Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af lærernes efteruddannelse. med kompetenceudvikling"

Transkript

1 Undersøgelse af lærernes efteruddannelse og skolernes strategiske arbejde med kompetenceudvikling Gymnasieskolernes Lærerforening 2011

2 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål Anbefalinger Efteruddannelsens omfang Ønsker og behov for efteruddannelse Gennemsigtighed og planlægning Finansiering af efteruddannelse Resumé Datagrundlag Efteruddannelsens omfang Finansiering af kurserne Strategi og planlægning af efteruddannelse Forskellige opfattelser hos hhv. TR, ledelse og lærere? Efteruddannelsens indhold Kursernes længde Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold Lærernes efteruddannelse Datagrundlag Omfang af kursusaktiviteten Lærernes ønsker og forventninger til omfanget af efteruddannelsesaktiviteten i det kommende år Skolernes forventninger til det kommende års efteruddannelsesaktivitet Forskellige forventninger hos TR og ledelse? Bevilling af efteruddannelse Begrundelser for afslag Manglende viden hos TR og/eller ledelse om afslag på efteruddannelse Søger lærerne den efteruddannelse de ønsker sig? Kurser fordelt efter længde Kursusaktivitet fordelt efter indhold Kursusaktivitet fordelt på aldersgrupper Lærernes valg af kursusindhold Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold Ledelsens og TR s prioriteringer af kursusindhold Hvor foregår kurserne? Hvem finansierer kurserne? Hvem bevilliger kurserne? Skolens overordnede kompetenceplan Medarbejdernes individuelle kompetenceudviklingsplan Planlægning af lærernes efteruddannelse Side 2 af 25

3 1 Indledning Efteruddannelse af lærerne opretholder og udvider lærernes faglige og pædagogiske kompetencer og sikrer derved en fortsat høj kvalitet i undervisningen. Hertil kommer at efteruddannelse kan bidrage til lærernes arbejdsglæde og tilfredshed med arbejdspladsen idet opdateret viden - både fagdidaktisk og almenpædagogisk - giver større manøvrerum i jobbet og virker befordrende for at lærerne fortsat kan udvikle deres faglige og pædagogiske praksis. Derfor er det vigtigt at der tages hånd om lærernes efteruddannelse med hensyn til at afsætte de nødvendige ressourcer, og at der på skolerne arbejdes seriøst, ambitiøst og strategisk med lærernes kompetenceudvikling. I forbindelse med gymnasiereformen 2005 blev der frigjort midler fra skriftligt elevarbejde, og disse midler blev ført tilbage til skolerne, således at de kunne supplere de midler der i forvejen blev brugt til efteruddannelse. Disse yderligere midler til efteruddannelse er imidlertid ikke blevet fuldt udnyttet; og lærerne har således i tiden efter reformen ikke fået den efteruddannelse der er behov for. Skolerne har ikke hidtil i tilstrækkeligt omfang arbejdet strategisk med lærernes efteruddannelse. I tiden efter gymnasiereformens implementering (august 2005) var der særligt fokus på efteruddannelse med relation til reformen, men i takt med implementeringen ændres efteruddannelsesbehovet. GL s hovedbestyrelse besluttede på den baggrund den 13. oktober 2010 at tiltræde indstillingen fra GL s Uddannelsesudvalg om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af lærernes efteruddannelse. 1.1 Baggrund Der er i tiden efter reformen lavet en række undersøgelser af lærernes efteruddannelse. Rambøll har for Undervisningsministeriet lavet en række undersøgelser hvoraf den nyeste, Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, udkom i Den konkluderer bl.a. at de fleste gymnasieinstitutioner kun i begrænset omfang agerer strategisk i deres efteruddannelsesindsats, og at der er meget stor spredning i institutionernes efteruddannelsesudgifter pr. fastansat lærer. Rapportens tal viser samtidig at de midler der blev frigjort ved gymnasiereformen i forbindelse med ændringer i det skriftlige arbejde, ikke er blevet brugt til efteruddannelse af lærerne. Rektorforeningen undersøgte i 2010 skoleledelsernes vurderinger af lærernes efteruddannelsesbehov. Også de fandt skolerne imellem meget stor spredning på hvor mange ressourcer der anvendtes på efteruddannelse. I 2009 udarbejdede lektor Peter Henrik Raae, IFPR, Syddansk Universitet en rapport på baggrund af to konferencer om efteruddannelse. Konferencerne var arrangeret af Undervisningsministeriet i samarbejde med Gymnasieskolernes lærerforening (GL), Rektorforeningen og Danske Erhvervsskoler som led i arbejdet i monsterudvalget. Her konkluderes det at der stadig er et stykke arbejde der skal gøres på skolerne i forhold til at arbejde strategisk med lærernes efteruddannelse. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at få et overblik over omfanget af lærernes efteruddannelse og følge op på om lærerne får den efteruddannelse de har brug for. GL ønsker med denne undersøgelse at kortlægge indholdet af lærernes efteruddannelse. Samtidig ønskes en mere fremadrettet undersøgelse af medlemmernes vurdering af deres fremtidige ønsker og behov for omfang og indhold i deres efteruddannelse. Side 3 af 25

4 2 Anbefalinger Høj kvalitet i de gymnasiale uddannelser forudsætter at lærere og ledere er fagligt og pædagogisk velkvalificerede og til stadighed kan vedligeholde og udbygge deres kompetencer. Lærernes mulighed for at udvikle deres kompetencer og skolernes seriøse arbejde med kompetenceudviklingen er med til at give et attraktivt studie- og arbejdsmiljø og dermed styrke både rekruttering og fastholdelse af velkvalificerede lærere. Skolerne har både midler og forpligtigelse til at sikre lærernes kompetenceudvikling ud fra skolen behov og den enkelte lærers ønsker. GL har spurgt lærere, ledelse og TR fordelt på 30 skoler om bl.a. omfang og planlægning af efteruddannelse og skønt talmaterialet er begrænset tegnes en tydelig tendens. Der er behov for at styrke indsatsen. 2.1 Efteruddannelsens omfang Lærerne bruger i gennemsnit seks dage om året på efteruddannelse. Disse seks dage indbefatter både kurser, temadage, konferencer, pædagogiske dage mm. faktisk afholdes hele 44 % af efteruddannelsen på lærernes egen skole. Kurser til pædagogikumvejledere, læsevejledere, den pædagogiske leders master osv. er også indeholdt i de 6 dage (Pædagogikumkandidater er trukket ud af undersøgelsen). At omfanget er beskedent illustreres klart af at ca. 40 % af lærerne har været på ingen eller max. tre dages efteruddannelse i løbet af et år. Der er store individuelle forskelle og f.eks. havde 8 % af lærerne mellem 13 og 22 kursusdage i kalenderåret 2010, men det ændrer ikke på det overordnede billede af at der bør arbejdes mere ambitiøst med omfanget af lærernes efteruddannelse. Det er essentielt at alle har mulighed for at vedligeholde og udbygge deres kompetencer og får tilgodeset behov og ønsker. 2.2 Ønsker og behov for efteruddannelse 46 % af lærerne ønsker sig mere efteruddannelse, mens kun 25 % af lærerne forventer at få mere. Den lave tiltro til muligheden for mere efteruddannelse skyldes ikke at lærerne får afslag, for lærerne fik bevilliget og finansieret næsten 90 % af den efteruddannelse de søgte i Der må således være andre barrierer der bremser lærerne i at søge efteruddannelse i det omfang de ønsker sig. Det er nødvendigt at lærerne søger den ønskede efteruddannelse. Det er vigtigt at der vedvarende og seriøst arbejdes med at tilgodese den enkelte lærers ønsker og behov for efteruddannelse. Bevilling af efteruddannelse bør ske ud fra ønsker og behov for efteruddannelse frem for f.eks. en fast norm på den enkelte skole der skal overholdes, eller en gennemsnitlig ramme der ikke må overskrides. I et samarbejde mellem lærere, TR og ledelse må ønsker og behov for efteruddannelse afdækkes for den enkelte lærer og på andre niveauer, f.eks. studieretningsteamet, faggruppen, skolen mv. Side 4 af 25

5 2.3 Gennemsigtighed og planlægning I forbindelse med overenskomsterne for stx/hf og hhx/htx er det aftalt at det er et fælles anliggende for ledelse og lærere at den enkelte løbende udvikler sine kompetencer, og at der skal udarbejdes en plan for den enkelte lærers kompetenceudvikling. Alligevel er det undtagelsen snarere end reglen at skolerne arbejder med lærernes individuelle kompetenceudvikling idet 82 % af lærerne ikke har en individuel kompetenceudviklingsplan. 70 % af de adspurgte skoler lader ikke tid til efteruddannelse indgå i planlægningen fra årets start. Det er uhensigtsmæssigt idet planlægning er vigtig for at undgå at efteruddannelse bliver overarbejde. På fire ud af de 19 adspurgte skoler er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. Dette tyder på at der ikke arbejdes med fuld synlighed omkring bevilling og afslag på efteruddannelse, I forbindelse med planlægnings-bestemmelserne 20 i OK 2011 på stx/hf skal der udarbejdes en forskudsopgørelse for den enkelte lærer forud for skoleåret, og det vil her være oplagt at indarbejde tid til efteruddannelse. Efteruddannelse er et emne til dagsorden i SU/MIO, og det er vigtigt at TR, lærere og ledelse sammen drøfter hvordan skolen bedst muligt kan tilgodese de stedlige ønsker og behov for efter- og videreuddannelse; hvilke kompetencer, fag, færdigheder mm. skal prioriteres højest indenfor det kommende år og hvilke indenfor de kommende to tre år? Medarbejderudviklingssamtaler kan være et naturligt forum for kortlægning af den enkeltes ønsker og behov. Der må også fra TR og lærerside presses på for at få skolerne til at udarbejde individuelle kompetenceplaner. Der bør være synlighed omkring hvilken efter- og videreuddannelse der søges, hvad der bevilliges og hvad der afvises. 2.4 Finansiering af efteruddannelse Når lærerne får afslag på efteruddannelse eller selv helt eller delvist finansierer efteruddannelsen, er begrundelsen typisk at efteruddannelse i omfang eller udgift overstiger det der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse. Efteruddannelse bør altid finansieres af skolen. Relevante efteruddannelseskurser der i tid eller penge ligger udenfor hvad skolen normalt bevilliger pr. år., bør kunne bevilliges med baggrund i en aftalt kompetenceudviklingsplan. I forbindelse med videreuddannelse kan det være en drøftelse om hele eller dele af uddannelsen skal finansieres af medarbejderen. Nogle typer uddannelsesaktiviteter balancerer mellem efter- og videreuddannelse. F.eks. kan enkelte moduler af en Master i gymnasiepædagogik indgå som led i efteruddannelsen mens en samlet Master må betragtes som videreuddannelse. Som et supplement til skolernes egne midler kan der de næste to år søges økonomisk støtte i kompetencefonden til lærernes efteruddannelse. Link til kompetencefonden: mpetencefonden.aspx Side 5 af 25

6 Link til GL-e: GL tager konklusionerne og anbefalingerne fra undersøgelsen af lærernes efteruddannelse 2010 op i Dialogforum hvor GL og lederforeningerne er repræsenteret. Konklusioner og anbefalinger fra undersøgelsen bør tages op i lokaludvalg og områdebestyrelser. Side 6 af 25

7 4 Resumé 4.1 Datagrundlag Undersøgelsen er lavet på baggrund af to spørgeskemaer sendt ud marts Skemaerne er sendt til 30 skoler fordelt på 10 stx/hf, 10 hhx, 6 VUC og 4 htx. Skolerne er ikke nødvendigvis repræsentative, men er valgt med den hensigt at få så stor spredning som muligt. Det ene spørgeskema er sendt til lærere på skolerne, og her er der 217 respondenter fordelt på 28 skoler. Respondenterne er repræsentative hvad angår køn og alder. Det andet spørgeskema er sendt til tillidsmænd og ledelse, og her har 27 personer svaret fordelt på 19 skoler. 4.2 Efteruddannelsens omfang Ifølge lærernes egne besvarelser ligger det samlede, gennemsnitlige antal kursusdage pr. lærer i kalenderåret 2010 på 5,8 dage, men gennemsnittet dækker over store individuelle forskelle. Således var 14 % af de adspurgte lærere ikke på efteruddannelse, knap 40 % af lærerne havde max. 3 dages efteruddannelse mens 8 % af lærerne havde mellem 13 og 22 kursusdage i Der er altså mange lærere der har et pænt niveau i deres efteruddannelsesaktivitet. At knap 40 % af lærerne er på ingen eller maksimalt 3 dages efteruddannelse, er dog opsigtsvækkende. Det er derfor væsentligt at se på hvilke årsager der kan være til at så stor en gruppe ikke får mere efteruddannelse. Lærerne rapporterer at næsten 90 % af den efteruddannelse de søgte i 2010 fik de bevilliget, og på godt 75 % af skolerne er det ledelsen der bevilliger kurserne. Det er altså ikke kun afslag fra skolerne der bevirker en lav efteruddannelsesaktivitet. En anden grund kunne være at lærerne ikke ønsker mere efteruddannelse. Knap halvdelen af lærerne svarer at de i 2010 har haft en efteruddannelsesaktivitet i overensstemmelse med deres ønsker. Men en gruppe på 46 % af lærerne ønsker sig en højere efteruddannelsesaktivitet. Da hovedparten af den efteruddannelse lærerne søger også bevilliges, kunne man tro at ønsket om mere efteruddannelse afspejler sig i en forventning om at næste års efteruddannelsesaktivitet bliver højere, men kun 25 % af lærerne forventer dette. Skolernes svar støtter lærernes forventninger om at næste års efteruddannelsesaktivitet kun vil stige de færreste steder - på trods af at en stor gruppe lærere faktisk ønsker sig mere efteruddannelse. Der er øjensynligt noget selvmodsigende i undersøgelsens svar: langt det meste efteruddannelse bevilliges, mange ønsker mere efteruddannelse - alligevel er der få der forventer at få mere efteruddannelse - og en stor gruppe af lærere havde i 2010 ingen eller en lille efteruddannelsesaktivitet. Det er derfor relevant at spørge om lærerne søger efteruddannelse i det omfang de ønsker sig. I undersøgelsen har 13 % af lærerne fået afslag på efteruddannelse. Ifølge denne undersøgelse har skolernes begrundelser for afslag været at kursernes indhold ikke var fagligt relevant, at kurserne passer dårligt i skemaplanlægningen samt at økonomi er afgørende; hvis kurserne er Side 7 af 25

8 for dyre eller hvis prisen eller tidsforbruget ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, kan der gives afslag. Spørgsmålet er om lærerne på forhånd opgiver at søge efteruddannelse der i pris eller tidsforbrug ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, således at der især søges om efteruddannelse som lærerne er relativt sikre på at få bevilliget. Det er ikke undersøgt her, men kunne være en del af svaret på hvorfor mange lærere forventer mindre efteruddannelse end de ønsker sig, på trods af at langt det meste efteruddannelse der søges også bevilliges. 4.3 Finansiering af kurserne Langt størsteparten af efteruddannelsen betales af arbejdsgiver idet 87 % af lærerne angiver at arbejdsgiver står for den fulde finansiering. Resten er helt eller delvist betalt af medarbejderen. Nogle skoler angiver at de ikke har indgået aftaler om medfinansiering af efteruddannelse mens andre indgår den type aftaler, så her kan være tale om forskellig praksis fra skole til skole. Årsager til medfinansiering er typisk de samme som angives i forhold til afslag; nemlig kurser der i omfang eller udgift overstiger det der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse, f.eks. i forbindelse med udlandskurser. Det er oplagt at i tilfælde hvor skolen foreslår af læreren helt eller delvist finansierer sin efteruddannelse, vil det for læreren være en barriere for at efteruddannelsen gennemføres. 4.4 Strategi og planlægning af efteruddannelse På godt 70 % af skolerne indgår tid til efteruddannelse ikke i planlægningen fra årets start. Det kan være medvirkende til at dæmpe lærernes lyst til at søge efteruddannelse da denne så typisk vil komme til at ligge som overarbejde oven i de andre opgaver der skal løses. Cirka halvdelen af de adspurgte skoler har en samlet plan for kompetenceudvikling. Overenskomsten fastslår at skolerne skal lave individuelle kompetenceudviklingsplaner for medarbejderne, men det er undtagelsen snarere end reglen at skolerne laver disse individuelle planer. 25 % af skolerne angiver at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner, og 18 % af lærerne angiver at have en individuel kompetenceudviklingsplan. Der er således enighed mellem lærere, TR og ledelse om at arbejdet med at udarbejde individuelle kompetenceplaner kun sker i begrænset omfang. Med andre ord arbejder skolerne arbejder ikke med efteruddannelse på det strategiske niveau som er aftalt i overenskomsten. Det kan undre at skolerne ikke i højere grad udnytter det strategiske arbejde med medarbejdernes kompetencer til at sikre en fortsat faglig og pædagogisk udvikling af skolen. Det manglende fokus fra skolerne og manglen på planlægning af efteruddannelse kan også være dele af forklaringen på hvorfor nogle lærere har ingen eller ganske lille efteruddannelsesaktivitet: hvis tilskyndelsen fra skolen er ikke-eksisterende og efteruddannelsen ligger som overarbejde, skal man være særligt motiveret for at tage af sted. 4.5 Forskellige opfattelser hos hhv. TR, ledelse og lærere? Undersøgelsen peger på at der muligvis er forskellige opfattelser hos hhv. TR og ledelse med hensyn til lærernes efteruddannelse. TR og ledelse har muligvis forskellige forventninger til skolernes efteruddannelsesaktivitet, og derudover vurderer TR at der i gennemsnit er bevilliget 3,8 kursusdage pr. lærer mens ledelsen vurderer at der i gennemsnit er bevilliget 5,4 kursusdage pr. lærer i kalenderåret Undersøgelsen viser at på fire ud af de 19 skoler, svarende til Side 8 af 25

9 31 % af skolerne, er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. Det kunne således se ud som om at man på nogle skoler kunne have brug for større åbenhed omkring hvor meget efteruddannelse der bevilliges, og hvornår der gives afslag. Yderligere peger undersøgelsen på at der kan være forskel på hvem hhv. TR og ledelse ser som indflydelsesrig i forhold til at udvikle skolens overordnede strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling idet TR svarer at det er SU/MIO der har indflydelsen, mens ledelsen svarer at det især er ledelsesgruppen der har indflydelsen. Her kan være brug for kommunikation og afklaring ude på skolerne. 4.6 Efteruddannelsens indhold Ca. halvdelen af kursusdagene i 2010 blev brugt på faglige kurser (kurser i lærernes undervisningsfag). Faglige kurser og anden kursusaktivitet der er direkte knyttet til undervisningen, står tilsammen for over 80 % af kursusaktiviteten. Både mængde og indhold af efteruddannelse ændrer sig med alderen. Lærere under 45 år tager mest efteruddannelse. De yngste lærere, dvs. aldersgruppen under 36 år og lærere mellem 56 og 65 år er overrepræsenteret på faglige kurser, mens gruppen af lærere mellem 36 og 55 år tager mere på kurser i skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse end gennemsnittet. Blandt de årige er interessen for faglige kurser igen større end gennemsnittets, ligesom aldersgruppen er overrepræsenteret på kurser om it i undervisningen Kursernes længde De fleste af kurserne er relativt korte; således er 41 % af kurserne af 1 3 dages varighed, men den enkelte lærer tager så eventuelt på flere, kortere kurser. Langt hovedparten af efteruddannelseskurserne afholdes i Danmark, og 44 % afholdes på lærernes egen skole. 4.7 Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold I 2010 angav TR og ledelse at de prioriterede faglige kurser højest. Da det er de faglige kurser der udgør den største del af lærernes faktiske kursusaktivitet, kan man konkludere at der i 2010 var overensstemmelse mellem hvad ledelse, TR og lærere ønskede indholdsmæssigt af efteruddannelsesaktiviteten. Denne enighed om prioritering gælder ikke i Ledelse og TR er ikke er enige om prioriteringen, og ingen af parterne er enige med lærerne om, hvad der skal prioriteres højest. Ledelsen har kurser i fagligt samspil som første prioritet, og kurser om it i undervisningen, som lærerne prioriterer højt, som næstsidste prioritet. TR lægger mest vægt på kurser i almen pædagogik og didaktik. Hos alle grupper er de faglige kurser dog stadig højt prioriteret. 5 Lærernes efteruddannelse Datagrundlag Undersøgelsen er lavet på baggrund af to spørgeskemaer sendt ud marts Skemaerne er sendt til 30 skoler fordelt på 10 stx/hf, 10 hhx, 6 VUC/hf og 4 htx. Skolerne er ikke nødvendigvis repræsentative, men er valgt med den hensigt at få så stor variation (størrelse, geografisk spredning, indsats) som muligt. Side 9 af 25

10 Det ene spørgeskema er sendt til lærere på skolerne, og her er der 217 respondenter hvilket giver en svarprocent på 32 %. Respondenterne er fordelt på 28 skoler så der indgår i undersøgelsen svar fra lærere på 93 % af de adspurgte skoler. Respondenterne er repræsentative hvad angår køn og alder. I behandlingen af data er pædagogikumkandidaterne trukket ud af undersøgelsen da deres situation i forhold til efteruddannelse og kursusaktivitet er speciel. Det andet spørgeskema er sendt til 52 tillidsmænd eller ledelsespersoner fordelt på 27 skoler, og her har 27 personer svaret (det giver en besvarelsesprocent på 52 %) fordelt på 19 skoler (dvs. at på 70 % af de adspurgte skoler har TR og / eller ledelse svaret). Kvinde 52% 52% Respondenterne er repræsentative ift. køn Mand 48% 48% GL's medlemsdatabase Respondenter 46% 48% 50% 52% 54% over 65 år år 2% 2% 32% 33% Respondenterne er repræsentative ift. alder år 18% 22% GL's medlemsdatabase Respondenter år 26% 24% under 36 år 21% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Ser man på anciennitet, er der i undersøgelsen færre med års erfaring og flere med over 20 års erfaring end der generelt er i GL s medlemsskare. Side 10 af 25

11 mere end 20 år 19% 38% Forskel i ancinnitet % 47% GL's medlemsdatabase 5-10 år 16% 20% Respondenter mindre end 5 år 18% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 5.2 Omfang af kursusaktiviteten Samlet viser lærernes svar at lærerne har været på kursus i gennemsnitligt 5,8 dage i kalenderåret Da der er en vis usikkerhed 1 forbundet med dette tal, giver det mening at sammenligne med hvad TR og ledelsen vurderer. Ledelsen vurderer at der i gennemsnit er bevilliget 5,4 kursusdage pr. lærer i kalenderåret 2010 hvilket ligger fint i tråd med lærernes svar. TR svarer at der i gennemsnit er bevilliget 3,8 kursusdage pr. lærer hvilket ligger noget lavere. Det ses af nedenstående tabel at 14 % af de adspurgte lærere ikke var på efteruddannelse i Knap 40 % af lærerne havde max. 3 dages efteruddannelse i En lille del, 8 % af lærerne, havde mange, mellem 13 og 22 kursusdage. Gennemsnittet på 5,8 dages efteruddannelse dækker altså over meget store individuelle forskelle hvor mange enten ikke har deltaget i efteruddannelse eller har deltaget i efteruddannelse i et ret begrænset omfang. I den anden ende af skalaen er der en mindre gruppe lærere der har deltaget i ganske mange kurser. 1 Det fremgik af svarene, at nogle af respondenterne var i pædagogikum. Pædagogikumkandidater falder udenfor en generel undersøgelsens af lærernes efteruddannelse. Derfor er de respondenter, der angav at være i pædagogikum, pillet ud af undersøgelsen. Der kan dog stadig være pædagogikumkandidater i undersøgelsen og da de er på mange kurser er undersøgelsens resultat for lærernes brug af kursusdage muligvis lidt for højt. Side 11 af 25

12 30% Hvor mange kursusdage har lærerne? 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 23% 19% 14% 12% 4% 4% 1% Antal kursusdage %-vis antal lærere I Rektorforeningens undersøgelse af lærernes efteruddannelsesbehov fra , angives det at godt halvdelen (54 %) af skolerne bruger mellem 21 og 40 timer pr. lærer pr. skoleår til efteruddannelse; altså mellem 3 og godt 5 arbejdsdage. 5.3 Lærernes ønsker og forventninger til omfanget af efteruddannelsesaktiviteten i det kommende år Ser man på hvad lærerne ønsker sig af efteruddannelse, er der en ganske stor del på 45 % der ønsker sig at deres efteruddannelse i 2011 har samme omfang som i Imidlertid ønsker hele 46 % at deres efteruddannelse i 2011 skal være af større omfang end den var i Når mange lærere har få eller ingen kursusdage, kan forklaringen være at det er det leje for efteruddannelse der er ønskeligt for lærerne. Men tallene her viser at en stor del af lærerne ønsker at deres efteruddannelse øges i omfang. Hvad er dine ønsker til din deltagelse i efteruddannelse det kommende år? (N=191) Større omfang end i % Samme omfang som i % Mindre omfang end i % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Lærerne er ikke optimistiske med hensyn til om de kan få opfyldt deres efteruddannelsesønsker. Således regner 23 % med at deres efteruddannelsesaktivitet i 2011 bliver mindre end i 2010 mens kun 8 % ønsker at det skal forholde sig sådan. På den anden side regner 25 % med 2 Kortlægning af gymnasielærernes efteruddannelsesbehov, Rektorforeningen 2010 Side 12 af 25

13 at deres efteruddannelsesaktivitet i 2011 bliver større end i 2010 mens hele 46 % ønsker sig at det skal forholde sig sådan. Knap halvdelen ønsker at næste års efteruddannelsesaktivitet bliver af samme omfang som 2010 hvilket stemmer fint overens med at knap halvdelen også ønsker dette. Hvad regner du med at omfanget bliver af din deltagelse i efteruddannelse det kommende år? (N=191) Større omfang end i % Samme omfang som i % Mindre omfang end i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Der er altså en stor gruppe på knap halvdelen af lærerne som har haft en efteruddannelsesaktivitet i overensstemmelse med deres ønsker og som forventer at få det samme til næste år. Der er dog en lige så stor gruppe, 46 % af lærerne, der ønsker sig en højere efteruddannelsesaktivitet, og mange af disse lærere forventer ikke at få indfriet dette ønske Skolernes forventninger til det kommende års efteruddannelsesaktivitet Skolernes forventninger til næste års efteruddannelsesaktivitet er blandet. På en enkelt ud af de 17 skoler, hvor ledelse og /eller TR har besvaret dette spørgsmål, svarer både TR og ledelse at de forventer en højere efteruddannelsesaktivitet i 2011 end i På en anden skole forventer TR mere efteruddannelse mens ledelsen forventer at efteruddannelsesaktiviteten vil ligge på samme niveau i 2011 som i På 6 ud af de 17 skoler, svarende til 35 %, forventer TR og /eller ledelse at efteruddannelsesniveauet i 2011 vil være som i 2010 mens de sidste 9 skoler, 53 %, forventer at efteruddannelsesaktiviteten i 2011 bliver mindre. Skolernes forventninger til efteruddannelsesaktiviteten 2011 (N=17 skoler) TR forventer mindre omfang 53% TR og/eller ledelse forventer samme omfang 35% TR og ledelse forventer større omfang 6% Forskellige svar på samme skole 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Side 13 af 25

14 Skolernes svar støtter altså lærernes forventninger om at næste års efteruddannelsesaktivitet kun de færreste steder vil stige - på trods af at en stor gruppe lærere faktisk ønsker sig mere efteruddannelse Forskellige forventninger hos TR og ledelse? Hvis man summerer svar fra henholdsvis TR og ledelse, viser det sig at de to grupper svarer forskelligt på spørgsmålet om forventninger til næste års efteruddannelsesaktivitet på institutionen. Således svarer 60 % af TR at de forventer at skolens efteruddannelsesaktivitet vil mindskes i omfang mens ingen fra ledelsen svarer dette. Til gengæld svarer 75 % af ledelsen at de forventer at skolens efteruddannelsesaktivitet vil have samme omfang i 2011 som i 2010 mens kun 27 % af TR svarer dette. Kun på en enkelt skole er der konflikt i svarene mellem TR og ledelse, så forklaringen kan være at det er TR der har svaret på de skoler hvor forventningen til næste års efteruddannelsesniveau ikke er så stor. Det er også muligt at TR og ledelse faktisk har forskellige forventninger til skolernes efteruddannelsesaktivitet. 5.4 Bevilling af efteruddannelse Lærerne rapporterer selv at 87 % af den efteruddannelse de søger,får de bevilliget. Er der nogen kurser du søgte om at komme på i 2010, men ikke fik bevilliget? (N=188) Nej 87% Ja 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På syv ud af de 19 skoler hvor TR og/eller ledelse svarer på dette spørgsmål, svarer TR og/eller ledelse at der ikke er givet afslag. Der er dog på fire ud af disse syv skoler lærere der angiver at have fået afslag på efteruddannelse. Tilbage bliver tre skoler (16 %) hvor både lærere, ledelse og TR angiver at de ikke har fået afslag på efteruddannelse / at ingen har fået afslag på efteruddannelse. Undersøgelsen viser således at langt hovedparten af den efteruddannelse der søges bliver bevilliget, og at 16 % af skolerne (N=19) ikke har givet et eneste afslag på efteruddannelse i Begrundelser for afslag I undersøgelsen har 13 % af lærerne fået afslag på efteruddannelse. Der er ingen skoler der udmærker sig ved at give specielt mange afslag. De to fra ledelsen der har angivet begrundelser for afslag, svarer at kursernes indhold ikke var fagligt relevant. Af de ni TR der angiver skolens begrundelser for afslag angiver de otte at økonomi er afgørende ; hvis kurserne er for dyre eller hvis prisen ligger ud over den ramme der er fastsat på skolen, kan der gives afslag. Andre begrundelser er manglende faglig relevans og at kurserne passer dårligt i skemaplanlægningen. Blandt de 19 lærere der angiver hvilke kurser de har fået afslag på, svarer tre at afslaget blev givet pga. økonomi eller fordi det overskred skolens ramme for hvor meget tid der må bruges Side 14 af 25

15 pr. lærer pr. år på efteruddannelse, og derudover angiver fire at de har fået afslag på udlandskurser som også typisk vil være dyrere en skolens norm. Derudover er der stor spredning på indhold og omfang af de kurser der er givet afslag til Manglende viden hos TR og/eller ledelse om afslag på efteruddannelse Undersøgelsen viser at på fire ud af de 19 skoler er der lærere der fik afslag selvom ledelse og/eller TR angiver at der ikke er givet afslag til nogen. På en skole er det både TR og ledelse der svarer at der ikke er givet afslag. På to skoler er det kun TR (ledelsen besvarer ikke spørgsmålet)og på en skole er det kun ledelse (TR besvarer ikke spørgsmålet). Men samlet er der på 21 % af de adspurgte skoler ledelse eller TR der ikke kender til afslag på efteruddannelse, selvom de gives. 5.5 Søger lærerne den efteruddannelse de ønsker sig? Selvom 46 % af lærerne i undersøgelsen ønsker mere efteruddannelse i det kommende år, er der kun 25 % der regner med at få det. Omvendt er der kun 8 % der ønsker mindre efteruddannelse i det kommende år, men 23 % der regner med at få det. Umiddelbart modsiges det af lærernes eget svar om at de får bevilliget næsten 90 % af den efteruddannelse de søger. Man kunne derfor spørge om lærerne faktisk søger den efteruddannelse de ønsker sig? Rambøll undersøgte i 2008 lærernes efteruddannelse 3 og fandt bl.a. at både lærere og ledere gav udtryk for at ressourcer i form af økonomi til efteruddannelse ikke blev opfattet som et stort problem. Således gav flere ledere i undersøgelsen udtryk for at når medarbejdere efterspørger kurser, som er relevante og ikke alt for dyre, så får de som regel lov. Det er sjældent der siges nej. Dette stemmer fint overens med lærernes svar om at knap 90 % af efteruddannelsen bevilliges. Samtidig kunne man se at medarbejderne selv i høj grad er bevidste om de økonomiske aspekter. De ved at de ikke får lov at komme på dyre kurser, og de ved at de ikke kommer på kursus hvis de er i overtid etc. Dette falder i tråd med at TR i GL s undersøgelse angiver at skolens begrundelse for afslag ofte hænger sammen med økonomi idet dyre kurser, eller kurser der ligger over skolens norm, ikke bevilliges. Hvis lærerne ikke søger den efteruddannelse de regner med at få afslag på, er det klart at ledelsen ikke behøver at give afslag. Desuden mente en del medarbejdere i Rambølls undersøgelse at de mangler tiden til at sætte sig ind i kursusudbud og afsætte timer til at tage på kursus. Dette behandles i denne undersøgelse i afsnittet Planlægning af lærernes efteruddannelse. 5.6 Kurser fordelt efter længde De fleste af kurserne er relativt korte, således er 41 % af kurserne af 1 3 dages varighed, men den enkelte lærer tager så eventuelt på flere, kortere kurser. Kurser fordelt efter længde 1-3 dage 41 % 3 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, Rambøll Management 2008 Side 15 af 25

16 4-6 dage 25 % 7-9 dage 17 % 9+ dage 17 % 5.7 Kursusaktivitet fordelt efter indhold Langt hovedparten af kursusaktiviteten i 2010 lå indenfor faglige kurser idet ca. halvdelen af kursusdagene i 2010 bruges på faglige kurser. Kursusaktivitet der er direkte knyttet til undervisningen, dvs. faglige kurser, kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf-faggrupperne, kurser i almen pædagogik og didaktik og kurser om it i undervisningen, står tilsammen for over 80 % af kursusaktiviteten. Kurser fordelt efter indhold Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde Kurser om it i undervisningen Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke itkurser) Kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf- 2% 8% 10% 15% 17% Faglige kurser 48% 0% 20% 40% 60% Rambøll fandt i skoleåret 2005/2006 at kursusaktivitet direkte knyttet til undervisningen (kurser i enkeltfag, kurser i samspil mellem fag og kurser i overordnede pædagogisk didaktiske emner) samlet stod for 95 % af kursusaktiviteten. Det er altså de samme overordnede temaer der går igen i efteruddannelsen her fem år senere, men bredden i kursernes indhold ser dog ud til at være øget. 5.8 Kursusaktivitet fordelt på aldersgrupper Lærere under 45 år tager mest på efteruddannelse. Denne gruppe har et gennemsnitligt antal kursusdage på ca. 6 kursusdage i løbet af 2010 mens gruppen mellem 46 og 55 år har et gennemsnit på knap 5 kursusdage om året. Kursusaktiviteten stiger igen og er på 5,7 dage for de årige. Side 16 af 25

17 Antal kursusdage i gennemsnit fordelt på alder mindre end 36 år 6, år 6, år 4, år 5,7 5.9 Lærernes valg af kursusindhold Der er forskel på hvilke typer af kurser de forskellige aldersgrupper prioriterer. I forhold til gennemsnitstallene, er det de yngste lærere, dvs. aldersgruppen under 36 år, samt lærere mellem 56 og 65 år der tager mest på faglige kurser. Gruppen af lærere mellem 36 og 55 år tager til gengæld mere på kurser i skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse (herunder teamarbejde) end gennemsnittet. Gruppen over 65 står for langt hovedparten af kursusaktiviteten indenfor personlig udvikling, trivsel og karriere, men dette er mest en kuriositet, da gruppen i absolutte tal består af ganske få respondenter. Samlet kan man sige at kursusaktiviteten er høj hos lærere under 45 år, og at kursusaktiviteten forskydes med alderen i denne gruppe således at de yngste, under 36 år, har mest fokus på de faglige kurser og kurser direkte knyttet til undervisningen, mens gruppen fra år har lidt færre faglige kurser og til gengæld flere om f.eks. skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde. Denne forskydning i interesse fortsætter til de årige der har den laveste kursusaktivitet, men den største interesse for kurser indenfor skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde. Blandt de årige er interessen for faglige kurser igen større end gennemsnittet, men det samme gælder for kurser om it i undervisningen. Lærernes valg af kursusindhold kan ses på nedenstående tabel der viser antallet af kursusdage i % af aldersgruppens samlede kursusaktivitet, fordelt på kursusemner. Side 17 af 25

18 over 65 år år år år under 36 år 17% 6% 9% 0% 15% 8% 13% 7% 1% 17% 17% 11% 16% 2% 19% 18% 10% 9% 0% 15% 21% 6% 4% 0% 29% 40% 38% 44% 55% 53% Lærernes valg af kursusindhold Faglige kurser Fagligt samarbejde Almen pædagogik og didaktik It i undervisningen Skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse herunder teamarbejde total/ gn.snit 17% 15% 10% 8% 2% 48% Personlig udvikling, trivsel og karriere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 5.10 Skolernes og lærernes prioriteringer af kursusindhold 2010 TR og ledelse er blevet spurgt hvordan de har prioriteret efteruddannelsens indhold i 2010, og da svarene fra de to grupper er enslydende, er de slået sammen og vist i tabellen herunder i venstre kolonne. I højre kolonne ses indholdet i de kurser lærerne faktisk var på. Det ses at TR og ledelsens prioriteringer er sammenfaldende med lærernes. Det kan skyldes at det i høj grad er ledelsen der bestemmer indholdet i lærernes efteruddannelse, men dette synes ikke at være tilfældet da lærerne angiver at få ja til næsten 90 % af deres ansøgninger om efteruddannelse. Det må derfor konkluderes at der i 2010 har været overensstemmelse mellem hvad ledelse, TR og lærere har ønsket indholdsmæssigt af efteruddannelsesaktiviteten. TR og ledelsens prioritering af kurser i 2010 Lærernes faktiske kursusdeltagelse i Faglige kurser 1. Faglige kurser 2. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) 2. Kurser i fagligt samarbejde, herunder almen studieforberedelse, studieområdet og hf-faggrupperne 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) 4. Kurser om it i undervisningen 4. Kurser om it i undervisningen Side 18 af 25

19 5. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder 5. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder 5.11 Ledelsens og TR s prioriteringer af kursusindhold 2011 Ser man på hvad henholdsvis ledelse, TR og lærere prioriterer i forhold til efteruddannelsens indhold fremadrettet, kan man se at ledelse og TR ikke er enige, og at ingen af parterne er enige med lærerne om hvad der skal prioriteres højest. Lærerne prioriterer fortsat de faglige kurser højest, mens kurser om IT er rykket op som næsthøjeste prioritet. Ledelsen har kurser i fagligt samspil som første prioritet, og kurser om it i undervisningen - som lærerne prioriterer højt - som næstsidste prioritet. TR lægger mest vægt på kurser i almen pædagogik og didaktik. Hos alle grupper er de faglige kurser dog stadig højt prioriteret. Tallene i parentes angiver hvordan lærerne prioriterer kursusindholdet. TR: Hvilke kurser vil skolen prioritere i 2011? (N=15) 1. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) (lærernes nr. 4) Ledelse: Hvilke kurser vil skolen prioritere i 2011? (N=8) 1. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne (lærernes nr. 3) 2. Faglige kurser (lærernes nr. 1) 2. Faglige kurser (lærernes nr. 1) 3. Kurser om it i undervisningen (lærernes nr. 2) 4. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde (lærernes nr. 6) 5. Kurser i fagligt samspil, herunder almenstudieforberedelse, studieområdet og hffaggrupperne (lærernes nr. 3) 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder (lærernes nr. 5) 3. Kurser i almen pædagogik og didaktik (ikke it-kurser) (lærernes nr. 4) 4. Kurser om skoleorganisation, skoleudvikling og ledelse, herunder teamarbejde (lærernes nr. 6) 5. Kurser om it i undervisningen (lærernes nr. 2) 6. Kurser om personlig udvikling, trivsel og karrieremuligheder (lærernes nr. 5) I 2005/2006 fandt Rambøll at 95 % af efteruddannelsen var direkte knyttet til undervisningen. Som tidligere nævnt, viser GL s undersøgelse at 80 % af efteruddannelsen er direkte knyttet til undervisningen. Kategorierne i de to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, men begge peger på at fag og undervisning naturligt nok fylder meget i efteruddannelsen. Der kan være tale om at andre temaer for efteruddannelse er i vækst. I 2005/2006 vurderede skolernes ledelser at de i fremtiden kun i begrænset omfang ville prioritere bl.a. kurser i faglig udvikling, mens de vurderede at de fremover i højere grad ville prioritere kurser i bl.a. kvalitetsudvikling, evaluering af undervisningen samt teamledelse 4. Ser man på efteruddannelsen er disse omprioriteringer ikke slået igennem i særlig høj grad idet langt de fleste efteruddannelseskurser stadig ligger indenfor faglig udvikling. Så selvom der er forskel 4 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen, Rambøll Management 2008 Side 19 af 25

20 på hvad de forskellige grupper siger de vil prioritere, er det ikke sikkert at det i praksis vil skabe problemer Hvor foregår kurserne? Det gælder for langt hovedparten af de kurser lærerne har været på at de afholdes i Danmark, og 44 % afholdes på lærernes egen skole. De skolebaserede kurser fylder altså ganske meget i efteruddannelsesbilledet. Hvor foregik kurserne? I Danmark men ikke på skolen 49% På din skole 44% I udlandet 7% 0% 20% 40% 60% 5.13 Hvem finansierer kurserne? På spørgsmålet om hvem der har finansieret lærernes efteruddannelse, svarer lærerne at arbejdsgiver står for den fulde finansiering af 87 % af den efteruddannelse lærerne var på i % af efteruddannelsen indgik i en ordning om delvis medfinansiering, og 3 % af efteruddannelsen var helt finansieret af læreren. Hvem finansierede dine kurser? (lærersvar) Helt finansieret af dig selv 3% Delvist finansieret af arbejdsgiver 11% Helt finansieret af arbejdsgiver (både arbejdstid og kur-susafgift) 87% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samlet er det 14 % af efteruddannelsen der er helt eller delvist finansieret af læreren selv. Lærere, TR og ledelse angiver samstemmigt at årsager til medfinansiering typisk er kurser der i omfang eller udgift overstiger det, der er afsat til den enkelte lærers årlige efteruddannelse. Flere svarer at de betaler med deres tid altså at skolen betaler kursusafgift mm.,men ikke arbejdstiden. Det er ikke alle der angiver årsagen til medfinansiering, f.eks.: Jeg betalte selv med min tid. Dvs. kurserne var uden løn og min undervisning blev flyttet, så jeg senere skulle indhente den. og Jeg betalte selv arbejdstiden og materialer. De der angiver en årsag nævner typisk udlandskurser. Eksempler på dette er lærere der angiver ikke at få dækket hele tids- Side 20 af 25

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen

Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Undervisningsministeriet Efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Rapport Januar 2007 Undersøgelse af efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK13 (2013-2015) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetencefonden.dk Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,

Læs mere

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening

Forord. Annette Nordstrøm Hansen Fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening STYR PÅ LØNNEN Forord Gymnasielærere på hf, hhx, htx og stx skal have en væsentlig del af lønnen som lokale tillæg, hvis sektoren skal have et attraktivt lønniveau, som kan tiltrække og fastholde de dygtigste

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen

Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen GL 2011 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Pædagogikum efter 2009-ordningen... 3 1.1.1 Uddannelsens indhold og omfang... 3 1.2

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold

Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning:

I indledningen til ledermødet satte vi fokus på Byrådets beslutning vedr. fuld kompetencedækning: Opsamling på KOPRA ledermøde 26. november 2014 Dagsorden til mødet var denne gang sammensat mhp. på: - Opsamling om KOPRA start - at bidrage fælles til den videre udvikling af KOPRA - at skabe klarhed

Læs mere

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING

KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEFONDEN OK11 (2011-2013) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING Kort om Kompetencefonden Kompetencefonden giver støtte til kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder i staten.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område Side 1 RLTN Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat et engangsbeløb

Læs mere

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Danmarks Evalueringsinstitut Bilag Efter- og videreuddannelse af undervisere

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære tillidsrepræsentant Dette skema indeholder en række spørgsmål om deltagelse i efter- og videreuddannelse i 1996, for de ansatte du repræsenterer på arbejdspladsen.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING.DK

KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEUDVIKLING.DK KOMPETENCEFONDEN OK15 (2015-2018) EN MULIGHED FOR STØTTE TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING www.kompetenceudvikling.dk/kompetencefonden Hvad er Kompetencefonden? Kort om Kompetencefonden

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø

Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdspladsens generelle prioritering af arbejdsmiljø Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE ALLE SKOLER OG SFO'ER Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Alle skoler og SFO'er/fritidshjem baseret på 5385 besvarelser

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID

SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID - Undersøgelse om arbejdstid og implementeringen af KTO-aftale om deltidsansattes ret til ledige arbejdstimer blandt medlemmer hos Socialpædagogerne December 29 Side 1 af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Kompetencefonden. - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Kompetencefonden. - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kompetencefonden - En mulighed for støtte til individuel kompetenceudvikling OK08 (2008-2011) Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kort om Kompetencefonden Alle ansatte, der er dækket af

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere