Byggeprogram Lokalpsykiatri Sønderborg

Transkript

1 Byggeprogram Lokalpsykiatri Sønderborg August 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENEREL BESKRIVELSE Projektets formål Overordnet beskrivelse af institutionen Behov og funktion Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger Bygherrens interne projektorganisation Overordnede arealkrav Budgetramme STAMOPLYSNINGER Beliggenhed og grundens data Arealforhold Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Bygningsmyndighed Forsyningsmæssige forhold Varme Vand El Afløb Køling Luftarter Sprinkling Telefon Antenne Affaldshåndtering Oplysninger om eksisterende bygninger på grunden FUNKTIONELLE KRAV Disponering af byggegrunden Terræn og haveanlæg Adgangsveje Parkering Sikkerhed og sikring Baggrund Intern sikkerhed Ekstern sikkerhed Tekniske løsninger Overfaldsalarm Disponering af bygninger Rumoversigt Tilgængelighed for handicappede Teknikrum Rengøringsrum Adgang til installationer Vådrum Loft og skunkrum Lydkrav TEKNISKE KRAV Generelt Kvalitet Udtørring Side 2

3 4.2 Bygningsbasis Jordbundsforhold Fundamenter Terrændæk Primære bygningsdele Ydervægge Indervægge Dæk Trapper og ramper Altaner Tage Øvrige primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Ydervægge, komplettering Indervægge, komplettering Dæk, komplettering Trapper, komplettering Lofter, komplettering Altankomplettering Tage, komplettering Overflader Belægninger og beplantninger i terræn Udvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader Gulve, overflader Trapper og ramper, overflader Lofter, overflader Altaner, overflader Tage, overflader Ventilation og VVS Generelt Forsyninger VVS-anlæg, terræn Afløb og sanitet Vandinstallation i bygning Køling Varmeinstallation i bygning Ventilation Ventilation, rumoversigt El og mekaniske anlæg Generelt Udvendig belysning Kraftinstallationer i terræn Svagstrømsinstallationer i terræn Forsyningsanlæg Lavspændingsanlæg Hovedledninger Tavler Nødforsyning/UPS Belysningsanlæg Belysningsarmaturer Flugtvejs- og panikbelysning Kraftanlæg Føringsveje Elektronik og svagstrøm ABA og varsling ABDL-anlæg Personsikringsanlæg Side 3

4 Telefonanlæg Antenneanlæg EDB anlæg Teleslyngeanlæg Højtaler og mikrofonanlæg Adgangskontrolanlæg AIA-anlæg Porttelefonanlæg Ur-anlæg Lynaflederanlæg Øvrig EL Transportanlæg Elevatorer Øvrige Anlæg Ekstrabeskyttelses/Udligningsforbindelser EMC (Elektromagnetisk Kompatibilitet) Drift- og vedligeholdeslse (D&V) Inventar Inventar i terræn Teknisk inventar Tavler og skilte Opbevaringsmøbler Bordmøbler Siddemøbler Liggemøbler Boligtekstiler og afskærmninger Øvrigt inventar Øvrige bygningsdele Kunstnerisk udsmykning ADMINISTRATIVE KRAV Prisoverslag Fordeling på overslagsår Afledte tekniske driftsudgifter pr. år Udbudsform Arbejdets videreførelse Tidsplan BÆREDYGTIGT BYGGERI Rammebetingelser Bæredygtighedsvurdering Energimæssige krav Miljømæssige krav Driftsmæssige krav Side 4

5 1. GENEREL BESKRIVELSE 1.1 Grundlag Region Syddanmarks psykiatriplan Fremtidens Psykiatri fra december 2007 sætter rammerne for indholdet i den psykiatriske behandling og de anlægsmæssige forudsætninger i Region Syddanmark i fremtiden. Psykiatriplanen indeholder fem overordnede politiske hensigtserklæringer, som vil være styrende for både behandlingen og de fysiske rammer fremover. Det drejer sig om sammenhæng i behandlingen, tilgængelighed, høj faglighed, patienter og pårørende som vigtige samarbejdspartnere samt en vidensskabende organisation. Døgnfunktionerne skal generelt opfattes som backup for den fremover kraftigt udvidede lokalpsykiatriske behandlingsindsats, som over en årrække vil blive samlet på færre geografiske lokaliteter end i dag. Som udgangspunkt for byggeriet forudsættes gældende love og regler samt relevante standarder overholdt. Region Syddanmarks specifikke krav og ønsker fremgår af de enkelte punkter i nærværende byggeprogram. Nærværende byggeprogram er udtryk for bygherrens ønsker og krav til en ny fremtidig Lokalpsykiatri i Sønderborg. Der er taget stilling til hvor de enkelte funktioner fysisk er placeret i den samlede bygningsmasse. Skulle der i byggeprogrammets tekst og tilhørende rumoversigt, være uoverensstemmelser mellem rum- og funktionsbeskrivelser, vil det være rumoversigtens tal og beskrivelser, der er gældende Projektets formål I Region Syddanmarks Psykiatriplan fra december 2007 er det fastlagt, at lokalpsykiatrien er indgangsporten til al behandling i almenpsykiatrien i Region Syddanmark. Det betyder, at alle henvisninger fra de henvisende instanser praktiserende læger og speciallæger går til lokalpsykiatrien. Etableringen af lokalpsykiatrierne er et udtryk for ønsket om at styrke den borgernære og ambulante behandling. I Psykiatriplanen er det ligeledes angivet, at det er vigtigt at de lokalpsykiatriske centre har en vis størrelse for at sikre, at en så stor andel som muligt af den psykiatriske behandling, varetages tæt på den enkelte borgers lokale miljø. Derudover er der med de større centre mulighed for at skabe et fagligt bæredygtigt og udviklende miljø, der kan medvirke til at rekruttere læger og andet psykiatrifagligt personale. Formålet med projektet er, at samle lokalpsykiatrien i Sønderborg i forbindelse med lukning af Psykiatrisk Afdeling Augustenborg Overordnet beskrivelse af institutionen Lokalpsykiatri Augustenborg (fremtidigt Sønderborg) består af et alment ambulant tilbud (AT), et opsøgende psykoseteam (OPT) og gruppeterapeutisk team for personlighedsforstyrrede (PFT). Psykiatriplanen foreskriver at lokalpsykiatrien som minimum skal kunne tilbyde: Udredning Akut behandling af indvisiterede patienter Mulighed for subakut vurdering og behandling af ikke-indvisiterede patienter indenfor 48 timer på hverdage. Opsøgende funktion Intensiv ambulant behandling via opsøgende psykoseteam, akut/mobilteam Behandling af mindre komplekse tilfælde, blandt andet o Psykotiske lidelser o Affektive lidelser (depression, mani) o Personlighedsforstyrrelser Side 5

6 o o o Angst OCD Spiseforstyrrelser. Derudover løses der også en række uddannelsesopgaver, der skal sikre, at fremtidens personale er uddannet til at arbejde i psykiatrien. Ydemere bliver en række eksterne satellitfunktioner tilknyttet, som i støre eller mindre grad skal kunne arbejde fra Lokalpsykiatri Sønderborg Behov og funktion Psykiatrien i Region Syddanmark har overtaget to bygninger ved SHS Sønderborg, hvoraf den ene (bygning 22) skal anvendes til lokalpsykiatri funktionen. Anvendelse af bygning 21 er endnu ukendt. Bygningerne er fra 1911 og er oprindeligt opført som marinehospital. I indretningen af lokalpsykiatri funktionen ønskes det at bevare så meget af bygningernes udtryk indvendigt og udvendigt som muligt. I foråret 2015 har der været afholdt brugerprocesser med medarbejderne fra lokalpsykiatrien vedr. indretning af bygning 22 i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram og projekt. Til brugermøderne deltog repræsentanter fra lokalpsykiatrien, arbejdsmiljørepræsentanter samt afdelingsledelse og anlægssekretariat. Der har været tilknyttet ekstern arkitekt til rentegning af tegninger i forbindelse med brugerprocesserne. Det betyder også at processen med disponering af bygningen er foretaget. Bygning 22 skal primært indeholde kontorfaciliteter. Funktionerne og ønsket om fleksibilitet betyder, at alle kontorer dimensioneres, så de kan rumme maksimalt antal arbejdspladser. I stueetagen vil der være følgende funktioner: Almenteam har enmandskontorer Sekretærerne (og elev) er alle placeret i stueetagen Mulighed for lille ADL (almindelig daglig levevis) køkken/eller personalekøkken Dueslag findes i indbyggede aflåselige skabe i gangforløb Stort personalerum Fælles venteværelse 1 psykoedukationsrum/mødelokale til 12 personer med konferencefaciliteter Elev/studerende rum OPT psykolog er placeret i stueetagen (tæt på AT psykolog) 1 personale og 1 patienttoilet (handicaptoilet) Print På 1. salen vil der være følgende funktioner: 1 stort psykoedukationsrum/mødelokale til 20 personer med konferencefaciliteter 1 samtalerum 2 gruppeterapirum 1 stort fysioterapi og gruppeterapirum 3 flexkontorer, hvor af 1 kontor er til gerontofunktion. 1 kontor til fysioterapeut OPT (Opsøgende psykoseteam) har 2 mandskontorer (med undtagelse af læge) PFT (personlighedsforstyrrelsesteam) har 2 mandskontorer (med undtagelse af læge og psykologer). 1 somatisk undersøgelsesrum 2 personale og 1 patienttoilet (Handicaptoilet) Print Side 6

7 Stueetage 1. sal Oversigtplan indretning af bygning Eventuelle om- og tilbygninger i eksisterende bygninger Lokalpsykiatri Sønderborg skal placeres i eksisterende bygning ved SHS Sønderborg. Som udgangspunkt kan den eksisterende indretning af bygningen benyttes til den ambulante behandling, dog kræves der en mindre renovering af bygningen for at kunne leve op til gældende standarder. Lokalpsykiatrifunktionen flytter når bygning 22 står klar. Der skal foretages en detaljeret registrering i forbindelse med projektforslaget. 1.2 Bygherrens interne projektorganisation Som grundlag for opgaven ligger en Intern projektaftale, mellem driftsområdet og Bygningsafdelingen. Projektaftalen indeholder blandt andet beskrivelse af den interne organisering, aftalegrundlaget, kompetencefordelingsdiagram, tidsplan for opgaven samt det økonomiske grundlag (anlægsbevilling). 1.3 Overordnede arealkrav Samlet areal for bygning 21 og 22 er ca m 2 brutto fordelt på ca m 2 (bygning 21) og ca m 2 (bygning 22) brutto. Kælderarealer indgår som udgangspunkt ikke i projektet, dog kan der forekomme mindre arealer samt tilpasning i forhold til teknik. 1.4 Budgetramme Den samlede budgetramme forventes at være på 11.5 mio. kr. Dog vil arbejdet med ventilation i bygning 21 skulle finansieres særskilt udover rammen på 11.5 mio. kr. Side 7

8 2. STAMOPLYSNINGER 2.1 Beliggenhed og grundens data Sydvang 1, Bygning 21 og 22, 6400 Sønderborg. Matrikel nummer 1910a Bygning 21 og 22 er eksisterende bygninger, der ombygges indenfor eksisterende rammer. Bygning 21 og 22 er angivet med en rød cirkel på ovenstående oversigtsbillede af SHS Sønderborg. 2.2 Arealforhold Samlet areal for bygning 21 og 22 er ca m 2 brutto fordelt på ca m 2 (bygning 21) og ca m 2 (bygning 22) brutto. 2.3 Myndighedsforhold Byplan og lokalplanmæssige forhold Ikke relevant idet der ikke sker ændret anvendelse/udformning af bygningerne Bygningsmyndighed Byggesagsbehandlende myndighed er Sønderborg Kommune ved Birgitte Herlevsen. 2.4 Forsyningsmæssige forhold Varme Tilsluttet til kommunal fjernvarme. Side 8

9 2.4.2 Vand Tilsluttet vandforsyning fra offentlig vandforsyning El Tilsluttet elforsyningsselskabets net Afløb Tilkobles eksisterende afløb Køling Afklares i efterfølgende projekteringsfaser Luftarter Ikke aktuelt i dette projekt Sprinkling I de efterfølgende projekteringsfaser indledes forhåndsdialog med bygningsmyndigheden for at fastlægge strategien for brandsikring af bygningen Telefon Fastnet. Systemet etableres som IP telefoni Antenne Forventes tilsluttet offentligt hybridnet. Signalleverandør, anlægstype og tilslutningssted afklares i efterfølgende projekteringsfase Affaldshåndtering Eksisterende system anvendes. 2.5 Oplysninger om eksisterende bygninger på grunden Bygningen er et traditionelt byggeri med røde mursten og røde tegltage. Vinduer og døre er typisk de oprindelige udført i træ. Enkelte steder er de udskiftet til træ/aluminium. På loftet udestår isolering af adskillesen mellem øverste etage og loftsrummet. Bygningerne har bevaringsværdi 3, hvilket medfører krav om bevaring af facadeudtrykket ved vinduesudskiftning samt at valg af afkast i tagfladen ligeledes skal tilgodese bevaringen af bygningens samlede udtryk. Side 9

10 3. FUNKTIONELLE KRAV 3.1 Disponering af byggegrunden Der ændres ikke på disponeringen idet der ikke tilbygges. Mellem bygning 21 og 22 etableres supplerende p-pladser ligesom udearealer primært for personale forbedres Terræn og haveanlæg Alle udendørsområder indrettes efter Vejledninger fra Statens Byggeforskningsinstitut, med særlig fokus på Region Syddanmarks funktion i det offentlige rum. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det indre og ydre miljø, udgivet af Dansk Blindesamfund. DS 3028 Tilgængelighed for alle. Der udføres kun minimale tiltag, jf. pkt Adgangsveje Der etableres ikke nye adgangsveje Parkering Eksisterende p-pladser anvendes. Der udføres supplerende p-pladser mellem bygning 21 og bygning 22. Der skal anlægges overdækket cykelparkering til 20 cykler i umiddelbar nærhed af bygning Sikkerhed og sikring Baggrund Dette afsnit beskriver krav og ønsker til bygningens sikring og sikkerhed, som skal søges opfyldt for at patienter, personale og pårørende/besøgende kan nå det optimale mål for den psykiatriske behandling og samtidig opnå en personlig tryghed og beskyttelse i alle tænkelige situationer. I bygningens planløsning og indretning i øvrigt sættes fokus på overskuelighed, transparens og god oversigt. Omgivelserne og de nødvendige tekniske løsninger, skal medvirke til at opfylde disse krav og ønsker. Det er vigtigt, at de valgte løsninger og tiltag sikrer at bygningen har karakter af et lokalpsykiatrisk hus, hvor behandlingen af patienterne er sat i højsædet. Bygningsindretningen lægger generelt op til ro og overskuelighed i alle områder. Sikkerheden skal udformes i konkrete løsninger, der har det formål at kunne understøtte behandlingen af patienterne. Sikkerheden skal have et niveau, der giver personalet mulighed for, at kunne koncentrere sig om behandlingen. Samtidig skal de valgte løsninger også kunne understøtte de krav der stilles af Brand- og beredskabsvæsenet til evakuering af bygningen. I forbindelse med byggeriet er det generelt vigtigt at inddrage politi, brandvæsen og andet beredskab i planlægningen i tilfælde af større brande og lign, således at disse myndigheder er bekendt med bygningernes indretning, adgangsveje og ansvarligt personale etc. 3.3 Intern sikkerhed Personale og patienter indbyrdes. Bygningen skal i alle rum og funktioner være indrettet, så der er mest mulig overblik over gangforløb, nicher og ventearealer. Der skal i indretningen tænkes i løsninger, der forebygger potentielle konflikter mellem personale og patienter. På hver etage skal der etableres et til to samtalerum/behandlerkontorer med flugtvej til 2 døre. Side 10

11 Af andre forhold i relation til intern sikkerhed kan nævnes: Overfaldsalarmer Receptionssikkerhed (materialevalg og flugtveje) Dørtelefon og adgangsvideo ved indgange til bygningen Ønsker og krav til indre sikkerhed. Sikkerheden vurderes på baggrund af, at der i bygningen ønskes så høj en fleksibilitet som muligt i forhold til fremtidig placering af funktioner, således at brug af de enkelte funktioner i bygningen kan varieres uden væsentlige bygningsændringer. Installationer armaturer Generelt skal installationer og armaturer være solidt udformet og monteret, og skal være placeret og beskyttet, så de ikke kan beskadiges ved stød. Endvidere skal installationer, armaturer, afdækninger samt inventar i øvrigt, være udformet og monteret, så de ikke kan demonteres uden brug af værktøj. 3.4 Ekstern sikkerhed Ønsker og krav til ydre sikkerhed. Overskueligheden gælder i alle udeområder. Skalsikring Alle yderdøre forsynes med elektronisk adgangskontrol (ADK), med integrering af tyverialarm. Perimetersikring Udearealerne får ikke karakter af integreret del af behandlingen i lokalpsykiatrien. Der stilles derfor ikke særskilt specifikke krav til perimetersikring. 3.5 Tekniske løsninger De tekniske løsninger skal tage udgangspunkt i de eksisterende bygninger og tekniske løsninger med udgangspunkt i efterfølgende. Alle installationer skal udføres og afleveres fuldt funktionsdygtige, med al nødvendig kabling. Låse- og nøglesystemer skal være sikkerhedsfremmende og der skal i videst muligt omfang indtænkes nye elektroniske løsninger. De steder det er hensigtsmæssigt ift. de pågældende funktioner, etableres elektronisk adgangskontrol (ADK), der skal give fleksibilitet og individuel adgang til lokaler og funktioner. Systemet kan være baseret på tags, chip eller kort. Cylinderlåse kan anvendes i enkelte funktioner. Dette vurderes og besluttes i projekteringsfasen. Disse tre systemer kan anvendes enten enkeltvis eller i kombination. De steder, der etableres ADK, skal der skal vælges systemer, der umiddelbart skal kunne integreres med tyverialarm (AIA) i ønsket omfang. De valgte systemer skal være baseret på åbne programmer så bygherren løbende frit kan supplere og forny systemerne uafhængigt af den oprindeligt valgte producent. Der skal i projekteringsfasen foretages en prioritering af hvilke indvendige døre, der skal forsynes med ADK. Samtlige udvendige døre forsynes med ADK med mulighed for alarm. Låsene på yderdørene kan være suppleret med kode. De valgte løsninger skal, hvad enten, der vælges cylinder- eller elektronisk lås i forhold til i dag have en hurtig responstid, der i en konfliktsituation giver personalet mulighed for Side 11

12 straks, at kunne forlade lokalet. I praksis kan systemet være opbygget via antenner, der kan give en nøjagtig position for alarmen. Alarmerne kan være suppleret med akustiske meldinger i et vist omfang, men bør være diskrete Overfaldsalarm Se pkt Disponering af bygninger Se pkt Rumoversigt Se pkt Tilgængelighed for handicappede Bygningen skal indrettes efter de til enhver tid gældende bestemmelser udarbejdet af Dansk center for tilgængelighed, Statens Byggeforskningsinstitut, Tilgængelighedsbestemmelser fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet samt BR Teknikrum Ved ændringer i teknikrum: Indrettes således at servicepersonalet kan arbejde ved og omkring anlæg uden brug af ubekvemme arbejdsstillinger (Arbejdstilsynets krav). Gode belysnings-, lyd- og rengøringsvenlighed/forhold, er meget vigtige her Rengøringsrum Der etableres et rengøringsrum pr. etage. Den præcise placering og indretning aftales i det videre projekteringsforløb Adgang til installationer Føringsveje skal disponeres således, at der er god adgang til installationer for vedligeholdelse og reparation under henvisning til den enkelte institutions særlige funktionskrav, herunder mærkning. Installationer placeres, så de er mulige at inspicere i deres fulde udstrækning og således at service og eftersyn kan ske uden at faste bygningsdele skal fjernes eller nedbrydes. Installationer, der føres skjult, udføres udskiftelige f.eks. som RIR installationer. Installationer i patientområder sikres på en måde, der tilgodeser, at den specielle brugergruppe ikke kan anvende disse til at gøre skade på sig selv eller andre, se i øvrigt afsnit om sikkerhed og sikring Vådrum Der etableres ikke nye vådrum Loft og skunkrum Der skal etableres gangbro frem til og rundt om tekniske installationer. Der skal overvejes om der er behov for supplerende orienteringslys i loftsrum. 3.7 Lydkrav Generelt udføres lydregulering og lydisolering som minimum svarende til BR 15. For rum, der ikke kan sidestilles med tilsvarende rum i Bygningsreglementet, gælder, at mellem alle rum, hvori der opholder sig mennesker, skal der tilvejebringes en luftlydsisolation R w på mindst 45 db (svarende til en 11 cm muret væg med puds på begge sider) og en efterklangstid, der ikke overstiger 0,6 sek. (dog undtaget auditorier og lignende). Side 12

13 Lydmålinger viser at der er behov for supplerende tiltag på eksisterende gipsvægge samt at døre mellem gange og tilstødende rum skal skiftes. Der foretages en egentlig akustisk projektering. Bygherren tilknytter anden rådgiver, der i dialog med totalrådgiveren udfører beregninger og fremkommer med forslag, der projekteres af totalrådgiveren. Der vil blive gennemført en akustisk projektering på grundlag af, at rum, der kan sidestilles med boliger, skal opfylde lydklassifikationskrav som klasse C, idet krav til lette konstruktioner dog skærpes som angivet i SBI-anvisning 230. Efterklangstid vil skulle overholde generelt krav om ikke at overstige 0,6 sek., idet der dog i nicher i fællesarealer vil være krav om en efterklangstid på 0,4 sek. Imellem kontorer / undersøgelses / behandlerrum, hvor der skal kunne føres fortrolige samtaler, vil der blive stillet krav om 48 db mellem rum, til døre krav om lydklasse 35 db, en efterklangstid der er mindre end 0,6 sek. og en trinlydsdæmpning der opfylder krav på 58 db. I gennemgående stort fælles adgangsrum vil der skulle overholdes et krav om efterklangstid på mindre end 0,9sek og en trinlydsdæmpning til andre rum på 58 db., med mulighed for at kunne skærpe kravene i samtalerum. I forbindelse med aflevering er der krav om gennemførelse af lydmålinger i typiske rum. Der skal gennemføres 10 målinger for hver af de betydende parametre, lydisolation, trinlyd, efterklangstid og støj fra installationer. Der henvises til bilag 1, Vurderinger vedrørende støj og akustik, bygning TEKNISKE KRAV 4.1 Generelt Byggematerialer med indhold af kemiske stoffer, der optræder på Miljøstyrelsens lister over uønskedes stoffer skal begrænses. Produkter og materialer, der har berøring med indeklimaet, skal fortrinsvis vælges indeklimamærkede. Der skal vælges installationer, som medfører mindst muligt ressourceforbrug i driftsfasen, lang levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Der skal i projektering og udførelse lægges vægt på fugtsikre og lufttætte konstruktioner og detaljer. Sårbare dele af klimaskærmen bør have særlig opmærksomhed, for at sikre mod nedbrydning og skader, f.eks. træfacader uden udhæng og overgange mellem forskellige materialer. Bygningen og installationerne skal opfylde kravet til indeklimaklasse I for alle opholdsrum og arbejdspladser med mere end 2 timers dagligt arbejde/ophold. Indeklimaklassen defineres jf. DS/EN De termiske kriterier tillades overskredet i dagtimerne kl. 8-16, jf. bestemmelserne i DS 474, BR 15 lægges til grund for projektet Kvalitet Til grund for projektering og udførelse skal - udover generelle normer og forskrifter - lægges SBI - publikationer, BPS - detaljer, Byg-Erfa blade (kan ses på adressen: Byg-Erfa nøgle, leverandørforskrifter samt særlige specifikke manualer for den enkelte driftsenhed Udtørring I forbindelse med økonomi og tidsplan skal der tages hensyn til udtørring. Side 13

14 4.2 Bygningsbasis Jordbundsforhold Fundamenter Terrændæk 4.3 Primære bygningsdele Ydervægge Der skal udføres lokale fugereparationer og afrensning af facader Indervægge Der opstilles nye gipsvægge. Der henvises til bilag 1, Vurderinger vedrørende støj og akustik, bygning Dæk Trapper og ramper Altaner Tage Vurdering af behov for tilpasninger i forbindelse med afkast for ventilation og understrygning Øvrige primære bygningsdele Installationsskakte Installationsskakte skal være tilgængelige for inspektion i hele deres længde. Såfremt vandrette installationskanaler ikke er tilgængelige, føres vandbærende installationer i bygning i fodringsrør, således at eventuelle utætheder kan observeres, og udskiftning af installation kan foretages uden ophugning og/eller optagning af gulve. Det bør præciseres, at vægge i installationsskakte ikke bør indgå i bygningens stabiliserende kærner, da dette reducerer muligheden for vandret udføring af installationer navnlig ventilationskanaler gennem skaktvæggene 4.4 Kompletterende bygningsdele Ved anvendelse af materialer hvor der er risiko for afgasning til indeklimaet, skal der indhentes erklæring fra leverandøren om produkternes afgasning. Det produkt med mindst afgasning i driftsperioden vælges Ydervægge, komplettering Vinduer og døre Vinduer og døre udføres med termoruder svarende til BR15. Vinduer udføres med solafskærmning, evt. indbygget i termoruderne som solfilterglas. Eventuel anvendelse af sikkerhedsglas udføres iht. BR15 og Glas Branche Foreningens Teknik- og miljøudvalg. Side 14

15 Alle ind- og udvendige glas og glaspartier i gangarealer, ventearealer og opholdsarealer skal være sikkerhedsglas. Behovet for øget sikkerhedsniveau på glas afklares i efterfølgende projekteringsfaser. Dør og vinduesleverandør skal være tilsluttet en anerkendt kontrolordning fx DVC. Vinduer disponeres for mest mulig udnyttelse af gode dagslysforhold, særligt i forbindelse med arbejdspladser og opholdsområder. Blænding bør hindres, uden af udsynet forringes væsentligt. I den syd facaden skal der påregnes akustiske tiltag ved udskiftning af vinduer. Der henvises til bilag 1, Vurderinger vedrørende støj og akustik, bygning Sikring mod indbrud Pkt. 3.2 redegør for løsninger mht. sikring og indbrud Låse Pkt. 3.5 redegør for valg af låsesystemer Sålbænke vinduesbundstykker og afdækninger Afrenses mod alger og evt. fugereparationer Solafskærmning Vinduer udføres med solfilterglas afhængig af indeklimaberegningerne. Bsim-beregninger skal vise om der er behov både for både solafskærmende glas og udvendig solafskærmning for opnåelse af godt indeklima Indervægge, komplettering Døre mv. Karme: trækarme til kontorer o.l. Bundstykker: Ingen. Dørplader: Massiv med malet overflade. Døre til handicaptoiletter skal mindst have et lysningsmål på 90 cm. Omfanget af lyddøre afklares i efterfølgende projekteringsfaser Dørautomatik: fastlægges i de efterfølgende faser. Der etableres dørautomatik på døre med pumper Dørgreb: Metal. Døre til rum med gulvafløb skal som minimum udføres med underside, som er lakeret med 3 gange skibslak. Dørpumper, i det omfang de etableres: Af hensyn til handicapvenlighed og tilgængelighed skal dørpumper til branddøre og døre i adgangsveje udføres med friløbsarm, som kun lukker via røgdetektor. Der henvises til bilag 1, Vurderinger vedrørende støj og akustik, bygning Dæk, komplettering Alle gulvbelægninger udføres med rengøringsvenlige overflader og med hensyntagen til de enkelte områders funktion og miljø. Specielt henledes opmærksomheden på opretning i Side 15

16 gangarealerne. Det anbefales at åbne eksisterende gulvopbygning for at vurdere behov for tiltag Trapper, komplettering Trappeopgangen maleristandsættes Lofter, komplettering Eksisterende lofter skal bevares med nødvendige tiltag for ventilationsarbejder, ombygningsarbejder etc Altankomplettering Tage, komplettering Kun tilpasninger i forhold til ventilation. 4.5 Overflader Generelt Alle overflader skal være glatte, således at der ikke kan ophobes støv. Væggene skal kunne tåle afvaskning med almindeligt rengøringsmiddel. I specielle områder skal væggene kunne tåle desinfektion med hospitalssprit 70%. Bag håndvaske skal overfladen kunne tåle langvarig påvirkning af koncentreret sæbe Belægninger og beplantninger i terræn Omfang fastlægges i næste fase Udvendige vægoverflader Indvendige vægoverflader Vægoverflader males i glans efter funktion. Beklædning og overflader skal kunne tåle slag og spark i videst mulig omfang jf. afsnit om sikkerhed og sikring, og i øvrigt være robust og holdbar overfor såvel mekaniske som rengøringsmæssige påvirkninger. Vægbeklædning fastlægges i øvrigt under hensyntagen til såvel hygiejniske som lydmæssige og klimatiske forhold, samt til den underliggende konstruktion, herunder også til de ansattes og brugernes velvære og befindende. Maling og rengøringsmidler skal i størst muligt omfang være miljømærket med Svanen eller EU-blomsten. Maling skal være med lavest mulige MAL-kode, set i forhold til anvendelsesområdet Gulve, overflader Belægninger udføres i forhold til rummenes aktuelle anvendelse. Gulve vælges ud fra hensynet til den aktuelle anvendelse, herunder hensyn til slidstyrke, skridsikkerhed, hygiejnekrav, indeklimahensyn, statisk elektricitet mv. Såsom f.eks. linoleum eller (skridsikker) vinyl. Gulve i offentlige fællesområder kan overvejes som behandlet eller slebet betongulv. Hvor det er funktionelt og byggeteknisk forsvarligt, bør der vælges linoleum frem for vinyl, af hensyn til miljø og indeklima. I bade- og omklædningsrum samt rengøringsrum og toiletter skal gulvbelægningen være af skridsikker vinyl med sokkelhulkehl eller af skridsikre klinker med sokkelhulkehl Trapper og ramper, overflader Side 16

17 4.5.7 Lofter, overflader Lofter udføres med overflader, der opfylder æstetiske, akustiske og hygiejnemæssige forhold. Overflader skal kunne tåle slag og spark i videst mulig omfang jf. afsnit om sikkerhed Altaner, overflader Tage, overflader 4.6 Ventilation og VVS Generelt Ved udformning, materialevalg og placering i bygning/terræn skal installationerne indbygges i bygningsdele (jf. afsnit 3.2 Sikkerhed og sikring) og sikres lang levetid. Desuden skal renholdelse, vedligeholdelse og reparation/udskiftning kunne foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele og befæstede arealer. Ressourceforbruget i byggefasen skal minimeres. Nye tiltag skal energimæssigt opfylde kravene til lavenergiklasse Der kan ikke etableres solcelleanlæg. Der skal foreligge skriftlig information til brugerne til de forskellige foranstaltninger til begrænsning af energiforbruget for fjernaflæsning. Der udføres automatisk elektronisk informationssystem om energiforbruget, fordelt på de forskellige energityper Forsyninger Alle forsyninger er etableret og der skal generelt eftervises følgende i det omfang det er relevant. Aftales endeligt ved projektforslaget Hovedledninger skal dimensioneres under hensyntagen til kendte og sandsynlige fremtidige udvidelser. Alle hovedmålere skal være forberedt/udført for fjernaflæsning. Der etableres bimålere i et omfang, så det er muligt at opstille et retvisende grønt regnskab, så det er muligt vise forbrugsdata på en måde, der vil kunne bidrage til adfærdsregulerende handlinger i forbindelse med ønsket om at spare energi i størst muligt omfang Vandforsyning Eksisterende vandforsyning anvendes. Der etableres bimålere i et omfang, så det er muligt at opstille et retvisende grønt regnskab, og så det er muligt at vise forbrugsdata på en måde, der vil kunne bidrage til adfærdsregulerende handlinger i forbindelse med ønsket om at spare vand og energi til opvarmning af vand i størst muligt omfang Varmeforsyning, fjernvarme Eksisterende varmeforsyning anvendes. Der etableres bimålere i et omfang, så det er muligt at opstille et retvisende grønt regnskab, og så det er muligt vise forbrugsdata på en måde, der vil kunne bidrage til adfærdsregulerende handlinger i forbindelse med ønsket om at spare energi i størst muligt omfang Overvågningsanlæg Der etableres automatisk overvågning af væsentlige funktioner i de tekniske anlæg. I afsnit (64)5 er angivet overvågningsomfang og opdeling i alm. og kritiske alarmer. Der etableres CTS- og overvågningsanlæg for alle nye tekniske installationer og disse skal udbygges på eksisterende CTS anlæg VVS-anlæg, terræn Ikke relevant Side 17

18 Varmeledninger, fjernvarme Ikke relevant Afløb og sanitet Generelt anvendes eksisterende afløb og sanitet, idet opmærksomheden henledes på demontering i forhold til ny indretning. Afløbsrør indeholdende PVC bør undgås, når der er alternativer Tagrender og nedløb Vandinstallation i bygning Generelt anvendes eksisterende vandforsyning, idet opmærksomheden henledes på demontering i forhold til ny indretning Køling Serverrum til krydsfelter og medicinrum etableres med køl med et temperaturkrav på maksimalt 25 grad Celsius. Eventuel supplerende behov for køling fastlægges ved beregning af indeklimaet Varmeinstallation i bygning Eksisterende varmeforsyning/-installation anvendes Ventilation Omfatter ventilationsanlæg i bygning 21 og 22. Som grundlag for dimensionering af ventilationsanlæggene henvises til bilag 2. Ventilation udføres som behovsstyret mekanisk ventilation. Der etableres mekanisk ventilation med luftskifter i alle rum. Ventilationsrater i de enkelte rum styres af CO-måling i rummene og med grænseværdi på 1000 ppm Ventilation, forsyningsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres så der opnås den mest hensigtsmæssige drift. Alle anlæg skal være med separate indblæsnings- og udsugningsventilatorer, separate friskluft- og afkastfiltre med varmegenvinding. Filtre i centrale anlæg skal indbygges i henhold til kravene for den aktuelle rumkategori. Der etableres mulighed for, at der via CTS - system kan ske en minimering af lufttilførsel til sekundære rum og en overflytning af luft til primære rum. Varmevekslere skal være af modstrømsvekslertypen. Ventilationsaggregaterne giver det største tryktab, men koster det mindste. Derfor skal aggregaterne udformes så tryktabet blive meget lavt Ventilation, distributionsanlæg Alle kanaler skal udføres i varmt galvaniseret stålplade. Kanalsystemet skal tilstræbes udført med spiralfalsede runde kanaler. Der etableres almindelig luftskifte i hele rummet Ventilation, forbrugsanlæg Alle ventilationsanlæg udstyres med automatikanlæg med minimum følgende faciliteter: Tidsstyring Individuel behovsstyring Temperaturstyring, alternativt CO 2 styring, må ikke overstige 1000 ppm Ventilatorstyring, trinløs hastighedsregulering Modulerede bypass over varmeveksler Varmefladestyring Side 18

19 Frostsikring af varmeflade Tilisningsvagt på varmeflader Filtervagt Brandtermostater Registrering af driften Alle driftsalarmer skal signaleres på betjeningspanel placeret efter aftale med driftspersonalet Automatikanlægget tilsluttes CTS-anlæg Ventilation, rumoversigt Som eksempel på rumoversigt kan nedenstående skema anvendes. Rumtype Person belastning Luftskifte/ -renhed Lydkrav Bemærkninger Behandlerkontor 4 6 h -1 0,5 sek Samtalerum 4 4 h -1 0,5 sek. Auditorium h -1 0,7 sek. Den termiske komfort kan betyde større luftskift Køkken i afsnit 6 15 h -1 Arbejdsstation 10 8 h -1 0,5 sek. Toilet/Bad m³/h Overføringsluft Undervis. / Grupperum 25 8 h -1 0,6 sek. Kanaler og armaturer i ventilationsanlæg skal udføres, så lyddæmpningen svarer til den krævede dæmpning mellem rum. Miljøstyrelsens vejledende krav til eksternt støjniveau overholdes. Skemaet udarbejdes svarende til nedenstående eksempel: 1): 5 l/s pr. person + 0,4 l/s pr. m² gulvareal (BR-krav) 2): Baseret på Bsim-beregninger 4.7 El og mekaniske anlæg Generelt Eksisterende elinstallationer bevares i videst muligt omfang, idet der dog vil være behov for supplerende tiltag idet eksisterende sengevægspaneler demonteres. Ved valg af materialer, og udførelse af installationer i bygning/terræn skal installationerne sikres lang levetid. Desuden skal renholdelse, vedligeholdelse og reparation/udskiftning kunne foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele og befæstede arealer. Hård plast, f.eks. kabelbakker, bør være uden PVC. Blød plast, f.eks. ledninger, bør være uden PVC og andre halogener. For at minimere energiforbrug mest mulig tilstræbes belysningsarmaturer med høj virkningsgrad monteret med lavenergilyskilder. Kabler og el-materiel tilstræbes i størst mulig omfang udført i PVC - fri materialer. Alle installationer skal udføres og afleveres fuldt funktionsdygtige, med al nødvendig kabling Udvendig belysning Vurdere evt. behov ved etablering af supplerende p-pladser. Side 19

20 4.7.3 Kraftinstallationer i terræn Svagstrømsinstallationer i terræn Forsyningsanlæg Lavspændingsanlæg Hovedledninger Eksisterende hovedledninger anvendes Tavler Eksisterende tavler anvendes Nødforsyning/UPS Belysningsanlæg Eksisterende belysning anvendes. Ved ændringer iagttages følgende: På kontorer, møderum mv. med dagslysindfald udføres belysningsanlægget med pirmeldere og automatisk dagslysregulering. Der monteres kontakt for overstyring. Ved automatisk lysdæmpning skal lyset dæmpes helt ned, før det slukkes af hensyn til brugerne. I gange, på kontorer, kopirum, toiletter, depoter og øvrige decentrale rum styres lyset via pir-meldere. Lyset må ikke kunne slukke utilsigtet, når der er personer til stede i rum med pir-melder. Hvor der er nicher og lignende i gangpartier, skal disse have selvstændige tændinger til belysning Belysningsarmaturer Eksisterende lysarmaturer bevares. Eventuelle tilpasninger f. eks. ved placering af nye vægge aftales i projektforslagsfasen. I alle fællesarealer skal alle armaturer være vandalsikre og fastmonterede på vægge eller lofter. Der må ikke forekomme synlige frie ledninger. Skulle dette ske, skal disse beskyttes i rør el. kanaler. Generelt tilstræbes lyskilder med god farvegengivelse. I fælles gangarealer regnes med et belysningsniveau på 100 LUX og eventuelt suppleres med punktbelysning, hvor der behov. Øvrige steder regnes med et belysningsniveau iht. DS 700. Der påregnes anvendt LED i udvalgte områder. Omfang og produkter vurderes i projekteringsfasen. Generelt er det ønskeligt at anvende lavenergilyskilder af høj kvalitet i så stort omfang som muligt, både for at mindske elforbruget, og for at undgå unødig varmebelastning Flugtvejs- og panikbelysning Eksisterende anlæg tilpasses den nye indretning Kraftanlæg På kontorer, møderum, grupperum og o lign. monteres EL-stationer. Ved hver arbejdsplads monteres 1 stk. EL-arbejdsstation bestående af flg.: 2 stk. (trippel) 230 V EDB-stikkontakter. 2 stk. (trippel) 230 V alm. stikkontakter 2 stk. Dobbelte PDS-udtag. Side 20

21 I gangpartier og øvrige fællesarealer monteres rengøringsstikkontakter for hver 8 løbende meter. Stikkontakter placeres 1 meter over færdigt gulv og tilsluttes egne grupper. Generelt monteres stikkontakter på egne grupper. Stikkontakter i køkken, personalekantine, kaffeautomater skal dog opdeles på flere grupper Føringsveje Udførelse af komplette føringsveje for alle installationer i byggeriet. Der udføres selvstændige føringsveje for EDB-kabler. Hvor der fremføres EDB-kabler kategori 6A i gitterbakker, skal disse forsynes med nødvendig bundplade. Alle kabelbakker/gitterbakker/kabelstiger skal udføres af elforsinket eller galvaniseret materiale. Hver føringsvej/spor må maximalt udnyttes 80% Elektronik og svagstrøm ABA og varsling Der udføres ABA- anlæg iht. brandmyndighedernes krav. Varsling udføres som en lydgiver med svag summen på kontorer og behandlerrum. Overstående forhold skal aftales/koordineres med brandmyndighederne. Varsling skal sendes ud på personsikringsanlæg ABDL-anlæg ABDL-anlæg skal tilsluttes ABA-anlæg og tilkobles CTS-anlæg Personsikringsanlæg Personsikringsanlægget skal udbydes som et frit system med åbne protokoller. Der udføres positionering i alle rum i byggeriet, således at personale kan udsende nødkald fra alle rum. Alarmer modtages på personsikringsanlæg og på grafiske skærme monteret på udvalgte steder i byggeriet. Skærme vil grafisk kunne angive nøjagtigt i hvilken zone alarmen er aktiveret, så personalet hurtigt kan få et overblik over hvor alarmen er aktiveret og dermed hurtigt finde frem til stedet. Alarmsystemet skal være effektivt, lette at lokalisere geografisk og diskrete ift. de øvrige patienter. Personsikringsalarmerne skal være enkle at betjene og skal endvidere kunne have effektiv og optimal dækning såvel indendørs som udendørs. Personsikringsalarmerne skal være lavet som selvstændige anlæg med alarmering på mobilt device (smart phone) og display. Personsikringsanlægget skal være et stand alone anlæg og have fuld rumpositionering i hele huset således at en alarm tydelig markerer hvorfra der er aktiveret en alarm. Antenner til detektering kan være indbygget i vægge og karme, og skal være et trådet anlæg. Alarm aktiveres på mobil enhed som bæres af personalet. Modtagelse af alarm skal vises på displays i gange og korridorer og centrale skærme med lydgivere Telefonanlæg Fastnet Systemet etableres som IP telefoni. Fastnettelefonien IP telefoni distribueres i netværket og er koblet på en fælles datacentral. IP telefoner tilsluttes via PDS-stikket sammen med evt. PC. Mobiltelefoni Der skal sikres fuld mobildækning til både samtale og data i hele bygningen. Såfremt der skal monteres ekstra antenner, skal disse medtages i projektet, således at disse bliver bygherrens ejendom. Anlægget skal være åbent for alle udbydere. Etablering af telefoni er beskrevet i bilag 3 Retningslinjer for patching i underkrydsfelt rackskabe Side 21

22 Antenneanlæg Der etableres komplet antenneanlæg med stik placeret i møderum, konferencerum, undervisning o. lign. rum. Stik for antenneanlæg udføres som PDS-udtag. Alternativt kan der etableres tilslutning af IP-TV. Aktivt udstyr er bygherreleverance EDB anlæg Der etableres komplet EDB-anlæg (PDS-net) kategori 6A skærmet/500 MZ. Aktivt udstyr er bygherreleverance. Vedrørende omfang af EDB-stik øvrige steder - se punkt: (63)7 Kraftanlæg. Føringsveje for EDB-kabler udføres under opmærksomhed på skærpede krav til kategori 6A, herunder bøjningsradius, pladsforhold, kablers stivhed mv. I projektet skal dokumentationen for anlægget præciseres, herunder certificering, testning afprøvning mv. Vedrørende øvrig udførelse af EDB-anlæg henvises til Teknisk Standard Bips Data-anlæg. Udføres i henhold til Regional IT kravsspecifikation, bilag Teleslyngeanlæg Forventes ikke etableret Højtaler og mikrofonanlæg Der skal etableres højtaler og mikrofonanlæg i møderum. Der skal derudover etableres en tilstrækkeligt mængde tomrør således at alle mødelokaler kan udstyres med AV-udstyr Adgangskontrolanlæg Der skal etableres ADK monteret i et omfang aftalt i projektforslagsfasen AIA-anlæg Der skal etableres AIA anlæg i nødvendigt omfang. Alle anlæg skal leveres med åbne programmer. AIA anlægget skal integreres med ADK anlægget Porttelefonanlæg Ved hovedindgangen skal døren udstyres med porttelefonanlæg med videokamera. Døren skal primært kunne åbnes fra receptionen. Når receptionen ikke er bemandet, skal kald fra dørtelefonen dog kunne tages fra alle steder i bygningen. Kald fra dørtelefonen skal kunne gå til smartphone, med mulighed for at kunne se personen, der ringer på døren. Vedrørende placering af porttelefon henvises også til "USB Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri februar 2011" Ur-anlæg Tid vises i displays for personsikring. I lokaler opsættes radiostyret ur efter behov Lynaflederanlæg Der monteres transientbeskyttelse i alle tavler Øvrig EL Der er tale om omfattende tekniske anlæg herunder især for forskellige sikringsanlæg mv. Nærværende byggeprogram vurderes som værende en dækkende beskrivelse for bygherrens primære ønsker til omfang og funktionalitet. Endvidere skal medregnes nødvendig tid for brugertræning, ændringer af brugeropsætning i forbindelse med de enkelte anlægs færdiggørelse samt hotline i en periode efter ibrugtagning. Der stilles krav om at de forskellige tekniske anlæg, i tilbud, skal specificeres med fabrikat, type, tekniske datablade, stykliste med antal/typebetegnelse, funktionsbeskrivelse. Kvalitetskrav til de tekniske anlæg vægtes i forbindelse med valg af tilbud Side 22

23 Transportanlæg Elevatorer Eksisterende elevatorer anvendes Øvrige Anlæg Ekstrabeskyttelses/Udligningsforbindelser Eksisterende anlæg anvendes EMC (Elektromagnetisk Kompatibilitet) For at reducere overkobling af elektrisk støj til datakabler og signalkredse, skal kabler oplægges således, at der bliver størst mulig afstand mellem kabler, der udsender støj, og kabler som er følsomme over for støj. EMC udføres efter Tekniske Standarder EMC installationskrav, udgivet af Region Syddanmark Drift- og vedligeholdeslse (D&V) D&V udføres efter DBK 2006 Dansk Bygge Klassifikation. Der anvendes Maximo som vedligeholdelsessystem. Entreprenøren skal levere fyldestgørende dokumentation som kan direkte integreres i Maximo. 4.8 Inventar Inventarliste udarbejdes i forbindelse med opgørelse af brugernes inventarbehov. Fast inventar, dvs. fast monterede elementer i garderobe, køkken og lignende samt receptionsskranke leveres af entreprenør Inventar i terræn Inventar i terræn er bygherreleverance Teknisk inventar Bearbejdes i de efterfølgende projekteringsfaser Tavler og skilte Bearbejdes i de efterfølgende projekteringsfaser Opbevaringsmøbler Opbevaringsmøbler er bygherreleverance Bordmøbler Bordmøbler er bygherreleverance Siddemøbler Siddemøbler er bygherreleverance Liggemøbler Liggemøbler er bygherreleverance Boligtekstiler og afskærmninger Alle tekstiler skal kunne vaskes ved 80 o grader og opfylde hygiejnekravene til den enkelte institution. Tekstiler kan evt. også overvejes som rumdeler, eventuelt som en del af de kunstneriske tiltag Øvrigt inventar Bearbejdes i de efterfølgende projekteringsfaser 4.9 Øvrige bygningsdele Bearbejdes i de efterfølgende projekteringsfaser. Side 23

24 4.9.1 Kunstnerisk udsmykning Det vurderes i projekteringsfasen, om der udover traditionel kunst, i et given omfang skal anvendes bygningsintegreret kunst. Det vil sige akustisk regulering/kunst, kunst trykt på akustikplader, farvesætning i materialer og på indvendige flader. Side 24

25 5. ADMINISTRATIVE KRAV Alle budgettal er eksklusive moms. 5.1 Prisoverslag Beskrivelse Kr. Arealkøb 0 kr. Grundudgifter kr. Håndværkerudgifter inkl. fast inventar kr. Løst inventar, specifikt bygherreleverancer kr. Kunst kr. Omkostninger kr. Vejrligsforanstaltninger 0 Uforudseelige udgifter (inkl. risikovurdering) kr. Samlede udgifter kr. Prisniveau: 133,9 5.2 Fordeling på overslagsår Overslagsår Kr kr kr. Samlede udgifter kr. Prisniveau: 133,9 5.3 Afledte tekniske driftsudgifter pr. år Beskrivelse Vand, Varme El Rengøring Logistikfunktion Vedligehold Periodisk vedligehold I alt Faste udgifter Variable udgifter I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Prisniveau: 133,9 Side 25

26 5.4 Udbudsform Udbydes enten i fagentrepriser eller hovedentrepriser efter anbefaling fra rådgiver. 5.5 Arbejdets videreførelse Efter politisk behandling af sagen rådgiverydelsen udbydes rådgiverydelsen ved annoncering og indbudt licitation. Dernæst udbydes de enkelte fagentrepriser med annoncering og indbudt licitation efter prækvalifikation. 5.6 Tidsplan Aktivitet Periode Udbud/Totalrådgivning Oktober november 2015 Projektering/udarbejdelse af entrepriser beskrivelse November 2015 januar 2016 Entrepriseudbud Februar 2016 Udførelse Marts september 2016 Indflytning September 2016 Side 26

27 6. BÆREDYGTIGT BYGGERI 6.1 Rammebetingelser De overordnede rammer for udførelse af byggeri i Region Syddanmark er beskrevet i regionens Bygherrepolitik med fokus på energi, miljø og effektiv bygningsdrift. I tillæg til ovennævnte rammebetingelser er det i regionens Strategi for bæredygtig udvikling fastlagt, at alt nybyggeri skal vurderes for dets bæredygtighed indenfor drift, miljø, energi og fysisk placering. 6.2 Bæredygtighedsvurdering Bæredygtighedsvurderingen foretages indledningsvis ved udarbejdelse af byggeprogrammet, og vurderingen indgår som en del af resuméet af det færdige byggeprogram, som forelægges til politisk godkendelse. Med udgangspunkt i bæredygtighedsvurderingen fastlægges energimæssige, miljømæssige og driftsmæssige krav til byggeriet. 6.3 Energimæssige krav Isolering af loft samt udskiftning af vinduer udføres i henhold til BR Miljømæssige krav Der må udelukkende anvendes træ fra certificeret skovbrug som FSC, PEFC eller tilsvarende. Der skal anvendes miljømærkede byggematerialer som svanemærkningen og EUblomsten eller lignende i størst muligt omfang 6.5 Driftsmæssige krav Valgte energiløsninger skal tilgodese en minimering af driftsudgifterne. Side 27

28 BILAG Bilag 1 - Vurderinger vedr. støj og akustik, bygning 22 Bilag 2 - Indeklimaanalyse, Ventilation, Ideforslag og notat vedr. ventilation Bilag 3 - Retningslinjer for patchning i underkrydsfelt rackskabe Bilag 4 - Kravspecifikation og retningslinjer vedr. netværk Bilag 5 - Klimastrategi, Den regionale strategi Bilag 6 - Paradigme for drifts- og vedligeholdelsesvejledning Bilag 7 - ABT 93 med Region Syddanmarks tilføjelser og præciseringer Bilag 8 - Regler for byggeri i Region Syddanmark Bilag 9 - Indretningsplaner for Lokalpsykiatri Sønderborg Side 28