Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Transkript

1 Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat Direkte: Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen fulgtes BNP-væksten i eurozonen og USA nogenlunde ad. I årene derefter er der imidlertid opstået et vækstgab i USA s favør. Det rejser spørgsmålet, om EU permanent har tabt vækstkapløbet med USA. Fokus i nærværende analyse ligger på EU s muligheder for at lukke vækstgabet de kommende år. Konklusionen er, at vækstkapløbet sandsynligvis er tabt i en overskuelig årrække, men at EU har potentiale til at mindske vækstgabet de kommende år. Potentialet består primært i tre forhold. For det første at privatforbruget kan vokse de kommende år, og for det andet at erhvervsinvesteringerne kan vokse, da de begge har ligget på et unormalt lavt niveau siden finanskrisen. For det tredje vil aftagende behov for finanspolitiske stramninger bidrage til et reduceret vækstgab de kommende år. Derimod er demografien i EU til ugunst for vækstudsigterne. Folketallet i EU er stagnerende, mens det er stigende i USA. Dertil kommer, at der er relativt færre personer i EU end i USA i det, man traditionelt betragter som den arbejdsdygtige aldersgruppe. Voksende vækstgab efter finanskrisen Fra 2000 til 2011 fulgtes BNP-væksten i eurozonen og i USA nogenlunde ad. Grafen viser, at fra 2000 til 2011 voksede USA s BNP med 20%, mens eurozonens voksede 18% og EU s BNP med 17%. Side 1 af 6

2 Derimod har der været stor forskel i væksttempoet siden 2011, hvor USA s BNP er vokset med yderligere 7%, mens BNP har stået i stampe i EU/eurozonen. Eurozonen har med andre ord tabt vækstkapløbet med USA de seneste år, og det rejser spørgsmålet, om der er tale om en permanent tabt kamp. Det korte svar er: sandsynligvis ja indenfor en overskuelig årrække, men eurozonen har potentiale til at mindske vækstgabet de kommende år. Europa har demografien imod sig For det første taler de demografiske forhold for, at USA s økonomi fortsat vil vokse hurtigere end i eurozonen/eu, målt med BNP. I tabellen nedenfor at vist nogle få, overordnede tal for regionerne: Overordnede karakteristika USA EU eurozonen antal indbyggere, 2013 millioner 313,9 502,4 332,2 befolkningsvækst, 2012 pct. pr. år 0,74 0,09 0,05 antal årige pr. 65+ årige, ,36 3,38 3,21 BNP, 2013 mia. USD, løb. priser BNP pr. indbygger, 2013 USD, løb. priser kilde: OECD.StatExtracts USA og eurozonen har omtrent lige mange indbyggere, men den helt store forskel er, at mens USA har en befolkningstilvækst på 0,74% pr. år, står folketallet stort set i stampe i eurozonen og i EU. Sådan har det været i en årrække. En voksende befolkning er normalt godt for økonomien, fordi den samlede efterspørgsel vokser efter eksempelvis boliger, varer og tjenesteydelser, ligesom en voksende befolkning leverer en stigende mængde arbejdskraft. Hertil kommer, at befolkningen i EU er forholdsvis ældre end den amerikanske befolkning. I USA er der 4,36 personer i de traditionelt arbejdsdygtige aldersgrupper fra 20 til 64 år for hver borger over 65 år. I EU og i eurozonen ligger denne kvote betydeligt lavere, nemlig kun omkring 3¼ person i de arbejdsdygtige aldre pr. 65+ årige. Igen er det lig med større tilgængelighed af arbejdskraft i USA end i Europa. Europa mangler investeringer For det andet er de faste investeringer igen i fremgang i USA, mens de er stagnerende i Europa. Grafen nedenfor viser de faste investeringer målt i % af BNP. Side 2 af 6

3 Investeringernes andel af BNP var nogenlunde identisk mellem USA og Europa frem til finanskrisen. Herefter dykkede de væsentligt mere i USA end i Europa, men er til gengæld hurtigt begyndt at stige igen i modsætning til Europa, hvor billedet præges af stagnation. De faste investeringer er både erhvervsinvesteringer og boliginvesteringer, men billedet er stort set det samme, hvis man kun betragter erhvervsinvesteringerne. De tiltagende investeringer i USA kontra stagnerende investeringer i Europa peger i retning af et mere moderne produktionsapparat i USA end i Europa, hvilket igen giver USA et vækstforspring i forhold til Europa de kommende år, hvis udviklingen fortsætter i samme spor. På et eller andet tidspunkt vil investeringerne dog begynde at tage til i Europa. Det er uvist, hvad katalysatoren bliver, men der er tre oplagte kandidater: 1. Stigende tro på fremtiden i europæisk erhvervsliv. 2. Forbedrede lånemuligheder hos bankerne i takt med at også europæiske banker kommer på fode igen efter finanskrisen. Der er dog ikke tegn på, at det er sket endnu. 3. Juncker-planen, der skal øge de offentlige investeringer med mere end 300 mia. euro over de næste 3 år. Øgede offentlige investeringer vil virke som en løftestang for øgede investeringer i erhvervslivet. Når der på et tidspunkt sker et opsving i investeringerne i Europa, hvilket er forventeligt, kan det reducere vækstgabet mellem USA og Europa. Europa mangler privatforbrug Kriseramte europæiske forbrugere er en anden årsag til, at Europa mangler økonomisk vækst i forhold til USA. Graferne nedenunder viser privatforbrugets andel af BNP i USA, EU og i eurozonen. Graferne viser, at privatforbruget i USA har haft en stabil/svagt stigende andel af BNP siden finanskrisen, mens det modsatte har gjort sig gældende i Europa. De europæiske forbrugere har været (og er) ramt af høj arbejdsløshed og finanspolitiske nedskæringer. Privatforbruget vil sandsynligvis tage til i Europa i takt med, at konjunkturerne bliver bedre, og forbrugerne genvinder tiltroen på fremtiden. Tyskland er et godt eksempel på et europæisk land, hvor forbrugerne er lokomotiv for den samlede vækst. Dertil er resten af Europa ikke kommet endnu. Men på et tids- Side 3 af 6

4 punkt vil underforbruget vende, og igen er det en faktor, der vil bidrage til at reducere vækstgabet til USA. Det skal tilføjes, at privatforbrugets andel af BNP i EU (57%) næppe vil nå op på privatforbrugets andel af USA s BNP (godt 68%), alene af den grund, at udenrigshandel er en større andel af europæisk økonomi end af amerikansk. Europæisk sparepolitik Stram finanspolitik i Europa er en yderligere årsag til, at Europa mangler vækst i forhold til USA. Ovenfor er vist den indekserede udvikling i statens indtægter og udgifter i de to regioner siden finanskrisens udbrud i Det springer i øjnene, at den amerikanske stats udgifter er steget næsten dobbelt så stærkt gennem perioden som hos eurozonelandene under ét. Endvidere er den amerikanske stats indtægter også steget dobbelt så stærkt. Det kan udlægges derhen, at den amerikanske stat imødegik den økonomiske krise ved at øge udgifterne, hvor Europas strategi var at spare sig ud af krisen. De seneste års fremgang i amerikansk økonomi har ført til stigende indtægter til staten via skatter, mens det er gået betydeligt langsommere i Europa. Målt på hovedtallene er statsfinanserne i USA i dårligere forfatning end i EU og eurozonen, idet det løbende underskud og statsgælden er større end i Europa. Det afspejler blandt andet forskellen i politisk prioritering mellem vækst og stram finanspolitik. I tabellen nedenfor er vist tal for saldoen på statsfinanserne og for statsgælden, målt i procent af BNP USA saldo på statsfinanserne -11,5% -4,9% statsgæld 89,5% 104,9% EU saldo på statsfinanserne -6,9% -3,0% statsgæld 74,7% 88,4% eurozonen saldo på statsfinanserne -6,4% -2,6% statsgæld 79,8% 94,3% kilde: EU-Kommissionen Side 4 af 6

5 Umiddelbart er der ikke udsigt til, at EU vil/kan efterligne USA og bruge offentlige udgifter som en vej ud på den økonomiske stagnation. Blandt andet har EU s politikere vedtaget skrappe budgetregler, der lægger snærende bånd på mulighederne for at lempe finanspolitikken. Dog er der lagt op til en mere fleksibel fortolkning af budgetreglerne, idet der tales om at kompensere for offentlige investeringer i infrastruktur og for strukturreformer. Samlet set skønnes de offentlige finanser ikke at kunne bidrage mærkbart til øget vækst i Europa de kommende år udover, at de største sparerunder er gennemført, hvorfor stram finanspolitik ikke længere trækker så meget ned i den samlede vækst som tidligere. Udenrigshandlen kan næppe gøre det Vareeksport udgør 9,7% af USA s BNP og 13,1% af EU s BNP (kilde: Eurostats Statistical Yearbook). Det kan overraske, at eksporten udgør en så lille andel af EU s eksport, men det skyldes, at der her alene er medregnet EU s eksport til verden udenfor EU. De europæiske lande handler mest med andre europæiske lande. I lagkagediagrammerne nedenfor er vist den geografiske fordeling af de to regioners eksport. kilde: WTO, International Trade Statistics, 2014 Nordamerika (dvs. primært USA) udgør 21% af EU s eksport til verden udenfor EU, dvs. kun knap 3% af EU s BNP. EU s eksport er med andre ord langt mere afhængig af konjunkturerne i Europa, end de er det af konjunkturerne i USA. Forhandlinger om frihandelsaftale mellem USA og EU Siden 2013 har EU og USA forhandlet om en frihandelsaftale, som har til hensigt at fjerne stort set al told på varehandlen over Atlanten. Udover fysiske varer forhandles der også om fjernelse af handelshindringer på en række andre områder, blandt andet tjenesteydelser, offentlige indkøb samt beslægtede områder som patentrettigheder, dyrevelfærd osv. Frihandelsaftalen går under navnet TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership). Hensigten med en aftale er at øge samhandlen mellem USA og Europa, hvilket forventes at øge væksten og beskæftigelsen især i Europa. Da aftalen ikke er forhandlet færdig endnu, giver det ikke nogen mening at spå om præcist, hvor meget en aftale vil gavne økonomien. Foreløbig har man overstået 8. forhandlingsrunde siden 2013, hvilket indikerer, at en endelig frihandelsaftale kan have lange udsigter. Side 5 af 6

6 TTIP kan på sigt blive en brik i pulsespillet til højere væksttempo i Europa, men det er svært at se, at en frihandelsaftale går hen og bliver en decideret game changer. Svært at vende en supertanker på en ti-øre Konkluderende er der ikke udsigt til, at EU kan lukke vækstgabet til USA foreløbigt. På det korte sigt 2015 og 2016 er det vores forventning, at USA s væksttempo vil forblive væsentligt højere end i EU og eurozonen. I tabellen nedenfor er vist AL-Banks forventninger til BNPvækst: BNP-vækst f 2016f USA 2,4 3-3¼ 3 eurozonen 0,9 1¼-1½ 1½ På det lange sigt er der en række udfordringer, som skal løses, inden det er realistisk at tro på, at EU/eurozonen kan hale mere vedvarende ind på USA s vækstforspring. De før nævnte udfordringer i form af demografi og for lav indenlandsk efterspørgsel er én ting. En anden ting er, at EU/eurozonen fortsat har lang vej at gå, inden økonomien her bliver så fleksibel som i USA. EU er gået et skridt i retning af en mere velfungerende og fleksibel økonomisk union med de seneste års beslutninger om budgetregler, Bankunion og strukturreformer. Men beslutningsprocesserne er stadig meget lange i EU, da 28 lande med vidt forskellige interesser skal enes. Det gør det til en meget langsommelig affære at vende den supertanker, som EU s økonomi kan sammenlignes med. Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat, tlf econ@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6