HOTEL RENGØRING - EN VEJLEDNING FOR RENGØRINGSASSISTENTER OG STUEPIGER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER (BSR 8)

Transkript

1 HOTEL RENGØRING - EN VEJLEDNING FOR RENGØRINGSASSISTENTER OG STUEPIGER BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER (BSR 8)

2 Indledning Ved hotelrengøring er man udsat for en lang række påvirkninger som følge af tunge løft, træk og skub, ubekvemme arbejdsstillinger, glatte gulve, rengøringsmidler og -metoder, indretning af værelserne, tempo samt eventuelt ensidigt gentaget arbejde og begrænsede muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation. Vejledningen har været forelagt Direktoratet for Arbejdstilsynet og udgives med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har udarbejdet denne vejledning til støtte for de ansatte og arbejdsgiverne i deres samarbejde for at forebygge sundhedsskader og reducere arbejdsmiljøbelastninger. Se i øvrigt rådets andre vejledninger om rengøring, som er anført bagest i vejledningen. BSR 8 anbefaler, at vejledningen bliver benyttet i hotellernes sikkerhedsorganisation ved udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger. 3

3 Arbejdsstillinger Gulvrengøring Valget af rengøringsmetode er afgørende for forebyggelsen af uhensigtsmæssige fysiske belastninger. Ved valget af rengøringsmetode skal man derfor være opmærksom på: Tæpper: Hovedparten af belastningen sker i forbindelse med støvsugning på hotellets værelser. Støvsugeren kan være tung at trække og det kan være svært at komme ordentligt til mellem og under møbler. Anvend så lette maskiner som muligt, men husk at sugekraften skal passe til behovet. Arbejdsstillinger - for knæene - for ryggen - for hænder og arme Ved støvsugning skal slangen bag om ryggen. Støvsugeren trækkes ved hjælp af slangen i den ene hånd og der støvsuges med den anden. Arbejdsbevægelser - variation - tempo Arbejdsredskaber Nedenfor findes gode råd om arbejdsstillinger og forhold, der kan forebygge sundhedsskader. Brug lette glidende bevægelser med rank ryg. Støvsugerens rør skal have en passende længde, så ryggen kan holdes rank. Der findes støvsugere med justerbare støvsugerrør, hvor længden kan tilpasses den enkelte medarbejder. 4 5

4 Hårde gulve Rengøringsvogne og linnedvogne Hårde gulve findes ofte på toiletter, gangarealer og trapper og rengøres ofte ved hjælp af våd eller tør mopning. Arbejdet er belastende for skuldre og arme, da de samme bevægelser gentages hyppigt. Specielt er det belastende at håndtere våde mopper, fordi vandet oftest presses ud af moppen med en hånd eller fodpresse. På større arealer som restauranter, haller, personalerum og trapper uden tæpper anbefales det at gå over til drypmetoden, hvor den våde moppe sættes til afdrypning på en rist over vandspanden, mens man arbejder med en anden moppe. På mindre arealer kan man gøre moppegarnet vådt ved at hælde vand på moppen med en kop (kop-metoden). Der må ikke fyldes for meget vand i spandene, da det ellers er tungt at tømme dem. Ved arbejdet med moppen er det vigtigt at bruge de rigtige arbejdsbevægelser. Ryggen skal holdes ret og moppen føres fra side til side. Hænderne skal være placeret ud for mave og bryst. Det er vigtigt, at skaftet passer til brugeren. Skaftet skal være så langt, at det fra gulvet i lodret position når til næsen på brugeren. Der kan ofte være problemer med uhensigtsmæssige vogne til rengøringsarbejdet. For store vogne er tunge at trække rundt med, mens for små betyder, at ikke alt udstyret kan være ved hånden. Samtidig kan det være et problem, hvis linnedvognen er så høj, at den ansatte ikke kan se over vognen. Undgå også at overfylde vogne. Det er en god idé at anskaffe højdeindstillige vogne, så der kan opnås passende arbejdshøjder både ved kørsel med vognen og når der f.eks. skal tages linned fra nederste og øverste hylde. Rengøringsvogne bør være passende indrettet med plads til rengøringsmidler, spande og redskaber i rette højde. Store, smalle hjul med luftringe gør vognene lettere at køre med. Transport af snavset linned ved at trække det over gulvet i store sække udgør en unødvendig belastning af ryg og lænd. Derfor bør særlige vogne bruges til transport af snavset linned. 6 7

5 Badeværelser og toiletter Rengøring af vægge og vinduer Det kan ofte være svært at komme til at gøre rent i gode arbejdsstillinger på toiletter og badeværelser. Rengøringsarbejdet skal kunne finde sted stående på gulvet uden at vride, bøje eller strække kroppen unødigt. Det er uacceptabelt at bruge toiletter eller badekar til at stå op på for at kunne nå. Brug derfor rengøringsredskaber med tilstrækkeligt lange skafter eller skafter, der kan reguleres i længden. Brug engangsklude, i stedet for klude, der skal vrides hele tiden. Pas på våde og glatte gulve. Brug skridsikkert fodtøj, men vær uanset dette opmærksom på gulvets tilstand. Ved nyindretning/generelle ændringer bør det overvejes at lave skridsikre gulvbelægninger ligesom der bør tages hensyn til de ansattes arbejdsstillinger. Meget foroverbøjet arbejde med hænderne over skulderhøjde er særligt belastende og udgør en helbredsrisiko på længere sigt. Brug redskaber med gode håndgreb Begræns arbejdet med hænderne over skulderhøjde Sengeredning kan udgøre en væsentlig helbredsmæssig belastning. Når man skal række langt i foroverbøjet arbejdsstilling er der risiko for overbelastning af ryg og lænd. Senge Undgå panelrengøring med bøjet ryg Brug teleskopskaft, hvis der er højt eller lavt Arbejd metodisk og med rolige bevægelser. I tilfælde, hvor dette ikke lader sig gøre kan belastningen reduceres ved at påmontere hjul, glideskinner eller lignende, så sengene let kan trækkes fri af væggen. Belastningen kan dog reduceres, hvis sengene er placeret ud fra væggen, så sengeredningen kan foregå fra begge sider. Ved nyanskaffelser bør det overvejes at anskaffe højdeindstillige senge eller højere senge (ca cm), der kan sikre en bedre arbejdsstilling. 8 9

6 Andre tunge møbler Rengøringsmidler Tunge møbler som stole og borde bør placeres så man uden videre kan gøre rent under og rundt om møblet. Hvor det er nødvendigt, kan møblet udstyres med små hjul eller glideanordninger så det bliver let at flytte. Særligt forurenede lokaler Nogle hotelværelser kan være særligt forurenede og rengøringen kan derfor være forbundet med en forhøjet risiko for smittefare. Man skal især være opmærksom på at undgå kontakt med blod, opkast, skarpe/spidse genstande, herunder kanyler eller lignende. Anvend bekyttelseshandsker, der er egnede til at undgå kontakt med blod, opkast og lignende. Kontakt oldfruen ved særligt forurenede lokaler. Mange rengøringsmidler kan give hudgener, eksem og andre allergiske reaktioner. Hvis rengøringsmidlet forstøves f.eks. fra sprayflasker og lignende, kan rengøringspersonalet få problemer med luftvejene. På hoteller bør kun anvendes få rengøringsmidler, normalt er det tilstrækkeligt med i alt 4 til 5 forskellige produkter til f.eks. toiletter, sanitet, gulve og et universalrengøringsmiddel. Ved valg af midler skal man sikre sig, at produkterne er så lidt farlige som muligt, dvs. uden faresymbol (orange mærke med sort tegning) at produkterne indeholder så få forskellige stoffer som muligt, herunder parfume at der er brugsanvisninger på alle anvendte produkter. Der skal være en arbejdspladsbrugsanvisning på de produkter, der har et faresymbol eller indeholder opløsningsmidler. Ved alt arbejde med rengøringsmidler skal der anvendes egnede handsker. Almindelige husholdningshandsker er ikke nok. Undgå brugen af sprayflasker Bland aldrig rengøringsmidler Brug kun rengøringsmidler direkte fra den originale emballage Overhold doseringsvejledningen Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får en grundig og forståelig instruktion i arbejdet med rengøringsmidler, herunder korrekt dosering. De ansatte skal også have en grundig instruktion i brug af værnemidler (handsker, åndedrætsværn og fodtøj)

7 Uddannelse Hvordan man forholder sig til gæsterne Hotelrengøring kræver faglig viden. Instruktion, oplæring og uddannelse er nødvendigt, både af hensyn til rengøringens effektivitet og til rengøringspersonalets sikkerhed og sundhed. AMU-centrene har et specialtilrettet kursusprogram, der retter sig direkte mod hotelrengøring. Med en sådan uddannelse har den ansatte et solidt udgangspunkt for at arbejde godt og sikkert. Planlægning af arbejdet Hotellet og eller rengøringsfirmaet har ansvaret for at hotelrengøringen kan udføres forsvarligt. Arbejdet bør tilrettelægges, så de ansatte har størst mulig indflydelse på eget arbejde. Den enkelte ansatte bør derfor inddrages direkte ved planlægningen af arbejdsopgaver inden for eget arbejdsområde. Arbejdet bør planlægges, så der er mulighed for variation i arbejdsopgaverne. Hermed modvirkes ensidigt arbejde, der opleves som kedeligt og rummer mulighed for fysisk nedslidning. Arbejdet kan varieres ved at inddrage de ansatte i planlægning af arbejdsopgaver, administration og kvalitetskontrol gennem udvidet kundeservice ved vejledning og kyndig henvisning af hotellets gæster. For at undgå at de ansatte udsættes for situationer, hvor de kan føle sig utrygge, er det vigtigt at de ansatte nøje er instrueret i hvordan de skal forholde sig. Her tænkes specielt på muligheden for at undgå seksuelle tilnærmelser når den ansatte skal ind på værelserne. Det er en god idé, at hotellet har retningslinier for omgangen med gæsterne, og at personalet er instrueret i disse. Retningslinierne bør dække forhold som: Ikke at gå ind på værelset, hvis gæsten er tilstede uden tøj på Ikke at gå ind, hvis gæsten virker påvirket Hvis man skal gå ind på værelser med gæster tilstede, skal man altid gå ind sammen med en anden og lade døren stå åben Hvis der er tvivl skal oldfruen kontaktes

8 Bedriftssundhedstjeneste, BST Hoteller skal være tilknyttet en Bedriftssundhedstjeneste. BST kan med fordel inddrages til rådgivning i spørgsmål om valg af rigtige rengøringsmidler, arbejdsredskaber og -metoder. Samtidig kan BST medvirke til en sikkerheds- og sundhedsmæssig vurdering af arbejdet. På arbejdsstedet oprettes der sikkerhedsgruppe, hvis der er 10 eller flere ansatte beskæftiget. En sikkerhedsgruppe består af en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant, som vælges af medarbejderne. Hele rengøringspersonalet skal have adgang til at deltage i valg til sikkerhedsrepræsentant og igennem dennes arbejde være repræsenteret i sikkerhedsorganisationens planlægning og udførelse af sikkerhedsarbejdet. I tilfælde, hvor der er behov for det, vil det være en god idé med en sikkerhedsgruppe, der kun varetager sikkerhedsarbejdet for rengøringspersonalet. Sikkerhedsrepræsentanten skal snarest og inden 4 uger efter valget tilmeldes det lovpligtige 9 kursus. Det samme gælder den arbejdsleder, der er medlem af sikkerhedsgruppen. Arbejdsgiveren dækker samtlige udgifter ved deltagelse i 9 kurset. Hvor hotelrengøringen er udliciteret til et rengøringsfirma, er det dette firmas egen sikkerhedsorganisation, der har det direkte ansvar for sikkerheden og sundheden. Rengøringsfirmaet skal samarbejde med hotellet om overholdelse af gældende normer og regler. Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen skal rådgive omkring løsningen af arbejdsmiljøproblemer og deltage i planlægningen af sikkerhedsarbejdet, der kan indebære udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger. Dette kan ske i hotellets sikkerhedsudvalg

9 Ansvar og pligter Arbejdslederen skal: Arbejdsgiveren skal: Arbejdsmiljøloven bestemmer, at: planlægge, tilrettelægge og lade arbejdet udføre på fuldt forsvarlig måde, deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, medvirke til at sikkerhedsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, herunder instruere i korrekt brug af personlige værnemidler, indrette arbejdsstedet, således at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, påse, at foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed virker efter hensigten, gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, afværge farer, der opstår på grund af fejl og mangler, som han/hun bliver bekendt med, gøre arbejdsgiveren opmærksom på farer, som ikke kan sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. afværges af ham/hende selv

10 18 Henvisninger Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse. BSR 8 udgivelser om rengøring: Rengøring og ergonomi Ensidigt gentaget arbejde inden for rengøring Rengøringsmidler Rengøringsfirmaers interne sikkerhedsorganisation Rengøring i særligt forurenede lokaler 19 Den ansatte skal: deltage i arbejdet om sikkerhed og sundhed, medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, medvirke til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Dette indebærer, at den enkelte har pligt til at anvende de personlige værnemidler, som bliver anvist. give meddelelse til sikkerhedsgruppen eller arbejdslederen om fejl eller mangler, som de ikke selv umiddelbart kan udbedre.

11 * ved titlerne betyder, at de kan købes i Arbejdsmiljøfondet. De øvrige fås ved henvendelse i Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8). Adresser Andre branchevejledninger: Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har pr. september 1996 udgivet følgende vejledninger: * Alarmering på hoteller og ved brand og lignende * Alene-arbejde inden for telekommunikationsområdet * Arbejde i antennemaster * Arbejde i bunkere * Arbejdsmiljø i institutionskøkkener * Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed ved musikarbejde * Arbejdspladsvurderinger Beskyttelse mod smitsom leverbetændelse * Ensidigt gentaget arbejde i vaskeribranchen * Ensidigt gentaget arbejde i køkkener * Ensidigt gentaget arbejde inden for rengøring * Ensidigt gentaget arbejde inden for telesektoren * Forebyggelse af høreskader i forsvaret * Indbæring af øl og vand Installation og brug af mikrobølgeovne Kemisk desinfektion * Kosmetikprodukter for frisører Overtrækstøj ved snerydning * Rengøring i særligt forurenede lokaler * Rengøring og ergonomi * Rengøringsmidler Rengøringsfirmaers interne sikkerhedsorganisation Sikkerhedsregler ved rengøring, hvor radioaktive stoffer anvendes * Skumudlægning og højtryksspuling * Stegeos og ventilation i restaurationskøkkener * Teatret og arbejdsmiljøet * Vold og trusler om vold i restaurationsbranchen Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø telf.: Arbejdsmiljøfondet Vermundsgade København Ø telf.: Branchesikkerhedsrådet for Service- og Tjenesteydelser (BSR 8): Arbejdstagersekretariatet Trommesalen 3, København V telf.: Arbejsledersekretariatet Vermlandsgade København S telf.: Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé Frederiksberg C telf.:

12 Branchesikkerhedsråd: Arbejdsministeriet har i 1977 godkendt 12 branchesikkerhedsråd, der tilsammen dækker alle arbejdsmarkedets brancher, Hver branchesikkerhedsråd er sammensat sådan, at antallet af repræsentanter for de ansatte er lige så stort som antallet af arbejdsgiver- og arbejdslederrepræsentanter tilsammen. Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har følgende brancher tilknyttet: Ejendomsservice, Frisører, Hoteller, Politi, Rengøringsvirksomhed, Restaurationsvirksomhed, Stor-køkkener, Telekommunikation, Vaskerier, Renserier, Vægtere, Vagttjeneste, Biblioteker, Botaniskeog zoologiske haver, Forlystelsesvirksomhed (herunder erhvervsmæssig musik-udøvelse), Forsvaret, Fyrvæsen, Fængselsvæsen, Kirker, Kloak- og vandvæsen, Museer, Renovationsvæsen, Skorstensfejere, Teater, Film, Radio og TV. Branchesikkerhedsrådene har til opgave at: kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, bistå branchens virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for branchen til organisationer og virksomheder. Til at løse ovennævnte opgaver har branchesikkerhedsrådene konsulenter, som desuden udarbejder informationsmateriale og deltager i oplysnings- og undervisningsvirksomhed om arbejdsmiljø. Rådets hovedaktiviteter ligger i årene fremover i realiseringen af målene i handlingsprogrammet rent arbejdsmiljø år 2005, indsatsen mod ensidigt gentaget arbejde og det udviklende arbejde. Hvis du vil vide mere om branchesikkerhedsrådene, kan du købe pjecen ìbranchesikkerhedsrådene ì i Arbejdsmiljøfondet. Varenr , kr. 30,

13 Vejledning om hotelrengøring- en vejledning for rengøringsassistenter og stuepiger er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Layout: Tegnestuen Thorsvej 7 Tryk: Trykkestedet, Århus ISBN nr Varenummer: udgave, 1. oplag 1996 Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet