Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling"

Transkript

1 Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål Anbefalinger Efteruddannelsens omfang Ønsker og behov for efteruddannelse Gennemsigtighed og planlægning Finansiering af efteruddannelse Resumé Datagrundlag Efteruddannelsens omfang Finansiering af kurserne Strategi og planlægning af efteruddannelse Forskellige opfattelser hos hhv. TR, ledelse og lærere? Efteruddannelsens indhold Kursernes længde Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold Lærernes efteruddannelse Datagrundlag Omfang af kursusaktiviteten Lærernes ønsker og forventninger til omfanget af efteruddannelsesaktiviteten i det kommende år Skolernes forventninger til det kommende års efteruddannelsesaktivitet Forskellige forventninger hos TR og ledelse? Bevilling af efteruddannelse Begrundelser for afslag Manglende viden hos TR og/eller ledelse om afslag på efteruddannelse Søger lærerne den efteruddannelse de ønsker sig? Kurser fordelt efter længde Kursusaktivitet fordelt efter indhold Kursusaktivitet fordelt på aldersgrupper Lærernes valg af kursusindhold Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold Ledelsens og TR s prioriteringer af kursusindhold Hvor foregår kurserne? Hvem finansierer kurserne? Hvem bevilliger kurserne? Skolens overordnede kompetenceplan Medarbejdernes individuelle kompetenceudviklingsplan Planlægning af lærernes efteruddannelse Side 2 af 25

3 1 Indledning Efteruddannelse af lærerne opretholder og udvider lærernes faglige og pædagogiske kompetencer og sikrer derved en fortsat høj kvalitet i undervisningen. Hertil kommer at efteruddannelse kan bidrage til lærernes arbejdsglæde og tilfredshed med arbejdspladsen idet opdateret viden - både fagdidaktisk og almenpædagogisk - giver større manøvrerum i jobbet og virker befordrende for at lærerne fortsat kan udvikle deres faglige og pædagogiske praksis. Derfor er det vigtigt at der tages hånd om lærernes efteruddannelse med hensyn til at afsætte de nødvendige ressourcer, og at der på skolerne arbejdes seriøst, ambitiøst og strategisk med lærernes kompetenceudvikling. I forbindelse med gymnasiereformen 2005 blev der frigjort midler fra skriftligt elevarbejde, og disse midler blev ført tilbage til skolerne, således at de kunne supplere de midler der i forvejen blev brugt til efteruddannelse. Disse yderligere midler til efteruddannelse er imidlertid ikke blevet fuldt udnyttet; og lærerne har således i tiden efter reformen ikke fået den efteruddannelse der er behov for. Skolerne har ikke hidtil i tilstrækkeligt omfang arbejdet strategisk med lærernes efteruddannelse. I tiden efter gymnasiereformens implementering (august 2005) var der særligt fokus på efteruddannelse med relation til reformen, men i takt med implementeringen ændres efteruddannelsesbehovet. GL s hovedbestyrelse besluttede på den baggrund den 13. oktober 2010 at tiltræde indstillingen fra GL s Uddannelsesudvalg om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af lærernes efteruddannelse. 1.1 Baggrund Der er i tiden efter reformen lavet en række undersøgelser af lærernes efteruddannelse. Rambøll har for Undervisningsministeriet lavet en række undersøgelser hvoraf den nyeste, Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, udkom i Den konkluderer bl.a. at de fleste gymnasieinstitutioner kun i begrænset omfang agerer strategisk i deres efteruddannelsesindsats, og at der er meget stor spredning i institutionernes efteruddannelsesudgifter pr. fastansat lærer. Rapportens tal viser samtidig at de midler der blev frigjort ved gymnasiereformen i forbindelse med ændringer i det skriftlige arbejde, ikke er blevet brugt til efteruddannelse af lærerne. Rektorforeningen undersøgte i 2010 skoleledelsernes vurderinger af lærernes efteruddannelsesbehov. Også de fandt skolerne imellem meget stor spredning på hvor mange ressourcer der anvendtes på efteruddannelse. I 2009 udarbejdede lektor Peter Henrik Raae, IFPR, Syddansk Universitet en rapport på baggrund af to konferencer om efteruddannelse. Konferencerne var arrangeret af Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes lærerforening (GL), Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler som led i arbejdet i monsterudvalget. Her konkluderes det at der stadig er et stykke arbejde der skal gøres på skolerne i forhold til at arbejde strategisk med lærernes efteruddannelse. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over omfanget af lærernes efteruddannelse og følge op på om lærerne får den efteruddannelse de har brug for. GL ønsker med denne undersøgelse at kortlægge indholdet af lærernes efteruddannelse. Samtidig ønskes en mere fremadrettet undersøgelse af medlemmernes vurdering af deres fremtidige ønsker og behov for omfang og indhold i deres efteruddannelse. Side 3 af 25

4 2 Anbefalinger Høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser forudsætter at lærere og ledere er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og til stadighed kan vedligeholde og udbygge deres kompetencer. Lærernes mulighed for at udvikle deres kompetencer og skolernes seriøse arbejde med kompetenceudviklingen er med til at give et attraktivt studie- og arbejdsmiljø og dermed styrke både rekruttering og fastholdelse af velkvalificerede lærere. Skolerne har både midler og forpligtigelse til at sikre lærernes kompetenceudvikling ud fra skolen behov og den enkelte lærers ønsker. GL har spurgt lærere, ledelse og TR fordelt på 30 skoler om bl.a. omfang og planlægning af efteruddannelse og skønt talmaterialet er begrænset tegnes en tydelig tendens. Der er behov for at styrke indsatsen. 2.1 Efteruddannelsens omfang Lærerne bruger i gennemsnit seks dage om året på efteruddannelse. Disse seks dage indbefatter både kurser, temadage, konferencer, pædagogiske dage mm. faktisk afholdes hele 44 % af efteruddannelsen på lærernes egen skole. Kurser til pædagogikumvejledere, læsevejledere, den pædagogiske leders master osv. er også indeholdt i de 6 dage (Pædagogikumkandidater er trukket ud af undersøgelsen). At omfanget er beskedent illustreres klart af at ca. 40 % af lærerne har været på ingen eller max. tre dages efteruddannelse i løbet af et år. Der er store individuelle forskelle og f.eks. havde 8 % af lærerne mellem 13 og 22 kursusdage i kalenderåret 2010, men det ændrer ikke på det overordnede billede af at der bør arbejdes mere ambitiøst med omfanget af lærernes efteruddannelse. Det er essentielt at alle har mulighed for at vedligeholde og udbygge deres kompetencer og får tilgodeset behov og ønsker. 2.2 Ønsker og behov for efteruddannelse 46 % af lærerne ønsker sig mere efteruddannelse, mens kun 25 % af lærerne forventer at få mere. Den lave tiltro til muligheden for mere efteruddannelse skyldes ikke at lærerne får afslag, for lærerne fik bevilliget og finansieret næsten 90 % af den efteruddannelse de søgte i Der må således være andre barrierer der bremser lærerne i at søge efteruddannelse i det omfang de ønsker sig. Det er nødvendigt at lærerne søger den ønskede efteruddannelse. Det er vigtigt at der vedvarende og seriøst arbejdes med at tilgodese den enkelte lærers ønsker og behov for efteruddannelse. Bevilling af efteruddannelse bør ske ud fra ønsker og behov for efteruddannelse frem for f.eks. en fast norm på den enkelte skole der skal overholdes, eller en gennemsnitlig ramme der ikke må overskrides. I et samarbejde mellem lærere, TR og ledelse må ønsker og behov for efteruddannelse afdækkes for den enkelte lærer og på andre niveauer, f.eks. studieretningsteamet, faggruppen, skolen mv. Side 4 af 25

5 2.3 Gennemsigtighed og planlægning I forbindelse med overenskomsterne for stx/hf og hhx/htx er det aftalt at det er et fælles anliggende for ledelse og lærere at den enkelte løbende udvikler sine kompetencer, og at der skal udarbejdes en plan for den enkelte lærers kompetenceudvikling. Alligevel er det undtagelsen snarere end reglen at skolerne arbejder med lærernes individuelle kompetenceudvikling idet 82 % af lærerne ikke har en individuel kompetenceudviklingsplan. 70 % af de adspurgte skoler lader ikke tid til efteruddannelse indgå i planlægningen fra årets start. Det er uhensigtsmæssigt idet planlægning er vigtig for at undgå at efteruddannelse bliver overarbejde. På fire ud af de 19 adspurgte skoler er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. Dette tyder på at der ikke arbejdes med fuld synlighed omkring bevilling og afslag på efteruddannelse, I forbindelse med planlægnings-bestemmelserne 20 i OK 2011 på stx/hf skal der udarbejdes en forskudsopgørelse for den enkelte lærer forud for skoleåret, og det vil her være oplagt at indarbejde tid til efteruddannelse. Efteruddannelse er et emne til dagsorden i SU/MIO, og det er vigtigt at TR, lærere og ledelse sammen drøfter hvordan skolen bedst muligt kan tilgodese de stedlige ønsker og behov for efter- og videreuddannelse; hvilke kompetencer, fag, færdigheder mm. skal prioriteres højest indenfor det kommende år og hvilke indenfor de kommende to tre år? Medarbejderudviklingssamtaler kan være et naturligt forum for kortlægning af den enkeltes ønsker og behov. Der må også fra TR og lærerside presses på for at få skolerne til at udarbejde individuelle kompetenceplaner. Der bør være synlighed omkring hvilken efter- og videreuddannelse der søges, hvad der bevilliges og hvad der afvises. 2.4 Finansiering af efteruddannelse Når lærerne får afslag på efteruddannelse eller selv helt eller delvist finansierer efteruddannelsen, er begrundelsen typisk at efteruddannelse i omfang eller udgift overstiger det der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse. Efteruddannelse bør altid finansieres af skolen. Relevante efteruddannelseskurser der i tid eller penge ligger udenfor hvad skolen normalt bevilliger pr. år., bør kunne bevilliges med baggrund i en aftalt kompetenceudviklingsplan. I forbindelse med videreuddannelse kan det være en drøftelse om hele eller dele af uddannelsen skal finansieres af medarbejderen. Nogle typer uddannelsesaktiviteter balancerer mellem efter- og videreuddannelse. F.eks. kan enkelte moduler af en Master i gymnasiepædagogik indgå som led i efteruddannelsen mens en samlet Master må betragtes som videreuddannelse. Som et supplement til skolernes egne midler kan der de næste to år søges økonomisk støtte i kompetencefonden til lærernes efteruddannelse. Link til kompetencefonden: mpetencefonden.aspx Side 5 af 25

6 Link til GL-e: GL tager konklusionerne og anbefalingerne fra undersøgelsen af lærernes efteruddannelse 2010 op i Dialogforum hvor GL og lederforeningerne er repræsenteret. Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen bør tages op i lokaludvalg og områdebestyrelser. Side 6 af 25

7 4 Resumé 4.1 Datagrundlag Undersøgelsen er lavet på baggrund af to spørgeskemaer sendt ud marts Skemaerne er sendt til 30 skoler fordelt på 10 stx/hf, 10 hhx, 6 VUC og 4 htx. Skolerne er ikke nødvendigvis repræsentative, men er valgt med den hensigt at få så stor spredning som muligt. Det ene spørgeskema er sendt til lærere på skolerne, og her er der 217 respondenter fordelt på 28 skoler. Respondenterne er repræsentative hvad angår køn og alder. Det andet spørgeskema er sendt til tillidsmænd og ledelse, og her har 27 personer svaret fordelt på 19 skoler. 4.2 Efteruddannelsens omfang Ifølge lærernes egne besvarelser ligger det samlede, gennemsnitlige antal kursusdage pr. lærer i kalenderåret 2010 på 5,8 dage, men gennemsnittet dækker over store individuelle forskelle. Således var 14 % af de adspurgte lærere ikke på efteruddannelse, knap 40 % af lærerne havde max. 3 dages efteruddannelse mens 8 % af lærerne havde mellem 13 og 22 kursusdage i Der er altså mange lærere der har et pænt niveau i deres efteruddannelsesaktivitet. At knap 40 % af lærerne er på ingen eller maksimalt 3 dages efteruddannelse, er dog opsigtsvækkende. Det er derfor væsentligt at se på hvilke årsager der kan være til at så stor en gruppe ikke får mere efteruddannelse. Lærerne rapporterer at næsten 90 % af den efteruddannelse de søgte i 2010 fik de bevilliget, og på godt 75 % af skolerne er det ledelsen der bevilliger kurserne. Det er altså ikke kun afslag fra skolerne der bevirker en lav efteruddannelsesaktivitet. En anden grund kunne være at lærerne ikke ønsker mere efteruddannelse. Knap halvdelen af lærerne svarer at de i 2010 har haft en efteruddannelsesaktivitet i overensstemmelse med deres ønsker. Men en gruppe på 46 % af lærerne ønsker sig en højere efteruddannelsesaktivitet. Da hovedparten af den efteruddannelse lærerne søger også bevilliges, kunne man tro at ønsket om mere efteruddannelse afspejler sig i en forventning om at næste års efteruddannelsesaktivitet bliver højere, men kun 25 % af lærerne forventer dette. Skolernes svar støtter lærernes forventninger om at næste års efteruddannelsesaktivitet kun vil stige de færreste steder - på trods af at en stor gruppe lærere faktisk ønsker sig mere efteruddannelse. Der er øjensynligt noget selvmodsigende i undersøgelsens svar: langt det meste efteruddannelse bevilliges, mange ønsker mere efteruddannelse - alligevel er der få der forventer at få mere efteruddannelse - og en stor gruppe af lærere havde i 2010 ingen eller en lille efteruddannelsesaktivitet. Det er derfor relevant at spørge om lærerne søger efteruddannelse i det omfang de ønsker sig. I undersøgelsen har 13 % af lærerne fået afslag på efteruddannelse. Ifølge denne undersøgelse har skolernes begrundelser for afslag været at kursernes indhold ikke var fagligt relevant, at kurserne passer dårligt i skemaplanlægningen samt at økonomi er afgørende; hvis kurserne er Side 7 af 25

8 for dyre eller hvis prisen eller tidsforbruget ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, kan der gives afslag. Spørgsmålet er om lærerne på forhånd opgiver at søge efteruddannelse der i pris eller tidsforbrug ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, således at der især søges om efteruddannelse som lærerne er relativt sikre på at få bevilliget. Det er ikke undersøgt her, men kunne være en del af svaret på hvorfor mange lærere forventer mindre efteruddannelse end de ønsker sig, på trods af at langt det meste efteruddannelse der søges også bevilliges. 4.3 Finansiering af kurserne Langt størsteparten af efteruddannelsen betales af arbejdsgiver idet 87 % af lærerne angiver at arbejdsgiver står for den fulde finansiering. Resten er helt eller delvist betalt af medarbejderen. Nogle skoler angiver at de ikke har indgået aftaler om medfinansiering af efteruddannelse mens andre indgår den type aftaler, så her kan være tale om forskellig praksis fra skole til skole. Årsager til medfinansiering er typisk de samme som angives i forhold til afslag; nemlig kurser der i omfang eller udgift overstiger det der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse, f.eks. i forbindelse med udlandskurser. Det er oplagt at i tilfælde hvor skolen foreslår af læreren helt eller delvist finansierer sin efteruddannelse, vil det for læreren være en barriere for at efteruddannelsen gennemføres. 4.4 Strategi og planlægning af efteruddannelse På godt 70 % af skolerne indgår tid til efteruddannelse ikke i planlægningen fra årets start. Det kan være medvirkende til at dæmpe lærernes lyst til at søge efteruddannelse da denne så typisk vil komme til at ligge som overarbejde oven i de andre opgaver der skal løses. Cirka halvdelen af de adspurgte skoler har en samlet plan for kompetenceudvikling. Overenskomsten fastslår at skolerne skal lave individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne, men det er undtagelsen snarere end reglen at skolerne laver disse individuelle planer. 25 % af skolerne angiver at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner, og 18 % af lærerne angiver at have en individuel kompetenceudviklingsplan. Der er således enighed mellem lærere, TR og ledelse om at arbejdet med at udarbejde individuelle kompetenceplaner kun sker i begrænset omfang. Med andre ord arbejder skolerne arbejder ikke med efteruddannelse på det strategiske niveau som er aftalt i overenskomsten. Det kan undre at skolerne ikke i højere grad udnytter det strategiske arbejde med medarbejdernes kompetencer til at sikre en fortsat faglig og pædagogisk udvikling af skolen. Det manglende fokus fra skolerne og manglen på planlægning af efteruddannelse kan også være dele af forklaringen på hvorfor nogle lærere har ingen eller ganske lille efteruddannelsesaktivitet: hvis tilskyndelsen fra skolen er ikke-eksisterende og efteruddannelsen ligger som overarbejde, skal man være særligt motiveret for at tage af sted. 4.5 Forskellige opfattelser hos hhv. TR, ledelse og lærere? Undersøgelsen peger på at der muligvis er forskellige opfattelser hos hhv. TR og ledelse med hensyn til lærernes efteruddannelse. TR og ledelse har muligvis forskellige forventninger til skolernes efteruddannelsesaktivitet, og derudover vurderer TR at der i gennemsnit er bevilliget 3,8 kursusdage pr. lærer mens ledelsen vurderer at der i gennemsnit er bevilliget 5,4 kursusdage pr. lærer i kalenderåret Undersøgelsen viser at på fire ud af de 19 skoler, svarende til Side 8 af 25

9 31 % af skolerne, er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. Det kunne således se ud som om at man på nogle skoler kunne have brug for større åbenhed omkring hvor meget efteruddannelse der bevilliges, og hvornår der gives afslag. Yderligere peger undersøgelsen på at der kan være forskel på hvem hhv. TR og ledelse ser som indflydelsesrig i forhold til at udvikle skolens overordnede strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling idet TR svarer at det er SU/MIO der har indflydelsen, mens ledelsen svarer at det især er ledelsesgruppen der har indflydelsen. Her kan være brug for kommunikation og afklaring ude på skolerne. 4.6 Efteruddannelsens indhold Ca. halvdelen af kursusdagene i 2010 blev brugt på faglige kurser (kurser i lærernes undervisningsfag). Faglige kurser og anden kursusaktivitet der er direkte knyttet til undervisningen, står tilsammen for over 80 % af kursusaktiviteten. Både mængde og indhold af efteruddannelse ændrer sig med alderen. Lærere under 45 år tager mest efteruddannelse. De yngste lærere, dvs. aldersgruppen under 36 år og lærere mellem 56 og 65 år er overrepræsenteret på faglige kurser, mens gruppen af lærere mellem 36 og 55 år tager mere på kurser i skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse end gennemsnittet. Blandt de årige er interessen for faglige kurser igen større end gennemsnittets, ligesom aldersgruppen er overrepræsenteret på kurser om it i undervisningen Kursernes længde De fleste af kurserne er relativt korte; således er 41 % af kurserne af 1 3 dages varighed, men den enkelte lærer tager så eventuelt på flere, kortere kurser. Langt hovedparten af efteruddannelseskurserne afholdes i Danmark, og 44 % afholdes på lærernes egen skole. 4.7 Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold I 2010 angav TR og ledelse at de prioriterede faglige kurser højest. Da det er de faglige kurser der udgør den største del af lærernes faktiske kursusaktivitet, kan man konkludere at der i 2010 var overensstemmelse mellem hvad ledelse, TR og lærere ønskede indholdsmæssigt af efteruddannelsesaktiviteten. Denne enighed om prioritering gælder ikke i Ledelse og TR er ikke er enige om prioriteringen, og ingen af parterne er enige med lærerne om, hvad der skal prioriteres højest. Ledelsen har kurser i fagligt samspil som første prioritet, og kurser om it i undervisningen, som lærerne prioriterer højt, som næstsidste prioritet. TR lægger mest vægt på kurser i almen pædagogik og didaktik. Hos alle grupper er de faglige kurser dog stadig højt prioriteret. 5 Lærernes efteruddannelse Datagrundlag Undersøgelsen er lavet på baggrund af to spørgeskemaer sendt ud marts Skemaerne er sendt til 30 skoler fordelt på 10 stx/hf, 10 hhx, 6 VUC/hf og 4 htx. Skolerne er ikke nødvendigvis repræsentative, men er valgt med den hensigt at få så stor variation (størrelse, geografisk spredning, indsats) som muligt. Side 9 af 25

10 Det ene spørgeskema er sendt til lærere på skolerne, og her er der 217 respondenter hvilket giver en svarprocent på 32 %. Respondenterne er fordelt på 28 skoler så der indgår i undersøgelsen svar fra lærere på 93 % af de adspurgte skoler. Respondenterne er repræsentative hvad angår køn og alder. I behandlingen af data er pædagogikumkandidaterne trukket ud af undersøgelsen da deres situation i forhold til efteruddannelse og kursusaktivitet er speciel. Det andet spørgeskema er sendt til 52 tillidsmænd eller ledelsespersoner fordelt på 27 skoler, og her har 27 personer svaret (det giver en besvarelsesprocent på 52 %) fordelt på 19 skoler (dvs. at på 70 % af de adspurgte skoler har TR og / eller ledelse svaret). Kvinde 52% 52% Respondenterne er repræsentative ift. køn Mand 48% 48% GL's medlemsdatabase Respondenter 46% 48% 50% 52% 54% over 65 år år 2% 2% 32% 33% Respondenterne er repræsentative ift. alder år 18% 22% GL's medlemsdatabase Respondenter år 26% 24% under 36 år 21% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Ser man på anciennitet, er der i undersøgelsen færre med års erfaring og flere med over 20 års erfaring end der generelt er i GL s medlemsskare. Side 10 af 25

11 mere end 20 år 19% 38% Forskel i ancinnitet % 47% GL's medlemsdatabase 5-10 år 16% 20% Respondenter mindre end 5 år 18% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 5.2 Omfang af kursusaktiviteten Samlet viser lærernes svar at lærerne har været på kursus i gennemsnitligt 5,8 dage i kalenderåret Da der er en vis usikkerhed 1 forbundet med dette tal, giver det mening at sammenligne med hvad TR og ledelsen vurderer. Ledelsen vurderer at der i gennemsnit er bevilliget 5,4 kursusdage pr. lærer i kalenderåret 2010 hvilket ligger fint i tråd med lærernes svar. TR svarer at der i gennemsnit er bevilliget 3,8 kursusdage pr. lærer hvilket ligger noget lavere. Det ses af nedenstående tabel at 14 % af de adspurgte lærere ikke var på efteruddannelse i Knap 40 % af lærerne havde max. 3 dages efteruddannelse i En lille del, 8 % af lærerne, havde mange, mellem 13 og 22 kursusdage. Gennemsnittet på 5,8 dages efteruddannelse dækker altså over meget store individuelle forskelle hvor mange enten ikke har deltaget i efteruddannelse eller har deltaget i efteruddannelse i et ret begrænset omfang. I den anden ende af skalaen er der en mindre gruppe lærere der har deltaget i ganske mange kurser. 1 Det fremgik af svarene, at nogle af respondenterne var i pædagogikum. Pædagogikumkandidater falder udenfor en generel undersøgelsens af lærernes efteruddannelse. Derfor er de respondenter, der angav at være i pædagogikum, pillet ud af undersøgelsen. Der kan dog stadig være pædagogikumkandidater i undersøgelsen og da de er på mange kurser er undersøgelsens resultat for lærernes brug af kursusdage muligvis lidt for højt. Side 11 af 25

12 30% Hvor mange kursusdage har lærerne? 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 23% 19% 14% 12% 4% 4% 1% Antal kursusdage %-vis antal lærere I Rektorforeningens undersøgelse af lærernes efteruddannelsesbehov fra , angives det at godt halvdelen (54 %) af skolerne bruger mellem 21 og 40 timer pr. lærer pr. skoleår til efteruddannelse; altså mellem 3 og godt 5 arbejdsdage. 5.3 Lærernes ønsker og forventninger til omfanget af efteruddannelsesaktiviteten i det kommende år Ser man på hvad lærerne ønsker sig af efteruddannelse, er der en ganske stor del på 45 % der ønsker sig at deres efteruddannelse i 2011 har samme omfang som i Imidlertid ønsker hele 46 % at deres efteruddannelse i 2011 skal være af større omfang end den var i Når mange lærere har få eller ingen kursusdage, kan forklaringen være at det er det leje for efteruddannelse der er ønskeligt for lærerne. Men tallene her viser at en stor del af lærerne ønsker at deres efteruddannelse øges i omfang. Hvad er dine ønsker til din deltagelse i efteruddannelse det kommende år? (N=191) Større omfang end i % Samme omfang som i % Mindre omfang end i % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Lærerne er ikke optimistiske med hensyn til om de kan få opfyldt deres efteruddannelsesønsker. Således regner 23 % med at deres efteruddannelsesaktivitet i 2011 bliver mindre end i 2010 mens kun 8 % ønsker at det skal forholde sig sådan. På den anden side regner 25 % med 2 Kortlægning af gymnasielærernes efteruddannelsesbehov, Rektorforeningen 2010 Side 12 af 25

13 at deres efteruddannelsesaktivitet i 2011 bliver større end i 2010 mens hele 46 % ønsker sig at det skal forholde sig sådan. Knap halvdelen ønsker at næste års efteruddannelsesaktivitet bliver af samme omfang som 2010 hvilket stemmer fint overens med at knap halvdelen også ønsker dette. Hvad regner du med at omfanget bliver af din deltagelse i efteruddannelse det kommende år? (N=191) Større omfang end i % Samme omfang som i % Mindre omfang end i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Der er altså en stor gruppe på knap halvdelen af lærerne som har haft en efteruddannelsesaktivitet i overensstemmelse med deres ønsker og som forventer at få det samme til næste år. Der er dog en lige så stor gruppe, 46 % af lærerne, der ønsker sig en højere efteruddannelsesaktivitet, og mange af disse lærere forventer ikke at få indfriet dette ønske Skolernes forventninger til det kommende års efteruddannelsesaktivitet Skolernes forventninger til næste års efteruddannelsesaktivitet er blandet. På en enkelt ud af de 17 skoler, hvor ledelse og /eller TR har besvaret dette spørgsmål, svarer både TR og ledelse at de forventer en højere efteruddannelsesaktivitet i 2011 end i På en anden skole forventer TR mere efteruddannelse mens ledelsen forventer at efteruddannelsesaktiviteten vil ligge på samme niveau i 2011 som i På 6 ud af de 17 skoler, svarende til 35 %, forventer TR og /eller ledelse at efteruddannelsesniveauet i 2011 vil være som i 2010 mens de sidste 9 skoler, 53 %, forventer at efteruddannelsesaktiviteten i 2011 bliver mindre. Skolernes forventninger til efteruddannelsesaktiviteten 2011 (N=17 skoler) TR forventer mindre omfang 53% TR og/eller ledelse forventer samme omfang 35% TR og ledelse forventer større omfang 6% Forskellige svar på samme skole 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 13 af 25

14 Skolernes svar støtter altså lærernes forventninger om at næste års efteruddannelsesaktivitet kun de færreste steder vil stige - på trods af at en stor gruppe lærere faktisk ønsker sig mere efteruddannelse Forskellige forventninger hos TR og ledelse? Hvis man summerer svar fra henholdsvis TR og ledelse, viser det sig at de to grupper svarer forskelligt på spørgsmålet om forventninger til næste års efteruddannelsesaktivitet på institutionen. Således svarer 60 % af TR at de forventer at skolens efteruddannelsesaktivitet vil mindskes i omfang mens ingen fra ledelsen svarer dette. Til gengæld svarer 75 % af ledelsen at de forventer at skolens efteruddannelsesaktivitet vil have samme omfang i 2011 som i 2010 mens kun 27 % af TR svarer dette. Kun på en enkelt skole er der konflikt i svarene mellem TR og ledelse, så forklaringen kan være at det er TR der har svaret på de skoler hvor forventningen til næste års efteruddannelsesniveau ikke er så stor. Det er også muligt at TR og ledelse faktisk har forskellige forventninger til skolernes efteruddannelsesaktivitet. 5.4 Bevilling af efteruddannelse Lærerne rapporterer selv at 87 % af den efteruddannelse de søger,får de bevilliget. Er der nogen kurser du søgte om at komme på i 2010, men ikke fik bevilliget? (N=188) Nej 87% Ja 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På syv ud af de 19 skoler hvor TR og/eller ledelse svarer på dette spørgsmål, svarer TR og/eller ledelse at der ikke er givet afslag. Der er dog på fire ud af disse syv skoler lærere der angiver at have fået afslag på efteruddannelse. Tilbage bliver tre skoler (16 %) hvor både lærere, ledelse og TR angiver at de ikke har fået afslag på efteruddannelse / at ingen har fået afslag på efteruddannelse. Undersøgelsen viser således at langt hovedparten af den efteruddannelse der søges bliver bevilliget, og at 16 % af skolerne (N=19) ikke har givet et eneste afslag på efteruddannelse i Begrundelser for afslag I undersøgelsen har 13 % af lærerne fået afslag på efteruddannelse. Der er ingen skoler der udmærker sig ved at give specielt mange afslag. De to fra ledelsen der har angivet begrundelser for afslag, svarer at kursernes indhold ikke var fagligt relevant. Af de ni TR der angiver skolens begrundelser for afslag angiver de otte at økonomi er afgørende ; hvis kurserne er for dyre eller hvis prisen ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, kan der gives afslag. Andre begrundelser er manglende faglig relevans og at kurserne passer dårligt i skemaplanlægningen. Blandt de 19 lærere der angiver hvilke kurser de har fået afslag på, svarer tre at afslaget blev givet pga. økonomi eller fordi det overskred skolens ramme for hvor meget tid der må bruges Side 14 af 25

15 pr. lærer pr. år på efteruddannelse, og derudover angiver fire at de har fået afslag på udlandskurser som også typisk vil være dyrere en skolens norm. Derudover er der stor spredning på indhold og omfang af de kurser der er givet afslag til Manglende viden hos TR og/eller ledelse om afslag på efteruddannelse Undersøgelsen viser at på fire ud af de 19 skoler er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. På en skole er det både TR og ledelse der svarer at der ikke er givet afslag. På to skoler er det kun TR (ledelsen besvarer ikke spørgsmålet)og på en skole er det kun ledelse (TR besvarer ikke spørgsmålet). Men samlet er der på 21 % af de adspurgte skoler ledelse eller TR der ikke kender til afslag på efteruddannelse, selvom de gives. 5.5 Søger lærerne den efteruddannelse de ønsker sig? Selvom 46 % af lærerne i undersøgelsen ønsker mere efteruddannelse i det kommende år, er der kun 25 % der regner med at få det. Omvendt er der kun 8 % der ønsker mindre efteruddannelse i det kommende år, men 23 % der regner med at få det. Umiddelbart modsiges det af lærernes eget svar om at de får bevilliget næsten 90 % af den efteruddannelse de søger. Man kunne derfor spørge om lærerne faktisk søger den efteruddannelse de ønsker sig? Rambøll undersøgte i 2008 lærernes efteruddannelse 3 og fandt bl.a. at både lærere og ledere gav udtryk for at ressourcer i form af økonomi til efteruddannelse ikke blev opfattet som et stort problem. Således gav flere ledere i undersøgelsen udtryk for at når medarbejdere efterspørger kurser, som er relevante og ikke alt for dyre, så får de som regel lov. Det er sjældent der siges nej. Dette stemmer fint overens med lærernes svar om at knap 90 % af efteruddannelsen bevilliges. Samtidig kunne man se at medarbejderne selv i høj grad er bevidste om de økonomiske aspekter. De ved at de ikke får lov at komme på dyre kurser, og de ved at de ikke kommer på kursus hvis de er i overtid etc. Dette falder i tråd med at TR i GL s undersøgelse angiver at skolens begrundelse for afslag ofte hænger sammen med økonomi idet dyre kurser, eller kurser der ligger over skolens norm, ikke bevilliges. Hvis lærerne ikke søger den efteruddannelse de regner med at få afslag på, er det klart at ledelsen ikke behøver at give afslag. Desuden mente en del medarbejdere i Rambølls undersøgelse at de mangler tiden til at sætte sig ind i kursusudbud og afsætte timer til at tage på kursus. Dette behandles i denne undersøgelse i afsnittet Planlægning af lærernes efteruddannelse. 5.6 Kurser fordelt efter længde De fleste af kurserne er relativt korte, således er 41 % af kurserne af 1 3 dages varighed, men den enkelte lærer tager så eventuelt på flere, kortere kurser. Kurser fordelt efter længde 1-3 dage 41 % 3 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, Rambøll Management 2008 Side 15 af 25

16 4-6 dage 25 % 7-9 dage 17 % 9+ dage 17 % 5.7 Kursusaktivitet fordelt efter indhold Langt hovedparten af kursusaktiviteten i 2010 lå indenfor faglige kurser idet ca. halvdelen af kursusdagene i 2010 bruges på faglige kurser. Kursusaktivitet der er direkte knyttet til undervisningen, dvs. faglige kurser, kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf-faggrupperne, kurser i almen pædagogik og didaktik og kurser om it i undervisningen, står tilsammen for over 80 % af kursusaktiviteten. Kurser fordelt efter indhold Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde Kurser om it i undervisningen Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke itkurser) Kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf- 2% 8% 10% 15% 17% Faglige kurser 48% 0% 20% 40% 60% Rambøll fandt i skoleåret 2005/2006 at kursusaktivitet direkte knyttet til undervisningen (kurser i enkeltfag, kurser i samspil mellem fag og kurser i overordnede pædagogisk didaktiske emner) samlet stod for 95 % af kursusaktiviteten. Det er altså de samme overordnede temaer der går igen i efteruddannelsen her fem år senere, men bredden i kursernes indhold ser dog ud til at være øget. 5.8 Kursusaktivitet fordelt på aldersgrupper Lærere under 45 år tager mest på efteruddannelse. Denne gruppe har et gennemsnitligt antal kursusdage på ca. 6 kursusdage i løbet af 2010 mens gruppen mellem 46 og 55 år har et gennemsnit på knap 5 kursusdage om året. Kursusaktiviteten stiger igen og er på 5,7 dage for de årige. Side 16 af 25

17 Antal kursusdage i gennemsnit fordelt på alder mindre end 36 år 6, år 6, år 4, år 5,7 5.9 Lærernes valg af kursusindhold Der er forskel på hvilke typer af kurser de forskellige aldersgrupper prioriterer. I forhold til gennemsnitstallene, er det de yngste lærere, dvs. aldersgruppen under 36 år, samt lærere mellem 56 og 65 år der tager mest på faglige kurser. Gruppen af lærere mellem 36 og 55 år tager til gengæld mere på kurser i skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse (herunder teamarbejde) end gennemsnittet. Gruppen over 65 står for langt hovedparten af kursusaktiviteten indenfor personlig udvikling, trivsel og karriere, men dette er mest en kuriositet, da gruppen i absolutte tal består af ganske få respondenter. Samlet kan man sige at kursusaktiviteten er høj hos lærere under 45 år, og at kursusaktiviteten forskydes med alderen i denne gruppe således at de yngste, under 36 år, har mest fokus på de faglige kurser og kurser direkte knyttet til undervisningen, mens gruppen fra år har lidt færre faglige kurser og til gengæld flere om f.eks. skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde. Denne forskydning i interesse fortsætter til de årige der har den laveste kursusaktivitet, men den største interesse for kurser indenfor skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde. Blandt de årige er interessen for faglige kurser igen større end gennemsnittet, men det samme gælder for kurser om it i undervisningen. Lærernes valg af kursusindhold kan ses på nedenstående tabel der viser antallet af kursusdage i % af aldersgruppens samlede kursusaktivitet, fordelt på kursusemner. Side 17 af 25

18 over 65 år år år år under 36 år 17% 6% 9% 0% 15% 8% 13% 7% 1% 17% 17% 11% 16% 2% 19% 18% 10% 9% 0% 15% 21% 6% 4% 0% 29% 40% 38% 44% 55% 53% Lærernes valg af kursusindhold Faglige kurser Fagligt samarbejde Almen pædagogik og didaktik It i undervisningen Skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse herunder teamarbejde total/ gn.snit 17% 15% 10% 8% 2% 48% Personlig udvikling, trivsel og karriere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 5.10 Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold 2010 TR og ledelse er blevet spurgt hvordan de har prioriteret efteruddannelsens indhold i 2010, og da svarene fra de to grupper er enslydende, er de slået sammen og vist i tabellen herunder i venstre kolonne. I højre kolonne ses indholdet i de kurser lærerne faktisk var på. Det ses at TR og ledelsens prioriteringer er sammenfaldende med lærernes. Det kan skyldes at det i høj grad er ledelsen der bestemmer indholdet i lærernes efteruddannelse, men dette synes ikke at være tilfældet da lærerne angiver at få ja til næsten 90 % af deres ansøgninger om efteruddannelse. Det må derfor konkluderes at der i 2010 har været overensstemmelse mellem hvad ledelse, TR og lærere har ønsket indholdsmæssigt af efteruddannelsesaktiviteten. TR og ledelsens prioritering af kurser i 2010 Lærernes faktiske kursusdeltagelse i Faglige kurser 1. Faglige kurser 2. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) 2. Kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf-faggrupperne 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) 4. Kurser om it i undervisningen 4. Kurser om it i undervisningen Side 18 af 25

19 5. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder 5. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder 5.11 Ledelsens og TR s prioriteringer af kursusindhold 2011 Ser man på hvad henholdsvis ledelse, TR og lærere prioriterer i forhold til efteruddannelsens indhold fremadrettet, kan man se at ledelse og TR ikke er enige, og at ingen af parterne er enige med lærerne om hvad der skal prioriteres højest. Lærerne prioriterer fortsat de faglige kurser højest, mens kurser om IT er rykket op som næsthøjeste prioritet. Ledelsen har kurser i fagligt samspil som første prioritet, og kurser om it i undervisningen - som lærerne prioriterer højt - som næstsidste prioritet. TR lægger mest vægt på kurser i almen pædagogik og didaktik. Hos alle grupper er de faglige kurser dog stadig højt prioriteret. Tallene i parentes angiver hvordan lærerne prioriterer kursusindholdet. TR: Hvilke kurser vil skolen prioritere i 2011? (N=15) 1. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) (lærernes nr. 4) Ledelse: Hvilke kurser vil skolen prioritere i 2011? (N=8) 1. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne (lærernes nr. 3) 2. Faglige kurser (lærernes nr. 1) 2. Faglige kurser (lærernes nr. 1) 3. Kurser om it i undervisningen (lærernes nr. 2) 4. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde (lærernes nr. 6) 5. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne (lærernes nr. 3) 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder (lærernes nr. 5) 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) (lærernes nr. 4) 4. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde (lærernes nr. 6) 5. Kurser om it i undervisningen (lærernes nr. 2) 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder (lærernes nr. 5) I 2005/2006 fandt Rambøll at 95 % af efteruddannelsen var direkte knyttet til undervisningen. Som tidligere nævnt, viser GL s undersøgelse at 80 % af efteruddannelsen er direkte knyttet til undervisningen. Kategorierne i de to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, men begge peger på at fag og undervisning naturligt nok fylder meget i efteruddannelsen. Der kan være tale om at andre temaer for efteruddannelse er i vækst. I 2005/2006 vurderede skolernes ledelser at de i fremtiden kun i begrænset omfang ville prioritere bl.a. kurser i faglig udvikling, mens de vurderede at de fremover i højere grad ville prioritere kurser i bl.a. kvalitetsudvikling, evaluering af undervisningen samt teamledelse 4. Ser man på efteruddannelsen er disse omprioriteringer ikke slået igennem i særlig høj grad idet langt de fleste efteruddannelseskurser stadig ligger indenfor faglig udvikling. Så selvom der er forskel 4 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, Rambøll Management 2008 Side 19 af 25

20 på hvad de forskellige grupper siger de vil prioritere, er det ikke sikkert at det i praksis vil skabe problemer Hvor foregår kurserne? Det gælder for langt hovedparten af de kurser lærerne har været på at de afholdes i Danmark, og 44 % afholdes på lærernes egen skole. De skolebaserede kurser fylder altså ganske meget i efteruddannelsesbilledet. Hvor foregik kurserne? I Danmark men ikke på skolen 49% På din skole 44% I udlandet 7% 0% 20% 40% 60% 5.13 Hvem finansierer kurserne? På spørgsmålet om hvem der har finansieret lærernes efteruddannelse, svarer lærerne at arbejdsgiver står for den fulde finansiering af 87 % af den efteruddannelse lærerne var på i % af efteruddannelsen indgik i en ordning om delvis medfinansiering, og 3 % af efteruddannelsen var helt finansieret af læreren. Hvem finansierede dine kurser? (lærersvar) Helt finansieret af dig selv 3% Delvist finansieret af arbejdsgiver 11% Helt finansieret af arbejdsgiver (både arbejdstid og kur-susafgift) 87% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samlet er det 14 % af efteruddannelsen der er helt eller delvist finansieret af læreren selv. Lærere, TR og ledelse angiver samstemmigt at årsager til medfinansiering typisk er kurser der i omfang eller udgift overstiger det, der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse. Flere svarer at de betaler med deres tid altså at skolen betaler kursusafgift mm.,men ikke arbejdstiden. Det er ikke alle der angiver årsagen til medfinansiering, f.eks.: Jeg betalte selv med min tid. Dvs. kurserne var uden løn og min undervisning blev flyttet, så jeg senere skulle indhente den. og Jeg betalte selv arbejdstiden og materialer. De der angiver en årsag nævner typisk udlandskurser. Eksempler på dette er lærere der angiver ikke at få dækket hele tids- Side 20 af 25

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum

Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum Kriterier for behandling af ansøgninger i OAO-forum OAO-forummet har i forhold til 2. ansøgningsrunde fastlagt følgende kriterier: 1. Der skal være tale om efter- eller videreuddannelse, der er formelt

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen.

Todaysmeet skal bruges til digital videndeling og debat i løbet af workshoppen. Digital videndeling på DE s årsmøde 2014 Velkommen til workshoppen Kompetenceudvikling af erhvervsskolernes medarbejdere og ledere Log venligst ind på workshoppens fælles forum www.todaysmeet.com/kompetence

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2009 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC

UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for. Horsens HF & VUC UMV Sådan! Kursisttrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering for Dato:_December 2013 Horsens HF & VUC Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:_december 2016_ UMV en indeholder

Læs mere