århus (CSH), tilbyder abonnementsaftaler til alle interesserede kommuner. Den enkelte abonnementskommune kan efter aftale med CSH frit vælge mellem ydelserne og hvis kommunen har et mindre forbrug i abonnementet, vil CSH være behjælpelig med at afsætte timer til de kommuner, der kunne have interesse heri. Center for Syn og Hjælpemidler er VISO-leverandør indenfor syn-, hjælpemidler og mobilitet. Region Midtjylland Region Midtjylland driver Institut for Kommunikation og Handicap. Ydelserne i disse tilbud afregnes i form af abonnement. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig, at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. I forbindelse med en evt. aftale mellem kommunerne og Region Midtjylland om levering af tilbud på kommunikationsområdet er det aftalt med kommunerne hvilke ydelser, der kræver visitation hos kommunen, og hvilke der ikke kræver visitation. Såfremt der ikke kræves visitation, betyder det, at borgeren selv frit kan henvende sig til en institution og modtage ydelsen. 3. Specialrådgivning Region Midtjylland og kommuner udbyder i overensstemmelse med rammeaftalen specialiserede rådgivningsydelser til kommunerne. Målgruppen for specialrådgivningen er børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I forhold til denne målgruppe tilbydes undersøgelse, rådgivning og behandling. En anden målgruppe for specialrådgivningen er børn og unge med svære psykiske problemer/psykologiske lidelser herunder børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, 3

82 børn og unge med angst og tvang, børn og unge i svære udviklingskriser og børn og unge med personlighedsforstyrrelser. Ydelserne i ovennævnte tilbud afregnes som abonnement. Hver kommune kan indenfor abonnementet aftale med leverandøren, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Kommunerne kan frit vælge mellem ydelserne indenfor ydelseskataloget. Udover de ydelser der indgår i det årlige abonnement, kan kommunen altid tilkøbe supplerende ydelser, hvis det viser sig at kommunens behov er større end det antal timer abonnementet indeholder, eller hvis kommunen ønsker at købe andre ydelser end dem, som er indeholdt i abonnementet. Tilkøb af ydelser udover abonnement eller udelukkende som enkeltydelser sker til en højere timepris. Indgåelse af abonnement for det kommende år foregår i en dialog med kommunerne om, hvilket niveau abonnementet skal indgås på, og hvad abonnementet konkret skal indeholde. Indgår kommunen en aftale, der svarer til det forbrugsniveau, der har været i det indeværende år tilpasset til en evt. ændring i befolkningssammensætningen, vil evt. ydelser, der bliver behov for at købe udover abonnementet blive afregnet til abonnementspris. 4. Misbrugsbehandling Ydelserne til behandling af stofmisbrugere består typisk af ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Afregning af dag- og døgnbehandling er typisk tilrettelagt, som et antal dage eller døgn, hvor brugeren behandles, som afregnes til en fast takst. Det volder ikke større problemer at fastholde denne afregningsform. Derimod er der visse vanskeligheder med tilrettelæggelsen af afregningen for ambulante ydelser. Ressourceforbruget for den enkelte ydelse kan variere betydeligt. Der er forskellig praksis for beregningen af takster og afregningen heraf. I nogle tilbud er der fastsat en takst pr. ambulant behandling, mens der i andre tilbud er mange forskellige takster. Førstnævnte metode er enkel og lettere at sammenligne, men sikrer ikke sammenhængen mellem ressourceforbruget og betalingen. Den anden metode virker modsat. De to metoder kan have hver sin fordel, men det vanskeliggør sammenligneligheden mellem tilbud, og det gør det vanskeligt for betalingskommuner, at skønne over forbruget. 4

83 Bilag: 5.1. Forslag til anvendelse af puljen til løft af ældreområdet 2015 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 Sundhed og Omsorg FORSLAG TIL UDMØNTNING AF PULJEN TIL LØFT AF ÆLDREOMRÅDET I AUGUST 2014

85 Indhold 1. INDLEDNING Målgruppe Formål Ansøgning, kriterier og svar Oversigt over forslag DE ENKELTE FORSLAG Rengøring hver 2. uge Øget serviceniveau bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning STATUS ENGANGSINDSATSER Faldforebyggelse Hurtigere revisitering

86 1. INDLEDNING Staten har i 2015 afsat 1 mia. kr. i en pulje til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Heraf udgør Norddjurs Kommunes andel 8,229 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel af puljen udgør 8,229 mio. kr. i Midlerne vil blive udmøntet den 1. januar 2015 og skal anvendes i Målgruppe Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, med et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. 1.2Formål Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen på de områder, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være i form af en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats, en bedre praktisk hjælp og personlig pleje og bedre forhold for de svageste ældre. Det er den enkelte kommune, der ud fra lokale behov og prioriteringer vurderer, hvor der er behov for at styrke indsatsen på ældreområdet. Formålet med puljen er således, at midlerne skal komme de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune. Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de kommunale overenskomster for tilsvarende arbejde 2. Udgifter til indsatser 3. Udgifter til formidling 4. Revisionsudgifter 5. Andre definerede udgifter. 2

87 1.3 Ansøgning Midlerne fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Kommunerne skal indsende én ansøgning, hvoraf det fremgår hvilke indsatser, som kommunen ønsker at iværksætte for det ansøgte beløb. Ansøgningsfristen for at få midlerne frigivet er den 26. september 2014, og der kan forventes svar på ansøgningen ultimo november Der skal aflægges regnskab for indsatsatsen, hvor det skal dokumenteres, at midlerne ikke er blevet modregnet med en besparelse i det samlede budget på ældreområdet. 3

88 1.4 Oversigt over forslag Af nedenstående tabel fremgår, hvordan midlerne bliver anvendt i Derudover fremgår forslag til anvendelse af midlerne i Nr. Indsats Tildelt i 2014 (hele kr.) 2015 (hele kr.) 1 Rengøring hver 2. uge Øget service i forhold til bad Træning og aktivitet på plejecentrene Patientsikkerhed Sygepleje Netværksrehabilitering Vedligeholdelsestræning ( 86) Faldforebyggelse (kun indsats i 2014) 9 Hurtig revisitering og aktivering af nye ydelser (kun indsats i 2014) I alt

89 2 DE ENKELTE FORSLAG 2.1 Rengøring hver 2. uge Norddjurs Kommune besluttede i 2008 at ændre serviceniveauet på den praktiske hjælp, så borgerne som udgangspunkt fik tilbud om rengøring hver 3. uge. Med rengøring hver 3. uge er det vanskeligt at vedligeholde hjemmet, og en del borgere oplever, at det tidligere rengøringsniveau ikke kan fastholdes. Den enkelte ydelse tager ofte lidt længere tid, og det er vanskeligere at fastholde, at ydelsen leveres med et rehabiliterende sigte, idet borgerens motivation og funktionsniveau falder i løbet af de tre uger. I denne gruppe er der borgere, hvis eneste hjælp er rengøring hver tredje uge. Muligheden for at fastholde borgernes egne kompetencer forbedres ved rengøring hver 2. uge. Borgerens mulighed for at benytte sig af fleksibel hjemmehjælp forbedres. Mulighed for tidlig opsporing af begyndende sygdom øges, idet medarbejderne ser og oplever borgerne hyppigere. Formål: Et løft af serviceniveauet for de borgere, som i dag får gjort rent hver 3. uge Bedre trivsel og sundhed Bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage de daglige opgaver i hjemmet. Ydelsen kan derfor have en støttende og vejledende funktion At sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen En sideeffekt er større mulighed for tidlig opsporing af begyndende sygdom eller udvikling i eksisterende sygdom. Indholdet af indsatsen: Der visiteres som udgangspunkt til rengøring hver 2. uge i stedet for hver 3. uge. Projektets målgruppe: Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som betyder at de ikke er i stand til at udføre praktiske opgaver. 5

90 Hvordan adskiller indsatsen sig fra det oprindelige serviceniveau: Borgere, som før løftet fra puljen til løft af ældreområdet modtog hjælp til rengøring hver 3. uge, modtager nu hjælp hver 2. uge FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN Der er foretaget en revisitering af samtlige borgere, der modtog rengøring hver 3. uge. En sammenligning af fordelingen af visiterede ydelser mellem januar 2014 og august 2014 viser en stor forøgelse i antallet af borgere, der som følge af indsatsen modtager rengøring hver 2. uge. 6

91 Samlet set har ændringen i serviceniveauet betydet, at 93 % af borgerne modtager rengøring hver 2. uge eller oftere mod 7 % af borgerene forud for indsatsen. Udviklingen er tilsvarende for område Øst område Vest og modtagere af private tilbud. Januar August Hver uge Hver 2. uge Hver 3. uge Hver uge Hver 2. uge Hver 3. uge Øst Vest Privat I alt Med det øgede serviceniveau på rengøring er der visiteret til et antal ekstra ydelser, som svarer til 596 pr. måned. Ud fra et gennemsnit på 50 min. per ydelse svarer det til 497 ATA-timer om måneden. Dette er baseret på et øjebliksbillede af antallet af visiterede ydelser, og er således et skøn over det ekstra antal visiterede timer anvendt til indsatsen. Baseret på antallet af ydelser vurderes det, at det nye serviceniveau kan fastholdes i 2015 indenfor samme økonomiske ramme som i 2014 til trods for, at perioden er længere ØKONOMI: kr. i perioden 1. april december kr. i perioden 1. januar december 2015 for at fastholde det nye serviceniveau. 7

92 2.2 Øget serviceniveau bad Af Norddjurs Kommunes kvalitetsstandard for personlig hjælp fremgår det, at bad og hårvask: Foregår i dagtimerne og som udgangspunkt 1 gang om ugen. Der er dog altid tale om en personlig og individuel vurdering, og der tages hensyn til den enkelte borgers ønsker og vaner. Der er aktuelt 468 borgere, som modtager hjælp til bad. Heraf får de 330 daglig morgenbesøg med hjælp til morgentoilette. Det gennemsnitlige tidsforbrug er 30 min. De borgere, der modtager daglig hjælp, får i praksis bad, når de ønsker det eller har behov for det. En anslået vurdering vil være, at der til disse borgere vil skulle visiteres ca. 10 minutter ekstra pr. uge for maks. 75 borgere. Der er borgere, som på grund af deres situation er visiteret til bad mere end 1 gang om ugen. Her vil der ikke være ændringer. Der er få borgere, som udelukkende er visiteret til bad 1 gang om ugen. Det vurderes, at ca. 15 borgere vil ønske at blive visiteret til bad 2 gange om ugen á gennemsnitlig 30 minutter. Der lægges op til, at den nuværende kvalitetsstandards begrænsning med, at bad som udgangspunkt foregår 1 gang om ugen, fjernes. Formål: Øget velvære og bedre personlig hygiejne At bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller sociale problemer. At borgeren genvinder eller bevarer evnen til at varetage de daglige opgaver i hjemmet. Ydelsen kan derfor have en støttende og vejledende funktion. At sigte mod, at borgeren er mest mulig selvhjulpen. En sideeffekt er større mulighed for tidlig opsporing af begyndende sygdom eller udvikling i eksisterende. Indholdet af indsatsen: Der visiteres og gennemføres hjælp til bad med afsæt i borgerens behov og ønsker. 8

93 Projektets målgruppe: Borgere, der midlertidigt eller varigt, har et væsentlig nedsat funktionsniveau, fysisk, psykisk eller socialt, som betyder at de ikke er i stand til at udføre den personlige pleje selv. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det oprindelige serviceniveau: Før puljen til løft af ældreområdet visiteredes som udgangspunkt til bad 1 gang om ugen. Dette er med løftet ændret til bad efter en personlig og individuel vurdering. Flere borgere modtager bad 2 gange om ugen eller oftere FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN: Der er foretaget en revisitation af borgere, der modtager bad 1 gang ugentligt eller morgentoilette på baggrund af ændringen af kvalitetsstandarden i indsatsen. Revisitationer af bad Antal Borgere Øget timer pr. uge øst 40 12,5 Vest Privat 0 0 I alt ,5 100 borgere har taget imod tilbuddet om bad flere gange om ugen, som følge af det øgede serviceniveau. Indsatsen har således medført en øget service for flere borgere end antaget på forhånd. Samlet set har indsatsen medført meraktivitet på ca. 35,5 ATA-timer per uge, svarende til ca. 142 ATA-timer per måned ØKONOMI: kr. for 2014 i perioden 1. april december kr. for 2015 i perioden 1. januar december

94 2.3 Træning og aktivitet på plejecentrene Med det oprindelige serviceniveau er aktiviteter og træning for såvel enkeltpersoner og som grupper begrænset på plejecentrene. Med budget 2014 blev der bevilget 1 mio. kr. til styrkelse af vedligeholdelsestræningen og rehabiliteringsindsatsen på plejecentrene (377 borgere). Med forslaget lægges der op til en markant styrkelse af denne indsats, og med mulighed for, at det kan foregå spredt over en større del af døgnet. Der vil i indsatsen også blive særlig fokus på det stigende antal af borgere med demens, som bor på kommunens plejecentre. Formål: Sikre indhold og aktiviteter i hverdagen Medvirke til at borgerne mestringsevne bevares og styrkes Modvirke ensomhed og medvirke til at fastholde netværk. Indholdet af indsatsen: Ansættelse af 4 terapeuter og 4 aktivitetsmedarbejdere på plejecentrene Beskrivelse af konkrete ydelser og tilbud på de enkelte centre Øget indhold i den enkelte borgers personlige handleplan for træning og aktivitet. Projektets målgruppe: Beboere på plejecentrene i Norddjurs Kommune. Økonomi: kr. i perioden 1. januar december Hvordan adskiller indsatsen sig fra det eksisterende serviceniveau: Forud for indsatsen foregik aktiviteter og rehabiliterende træning overvejende, når øvrige opgaver er løst. Der vil foregå konkrete aktiviteter og træning, som ikke er et tilbud i dag. 10

95 2.3.1 FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN Indsatsen, der er igangsat på de enkelte plejecentre, vurderes samlet herunder. Overordnet set er udbuddet af aktiviteter og træningstilbud øget, ligesom gruppen af borgere, der deltager, er stigende. Individuelle vurderinger Der er løbende foretaget funktionsvurderinger og udarbejdet individuelle trænings- og aktivitetsplaner for samtlige beboere på plejecentrene. Det skaber grundlag for at tilpasse tilbuddene til den enkelte beboers situation. Nye træningstilbud: Ergoterapeuterne har iværksat og udarbejdet: o Funktionsvurderinger og handleplaner på borgerne o Gruppetræningsaktiviteter o Individuel træning o Sparring med øvrigt personale om træningsaktiviteter De individuelle funktionsvurderinger hjælper til at flytte fokus fra, hvad beboerne skal have hjælp til, til hvilke ressourcer den enkelte borger har til at blive mere selvhjulpen. Indsatsen er med til at forbedre livskvaliteten i hverdagen ved at hjælpe borgerne til at kunne klare flere ting selv. Med medarbejdere målrettet træning er det blevet muligt at følge op på denne indsats, da træning og aktivitet ellers er sekundær til plejeopgaverne. Flere aktiviteter Aktivitetsmedarbejderne lavet en række ekstra aktiviteter på plejecentrene, eksempelvis: o Udflugter, bus-, gå- og cykelture o Mande- og kvindegrupper o Madlavning med beboerne o Kreative værksteder o Musikterapi o Reminicensgrupper Det sammenhængende arbejde med aktiviteter har inddraget flere borgere. 11

96 Faglighed i hverdagen For medarbejderne har indsatsen betydet mere faglighed i hverdagen, at der har været medarbejdere målrettet træning og aktiviteter. Det har givet plads til at fokusere på kerneopgaver, samt sparre om nye muligheder. Antal borgere der er berørt af indsatsen: Indsatsen henvender sig til samtlige beboere på plejecentrene i Norddjurs Kommune ØKONOMI: kr. i perioden 1. april december kr. i perioden 1. januar december

97 2.4 Patientsikkerhed Et omfattende medicinforbrug er en af udfordringerne i forhold til den ældre medicinske patient. Mange ældre bliver fejlmedicineret, og der sker fejl i administrationen af medicinen, hvilket bl.a. kan ses i forhold til registreringen af utilsigtede hændelser. Samarbejdet med praktiserende læger er en udfordring, og det er vanskeligt at få gennemført dosisdispensering. Der skal i 2014 gennemføres en implementering af det fælles medicinkort. Der lægges op til ansættelsen af en farmakonom, som dels skal involveres i forhold til de konkrete borgere, og dels i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere og opfølgning på utilsigtede hændelser. Den nye ordning følges løbende og evalueres ved årets udgang. Der måles på: Antal personlige kontakter Kontakter, der medførte justeringer af medicinkort (via kontakt til egen læge) Undervisningsforløb Andre afledte konsekvenser. Formål: Bedre sundhedstilstand via færre fejlmedicineringer Bedre sundhedstilstand via den enkelte borgers bedre forståelse af medicin, bivirkninger og symptomer Større udnyttelse af muligheden for dosisdispensering. Indholdet af indsatsen: Ansættelse af farmakonom Medicinkort gennemgås på alle borgere, som modtager hjemmesygepleje eller hjemmehjælp med henblik på at identificere uhensigtsmæssigheder og lave opfølgning med borger og egen læge Indgår i kronikerindsatsen på Norddjurs Kommunes Sundhedsskole Kvalitetssikre arbejdsgange for medicinadministration Medvirker til opfølgning på utilsigtede hændelser. 13

98 Projektets målgruppe: Den ældre medicinske patient Modtagere af hjemmehjælp og hjemmesygepleje Borgere, hvor der er sket utilsigtet hændelse i relation til medicin. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det oprindelige serviceniveau: Der er tale om en kompetence og et tilbud, som kommunen ikke har til borgerne forud for indsatsen Der er tale om en indsats i forhold til utilsigtede hændelser, som supplerer og udbygger den store og systematiske indsats, der allerede foregår i dag STATUS PÅ INDSATSEN: Der er ansat en farmakonom pr. 1. august. Der foretages en gennemgang af borgernes medicinkort, og der igangsættes uddannelse af personale i den nyeste viden om korrekt medicinering. Evalueringen af indsatsen vil foreligge, når den har været igangsat i en længere periode ØKONOMI: kr. i perioden 1. juni 31. december kr. i perioden 1. januar december

99 2.5 Sygepleje Der sker en løbende udvikling af opgaverne i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at hjemmesygeplejen varetager nye, komplekse og tidskrævende opgaver. Den konkrete udvikling af dette søges fulgt via KL s partnerskabsprojekt: Dokumentation af sygeplejen. Eksempler på konkrete opgaver er: Intravenøs behandling i hjemmet TOBS (konkret tiltag til tidlig opsporing af begyndende sygdom) Udskrivning af ny opererede patienter Forebyggelse af indlæggelser Større koordineringsopgaver med hjemmeplejen. Der lægges op til øgede ressourcer til denne opgave. Som et nyt initiativ lægges op til en udvidelse i forhold til opfølgende hjemmebesøg, hvor hjemmesygeplejen gennemfører opfølgende hjemmebesøg hos alle borgere på 65+ år efter udskrivelse fra sygehuset. Der er allerede dokumenteret god effekt efter de nuværende kriterier, men tilbuddet rammer meget få borgere. Det er vurderingen, at en mere aktiv indsats vil have et stort potentiale i forhold til forebyggelse af genindlæggelser, minimere utilsigtede hændelser, sikre borgerne den rette information om tilbud og muligheder, samt gøre det nemmere for borgeren at kontakte hjemmesygeplejen, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Indirekte forventes det at medføre en positiv effekt på det generelle behov for ydelser i form af, at der er tale om en forebyggende indsats. Der vil blive arbejdet målrettet på at styrke samarbejdet med praktiserende læger og regionen. Formål: Øget kvalitet og patientsikkerhed Færre forebyggelige indlæggelser Et godt og sammenhængende udskrivelsesforløb. Indholdet af indsatsen: Ansættelse af 2 hjemmesygeplejersker (i 2014 har der været ansat 4 hjemmesygeplejersker) 15

100 Konkret tilbud til alle borgere på 65+ år om et opsøgende hjemmebesøg efter indlæggelse, med henblik på forebyggelse af genindlæggelser. Projektets målgruppe: Nuværende og kommende modtagere af sygeplejeydelser Den ældre medicinske patient Borgere på 65+ år, som udskrives fra sygehus og/eller som er i risiko for indlæggelse på sygehus. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det oprindelige serviceniveau: Borgerne oplever flere sygeplejetimer ATA Bedre koordinering med hjemmeplejen Konkret nyt tilbud til alle 65+ årige FORELØBIG EVALUERING PÅ INDSATSEN: Ansættelsen af 4 hjemmesygeplejerske i 2014 er med til at understøtte hjemmesygeplejen, der fortsat modtager et stigende antal nye, tidskrævende opgaver. På baggrund af hurtigere udskrivelse fra sygehusene er der en stigende gruppe af borgere, der kræver større indsats fra hjemmesygeplejen. Konkrete aktiviteter i forbindelse med indsatsen: Opfølgende hjemmebesøg: Indsatserne ved det opfølgende hjemmebesøg drejer sig primært om: 1) Sikkerhed/ændringer vedr. medicinadministration: Hjælp til at borgeren forstår ny medicin ordination efter indlæggelse. Samtidig opdages det hurtigere, hvis borgerne har modtaget ny medicin, de ikke kan tåle, hvilket sikrer at tilstanden ikke forværres. 2) Koordination af sammenhængende forløb: Hjemmesygeplejen yder hjælp til opfølgning og kontakt til samarbejdspartnere, f.eks. læger, hjemmepleje og hjælpemiddelafdeling for borgere, der ikke selv kan overskue 16

101 deres sygdomsforløb. Det sikrer, at der hurtigere ydes den nødvendige bistand til borgere efter en indlæggelse. Borgerne giver udtryk for at opleve omsorg og tryghed ved at vide hvem de kan henvende sig til og bede om hjælp, nu hvor de har mødt hjemmesygeplejersken. Ved at være på forkant medvirker indsatsen til, at genindlæggelser kan forebygges. IV medicin Med opstarten af IV medicin har der været et rimeligt stort antal borger, hvor opgaverne er meget tidskrævende. Det er ofte ordinationer, som skal udføres tre gange i døgnet, hvor hvert besøg tager op mod en time. Psykiatriske patienter Der psykiatriske felt er blevet mere krævende. Borgere, der ikke selv er i stand til at tage ansvar for medicinindtaget, skal observeres i forbindelse med medicinindtaget. Der foreligger en opgave med øget koordination mellem psykiatrien og hjemmesygeplejen. Kompetenceløft i forhold til fremtidens opgaver: I forbindelse med de nye opgaver, ikke mindst IV medicin, har der været gennemført kurser til et kompetenceløft af sygeplejerskerne. Øvrige tidskrævende opgaver i hjemmesygeplejen: Flere ikke stabile forløb pga. tidlig udskrivelser. Flere besøg/opgaver/opfølgning Flere borgere ønsker at livsafslutte i eget hjem. Flere besøg og koordinering med læger/ øvrige samarbejdspartnere. Vurdering og stillingtagen af telemedicinsk udstyr. Vacuum behandling af sår. Flere henvendelser fra vagtlæger, der ønsker vores besøg hos borgere for at vurdere, før vagtlægen rykker ud ØKONOMI: kr. i perioden 1. april 31. december kr. i perioden 1. januar december

102 2.6 Netværksrehabilitering Norddjurs kommune har gennem årene intensiveret den rehabiliterende indsats. Målsætningen er, at borgeren genvinder sin tabte funktionsevne og i så høj grad som muligt kan leve et selvstændigt liv. Ensomhed og isolation opleves ofte som en af de store trusler/risikofaktorer mod borgerens sundhed. Det er oplevelsen, at der er brug for udvikling af nye ydelser, hvis der fortsat skal skabes større resultater. Der er tale om ydelser, som styrker relationer og modvirker ensomhed. Der er fokus på et nyt begreb, som vi kalder netværksrehabilitering. Den nye ordning følges løbende og evalueres ved årets udgang. Der måles på: Ydelser Borgerforløb. Formål: Mindske ensomhed og dermed styrke borgerens sundhed og personlige frihed. Indholdet af indsatsen: Udvikling af tilbud/tiltag i samarbejde med f.eks. ældreråd og udvalgte borgerrepræsentanter Oprettelse af og tilbud om konkrete ydelser som f.eks. madlavning for enlige, ernæring og kom i gang på motionscenteret Udarbejdelse af visitationskriterier og et systematisk evalueringsværktøj Ansættelse af 2 ergoterapeuter. Projektets målgruppe: Ældre borgere, der er i risiko for at blive eller allerede er ensomme, og hvor det påvirker deres sundhed og mestringsevne. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det eksisterende serviceniveau: Der er tale om nye ydelser, der ikke er tilbud om i dag. 18

103 2.6.1 FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN: De 2 netværksterapeuter arbejder med at skabe kontakter med samarbejdspartnere, tilegne sig viden om området og opstarte indsatsen der er ny på området. Iværksættelse af indsatsen I den periode de har været ansat har de beskrevet tilbuddet og derigennem udarbejdet kommissorium, samt arbejdsredskaber, herunder visitationskriterier, opsætning af dokumentation til Aveleo, samt udarbejdelse af PR materiale i form af pjece, artikler m.m. Igangsat nye netværk Der er iværksat samarbejde med forskellige interesseorganisationer og kirkelige instanser med henblik på nye initiativer for ensomme borgere. Det opleves tilsvarende, at der er flere henvendelser på vej fra andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere, da der er løbende snak om tilbuddet. Understøttelse af frivillige Initiativer Netværksmedarbejderne har haft kontakt til frivillige, der ønsker hjælp til at komme i gang med aktiviteter målrettet ensomme. F.eks. hjælp til lokale, organisering m.m. Netværksmedarbejderne har været involveret i konkrete arrangementer, heriblandt: - Frivillig fredag arrangement - Madgruppe på Grønnegården ØKONOMI: kr. i perioden 1. april december kr. i perioden 1. januar december

104 2.7 Vedligeholdelsestræning Der har gennem de senere år været en stigende aktivitet på træningsområdet. Såvel i forhold til genoptræningsplaner som i forhold til vedligeholdelsestræning. Udviklingen har betydet, at der er perioder med øget ventetid på opstart af vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Nuværende maksimale ventetid på opstart er 4 uger. Det er af stor betydning for resultatet af træningsindsatsen, at træningsforløbet iværksættes hurtigt. Der lægges op til en kapacitetsudvidelse med henblik på udjævning og generel nedbringelse af toppen af ventetiden. Den nye ordning følges løbende og evalueres ved årets udgang. Der måles på: Ventetiden Ydelser. Formål: Bedre borgernes funktionsevne via nedbringelse af ventetiden på vedligeholdelsestræning. Indholdet af indsatsen: Ansættelse af 2 fysioterapeuter, så ventetiden udjævnes og nedbringes. Projektets målgruppe: Borgere, der visiteres til træning efter servicelovens 86. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det oprindelige serviceniveau: Med løftet i indsatsen reduceres den maksimale ventetid på opstart af ydelser til maks. 3 uger FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN: Med ansættelsen af to ekstra fysioterapeuter er antallet af træningstider øget, hvorfor borgerne hurtigere har fået igangsat deres træningsforløb. 20

105 Samtidig har det betydet øget fleksibilitet i forhold til at dække ind for hinanden ved ferie, kurser og andre. Dette kan i stigende grad være med til at undgå udsving i forhold til ventetiden. Ventetid og ydelser De eksakte tal på ventetid og antal ydelser kan først evalueres ved årets udgang som planlagt. I forhold til ydelserne, så har indsatsen ikke indflydelse på antallet at henviste borgere, men på afviklingen af borgernes træningsforløb. For ventetiden har de 2 ekstra fysioterapeuter betydet, at der, med undtagelse af en kort periode i forbindelse med sommerferie, ikke har været ventelister på vedligeholdelsestræning efter 86. På den baggrund har ventetiden været holdt inden for den nye kvalitetsstandard på 3. uger ØKONOMI: kr. i perioden 1. april 31. december kr. i perioden 1. januar 31. december

106 3. STATUS ENGANGSINDSATSER 2014 Følgende indsatser er iværksat i 2014 uden planer om forlængelse. 3.1 Faldforebyggelse Kommunekontaktrådet i Midtjylland har i forbindelse med udrulning af det nære sundhedsvæsen besluttet en målsætning i forhold til faldforebyggelse. Der foreslås afsat et beløb til opsøgende arbejde med henblik på faldforebyggelse, samt til indkøb af hoftebeskyttere, skridsikkert fodtøj, undervisning af medarbejdere mv. Den nye ordning følges løbende og evalueres ved årets udgang. Der måles på: Antal besøg Hjælpemidler Andre afledte konsekvenser. Formål: Mindske sygdom og forringet livskvalitet via forebyggelse af fald. Indholdet af indsatsen: Faldforebyggelse gennem opsøgende arbejde Undervisning af medarbejdere og Anvendelse af relevante hjælpemidler Indkøb af relevante hjælpemidler Åbent tilbud efter anmodning fra borgerne selv Udvidelse af terapeutnormeringen med ½ stilling. Projektets målgruppe: Modtagere af hjemmehjælp og hjemmesygepleje Borger med faldtendens Borgere efter indlæggelse med brud. 22

107 3.1.1 STATUS PÅ INDSATSEN Indsatsen er forberedt og planlagt til start i september Der vil blive foretaget en evaluering, når der foreligger et grundlag at gøre det på. 23

108 3.2 Hurtigere revisitering Et ændret serviceniveau (som følge af foregående forslag) betyder, at der skal ske en revisitation af borgerne med afsæt i en personlig og individuel vurdering. Med det formål at få det nye serviceniveau til at slå igennem hurtigst muligt lægges op til, at visitationskapaciteten øges i et halvt år. Der er tale om en engangsindsats. Formål: Hurtig gennemførelse af nyt serviceniveau, med afsæt i en personlig og individuel vurdering. Indholdet af indsatsen: Alle borgere revisiteres hurtigst muligt Ansættelse af en visitator (fuld tid) i et halvt år. Projektets målgruppe: Borgere, som modtager personlig og praktisk hjælp. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det eksisterende serviceniveau: Alle borgere revisiteres som udgangspunkt 1 gang om året. Med forslaget bliver alle revisiteret hurtigt FORELØBIG EVALUERING AF INDSATSEN: Ansættelsen af en ekstra visitator i et halvt år har muliggjort, at der i 2014 gennemføres revisitation af borgerne som følge af det ændrede serviceniveau i 2.1 og 2.2. Der er sammenlagt foretaget revisitiation af 824 borgere med henblik på rengøring, og revisitation af 100 borgere med henblik på bad. Fremadrettet vil visiteringen udføres inden for den almindelige visitationskapaciteten. 24

109 Bilag: 5.2. Høringssvar fra ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

110 Til Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Dato: Reference: Anne Chapion Direkte telefon: Journalnr.: Udskrift af ældrerådets beslutning fra ekstraordinært møde den 29. august 2014 Ansøgning om frigivelse af midler fra puljen til løft af ældreområdet 2015 Ældrerådet konstaterer med tilfredshed, at udmøntningen af de 8,1 mio. kr. i 2014, ser ud til at have været en stor succes indtil videre. Det har bl.a. betydet, at knap borgere har fået forbedret rengøring og, at alle borgere, som er visiteret til bad, i praksis får bad når de ønsker det. Ældrerådet er tilfredse med, at den opnåede forbedring af ældreplejen og aktivitetsniveauet kan fortsætte uændret i Ældrerådet beklager dog, at oplægget ikke giver mulighed for nye og visionære forslag. Konkret foreslår ældrerådet, at pkt. 7 vedligeholdelsestræning fastholdes uændret på kr. og at pkt. 6 netværksrehabilitering ændres til kr. Det ekstra beløb kan anvendes af netværksterapeuterne til oplevelser og aktiviteter.

111 Bilag: 6.2. Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Politisk og administrativ Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

112 1 Politisk sundhedsaftale om indsatsen på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland 1 Formål med sundhedsaftalen Det overordnede formål med sundhedsaftalerne i Region Midtjylland er at sikre: o sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænserne o ensartet kvalitet i indsatsen o klar arbejdsdeling mellem kommune, almen praksis og region Strukturreformen medførte en betydelig omfordeling af en lang række opgaver i den offentlige sektor. Reformen betød, at flere opgaver og ansvarsområder tilførtes kommunerne, imens de nyoprettede regioner primært ville have ansvaret for sygehusene, sygesikringsområdet og den behandlende psykiatri. For psykiatrien betød strukturreformen, at regionspsykiatriens primære opgave blev behandling af psykiatriske patienter. Kommunerne fik således overdraget ansvaret for en række opgaver på det sociale område. Herved blev socialpsykiatrien, forebyggelse, genoptræning og sundhedsfremme forankret i kommunerne. Sundhedsaftalen på området for oligofrenipsykiatri er en tillægsaftale til den generelle sundhedsaftale gældende for perioden Den udfolder det særlige tværsektorielle samarbejde om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet i Region Midtjylland. Den overordnede præmis i samarbejdet om personer med oligofreni og psykisk sygdom er, at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag, da de oftest her er i tæt kontakt med omsorgspersoner med grundigt kendskab til den pågældende. 1.1 Hyppighed af psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning Der findes ingen opgørelse over andelen af mennesker med udviklingshæmning (oligofreni) i Danmark, der også har psykisk sygdom, men enkelte, mindre undersøgelser peger på, at hyppigheden af psykisk sygdom hos mennesker med udviklingshæmning er stor. Det vides med sikkerhed, at blandt mennesker med udviklingshæmning optræder psykisk sygdom med langt større hyppighed end i normalbefolkningen. Jo sværere udviklingshæmning, jo større er sandsynligheden for en psykisk sygdom. Det skønnes, at ca. halvdelen af de udviklingshæmmede beboere i boformer har adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiske sygdomme. Det forventes, at antallet af mennesker med udviklingshæmning og behov for psykiatrisk behandling vil være stigende. Dels lever mennesker med udviklingshæmning længere end tidligere. Dels har der været en betydelig stigning i gruppen af mennesker med udviklingshæmning, som får en dom 1. Det er en gruppe, som ofte har væsentlige andre 1 Et godt liv uden kriminalitet (pdf) - Danske Regioners anbefalinger til en bedre indsats for domfældte udviklingshæmmede, 2010, s. 17

113 2 problemer end bare udviklingshæmningen ofte psykiatriske problematikker, hvor der er et stigende behov for psykiatrisk udredning og behandling. Center for oligofrenipsykiatri (nu Oligofrenipsykiatri MA 4) har i sin årsrapport for 2009 lavet en beregning 2 over, hvor mange mennesker med udviklingshæmning, der er i Danmark, og har foretaget en fremskrivning af antallet fordelt på aldersgrupper se tabel 1. Tabel 1: Fremskrivning af antallet af mennesker med udviklingshæmning i Danmark fordelt på aldersgrupper: år år år år år I alt Beregningen i tabel 1 viser, at der er ca mennesker med udviklingshæmning i Danmark, heraf vil ca (ca. 21 %) være i Region Midtjylland, og ca af disse er over 18 år. Hvis man antager, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle med udviklingshæmning har en psykisk sygdom eller adfærdsforstyrrelse, svarer det til, at der i Region Midtjylland er mellem 3000 og 4500 voksne med udviklingshæmning, der også har en psykisk sygdom. Normalt siger man - i forhold til normalbefolkningen - at ca. 10 % af dem, der har en psykisk sygdom, skal behandles i det sekundære sundhedsvæsen. Men taler man om voksne med udviklingshæmning, taler man om mennesker, der allerede som udgangspunkt har en komplicerende tilstand qua det, at de både har en udviklingshæmning, og ofte som følge heraf andre komplicerende handicap, fx epilepsi, og derudover en psykisk sygdom. Samtidig er der relativt få af disse patienter og derfor ringe mulighed for erfaringsopsamling i primær praksis. Derfor vil andelen af dem, der skal behandles i det sekundære sundhedsvæsen, være højere end i forhold til normalbefolkningen - måske op mod 25 %. Det stigende antal personer med oligofreni medfører, at der vil være behov for en øget grad af samarbejde mellem sektorerne om patientgruppen med oligofrenipsykiatriske problemstillinger. 2 Beregnet af Videnscentret på baggrund af Danmarks Statistiks Folketal og Befolkningsfremskrivning og prævalenstal for udviklingshæmmede fordelt på aldersgrupper fra det hollandske National Case Register (Maaskant, Marian A., Gevers, Jan P.M., Wierda, Henk: Mortality and Life Expectancy in Dutch Residential Centres for Individuals with Intellectual Disability, ). (Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities 2002, 15, Den hollandske undersøgelse er overensstemmende med den finske undersøgelse: Patja, K., Livanainen, M, Vesala, H, Oksanen, H, Ruoppila, I: Life Expectancy of people with Intellectual Disability. (J. Int. Dis. Res,2000, 44, 591-9)

114 3 2 Indsatsområder Følgende indsatsområder er prioriteret i sundhedsaftalen: 1 Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, svarende til at der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Der foretages først en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. 2 Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. 3 Operationalisering og opfølgning på målsætninger Målsætninger Succeskriterium Måletidspunkt og -metode Ansvarlig At der er adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere i alle kommuner 2014: Der gennemføres en kortlægning af eksisterende kompetencer Løbende opkvalificering af de oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere 1 Der er gennemført en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen har derefter ansvar for at beslutte udformningen af kompetenceudviklingen. (Forslag udarbejdes af den faglige temagruppe for voksenpsykiatri). Styregruppen for voksenpsykiatri Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen og Sundhedsstyregruppen tager endelig stilling til niveauet for kompetenceudviklingen. Sundhedsstyregruppen 2 Der er igangsat et kompetenceudviklingsforløb 2015: Kompetenceudviklingsforløb igangsættes som Fælles Skolebænk 3 Medarbejdere i alle kommuner har i 2015 adgang til kommunale Ultimo 2015: Status.

115 4 oligofrenipsykiatrikyndige. 4 Der afvikles en årlig opfølgningsdag for de oligofrenipsykiatrikyndige. Fra 2016 afvikles årlige opfølgningsdage som Fælles Skolebænk. At screeningsværktøjer At de 2016: Styregruppen for anvendes før henvisning oligofrenipsykiatri- Der foretages en audit på voksenpsykiatri kyndige medarbejdere henvisninger har kompetencer til at anvende aftalte screeningsværktøjer det skal fremgå af henvisningerne, hvilke værktøjer der er blevet anvendt

116 5 Administrativ sundhedsaftale på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland Denne del af aftalen er den administrative udmøntning af den politiske aftale om samarbejdet om indsatsen på området for oligofrenipsykiatri i Region Midtjylland. 1 Målgruppe for aftalen og for indsatsen De primære aktører i samarbejdet om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet er relevante professionelle i kommunerne, på hospitalerne, samt praktiserende læger. Hvor der i sundhedsaftalen står kommune, menes der hermed borgers bopælskommune, uanset om den pågældende borgers handlekommune i forhold til bevilling af ydelser efter serviceloven evt. er en anden kommune end aktuel bopælskommune. Den regionale målgruppe for oligofrenipsykiatribehandling er afgrænset ved følgende kriterier: symptomer på psykisk sygdom og desuden skal følgende kriterier være opfyldt: o minimum 18 år (fra 21. år, hvis overflyttet fra børne- og ungdomspsykiatrien) o og IQ på <70 o ikke senhjerneskadede (dvs. hjerneskaden skal være opstået før 3-4 års alderen) 2 Lovgivning Følgende lovgivninger danner rammen for sundhedsaftalen om samarbejde om indsatsen på oligofrenipsykiatriområdet i Region Midtjylland: Sundhedsloven, serviceloven, værgemålsloven, psykiatriloven, straffeloven mv. Se bilag vedr. lovgivning ( sundhedsaftaler/oligofrenipsykiatri). Sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet er overensstemmende med lovgivningen på området. Dog ligger aftalens bestemmelse om, at kommunerne skal sikre adgang til oligofrenipsykiatrikyndige, uden for de gældende lovkrav. 3 Ansvars- og opgavefordeling Den overordnede præmis i samarbejdet om personer med oligofreni og psykisk sygdom er, at mest mulig behandling sker, hvor personen har sin hverdag, da de oftest her er i tæt kontakt med omsorgspersoner med grundigt kendskab til den pågældende. Organiseringen af samarbejdet med de almenpraktiserende læger er af afgørende betydning for at sikre, at de meget sparsomme speciallægeressourcer på området udnyttes bedst muligt og målrettes indsatsen til de mennesker med oligofreni, der har de mest komplekse psykiatriske tilstande. Der er aftalt følgende ansvars- og opgavefordeling mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler i Region Midtjylland:

117 6 3.1 Kommunernes ansvar Før en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Sikre, at der foreligger IQ-måling (med mindre der åbenlyst er tale om meget lav IQ) udarbejdet af en psykolog Ved mistanke om psykisk sygdom foretages en screening, og det sikres, at borgeren tilses af egen læge og relevante informationer om borgeren formidles til egen læge Ved en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Kommunen bidrager med: o Status/handleplan o Livshistorie og sociale forhold o Beskrivelse af ændringer i adfærden Ved ambulant udredning og behandling: Hvis kommunen/det sociale tilbud identificerer problemer eller symptomer, som egen læge har behandlingsansvaret for, skal der straks tages kontakt til egen læge Hvis borgeren bor i en boform med støtte efter serviceloven, hjælper bostedets personale, der har kendskab til borgeren (eller evt. pårørende), med at ledsage borgeren til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4, i det omfang der er behov for ledsagelse Ved indlæggelse: Kommunen videregiver relevante oplysninger med betydning for indlæggelse og efterforløb. Kommunen ledsager oftest personer i målgruppen ifm. indlæggelse (ved indskrivning) og udskrivelse Ansvar for opfølgning ift. efterfølgende foranstaltninger, samt for at understøtte pårørende, mens undersøgelse/behandling pågår Opretholder kontakt til patient og psykiatri under indlæggelse (informere psykiatri om, hvordan psykiatrien hurtigt kan komme i kontakt med kommunen ang. den konkrete borger under indlæggelsen telefonnummer) Opfølgning på behandling: Kommunen skal sikre, at personale, der administrerer medicin, har den rette kompetence hertil Observere effekt og bivirkninger af iværksat behandling orientere egen læge ved behov 3.2 Almen praksis ansvar Før en henvisning til behandling i psykiatrien: Sikre somatisk udredning og behandling og medicingennemgang Udrede ift. forvekslingsdiagnoser Iværksætte behandling af psykisk sygdom med relevant medicin Ved henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4: Sikre grundig henvisning særlig vigtigt efter indførelsen af Psykiatriens Centrale Visitation Ved ambulant udredning og behandling: Varetage somatisk udredning og behandling Være ajour med korrespondancemeddelelser og epikriser Deltage i behandlingskonferencer ved behov Opfølgning på behandling: Receptfornyelse

118 7 3.3 Regionspsykiatriens ansvar Ved udredning og behandling og opfølgning: Udredning, diagnosticering og igangsætning af behandling iht. de nationale pakkeforløb Sikre, at der i epikrisen tydeligt nævnes anbefalinger ift. det videre forløb, fx ang. genhenvisninger Patienten medgives epikrise og afstemt medicinliste Videregive relevant information til kommunen om opgaver ifm. opfølgning på behandling Ambulant behandling foregår på MA4, og indlæggelse sker på de relevante lokale psykiatriske afdelinger. 4 Indsatsområder 1 Kompetenceudvikling: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere, svarende til at der i alle kommuner er demenskonsulenter/demenskoordinatorer. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Det tilstræbes, at den kommunale oligofrenipsykiatrikyndige har sundhedsfaglige kompetencer. Vedkommende skal have erfaring med psykiatri og medicinhåndtering. Desuden erfaring med kognitive funktionsnedsættelser eventuelt fra arbejde med senhjerneskadede eller personer med udviklingshæmning. Den oligofrenipsykiatrikyndige skal kunne guide og give sparring til det pædagogiske personale, samt bistå i forbindelse med brug af screeningsværktøjer. Det er derudover vigtigt, at den oligofrenipsykiatrikyndige har viden om lovgivningen på området og om organisatoriske forhold. Der foretages en kortlægning af, hvilke kompetencer kommunerne råder over mht. oligofrenipsykiatri. Styregruppen for voksenpsykiatri tager efterfølgende stilling til udformningen af kompetenceudviklingen på området. Vedligeholdelse af kompetencerne sker via årlige opfølgningsdage arrangeret som Fælles Skolebænk. 2 Screeningsværktøjer: Anvendelsen af aftalte symptomtjeklister og screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Det skal fremgå af henvisningerne, hvilke værktøjer der er blevet anvendt. Fælles aftalte screeningsværktøjer hjælper til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. 5 Opfølgning og evaluering Styregruppen for voksenpsykiatri har ansvar for at følge op på sundhedsaftalen for oligofrenipsykiatriområdet.

