Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?"

Transkript

1 Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat Direkte: Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen fulgtes BNP-væksten i eurozonen og USA nogenlunde ad. I årene derefter er der imidlertid opstået et vækstgab i USA s favør. Det rejser spørgsmålet, om EU permanent har tabt vækstkapløbet med USA. Fokus i nærværende analyse ligger på EU s muligheder for at lukke vækstgabet de kommende år. Konklusionen er, at vækstkapløbet sandsynligvis er tabt i en overskuelig årrække, men at EU har potentiale til at mindske vækstgabet de kommende år. Potentialet består primært i tre forhold. For det første at privatforbruget kan vokse de kommende år, og for det andet at erhvervsinvesteringerne kan vokse, da de begge har ligget på et unormalt lavt niveau siden finanskrisen. For det tredje vil aftagende behov for finanspolitiske stramninger bidrage til et reduceret vækstgab de kommende år. Derimod er demografien i EU til ugunst for vækstudsigterne. Folketallet i EU er stagnerende, mens det er stigende i USA. Dertil kommer, at der er relativt færre personer i EU end i USA i det, man traditionelt betragter som den arbejdsdygtige aldersgruppe. Voksende vækstgab efter finanskrisen Fra 2000 til 2011 fulgtes BNP-væksten i eurozonen og i USA nogenlunde ad. Grafen viser, at fra 2000 til 2011 voksede USA s BNP med 20%, mens eurozonens voksede 18% og EU s BNP med 17%. Side 1 af 6

2 Derimod har der været stor forskel i væksttempoet siden 2011, hvor USA s BNP er vokset med yderligere 7%, mens BNP har stået i stampe i EU/eurozonen. Eurozonen har med andre ord tabt vækstkapløbet med USA de seneste år, og det rejser spørgsmålet, om der er tale om en permanent tabt kamp. Det korte svar er: sandsynligvis ja indenfor en overskuelig årrække, men eurozonen har potentiale til at mindske vækstgabet de kommende år. Europa har demografien imod sig For det første taler de demografiske forhold for, at USA s økonomi fortsat vil vokse hurtigere end i eurozonen/eu, målt med BNP. I tabellen nedenfor at vist nogle få, overordnede tal for regionerne: Overordnede karakteristika USA EU eurozonen antal indbyggere, 2013 millioner 313,9 502,4 332,2 befolkningsvækst, 2012 pct. pr. år 0,74 0,09 0,05 antal årige pr. 65+ årige, ,36 3,38 3,21 BNP, 2013 mia. USD, løb. priser BNP pr. indbygger, 2013 USD, løb. priser kilde: OECD.StatExtracts USA og eurozonen har omtrent lige mange indbyggere, men den helt store forskel er, at mens USA har en befolkningstilvækst på 0,74% pr. år, står folketallet stort set i stampe i eurozonen og i EU. Sådan har det været i en årrække. En voksende befolkning er normalt godt for økonomien, fordi den samlede efterspørgsel vokser efter eksempelvis boliger, varer og tjenesteydelser, ligesom en voksende befolkning leverer en stigende mængde arbejdskraft. Hertil kommer, at befolkningen i EU er forholdsvis ældre end den amerikanske befolkning. I USA er der 4,36 personer i de traditionelt arbejdsdygtige aldersgrupper fra 20 til 64 år for hver borger over 65 år. I EU og i eurozonen ligger denne kvote betydeligt lavere, nemlig kun omkring 3¼ person i de arbejdsdygtige aldre pr. 65+ årige. Igen er det lig med større tilgængelighed af arbejdskraft i USA end i Europa. Europa mangler investeringer For det andet er de faste investeringer igen i fremgang i USA, mens de er stagnerende i Europa. Grafen nedenfor viser de faste investeringer målt i % af BNP. Side 2 af 6

3 Investeringernes andel af BNP var nogenlunde identisk mellem USA og Europa frem til finanskrisen. Herefter dykkede de væsentligt mere i USA end i Europa, men er til gengæld hurtigt begyndt at stige igen i modsætning til Europa, hvor billedet præges af stagnation. De faste investeringer er både erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer, men billedet er stort set det samme, hvis man kun betragter erhvervsinvesteringerne. De tiltagende investeringer i USA kontra stagnerende investeringer i Europa peger i retning af et mere moderne produktionsapparat i USA end i Europa, hvilket igen giver USA et vækstforspring i forhold til Europa de kommende år, hvis udviklingen fortsætter i samme spor. På et eller andet tidspunkt vil investeringerne dog begynde at tage til i Europa. Det er uvist, hvad katalysatoren bliver, men der er tre oplagte kandidater: 1. Stigende tro på fremtiden i europæisk erhvervsliv. 2. Forbedrede lånemuligheder hos bankerne i takt med at også europæiske banker kommer på fode igen efter finanskrisen. Der er dog ikke tegn på, at det er sket endnu. 3. Juncker-planen, der skal øge de offentlige investeringer med mere end 300 mia. euro over de næste 3 år. Øgede offentlige investeringer vil virke som en løftestang for øgede investeringer i erhvervslivet. Når der på et tidspunkt sker et opsving i investeringerne i Europa, hvilket er forventeligt, kan det reducere vækstgabet mellem USA og Europa. Europa mangler privatforbrug Kriseramte europæiske forbrugere er en anden årsag til, at Europa mangler økonomisk vækst i forhold til USA. Graferne nedenunder viser privatforbrugets andel af BNP i USA, EU og i eurozonen. Graferne viser, at privatforbruget i USA har haft en stabil/svagt stigende andel af BNP siden finanskrisen, mens det modsatte har gjort sig gældende i Europa. De europæiske forbrugere har været (og er) ramt af høj arbejdsløshed og finanspolitiske nedskæringer. Privatforbruget vil sandsynligvis tage til i Europa i takt med, at konjunkturerne bliver bedre, og forbrugerne genvinder tiltroen på fremtiden. Tyskland er et godt eksempel på et europæisk land, hvor forbrugerne er lokomotiv for den samlede vækst. Dertil er resten af Europa ikke kommet endnu. Men på et tids- Side 3 af 6

4 punkt vil underforbruget vende, og igen er det en faktor, der vil bidrage til at reducere vækstgabet til USA. Det skal tilføjes, at privatforbrugets andel af BNP i EU (57%) næppe vil nå op på privatforbrugets andel af USA s BNP (godt 68%), alene af den grund, at udenrigshandel er en større andel af europæisk økonomi end af amerikansk. Europæisk sparepolitik Stram finanspolitik i Europa er en yderligere årsag til, at Europa mangler vækst i forhold til USA. Ovenfor er vist den indekserede udvikling i statens indtægter og udgifter i de to regioner siden finanskrisens udbrud i Det springer i øjnene, at den amerikanske stats udgifter er steget næsten dobbelt så stærkt gennem perioden som hos eurozonelandene under ét. Endvidere er den amerikanske stats indtægter også steget dobbelt så stærkt. Det kan udlægges derhen, at den amerikanske stat imødegik den økonomiske krise ved at øge udgifterne, hvor Europas strategi var at spare sig ud af krisen. De seneste års fremgang i amerikansk økonomi har ført til stigende indtægter til staten via skatter, mens det er gået betydeligt langsommere i Europa. Målt på hovedtallene er statsfinanserne i USA i dårligere forfatning end i EU og eurozonen, idet det løbende underskud og statsgælden er større end i Europa. Det afspejler blandt andet forskellen i politisk prioritering mellem vækst og stram finanspolitik. I tabellen nedenfor er vist tal for saldoen på statsfinanserne og for statsgælden, målt i procent af BNP USA saldo på statsfinanserne -11,5% -4,9% statsgæld 89,5% 104,9% EU saldo på statsfinanserne -6,9% -3,0% statsgæld 74,7% 88,4% eurozonen saldo på statsfinanserne -6,4% -2,6% statsgæld 79,8% 94,3% kilde: EU-Kommissionen Side 4 af 6

5 Umiddelbart er der ikke udsigt til, at EU vil/kan efterligne USA og bruge offentlige udgifter som en vej ud på den økonomiske stagnation. Blandt andet har EU s politikere vedtaget skrappe budgetregler, der lægger snærende bånd på mulighederne for at lempe finanspolitikken. Dog er der lagt op til en mere fleksibel fortolkning af budgetreglerne, idet der tales om at kompensere for offentlige investeringer i infrastruktur og for strukturreformer. Samlet set skønnes de offentlige finanser ikke at kunne bidrage mærkbart til øget vækst i Europa de kommende år udover, at de største sparerunder er gennemført, hvorfor stram finanspolitik ikke længere trækker så meget ned i den samlede vækst som tidligere. Udenrigshandlen kan næppe gøre det Vareeksport udgør 9,7% af USA s BNP og 13,1% af EU s BNP (kilde: Eurostats Statistical Yearbook). Det kan overraske, at eksporten udgør en så lille andel af EU s eksport, men det skyldes, at der her alene er medregnet EU s eksport til verden udenfor EU. De europæiske lande handler mest med andre europæiske lande. I lagkagediagrammerne nedenfor er vist den geografiske fordeling af de to regioners eksport. kilde: WTO, International Trade Statistics, 2014 Nordamerika (dvs. primært USA) udgør 21% af EU s eksport til verden udenfor EU, dvs. kun knap 3% af EU s BNP. EU s eksport er med andre ord langt mere afhængig af konjunkturerne i Europa, end de er det af konjunkturerne i USA. Forhandlinger om frihandelsaftale mellem USA og EU Siden 2013 har EU og USA forhandlet om en frihandelsaftale, som har til hensigt at fjerne stort set al told på varehandlen over Atlanten. Udover fysiske varer forhandles der også om fjernelse af handelshindringer på en række andre områder, blandt andet tjenesteydelser, offentlige indkøb samt beslægtede områder som patentrettigheder, dyrevelfærd osv. Frihandelsaftalen går under navnet TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Hensigten med en aftale er at øge samhandlen mellem USA og Europa, hvilket forventes at øge væksten og beskæftigelsen især i Europa. Da aftalen ikke er forhandlet færdig endnu, giver det ikke nogen mening at spå om præcist, hvor meget en aftale vil gavne økonomien. Foreløbig har man overstået 8. forhandlingsrunde siden 2013, hvilket indikerer, at en endelig frihandelsaftale kan have lange udsigter. Side 5 af 6

6 TTIP kan på sigt blive en brik i pulsespillet til højere væksttempo i Europa, men det er svært at se, at en frihandelsaftale går hen og bliver en decideret game changer. Svært at vende en supertanker på en ti-øre Konkluderende er der ikke udsigt til, at EU kan lukke vækstgabet til USA foreløbigt. På det korte sigt 2015 og 2016 er det vores forventning, at USA s væksttempo vil forblive væsentligt højere end i EU og eurozonen. I tabellen nedenfor er vist AL-Banks forventninger til BNPvækst: BNP-vækst f 2016f USA 2,4 3-3¼ 3 eurozonen 0,9 1¼-1½ 1½ På det lange sigt er der en række udfordringer, som skal løses, inden det er realistisk at tro på, at EU/eurozonen kan hale mere vedvarende ind på USA s vækstforspring. De før nævnte udfordringer i form af demografi og for lav indenlandsk efterspørgsel er én ting. En anden ting er, at EU/eurozonen fortsat har lang vej at gå, inden økonomien her bliver så fleksibel som i USA. EU er gået et skridt i retning af en mere velfungerende og fleksibel økonomisk union med de seneste års beslutninger om budgetregler, Bankunion og strukturreformer. Men beslutningsprocesserne er stadig meget lange i EU, da 28 lande med vidt forskellige interesser skal enes. Det gør det til en meget langsommelig affære at vende den supertanker, som EU s økonomi kan sammenlignes med. Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat, tlf Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark? Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i? Tema: vs. Tema: vs. Forord Svensk økonomi er vokset solidt de seneste år, og i 2011 overhalede ligefrem målt på både velstand og beskæftigelse. Mens svenskerne

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 3. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64 Årsrapport 2013 Investeringsforeningen Alternativ Invest CVR nr. 29 93 81 64 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Bestyrelsens tillidshverv 11 Ledelsespåtegning 12 Ordinær generalforsamling

Læs mere

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark

OVERBLIK. Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst. Analyse af børsintroduktioner i Danmark OVERBLIK Børsnoteringer Sådan skaber vi vækst Analyse af børsintroduktioner i Danmark SIDE 2 Velkommen En gylden mulighed Efter fem år med økonomisk krise har de seneste måneder langt om længe budt på

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Anbefalinger...

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal A/S, København 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Foto: Stig Stasig Printed in Denmark 2011 ISBN: 978-87-02-10809-5

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere