LÆS INDE I BLADET. TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME

Transkript

1 Nr. 5 oktober årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK INFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT LÆS INDE I BLADET TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Forskning i neuro degenerative sygdomme Parkinsons sygdom Lægemiddeludvikling

2 2010.

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. INDHOLD 5/11 Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik calle@ctmail.dk Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi pbe@hst.aau.dk Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital phanareth@dadlnet.dk Gæsteredaktør Helge B.D. Sørensen Lektor MSK, Ph.D. M.Sc.E.E. Medicin & Teknologi Institut for Elektroteknologi Danmarks Tekniske Universitet Salg: Niels Rudolfsen nr@scanpublisher.dk Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Forskning i neuro degenerative sygdomme AF LEKTOR MSK PH.D. HELGE B.D. SØRENSEN 4 Parkinsons sygdom og andre neurodegenerative sygdomme AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. POUL JENNUM OG RESERVELÆGE RUNE FRANDSEN 6 Lægemiddeludvikling et eksempel fra Parkinson s sygdom AF CLINICAL PHARMACOLOGY SCIENTIST SØREN RAHN CHRISTENSEN, LUNDBECK A/S 8 Automatisk Signal fortolkning AF PH.D. STUDERENDE M.SC.E.E. JACOB KEMPFNER 11 Tidlig detektion af Parkinsonisme AF CIVILINGENIØR I MEDICIN & TEKNOLOGI, GERTRUD LAURA SØRENSEN 13 Analyse af densiteten af søvnspindler AF PH.D. STUDERENDE, CIVILINGENIØR I MEDICIN OG TEKNOLOGI, JULIE ANJA ENGELHARD CHRISTENSEN 16 Forebyggende helbredsundersøgelser bliver tjekket AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 18 Dameca opkøbt af Philips Healtcare 20 Nordic Service Group ind i Privathospitalet Hamlet AF JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN 22 EBV Elektronik har også fokus på medical designs AF JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN 24 Jesper Boysen ny formand for Medicoindustrien 26 Kontrolleret oplag: 2996 i perioden 1. januar juni 2010 MTI 5 3

4 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Introduktion til temanummer: FORSKNING I NEURO- DEGENERATIVE SYGDOMME ET SAMARBEJDE MELLEM DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, GLOSTRUP HOSPITAL OG LUNDBECK A/S AF LEKTOR MSK PH.D. HELGE B.D. SØRENSEN I samfundet er der stor bevågenhed omkring bekæmpelse af kræftsygdomme og hjertekarsygdomme og behovet for økonomiske midler til dette, hvilket naturligvis er meget positivt. Neurodegenerative sygdomme, hvor de hyppigste er Alzheimers demens (AD) og Parkinsons sygdom (PS), er alvorlige hjernesygdomme, som har ramt mere end personer i Danmark, og her er der brug tilsvarende bevågenhed. En bedre behandling/bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme vil endvidere have stor samfundsøkonomisk betydning. I Danmark er de samlede omkostninger for eksempelvis demensog Parkinsons sygdomme ca. 7 mia. kr./år ifølge Cost of disorders of the brain in Europe 2010, Gustavsson et al., Eur Neuropsychopharmacol (10): Der er behov for en stor lægevidenskabelig og teknisk-videnskabelig forskningsindsats vedr. tidligere opdagelse af disse sygdomme for at øge mulighederne for bedre behandling og på længere sigt bekæmpelse af disse sygdomme. Derfor tog Forskningsgruppen for Biomedicinsk Signalbehandling under ledelse af Lektor Ph.D. Helge B.D. Sørensen ved Institut for Elektroteknologi (DTU Elektro), Danmarks Tekniske Universitet og Dansk Center for Søvnmedicin v. Professor dr.med. Poul Jennum, Glostrup Universitetshospital initiativ til tværvidenskabelig forskning i dette i 2008, og dette er under stadig udbygning. I 2010 tilsluttede en forskergruppe ved Lundbeck A/S v. Clinical Pharmacology Scientist Søren Rahn Christensen, dette meget nødvendige tværvidenskabelige forskningssamarbejde. For at belyse forskning i bekæmpelse af neurodegenerative sygdomme og for rent ud sagt at tiltrække flere forskningsmidler, forskere og studerende til dette, har undertegnede i samarbejde med Dansk Medicoteknisk Selskab taget initiativ til dette temanummer om Neurodegenerative Sygdomme. I alt 5 artikler belyser udvalgte forskningsaktiviteter indenfor området. Et enestående tværvidenskabeligt samarbejde mellem Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Universitetshospital, Lundbeck A/S og DTU Elektro. KONTAKT INFORMATION: Lektor MSK Ph.D. Helge B.D. Sørensen Medicin & Teknologi Institut for Elektroteknologi Danmarks Tekniske Universitet hbs@elektro.dtu.dk Tel , mobil

5 In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen. mobil vibeke.jakobsen@bbraun.com

6 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME PARKINSONS SYGDOM OG ANDRE NEURODEGENERATIVE SYGDOMME AF PROFESSOR, OVERLÆGE, DR.MED. POUL JENNUM OG RESERVELÆGE RUNE FRANDSEN, DANSK CENTER FOR SØVNMEDICIN, KLINISK NEUROFYSIOLOGISK AFDELING, GLOSTRUP HOSPITAL OG CENTER FOR SUND ALDRING De hyppigste neurodegenerative sygdomme (progredierende ødelæggelse af en eller flere grupper af hjerneceller) omfatter Alzheimers demens (AD) (en sygdom karakteriseret ved tiltagende ødelæggelse primært af hjernebarken) og Parkinsons sygdom (PS) især tidlig rammer de basale hjerneregioner: hjernestamme, hypothalamus og andre midthjernestrukturer. I begge sygdomme breder sygdommene sig og alle hjerneregioner bliver i varierende omfang angrebet. Omkring 55,000 mennesker i Danmark er diagnostiseret med AD. Parkinsons sygdom er hyppig, cirka mennesker har sygdommen, og cirka mennesker får årlig diagnosen. Parkinsonisme omfatter en forskelligartet gruppe af sygdomme fra lettere forløbende Parkinsons sygdom primært med bevægelsesbegrænsning, til svær PS, atypisk Parkinsonisme (multipel system atrofi MSA, og Progressiv Supranuclear Parese PSP), sygdomsforløb hvor demens er fremtrædende (Lewy Body Demens LBD) og sygdomsforløb hvor bevægeforstyrrelser dominere i starten men sygdommen udvikler sig til også at inkludere demens (Parkinsons Disease Dementia PDD). Sygdommene medfører svært reduceret livskvalitet, fysiske begrænsninger, påvirket social funktion, høj sygelighed og død. Sygdommene er stærkt sundhedsøkonomisk belastende også flere år før den korrekte diagnose stilles. Man kender ikke årsagen til PS. En væsentlig del af sygdomsudviklingen menes at skyldes ophobning af små inclusionslegemer i nervecellerne, med proteinet Alpha-Synuclein. Det er foreslået at der er tale om potentiel infektionssygdom, f.eks. virus/prion sygdom, hvilket delvist understøtter den observerede sygdomsudvikling med debut i basale hjerneregioner bredende sig til midthjernen og resten af hjernen, eller en kaskade effekt af celledød, eventuelt startet af en virus, hvor en celles død forgifter den næste celle. Der findes aktuelt ingen kendt behandling der ændrer sygdomsforløbet, men symptomerne kan modificeres ved medicinsk behandling. Primærbehandlingen omfatter dopaminerge lægemidler, infussionspumper med dopa og eventuelt indsættelse af elektroder i basale ganglier med elektrisk stimulation. En andel af patienterne har ikke væsentlig effekt af behandlingen, og i senere stadier vil behandlingen for de fleste patienter opleve at effekten af behandlingen aftager. Når diagnosen PS stilles baseres dette på baggrund af symptomer som stivnen, rysten, langsomme bevægelser og som supplement til diagnosen suppleres typisk med DAT skanning, dvs. bestemmelse af dopamin i de basale ganglier. De sidste år har man imidlertid erkendt, at patienterne mange år før diagnosen stilles og de motoriske symptomer bliver fremtrædende, at patienterne har såkaldte ikke-motoriske symptomer. Disse omfatter blandt andet ændringer i humør med depression, ændret lugtesans, autonome ændringer (f.eks. obstipation, vandladningsforstyrrelser), søvnforstyrrelser (ødelagt søvnmønster, søvnanfald dagtid, abnorm øget drømmeaktivitet og bevægeaktivitet under drømmesøvn såkaldt REM søvn adfærd syndrom eller på engelsk REM Sleep Behavior Disorder RBD) samt hukommelsesforstyrrelser. Da bevægelser kontrollerede af flere hjerneregioner er sygdomsudviklingen normalt ret udtalt på diagnosetidspunktet. Der er derfor stor interesse i at identificere tidligere stadier af sygdommen. Dette skyldes flere forhold: dels er man interesseret i at forstå sygdomsudvikling,

7 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Poul Jennum, Professor, overlæge, dr.med. årsager, mulighed for bedring af aktuel behandling (medicin, fysioterapi), men også at identificere tidligere sygdomsstadier, når og hvis sygdomsmodulerende/helbredende behandling findes. Den aktuelle interesse for tidlige markører omfatter flere forskellige områder: 1. Identifikation af mulige symptomer der er typiske/har særlig stor risiko for udvikling af PS. Desværre har disse ikke været særlig succesfyldte. Depression, ændret lugtesans, ændringer i mave-tarm funktion m.v. er desværre almindelige symptomer som også ses isoleret eller forbundet med andre sygdomme. I de senere år har man dog fundet at visse søvnforstyrrelser, herunder RBD, er stærkt forbundet med udvikling af PD. Derfor er interessen særlig samlet om disse. 2. Fysiologiske markører. Disse omfatter bestemmelse af ændringer i autonom funktion (f.eks. bestemt ved ændringer i blodtryksrespons som følge af stillingsændringer). Disse metoder er desværre ej heller specifikke for PS. Vi søger aktuelt at bedre teknologier til identifikation af bl.a. autonome og andre biologiske signaler inkluderende vågen- og søvnrelaterede fysiologiske mål. 3. Biomarkører. I de seneste år har man kunne bestemme proteinstoffer i rygmarvsvæske (Alpha-Synuclein, Amyloid og Tau proteiner). Dette er dog ikke fuldt dokumenteret og metoden lider af, at man er nød til at foretage væskeudtagning fra ryggen. Derfor er biobanker aktuelt under etablering ved flere laboratorier. 4. Skanningsmodaliteter. Flere forskellige typer af skanninger har været anvendt ved diagnostikken af PS. Som nævnt er DAT skanningen væsentlig og er så repræsentativ at den er blevet en del af normale udredning af PS. DAT har dog den begrænsning at den kun viser integriteten af det dopaminerge system i Basalganglierne svarende til området der er påvirket ved bevægeforstyrrelserne. DAT kan derfor ikke sige noget om de symptomer der kommer før bevægeforstyrrelserne. DAT er en skanning hvor den undersøgte udsættes for en strålingsmængde som ikke kan retfærdiggøre en bred screening af større befolkningsgrupper. Af disse grund forsøger vi at anvende en række skanningsmetoder til at visualisere dele af hjernen der er ansvarlige for andre dele af PS med fokus på symptomerne der kommer før bevægeforstyrrelserne. Skanningsmetoderne vi begynder at anvende er MR med diffusionsvægtning og avanceret volumen beregning kombineret med metabolisme skanninger i form af FDG PET. Det er vores håb at vi med udviklingen af de fire nævnte punkter bedre kan forstå udviklingen af neurodegeneration bredt og vi sigter mod klinisk anvendelse hvor vi anvender de enkelte metoders styrker i kombination så vi kommer uden om de begrænsninger de enkelte undersøgelser altid vil præsentere med. Samarbejdet i et større team af eksperter på en lang række områder fra mange faggrupper tillader vores videre udvikling i vores viden. I dette aktuelle tidsskriftnr. præsenterer vi (Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital, Lundbeck A/S og DTU Elektro) et enestående samarbejde der primært adresserer elektrofysiologiske analyser til brug for bedre og tidligere identifikation af disse sygdomme. Projekterne er økonomisk støttet af Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Københavns Universitet, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og Danmarks Tekniske Universitet. MTI 5 7

8 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME LÆGEMIDDELUDVIKLING ET EKSEMPEL FRA PARKINSON S SYGDOM AF SØREN RAHN CHRISTENSEN, CLINICAL PHARMACOLOGY SCIENTIST, LUNDBECK A/S Det velkendt er at den demografiske udvikling gør, at befolkningssammensætningen skifter mod højere gennemsnitsalder. Denne udvikling afspejles også i sygdomsbilledet, hvor sygdomme som er fremtrædende ved fremskreden alder bliver hyppigere. Som et af de førende selskaber indenfor sygdomme i centralnervesystemet (CNS), har Lundbeck en åbenlys interesse i at øge sit fokus på disse sygdomme. Det øgede fokus aldersbetingede CNS sygdomme inkluderer også arbejdet med at identificere sygdommene så tidligt som muligt. Sygdom i CNS, såsom Parkinson s sygdom, der er karakteriseret ved at hjernevæv nedbrydes, kaldes for en neuro-degenerative sygdom. I tilfældet Parkinson s er det hjerneceller midt i hjernen, som i producerer signalstoffet dopamin, som går til. Nedbrydningen af hjernevæv er dog meget fremskreden inden at patienten vil opleve de kendte symptomer for Parkinson s, såsom rystende muskelbevægelser. Man kan i den situation afhjælpe nogle af patientens symptomer ved, f.eks. at give patienten stoffet L-DOPA, som, når det når ind i hjernen bliver omdannet til dopamin, som det nedbrudte hjernevæv ikke længere producerer. Eftersom vævsnedbrydningen typisk er meget fremskreden på tidspunktet hvor diagnosen bliver stillet, er det i de tilfælde begrænset hvor meget man kan hjælpe en patient med medicinsk behandling. En anden tilgang til medicinsk behandling af Parkinson s patienter er at give lægemidler, som er i stand til at sænke hastigheden med hvilken hjernevævet bliver nedbrudt. Håbet er så sygdomsudviklingen bliver sat i stå eller i det mindste bliver meget langsom. Et eksempel, som Lundbeck har arbejdet med, blandt andet støtte fra Michael J. Fox Fonden er et projekt som har som sit mål at regulere et protein som hedder hypoxia induced factor (HIF). Når hjernen bliver udsat for iltmangel, som for eksempel ved en blodprop, så bliver koncentrationen af HIF i hjernen opreguleret og proteinet kan dermed bedre hjælpe til med at overleve den stress situation det er, at være udsat for iltmangel. Spørgsmålet er, om de nervebeskyttende virkninger ved HIF også kan hæmme nedbrydningen af celler i andre sygdomssituationer, såsom Parkinson s. Nedbrydningen af HIF foregår ved hjælp af et andet protein HIF prolyl hydroxylase (HPH). Og tanken er, at hvis man medicinsk kan hæmme nedbrydningen af HIF, så kan man øge den nervebeskyttende effekt af HIF. I et lægemiddeludviklingsprojekt vil man så etablere en cellekultur, som udtrykker HPH, og sørge for at man får aktiviteten af HPH kædet sammen med en markør som er nem at måle. Som markør bruger man ofte proteiner, som kan afgive lys kendt fra dybhavsfisk. Dermed har man en konstruktion, hvormed man kan måle ændringer i HPH s aktivitetsniveau. Man tager så denne konstruktion og afprøver et bibliotek af kemiske stoffer for at identificere de stoffer som har en blokerende effekt. Disse biblioteker består ofte af flere hundrede tusinde forskellige kemiske stoffer. Resultatet af en sådan screening proces bliver så gennemgået og yderligere bekræftet for at bekræfte stoffernes virkning. Dernæst filtrerer man stoffernes baseret på deres egenskaber som lægemidler. For eksempel kan der være kemiske bindinger med en kendt bivirkningsmulighed; det kunne være kræftfremkaldende forbindelser. Man ser også stoffets egenskaber til at kunne blive optaget i kroppen og nå hjernen.

9 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Når man har identificeret en eller flere grupper af stoffer, så begynder man at optimere stoffernes egenskaber. Det perfekte lægemiddel eksisterer ikke, men ved en grundig afsøgning af mulighederne for at ændre på stofferne kan man nå det bedste kompromis. På dette tidspunkt vil man også forsøge at afprøve stofferne i forskellige biologiske modeller, som har relevans for Parkinson s sygdom. En model kan være overlevelse af celler som bliver udsat for kemisk stress; i en anden model bruger man redebygning i mus. Mus, hvor de dopamin producerende celler er nedbrudt, vil ikke som normalt, påbegynde bygningen af en rede, hvis man giver dem materialer til det. På et tidspunkt kan man vælge det mest lovende stof og sætte det i udvikling til humane forsøg. Stoffet vil så gennemgå en række dyreforsøg hvor man afsøger stoffets indvirkning på kroppen gennem længere tid. Man kigger blandt på hvilke bivirkninger der kan opstå ved enten høje doser og/eller længere tids dosering. Disse forsøg sikrer at man med et forsvarligt vidensgrundlag kan begynde at give stoffet til mennesker. Forsøg i mennesker er delt op i tre faser. I fase 1 giver man stoffet til raske frivillige. I denne fase er man først og fremmest interesseret i at afdække hvilke bivirkninger stoffet måtte have og hvordan stofoptagelsen og udskillelsen er. Men man forsøger samtidigt at opnå mest mulig information om hvilken indvirkning stoffet har på kroppen. I fase 2 afprøver man stoffet på en mindre gruppe patienter: Dette er første gang man reelt opnår information omkring stoffets egentlige potentiale til behandling. I tilfældet HPH inhibitorer, nævnt ovenfor, vil det være vigtigt at vælge patienter meget tidligt i sygdomsforløbet; sandsynligvis også tidligere end patienter normalt bliver diagnosticeret i dag. Det skyldes at den optimale behandling vil bero på en nedsættelse af sygdomsudviklingen, og man vil derfor kunne hjælpe patienten mest ved at begynde behandlingen tidligt. Man er derfor fra Lundbecks side interesseret i metoder, som kan hjælpe til med at diagnosticere patienter tidligt i sygdomsforløbet (beskrevet andetsteds i dette magasin). Ligeledes vil man sandsynligvis kunne bruge de samme metoder til at monitorere sygdomsudviklingen, og dermed afhjælpe be- eller afkræftelsen om stoffet rent faktisk virker sygdomsbekæmpende. Ydermere vil metoden have potentiale i udvælgelsen af de patienter, som kan opnå bedst resultat af en given behandling. Parkinsons patienter er forskellige, og valg af behandling kræver en bedre beskrivelse, end er mulig i dag, af hvilken undergruppe en given patient tilhører. Fase 3 består af store patientstudier, hvor man i flere hundrede, måske endda tusinde patienter afdækker stoffets muligheder som lægemiddel i den brede patientbefolkning. Og kun hvis stoffet viser positive resultater i denne fase kan det registreres som lægemiddel. Lundbeck A/S, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og DTU Elektro har et fælles et forskningsprojekt vedr. tidlig markører for neurodegenerative sygdomme. HIF prolyl hydroxylase inhibition increases cell viability and potentiates dopamine release in dopaminergic cells. (2010) Johansen JL, Sager TN, Lotharius J, Witten L, Mørk A, Egebjerg J, Thirstrup K. J Neurochem Oct;115(1): MTI 5 9

10 ScopeGuide 3 Optimerer måden at udføre koloskopi på ScopeGuide 3 bygger på de veldokumenterede fordele fra den tidligere Olympus magnetscanner ScopeGuide UPD, men nu med: NYT kompakt, ergonomisk systemkoncept Optimeret 3D-visualisering af skopkonfiguration 5 hurtigere opdateringshastighed for real-time-visualisering Kompatibilitet med eksisterende såvel som fremtidige generationer af magnetkoloskoper Bemærk at Olympus Danmark p.t. tilbyder en attraktiv ombytningspris ved udskiftning af den gamle ScopeGuide UPD. For yderligere information om ScopeGuide 3 eller den aktuelle ombytningskampagne, kontakt venligst din lokale Olympus repræsentant eller Olympus Danmark på tlf eller info@olympus.dk Olympus Danmark A/S Tempovej Ballerup tlf info@olympus.dk

11 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME AUTOMATISK SIGNAL- FORTOLKNING AF STADIE AFHÆNGIGE MOTORISKE FÆNOMENER VED NEURODEGENERATIVE SYGDOMME BAGGRUND Aldring er en uundgåelig proces som gør kroppen sårbar overfor alderdomsrelaterede sygdomme, heriblandt de neurodegenerative sygdomme Parkinson og demens. En af forudsætningerne for at fremme sund aldring hos personer med anlæg for neurodegenerative sygdomme i hjernen er tidlig diagnosticering af og intervention overfor disse sygdomme, da mulighederne for behandling af sene sygdomsmanifestationer er meget beskedne. Parkinsons sygdom anses for at være en hyppig sygdom, da op imod mennesker alene i Danmark har Parkinsons sygdom eller sværere varianter heraf (atypisk Parkinsonisme), og mange flere er som pårørende ramt af sygdommen. Parkinsons sygdom er desuden en af de mest almindelige sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker. Selve sygdommen er karakteriseret af muskelstivhed og rysten (tremor) samt nedsatte og langsomme bevægelser. Sygdommen rammer herudover en række andre kropslige funktioner: vandladning, faldtilbøjelighed, søvnforstyrrelser og i varierende grad mentale funktioner. Det er pt. ikke muligt at helbrede sygdommen, men nogle af symptomerne kan i et vist omfang behandles medicinsk eller i udvalgte tilfælde med kirurgisk behandling. Det er her blevet klart at visse sygdomme, relateret til søvn, udtrykker tidlige manifestationer af andre mere alvorlige sygdomme, og derved etablerer et vindue til forståelse af grundlæggende sygdomsprocesser. REM søvn adfærd syndrom (RBD Rapid Eye Movement sleep Behavior Disorder) kan være en tidlig manifestation af udvikling af de meget alvorlige neurodegenerative sygdomme, Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsonisme, og visse demenssygdomme. Op til 50% af patienter der er diagnosticeret med idiopatisk RBD (irbd), vil udvikle PD efter 5-10 år. Ved Parkinsonisme og tilsvarende sygdomme sker der en begyndende ødelæggelse af hjernens basale strukturer år før de egentlige sygdomsmanifestationer er iøjnefaldende. Når først sygdommen manifesteres ved disse udtryk er muligheden for egentlig behandling desværre begrænset. Derfor er tidligere sygdomsmanifestationer utrolig vigtige, fordi det giver mulighed for tidlig sygdomserkendelse og tidligere intervention for at modvirke de alvorligste sygdomsmanifestationer. Indsigt i disse mekanismer har central betydning for forståelse af udvikling af disse alvorlige sygdomme, men også udvikling af forebyggende medicin. METODE Under en almindelig nat optagelse måles muskel aktivitet ved hjælp af overflade elektromyografi (EMG). Almindeligvis kombineres dette med målinger af hjernes aktivitet, hjertefrekvens og respiration. Ved at tage udgangspunkt i muskel aktiviteten under søvn er det muligt etablerer et vindue til forståelsen af sygdommen. Til dette formål er der blevet udviklet en biomedicinsk signalbehandlingsalgoritme der kan detektere motor aktivitet under forskellige søvn faser. Dette blev udført ved at opdele hver søvnoptagelsen i 30 sekunds segmenter. Hver segment blev mærket som REM søvn eller ikke REM søvn. AF PH.D. STUDERENDE M.SC.E.E. JACOB KEMPFNER, INSTITUT FOR ELEKTROTEKNOLOGI, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET/GLOSTRUP UNIVERSITET HOSPITAL/ CENTER FOR HEALTHY AGING, COPENHAGEN UNIVERSITY MTI 5 11

12 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Jacob Kempfner er Ph.D. studerende på Forskningsprojekt i Neurodegenerative Sygdomme, et projekt mellem Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og DTU Elektro. Figur 1a: Den motoriske aktivitet af hagen under REM søvn. Derefter blev søvn faserne analyseret ved at udtrække nogle beskrivende værdier (features) af EMG signalerne i hver segment. Diskriminationsgrundlaget i mellem normal og unormal motorisk aktivitet, under søvn faserne, blev derefter analyseret ved hjælp af en anerkendt klassifikations algoritme (support vector machine). Antallet af klassificerede unormale segmenter i procent blev benyttet som en indikation af sværhedsgraden af sygdommen. RESULTATER Den motoriske aktivitet under henholdsvis REM og ikke REM søvn af hagen hos i alt 38 patienter kan ses på figur 1a og 1b. Undersøgelsen viser at den motoriske aktivitet af kontrollerne er signifikant lavere end patienterne med idiopatisk RBD (irbd), Parkinson (PD) med og uden RBD. Desuden har PD patienter uden RBD også en unormal motor forøgelse under REM og ikke REM søvn. KONKLUSION Den forøget motoriske aktivitet under REM søvn hos irbd patienterne kunne i alle tilfælde detekteres ved hjælp af avanceret digital signalbehandling. Dette var også tilfældet under ikke-rem søvn, hvilket vil sige at sygdommen ikke nødvendigvis kun er tilknyttet REM søvn som hidtil antaget. Desuden kan det ses at PD patienter, der anses for at have normal motorisk aktivitet under REM, såvel som ikke REM, også har en unormal motorisk forøgelse. Dette kunne tyde på at opfattelsen af nogle PD patienter ikke har forøget motorisk aktivitet under søvn, er forkert. Figur 1b: Den motoriske aktivitet af hagen under ikke REM søvn.

13 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME TIDLIG DETEKTION AF PARKINSONISME UD FRA HJERTEFREKVENS VARIABILITET BAGGRUND Op i mod 70 % af alle patienter med Parkinsons sygdom oplever en eller anden form for autonom dysfunktion [1], som klinisk manifesterer sig ved symptomer som for eksempel ortostatisk hypotension, inkontinens, impotens samt kardiovaskulære sygdomme. Hos nogle patienter forekommer disse autonome forstyrrelser før de kendte motoriske symptomer, som karakteriserer Parkinsons sygdom. Dette giver anledning til at undersøge, hvorvidt autonome forstyrrelser kan være med til at detektere en begyndende neurodegeneration hos patienter, der senere udvikler Parkinsons sygdom. Med andre ord ønskes det undersøgt om autonom dysfunktion kan benyttes som biomarkør for en tidlig diagnosticering af neurodegenerative sygdomme, heriblandt Parkinsons sygdom. Som udtryk for autonom dysfunktion benyttes et simpelt mål, der beskriver pulsresponset i forbindelse med mikroopvågninger under søvn, også kaldet arousals. Arousals inkluderer en aktivering af det retikulære aktiveringssystem i hjernestammen og det autonome nervesystem og fører til øget puls og blodtryk hos raske personer [2, 4]. Da patienter med Parkinsons sygdom er kendt med autonom dysfunktion, forventes et dæmpet pulsrespons i forbindelse med arousals i forhold til raske aldersmatchede personer. Denne hypotese undersøges og for samtidig at undersøge den prædiktive værdi af dette pulsrespons, undersøges pulsresponset ligeledes hos patienter med idiopatisk rapideye-movement adfærds sygdom (irbd), som er en patientgruppe med meget høj risiko for at udvikle Parkinsons sygdom. Resultaterne sammenlignes med pulsresponset hos raske aldersmatchede kontrolpersoner. METODE For at undersøge pulsresponset i forbindelse med arousals, er der udviklet en algoritme til automatisk detektion af arousals. Denne algoritme benytter features fra EEG, EMG og søvnstadie inddelingen som input til et feed-forward artificial neuralt netværk (ANN) [5]. For hver detekteret arousal blev pulsresponset analyseret ud fra EKG signalet. Til dette formål blev Pan-Tompkins QRSdetektionsalgoritme [3] implementeret i Matlab til at detektere QRS komplekser i EKG signalet. For hvert detekteret QRS kompleks blev R-bølgen lokaliseret, og pulsresponset blev beregnet ud fra RR-intervallerne. For hver arousal blev pulsresponset analyseret fra 10 hjerteslag før onset til 15 hjerteslag efter onset af arousal. Den relative puls ændring blev herefter beregnet ved at fratrække middelværdien af den stabile puls fra 10 til 3 hjerteslag før onset af arousal. For hver person blev pulsresponset udregnet for hver enkelt arousal, hvorefter middel responset blev udregnet for hvert søvnstadie for hver gruppe. I figur 1 ses således pulsresponset i forbindelse med arousals under stadie 2 søvn mens figur 2 viser pulsresponset i forbindelse med arousals fra REM søvn. AF CIVILINGENIØR I MEDICIN & TEKNOLOGI, GERTRUD LAURA SØRENSEN MTI 5 13

14 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME Kontrol Parkinson irbd Arousal onset Kontrol Parkinson irbd Arousal onset Puls ændring [slag/min] Puls ændring [slag/min] RR intervaller Figur 1: Pulsrespons associeret til arousals under stadie 2 søvn RR intervaller Figur 2: Pulsrespons associeret til arousals under REM søvn. RESULTATER For både Parkinsons patienterne, irbd patienterne og kontrolpersonerne ses en acceleration af pulsen umiddelbart efter onset af arousal. For Parkinsons patienterne er pulsresponset dog tydeligvis dæmpet i forhold til både kontrolgruppen og irbd gruppen. For at sammenligne grupperne udregnes arealet under kurverne, som sammenlignes ved en simpel t-test. Disse tests viser at pulsresponset er signifikant dæmpet for patienter med Parkinsons sygdom sammenlignet med både kontrolgruppen og irbd gruppen. Yderligere udviser irbd gruppen et signifikant dæmpet pulsrespons under REM søvn i forhold til kontrol gruppen. KONKLUSION Det dæmpede pulsrespons i forbindelse med arousal fra søvn i patienter med Parkinsons sygdom, indikerer en omfattende påvirkning af flere systemer i hjernen, herunder det retikulære aktiverings system og det autonome nervesystem. Denne påvirkning kan være en manifestation af de neurodegenerative processer eller en funktionel påvirkning på grund af medicin. Udover at irbd patienter udviser motoriske symptomer, indikerer det dæmpede pulsrespons, at de også udviser en begyndende autonom dysfunktion. Projekt sponsoret af Lundbeck A/S, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og DTU Elektro. [1] Chaudhuri K.R., Healy D.G., and Schapira A.H.V. Non-motor symptoms of Parkinson s disease: diagnosis and management. The Lancet Neurology, 5(3): , [2] Gosselin N., Michaud M., Carrier J., Lavigne G., and Montplaisir J. Age difference in heart rate changes associated with micro-arousals in humans. Clinical Neurophysiology, 113(9): , 2002 [3] Pan J. and Tompkins W.J. A realtime QRS detection algorithm. Biomedical Engineering, IEEE Transactions on, BME-32(3): , march [4] Seeley R.R., Stephens T.D., and Tate P. Anatomy & Physiology. Mc Graw Hill, 7 edition, [5] Sorensen G.L., Kempfner J., Jennum P., and Sorensen H.B.D. Detection of arousals in Parkinson s disease patients. In 33rd Annual International Conference of the IEEE EMBS Boston, USA, August 30 - September

15 PLANLÆG SMART TAG KONTROL OVER I ET I BIM Stadig flere bygherrer, entreprenører, arkitekt- og projekteringsfirmaer tager nu planlægningsværktøjet drofus og TIDA i brug. Programmerne er begyndt at etablere sig som en standard i den norske byggebranche. drofus er blandt verdens mest avancerede systemer til planlægning af bygninger, og anvendes i øjeblikket i hundredvis af projekter i Norge, Sverige, Danmark, Holland og USA. Uddrag af igangværende projekter, der i øjeblikket benytter drofus: byggeprojekter, bl.a. nyt nationalmuseum og ny regeringsbygning R6. Århus, Danmark værktøjer. I et byggeprojekt er der mange aktører involveret, og en masse information det er ekstra vigtigt, at information i disse modeller er korrekte og tilgængelige. drofus / TIDA er udviklet til planlægning og udførelse af byggeprojekter. Programmet kan let tilpasses til forskellige projekter og kan anvendes på alle typer af byggerier. Alle data sendes via internettet og lagres centralt. Det betyder, at alle aktører på ethvert tidspunkt har let adgang til opdaterede data. drofus og TIDA hjælper dig med at holde styr på og kontrollere I et HVAD ER DROFUS? drofus er en edb-værktøj, der understøtter flere af de centrale arbejdsprocesser i et byggeprojekt: rum gennem projektet kontrol af alle krav til hvert enkelt rum. indkøb af udstyr Revit gennem Plugin. HVAD ER TIDA? værktøj som: systemer og komponenter i byggeriet klassifikationssystem byggeriet i en søgbar database administration af alle udførelsesfejl på byggepladsen. TIDA kan hjælpe dig i dit projekt: Nosyko Danmark AS Danmark Nosyko AS / e-post: drofus@nosyko.no

16 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME ANALYSE AF DENSITETEN AF SØVNSPINDLER FRA PARKINSONPATIENTER OG IRBD PATIENTER AF PH.D. STUDERENDE, CIVILINGENIØR I MEDICIN OG TEKNOLOGI, JULIE ANJA ENGELHARD CHRISTENSEN BAGGRUND Mange studier har undersøgt de elektroencefalografiske (EEG) ændringer hos Parkinson patienter og har vist signifikante ændringer sammenlignet med aldersmatchede kontrolpersoner [1-3]. Endvidere har nylig forskning direkte antydet, at analyse af EEG har potentialet til at bidrage med en pålidelig markør for tidlige stadier af neurodegenerative sygdomme (NDD) [4]. Hypotesen i dette studie er, at mikrosøvn eventet søvnspindler i EEGet har potentialet som en biomarkør for Parkinsons sygdom. Mere specifikt vil densiteten af søvnspindler i forskellige søvnstadier blive undersøgt. Søvnspindler dannes i thalamus, og de ses kun under søvn, hovedsageligt i søvnstadie 2 (N2). Mange studier har anvist at personer med søvnsygdommen idiopatisk rapideye-movement adfærds sygdom (irbd) har høj risiko for at udvikle Parkinsons sygdom [5-6]. Denne patientgruppe giver derfor en mulighed for at detektere tidlige biomarkører for Parkinsons sygdom før det kliniske frembud, og derfor er denne patientgruppe medtaget i dette studie. METODE For at undersøge densiteten af søvnspindler i forskellige søvnstadier, er der udviklet en klassifikator, som er i stand til automatisk at detektere søvnspindler. EEG data fra polysomnografi-optagelser af raske aldersmatchede frivillige blev brugt til at udvikle den automatiske detektor. Signalbehandlingsmetoden Matching Pursuit (MP) blev anvendt til at udtrække features fra EEGet, og disse blev givet som input til en Support Vector Machine (SVM), der kunne detektere søvnspindlerne med en acceptable nøjagtighed. Den automatiske søvnspindle detektor blev anvendt på søvndata fra ni Parkinson patienter med RBD, 12 Parkinson patienter uden RBD, 10 irbd patienter og 13 aldersmatchede kontrolpersoner. Densiteten af søvnspindler blev fundet i søvnstadie 1 (N1), søvnstadie 2 (N2), søvnstadie 3 (N3) og REM søvn. Derudover blev densiteten af søvnspindler også beregnet for alle non-rem søvn stadierne (N1, N2 og N3) tilsammen. For at afgøre om densiteten af søvnspindler har potentiale som biomarkør for Parkinsons sygdom, blev statistiske forskelle mellem de fire grupper undersøgt for hver af disse søvnstadier ved hjælp af t-tests. RESULTATER I figur 1 og 2 ses fire bokse, der hver repræsenterer en af de fire grupper. I figur 1 ses resultatet for densiteten af søvnspindler i søvnstadie 2, og i figur 2 ses resultatet for densiteten af søvnspindler, når der ses på alle non-rem søvnstadierne tilsammen. Med et konfidensinterval på 95 % var densiteten af søvnspindler signifikant lavere for Parkinson patienterne med RBD end hos kontrolgruppen i N2, N3 og alle non-rem søvnstadierne tilsammen. Densiteten af søvnspindler var signifikant lavere hos Parkinson patienterne uden RBD end hos kontrolgruppen i N2 og alle non-rem stadierne tilsammen, og densiteten af søvnspindler var signifikant lavere hos irbd patienterne end hos kontrolgruppen i alle non-rem stadierne tilsammen. Derudover var densiteten af søvnspindler signifikant lavere hos irbd patienterne end hos kontrolgruppen i søvnstadierne N2, N3

17 TEMA: NEURODEGENERATIVE SYGDOMME og alle non-rem stadierne tilsammen med et konfidensinterval på 90 %. KONKLUSION Figur 1: Middelværdi og to standardafvigelser for densiteten af søvnspindler for hver af de fire grupper når der ses på søvnstadie 2 alene. * indikerer et signifikans niveau på 95 %. De kliniske resultater fundet i dette studie indikerer, at densiteten af søvnspindler har potentiale som biomarkør for Parkinsons sygdom. Dog kan det også konkluderes, at ved Parkinsons sygdom kan densiteten af søvnspindler ikke benyttes som biomarkør alene, da det kun repræsenterer et lille område eller funktion af hjernen. Det foreslås derfor at densiteten af søvnspindler kan være en af flere faktorer, der kan indikere om der er risiko for Parkinsons sygdom eller ej. Julie Anja Engelhard Christensen er Ph.D. studerende på Forskningsprojekt i Neurodegenerative Sygdomme, et projekt mellem Lundbeck A/S og Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital og DTU Elektro. Figur 2: Middelværdi og to standardafvigelser for densiteten af søvnspindler for hver af de fire grupper når der ses på alle non-rem søvnstadierne tilsammen. * indikerer et signifikans niveau på 95 %. [1] Brown P. Bad Oscillations in Parkinson s disease. Journal of Neural Transmission, 70:27-30, 2006 [2] Urrestarazu E., Iriarte J., Alegre M., Clavero P., Rodriguez- Oroz M.C., Guridi J., Obeso J. and Artieda J. Beta activity in the subthalamic nucleus during sleep in patients with Parkinson s Disease. Movement Disorder : Official Journal of the Movement Disorder Society, 24(2): , 2009 [3] Chiang J., Wang Z. and McKeown M.J.. EEG Source Extraction by Autoregressive Source Separation Reveals Abnormal Synchronization in Parkinson s Disease. In 31st Annual International Conference of the IEEE EMBS, 2009 [4] Dauwels J., Vialatte F. and Cichocki A., Diagnosis of Alzheimer s Disease from EEG Signals: Where Are We Standing?, Current Alzheimer Research, 7: , 2010 [5] Postuma R.B. and Montplaisir J., Predicting Parkinson s disease why, when, and how?, Parkinsonism And Related Disorders, 15: , 2009 [6] Schenck C.H., Bundlie S.R. and Mahowald M.W., Delayed emergence of a parkinsonian disorder in 38 % of 29 older men initially diagnosed with idiopathic rapid eye movement sleep behavior disorder, Neurology, 46: , 1996 MTI 5 17

18 AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN FOREBYGGENDE HELBREDSUNDER- SØGELSER BLIVER TJEKKET Verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af effekten af forebyggende helbredsundersøgelser bliver nu sat i gang Randers-borgere skal deltage i projektet, der løber over fem år Kan systematiske helbredsundersøgelser og efterfølgende samtaler med en læge forebygge sygdomme? Og hvordan skal tilbuddet om undersøgelsen skrues sammen, så det når ud til alle grupper i samfundet? De spørgsmål skal professor Annelli Sandbæk, Aarhus Universitet, forsøge at finde svar på. Hun står i spidsen for det storstilede projekt, som blandt andet bliver støttet af TrygFonden med 10 millioner kroner. Vi ved fra andre undersøgelser, at forebyggende helbredsundersøgelser har en effekt, men det har været projekter med langt færre deltagere, og hvor en del af de gode resultater formentlig skal forklares med, at sundhedspersonale og deltagere har været særligt motiverede. Her henvender vi os bredt til alle i Randers Kommune i aldersgruppen år. Målet er, at vi også får fat i de grupper, der ikke af sig selv efterspørger forebyggende undersøgelser, siger Annelli Sandbæk. UNDERSØGELSE OG SAMTALE I projektet vil der være fokus på folkesygdomme som f. eks. hjertekarsygdomme, diabetes og rygerlunger. Alle Vi forventer, at den her undersøgelse er så stor, at vi kan give et kvalificeret svar på, hvad vi helt konkret får ud af at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser. Det kan hjælpe politikere og andre beslutningstagere i fremtiden, siger Anders Hede, Forskningschef i TrygFonden. deltagerne bliver tilbudt en helbredsundersøgelse, hvor de blandt andet får målt blodtryk, kolesteroltal, blodsukker, lungefunktion og kondition. Desuden skal borgerne besvare et spørgeskema, hvor de beskriver deres egen opfattelse af deres helbred. Helbredsundersøgelserne kommer til at foregå i kommunens Sundhedscenter. Her vil der efterfølgende blive lavet en sundhedsprofil på hver enkelt deltager. Den skal danne grundlag for en samtale mellem borgerne og vedkommendes egen praktiserende læge. Den første gruppe på 6000 deltagere bliver indkaldt i Erfaringerne fra det første år vil blive brugt efterfølgende, når der i 2013, 2014, 2015 og 2016 årligt bliver indbudt yderligere 6000 borgere. Den første gruppe fra 2012 vil desuden blive undersøgt igen efter fem år for at få et konkret bud på, hvilken betydning den forebyggende undersøgelse har haft for personernes helbred. Den sidste gruppe fra 2016 skal fungere som kontrolgruppe. Projektet ventes afsluttet i SKRUER PÅ KNAPPERNE Hele projektet vil løbende blive procesevalueret. I evalueringen skal man finde ud af, hvilken betydning de forebyggende helbredsundersøgelser har for borgernes helbred, men ligeså vigtigt er det at få styr på, hvordan man bedst muligt skuer sådanne helbredsundersøgelser sammen. Når vi overhovedet støtter projektet, er det fordi, vi mener, at det har et

19 Vi har gode registre i Danmark, og det betyder, at vi hele tiden har mulighed for at tjekke, om vi har fat i alle grupper af borgere. Viser det sig, at der er grupper, som ikke dukker op, har vi mulighed for at justere projektet, så det bliver målrettet dem. sundhedsfremmende perspektiv, men der er mange uafklarede spørgsmål. Hvordan henvender vi os til borgerne, så de faktisk møder op? Hvordan får vi de praktiserende læger engageret, så de ikke føler, de bruger deres tid på raske patienter, og hvilke sygdomme giver det mening at kigge efter i forbindelse med helbredsundersøgelserne?, siger Anders Hede, forskningschef, TrygFonden. Helt konkret vil der f. eks blive kigget på, hvordan indbydelsen til deltagelse i projektet er formuleret. Hvis det viser sig, at der er en gruppe, vi ikke får fat i, kan vi optimere indkaldelsen og se, om det giver et bedre resultat, siger Annelli Sandbæk. Et andet eksempel kan være, at tilbuddet om hjælp til rygestop fungerer for de 30-årige, men ikke for de 40-årige. Også her vil der være mulighed for at gå ind og målrette tilbuddet. På den måde har vi en masse skruer, som vi hele tiden kan justere på for at få mere viden om, hvordan den optimale model skal skrues sammen, siger Annelli Sandbæk. KRITISKE RØSTER Fordele og ulemper ved forebyggende helbredsundersøgelser bliver jævnligt diskuteret blandt borgere, sundhedspersonale og politkere. Midlerne til sundhedsvæsnet er begrænsede, og der skal prioriteres mellem de forskellige undersøgelser og behandlingstilbud. Jeg er overbevist om, at vi med forebyggende sundhedsundersøgelser kan finde risikotilstande og behandle sygdomme på et tidligt stadie og forebygge, at de udvikler sig, siger Annelli Sandbæk. Anders Hede er overbevist om, at pengene er givet godt ud. Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er forebyggelse en god idé. Helbredsundersøgelserne er en af flere brikker, der bidrager til folkesundheden, og der skal ikke spares mange indlæggelsesdage, sygedage eller behandlinger, før de forholdsvis billige undersøgelser er tjent hjem, siger Anders Hede. Kritikerne af de forbyggende helbredsundersøgelser mener, at de er med til at sygeliggøre borgerne og skabe unødig angst, men den køber Annelli Sandbæk ikke. Problematikken er veldokumenteret. Det viser sig, at der er en vis nervøsitet hos deltagerne i dagene lige omkring undersøgelsen. Opmærksomheden er rettet mod sygdom, og selvfølgelig bliver mange bekymrede for, om de fejler noget alvorligt. Til gengæld ved vi også, at nervøsiteten forsvinder og tilmed kan afløses af lettelse. I tidligere studier har vi for eksempel fået mange tilfrede reaktioner fra folk, der har fået konstateret diabetes. En afdækning af denne problematik er imidlertid også bygget ind i evalueringen af Randersprojektet, så vi kan få den 360 graders evaluering, som vi og poltikerne gerne vil have, siger Annelli Sandbæk. FORBEREDELSER I RANDERS I Sundhedscenteret i Randers Kommune bliver der i øjeblikket arbejdet på højtryk for at være klar til det storstilede projekt. Der skal ansættes flere medarbejdere, blandt andet en projektleder, en datamanager og tre sundhedsfaglige personer, der skal stå for selve undersøgelserne. Desuden skal vi være klar med de tilbud, som borgerne bliver anbefalet efter samtalen med deres læge. Det er et større stykke logistik, og vi forsøger at ramme det rigtige niveau ved at kigge på de registreringer over befolkningssammensætningen, som vi allerede har, siger Susanne Bækgaard, leder af Sundhedscenteret i Randers Kommune. Eksempelvis er det kendt, at en fjerdel af borgerne i års alderen i Randers Kommune er rygere. Det betyder, at det kan blive nødvendigt at skaffe plads på ryge-stop kurser til 1000 personer. På samme måde forsøger man at forudsige, hvor mange der får brug for hjælp til vægttab eller til at håndtere stress. Inden projektet går i luften bliver lægerne samt praksispersonale tilbudt et undervisningsforløb med grundig introduktion til projektet og kommunikation omkring sundhed og livsstil. Trods de mange forberedelser, så betragter Susanne Bækgaard det som en gave at få mulighed for at være med i det store projekt. Vi når ud til en gruppe i samfundet, som vi traditionelt ikke ser meget til. Desuden følger vi forløbet tæt undervejs, så vi kan rette tilbuddet til. Målet er at finde en model, hvor vi sikrer os, at vi i fremtiden får mest mulig sundhed for pengene. Jeg tror, at det er den helt rigtige måde at lave forebyggelse på, siger Susanne Bækgaard. MTI 5 19

20 ORIENTERING DAMECA OPKØBT AF PHILIPS HEALTHCARE Købet markerer et vigtigt skridt i Philips strategi om at udvide sin portefølje med integrerede, avancerede anæstesiløsninger til verdensmarkedet Der investeres, udvikles og skabes nye teknologiske arbejdspladser på højtryk i den danske virksomhed Dameca på Islevdalvej i Rødovre som er anerkendt for sin store ekspertise inden for anæstesiapparater af meget høj kvalitet. Royal Philips Electronics købte i marts Dameca for at sikre sig virksomhedens store ekspertise på det medicotekniske marked. Philips vil som ny ejer fortsat udvikle, producere og markedsføre Damecas kendte portefølje af produkter i høj kvalitet i Rødovre. Ud over anæstesiapparater omfatter porteføljen skinnemonteret udstyr, hængesøjler, vægpaneler og tilbehør. Damecas stærke anæstesiprogram udgør et perfekt supplement til Philips brede portefølje af produkter til fx operationsstuer og intensivafdelinger. Med det vil koncernen udvikle bedre integrerede løsninger, der kan styrke hospitalernes økonomiske resultater, patientbehandlingen, optimere og forenkle arbejdsgange samt redde patienternes liv. Dameca blev etableret tilbage i 1947 og var helt frem til overtagelsen en danskejet familievirksomhed med ca. 70 medarbejdere. For at sætte ekstra turbo på udvikling og innovation, har Philips nu investeret i yderligere 18 nye arbejdspladser og besat 12 af stillingerne med ingeniører. Susanne Sigtryggsson, der er tidligere medarbejder i Dameca og nu Marketing Communications Manager i Anesthesia Care divisionen i Philips Healthcare, siger: Det er meget positivt, at Philips har et stort fokus på at tilføre de ressourcer der skal til, så virksomheden i Danmark kan ekspandere. Ved at investere i de nødvendige kompetencer, kan organisationen skabe den ønskede vækst. Købet markerer et vigtigt skridt i Philips strategi om at udvide produktporteføljen med innovative, avancerede anæstesiløsninger Damecas navn og brand vil blive erstattet af Philips navn og logo. Fremover bliver virksomheden en integreret del af Philips Healthcare, Patient Care and Clinical Informatics-organisationen. Medarbejderne i den tidligere danske virksomhed Dameca i Rødovre glæder sig over, at Philips fokuserer på at investere i nye, danske teknologiske arbejdspladser. Virksomhedens produktion skal fremover komplettere koncernens store produktportefølje til monitorering af patienter på operationsstuer og intensivafdelinger.

21 ET FANTASTISK MENNESKE HAR FORLADT OS Tonni Broen Pedersen var et kendt og elsket menneske i den medico-tekniske verden. Han startede i branchen for mere end 30 år siden, og har gennem de 30 år opbygget en fasttømret kundekreds, som alle har sat pris på hans ærlighed, hans faglighed og hans gode humør. Kunder og leverandører vidste, at fra Tonni fik de altid sandheden og de vidste, at fra Tonni fik de den bedste service. Tonni stod til rådighed stort set døgnet rundt uden hensyntagen til weekend og ferier. Tonni var kundernes/leverandørernes mand. Desværre blev Tonni ramt af en aggressiv cancer som meget meget hurtigt fik overtaget. Rigtig mange kunder/leverandører var slet ikke klar over, at Tonni var syg, idet han passede sit arbejde til knap en uge før sin død. Tonni sov ind den 9. august omgivet af sin nærmeste familie. Han vil være savnet i branchen. Venner og familie Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Medical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax Fysiologiske Sundhed og helbred Lys Ergonomi Psykologiske Velvære Arbejdsmiljø Visuelle Skærmarbejde Performance Chromaviso sætter standarden med Ergonomisk Lys. Funktionsbestemt lys og døgnrytmelys baseret på viden og kompetence. Vores løsninger kommer af at lytte Tlf: , info@chromaviso.com

22 FIRMAPROFIL NORDIC SERVICE GROUP IND I PRIVATHOSPITALET HAMLET Det ekspansive serviceselskabs har indgået sin største servicekontrakt med et enkelt, dansk sygehus. Det følger trenden i retning af øget outsourcing som selskabet oplever i hele Norden AF JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN Nordic Service Group har indgået en stor servicekontrakt om at vedligeholde alt medicoteknisk- og laboratorie udstyr på Privathospitalet Hamlets hospitaler, som for nylig blev overtaget af den svenske sundhedskoncern Aleris. Samtidig har Aleris nedlagt to klinikker og flyttet aktiviteterne til Hamlets afdelinger i Århus og Søborg. Tilbage i Aleris er tre hospitalsklinikker i henholdsvis Ålborg, Esbjerg og Herning, hvor NSG håber at kunne udvide aftalen til også at dække disse klinikker. Aftalen med Privathospitalet Hamlet indebærer, at Nordic Service Group skal udføre al service, vedligehold og registrering af medicoteknisk- og laboratorieudstyr på deres tre sygehuse, oplyser direktør Jesper Jørgensen, Nordic service Group. For Hamlet bliver konsekvensen af samarbejdet en forenkling og væsentlig besparelse på servicebudgettet. Hamlet har tidligere haft sine egne eksterne leverandører, teknikere og elektrikere til at servicere udstyret, men NSG kan udføre arbejdet mere rationelt. Nordic Service Group besidder et indgående kendskab til rigtig meget af hospitalernes udstyr. NSG udfører i forvejen service på en del forskelligt udstyr for en række distributører over hele Norden og arbejder som deres forlængede arm. Selskabet NSG er en uafhængig service organisation med afdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland. De er markedsleder på sit felt og udfører installation, reparationer og vedligehold af instrumenter for laboratorier, hospitaler og industrien. EN GOD UDVIKLING For os er Hamlet en stor aftale, siger Jesper Jørgensen, der i 1991 lagde grundstenen til Dansk Medico Service, som efter kraftig ekspansion i Norden i 2007 skiftede navn til Nordic Service Group, hvor han i dag er direktør og hovedaktionær: Mens vi i forvejen har store kontrakter med distributørerne, er det første gang vi går ind i så en så stor aftale med styringen af en komplet medico teknisk afdeling for et sygehus, men vi har været igennem en god proces med Hamlet, så der er en god sammenhæng. Hamlets hospitaler i Søborg og på Frederiksberg er allerede blevet akkrediteret, mens hospitalet i Århus lige er blevet godkendt. Der venter meget arbejde forude for Nordic Service Group her starten med at få sat udstyret i system og styret servicen på plads. NSG har sat to af selskabets dygtige teknikere, der har et bredt kendskab til medico teknisk udstyr og mange års erfaring hos NSG på at servicere Hamlet NSG beskæftiger i Danmark 14 medarbejdere og har i hele Norden omkring 30 ansatte. Selskabet har siden starten haft god vækst og ekspanderer konstant. Nordic Service Group kan varetage store serviceopgaver både for de offentlige og private sygehuse og klinikker. Hamlet befinder sig i en situation, hvor privathospitalet er blevet så stort, at det med fordel kan outsource i stedet for at beskæftige egne teknikere. Vi servicerer også under det samme koncept det medicinske udstyr for operatørerne Norsk Luftambulance i Sønderborg med deres redningsheli-