119 Bilag: 6.3. Sundhedsaftale oligofrenipsykiatri - Sundhedsfaglig del. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

120 Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet sundhedsfaglig del 1 Målsætning for samarbejdet er: o at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænser og at sikre ensartet kvalitet i indsatsen for personer med oligofreni og psykisk sygdom o at sikre klar arbejdsdeling mellem kommune/sociale tilbud, almen praksis og regionspsykiatri Hvor der i sundhedsaftalen står kommune, menes der hermed borgers bopælskommune, uanset om den pågældende borgers handlekommune i forhold til bevilling af ydelser efter serviceloven evt. er en anden kommune end aktuel bopælskommune. Desuden arbejdes der efter de nationale fælles værdier i indsatsen for mennesker med en psykisk sygdom: o Respekt o Faglighed o Ansvar 2 Målgruppen for sundhedsaftalen: Mennesker, hos hvem der er tale om både psykisk udviklingshæmning og psykisk sygdom Dato Tina Bak-Møller Tel Tina.Bak-moeller@stab.rm.dk Side 1 Den regionale målgruppe for oligofrenipsykiatribehandling er afgrænset ved følgende kriterier: symptomer på psykisk sygdom og desuden skal følgende kriterier være opfyldt: o minimum 18 år (fra 21. år, hvis overflyttet fra børne- og ungdomspsykiatrien) o og IQ på <70 o ikke senhjerneskadede (dvs. hjerneskaden skal være opstået før 3-4 års alderen) 3 Definition på begreber i oligofrenipsykiatriindsatsen 3.1. Oligofreni

121 Oligofreni er et andet ord for psykisk udviklingshæmning eller blot udviklingshæmning. De formelle betegnelser for personer med udviklingshæmning er "personer med varig og betydelig nedsat funktionsevne" (ifølge Lov om social service), eller mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse. Definitioner på udviklingshæmning: I WHO s diagnoseliste ICD-10, defineres udviklingshæmning som "en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder". Udviklingshæmning inddeles i fire sværhedsgrader: Lettere grad: Middelsvær grad: Sværere grad: Sværeste grad: IQ-område Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet. IQ-område De fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet. IQ-område Behøver vedvarende støtte og hjælp. IQ-område under 20. Kan ikke klare fornødenheder, kontinens, kommunikation eller mobilitet. Kræver vedvarende pleje. 3.2 Oligofrenipsykiatri Oligofrenipsykiatri er udredning og behandling af mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom. Jo sværere grad af udviklingshæmning den enkelte patient har, jo større krav stilles der til en specialiseret viden hos både behandlere og de medarbejdere, som er omkring den enkelte patient/borger i dagligdagen. Da mange mennesker med udviklingshæmning i middelsvær, sværere og sværeste grad mangler eller kun har et meget dårligt udviklet verbalt sprog, må diagnosticeringen oftest ske på baggrund af konkrete observationer af den enkeltes adfærd og ikke mindst ændringer i adfærd. Derfor fordrer en kvalificeret og effektiv udredning og behandling af mennesker med udviklingshæmning og psykisk sygdom et tæt samarbejde mellem behandlere, de pårørende og det personale, som omgiver patienten i dagligdagen. Dette forudsætter samtidig, at der blandt personalet er en særlig viden om psykiatri for at kunne vidererapportere de væsentlige observationer til behandlere. 4 Symptomer på psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning Personer med udviklingshæmning kan få alle former for psykisk sygdomme. Da mange personer med udviklingshæmning har mangelfuldt verbalt sprog, vil det vigtigste signal

122 om, at en person med udviklingshæmning er ved at udvikle eller har udviklet en psykisk sygdom, være en ændret adfærd. 4.1 Advarselssignaler ved begyndende psykisk sygdom Advarselssignalerne i form af ændret adfærd kan være rigtig mange, som fx ændret stemningsleje, selvskadende adfærd eller ændret reaktion på omgivelserne og andre personer. Det anbefales som symptomtjekliste at anvende Bangor Life Event Schedule for Intellectual Disabilities (BLESID). 4.2 Forvekslings-diagnoser/-tilstande En lang række andre tilstande kan føre til adfærdsændringer hos personer med udviklingshæmning: Somatisk sygdom, såsom smerter, urinvejsinfektioner, epilepsi, delir, ørepropper, nedsat nyrefunktion, stofskiftesygdomme, smerter v. fx tandproblemer eller alvorlig sygdom Overmedicinering/medicinforgiftning/bivirkning af medicin Hæmning af sanser: Fx reduceret syn og hørelse Belastningssyndrom, dvs. når kravene til den enkelte overstiger personens ressourcer Ændringer i omgivelserne, fx flytning, tab af relationer Alderdom og demens Afhængighed/skadelig brug af legale eller illegale stoffer 4.3 Screening ved mistanke om psykisk sygdom Hvis der er mistanke om psykisk sygdom, kontakter personalet på det sociale tilbud kommunens oligofrenipsykiatrikyndige, med henblik på at personalet omkring den enkelte person med udviklingshæmning og kommunens oligofrenipsykiatrikyndige sammen foretager en screening. Anvendelsen af aftalte screeningsredskaber etablerer et fælles sprog på tværs af sektorer. Udgangspunktet for at kunne gennemføre en kvalificeret screening er, at personens habitualtilstand er beskrevet, da små adfærdsændringer over tid kan være vanskelige at observere/identificere. 5 Opgaver før en henvisning til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4 5.1 Kommunens/det sociale tilbuds opgaver Før en henvisning skal der foreligge en IQ-måling (med mindre der åbenlyst er tale om en meget lav IQ) udarbejdet af en psykolog Der skal være særlig opmærksomhed på usikkerhed ifm. måling af personer med anden etnisk herkomst end dansk

123 Der skal være særlig opmærksomhed ifm. måling af personer med skizofreni, idet skizofreni og medicinering mod skizofreni kan være kognitivt svækkende Udarbejdelse af status på habitual-tilstand Ved modtagelse af nye beboere skal tidligere alment praktiserende læge anmodes på beboerens vegne om at fremsende journaloplysninger til nuværende alment praktiserende læge Ved adfærdsændringer og mistanke om psykisk sygdom: Screening for mistanke om psykisk sygdom (anvend først symptomtjeklisten fra afsnit 4.1. Ved fortsat mistanke om psykisk sygdom, skal der i samarbejde med den oligofrenipsykiatrikyndige foretages en screening) Undersøge/overveje mulighederne for forvekslings-diagnoser/-tilstande Sikre, at borgeren tilses af egen læge, hvis der er mistanke om psykisk sygdom Samarbejde med egen læge omkring udredningen, fx sikre, at relevante informationer om borgeren formidles til egen læge 5.2 Den praktiserende læges opgaver Udredning for forvekslingsdiagnoser Somatisk udredning inkl. relevante parakliniske undersøgelser og behandling Medicingennemgang Evt. iværksættelse af behandling af psykisk sygdom med relevant medicin OBS: Med indførelsen af de nationale pakkeforløb og Psykiatriens Centrale Visitation (PCV) bliver det endnu vigtigere, at henvisningen har en sådan kvalitet, at patienten umiddelbart kan henvises til det rette behandlingstilbud. Hvis det bliver nødvendigt at omvisitere patienten, skal modtagende afdeling returnere henvisningen til PCV. 6 Henvisning til psykiatrisk behandling 6.1 Ambulant behandling på Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4 Henvisning til ambulant behandling (elektive patienter) sendes til Psykiatriens Centrale Visitation. Henvisningsvejledning - elektive patienter ( Kommunen/det sociale tilbud bidrager ved ambulant behandling med: Status/handleplan Livshistorie og sociale forhold Beskrivelse af ændringer i adfærden Skema [indsættes i den endelige udgave]

124 6.2 Akut indlæggelse psykiatrisk afdeling Akutte indlæggelser går via de psykiatriske modtagelser på de lokale psykiatriske afdelinger. Akutte og subakutte henvisninger sendes til den lokale psykiatriske afdeling. Henvisningsvejledning - akutte og subakutte patienter ( Kommunen/det sociale tilbud bidrager ved akut indlæggelse med information om: Patientens medicinforbrug Alle former for fysisk sygdom Tidligere psykiatrisk behandling. Hvor? Hvordan patienten skal håndteres plejemæssigt (ADL-funktionsniveau) 6.3 Planlagt indlæggelse Henvisning til planlagt indlæggelse sendes henvisningen til Psykiatriens Centrale Visitation ( Kommunen/det sociale tilbud bidrager ved planlagt indlæggelse med: Status/handleplan Livshistorie og sociale forhold Beskrivelse af ændringer i adfærden Skema [indsættes i den endelige udgave] 7 Ambulant udredning og behandling - Der er delt behandlingsansvar mellem regionspsykiatrien og egen læge 7.1 Kommunens/det sociale tilbuds opgaver og ansvar Hvis kommunen/det sociale tilbud identificerer problemer eller symptomer, som egen læge har behandlingsansvaret for, skal der straks tages kontakt til egen læge (pr. telefon eller elektronisk) Hvis borgeren bor i en boform med støtte efter serviceloven, hjælper medarbejdere med kendskab til borgeren (eller evt. pårørende) med at ledsage vedkommende til Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium MA4 i det omfang, der er behov for ledsagelse 7.2 Praktiserende læges opgave og ansvar Den somatiske udredning og behandling. Såfremt Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium har behov for at drøfte forhold vedrørende patientens somatiske situation, tages (fx telefonisk) kontakt til patientens egen læge. Holde sig ajour med korrespondancemeddelelser og epikriser

125 Deltagelse i behandlingskonferencer eller netværksmøder ved behov. Kan evt. holdes hos egen læge 7.3 Regionspsykiatriens opgave og ansvar Udredning, diagnosticering og igangsætning af behandling iht. de nationale pakkeforløb ( 8fte+kvalitet+og+middellevetid+for+psykisk+syge.aspx) Sikre, at der i epikrisen tydeligt fremgår anbefalinger ift. det videre forløb Underrette kommunen i de tilfælde, hvor der er behov herfor og patienten ikke i forvejen har kontakt til kommunen (Se ovenfor, Praktiserende læges opgaver og ansvar angående eventuelt behov fra Oligofrenipsykiatrisk Ambulatorium for at drøfte forhold vedrørende patientens somatiske situation). 8 Indlæggelse 8.1 Kommunens/det sociale tilbuds opgaver og ansvar Kommunen/det sociale tilbud videregiver inden for 24 timer (eller senest førstkommende hverdag) relevante oplysninger, som har betydning for indlæggelse og efterforløb, til den psykiatriske afdeling. Skema [indsættes i den endelige udgave] Formidlingen kan ske i form af telefonopkald, skriftligt eller ved ledsagelse. Ledsagelse forekommer almindeligvis for denne målgruppe. Vilkår for tilstedeværelse af kommunalt personale under indlæggelsen, herunder afklaring af økonomi, aftales med hospitalet iht. den generelle sundhedsaftales bestemmelser herom (se s. 21, den generelle sundhedsaftale, det somatiske område) Kommunen/det sociale tilbud opretholder kontakt til patient og samarbejder med den pågældende afdeling i psykiatrien under indlæggelse kommunen/det sociale tilbud anviser hospitalet, hvordan kommunen/det sociale tilbud hurtigt kan kontaktes ang. den konkrete borger ved behov under indlæggelsen (telefonnummer) 8.2 Indlæggende læges opgave og ansvar Den somatiske udredning og behandling Beskrive de aktuelle psykiske symptomer iht. henvisningsvejledningen ( 8.3 Regionspsykiatriens opgave og ansvar Udredning ift. diagnoser Opstart af behandling Særligt ifm. akutte indlæggelser: Underretter pårørende hurtigst muligt efter indlæggelsen Gør kommunen opmærksom på indlæggelsen, så kommunen, hvis den ikke er involveret i indlæggelsen, kan afbestille evt. kommunale serviceordninger (bostøtte, personlig pleje, madordning m.m.)

126 Ved alle indlæggelser: Tildeler patienten en kontaktperson Indhenter samtykkeerklæring til indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger Aftaler ved behov et første koordinationsmøde med kommunen/det sociale tilbud Udarbejder en behandlingsplan senest en uge efter indlæggelsen (se e-dok.rm.dk) Ved patienter med kompliceret funktionsnedsættelse varsles kommunen hurtigst muligt og skriftligt med en foreløbig vurdering af evt. omfattende ændringer af støttebehovet Kontakter praktiserende læge og/eller kommunen/det sociale tilbud ved behov for yderligere information Tager tidligt i forløbet kontakt til kontaktpersonen i kommunen/det sociale tilbud for at aftale et møde, så udskrivelsen kan planlægges. Indkalder til mødet minimum fem hverdage før mødet Efterforløb sikres bedst, hvis borgerens kontaktperson og eventuelle pårørende deltager i planlagte møder, hvis borgeren ønsker det Kontakten mellem patient og kommunal kontaktperson/kontaktperson hos det sociale tilbud opretholdes på det niveau, som er muligt, og aftales konkret med kommunen/det sociale tilbud Hvis patienten har børn se aftalen om børn af forældre med psykisk sygdom (se s. 44, den generelle sundhedsaftale på psykiatriområdet) Der afsendes epikrise til egen læge senest to hverdage efter, at patienten er udskrevet hvis særligt behov, skal egen læge kontaktes pr. telefon Medicin ved udskrivelse: Fra regionspsykiatrien medgives patienten o skriftlig medicinliste indeholdende den aktuelle medicin o recept (eller evt. indtelefonering til apotek) o medicin til apotekets første åbningsdag kl. 12, men tilpasset individuelle behov hvis kommunen (socialt støttepersonale/hjemmesygeplejen) skal medvirke ved medicinadministration, skal regionspsykiatrien give kommunen (socialt støttepersonale/hjemmesygeplejen) besked patienter med dosisdispensering: Lokale aftaler findes på edok (e-dok.rm.dk, vælg Alle ) ikke-indlagte patienter med nydiagnosticeret skizofreni kan de første to år af deres sygdomsforløb få antipsykotisk medicin vederlagsfrit (e-dok.rm.dk, vælg Psykiatrien i Region Midtjylland ) Patienten medgives epikrise og afstemt medicinliste 9 Opfølgning på behandling (både v. ambulant behandling og efter indlæggelse) 9.1 Kommunens/det sociale tilbuds opgaver og ansvar Medicin administreres af medicinkyndigt personale Observere effekt og eventuelle bivirkninger af den iværksatte behandling mhp. at orientere egen læge Der skal ved medicinændring være en særlig opmærksomhed ifm. dosisdispensering

127 OBS: Hvis patienten kan og vil samarbejde om det, kan kommunen sammen med patienten se journaloplysninger på sundhed.dk. 9.2 Praktiserende læges opgave og ansvar I udgangspunktet er det egen læge, der fornyer recepter Der skal ved medicinændring være en særlig opmærksomhed ifm. dosisdispensering Ved kompliceret medicinsk behandling (fx polyfarmaci, psykotisk behandling, store doser) kan der henvises til medicintjek hos regionspsykiatrien 9.3 Regionspsykiatriens opgave og ansvar For patienter, som udskrives til ambulant behandling, skal det fremgå af epikrisen, hvordan den fremtidige opgavefordeling skal være mellem egen læge og psykiatrien (shared care) (e-dok.rm.dk, vælg Psykiatrien i Region Midtjylland ) Videregive relevant information ang. effekt, bivirkninger og tegn på residiv ift. behandling til pårørende og kommunal kontaktperson, så der kan følges op på behandlingen ift. den konkrete patient 10 Organiseringen af indsatsen 10.1 Kommunale behandlings-, pleje-, omsorgs- og støttetilbud. Alle kommuner udpeger en særlig oligofrenipsykiatrikyndig, som kan fungere som kommunens ressourceperson på oligofrenipsykiatriområdet. Hovedopgaven for den oligofrenipsykatrikyndige vil være at foretage en form for screening, så det sikres, at kun relevante patienter sendes videre til regionspsykiatrien. Identificere, om der er tale om psykisk sygdom, dvs. skelne mellem pædagogiske og relationelle problematikker og psykisk sygdom Samarbejde med egen læge omkring udredningen for psykisk sygdom Samarbejde med regionspsykiatriens oligofrenipsykiatrisygeplejersker ift. vidensudveksling og kvalificering af indsatser Vejledning af pårørende Vejledning af medarbejdere i kommunen 10.2 Regionale behandlingstilbud Oligofreniambulatoriet MA4 er placeret i Afd. M, AUH Risskov. Rådgivning og vejledning af kommunale oligofrenipsykiatrikyndige Shared care-samarbejde mellem almen praksis og oligofrenipsykiatrisygeplejersker Ambulante forløb i Oligofreniambulatoriet MA4 Indlæggelse i diagnoserelevant sengeafsnit lokalt

128 11 Koordination af det tværgående samarbejde For at reducere tidsforbrug til transport mv. både for kommunale medarbejdere og for oligofrenipsykiatriens medarbejdere, skal ny teknologi, herunder videokonference bruges i videst mulige omfang. 12 Specielle problemstillinger ved behandling af personer med udviklingshæmning Vedr. værgemål, behandlingsbehov og manglende evne til informeret samtykke, magtanvendelse, tvang i psykiatrien, se bilag vedr. lovgivning.

129 Bilag: 6.1. Høringsbrev - Sundhedsaftale vedr. Oligofrenipsykiatri. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

130 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Til kommunerne i Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel kontakt@regionmidtjylland.dk Sundhedsaftale for oligofrenipsykiatriområdet (udviklingshæmning og psykisk sygdom) Ofrenipsykiatri - patienter, hos hvem der både er udviklingshæmning og psykisk sygdom er et indsatsområde i sundhedsaftalen En tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse af kommunale repræsentanter udpeget af alle de lokale samarbejdsråd, almen praksis og regionspsykiatrien har derfor udarbejdet en sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet. Sundhedsaftalen er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, og den sendes hermed til politisk behandling i hhv. kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Dato Sagsbehandler Kristoffer Stegeager Tel kristoffer.stegeager@stab.rm.dk Sagsnr.: Side 1 Følgende indsatsområder er blevet prioriteret i sundhedsaftalen og er nyt ift. gældende praksis: 1. Kortlægning af kommunernes kompetencer inden for oligofrenipsykiatri 2. Kompetenceudvikling 3. Screeningsværktøjer Adfærdsændringer, som kan give mistanke om psykisk sygdom hos personer med udviklingshæmning, kan have mange forskellige årsager: Fysisk sygdom, smerter, hæmning på sanser, sociale/relationelle tab mv. Arbejdsgruppen for sundhedsaftalen på oligofrenipsykiatriområdet har på den baggrund vurderet, at det er nødvendigt, at der i alle kommuner er adgang til viden om oligofrenipsykiatri, dvs. kombinationen af oligofreni og psykisk sygdom. På den måde sikres det, at de rette patienter henvises til regionspsykiatrien. Kommunale medarbejdere, der arbejder med personer med udviklingshæmning, skal derfor have adgang til oligofrenipsykiatrikyndige medarbejdere. Det er op til den enkelte kommune, hvordan der sikres adgang til oligofrenipsykiatrikyndige der kan fx etableres samarbejde mellem kommuner, så en oligofrenipsykiatrikyndig varetager opgaver for flere kommuner. Den faglige temagruppe for voksenpsykiatri udarbejder efter

131 kortlægningen et forslag til kompetenceudvikling, herunder en beregning af økonomiske konsekvenser. Det er hensigten, at kompetenceudviklingen foregår som Fælles Skolebænk. Styregruppen for voksenpsykiatri tager herefter stilling til forslaget, hvorefter den endelige beslutning vedrørende kompetenceudvikling træffes af Kontaktudvalget for Sundhedskoordinationsudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Anvendelsen af aftalte screeningsværktøjer bidrager til at kvalificere den indledende screening, og dermed kvalificeres prioriteringen af, hvem der sendes videre til udredning for psykisk sygdom. Desuden hjælper screeningsværktøjerne til at etablere et fælles sprog på tværs af sektorer. Der gennemføres i 2016 (efter kortlægning af kompetencer, kompetenceudvikling og implementeringsperiode) audit på henvisninger, hvoraf anvendelsen af screeningsværktøjerne skal fremgå. Side 2 Til brug for den politiske behandling fremsendes følgende dokumenter: Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - politisk og administrativ del Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - sundhedsfaglig del Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet Alle er vedhæftet som bilag. I Sundhedsaftale på oligofrenipsykiatriområdet - sundhedsfaglig del henvises der til to dokumenter, som ikke foreligger på nuværende tidspunkt hhv.: Bangor Life Event Schedule for Intellectual Disabilities (BLESID). Skema udfyldt af kommunen/det sociale tilbud ved ambulante og akutte indlæggelser. Begge dokumenter bliver tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside hurtigst muligt. Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. november Når kommunerne har behandlet sundhedsaftalen politisk, bedes kopi af beslutningsprotokol mailet til Kristoffer Stegeager (Kristoffer.Stegeager@stab.rm.dk). Venlig hilsen Kristoffer Stegeager Fuldmægtig

132 Bilag: 6.4. Lovgivning relevant for oligofrenipsykiatriområdet. Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

133 Lovgivning, relevant for oligofrenipsykiatriområdet (Det følgende oplister uddrag af den nævnte lovgivning) LOVGIVNING, RELEVANT FOR OLIGOFRENIPSYKIATRIOMRÅDET 1 1 UDDRAG FRA SUNDHEDSLOVEN Patienters retsstilling 2 2 UDDRAG FRA SERVICELOVEN Magtanvendelse 7 3 UDDRAG FRA VÆRGEMÅLSLOVEN OG LOV OM SOCIAL PENSION 10 4 VEDR. REPRÆSENTATION, FULDMAGTER MV UDDRAG FRA LOV OM ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 12 6 UDDRAG FRA STRAFFELOVEN 13

134 1 Uddrag fra Sundhedsloven (se Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010) Formål ( 1): Sundhedsloven fastsætter krav til sundhedsvæsenet bl.a. med henblik på at opfylde behovet for ( 2): Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne, 4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og 7) kort ventetid på behandling. Regioner og kommuner er ansvarlige for ( 3): at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v. - Regionsrådet har ansvaret for ( 57): - at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner - Regionsrådet yder ( 79): - sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen - Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ( 118): Behandling omfatter ( 5): - at tilvejebringe tilbud om en række sundhedsydelser i kommunen, bl.a. tandpleje, hjemmepleje, genoptræning m.fl. - undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient 1.1 Patienters retsstilling Behandling forudsætter informeret samtykke ( 15): Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke Informeret samtykke = et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. Side 2

135 Patienten har ret til information ( 16): Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives på lægens initiativ. Patienten har ret til at frabede sig information. Informationen skal gives løbende og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger. Vedr. patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke ( 18): For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling. Ved værgemål, der omfatter personlige forhold, kan informeret samtykke gives af værgen. Ved behandlingsbehov, hvor der ikke er nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre den påtænkte behandling, hvis en anden sundhedsperson, der ikke tidligere har deltaget i behandlingsforløbet, tiltræder behandlingsforslaget. Akut behandling ( 19): Patientens tilkendegivelser ( 20): Ved øjeblikkeligt behandlingsbehov kan der indledes behandling uden samtykke. Der skal være tale om en akut og livstruende situation. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Sundhedspersonens ansvar ( 21): Selvbestemmelse i særlige tilfælde ( 23-26): Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at sørge for, at der indhentes samtykke i overensstemmelse med reglerne. Sultestrejke se 23. Afvisning af at modtage blod se 24. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden, se 25. Hvis vedkommende ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan sundhedspersonen undlade at give livsforlængende behandling, se stk. 2. Der kan gives de smertestillende, beroligende og lignende midler, der er nødvendige for at lindre vedkommendes tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet, se stk. 3. Livstestamenter se 26. Side 3

136 Enhver over 18 år, og som ikke er under personligt værgemål, kan i et livstestamente udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Stk. 2: I et livstestamente kan optages bestemmelser om, at 1) der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor testator er uafvendeligt døende, og 2) der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Stk. 3: Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Stk. 4: Hvis en sundhedsperson, i tilfælde hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende eller påtænker at fortsætte livsforlængende behandling i en situation som nævnt i stk. 2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente. Aktindsigt ( 36 og 37): Afgørelse om aktindsigt ( 38): Patienten har ret til aktindsigt i patientjournaler mv., der udarbejdes af sundhedspersoner, og til på letforståeligt sprog at få meddelelse om oplysningerne i journalerne. Afgørelse om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne. Der træffes afgørelse inden 10 dage efter patientens anmodning. Hvis der ikke kan træffes afgørelse inden 10 dage, skal patienten have meddelelse herom og oplyses om, hvornår der kan forventes aktindsigt. Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger ( 40-48): En patient har krav på, at sundhedspersonen iagttager tavshedspligt jf. 40 Side 4

137 Udover de situationer, hvor patienten samtykker til videregivelse eller indhentning af oplysninger, kan der ske videregivelse og indhentning i følgende situationer: Der kan i et vist omfang videregives oplysninger uden patientens samtykke, når det sker som led i behandling jf. 41. Der kan i et vist omfang indhentes elektroniske oplysninger, når det sker som led i aktuel behandling jf. 42a. Der kan ske videregivelse, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov (fx underretningspligten i servicelovens 153), hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af patientens eller åbenbar almen interesse, samt hvis videregivelsen sker som led i at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver jf. 43. Der kan ske videregivelse af oplysninger om afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske jf. 45. Videregivelse af oplysninger til særlige formål (forskning, statistik mv.) jf Side 5

138 2 Uddrag fra Serviceloven (se Lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012) Formål ( 1): 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer ( 81). Formålet med indsatsen er: Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp jf. 81 også til personer, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, pleje og støtte ( 83), afløsning, aflastning, midlertidigt ophold ( 84), optræning, hjælp til udvikling af færdigheder ( 85), genoptræning, hjælp til at vedligeholde færdigheder ( 86), i fornødent omfang døgnet rundt ( 87). 83: 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. 84: afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære Side 6

139 pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 87: Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. 2.1 Magtanvendelse Formålet med bestemmelserne om magtanvendelse ( 124): Der skal forsøges frivillig medvirken: Mindsteindgrebsprincippet: at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Stk. 2: Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Stk. 3: Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Side 7

140 Alarmsystemer( 125): Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når 1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko. Der gives mulighed for tidsubegrænset brug af alarm- og pejlesystemer v. fremadskridende mental svækkelse, se stk. 2. Døråbnere ved yderdøre: Fastholdelse ( 126): Stk. 3, 125: Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når 1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og 3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når 1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og 2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås. Tilbageholdelse i boligen ( 127): Under samme betingelser som i 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelse af stofseler ( 128): Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, Side 8

141 seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Optagelse i særlige botilbud uden samtykke Personer, der modsætter sig flytning, eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil ( 129): Personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende ( 129, stk. 2): Advokatbistand ( 132): Statsforvaltningen kan, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, træffe afgørelse om flytning eller optagelse i botilbud, når 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. (Indstillingen skal tiltrædes af værge beskikket af statsforvaltningen.) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om 1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter 127 mod den pågældendes vilje eller 2) optagelse i særlige botilbud efter 129, stk. 1. Klagemulighed ( 133 og 134): Kommunalbestyrelsens afgørelser efter 125, 126, 126 a, 127, 128 og 137 b og 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Statsforvaltningens afgørelser efter 131 om optagelse i bestemte botilbud efter 129 kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Vedr. domstolsprøvelse, se 135. Side 9

142 3 Uddrag fra Værgemålsloven og lov om social pension (se Lovbekendtgørelse nr af 20/08/2007) Værgemålsformer ( 5): Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender. Hvem kan anmode om værgemål? ( 16): Administration af pension (pensionslovens 36) Anmodningen om værgemål kan fremsættes af 1) den pågældende selv, 2) dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, 3) værgen eller en særlig værge, 4) kommunalbestyrelsen, 5) regionsrådet eller 6) politidirektøren. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, herunder hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens 16. Side 10

143 4 Vedr. repræsentation, fuldmagter mv. Forvaltningslovens 8 Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Specialfuldmagter, Generalfuldmagter Ombudsmanden har slået fast, at principperne efter forvaltningslovens 8 også gælder, når en patient ønsker at medbringe en bisidder til samtale eller en klinisk undersøgelse på et offentligt hospital. Retten til at have en bisidder med kan alene begrænses, hvis væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser taler herfor. Der er mulighed for at udarbejde fuldmagter til pårørende mv., med henblik på at foregribe de praktiske vanskeligheder, der kan opstå som følge af demens mv. Fuldmagten skal udarbejdes mens vedkommende har sin fulde handleevne i behov. Specialfuldmagterne er kendetegnet ved at dække et mindre område og være mere specifikke end en generalfuldmagt Generalfuldmagter er udformet så den dækker alle tænkelige forhold. Der er ingen lovbestemt krav for oprettelsen af fuldmagter, men pga. fuldmagtens vidtrækkende karakter bør der ske en bekræftelse af fuldmagtsgivers handleevne på oprettelsestidspunktet. Det kan ske enten ved påtegning på selve fuldmagten af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller ved påtegning hos notaren. Det anbefales, at der søges professionel bistand. Side 11

144 5 Uddrag fra Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien (Se Lovbekendtgørelse nr af 02/12/2010). Lovens anvendelsesområde ( 1): Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. Frihedsberøvelse ( 5): (herunder tvangsindlæggelse) Tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg (eller lign. tilstand), og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Tvangsindlæggelse ( 6): Opfølgning efter udskrivning Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre det. Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse vurderer lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Hvis patienten ikke giver samtykke, vurderer lægen, om indlæggelsen skal ske med tvang. Overlægen kan træffe beslutning om, at der for patienter, der må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. (se 13 a) Hvis patienten ikke ønsker at medvirke, har overlægen ansvaret for at indgå aftale med de relevante myndigheder m.fl. om en koordinationsplan for patienten. (se 13 b) Side 12

145 6 Uddrag fra Straffeloven (Se Lovbekendtgørelse nr af 26/10/2010). Retten til nødværge og nødret ( 13 og 14): 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning. 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Side 13

146 Bilag: 8.1. Bilag budgetopfølgning VPU juli 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98363/14

147 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2014 for voksen- og plejeudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 626,5 627,9 1,4 0,0 Overførte driftsmidler 14,2 12,8-1,4 Drift i alt 640,7 640,7 0,0 0,0 Anlæg 14,1 6,7-7,4 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 626,6-0,1 626,5 Anlæg 8,8 5,3 14,1 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 14,2 12,8-1,4 På voksen- og plejeudvalgets område viser budgetopfølgningen pr. ultimo juni 2014, at driftsbudgettet samlet set forventes at være i balance. I budgetopfølgningen indgår overførte driftsmidler på 14,2 mio. kr. Af de overførte driftsmidler forventes 12,9 mio. kr. anvendt i Når der ses bort fra de overførte driftsmidler fra 2013, forventes der et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. udenfor servicerammen. På anlæg forventes et mindreforbrug på ca. 7,4 mio. kr.

148 Drift (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Socialområdet 135,8 80,6 135,8 0,0 Myndighedsafdelingen 23,5 13,2 24,9 1,4 Sundheds- og omsorgsområdet 467,3 246,9 467,3 0,0 I alt 626,6 340,7 628,0 1,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Socialområdet Myndighedsafdelingen Sundheds- og omsorgsområdet I alt Overført fra Forventet forbrug Rest af overførte tidligere år af overførte beløb beløb 3,2 3,2 0,0 3,9 3,0 0,9 7,1 6,6 0,5 14,2 12,8 1,4 Socialområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på socialområdet overholdes i Det forventes, at de overførte driftsmidler på ca. 3,2 mio. kr. anvendes. Driftsmidlerne anvendes bl.a. til kompetenceudvikling på hele handicap- og psykiatriområdet, implementering af IT-systemet fra Avaleo og udarbejdelse af kvalitetsrapporter på handicap- og psykiatriområdet. Myndighedsafdelingen På området udenfor servicerammen forventes et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. Merforbruget skyldes mindre refusion på området vedrørende særligt dyre enkeltsager. På området indenfor servicerammen forventes et forbrug af overførte driftsmidler fra tidligere år på ca. 3,0 mio. kr. Forbruget af overførte midler skyldes, at der er en stigning i udgifterne til STU-uddannelser. Merforbruget forventes i 2014 at blive på ca. 5,3 mio. kr. I forhold til mellemkommunale betalinger er der sket en opdatering på baggrund af 2014-takster. Dette medfører en nettomerindtægt på ca. 1,3 mio. kr.

149 Herudover er der hjemtaget 2 borgere fra institutioner i andre kommuner, hvilket i 2014 forventes at medføre en mindreudgift på ca. 1,0 mio. kr. Sundheds- og omsorgsområdet På nuværende tidspunkt forventes det, at det samlede budget på sundheds- og omsorgsområdet overholdes i Det forventes, at der anvendes ca. 3,0 mio. kr. af de overførte driftsmidler til tomgangshusleje. Der forventes endvidere et forbrug af de resterende overførte driftsmidler på ca. 3,6 mio. kr. til bl.a. opstart af nye demensenheder, indkøb af inventar til det nye sundhedshus, udskiftning af mobiltelefoner, køb af bus, samt indkøb af inventar til og mindre indvendige vedligeholdelsesopgaver på plejecentrene. Opmærksomhedspunkter Myndighedsafdelingen Det bemærkes, at der på myndighedsafdelingens område verserer 7 uafklarede ankesager i Ankestyrelsen, der vedrører spørgsmålet om, hvem der er betalingskommune. Såfremt samtlige sager afgøres til ugunst for Norddjurs Kommune, vil der være tale om merudgifter på ca. 4,1 mio. kr., som ikke er indregnet i budgetopfølgningen. Beregningen omfatter perioden fra sagernes starttidspunkter til og med år januar 2011 trådte der nye regler i kraft vedrørende handleforpligtigelse og mellemkommunal refusion for borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet. Afgørelser fra Ankestyrelsen danner praksis for, at betalingsforpligtigelsen ophører, når borgeren modtager mindre end 15 timers bostøtte om ugen samt et dagtilbud. Modtager borgeren mere end dette, kan det sidestilles med et botilbud. Ændringen har medført, at hvor Norddjurs Kommune tidligere fik betaling for andre kommuners borgere, der opholder sig i Norddjurs Kommune, så får Norddjurs Kommune nu kun betalingen, hvis borgerne skal have støtte i et omfang, som kan sidestilles med ophold i et botilbud. Ændringen har givet et fald i indtægterne. Tilsvarende har Norddjurs Kommune haft et fald i udgiften til egne borgere i andre kommuner. Ændringen betyder, at der samlet set forventes en mindreindtægt. Mindreindtægten indarbejdes som en teknisk korrektion i budget 2015 og overslagsårene. Sundheds- og omsorgsområdet Borgerne udskrives tidligere fra sygehusene, end de er blevet før, og opgaverne i det nære sundhedsvæsen har en stigende kompleksitet. Samtidig arbejdes der videre med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Dette øger omfanget af aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet, til både genoptræning og pleje.

150 Den øgede aktivitet medfører et stigende pres på hjælpemiddelområdet, da borgerne i langt højere grad end tidligere udskrives til behandling i eget hjem. Desuden er der en stigning i brugen af hjælpemidler mod inkontinens. Opgaveoverdragelsen fra regionen hovedsageligt vedrørende borgere med hjerneskader kan mærkes på træningsområdet. De meget kortvarige indlæggelser betyder endvidere flere og længere genoptræningsophold på døgngenoptræningen i Auning og i Grenaa, samt flere genoptræningsplaner. Samtidig opleves en helt ny gruppe svært skadede borgere, som udskrives tidligere fra Hammel Neurocenter og som derfor har behov for massiv træning og pleje. De første forløb viser, at sundheds- og omsorgsområdet kan løfte opgaven, men at den er ressourcekrævende. Der er tildelt 8,1 mio. kr. til Norddjurs Kommune fra den pulje, som staten har afsat til et løft af serviceniveauet på ældreområdet. Tiltagene er startet op i forhold til den godkendte indsats og udmøntning af puljebeløbet forløber planmæssigt. Puljen forventes således brugt i 2014, og der udarbejdes et særskilt regnskab for at dokumentere, at midlerne er anvendt til de tiltag, som midlerne er godkendt til. Budgetomplaceringer mellem udvalg Forsikringsskader Der omplaceres 0,033 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget i forbindelse med selvforsikringsskader. Kompetenceudvikling Der omplaceres 0,050 mio. kr. i 2014 fra økonomiudvalget til voksen- og plejeudvalget til kompetenceudvikling i forbindelse med omstillingsprojekt på demensområdet. Anlæg Der forventes et samlet mindreforbrug på ca. 7,4 mio. kr. i (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Voksen- og plejeområdet 14,1 1,0 6,7-7,4 I alt 14,1 1,0 6,7-7,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes, at byggeriet af det nye aktivitetscenter i Ørsted først forventes påbegyndt i juli 2014 med forventet ibrugtagning i april 2015.

151 Desuden forventes et mindreforbrug på ca. 3,5 mio. kr. i forbindelse med etableringen af Djurs Mad I/S. Det endelige byggeregnskab er endnu ikke afsluttet, som følge af den igangværende syn- og skønsag. Mindreforbruget på ca. 7,4 mio. kr. skal overføres til Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

152 Bilag: 9.1. Tomgangsleje Opgørelse over lejetab Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

153 Opgørelse over lejeledighed ældre- og plejeboliger Norddjurs Kommune hæfter jfr. lov om almene boliger 54, stk. 4 Adresse: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Bakkely, Auningvej 8, aflastning , , , , , , , ,00 Auningvej 8, lejl , , , , , , ,00 Auningvej 8, lejl , , , , , ,00 Auningvej 8, lejl , , , , , , , ,00 Auningvej 8, lejl , , , , , , , ,00 Auningvej 8, lejl , , , , , ,00 Stadionparken 36, Allingåbro 4.436, ,00 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl , ,00 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl , , ,60 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl.11, 4.533, , , , , ,10 I.P. Farsøhts Allé 4. lejl , ,00 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 15, 5.139,00 663, ,10 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 21, 993,29 993,29 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl , ,87 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 26, 5.099, , , ,00 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 29, 3.783, ,13 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 34, 5.139, , ,50 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 36, 5.139, ,00 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 38, 734,14 734,14 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl , , ,50 I.P. Farsøhts Allé 4, lejl. 53, 3.783, ,13 Potetevej 14A, Auning 4.459, , , ,00 Elme Allé 8 A 5.068, , ,00 Elme Allé 8 B 5.068, , , , ,00 Elme Allé 8 C 5.068, , , ,00 Elme Allé 8 D 5.068, , , , , ,00 980, ,90 Elme Allé 8 E 5.068, , , , ,00 Elme Allé 8 F 2.125, , , , ,29 Sygehusvej 29, lejl. 9, Ørsted 5.494, , , , , , , ,00 Sygehusvej 29, lejl. 10, Ørsted 5.494, , , , , , , ,00 Sygehusvej 29, lejl. 13, Ørsted 5.494, , , , , , , ,00 Centervej 18 G, Auning 2.777, , , , , , ,50 Centervej 20 E, Auning 4.733, , , , , , , ,00 Dystrupvej 4, st , , , , , , , ,00 Dystrupvej 4, , , , , , , , ,00 Dystrupvej 4, , , , , , , , ,00 Dystrupvej 4, , , , , , , , ,00 Dystrupvej 6E, Ørum Djurs 4.111, , , , , , , ,00 Stenvadvej 3, , , , , , , , ,00 Stenvadvej 3, , , , , ,50 Stenvadvej 3, st , , , , , , , ,00 Stenvadvej 3, , , , ,00 Stenvadvej 3, , ,74 Grønnevang 1-15, Rimsø , , , , , , , ,00 Tove Ditlevsens Vej 4, lejl. 3, 5.885, , , , , , , ,00 Tove Ditlevsens Vej 4, lejl , , , , , , ,00 Tove Ditlevsens Vej 2, 1. lejl , ,32 Tove Ditlevsens Vej 2, 0,00 Tove Ditlevsens Vej 2, 0,00 Violskrænten 13, st., lejl , , ,86 Violskrænten 13, st., lejl , , ,00 Violskrænten 13, st., lejl , , ,00 Violskrænten 13, st., lejl , ,84 Side 1 af 3

154 Opgørelse over lejeledighed ældre- og plejeboliger Norddjurs Kommune hæfter jfr. lov om almene boliger 54, stk. 4 Adresse: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Violskrænten 13, st., lejl , , ,00 Violskrænten 13, st. lejl., , , ,00 Violskrænten 13, st., lejl , , , , , , ,60 Violskrænten 13, st., lejl , , ,00 Violskrænten 13, st., lejl , , ,00 Violskrænten 13, st., lejl , , , , , , ,80 Violskrænten 13, 2. lejl , ,00 Violskrænten 13, 2. lejl ,16 733,16 Violskrænten 13, 0,00 Violskrænten 13, 0,00 Valmuevej 2, lejl. 7, Glesborg 1.531, ,35 Valmuevej 2, lejl. 10, Glesborg 5.086, , , ,69 Valmuevej 2, lejl. 11, Glesborg 5.934, , , , ,00 Valmuevej 2, lejl. 15, Glesborg 4.351, ,60 Valmuevej 2, lejl. 19, Glesborg 5.086, ,29 Valmuevej 2, lejl. 23, Glesborg 2.967, ,00 Valmuevej 2, lejl. 26, Glesborg 5.934, , , , ,00 191, ,42 Valmuevej 2, lejl. 30, Glesborg 2.967, ,00 Valmuevej 2, lejl. 31, Glesborg 5.934, , , ,57 Valmuevej 2, lejl. 37, Glesborg 5.934, , , , ,74 Valmuevej 2, lejl. 45, Glesborg 4.549, ,40 Valmuevej 2, lejl. 46, Glesborg 5.934, , ,48 Valmuevej 2, lejl. 47, Glesborg 5.934, , ,21 Valmuevej 2, lejl. 50, Glesborg 1.914, , , , ,19 Valmuevej 2, lejl. 51, Glesborg 5.934, , , , , ,00 Valmuevej 2, lejl. 53, Glesborg 5934, , , , , , ,00 Valmuevej 2, lejl. 59, Glesborg 5.934, , ,00 Valmuevej 2, lejl. 61, Glesborg 847,71 847,71 Valmuevej 2, lejl., Glesborg 0,00 Valmuevej 2, lejl., Glesborg 0,00 Dolmer Have , ,00 Dolmer Have , , , , , , ,00 Elme Allé 10, st. lejl , ,00 Elme Allé 10, st. lejl , ,00 Elme Allé 10, st. lejl , ,33 Elme Allé 10, st. lejl , ,00 Elme Allé 10, st. lejl , ,97 Elme Allé 10, 1. lejl , , , ,00 Valmuevej 5, Glesborg 4.515, , , , , , , ,00 Valmuevej 11, Glesborg 4.515, , , , , , , ,00 Valmuevej 15, Glesborg 4.515, , , , , , , ,00 Violskrænten 10, 42 lejligheder 0,00 Violskrænten 10, stuen , , , , , , , ,00 Violskrænten 10, , , , , , , , ,83 Violskrænten 10, 2. lejl , , , , , ,19 Violskrænten 10, 2. lejl , , , , ,00 Violskrænten 10, 2. lejl , , , , , ,00 Violskrænten 10, 2. lejl , , , ,00 Violskrænten 10, 2. lejl , , ,50 Violskrænten 10, 2. lejl , , , , , , , ,00 Violskrænten 10, 2. lejl , , , , , , , ,00 Sum ,34 Side 2 af 3

155 Opgørelse over lejeledighed ældre- og plejeboliger Norddjurs Kommune hæfter jfr. lov om almene boliger 54, stk. 4 Adresse: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Ældrebolighandlingsplanen Dystrupvej 4 (4 lejligheder), Stenvadvej 3, ,00 Grønnegården Violskr. (42 lejligheder), fra , 32 ledige ,52 Til betaling af ældrebolighandlingsplanen ,52 Tomgangsleje til bet. af sundhed og omsorg ,82 Side 3 af 3

156 Bilag: Embedslægens tilsyn Fuglsanggården Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

157 Sundhed og Omsorg EMBEDSLÆGENS TILSYN PLEJECENTERET FUGLSANGGÅRDEN 21. MARTS 2014 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

158 INDHOLD HOVEDKONKLUSION... 2 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET... 3 HØRING... 3 Bruger og pårørenderåd... 3 Ældreråd... 3 Handicapråd... 4 INDSTILLING... 4 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT... 5 HANDLEPLAN

159 HOVEDKONKLUSION Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Plejecenteret er derfor fritaget for tilsyn i Ud over det generelle tilsyn, har temaet for tilsynet i 2014 været flere vinkler på dokumentation af medicinadministrationen og samarbejdet med praktiserende læge. Fejl og mangler vedrører: Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboerenes sygdomme og handicap. Dette var ikke fyldestgørende i en af stikprøverne. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling herunder indikationerne for denne samt en beskrivelse af indsatsen for at undgå tryksår samt ernæringsmæssige problemer. Der var ikke beskrevet ernæringsindsatsen hos en beboer med lavt BMI Det korrekte handelsnavn skal fremgå af medicinlisten og skal således ændres, når der kommer synonympræparater fra apoteket. Der var fejl i alle tre stikprøver. Der var ikke fejl i selve doseringen. I forhold til aktuelle eller potentielle problemer skal bl.a. dokumenteres borgerens evne til at give habilt samtykke eller værgemæssige tiltag. I alle tre stikprøver er dette skøn ikke dokumenteret, men der er dokumenteret kontaktoplysninger på personer, som kan give stedfortrædende samtykke. Sundhedsstyrelsens har vurderet, at ledelsen og personalet har arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Den fulde konklusion kan læses på side 6. 2

160 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET Ledelsen tager sundhedsstyrelsens kritik alvorligt. Der er udarbejdet en tydelig og effektiv handleplan til forbedring af kritikpunkterne. Alle borgerjournaler og medicinlister er gennemgået og viste ikke yderligere fejl og mangler. Handleplanen er godkendt, og der vil løbende blive fulgt på indsatserne. Handleplanen er vedlagt som bilag. Det er ledelsens generelle vurdering, at Plejecenteret Fuglsanggården er et velfungerende plejecenter. Der arbejdes målrettet og energisk med at skabe rammerne for et godt, indholdsrigt og aktivt liv for de mennesker, der bor i plejecenteret. Plejecenteret er aktuelt ved at afslutte omlægningen til at rumme 20 boliger til borgere med demens. Der forgår et stort arbejde med kompetenceudvikling, som skal sikre det faglige niveau både i forhold til det almindelige plejecenter og i forhold til det nyoprettede demensafsnit. HØRING Bruger og pårørenderåd Embedslægens rapport er drøftet. Bruger og pårørenderådet på Fuglsanggården har ingen bemærkninger. På rådets vegne Helle Thomsen Plejecenterleder Ældreråd Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag på sit møde den 21. august 2014 Ældrerådet har tillid til, at problemerne i forbindelse med overgangen til den nye elektroniske journal bliver løst, således at det nye system kommer til at fungere. På ældrerådets vegne Kirsten Hansen Fuldmægtig 3

161 Handicapråd Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet har tillid til, at alle der arbejder på dette område gør alt for at løse opgaven bedst muligt. Handicaprådet støtter derfor også op om de tiltag, der allerede er igangsat af det politiske udvalg med bl.a. ansættelse af farmakonom. Handicaprådet har derfor en naturlig forventning om, at der nu efter længere tid kommer orden i medicinhåndteringen. Vi håber også, at der vil blive sat ind over for de mange og gentagne problemer, der har været med de individuelle handlingsplaner, således at det ikke vil fremgå af fremtidige tilsynsrapporter. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet INDSTILLING Sundheds og omsorgschefen indstiller at embedslægens tilsynsrapport tages til orientering 4

162 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport 2014 Plejehjemmet Fuglsanggården Adresse: Trekanten 1, 8500 Grenaa Kommune: Norddjurs Leder: Helle Thomsen Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 21. marts 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan 5

163 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vej- ledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handle- plan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med til- synet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på Side 6

164 Konklusion Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker fremgår af denne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er opfyldt. Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Hvis handleplanen godkendes vil næste tilsyn vil blive foretaget i juni Handleplan er godkendt. Man fandt følgende problemer: Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap Fund og kommentarer: I en stikprøve indeholder oversigten over sygdomme ikke alle de sygdomme, der har betydning for patientens nuværende situation. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. Fund og kommentarer: Side 7

165 I et tilfælde er der ikke beskrevet en ernæringsindsats, hos en beboer med lav BMI. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: I alle tre stikprøver findes mindst et præparat, hvor det aktuelle handlesnavn ikke er korrekt dokumenteret. Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke Fund og kommentarer: I de tre stikprøver er der ikke vurderet om borgeren skønnes habil i sundhedsfaglige spørgsmål. Der er i alle tre stikprøver noteret kontaktoplysninger om personer, der kan give et stedfortrædende samtykke, hvis borgeren bliver inhabil i sundhedsfaglige spørgsmål. Team 2014: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger Fund og kommentarer: Behandlende læge har ikke givet eksplicitte anvisninger på observation af de vigtigste bivirkninger, men personale påtager sig selv denne opgave og stikprøven viser at det også dokumenteres. Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav Sygeplejefaglige optegnelser: at der foreligger en aktuel oversigt over beboerens sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer Medicinhåndtering: at præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform og styrke fremgår af medicinlisten Patientersretsstilling: at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge Side 8

166 Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 33 på tilsynstidspunktet. Fuglsanggården er ved at omlægge en del af målgruppen, idet der er ved at blive indrettet 20 beboere med demens og ud ad reagerende adfærd. Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Leder, Helle Thomsen og personale. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Helle Thomsen, samt to personalemedlemmer, en sygeplejerske og en social og sundhedsassistent. Der blev taget 3 stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Ledelse og personale har lært af sidste års tilsyn med opfølgning. Elever følges tættere og der er endnu større omhyggelighed med at dokumenterer fremadrettet. Handleplanen er fulgt. Side 9

167 Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier: Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassiste nt Social- og sundshedshjælp er Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Beskæftigelsesvejl eder Andre Jordmoder musikpæd agog kok bager klinisk psykolog Side 10

168 Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassiste nt Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte Andre Tilsyn udført den 21. marts 2014 på Plejehjemmet Fuglsanggården Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejeboligenheden: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge Side 11

169 245:Sundhedsfaglig dokumentation Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation 169:Medicinhåndtering Den skriftlige instruks skal beskrive hvordan man modtager medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering, dokumentation af medicinordinationer, identifikation af beboeren og beboerens medicin, hvordan medicin dispenseres, medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Der skal være en skriftlig instruks for håndhygiejne. Side 12

170 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Personalet skal have mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og ledelse Tilsynet og ledelse taler om ophængning af håndsprit i boligerne, således at det bliver lettere at overholde håndhygiejniske regler. 314:Formelle krav til instrukser De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholder oplysning om ansvarlig for udarbejdelsen og er forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter Side 10

171 - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap 3 I én stikprøve indeholder journalen ikke alle de sygdomme og lidelser, der har betydning for patientens nuværende situation. 217:Aftaler der er med den behandlende læge Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Side 11

172 Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation :Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 12

173 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 3 I alle tre stikprøver findes mindst et præparat, hvor handlesnavnet ikke er ret- tet. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i medicinlisten. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt. Side 13

174 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anfør- te medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. Side 14

175 3 Har personale med medicinkompetence døgnet rundt. 144:Identifikation ved medicinudlevering Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, skal overholdes. Side 15

176 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin må ikke være overskredet. 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning :Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke 3 I de tre stikprøver, er der ikke taget stilling til om borgeren skønnes habil. Der er i alle tre tilfælde optegnet personer der kan give et stedfortrædende samtykke, hvis borgeren bliver inhabil i sundhedsfaglige spørgsmål. 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet in- formeret samtykke til behandling og pleje. Side 16

177 TEMA 2014: T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. Fund og Kommentarer T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger Behandlende læge har ikke givet eksplicitte anvisninger på observation af de vigtigste bivirkninger T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Side 17

178 Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser:! Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger generelt fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandple- jen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at der sjældent var indlæggelser, men at det ved udskrivning blev brugt megen tid på at følge op på medicinering for at sikre sammenhæn- gende patientforløb.! Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima:! Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsfor- hold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige proble- mer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring:! Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. Ledelsen er meget omhyggelig med at registrerer alle tilfælde. 18

179 HANDLEPLAN Den 13. maj 2014 Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet den 21. marts 2014 på Plejehjemmet Fuglsanggården, Norddjurs kommune KRAV INDSATS ANSVARLIG TIDSPLAN EVALUERING Opfølgning på krav Ansvarlig for indsatsens Implementering af indsatsen Opfølgning på effekten af indsatsen implementering Handelsnavn på alle præperater også pamol i stedet for paracetamol o.s.v. Både på dosisdipensation og håndkøb. Ændres på alle aktuelle medicinkort. Selvom det generiske navn er påskrevet. Skal det ændres. Social og sundhedsassistent i aftenvagten. Samme dag. Koordinator, Stefi Olesen (check alle andre i huset) Beboernes sygdomme og handicap påføres i journalen Indsatsen er, at der på alle beboere skal foreligge en diagnose ved indflytning fra hjemmeplejen. Såfremt det ikke er tilfældet og lægen ikke kan/vil lave et forebyggende besøg. Må bestilles en statusrapport fra egen læge. Koordinator sikre der også foreligger en plejeplan eller er dokumenteret hvorfor denne ikke er aktuel. Kontaktassistent gennemgår alle for at se om der er fejl og mangler. Den ene der manglede er rettet. Der var tale om fjernelse af livmoder. Der følges op ved alle indflytninger Plejecenterleder, Helle Thomsen I anamnesen skal fremgå hvorvidt beboerne er habile til at Koordinator er ansvarlig for at løbende lave en evaluering af beboerne i Vi har altid forholdt os til patienters retstilling. Nu skal Alle gennemgås i løbet af den næste måned. (også de 6 nye Plejecenterleder, Helle Thomsen 19

180 træffe beslutninger eller om den stedfortrædende samtykke skal inddrages Alle beboere med lav BMI Skal have en ernæringsplan anamnesen og der tages afsæt i samtykkeerklæring og informeret samtykke. Aktuel beboer er 98 år og habil og ønsker ikke at ændre livsstil. Er flere gange oplyst om mulighed for energitætte måltider. Dette skal fremgå strukturet og tydelig. At hun løbende tilbydes beriget kost. Det var ikke tilfældet. det bare fremgå tydeligere i vores dokumentation. Koordinator ansvarlig. Der skal hver eneste dag, tilbydes en energitæt menu og et alternativ til alle mellemmåltider. Der skal løbende dokumenteres - de tiltag der er tilbudt som beboer ikke vil tage imod selvom der er gjort en faglig indsats. med svær demens) sidste flytter ind den 10/6. Den 15/6 skal alle være dokumenteret og udredt for habilt samtykke. Koordinator, Birgitte Bastiansen, får opdateret journalen - så de fremsatte tilbud fremgår tydelig og information og e.v.t afslag er systematisk opført. Således at patienters retstilling følges. Plejecenterleder, Helle Thomsen Alle ovenstående krav og mangler gennemgås sammen med rapporten på alle spl./ assistentmøder i huset. Så vi kontinuerlig kan udvikles os, forbedre os og blive fagligt bedre rustet. Plejecenterleder, Helle Thomsen. Den 20/5-2014, Helle Thomsen 20

181 Bilag: Embedslægens tilsyn Bakkely Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

182 Sundhed og Omsorg EMBEDSLÆGENS TILSYN PLEJECENTERET BAKKELY 25. APRIL 2014 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

183 INDHOLD HOVEDKONKLUSION... 2 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET... 2 HØRING... 2 Bruger og pårørenderåd... 2 Ældreråd... 3 Handicapråd... 3 INDSTILLING... 3 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT... 4 HANDLEPLAN

184 HOVEDKONKLUSION Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Plejecenteret er derfor fritaget for tilsyn i Ud over det generelle tilsyn, har temaet for tilsynet i 2014 været flere vinkler på dokumentation af medicinadministrationen og samarbejdet med praktiserende læge. De mindre fejl og mangler vedrører: Der er ikke konsekvent beskrevet aktuelle eller potentielle problemer inden for områderne hørelse og udskillelse Tilsynet er foretaget i forbindelse med overgang til nyt omsorgssystem, som embedslægeinstitutionen ikke umiddelbart vurderer overskueligt. Målepunkternerne for årets tema skal være tydeligere vurderet og beskrevet i dokumentationsmaterialet Sundhedsstyrelsens har vurderet, at ledelsen og personalet har arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Den fulde konklusion kan læses på side 5. LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET Ledelsen er tilfreds med resultatet af tilsynet, men tager også sundhedsstyrelsens kritik alvorlig. Der er udarbejdet handleplan til forbedring af kritikpunkterne. Handleplanen er godkendt. Handleplanen er vedlagt som bilag. Det er ledelsens generelle vurdering, at Plejecenteret Bakkely er et velfungerende lille plejecenter, hvor det er godt at bo, og hvor fagligheden er høj. HØRING Bruger og pårørenderåd Behandles på bruger og pårørenderådets møde den 2. september 2

185 Ældreråd Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag på sit møde den 21. august 2014 Ældrerådet har tillid til, at problemerne i forbindelse med overgangen til den nye elektroniske journal bliver løst, således at det nye system kommer til at fungere. På ældrerådets vegne Kirsten Hansen Fuldmægtig Handicapråd Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet har tillid til, at alle der arbejder på dette område gør alt for at løse opgaven bedst muligt. Handicaprådet støtter derfor også op om de tiltag, der allerede er igangsat af det politiske udvalg med bl.a. ansættelse af farmakonom. Handicaprådet har derfor en naturlig forventning om, at der nu efter længere tid kommer orden i medicinhåndteringen. Vi håber også, at der vil blive sat ind over for de mange og gentagne problemer, der har været med de individuelle handlingsplaner, således at det ikke vil fremgå af fremtidige tilsynsrapporter. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet INDSTILLING Sundheds og omsorgschefen indstiller at embedslægens tilsynsrapport tages til efterretning 3

186 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport 2014 Plejecenter Bakkely Adresse: Auningvej 8, 8963 Auning Kommune: Norddjurs Leder: Karina Kreutzfeldt Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 25. april 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan 4

187 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på Side 5

188 Konklusion Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Næste tilsyn forventes foretaget i 2016 Man fandt følgende problemer: Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov Fund og kommentarer: Der er ikke en beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer inden for alle problemområder. Oplysningerne mangler hos i to enkelte tilfælde på udskillelser og hørelse. Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk Fund og kommentarer: Norddjurs Kommune har fået nyt dokumentationssystem og systemet har problemer med at fremstå overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. Tema 2014 Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Side 6

189 Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav: Sygeplejefaglige optegnelser: at de problemområder, der er angivet i målepunktet er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemelding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de forventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, eller Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er opfyldt. Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Randers den 24. juni2014: Handeleplan modtaget og godkendt. Husk dog at vurdere effekten af implementeringen. Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 15. Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Leder Karina Kreutzfeldt og sygeplejerske Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Leder Karina Kreutzfeldt og sygeplejerske Der blev taget 3 stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Leder og sygeplejerske oplyser, at der har været arbejdet meget med at implementere den nye journal. Side 7

190 Der holdes månedlige faglige måder med det formål at strukturere arbejdet i det daglige, og optimere patientsikkerheden. Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Beskæftigelsesvejleder Musikterapeut Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte Andre Side 8

191 Tilsyn udført den 25. april 2014 på Plejecenter Bakkely Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge 245:Sundhedsfaglig dokumentation Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation Side 9

192 169:Medicinhåndtering Den skriftlige instruks skal beskrive hvordan man modtager medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering, dokumentation af medicinordinationer, identifikation af beboeren og beboerens medicin, hvordan medicin dispenseres, medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Der skal være en skriftlig instruks for håndhygiejne. 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Side 10

193 Lederen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes 314:Formelle krav til instrukser De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholder oplysning om ansvarlig for udarbejdelsen og er forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov Side 8

194 - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 3 Der er ikke en beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer inden for alle problemområder. Oplysningerne mangler hos i to enkelte tilfælde på udskillelser og hørelse. 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap 217:Aftaler der er med den behandlende læge Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. Side 9

195 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk 3 Norddjurs Kommune har fået nyt dokumentationssystem og systemet har problemer med at fremstå overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation Side 10

196 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i medicinlisten. Side 11

197 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. Side 12

198 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anfør- te medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. Side 13

199 144:Identifikation ved medicinudlevering Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Side 14

200 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, skal overholdes. 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin må ikke være overskredet. 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. Side 15

201 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Tema 2014 T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser 1 T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. 1 Side 16

202 T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarli- ge læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser:! Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede rigtig tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende. Side 17

203 ! Det blev oplyst, at der var få problemer i samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Det drejer sig særligt om medicinhåndteringen. Udskrivelserne fra hospital til plejehjem er præget af travlhed oplyser plejehjems personale.! Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima:! Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsfor- hold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige proble- mer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring:! Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. 18

204 HANDLEPLAN Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet den 25. april 2014 på Plejecenter Bakkely, Norddjurs kommune KRAV INDSATS ANSVARLIG TIDSPLAN EVALUERING Opfølgning på krav Ansvarlig for indsatsens implementering Implementering af indsatsen Opfølgning på effekten af indsatsen 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Der er ikke en beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer inden for alle - der er udarbejdet guidline til hvilke områder som skal indeholdes i de 11 punkter (vedlagt) - koordinerende sygeplejerske / ledelse Senest 1. august 2014 problemområder. Oplysningerne mangler hos i to enkelte tilfælde på udskillelser og hørelse. - guid line og KL s partnerskabsprojekt gennemgås på assistentmøde Koordinerende sygeplejerske / ledelse - alle borgere gennemgås for at sikre at den rette dokumentation er til stede assistenter 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Norddjurs Kommune har fået nyt dokumentationssystem og systemet har problemer - der er nedsat en overordnet projektgruppe som arbejder med retningslinjer for ensartet opbygning Ledelsen / koordinerende sygeplejerske 19

205 med at fremstå overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne af journalen, samt sikring af overskuelig og fyldestgørende dokumentation. Senest efteråret der skal implementeres procedure og manualer i personalegruppen Ledelse / koordinerende sygeplejerske Tema 2014 T03:Observation af bivirkninger T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling T05:Registrering af kontrolparametre - der udarbejdes procedure for behandling, opfølgning og dokumentation i forbindelse med håndtering af ordineret psykofarmaka. Koordinerende sygeplejerske / ledelse Senest 1. august 2014 T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret - proceduren gennemgås på assistentmøde - nuværende handleplaner gennemgås og rettes til efter ny procedure. assistenter Karina Kreutzfeldt Plejecenterleder 20

206 Bilag: Embedslægens tilsyn Digterparken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

207 Sundhed og Omsorg EMBEDSLÆGENS TILSYN PLEJECENTERET DIGTERPARKEN 22. APRIL 2014 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

208 INDHOLD HOVEDKONKLUSION... 2 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET... 3 HØRING... 4 Bruger og pårørenderåd... 4 Ældreråd... 4 Handicapråd... 4 INDSTILLING... 5 TILSYNSRAPPORT... 6 HANDLEPLAN

209 Alvorlige HOVEDKONKLUSION Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Plejecenteret er ikke fritaget for tilsyn i Ud over det generelle tilsyn, har temaet for tilsynet i 2014 været flere vinkler på dokumentation af medicinadministrationen og samarbejdet med praktiserende læge. Fejl og mangler vedrører: Lederen skal sikre at medarbejderne er instruerede og følger instrukserne. Dette sker ikke i flere tilfælde i forhold til medicininstruks o Håndtering/arbejdsgang o Overskridelse af kompetencer o Dokumentation o Sammenhæng mellem ordination, medicinliste og det doserede medicin Der er ikke i alle tilfælde beskrevet aftaler med den praktiserende læge i forhold til kontrol og opfølgning hos en borger med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige dokumentation med beskrivelse af aktuelle eller potentielle problemer mangler generelt områderne o Ernæring o Træning o Sanser/hud. Den sundhedsfaglige dokumentation med aktuel oversigt over sygdomme og handicap findes ikke på stikprøverne Den sundhedsfaglige dokumentation med aktuel beskrivelse af pleje og behandling er mangelfuld i forhold til o Træning og ernæring o Opfølgning og evaluering Tilsynet er foretaget i forbindelse med overgang til nyt omsorgssystem, som embedslægeinstitutionen ikke umiddelbart vurderer overskueligt. Således er dokumentationen ikke ført systematisk og overskueligt. Målepunkternerne for årets tema skal være tydeligere vurderet og beskrevet i dokumentationsmaterialet. Her er bl.a. mangelfuld 2

210 dokumentation af navnet på den ordinerende læge i medicinlisten, og af aftaler med de praktiserende læger om opfølgning, kontrol og evt. bivirkninger. Sundhedsstyrelsens har vurderet, at ledelsen og personalet har arbejdet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav generelt. Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt, men at der var alvorlige fejl, som kræver en systematisk opfølgning Den fulde konklusion kan læses på side 6. LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET Ledelsen tager sundhedsstyrelsens kritik særdeles alvorlig. Det er kritisabelt, at der er fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Der er udarbejdet en detaljeret og indgribende handleplan til forbedring af kritikpunkterne. Handleplanen er godkendt, og effekten vil blive fulgt tæt af såvel ledelse som det kommunale tilsyn. Handleplanen er vedlagt som bilag. Der er gennemført et kommunalt opfølgende tilsyn, hvor samtlige borgerjournaler, medicinlister mv er kontrolleret. Det er konstateret, at stikprøvefejlene ikke var isolerede tilfælde, hvilket også afspejler sig i de indgribende indsatser. Der er sket efterfølgende opretning af fejl og mangler. Indsatsen vil blive fulgt op med målrettet kompetenceudvikling for såvel ledelse som medarbejdere. Der vil ske løbende kontrol og opfølgning, indtil der er sikkerhed for, at kvaliteten er tilfredsstillende.. Der er sket løbende opfølgning siden tilsynet, og der er sket markante forbedringer. Denne udvikling har stor ledelsesmæssig bevågenhed og vil blive fulgt intensivt. Det er ledelsens generelle vurdering, at Plejecenteret Digterparken har haft en udfordrende start som plejecenter, men at det i forhold til miljø og faglighed er i en positiv udvikling. 3

211 HØRING Bruger og pårørenderåd Tilsynsrapporten behandles indgående på bruger og pårørenderådets møde den 12. september. Lilli Christensen, Bruger og pårørenderådets formand, er orienteret om rapport og handleplan, og er tilfreds med de ledelsesmæssige tiltag for at rette op. Inge Bukart Plejecenterleder Ældreråd Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag på sit møde den 21. august 2014 Ældrerådet har tillid til, at problemerne i forbindelse med overgangen til den nye elektroniske journal bliver løst, således at det nye system kommer til at fungere. De alvorlige fejl og mangler, der er konstateret under embedslægens tilsynsbesøg, er bekymrende. Ældrerådet forventer, at effekten af den detaljerede handleplan, der er iværksat, snarrest vil forbedre forholdene På ældrerådets vegne Kirsten Hansen Fuldmægtig Handicapråd Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet har tillid til, at alle der arbejder på dette område gør alt for at løse opgaven bedst muligt. Handicaprådet støtter derfor også op om de tiltag, der allerede er igangsat af det politiske udvalg med bl.a. ansættelse af farmakonom. Handicaprådet har derfor en naturlig forventning om, at der nu efter længere tid kommer orden i medicinhåndteringen. Vi håber også, at der vil blive sat ind over for de mange og gentagne problemer, der har været med de individuelle handlingsplaner, således at det ikke vil fremgå af fremtidige tilsynsrapporter. 4

212 Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet INDSTILLING Sundheds og omsorgschefen indstiller at embedslægens tilsynsrapport tages til orientering. 5

213 TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport 2014 Plejecenter Digterparken Adresse: Karen Blixens Vej 1, 8500 Grenaa Kommune: Norddjurs Leder: Inge Bukhart Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 22. april 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paluda 6

214 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på 7

215 Konklusion Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Næste tilsyn afhænger af handleplan og de ledelsesmæssige opfølgninger i kommunen. Næste ordinære tilsyn forventes foretaget i Randers den 15. juni 2014: Der er modtaget og godkendt en ledelsesmæssig sufficient handleplan. Ledelsen ønsker opfølgende tilsyn, dette sker som det ordinære tilsyn tidligt i Man fandt følgende problemer: Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Fund og kommentarer: Personale følger ikke i flere tilfælde instruksen på medicinhåndteringsområdet. Personale overskrider egne kompetencer, idet autoriseret personale selv stiller diagnose og selv bestiller håndkøbssalve til formodet hudlidelse. Lægen er umiddelbart ikke indblandet. I samme stikprøve har det øvrige personale, der benytter salven i flere dage, ikke observeret, at salven ikke er optegnet på medicinlisten. I en anden stikprøve kan der ikke have været efterkontrol af korrekt dosering, idet der er dobbeltdoseret et lægemiddel på en lørdag. Desuden ajourføres handlesnavne ikke systematisk på det aktuelle medicinskema. Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov Fund og kommentarer: Der er ikke en beskrivelse af, hvorvidt beboerne i stikprøverne har aktuelle eller potentielle problemer inden for alle målepunktets mulige problemområder. Oplysningerne mangler på ernæring, træning, sanser og hud. Generelt mangles en faglig vurdering/beskrivelse af problemområdet. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap Fund og kommentarer: 8

216 Der er ikke en oversigt over alle sygdomme og handicap, hvor beboerne i stikprøven har aktuelle eller potentielle problemer som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme Fund og kommentarer: Der er ikke i alle stilfælde en beskrivelse af aftaler om kontrol og behandling af de sygdomme og handicap, hvor beboeren har aktuelle eller potentielle problemer. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke i alle tilfælde en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende sundhedsfaglige problemer. Der er blandt andet mangler vedrørende træning og ernæringsindsats. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke konsekvent en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling vedrørende de sundhedsfaglige problemer hos beboerne i stikprøverne. Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk Fund og kommentarer: Norddjurs kommune har fået nyt dokumentationssystem og dette er endnu ikke fuldt helt implementeret på Digterparken. Den sundhedsfaglige dokumentation føres ikke overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. Der føres fortløbende noter uden systematik. Beboernes habilitet i sundhedsfaglige spørgsmål dokumenteres ikke systematisk. Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation Fund og kommentarer: Personalet måtte i et par tilfælde tilbage i den gamle journal, for at finde aktuelle oplysninger om beboerens helbredstilstand. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Præparatets aktuelle handelsnavn fremgår ikke af den sundhedsfaglige dokumentation i to tilfælde. 9

217 Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. Fund og kommentarer: I en stikprøve var der ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på medicinglassets label og den optegnede dosis på medicinlisten. Ordinationsændringen kunne ikke findes i journalmaterialet. En formodet hudlidelse, behandles med en salve, der ikke er lægeordineret og ikke er opført på medicinlisten. Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Fund og kommentarer: Der er ikke overensstemmelse mellem antal doserede tabletter i een doseringsæske, sammenholdt med det antal tabletter, der fremgår af medicinlisten hos en beboer. Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. Fund og kommentarer: Et ordineret præparat findes ikke i beboerens medicinbeholdning hos en beboer. Det er ikke muligt, i journalmaterialet at finde oplysning om hvorvidt præparatet er bestilt hos lægen. Tema 2014 Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Fund og kommentarer: Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav Instrukser: at ledelsen sikrer, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde 10

218 Sygeplejefaglige optegnelser: at de problemområder, der er angivet i målepunktet, er vurderet og beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation at der foreligger en aktuel oversigt over beboerens sygdomme og handicap, som er af betydning for pleje og behandling at det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk at personale, fører én journal. Medicinhåndtering: at præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform og styrke fremgår af medicinlisten at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne at den ordinerede medicin findes i beboernes medicinbeholdning Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde arbejdet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Imidlertid fremgik det i en stikprøve, at et personalemedlem selv havde ordineret et håndkøbspræparat til behandling af en hud lidelse. Dette er en overskridelse af de faglige kompetencer. I den ønskede handleplan ønskes det oplyst hvordan ledelsen fremadrettet vil sikre, at personalet ikke overskrider sine kompetencer Der er behov for at for at styrke og kontrollere, om indsatsen på dokumentationsområdet har den ønskede effekt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bilag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker, skal fremgå af denne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om inden tre uger efter høringsperioden at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: hvilke løsninger, der vil blive iværksat hvornår kravene vil være imødekommet hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet 11

219 Embedslægeinstitutionen Nord forventer, at ledelsen fremsender en skriftlig evaluering af hvorvidt opfølgningen, som beskrevet i handleplanen, har haft den tilsigtede effekt. Dette forventes fremsendt når den opfølgende indsats, som aftalt i den fremsendte handleplan, er implementeret og dato for dette skal fremgå af handleplanen. Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 70 beboere Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Leder Inge Bukhart, souschef, social- og sundhedsassistent og andet personale. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Inge Bukhart, souschef og social og sundhedsassistent. Der blev taget 3 stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Digterparken har ansat kvalitetssygeplejerske for at øge kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats. Der er ansat ernæringsfaglige medarbejdere for at øge fokus på beboernes ernæringsindsats. Ledelsen oplyste at handleplanen udarbejdet efter sidste tilsyn var fulgt. 12

220 Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Andre Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte Andre 13

221 Tilsyn udført den 22. april 2014 på Plejecenter Digterparken Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejecentret: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge 245:Sundhedsfaglig dokumentation Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation 169:Medicinhåndtering Den skriftlige instruks skal beskrive hvordan man modtager medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering, dokumentation af medicinordinationer, identifikation af beboeren og beboerens medi- 14

222 cin, hvordan medicin dispenseres, medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Der skal være en skriftlig instruks for håndhygiejne. 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Lederen skal sikre, at personalet har mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og at denne overholdes Side 15

223 314:Formelle krav til instrukser De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholder oplysning om ansvarlig for udarbejdelsen og er forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. 3 Personale følger ikke i flere tilfælde instruksen på medicinhåndteringsområdet. Personale overskrider egne kompetencer, idet autoriseret personale selv stiller diagnose og selv bestiller håndkøbssalve til formodede hudlidelse. Lægen er umiddelbart ikke indblandet. I samme stikprøve har det øvrige plejepersonale, der har benyttet salven i flere dage, ikke observeret, at salven ikke er optegnet på medicinskemaet. I en anden stikprøve kan der ikke have været efterkontrol af korrekt dosering, idet der er dobbeltdoseret et lægemiddel på en lørdag. Desuden ajourføres handlesnavne ikke systematisk på det aktuelle medicin- skema. 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: Side 16

224 - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 3 Der er ikke en beskrivelse af, hvorvidt beboerne i stikprøverne har aktuelle eller potentielle problemer inden for alle målepunktets mulige problemområder. Oplysningerne mangler på ernæring, træning, sanser og hud. Generelt mangles en faglig vurdering/beskrivelse af problemområdet. 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap 3 Der er ikke en oversigt over alle sygdomme og handicap, hvor beboerne i stikprøven har aktuelle eller potentielle problemer som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. 217:Aftaler der er med den behandlende læge Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme 3 Der er ikke, i alle stilfælde, en beskrivelse af aftaler om kontrol og behandling af de sygdomme og handicap, hvor beboeren har aktuelle eller potentielle problemer, Der mangler oplysninger Side 17

225 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. 3 Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke i alle tilfælde en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende sundhedsfaglige problemer. Der er blandt andet mangler vedrørende træning og ernæring. 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. 3 Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke konsekvent en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling vedrørende de sundhedsfaglige problemer hos beboerne i stikprøverne. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk 3 Norddjurs kommune har fået nyt dokumentationssystem og dette er endnu ikke fuldt helt implementeret på Digterparken. Den sundhedsfaglige dokumentation føres ikke overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. Der føres fortløbende noter uden systematik. Beboernes habilitet i sundhedsfaglige spørgsmål dokumenteres ikke systematisk. Side 18

226 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation 3 Tilsynet måtte i et et par tilfælde tilbage i den gamle journal, for at finde aktu- elle oplysninger om beboerens helbredstilstand. 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 19

227 Præparatets aktuelle handelsnavn fremgår ikke af sundhedsfaglige dokumenta- tion i to tilfælde. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i medicinlisten. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation Side 20

228 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anfør- te medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 3 I en stikprøve var der ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på medicinglassets label og den optegnede dosis på medicinlisten. Ordinations ændringen kunne ikke findes i journalmaterialet. En formodet hudlidelse, behandles med en salve, der ikke er ordineret og ikke er opført på medicinlisten. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. 3 Side 21

229 Der er ikke overensstemmelse mellem antal doserede tabletter i een doseringsæske, sammenholdt med det antal tabletter, der fremgår af medicinlisten hos en beboer. 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 3 Et ordineret præparat findes ikke i beboerens medicinbeholdning hos en beboer. Det er ikke muligt, i journalmaterialet at få oplyst om præparatet er bestilt hos lægen. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato :Identifikation ved medicinudlevering Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. Side 22

230 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, skal overholdes. Side 23

231 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin må ikke være overskredet. 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke Side 24

232 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Tema 2014 T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. 1 T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger 1 T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen 1 Side 25

233 T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarli- ge læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre 1 T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen 1 Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser:! Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger generelt fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandple- jen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler, krævede megen ekstra kontrol på medicinhåndteringsområdet, for at kunne sikre sammenhængende patientforløb.! Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima:! Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsfor- hold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige proble- mer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring:! Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. 26

234 HANDLEPLAN Handleplan for embedslæge tilsynet. Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen på medicinhåndteringsomr ådet Dokumentation af sundhedsfaglige eller potentielle sundhedsfaglige problemer Advis til alle assistenter samt ved nyligt afholdt assistent/sygeple jerske-møde den 6. maj, gennemgået håndtering af medicin og kontrol af dosispakket medicin. Der har været møde med basissygeplejers kerne og en social- og sundhedsassistent som fremadrettet skal kvalitetessikre dokumentationen i samarbejde med kvalitetssygeplej ersken. Øjeblikkeligt Ingen Senest 1. juli 2014 Det er beskrevet i den sygeplejefaglige udredning hos alle stikprøver. Hvis der ingen problemer er, er det markeret med: ingen problemer. Dokumentationen har mere karakter af handling end udredning og det ændres. Mangelende oversigt over alle sygdomme og handicap. Beboerne i stikprøverne har aktuelle eller potentielle problemer Der er diskuteret og gennemgået hvordan den sygeplejefaglige udredning bliver mere udredende. Nyt møde om 14 dage hvor der udarbejdes en skabelon. Beboerens sygdomme står i anamnesen og der rundsendes en intern advis om at ajourføre dem Kontaktpersonen skal sammen med dokumentationst eamet gennemgå anamnesen. Fremadrettet Der er generelt en god overensstemmelse mellem anamnesen og beboerens sygdomsbillede, men det er et fokuspunkt at den altid revideres ved 27

235 som behandles medicinsk, eller hvor der foretages observation og kontrol af tilstanden. bliver det et punkt i den interne audit ændringer. Der er ikke i alle tilfælde en beskrivelse af aftaler om kontrol og behandling af de sygdomme og handicap, hvor beboeren har aktuelle eller potentielle problemer. De sygeplejefaglige udredninger gennemgås og der tages kontakt til egen læge, de steder hvor der ikke er klare aftaler om kontrol. De er gennemgået inden 1. juli 2014 Som generel løsning vil lægerne ikke lave aftaler om kontrol af potentielle problemer. I enkelte individuelle tilfælde er der i forvejen aftalt kontroller Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernæringsog træningsindsats. Der er tidligere lavet aftale om at alle beboere scores efter bradenscore skemaet ved indflytning, Der udregnes en BMI og funktionsniveau vurderes af terapeuter Dette genopfriskes med kontaktpersoner inden 14 dage Tryksår, træning og ernæring er fokuspunkter men ikke punkter der per definition skal udløse en handleplan. Kun hvis der i den sygeplejefaglige udredning er beskrevet en overhængende risiko. Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke i alle tilfælde en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende sundhedsfaglige problemer. Der er blandt andet mangler vedrørende træning og ernæringsindsats. Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke konsekvent en Dokumentationen udføres af få medarbejdere (2 sygeplejersker og 1 assistent) Handleplaner gennemgås i forhold til opstart og afslutning Kopbles sammen med den sygeplejefaglige udredning Senest 1. september 2014 Der er klare mangler i handleplanen om ernæring i stikprøven I forhold til træning drejer det sig om 2 stikprøver 1) Det kan ikke ses i avaleo hvornår og hvorfor terapeuter afslutter træning og handleplan. Det gamle system giver ikke et tydeligt billede, af om beboer kan opnå større 28

236 beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling vedrørende de sundhedsfaglige problemer hos beboerne i stikprøverne. Norddjurs kommune har fået nyt dokumentationssystem og det er endnu ikke fuldt ud implementeret i Digterparken. Den sundhedsfaglige dokumentation føres ikke overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand eller den aktuelle indsats i forhold til det. Der føres fortløbende noter uden systematik. Beboernes habilitet i sundhedsfaglige spørgsmål dokumenteres ikke Fællessprog introduceres funktion grundet svær slidgigt i knæene. 2) 2) En dement beboer fravælger i samarbejde med pårørende et genoptrænings ophold. Der er en dialog med embedslægen om hvorvidt beboer er i stand til at forstå konsekvensen af sit nej opvejet mod selvbestemmels esretten og træningspotenti alet hos en svært dement i forhold til døgntræning I løbet af 2014 Der har været en dialog med embedslægen i forhold til hvordan hun mener udredningen skal bygges op og det arbejder vi videre med. De fortløbende notater er et vilkår. Personalet giver notatet en overskrift og bruger ens udtryk. Dokumentationen i anamnese og sygeplejefaglig udredning føres ens hos alle beboere 29

237 systematisk. Der er taget stilling til beboernes habilitet og det er ført ind i det samme skema alle steder, dog flyttes det efter dialogen til et andet sted i systemet hvor det forekommer mere logisk. (hvilket også står som opfyldt i pkt 911 længere nede i tilsynets rapport) Personalet måtte i et par tilfælde tilbage i den gamle journal, for at finde aktuelle oplysninger om beboerens helbredstilstand. Der blev ledt tilbage efter en vægt og en afsluttet handleplan. Som udgangspunkt føres der ikke yderligere notater fra det gamle til det nye system, da relevante oplysninger er medflyttet og handleplaner oprettes på ny. Præparatets aktuelle handelsnavn fremgår ikke af den sundhedsfaglige dokumentation i to tilfælde. Instruks angående kontrol af dosispakket medicin gennemgås Senest 1. juni 2014 Præparatets generiske navn står på medicinlisten, men der står pamol og ikke pinex. I en stikprøve var der ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på medicinglassets label og den optegnede dosis på medicinlisten. Ordinationsændringen findes i journalmaterialet. En formodet hudlidelse, behandles med en salve, der ikke er lægeordineret og ikke Dette er indskærpet overfor det relevante personale Der er gjort klart på nyligt afholdt assistent/sygeple jerske-møde den 6. maj, at personalet aldrig ordinerer noget uden lægens inddragelse, heller ikke håndkøbsmedicin. Angående glasset er den maksimale døgndosis sat ned. Dette er anført på skemaet, det er aftalt at der fremover skrives med kuglepen på label med dato, ny dosis og initialer. 30

238 er opført på medicinlisten. Et ordineret præparat findes ikke i beboerens medicinbeholdning hos en beboer. Instruks gennemgået med den aktuelle assistent. Det er ikke muligt, i journalmaterialet at finde oplysning om hvorvidt præparatet er bestilt hos lægen. T 01 fokus punktet for 2014 I samarbejde med embedslægen udvælges beboeren. Der er dog sket den fejl, at den valgte beboer ikke får antipsykofarmaka men derimod antidepressiv medicin. Derfor er det ikke muligt at svare på punktet. Embedslægetilsyn 22. april 2014 Ledelsesmæssige tiltag Kontaktpersonen, der er assistent, er ansvarlig for egne beboeres medicin, al dosering og dokumentation heraf. Såfremt der skal ske ændringer i medicin og kontaktassistenten ikke er til stede, er det basissygeplejerskens ansvar. Dette informeres der om 6. maj og der evalueres om 4 mdr. sammenholdt med UTH. Ved opstart af ny medicin oprettes handleplan og der evalueres løbende i handleplan ikke omsorgsnotater handleplanen skal ses som en akut og afsluttes når behandlingen er stabil og eventuelle periodevise kontroller skrives i bemærkningsfeltet på medicinkortet. Medicindokumentation indeholder blodprøver, observation af virkning og bivirkning, evaluering med egen læge og evt. afslutning af handleplan. 31

239 2 basissygeplejersker og 1 assistent er dokumentationsteam og det er gældende fra den 6. maj. De afløser hinanden under ferie, afspadsering, kurser m.m. Dokumentationsteamet ajourfører handleplaner, anamneser og sygeplejefaglige udredninger. Assistenterne observerer og videregiver observationer mundtlig, derved udbygges læringskulturen, med faglig udvikling og læring Spiralkalender i lejlighederne, hvor daglige notater, relateret til Serviceloven, beskrives kort og har karakter af dagbog. Observationer der er relateret til Sundhedsloven skrives i den elektroniske patientjournal af dokumentationsteamet. Audit hver 14. dag i 6 måneder og derefter hver måned udført af dokumentationsteamet. I de første 6 måneder udfører kvalitetssygeplejersken og den koordinerende audit hver anden gang, derefter audit 4 gange om året. Når der laves audit, skal det sikres, at dokumentationsteamet ikke udfører audit på egne beboere. Kvalitetssygeplejersken udleverer skema og disse samles hos hende. Plejecenterlederen holder møde med kvalitetssygeplejersken x1 mdl. Plejecenterlederen holder møde med sygeplejersker og assistenter x 1 mdl. for at kvalitetssikre opfølgningen af dokumentation, medicinadministration og de nye tiltag. Plejecenterlederen rapporterer til Områdeledergruppen Den 1, august starter en nyansat farmakonom i Sundhed og Omsorg, og hun udfører som det første kvalitetstjek på arbejdsgangene vedrørende medicin i Digterparken. En del af opgaven vil efterfølgende være justering af arbejdsgange og kompetenceudvikling, så medicinadministrationen til enhver tid foretages korrekt. Det kommunale tilsyn gennemfører i uge 21 et tilsyn, som omfatter alle beboeres handleplaner og medicinkort. Dette med henblik på at synliggøre udfordringens omfang og målrette indsats til såvel fokusområde som de konkrete involverede medarbejdere og ledere. Der gennemføres stikprøveundersøgelse i forbindelse med det kommunale tilsyn efterår Når embedslægetilsynets konklusion bliver: ingen bemærkninger, bliver næste fase at udbrede assistenternes kompetencer, således at nogle assistenter igen kan begynde at dokumentere. Der ønskes nyt embedslægetilsyn i 2014 på handleplaner og på de ledelsesmæssige opfølgninger Inge Bukart, 14. maj

240 Bilag: Embedslægens tilsyn Violskrænten Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

241 Sundhed og Omsorg EMBEDSLÆGENS TILSYN PLEJECENTERET VIOLSKRÆNTEN 4. APRIL 2014 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

242 INDHOLD HOVEDKONKLUSION... 2 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET... 3 HØRING... 3 Bruger og pårørenderåd... 3 Ældreråd... 3 Handicapråd... 3 INDSTILLING... 4 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT... 5 HANDLEPLAN

243 HOVEDKONKLUSION Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Plejecenteret er derfor fritaget for tilsyn i Plejecenteret var også fritaget for tilsyn i Ud over det generelle tilsyn, har temaet for tilsynet i 2014 været flere vinkler på dokumentation af medicinadministrationen og samarbejdet med praktiserende læge. Fejl og mangler vedrører: Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres overskueligt og systematisk. Embedslæge institutionen finder systemets opbygning vanskeligt gennemskuelig. Systemisk var der problemer med nogle af de dokumenter, som skal vedhæftes i forbindelse med en indlæggelse I et enkelt tilfælde var en ophældt Panodil Pn ikke mærket med dato for ophældning og udløbsdato. Sundhedsstyrelsens har vurderet, at ledelsen og personalet i det daglige arbejder konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav generelt. Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Den fulde konklusion kan læses på side 6. 2

244 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET Ledelsen er tilfreds med resultatet fra tilsynet. Plejecenteret drives forbilledligt. Der arbejdes målrettet og energisk med at skabe rammerne for et godt, indholdsrigt og aktivt liv for de mennesker, der bor i plejecenteret. Plejecenteret er aktuelt ved at afslutte omlægningen, hvor centerets demensafsnit nedlægges og fremover bruges som almindelige plejeboliger. Der er udarbejdet en tydelig og effektiv handleplan til opfølgning på kritikpunkterne. Handleplanen er godkendt. Handleplanen er vedlagt som bilag. HØRING Bruger og pårørenderåd Bruger og pårørende rådet har drøftet rapporten på sit møde den 19. juni. Rapporten er godkendt uden bemærkninger. På Bruger og pårørenderådets vegne Anette Eriksen Plejecenterleder Ældreråd Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag på sit møde den 21. august 2014 Ældrerådet har tillid til, at problemerne i forbindelse med overgangen til den nye elektroniske journal bliver løst, således at det nye system kommer til at fungere. På ældrerådets vegne Kirsten Hansen Fuldmægtig Handicapråd Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet har tillid til, at alle der arbejder på dette område gør alt for at løse opgaven bedst muligt. 3

245 Handicaprådet støtter derfor også op om de tiltag, der allerede er igangsat af det politiske udvalg med bl.a. ansættelse af farmakonom. Handicaprådet har derfor en naturlig forventning om, at der nu efter længere tid kommer orden i medicinhåndteringen. Vi håber også, at der vil blive sat ind over for de mange og gentagne problemer, der har været med de individuelle handlingsplaner, således at det ikke vil fremgå af fremtidige tilsynsrapporter. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet INDSTILLING Sundheds og omsorgschefen indstiller at embedslægens tilsynsrapport tages til orientering 4

246 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport 2014 PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Adresse: Violskrænten 13, 8500 Grenaa Kommune: Norddjurs Anette Leder: Eriksen Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 04. april 2014 Sagsnr.: /1 SST-id: PHJSYN- P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan 5

247 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige ind- sats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på pleje- hjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundheds- styrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et pleje- hjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er an- svarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse til- fælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. 6

248 Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på Konklusion Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden Næste tilsyn forventes foretaget i 2016 Man fandt følgende problemer: Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation føres i nyt elektronisk system, systemet er opbygget med så stor detaljeringsgrad, at det kan være vanskeligt at få et samlet overblik over patientens sundhedsfaglige status. Desuden er der problemer med de dokumenter, der skal medgives ved en evt. indlæggelse. Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede do- ser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. Fund og kommentarer: Ophældt tablet Panodil pn er ikke mærket med dato for ophældning og udløbsdato i to stikprøver. Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk at ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis, udløbsdato og dato for ophældning Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet i det daglige arbejder konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav generelt. Det nye elektroniske dokumentationssystem var næsten implementeret, men det er svært overskueligt og krævende at arbejde i for sundhedsfagligt personale. Det er vanskeligt, at opnå et sundhedsfagligt overblik. Ledelsen arbejder med at få systemet tilpasset. 7

249 Ved tilsynet kunne det konstateres, at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var op- fyldt. Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Der vedhæftes som bi- lag et forslag til handleplan, der indeholder de relevante oplysninger vi som minimum ønsker, skal fremgå af denne. Sundhedsstyrelsen skal anmode om indenfor tre uger fra d.d. at få en tilbagemel- ding om, at de nedenfor anførte krav enten er imødekommet, eller hvornår de for- ventes at være imødekommet. Såfremt kravene er imødekommet inden tre uger, el- ler Sundhedsstyrelsen kan godkende tidsfristen i tilbagemeldingen, vil plejecentret være undtaget for tilsyn næste år, hvis de øvrige krav for at undlade tilsyn fortsat er opfyldt. Når tidsfristen er udløbet, skal Sundhedsstyrelsen have en tilbagemelding på: hvilke løsninger, der er iværksat hvilken effekt de iværksatte løsninger har haft hvordan effekten er vurderet Næste tilsyn vil blive foretaget i juni Handleplan er modtaget og godkendt. Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 80 Oplysninger om tilsynet indhentet hos: Anette Eriksen og to sygeplejefaglige teamkoordinatorer. Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Anette Eriksen og to sygepleje- faglige teamkoordinatorer. Der blev taget 3 stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Plejehjemmet Violskrænten var undtaget for tilsyn i

250 Plejecenterets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassiste nt Social- og sundhedshjælpe r Fysioterapeut Ergoterapeut x Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Beskæftigelsesvejl eder Køkkenleder Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassiste nt Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte Andre 9

251 Tilsyn udført den 04. april 2014 på PLEJEHJEMMET VIOLSKRÆNTEN Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på plejehjemmet. 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge Anal stikprøver Opfyldt Ikke opfyldt Ikke aktuel 245:Sundhedsfaglig dokumentation Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation 169:Medicinhåndtering 10

252 Den skriftlige instruks skal beskrive hvordan man modtager medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering, dokumentation af medicinordinationer, identifikation af beboeren og beboerens medicin, hvordan medicin dispenseres, medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Der skal være en skriftlig instruks for håndhygiejne. 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Personalet skal have mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og ledelse 11

253 314:Formelle krav til instrukser De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholder oplysning om ansvarlig for udarbejdelsen og er forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb 12

254 - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap 217:Aftaler der er med den behandlende læge Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. 13

255 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk 3 Den sundhedsfaglige dokumentation føres i nyt elektronisk system, Systemet er opbygget med så stor detaljeringsgrad, at det kan være vanskeligt at få et samlet overblik over patientens sundhedsfaglige status. Desuden er der problemer med de dokumenter, der skal medgives ved en evt. indlæggelse. 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Side 14

256 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i medicinlisten. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Side 15

257 Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt. 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. Side 16

258 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anfør- te medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. 3 Ophældt tablet Panodil, som pn er ikke mærket med dato for ophældning og udløbsdato i to stikprøver. Side 17

259 144:Identifikation ved medicinudlevering Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Side 18

260 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, skal overholdes. 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin må ikke være overskredet. 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer. 911:Varetagelse af helbredsmæssige interesser Side 19

261 Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Tema 2014 T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. Side 20

262 T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen T05:Registrering af kontrolparametre Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Side 21

263 Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser:! Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandplejen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at der var udfordringer i samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler. Der var generelt problemer med medicinhåndteringen ved modtagelse at en udskreven borger til plejehjemmet, ligesom det manglende udskrivningsbrev til borgerens egen læge gav problemer i den videre behandling efter udskrivelsen.! Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima:! Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsforhold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige problemer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring:! Plejehjemmet indberettede som regel alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en konsekvent systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse.! Sundhedsfagligt arbejdes der med Triage til sikring at opmærksomhed på dårlige borgere, således at sygdom og indlæggelse forebygges.! Der arbejdes med tidlig opsporing af begyndende sygdom på hele plejehjemmet.! Hver måned afholdes plejefaglige møder, hvor beboerne gennemgås, så alle arbejder på samme plejefaglige mål. 22

264 HANDLEPLAN Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet den 4. april 2014 på Plejehjemmet Violskrænten, Norddjurs kommune KRAV INDSATS ANSVARLIG TIDSPLAN EVALUERING Opfølgning på krav Ansvarlig for indsatsens Implementering af indsatsen Opfølgning på effekten af indsatsen implementering At de sygeplejefaglig e optegnelser føres overskueligt og systematisk. Det er fortsat en løbende proces i fasen med at implementere det nye omsorgssystem Aveleo. Koordinerende sygeplejersker og Plejecenterlede r. Løbende implementering, og undervisning. Der er op startet en journal cafe med en sygeplejerske som underviser alle medarbejdere. Løbende opfølgning og evaluering på mødet med dokumentationsgruppe n og assistentgruppen. Evaluering er et fast punkt på dagsorden. Ατ op hældt P.N. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis, udløbsdato og dato for op hældning. PN. Medicin er ikke op hældt på forhånd. Sygeplejersker og Social og sundhedsassistente r er ansvarlig for udlevering og opbevaring af PN. Medicin, ifølge gældende Medicin instruks på plejecenter Violskrænten. Koordinerende sygeplejersker og Plejecenterlede r. Den 28. maj 2014 forefindes er der ikke i borgeren medicinskab, doseringsæsker med PN. medicin. Alle social og sundhedsassistente r og sygeplejersker undervises i den nye procedure den 19. maj Der følges op på indsatsen, den 1. september 2014, og løbende evaluering ved fremadrettede medicindoseringer. Anette Eriksen Plejecenterleder 23

265 Bilag: Embedslægens tilsyn Møllehjemmet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

266 Sundhed og Omsorg EMBEDSLÆGENS TILSYN PLEJECENTERET MØLLEHJEMMET 7. APRIL 2014 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf:

267 INDHOLD HOVEDKONKLUSION... 2 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET... 3 HØRING... 3 Bruger og pårørenderåd... 3 Ældreråd... 3 Handicapråd... 3 INDSTILLING... 4 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT... 5 HANDLEPLAN

268 HOVEDKONKLUSION Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden. Plejecenteret er ikke fritaget for tilsyn i Ud over det generelle tilsyn, har temaet for tilsynet i 2014 været flere vinkler på dokumentation af medicinadministrationen og samarbejdet med praktiserende læge. Fejl og mangler vedrører: Lederen skal sikre at medarbejderne er instruerede og følger instrukserne. Dette har vist sig i fejl i medicindoseringen i et tilfælde. Der findes klar procedure, som sikrer, den rette medicinering, såfremt instrukserne følges. Der er ikke beskrevet aftaler med den praktiserende læge i forhold til kontrol og opfølgning hos en borger med kronisk sygdom Der er ikke konsekvent beskrevet aktuelle eller potentielle problemer. Herunder skal bl.a. dokumenteres borgerens evne til at give habilt samtykke eller værgemæssige tiltag. Tilsynet er foretaget i forbindelse med overgang til nyt omsorgssystem, som embedslægeinstitutionen ikke umiddelbart vurderer overskueligt. Således er dokumentationen ikke ført systematisk og overskueligt. Målepunkternerne for årets tema skal være tydeligere vurderet og beskrevet i dokumentationsmaterialet. Her er bl.a. mangelfuld dokumentation af navnet på den ordinerende læge i medicinlisten, og ikke konsekvent beskrevet dato for ophældning af og udløbsdato på ophældt pn. medicin Sundhedsstyrelsens har vurderet, at ledelsen og personalet har gjort en indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav generelt. Møllehjemmet havde ikke tilsyn i 2013.arbejdet konstruktivt og målrettet for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav efter sidste tilsyn. Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt, men at der fortsat er brug for en målrettet indsats.. Den fulde konklusion kan læses på side 6. 2

269 LEDELSENS TILBAGEMELDING PÅ TILSYNET Ledelsen tager sundhedsstyrelsens kritik alvorlig. Det er ikke tilfredsstillende, at der er fundet fejl og mangler, som kan indebære risiko for patientsikkerheden. Der er udarbejdet en tydelig og effektiv handleplan til forbedring af kritikpunkterne. Handleplanen er godkendt, og der vil løbende blive fulgt på indsatserne. Handleplanen er vedlagt som bilag. Det er ledelsens generelle vurdering, at Plejecenteret Møllehjemmet er et velfungerende plejecenter. Der arbejdes målrettet med at skabe rammerne for et godt liv for de mennesker, der bor i plejecenteret. Der forgår et stort arbejde med kompetenceudvikling, som skal sikre det faglige niveau både i forhold til det almindelige plejecenter og i forhold til det nyoprettede demensafsnit. HØRING Bruger og pårørenderåd Behandles på møde den 28.august. Ældreråd Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag på sit møde den 21. august 2014 Ældrerådet har tillid til, at problemerne i forbindelse med overgangen til den nye elektroniske journal bliver løst, således at det nye system kommer til at fungere. På ældrerådets vegne Kirsten Hansen Fuldmægtig Handicapråd Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august 2014 behandlet ovenstående emne. Handicaprådet har tillid til, at alle der arbejder på dette område gør alt for at løse opgaven bedst muligt. Handicaprådet støtter derfor også op om de tiltag, der allerede er igangsat af det politiske udvalg med bl.a. ansættelse af farmakonom. Handicaprådet har derfor en naturlig forventning om, at der nu efter længere tid kommer orden i 3

270 medicinhåndteringen. Vi håber også, at der vil blive sat ind over for de mange og gentagne problemer, der har været med de individuelle handlingsplaner, således at det ikke vil fremgå af fremtidige tilsynsrapporter. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet INDSTILLING Sundheds og omsorgschefen indstiller at embedslægens tilsynsrapport tages til efterretning 4

271 SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport 2014 Auning Pensionistcenter Møllehjemmet Adresse: Elme Alle 6, 8963 Auning Kommune: Norddjurs Leder: Birgit Appel Telefon: E-post: Dato for tilsynet: 07. april 2014 Sagsnr: /1 SST-id: PHJSYN P-nr.: Tilsynet blev foretaget af: Ulla Birgit Paludan 5

272 Formål og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, foretager Sundhedsstyrelsen årlige tilsyn med de sundhedsfaglige forhold på landets plejehjem. Tilsynet varetages af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner. Formålet med tilsynet er at medvirke til at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre på landets plejehjem. Plejehjemmenes ledelse og forvaltningen i kommunen er ansvarlige for, at de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmene er i overensstemmelse med gældende love og vejledninger. Deraf følger en forpligtelse til opfølgning på de eventuelle krav, der bliver givet efter Sundhedsstyrelsens tilsyn, således at disse bliver fulgt. Ved ændring af Lov nr. 538 af 17. juni 2008 blev det indført, at tilsynet på et plejehjem kan undlades det følgende år, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl og mangler, eller hvis der alene konstateres fejl og mangler, der efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen, fremsender en handleplan, og er ansvarlige for, at de konstaterede fejl og mangler rettes. Kommunen skal i disse tilfælde fremsende en skriftlig vurdering efter implementering af handleplansindsats, der dokumenterer, at kravene er opfyldt. Plejehjemmets ledelse og forvaltningen i kommunen er ligeledes ansvarlige for, at der sker en kontinuerlig opfølgning på indsatsen, således at det sundhedsfaglige niveau fastholdes. For at undlade tilsyn året efter skal følgende forhold være opfyldt, og kommunen har pligt til at oplyse Embedslægeinstitutionerne om disse: Der har ikke været klagesager på plejehjemmet, eller disse har været af åbenlys grundløs karakter og/eller bagatelagtige, dvs. uden mistanke om patientsikkerhedsmæssige risici. Der har ikke været faglige tilsynssager eller andre sager af betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er fundet alvorlige problemer, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering kan have betydning for de sundhedsfaglige forhold. Kommunen har ikke meddelt Sundhedsstyrelsen, at der er sket væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, dvs. fx ny daglig ledelse, større personaleudskiftning eller lignende. Sundhedsstyrelsen vurderer den sundhedsmæssige indsats ved at se på den sygeplejefaglige dokumentation og medicinhåndteringen hos tilfældigt udvalgte beboere med komplekse plejebehov, som beskrevet i målepunkterne for tilsynet. Der bliver foretaget interview med beboere, ledelse og personale i forbindelse med tilsynet, som indgår i den samlede vurdering af plejehjemmet. Retningslinjer og lovgrundlag for Plejehjemstilsynet, kan findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside: og på 6

273 Konklusion Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden Næste tilsyn forventes foretaget i 2015 I 2013 flyttede plejehjemmet over i nye bygninger og beboerantallet blev fordoblet. Møllehjemmet har pr. 1. januar 2014 fået ny sygeplejefaglig leder og samtidig er det nye dokumenatationssytem taget i brug. Der er fortsat en ældre bygning, Elmebo, i tilslutning til Møllehjemmet. Det er planen, at Elmebo skal modtage borgere med demens, efter en fremtidig ombygning. 16. juni Handleplanen er modtaget og godkendt. Flot arbejde! Man fandt følgende problemer: Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Fund og kommentarer: Personale følger ikke medicinhåndteringsinstruksen på flere områder, i et tilfælde. Der er doseret til 14 dage mere end foreskrevet, der er fejldoseret, der er ikke navn og cpr nummer på 7 æsker og medicinlisten indeholder ikke i alle tilfælde præparaternes aktuelle handlesnavne. Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme Fund og kommentarer: Der er ikke en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af sygdomme og handicap, hvor beboeren har aktuelle eller potentielle problemer. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af pleje og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivelse af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. Fund og kommentarer: Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende alle de sundhedsfaglige problemer. Det fortælles at personale ikke længere skal oprette plejeplaner/handleplaner. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. Fund og kommentarer: Evalueringer føres ikke struktureret og konsekvent. Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk Fund og kommentarer: 7

274 Den sundhedsfaglige dokumentation føres ikke systematisk og overskueligt, så det er muligt for personalet, at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin fremgår ikke af sundhedsfaglige dokumentation/medicinliste. Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. Fund og kommentarer: Præparatets aktuelle handelsnavn fremgår ikke af sundhedsfaglige dokumentation for flere ordinerede medicinske præparater, i stikprøverne. Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. Fund og kommentarer: Der er ikke overensstemmelse mellem antal doserede tabletter i doseringsæsker sammenholdt med det antal tabletter, der fremgår af medicinlisten hos en beboer. Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. Fund og kommentarer: Ophældt pn-medicin er ikke mærket med dato for ophældning og udløbsdato hos to beboer. Tema 2014 Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger Fund og kommentarer: Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre Fund og kommentarer: Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke Fund og kommentarer: 8

275 Der er ikke dokumenteret information om beboernes habilitet i forhold til varetagelse af deres helbredsmæssige forhold. Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Fund og kommentarer: Det fremgår ikke af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. Ovennævnte giver anledning til at sundhedsstyrelsen stiller følgende krav Instrukser at ledelsen sikrer, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Sygeplejefaglige optegnelser at det fremgår hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboerens kroniske sygdomme at aktuel pleje og behandling og indikation for denne er beskrevet for alle beboernes sundhedsproblemer at opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling er beskrevet at de sygeplejefaglige optegnelser føres overskueligt og systematisk Medicinhåndtering at den ordinerende læges navn/sygehusafdeling fremgår af medicinlisten at præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform og styrke fremgår af medicinlisten at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter angivet i medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne /doseringsposerne at ophældt p.n. medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke, dosis, udløbsdato og dato for ophældning Patienters retsstilling at det fremgår af den sundhedsfaglige dokumentation, i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et habilt samtykke til behandling/varetage sine helbredsmæssige interesser, eller om disse interesser varetages helt eller delvist af pårørende eller værge at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information fremgår af dokumentationen Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at ledelsen og personalet havde gjort en indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav generelt. Møllehjemmet havde ikke tilsyn i Ved tilsynet kunne det konstateres, at en del af Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt. Der var fortsat behov for en indsats vedrørende ovenstående områder. 9

276 Nedenfor er angivet de krav, som skal være opfyldt, for at plejehjemmet efterlever Sundhedsstyrelsens regler for de sundhedsmæssige forhold. Sundhedsstyrelsen skal anmode om inden tre uger efter høringsperioden at få en handleplan for, hvordan de nedenfor anførte krav vil blive imødekommet. Det skal heri oplyses: hvilke løsninger, der vil blive iværksat hvornår kravene vil være imødekommet hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet Næste tilsyn vil blive foretaget i 2015 Generelle oplysninger Antal beboere på plejecentret omfattet af det lovpligtige plejehjemstilsyn: 28 Oplysninger om tilsynet indhentet hos Birgit Appel og sygeplejerske Afsluttende opsamling på tilsynets fund givet til: Sygeplejersken og Birgit Appel. Der blev taget 3 stikprøver hos beboere med komplekse pleje- og behandlingsbehov. Opfølgning på tidligere tilsyn Møllehjemmet var undtaget for tilsyn i

277 Plejecentrets sundhedsfaglige personalekategorier Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Fysioterapeut Ergoterapeut Økonoma Ernæringsassistent Ufaglærte Beskæftigelsesvejleder Pædagog Personalekategorier, der fungerer som konsulent/tilkald på plejecentret Kategori Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekend/helligdage Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Fysioterapeut Ergoterapeut Diætist Ufaglærte Køkkenfaglige 11

278 Tilsyn udført den 07. april 2014 på Auning Pensionistcenter Møllehjemmet Ved tilsynet blev der fundet følgende forhold på Plejehjemmet: 415:Personalets kompetence, ansvars- og opgavefordeling Den skriftlige instruks skal beskrive kompetence, ansvar- og opgavefordeling for alle ansatte personalegrupper, herunder vikarer, samt regler for delegation af sundhedsfaglige opgaver. 515:Instrukser om beboernes behov for behandling Den skriftlige instruks skal beskrive, hvordan personale skal forholde sig i forbindelse med ulykkestilfælde, smitsom sygdom, akut sygdom, kronisk sygdom og ved terminal behandling hos beboere, herunder krav til dokumentation af lægens anvisninger vedrørende delegerede opgaver og tilkald af læge 245:Sundhedsfaglig dokumentation Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i forhold til føring, opbevaring og adgang til de sygeplejefaglige optegnelser, samt krav til indhold og systematik i den sundhedsfaglige dokumentation 169:Medicinhåndtering 12

279 Den skriftlige instruks skal beskrive hvordan man modtager medicin, herunder kontrol og dokumentation af, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen, personalegruppernes kompetence i forhold til medicinhåndtering, dokumentation af medicinordinationer, identifikation af beboeren og beboerens medicin, hvordan medicin dispenseres, medicinadministration og håndtering af dosisdispenseret medicin. 701:Samarbejde med de behandlende læger Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med de behandlende læger, herunder håndtering af telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse og ophør med medicin. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlingsansvarlige læge om den medicinske behandling, herunder gennemgang og revision af den ordinerede medicin og aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning. Den skriftlige instruks skal beskrive personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med den behandlende læge om behandling og kontrol af kroniske sygdomme. 614:Håndhygiejne Der skal være en skriftlig instruks for håndhygiejne. 618:Håndhygiejne i overensstemmelse med instrukser etc. Personalet skal have mulighed for at udføre håndhygiejne i overensstemmelse med instruksen, og ledelse Side 13

280 314:Formelle krav til instrukser De skriftlige instrukser skal være daterede, indeholder oplysning om ansvarlig for udarbejdelsen og er forsynet med dato for ikrafttrædelse og seneste ajourføring. De skriftlige instrukser skal indeholde en entydig og relevant fremstilling af emnet med en præcisering af den personalegruppe, som instruksen er rettet mod. De skriftlige instrukser skal have en udformning, et omfang og en placering, så de er anvendelige i det daglige arbejde. 312:Personalet har kendskab til instrukserne, og følger retningslinjerne i disse Ledelsen skal sikre, at personalet introduceres til instrukserne. Ledelsen skal sikre, at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde. Personale følger ikke medicinhåndteringsinstruksen på flere områder, i et tilfælde. Der er doseret til 14 dage mere end foreskrevet, der er fejldoseret, der er ikke navn og cpr nummer på 7 æsker og medicinlisten indeholder ikke i alle tilfælde præparaternes aktuelle handlesnavne. 2110:De 11 områder i den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation skal som minimum indeholde en beskrivelse af, hvorvidt beboeren har aktuelle eller potentielle problemer inden for følgende problemområder: - Aktivitet (ADL) - Sanseindtryk, inkl. syn og hørelse Side 14

281 - Kommunikation, inkl. hukommelse og sprogfunktion og vurdering af træningsbehov - Smerter - Bevægeapparat, inkl. balance og faldtendens og vurdering af træningsbehov - Vejrtrækning og kredsløb - Søvn og hvile - Psykosociale forhold, inkl. stimulation og intellektuel funktion samt misbrug - Hud og slimhinder, herunder vurdering af risiko for udvikling af tryksår - Udskillelse af affaldsstoffer, herunder inkontinens og obstipation - Ernæring, inklusiv vægt og vurdering af ernæringsbehov 216:Oversigt over beboernes sygdomme og handikap Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel oversigt over beboernes sygdomme og handikap 217:Aftaler der er med den behandlende læge Hos beboere med kroniske sygdomme skal det være beskrevet, hvilke aftaler der er med den behandlende læge om behandling og kontrol af de kroniske sygdomme 3 Der er ikke en beskrivelse af aftaler om kontrol og behandling af sygdomme og handicap, hvor beboeren har aktuelle eller potentielle problemer. 218:Aktuel beskrivelse af pleje og behandling Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en aktuel beskrivelse af ple- je og behandling, herunder indikation for pleje og behandling samt en beskrivel- Side 15

282 se af indsats i forhold til risiko for udvikling af tryksår samt ernærings- og træningsindsats. 3 Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder ikke en beskrivelse af pleje og behandling vedrørende alle de sundhedsfaglige problemer. Det fortælles at personale ikke længere skal oprette plejeplaner/handleplaner. 214:Beskrivelse af opfølgning og evaluering Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af iværksat pleje og behandling. 3 Evalueringen føres ikke struktureret og konsekvent. 219:Dokumentationen er overskuelig og systematisk Dokumentationen i de sygeplejefaglige optegnelser skal føres overskueligt og systematisk 3 Den sundhedsfaglige dokumentation føres ikke systematisk og overskueligt, så det er muligt for personalet at få et overblik over beboerens helbredstilstand og den aktuelle indsats i forhold til denne. 220:Dokumentation føres i én journal Den sundhedsfaglige dokumentation skal føres i én journal, som er tilgængelig for notater fra personale, der deltager i observation, pleje og behandling samt opfylder de formelle krav til dokumentation af identifikation, datering, rettelser og opbevaring af sundhedsfaglig dokumentation Side 16

283 1112:Dato for ordinationen og/eller seponering Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 1113:Ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin, være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 3 Den ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen, hvor lægerne har ordineret medicin fremgår ikke af sundhedsfaglige dokumentation/medicinliste. 1114:Præparatets navn, dispenseringsform og styrke Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal præparatets navn, dispenseringsform (f.eks. tabletter, mikstur) og styrke være dokumenteret i den sundhedsfaglige dokumentation. 3 Præparatets aktuelle handelsnavn fremgår ikke af sundhedsfaglige dokumenta- tion for flere ordinerede medicinske præparater, i stikprøverne. 1115:Enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt Side 17

284 Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og døgndosis, herunder tidspunkt for indgift af fast medicin være dokumenteret i medicinlisten. 1116:Enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation. 1117:Behandlingsindikationer skal fremgå Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal behandlingsindikationer for den medicinske behandling fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation 1118:Medicinlisten føres systematisk og entydigt Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt. Side 18

285 132:Medicingennemgang Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, hvornår den behandlende læge har gennemgået beboernes medicin, og personalet har dokumenteret de relevante faglige oplysninger og de delegerede sundhedsfaglige opgaver vedrørende medicinhåndteringen. 130:Overensstemmelse mellem ordinerede og den i medicinlisten anfør- te medicin Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem den ordinerede og den i medicinlisten anførte medicin. 131:Overensstemmelse mellem antal tabletter på medicinliste og æsker Ledelse og personale skal sikre, at der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne. 3 Der er ikke overensstemmelse mellem antal doserede tabletter i doseringsæsker sammenholdt med det antal tabletter, der fremgår af medicinlisten hos en beboer. 126:Den ordinerede medicin findes i medicinbeholdning Ledelse og personale skal sikre, at den ordinerede medicin findes i beboerens medicinbeholdning. Side 19

286 127:Ophældt pn-medicin Ledelse og personale skal sikre, at ophældt pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med beboerens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for ophældning og udløbsdato. 3 Ophældt pn-medicin er ikke mærket dato for ophældning og udløbsdato hos to beboer. 144:Identifikation ved medicinudlevering Personalet skal sikre, at beboerens identitet er i overensstemmelse med angivelse af navn og personnummer på doseringsæsken eller anden medicinbeholder. Udlevering af medicin skal ske på grundlag af identifikation af beboeren enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og år eller ved sikker genkendelse. 121:Medicinen opbevares forsvarligt Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende 122:Hver enkelt beboers medicin opbevares adskilt Hver enkelt beboers medicin skal opbevares adskilt fra de øvrige beboeres medicin. Side 20

287 125:Aktuel medicin opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra ikke aktuel medicin 123:Ingen fælles medicin Reglen om, at der ikke må forefindes fælles medicin med undtagelse af adrenalin, skal overholdes. 128:Holdbarhedsdatoen er ikke overskredet Holdbarhedsdatoen på beboerens medicin må ikke være overskredet. 129:Der er anbrudsdato Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber mv. med begrænset holdbarhed efter åbning. Side 21

288 124:Doseringsæsker er mærket korrekt Doseringsæsker, og andre beholdere med ophældt medicin, skal være mærket med beboerens navn og personnummer :Varetagelse af helbredsmæssige interesser Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, om beboeren er helt, delvist eller ikke habil, og i hvilket omfang beboeren er i stand til at give et informeret samtykke til pleje og behandling, eller om det er en pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke 3 Der er ikke dokumenteret information om beboernes habilitet i forhold til vare- tagelse af deres helbredsmæssige forhold. 914:Informeret samtykke dokumenteret Det skal fremgå af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet informeret samtykke til behandling og pleje. 3 Det fremgår ikke af den sundhedsfaglige dokumentation, at der er indhentet in- formeret samtykke til behandling og pleje. Team 2014 Side 22

289 T01:Indikation for antipsykotisk behandling Indikationen for behandling med antipsykotisk medicin skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser T02:Observation af behandlingseffekt Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af behandlingens effekt. T03:Observation af bivirkninger Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har givet anvisninger om observation af de vigtigste bivirkninger T04:Opfølgning på den antipsykotiske behandling Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om opfølgning på behandlingen T05:Registrering af kontrolparametre Side 23

290 Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at den behandlingsansvarlige læge har truffet aftale om registrering af kontrolparametre T06:Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret Det skal fremgå af de sygeplejefaglige optegnelser, at behandlingens effekt er evalueret i overensstemmelse med planen for behandlingen Øvrige forhold Adgang til sundhedsfaglige ydelser:! Det blev oplyst, at samarbejdet med beboernes praktiserende læger generelt fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at samarbejdet med vagtlæger, speciallæger, omsorgstandple- jen samt gerontopsykiatrisk team fungerede tilfredsstillende.! Det blev oplyst, at der meget sjældent var indlæggelser og derfor var sparsomt samarbejde med de lokale sygehuse og hospitaler.! Det blev oplyst, at beboerne var orienteret om muligheden for influenzavaccination og om Fødevarestyrelsens og Sundhedsstyrelsens anbefaling af D- vitamin og kalciumtilskud. Bygningsforhold og indeklima:! Det blev oplyst, at der på plejehjemmet ikke var bygnings- og indretningsfor- hold, som medførte særlig risiko for ulykker, eller indeklimamæssige proble- mer, som havde betydning for beboernes sundhed. Kvalitetssikring:! Plejehjemmet indberettede alle de rapporteringspligtige utilsigtede hændelser, og der foregik internt på plejehjemmet en systematisk opfølgning af disse med henblik på forebyggelse. 24

291 HANDLEPLAN Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet den 7. april 2014 på Plejecenter Møllehjemmet, Norddjurs kommune KRAV INDSATS ANSVARLIG TIDSPLAN EVALUERING Opfølgning på krav Ansvarlig for indsatsens implementering Implementerin g af indsatsen Opfølgning på effekten af indsatsen Instrukser, sikring at alt personale introduceres Instrukser lægges frem 5 stk ad gangen. Personalet skal krydse af når de har gennemlæst. Leder laver stikprøvekontrol og spørger ind til instrukserne. Løbende dialog Leder Starter fra uge 23 og kontinuerligt fremover Om personalet har forstået instrukserne og kan forklare når der laves stikprøver Sygeplejefagli ge optegnelser: Aftaler indgået med de beh. Læger om kontrol og behandling af kroniske sygdomme Struktureret sidemandsoplæring i udfyldelse af anamnese og sygeplejefaglig udredning. Udarbejde en skabelon for udfyldelse Indgår også i undervisningen Laila (sygeplejerske) og Pia (Assistent) Laila (sygeplejerske) Alle personaler opfrisket undervisning og journaler færdig udfyldte med udgangen af juni 2014 Udgang af juni 2014 Stikprøver af leder og koordinerende sygeplejerske fremadrettet. Assistentmøde i august Evaluere om alle assistenter føler sig kompetente til opgaven eller yderligere undervisning skal sættes i værk. 25

292 Aktuel pleje og behandling og indikation for denne bliver beskrevet Opdateres i samme proces som den sygeplejefaglige udredning. Alle assistenter Udgangen af juni 2014 Patienters retsstilling Medicinhåndte ring: Korrekt handelsnavn på medicinlisterne Doseringshypp ighed Navn og CPRnummer på doseringsæske Printe arket ud og få beboerne til at skrive under. Revideres hvert år. Ændres ved hver dosering Vi tilføjer i vores instruks at vi maximum doserer til 14 dage og ved komplekse forløb max 1 uge Samtlige æsker er gennemgået efter tilsynet. Alle assistenter og sygeplejerske Laila (sygeplejerske) r udført straks efter embedslægetil synet i ugerne Ændrer instruks d. 2. juni 2014 Løbende Kan nemt se hvor langt vi er nået med underskrifter fra alle beboerne. Indføres så samtidigt/efterføl gende i journalerne. Skal løbende ændres når der doseres og stikprøver vil vise om det hele stemmer overens. Overensstemm else mellem antallet af doserede contra ordinerede tabletter Tages op på teammøder i uge 23 så alle hjælperne også gøres bekendt med tilsynets resultat og fremlægge de af instruksen gældende ord om sikker medicinhåndtering. Alle ansatte skal reagere når der mangler navn og CPR nummer. Sætte label på, når assistent har kontrolleret, at den doserede medicin stemmer overens med beboerens ordination Udføres fra nu. Instukserne revideres min 1 x årligt eller ved behov for en opdatering/ændr ing. 26

293 Pn medicin Ordinerende læge Der SKAL tælles op ved hver dosering. Assistenterne vil gerne have lavet stikprøver af ledelsen(sygeplejers ker) Aftalt der laves 2 stikprøver hver uge Den assistent som doserer, skal være telefonfri i medicinhåndteringsp erioden. Vi doserer ikke i æsker. Assistent skal tilkaldes ved behov for pn medicin, så kan hun samtidig dokumentere forbruget hos den enkelte beboer. Alle assistenter stramme op omkring dosering. Sørge for ro i processen. Ikke alle doseringer kan foregå hos beboeren. Ledelsen laver stikprøver Alle assistenter og det orienteres på teammøder i uge 23 Er sat i værk Har hele tiden stået i journalen Stikprøver vil vise om der er behov for yderligere undervisning og vejledning fra sygeplejersker eller farmakonom som er ansat i kommunen. Det står under hvert medicinpræparat men kommer ikke med på udskrift Alle som har medicinadministrat ionsret når de laver medicinlisten. 27

294 Bilag: Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser 1. halvår 2014 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 89982/14

295 Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf: Sundhed og Omsorg Patientsikkerhed UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) 1. HALVÅR 2014

296 HALVÅRSRAPPORT Denne halvrapport har til formål at præsentere antal og arten af indrapporterede utilsigtede hændelser i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune er, som følge af sundhedsloven (L82, lov nr. 288 af 15. april 2009), forpligtede til at arbejde med utilsigtede hændelser. Det betyder, at der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser/hændelser i sektorovergange: utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem Medicinering: utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin Infektioner: alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet Borgeruheld: fx fald og ulykker Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør Borgeren får varige funktionstab Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet Det er dog væsentligt, at alle hændelser kan rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse (UTH) beskrives i sundhedsloven som: en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven, 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker en hændelse med en patient/borger der ikke ønskes gentaget. Det handler derfor om, at lære af hændelserne og opbygge barrierer så hændelsen ikke gentager sig. Der er altså tale om hændelser og fejl, der: Ikke skyldes patientens sygdom 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS)

297 Er skadevoldende eller kunne have været det Forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed Forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er der indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling (alkoholbehandling) Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er, at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for vore patienter. Selve indrapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter indrapportering, modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager(= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejde handleplaner. Handleplanerne skal efterfølgende dokumenteres, anonymiseres og indtastes i databasen DPSD2. Oprettede brugere i databasen kan derefter udtrække data via søge- og rapportmoduler. Der er med databasen således skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstedet. I henhold til gældende retningslinjer skal Voksen- og plejeudvalget orienteres om indrapporteringer af utilsigtede hændelser.

298 Antal sager pr. måned for 1.januar juni 2014: Som det ses af billede til venstre, er der rapporteret 164 sager i 1. kvartal 2014 og 118 sager i 2.kvartal Det er en total for 1. halvår 2014 på: 282 indrapporterede sager. Sager fordelt på alvorlighed: Sagerne fordeler sig overvejende indenfor ingen skade, mild og moderat. Der er rapporteret 2 alvorlige sager, som der er handlet på lokalt.

299 Sager fordelt på WHO klassifikation: Der rapporteres fortsat flest hændelser omkring medicinhåndtering. Der er en del hændelser, der ved rapportering endnu ikke er klassificeret, billedet kan derfor ændre sig efter afsluttet sagsbehandling. Sager fordelt på hændelsessted: Som det ses af billede til venstre, rapporteres der fra flere enheder/områder i Norddjurs Kommune. Andet dækker over hændelser ved sektorovergange internt i Norddjurs Kommune. Kontaktperson for denne rapport: Risikomanager Line Kristensen, Sundhed, administration og udvikling

300 Bilag: Magtanvendelse - 2. kvartal handicap- og psykiatriområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

301 Indberetninger om magtanvendelse på handicap- og psykiatriområdet (voksne) 2. kvartal 2014 Myndighedsafdelingen August 2014

302 Grundlæggende principper for reglerne om magtanvendelse Der gælder en række grundlæggende principper i forbindelse med reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Anvendelse af magt forudsætter altid, at der er dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælp og støtte. Personalet skal altid først forsøge at få personen til at medvirke frivilligt. Magtanvendelse skal stå i et rimeligt forhold til det, der søges opnået. De mindst indgribende foranstaltninger skal anvendes. Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt. Magt må ikke anvendes med mindre lovens bestemmelser er opfyldt, og der er truffet afgørelse om det. Sagsbehandling Det er bo- og aktivitetsstederne indenfor voksen handicap- og psykiatriområdet, der er ansvarlige for, at magtanvendelse indberettes og at reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overholdes. Myndighedsafdelingen har til bo- og aktivitetsstederne i Norddjurs Kommune udarbejdet en vejledning til personalet omkring magtanvendelse. Indberetningerne sendes til myndighedsafdelingens socialkonsulenter, som behandler de enkelte sager. Indberetninger om borgere, bosat i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handlekommune, bliver sagsbehandlet på samme måde, som indberetningerne fra egne tilbud. Hvis socialkonsulenterne har spørgsmål eller er uenige i anvendelsen af magt, kontaktes det respektive bo- og aktivitetstilbud, med henblik på en nærmere redegørelse og sparring på de pædagogiske overvejelser og lovligheden af anvendelse af magt. Ansøgninger om indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne bliver behandlet og afgjort i henhold til Servicelovens rammer. Ved brug af akut magtanvendelse, skal der udarbejdes en skriftlig plan for at undgå magtanvendelse. Denne udarbejdes af bo- og aktivitetsstederne. Ved ansøgning om brug af magtanvendelse jævnfør Servicelovens 125, 126a, 127 og 128, skal der foreligge en pædagogisk helhedsplan, som beskriver forløbet før magtanvendelsen samt en handleplan for, hvad personalet fremadrettet vil foretage sig for at forebygge anvendelsen af magt. Alle former for brug af magtanvendelse kan ankes til Ankestyrelsen. Nedenfor fremgår indberetninger om magtanvendelse i 2014 til og med 2. kvartal

303 Oversigt over indberettede magtanvendelser i 2014 Akut fastholdelse Ikke forud godkendt magtanvendelse. Eksempelvis personlig alarm og pejlesystem. Kommunale tilbud: kvt kvt. kvt. kvt. kvt kvt. kvt. kvt. kvt Skovstjernen 1 2 Godkendte magtanvendelser. Eksempelvis døralarm. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i Serviceloven. Eksempelvis nødværge. 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Rougsø Bo- og Aktivitetscenter Auning Bo- og Aktivitetscenter Ørum Bo - og 1 *4 1 Aktivitetscenter Kærvang 1 5 Dolmerhave Nyvang 2 Skovvang Rusmiddelcenter Ålunden Team Nærheden Mellemgården Ravnholtskolen Regions tilbud: Granbakken Nørholm Kollegiet Pilebakken 1 1 Svalevej, Assentoft Sødisbakke Tangkær BO Hedensted Aktivitetstilbud Marie Magdalene Solhøj Private tilbud: Reflex * indberetning af godkendte magtanvendelse. 1 2

304 Myndighedsafdelingens bemærkninger til oversigten i 2. kvartal 2014 Der er behandlet 2 ansøgninger om magtanvendelse efter Servicelovens 125, stk. 1 og 126a. Der er foretaget en midlertidig godkendelse af ansøgning om magtanvendelse i henhold til Servicelovens 125, stk. 1, hvor der kan gøres brug af alarmbrik. Der er en stigning i antallet af akut fastholdelse fra 1. til 2. kvartal fra 7 til 17 tilfælde. Fire af disse vedrører fastholdelse på samme borger, hvor bostedet har en 3 måneders godkendelse til fastholdelse i hygiejnesituationer. Otte magtanvendelser er på samme borger fra bosted og dagtilbud. Med hjælp fra VISO arbejdes der både på bostedet og i dagtilbud på at opkvalificere den pædagogiske indsats. Myndighedsafdelingen oplever, at der er en konstruktiv faglig dialog med tilbuddene, når de henvender sig for yderligere kommentarer. Det opleves dog stadig, at relevant dokumentation ikke altid medsendes indberetningerne, således mangler der i 8 ud af 17 indberetninger i 2. kvartal en fremadrettet handleplan for at undgå magtanvendelse. Ligeledes bliver en del indberetninger indsendt for sent og er mangelfuldt udfyldt. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på reglerne om magtanvendelse. 3

305 Bilag: Magtanvendelse - 2. kvartal sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

306 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG MAGTANVENDELSE KVARTALSVIS OPGØRELSE 2014

307 Vejledning til oversigten: Hver kolonne angiver antal indberetninger om magtanvendelse indenfor ét kvartal. Tallene kan ikke lægges sammen på tværs af de fire kvartaler, da der fra det ene kvartal til det næste, kan være magtanvendelser der ikke længere er gældende. 125 Pejle og alarmsystemer skal ikke godkendes, hvis borgeren ikke aktivt modsætter sig det. Områdelederen for visitationen orienteres, når der etableres et pejle eller alarmsystem, og følger udviklingen på området. Den sidste kolonne, akut fastholdelse, er enkeltstående akutte situationer som er uopsættelige, eller hvor magtanvendelsen er foretaget i nødværge. Dorthe Milthers Områdeleder Visitation og hjælpemidler, Sundhed og omsorg

308 Fastholdelse omsorgspligten 126 a Sundhed og omsorg Oversigt magtanvendelser i 2014 Tilbageholdelse i bolig Beskyttelsesmidler Personlig alarm og Pejlesystemer, uden Borgerens accept 125 Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet Bakkely 1 1 Farsøhthus 1 1 Glesborg Fuglsanggården 2 Violskrænten Digterparken Hjemmepleje øst Hjemmepleje vest I alt Oversigt over magtanvendelser, der ikke skal godkendes Personlig alarm og pejlesystemer Akut fastholdelse Sted 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt 1.kvt 2.kvt 3.kvt 4.kvt Møllehjemmet Bakkely 2 1 Farsøhthus Glesborg Fuglsanggården 5 10* 1 2 Violskrænten 9 3* 1 Digterparken Hjemmepleje øst 4 6 Hjemmepleje vest 8 7 I alt *4 beboere er flyttet fra Violskrænten til demens enheden på Fuglsanggården *5beboere flyttet fra violskrænten

309 Bilag: Statistik for handicap- og psykiatriomådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

310 Oversigt over antal visiterede borger i myndighedsafdelingen på voksenområdet Myndighedsafdelingen Rapporten viser antal helårspersoner fordelt på egne borgere og borgere fra andre kommuner. Fane 1: Oversigt Fane 2: Oversigt - ikke driftsherre

311 Helårspersoner Note: Borgere i Norddjurs Kommunes tilbud Paragraf År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns. SEL 85 Bostøtte 2013 Egne borgere 338,5 335,6 333,8 339,5 341,5 343,8 341,6 342,5 345,5 349,9 350,3 356,7 343, Fra andre kommuner 93,0 92,0 92,0 92,0 91,0 91,0 91,0 91,0 89,0 88,0 87,0 84,0 90, Egne borgere 357,0 359,3 362,1 367,0 369,7 370,0 368,1 SEL 96 Ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse (BPA) 2014 Fra andre kommuner 85,0 85,1 86,0 85,0 85,0 85,0 85, Egne borgere 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 18,0 19,0 19,0 20,0 20,0 20,0 20,0 18, Fra andre kommuner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Egne borgere 19,0 19,0 19,2 19,0 19,0 19,0 19,0 SEL 97 Ledsageordning, voksne 2014 Fra andre kommuner 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, Egne borgere 84,3 82,4 80,9 77,1 75,1 75,0 75,0 74,1 74,0 74,0 74,0 75,0 76, Fra andre kommuner 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Egne borgere 76,0 75,5 72,5 72,0 70,7 70,0 70,0 SEL 98 Kontaktperson til døvblinde SEL 100 Merudgifter til voksne SEL 101 Stofmisbrugsbehandling 2014 Fra andre kommuner 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2, Egne borgere 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 74,0 76,0 73,0 75,0 77,0 80,0 82,0 82,0 82,0 82,0 82,0 82,0 78, Egne borgere 83,0 83,0 82,0 85,0 85,0 84,0 84, Fra andre kommuner 8,0 8,0 8,0 8,0 8,2 8,7 8,0 8,6 8,5 9,3 9,0 9,4 8, Fra andre kommuner 9,9 9,0 9,1 10,5 11,0 11,7 12, Egne borgere 58,7 57,2 55,4 58,9 59,1 58,2 54,7 54,4 55,9 58,0 54,1 53,4 56,5 SEL 103 Beskyttet beskæftigelse 2014 Egne borgere 56,3 59,8 63,3 69,8 70,0 70,3 74, Egne borgere 98,7 98,6 98,6 100,0 99,8 99,0 97,0 96,0 97,5 95,9 89,9 87,6 96, Fra andre kommuner 57,0 57,0 56,1 56,0 56,0 56,0 56,0 56,9 57,0 55,0 53,0 53,0 55,8

312 SEL 103 Beskyttet beskæftigelse 2014 Egne borgere 86,8 85,1 83,8 82,1 82,0 82,1 79,5 SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud 2014 Fra andre kommuner 53,0 53,0 53,0 52,0 51,0 51,0 51, Egne borgere 140,8 140,4 140,4 144,0 143,4 145,9 148,0 147,3 144,9 147,7 154,9 156,1 146, Fra andre kommuner 41,7 43,0 43,0 43,0 43,0 43,0 43,0 43,0 43,0 42,0 43,0 43,0 42, Egne borgere 150,2 152,5 155,8 160,0 160,0 159,9 161,5 SEL 108 Længerevarende botilbud 2014 Fra andre kommuner 39,0 39,0 39,0 38,0 38,0 38,0 38, Egne borgere 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,4 4,0 4,0 3, Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 SUL 141 Alkoholbehandling 2014 Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 65,7 65,9 62,8 61,2 58,5 56,2 55,9 60,4 56,3 60,5 64,3 66,1 61, Fra andre kommuner 5,7 4,9 4,0 4,5 4,0 4,2 4,0 4,2 4,9 4,5 4,7 5,0 4, Egne borgere 65,7 64,8 69,1 75,6 75,6 76,2 80,0 SUL 142 Lægelig stofmisbrugsbehandling 2014 Fra andre kommuner 4,1 3,4 3,0 3,0 2,1 2,6 3, Fra andre kommuner 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,5 3,6 3,0 3,0 3, Fra andre kommuner 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3, Egne borgere 19,3 19,3 19,0 19,0 19,0 18,6 18,0 19,4 20,6 20,5 20,0 20,0 19,4 STU Særlig tilrettelagt uddannelse 2014 Egne borgere 20,0 20,0 20,7 21,0 21,0 20,1 20, Egne borgere 35,0 33,8 33,0 36,5 38,5 36,0 30,0 35,2 41,7 42,4 40,8 39,3 36, Fra andre kommuner 8,7 8,0 7,5 7,0 7,0 7,0 6,0 6,4 7,0 6,7 7,0 7,0 7, Egne borgere 38,7 38,0 38,0 38,8 38,0 38,0 33, Fra andre kommuner 6,0 6,0 6,0 5,0 5,0 5,0 5,0 SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven

313 Helårspersoner - Ikke driftsherre Note: Borgere fra Norddjurs med ophold i andre kommuners/regioners tilbud Paragraf År Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns. SEL 85 Bostøtte 2013 Egne borgere 30,0 30,0 30,0 31,0 30,5 31,0 30,0 30,0 31,0 30,0 30,0 30,0 30,3 SEL 103 Beskyttet beskæftigelse 2014 Egne borgere 30,0 30,0 30,0 30,0 29,5 29,0 29, Egne borgere 17,0 17,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 15,0 15,0 15,0 15, Egne borgere 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 12,0 12,0 SEL 104 Aktivitets- og samværstilbud SEL 108 Længerevarende botilbud 2014 Fra andre kommuner 0, Egne borgere 32,5 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 33,0 32,5 32,0 32,0 32,2 33,0 32, Egne borgere 32,0 32,0 32,0 32,0 30,0 30,0 30, Egne borgere 26,5 26,0 26,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 24,0 24,0 24,0 24,0 25, Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 22,0 STU Særlig tilrettelagt uddannelse 2014 Fra andre kommuner 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1, Egne borgere 4,8 5,0 5,0 6,0 6,5 7,7 8,0 15,0 15,0 15,0 16,0 16,0 10, Egne borgere 15,0 14,6 14,0 14,0 14,0 14,0 13,0 SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven

314 Bilag: Statistik for sundheds- og omsorgsområdet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 03. september Kl. 13:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

315 Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG STATISTIK FOR HJEMMEPLEJE 2. KVARTAL Norddjurs Kommune Østergade Grenaa Tlf: