Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport"

Transkript

1 Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213

2 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning Det samfundsøkonomiske forløb frem til Forløbet i hovedtræk Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Dansk økonomi siden finanskrisen og frem til Det økonomiske forløb Forudsætninger om produktionspotentialet frem mod Løn og priser, relative enhedslønomkostninger og bytteforhold Finansiel opsparing, betalingsbalance og nettofordring på udlandet Udviklingen i de offentlige finanser De offentlige finanser i hovedtræk Offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentlig gæld Udviklingen i de offentlige finanser efter Vækstplan DK virkning på aktivitet og beskæftigelse på kort sigt Virkninger på privat og offentlig beskæftigelse Konkrete initiativer i Vækstplan DK Virkninger på vækst og beskæftigelse på kort sigt Samlede aktivitetsvirkninger af finanspolitikken mv Aktivitetsvirkninger af lavere selskabsskat Nyt vækstmål frem mod Nyt 22-mål skærpet fokus på vækst og produktivitet Indfrielse af vækstmålsætningen frem mod Regneprincipper for reformeffekt på velstanden Finansieringsbidrag og prioriteringer i 22-forløbet Oversigt Finansieringsbidrag Prioriteret anvendelse Vækst i udgifter til offentligt forbrug Bilag 1. Konkrete initiativer i Vækstplan DK og finansieringselementer Bilag 2. Ændringer i strukturel saldo og holdbarhed siden KP Bilag 3. Virkninger af metodeændringer siden KP12 og Danmark i arbejde 81 Bilag 4. Bilagstabeller Talgrundlaget for Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job er afsluttet d. 25. februar 213.

3 Side 1 af 92 Indledning Denne tekniske baggrundsrapport beskriver de økonomiske og beregningsmæssige forudsætninger, der ligger til grund for Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job. Kapitel 1 beskriver det samfundsøkonomiske forløb frem til 22, herunder de overordnede forudsætninger om den økonomiske politik, udviklingen i beskæftigelsen og den internationale økonomi. Der redegøres blandt andet for de forudsætninger, der ligger bag sigtepunkterne i Vækstplan DK om, at den private beskæftigelse kan stige svarende til ca. 15. fuldtidspersoner, og at den gennemsnitlige BNP-vækst i kan udgøre mindst 2 pct. om året. Begge sigtepunkter fordrer, at der gennemføres yderligere initiativer for at understøtte vækst og beskæftigelse frem mod 22, udover de konkrete initiativer i Vækstplan DK, jf. boks 1. Der er ikke udarbejdet en ny konjunkturvurdering for 213 og 214 i forbindelse med Vækstplan DK. Forløbet frem mod 22 tager afsæt i prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 212, hvor der i grundlaget for 213 og 214 er foretaget enkelte tekniske justeringer i lyset af nye økonomisk-statistiske oplysninger og politiske beslutninger frem til og med 25. februar 213. Boks 1 Oversigt over forløb i Vækstplan DK Med Vækstplan DK introduceres et nyt vækstmål om at øge velstanden med ca. 4 mia. kr. svarende til et niveauløft via nye tiltag på ca. 2 pct. frem mod 22 (målt ved virkningen på strukturelt BNP). Vækstplan DK indeholder en række konkrete initiativer, der sammen med sidste års reformer af skat, førtidspension og fleksjobordningen skønnes at kunne indfri godt halvdelen (ca. 21 mia. kr.) af vækstmålet, jf. tabel a (midterste søjle). Uden de konkrete initiativer i Vækstplan DK er der indfriet omtrent en fjerdedel (11 mia. kr.) af vækstmålet (venstre søjle). Der henvises til kapitel 4 for en nærmere gennemgang. Indfrielse af det samlede vækstmål på 4 mia. kr. kræver yderligere tiltag i de kommende år. Der forudsættes blandt andet et BNP-bidrag på 5 mia. kr. fra yderligere reformer, der øger beskæftigelsen svarende til ca. 8. fuldtidspersoner. Det indebærer, at der med den samlede reformambition er plads til en stigning i den private beskæftigelse på godt 15. fuldtidspersoner frem mod 22, jf. tabel a (højre søjle). Denne tekniske baggrundsrapport beskriver primært forløbet, som udelukkende indregner de konkrete initiativer i Vækstplan DK. Heri indgår også udspillene til reformer af SU og kontanthjælp. I dette forløb forudsættes den private beskæftigelse at stige svarende til ca fuldtidspersoner frem mod 22. Tabel a Oversigt over BNP-vækst og beskæftigelse i forskellige forløb Uden Vækstplan DK Inkl. initiativer Vækstplan DK Inkl. ambition i Vækstplan DK Indfrielse af vækstmål i mia. kr. (22) Gennemsnitlig BNP-vækst i pct. (214-2) 1,8 1,9 2,1 1) Vækst i privat beskæftigelse i fuldtidspersoner (213-2) ) I Vækstplan DK indgår et sigtepunkt om gennemsnitlig BNP-vækst på mindst 2 pct. om året i Kilde: Egne beregninger. Kapitel 2 viser forløbet for de offentlige finanser og den strukturelle offentlige saldo frem mod 22. Forløbet indebærer, at den strukturelle saldo er omtrent i balance hele vejen frem mod 22, og at finanspolitikken er holdbar inklusive de

4 Side 2 af 92 konkrete initiativer i Vækstplan DK. Målet om finanspolitisk holdbarhed stiller krav om et lille strukturelt overskud i 22 (ca.,5 pct. af BNP). Det kan ses i lyset af, at skattereformen fra juni 212 indebærer en midlertidig styrkelse af saldoen i 22 på,5 pct. af BNP set i forhold til den varige virkning. Kapitlet beskriver udviklingen i det offentlige forbrug, de offentlige investeringer samt udgifterne til overførselsindkomster frem mod 22. Herudover gennemgås hovedtræk af forløbet efter 22 herunder den såkaldte hængekøjeudfordring med udsigt til stigende underskud fra 225 til 24. Hængekøjeudfordringen er reduceret i kraft af gennemførte reformer, men der ventes fortsat et pres på de offentlige finanser frem mod 24. Kapitel 3 gennemgår i hovedtræk de konkrete lempelser og finansieringstiltag, der indgår i Vækstplan DK, og beskriver de forudsatte virkninger på den økonomiske aktivitet samt den private og offentlige beskæftigelse. Et overordnet sigte med Vækstplan DK er at styrke grundlaget for vækst og beskæftigelse i den private sektor. Vækstplanen sætter nye mål om vækstfremmende tiltag og ro omkring den fremadrettede erhvervsbeskatning. Det er dermed en del af sigtet at styrke den private sektors forventninger til de kommende års vækst og understøtte tilliden til, at Danmark fremadrettet har gode rammebetingelser for erhvervsudvikling og konkurrencedygtighed. Kapitel 4 gennemgår aspekter vedrørende det nye vækstmål på 4 mia. kr. frem mod 22 herunder baggrunden for målfastsættelsen og beregningsprincipper i forhold til målopfyldelsen. Der redegøres blandt andet for de skøn i Vækstplan DK, som viser, at bidraget fra allerede gennemførte reformer af skat, førtidspension og fleksjobordningen samt udspillene til reform af SU og kontanthjælp samlet set kan styrke strukturelt BNP med i størrelsesordenen 15 mia. kr. (¾ pct. af BNP) i 22. Hertil kommer, at de konkrete tiltag vedrørende lempelser for erhvervslivet mv. groft skønnes at øge strukturelt BNP med omkring 6 mia. kr. (,3 pct. af BNP) som følge af højere investeringer, kapitalapparat og produktivitet. Kapitel 5 giver en oversigt over de reformbidrag og prioriteringer, der indgår i den fornyede 22-plan inklusive Vækstplan DK. De fremlagte finanspolitiske prioriteringer i Vækstplan DK er udelukkende baseret på konkrete initiativer og reformudspil. Det gælder blandt andet de konkrete forslag til bedre erhvervsvilkår og til reformer af kontanthjælp og SU, som er en del af Vækstplan DK. Den oprindelige 22-plan fra maj 212 indeholdt fremadrettede finanspolitiske prioriteringer på basis af målsatte reformbidrag, jf. Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 22. Som nævnt er der udover de konkrete initiativer også ambitioner om yderligere tiltag inden for reformsporene i Vækstplan DK, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse samt modernisering af den offentlige sektor. Navnlig reformer, der øger beskæftigelsen, vil samtidig kunne øge det samlede råderum i finanspolitikken udover det råderum, der er prioriteret i fremskrivningen. Den tekniske baggrundsrapport indeholder endvidere en række bilag, herunder en detaljeret oversigt over de konkrete initiativer i Vækstplan DK og deres finansiering, samt dokumentation af ændringer i 22-fremskrivningen siden Danmarks Konvergensprogram 212/Danmark i arbejde.

5 Side 3 af 92 Kapitel 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til Forløbet i hovedtræk Det mellemfristede økonomiske forløb til 22 tager afsæt i konjunkturvurderingen for 213 og 214 i Økonomisk Redegørelse, december 212. Der er således ikke udarbejdet egentlige nye skøn for væksten mv. for 213 og 214. I grundlaget for 213 og 214 er der dog foretaget enkelte tekniske justeringer i lyset af nye økonomisk-statistiske oplysninger og politiske beslutninger frem til d. 25. februar Det gælder virkninger af aftalen med kommunerne om at veksle 2 mia. kr. af servicerammen i 213 til anlæg og af de offentlige overenskomstaftaler indgået i februar 213. Teknisk er der taget højde for, at bruttoledigheden ved udgangen af 212 er lavere end forudsat i Økonomisk Redegørelse. Der er desuden indarbejdet opdaterede skøn for Danmarks EU-bidrag og provenuet ved salg af CO2-kvoter samt ændrede udgiftsskøn for SU og førtidspension mv. Dertil kommer indregning af de initiativer i Vækstplan DK, der har virkning i 213 og 214. I årene er der tale om et beregningsteknisk forløb inklusive de konkrete initiativer i Vækstplan DK, hvor konjunkturerne antages at blive gradvist forbedret, og hvor bruttoledigheden falder fra ca personer i 212 til ca. 15. personer i Det svarer til det skønnede strukturelle niveau på sigt, når der tages højde for virkninger af gennemførte reformer og reformudspil i forbindelse med Vækstplan DK. Konjunkturnormaliseringen understøttes af den forudsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af Vækstplan DK og de ekstraordinært lave renter i udgangspunktet. Dertil kommer en ventet fremgang i udlandet med udgangspunkt i de foreliggende fremskrivninger fra EU og OECD. Forløbet bygger endvidere på en gradvis normalisering af virksomheders og husholdningers investerings- og forbrugstilbøjelighed, i takt med at tilliden styrkes og arbejdsmarkedet forbedres. Forløbet til 22, der tager udgangspunkt i de konkrete tiltag i Vækstplan DK (inklusive allerede vedtagne reformer af skat, førtidspension og fleksjob fra juni 212 samt udspil til reformer af SU og kontanthjælp), indebærer blandt andet at: Den potentielle vækst i perioden er gennemsnitligt på 1,5 pct. pr. år. Inklusive normalisering af konjunkturerne er BNP-væksten frem mod 22 anslået til ca. 1,9 pct. om året i gennemsnit. Med indfrielse af den samlede ambition i Vækstplan DK om initiativer, der frem mod 22 øger strukturelt BNP med 4 mia. kr., øges BNP-væksten i forløbet til i gennemsnit ca. 2,1 pct. om året i perioden Det indebærer, at Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 212 ikke er indregnet, jf. boks 1.1. Tilsvarende er merprovenuet på 27½ mia. kr. fra omlægning af beskatningsregler for Nordsøkoncessioner, der er øremærket til investeringer i kollektiv trafik (Togfonden DK), heller ikke indregnet.

6 Side 4 af 92 I forløbet alene med de konkrete initiativer og reformer i Vækstplan DK stiger den samlede private beskæftigelse med 143. fuldtidspersoner fra 213 til 22. Indfrielse af de samlede reformambitioner i Vækstplan DK indebærer en beskæftigelsesstigning på godt 15. fuldtidspersoner i den private sektor frem mod 22. Den offentlige beskæftigelse vokser med ca. 1. fuldtidspersoner fra 213 til 22. Realvæksten i det offentlige forbrug svarer til godt,6 pct. om året i gennemsnit i og til godt,7 pct. om året for det offentlige forbrug eksklusive forsvarsudgifter, jf. kapitel 2. Det demografiske træk vokser i samme periode med ca.,35 pct. om året. Skattetrykket aftager fra ca. 47,7 pct. af BNP i 213 til ca. 46,7 pct. af BNP i Faldet i skattetrykket afspejler blandt andet de indregnede skattetiltag samt øvrige reformer og konjunkturgenopretningen. Frem mod 22 aftager de primære offentlige udgifters andel af BNP til ca. 49½ pct., mens det offentlige forbrug udgør ca. 26½ pct. af BNP i 22, jf. kapitel 2. De konkrete initiativer i Vækstplan DK bidrager til at mindske det offentlige forbrugs andel af BNP i 22, dels via den forudsatte afdæmpning af den reale forbrugsvækst, dels via højere BNP. Det offentlige forbrugs andel af BNP i 22 er fortsat højere end gennemsnittet for perioden Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Væksten i de fleste lande bremsede op i 212 efter en pæn fremgang umiddelbart efter det globale tilbageslag i 28-9, jf. figur 1.1 og Økonomisk Redegørelse, december 212. Svækkelsen skal blandt andet ses på baggrund af fornyede gældsproblemer i en række EU-lande. Verdenshandlen er fortsat vokset, men mere afdæmpet i 212, jf. figur Der lægges op til, at den særlige rabatordning knyttet til fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner forlænges, så den også omfatter 214. Der er forudsat et provenu på 2 mia. kr. både i 213 og 214 svarende til ca. 1 pct. af BNP i hvert år, jf. kapitel 2. Skattetrykket er her angivet ekskl. disse indtægter. En udvidelse af rabatperioden betyder, at engangsprovenuet forøges i forhold til det tidligere forudsatte. På baggrund af udmeldinger fra penge- og pensionsinstitutter skønnes det samlede provenu aktuelt til 4 mia. kr. i mod tidligere forudsat 5 mia. kr. i 213. Der er betydelig usikkerhed forbundet med provenuskønnet, men det vurderes fortsat, at der er tale om et forsigtigt skøn.

7 Side 5 af 92 Figur 1.1 BNP-væksten i udvalgte lande Figur 1.2 Udviklingen i verdenshandlen Pct Pct Indeks 2=1 Indeks 2= EU 15 Tyskland Sverige USA Kilde: Eurostat og CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis). Prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 212, er baseret på en beskeden forøgelse af væksten i OECD-området til 1¼ pct. i 213 og derefter til godt 2 pct. i 214. Videre frem til 219 forudsættes en fortsat genopretning af den økonomiske aktivitet i udlandet, jf. tabel 1.1. Udlandsforudsætningerne frem mod 22 tager udgangspunkt i OECD s mellemfristede fremskrivning fra Economic Outlook 91, men tilpasset lavere vækst i svarende til forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse. Samtidig antages konjunkturnormaliseringen for landene udskudt med et år i forhold til Economic Outlook 91. Det indebærer, at der i de fleste lande først er fuld konjunkturnormalisering omkring 219. Tabel 1.1 Forudsætninger om udlandsvækst, rente og oliepris Årlig stigning, pct. Realt BNP, OECD lande 2,3 1, 1,3 2,1 2,5 2,2 Realt BNP, samhandelspartnere 1 2,6 1,2 1,6 2,3 2,8 2,5 Oliepris (Brent), USD pr. td., 21-priser Dollarkurs, kr. pr. $ 5,4 5,8 5,9 5,9 5,5 5,5 Rente 1-årig dansk statsobligation, pct. p.a. 2,7 1,5 1,8 2,2 3,7 4,8 1) Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet, Indonesien og Mexico. Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Økonomisk Redegørelse, december 212 og egne beregninger I takt med den stigende internationale arbejdsdeling er verdenshandelen med industrivarer gennem adskillige årtier vokset godt og vel dobbelt så hurtigt som landenes BNP. Lægges det til grund, at denne udvikling fortsætter, indebærer BNPforudsætningerne dermed en gennemsnitlig markedsvækst for dansk industrieksport på 6½-7 pct. om året i perioden Markedsvæksten, som omfatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst

8 Side 6 af 92 i dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fortsat stigning i de danske importkvoter. Det internationale renteniveau har været exceptionelt lavt i de senere år blandt andet som følge af en meget lempelig pengepolitik. Frem til 22 forudsættes en gradvis normalisering af pengepolitikken i euroområdet og Danmark. Den tiårige danske statsobligationsrente forudsættes at stige til 4¾ pct., og rentespændet til Tyskland ventes fortsat at være lille. På langt sigt udgør realrenten 3 pct., mens den vækstkorrigerede realrente er på ca. 1¾ pct. 1.3 Dansk økonomi siden finanskrisen og frem til 214 Dansk økonomi er vokset svagt siden det store fald i produktion og beskæftigelse oven på finanskrisen. BNP-væksten på 1,6 pct. i 21 og 1,1 pct. i 211 blev afløst af en svækkelse af den økonomiske aktivitet i 212, jf. boks 1.1. Svækkelsen er blandt andet afledt af den europæiske statsgældskrise, herunder afsmittende virkninger på den indenlandske efterspørgsel. Bruttoledigheden har ligget stabilt på godt 16. personer gennem de sidste ca. tre år efter den store stigning igennem 29. Boks 1.1 Foreløbige nationalregnskabstal for 212 og ledighedstal for januar Danmarks Statistik offentliggjorde d. 28. februar 213 foreløbige nationalregnskabstal for 4. kvartal 212 og dermed en foreløbig opgørelse for hele 212. Opgørelsen viser et fald i BNP på,9 pct. i 4. kvartal og et fald på,6 pct. for hele 212. Samtidig opgøres en stigning i den private og offentlige beskæftigelse (eksklusive orlov) på i alt 6. personer i 4. kvartal. Der er tale om en første, foreløbig opgørelse, der erfaringsmæssigt kan blive revideret betydeligt. Eksempelvis er BNP-væksten i 1. kvartal 211 blevet revideret fra -,5 pct. i den første opgørelse til,3 pct. i den seneste opgørelse. Tal for januar viser et uventet fald i bruttoledigheden på 3.1 personer i forhold til december. Tallet kan ligeledes blive revideret. Talgrundlaget i denne baggrundsrapport tager udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse, december 212. Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet og ledighedstallene for januar er ikke indarbejdet. I Vækstplan DK indgår en BNP-vækst i 212, 213 og 214 på hhv. -,4 pct., 1,3 pct. og 1,7 pct. De foreløbige nationalregnskabstal peger isoleret set i retning af en vækst under det forudsatte i 213. Der vil til Danmarks Konvergensprogram 213 i april blive udarbejdet en opdateret prognose, der tager udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse, december 212 og den nytilkomne økonomisk-statistiske information, herunder reviderede nationalregnskabstal for 212, der ventes offentliggjort d. 4. april. Vurderingen af den strukturelle saldo og holdbarhedsindikatoren er som udgangspunkt ikke påvirket af udviklingen i de offentliggjorte foreløbige nationalregnskabs- og ledighedstal. Finanspolitiske og øvrige økonomisk-politiske tiltag understøtter aktiviteten i 212 og 213, blandt andet i kraft af høje de offentlige investeringer. Hertil kommer tilbagebetalingerne af efterlønsbidrag i 212 og investeringsvinduet fra midten af 212 til udgangen af 213. Samtidig er renterne meget lave. Såvel investerings- som forbrugskvoten har ligget på et forholdsvis lavt niveau siden finanskrisen. Virksomhedernes investeringer er blevet trykket af den fortsat

9 Side 7 af 92 usikre internationale situation og et højt omkostningsniveau i Danmark. Investeringsomfanget skal endvidere ses i lyset af den aktuelt ret lave kapacitetsudnyttelse og stagnation i privatforbruget. Virksomhedernes indtjening (bruttorestindkomsten) udgør fortsat en lavere andel af de samlede indkomster end normalt, jf afsnit 1.6. I de private byerhverv steg lønkvoten til et rekordhøjt niveau i 29 efter en årrække med høje lønstigninger efterfulgt af fald i efterspørgslen i 29. Omkring halvdelen af den ventede tilpasning til normalniveauet skønnes at være indtruffet fra 29 til 212. Konjunkturgrundlaget i Økonomisk Redegørelse, december 212 med de beskrevne tekniske justeringer og indregning af initiativerne i Vækstplan DK indebærer en forudsat BNP-vækst i 213 og 214 på henholdsvis 1,3 og 1,7 pct. efter tilbagegangen i 212, jf. også boks 1.1. Som nævnt er tallene for væksten i 213 og 214 ikke egentligt nye konjunkturskøn. Bruttoledigheden forudsættes at aftage svagt fra 163. i 212 til 162. i 213 (årsgennemsnit) for derefter at falde til 152. personer i 214, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2 Nøgletal for dansk økonomi, Beregningsteknisk forløb Konjunkturår 1) Genopretning Potentiel vækst Outputgab og reale vækstrater, pct. BNP 1,1 -,4 1,3 1,7 2, 2) 1,5 2) BVT 1,2 -,2 1,3 1,6 2, 1,5 Outputgab (pct. af BVT) -1,8-2,7-2,5-2,1-1, 3), Efterspørgsel, realvækst, pct. Privat forbrug -,5 1, 1,5 1,6 2,1 1,6 Offentligt forbrug -1,5,3 1,,4,7,7 Faste bruttoinvesteringer 2,8 2,6 4,5 2,1 4,4 3,4 Eksport 6,5 1,6 2,2 3,9 5,6 4,1 Import 5,6 3,3 3,6 3,6 6, 4,6 Arbejdsmarked og produktivitet Arbejdsstyrkevækst (pct.) -,5 -,,3,2,5,5 Beskæftigelsesvækst (pct.) -,3 -,4 -,1,4,8,5 Bruttoledighed (1. personer) Strukturel bruttoledighed (do.) Timeproduktivitet, hele økonomien 1,4,1 1,2 1,3 1,1,9 Timeproduktivitet, private byerhverv 2,5,5 2, 2,1 1,3 1,3 1) Forløbet i tager udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse, december 212. Der er foretaget visse justeringer af prognosen, jf. teksten, men der er ikke tale om egentlige nye konjunkturskøn. 2) Væksten i er inkl. konjunkturgenopretning. Derefter følger BNP-væksten den potentielle vækst. 3) Outputgabet i gennemsnit for perioden. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 212 og egne beregninger.

10 Side 8 af Det økonomiske forløb Det videre forløb frem til 22 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode fra den globale krise satte ind i efteråret 28, til konjunkturerne igen er normale kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 219, jf. figur 1.3. Fra 22 og fremefter forudsættes væksten at svare til den potentielle vækst. Tilsvarende antages beskæftigelsen at nå sit strukturelle niveau omkring 219, jf. figur Hermed er det lagt til grund, at genopretningen efter den globale krise vil tage 9-1 år. Det er en lang periode sammenlignet med tidligere lavkonjunkturer. Det skal ses i sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formuetab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfaringerne tyder på, at genopretningen efter tilbageslag, der har været forbundet med en dyb finansiel krise, kræver særlig lang tid. Figur 1.3 Faktisk og strukturelt BVT Figur 1.4 Faktisk og strukturel beskæftigelse (ekskl. grænsearbejdere) Mia. kr. (kædede 25-værdier) 1.7 Mia. kr. (kædede 25-værdier) personer 1. personer BVT Strukturel BVT Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT (bruttoværditilvækst) og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunktursituation. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er blandt andet den meget lempelige pengepolitik og de ekstraordinært lave renter, der bidrager til fremgang i BNP og beskæftigelse efter krisen. Det rentefald, der har været siden 28 og til i dag, beregnes isoleret set at understøtte BNP-væksten med ca. ½ pct.-point om året i 213 og 214, jf. figur 1.5. De samlede renteændringer vurderes at understøtte BNP i år med ca. 3 pct. i forhold til en situation med uændrede renter i Danmark siden 28, jf. figur 1.6. Uændrede renter siden 28 ville fx omtrent svare til den aktuelle situation i Spanien og Italien, hvor renten på 1-årige statsobligationer udgør ca. 5 pct. 3 Fremskrivningsmetoden indebærer, at beskæftigelsen herefter fastholdes på sit strukturelle niveau. Der ses derfor bort fra eventuelle tendenser til høj- eller lavkonjunktur, efter det strukturelle niveau er nået.

11 Side 9 af 92 Figur 1.5 Gennemsnitsrente samt bidrag til BNP-vækst fra renteændringer siden 28 Figur 1.6 Beregnet bidrag til BNP-niveau fra renteændringer siden 28 Pct. Pct.-point Pct. Pct. 8 1, 4, 4, 7,75 3,5 3,5 6,5 3, 3, 5,25 2,5 2,5 4, 2, 2, 3 -,25 1,5 1,5 2 -,5 1, 1, 1 -,75,5, ,, , BNP (h.akse) Forudsat rente Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen. I figur 1.7 og figur 1.8 er den forudsatte genopretning af produktion og beskæftigelse frem mod 219 sammenlignet med forløbet efter tre tidligere tilbageslag: de to oliekriser og den økonomiske krise i begyndelsen af 199 erne. Figurerne viser, at de aktuelle antagelser om konjunkturnormalisering frem til 219 er forholdsvis forsigtige, idet fremgangen i såvel produktion som beskæftigelse antages at være langsommere end under de tidligere genopretningsperioder. 4 Det betyder også, at der med Vækstplan DK er mulighed for en hurtigere genopretning, men det kræver, at tilliden vender tilbage, og at betingelserne i den internationale økonomi er tilstrækkelige. Figur 1.7 Fremgang i BNP i 22-forløbet sammenlignet med fremgangen efter tidligere tilbageslag Figur 1.8 Beskæftigelsesfremgang i 22-forløbet sammenlignet med fremgangen efter tidligere tilbageslag Indeks 1 = År 1 Indeks 1 = År Indeks 1 = År 1 Indeks 1 =År inkl. 22-forløb inkl. 22-forløb (21) Anm.: Datering af opsvingets begyndelsestidspunkt er for BNP valgt ud fra vendingen i outputgabet. Hvad angår tilbageslaget i kølvandet på finanskrisen i 28-9, er der taget udgangspunkt i 29 med hensyn til BNP og i 21 for beskæftigelsen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4 Den gennemsnitlige årlige beskæftigelsesfremgang i 22-forløbet på godt 2. personer i perioden svarer til ca. 2/3 af den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst pr. år i og knap halvdelen af den årlige stigning i beskæftigelsen i perioderne og 25-8.

12 Side 1 af 92 Under genopretningen til en normal konjunktursituation skønnes et samlet fald i bruttoledigheden fra 152. personer i 214 til ca. 15. personer, hvilket svarer til det estimerede strukturelle niveau. Der er ikke tegn på øget strukturledighed siden afmatningen satte ind og ej heller på øget tilgang til efterløn eller førtidspension. Den forudsatte vækst i beskæftigelsen kan endvidere ses i lyset af en voksende befolkning og de reformer, der er gennemført for at øge arbejdsudbud og beskæftigelse, jf. afsnit 1.5. Voksende pensionsudbetalinger til et stigende antal ældre, der har større arbejdsmarkedspensioner og lever længere end tidligere generationer, trækker isoleret set op i efterspørgslen i forhold til produktionspotentialet. Den forudsatte genopretning af konjunkturerne indebærer en gradvis normalisering af investerings- og forbrugskvoterne, som navnlig for investeringerne har ligget lavt siden finanskrisen, jf. figur 1.9 og 1.1. Dermed vokser investeringerne i forløbet med ca. 4½ pct. pr. år, og privatforbruget vokser med lidt over 2 pct. pr. år. i Figur 1.9 De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP) Figur 1.1 Det private forbrug (andel af BNP) Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det offentlige forbrug vokser realt med,7 pct. pr. år i perioden i overensstemmelse med de besluttede finanspolitiske prioriteringer. Det er lidt hurtigere end den omtrent halve pct. om året, der som udgangspunkt svarer til et neutralt bidrag til den årlige finanseffekt. Den offentlige beskæftigelse er tilsvarende moderat stigende i forløbet. Forløbet inklusive Vækstplan DK og forudsætningerne om den internationale konjunktur indebærer, at der regnes med en vækst i den samlede eksport af varer og tjenester på gennemsnitligt 5½ pct. pr. år. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes at føre til en lidt højere vækst i importen på 6 pct. pr. år. 1.5 Forudsætninger om produktionspotentialet frem mod 22 I forløbet inklusive de konkrete initiativer i Vækstplan DK ventes potentielt BVT (bruttoværditilvækst) at stige med ca. 1,5 pct. om året i gennemsnit i 214-2, jf. tabel 1.3. Det er en fremgang både i forhold til 28-9, hvor produktionspotentia-

13 Side 11 af 92 let nærmest stod stille under indtryk af finanskrisen, og i forhold til årene 21-13, hvor lave investeringer har holdt produktivitetsfremgangen tilbage. I perioden ventes produktivitetsstigninger at bidrage til væksten i produktionspotentialet med ca. 1,1 pct.-point årligt. Heri indgår en underliggende timeproduktivitetsvækst i de private byerhverv, der i lyset af den lave produktivitetsfremgang i 9 erne og er er anslået til 1¼ pct. årligt, når der ses bort fra virkninger af yderligere produktivitetsfremmende tiltag, jf. bilag 6.3 og kapitel 4. Den strukturelle beskæftigelse ventes i perioden i gennemsnit at vokse med,4 pct. årligt inklusive bidrag fra arbejdstiden. Stigningen fremkommer som nettovirkningen af den demografiske udvikling, der trækker ned, og en række reformer herunder skattereformen, og reformen af førtidspension og fleksjob i 212 samt tilbagetrækningsaftalen mv. som trækker den strukturelle beskæftigelse og produktionspotentialet op. Tabel 1.3 Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt) Gns. vækst pr. år, pct Produktionspotentiale (BVT) 1,9,1,8 1,5 1) Heraf bidrag fra - Timeproduktivitet (strukturel) 1,4,3,5 1,1 - Strukturel ledighed,4,,1, - Strukturel arbejdsstyrke,1,3,,3 - Strukturel arbejdstid,1 -,5,1,1 2. Konjunktur,2-2,9,1,4 3. Faktisk BVT (1+2) 2,1-2,8,9 1,9 4. Nettoafgifter,1 -,5,, 5. Faktisk BNP (3+4) 2,2-3,3,9 1,9 Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene fra de enkelte komponenter. Pga. afrunding svarer summen af enkeltkomponenter ikke nødvendigvis til totalen. 1) Indfrielse af de samlede reformkrav i Vækstplan DK indebærer en potentiel vækst i perioden på 1,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på,4 pct.-point pr. år, der afspejler lukningen af outputgabet frem mod 219. Samlet ventes dermed en stigning på ca. 1,9 pct. årligt både i BVT og BNP i perioden Med de reformer, der allerede er gennemført, og de fremlagte udspil til reformer af kontanthjælp og SU, ventes beskæftigelsen samlet at kunne stige svarende til godt 15. fuldtidspersoner frem mod 22, jf. tabel 1.4. Den demografiske udvikling med færre i de traditionelt mest erhvervsaktive aldersgrupper og flere ældre medarbejdere, der i gennemsnit arbejder færre timer, trækker isoleret ned i arbejdsudbuddet med knap 25. fuldtidspersoner frem mod 22, jf. tabel 1.4.

14 Side 12 af 92 Tidligere gennemførte reformer, herunder navnlig tilbagetrækningsreformen, vurderes samlet set at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse svarende til ca. 73. fuldtidspersoner. Herudover er der i 212 og 213 gennemført reformer og fremlagt udspil, som kan øge den strukturelle beskæftigelse med yderligere 25. fuldtidspersoner. Heraf skønnes skattereformen fra juni 212 at bidrage med ca. 11. fuldtidspersoner i 22 (og ca. 16. fuldtidspersoner på sigt), mens reformen af førtidspension og fleksjobordningen bidrager med ca. 5. fuldtidspersoner i 22 (og godt 12. fuldtidspersoner omkring 23). De konkrete initiativer i Vækstplan DK, herunder udspillene til reformer af SU og kontanthjælp samt lempelser af erhvervsskatter og afgifter, skønnes at bidrage med yderligere ca. 9. fuldtidspersoner i 22. Tabel 1.4 Bidrag til ændringer i arbejdsudbud og beskæftigelse, Virkning i 1. pers. Arbejdstidsvirkninger I alt 1. personer (inkl. bidrag fra ændret arbejdstid) 1. Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst) Skønnet bidrag fra tidligere reformer 1) Fremlagte og gennemførte reformer Heraf: - Skatteaftale 212 2) Reform af førtidspension og fleksjob Konkrete initiativer i Vækstplan DK 3) Samlet ændring i strukturel beskæftigelse (1+2+3) Konjunkturbidrag Samlet ændring i faktisk beskæftigelse (4+5) Reformambition i Vækstplan DK Samlet ændring i faktisk beskæftigelse i forløb inkl. yderligere reformambition (6+7) 161 Heraf privat beskæftigelse 151 Anm.: Arbejdstidsvirkninger er omregnet til personer med gennemsnitlig arbejdstid i 213. Personer med gennemsnitlig arbejdstid omtales som fuldtidspersoner i teksten. Pga. afrunding kan summer afvige fra totalen. 1) Inkl. initiativer i Genopretningsaftalen, skatteaftaler 27 og 29, tilbagetrækningsreformen samt uddannelsesmålsætningerne. 2) Inkl. skønnet virkning i 213 3) Inkl. forslag til reform af SU og kontanthjælp samt lille stigning i gennemsnitlig arbejdstid som følge af højere realløn i forbindelse med lempelser af erhvervsbeskatningen. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Samlet set vurderes den strukturelle beskæftigelse således forøget med, hvad der svarer til omkring 74. fuldtidspersoner frem mod 22.

15 Side 13 af 92 Hertil kommer, at konjunkturerne forudsættes normaliseret gradvist frem mod 219. Det vurderes, at den aktuelle beskæftigelse er knap 8. fuldtidspersoner under det beregnede strukturelle niveau. Det er primært sammensat af et anslået nettoledighedsgab på ca. 35. personer og et arbejdsstyrkegab på godt 4. personer, jf. boks 1.2. Dertil kommer et mindre bidrag fra, at den aktuelle gennemsnitlige arbejdstid skønnes at være lidt under det normale. Boks 1.2 Faktisk og strukturel arbejdsstyrke Arbejdsstyrkegabet, dvs. forskellen mellem den faktiske og den beregnede strukturelle arbejdsstyrke, afspejler udsving i arbejdsstyrken, der kan henføres til konjunkturudviklingen. Beregningen af konjunkturgabet for arbejdsstyrken (dvs. beskæftigede og nettoledige) tager udgangspunkt i en økonomisk-statistisk model, som estimerer en strukturel komponent og et konjunkturbidrag til arbejdsstyrken. Modellen tager udgangspunkt i den såkaldte discouraged worker effekt, dvs. at erhvervsdeltagelsen antages at være afhængig af jobmulighederne. Igennem højkonjunkturen frem mod 28 og i det efterfølgende økonomiske tilbageslag har der været betydelige konjunkturmæssige udsving i arbejdsstyrken, jf. figur a. Fra 28 til 212 er arbejdsstyrken faldet med godt 8. personer og med ca. 65. personer, når der ses bort fra grænsearbejdere. Det konjunkturbetingede bidrag til arbejdsstyrken er vendt fra et positivt bidrag på skønsmæssigt 42. personer i 28 til et negativt bidrag af samme størrelsesorden i 212, jf. tabel a. Denne udvikling vurderes primært at kunne henføres til stigninger i omfanget af studerende uden for arbejdsstyrken samt i antallet af aktiverede personer uden for arbejdsstyrken. Når de studerendes tilknytning til arbejdsmarkedet følger konjunkturerne, skyldes det primært, at en større andel af de studerende har studiejob ved siden af studierne (og dermed indgår i arbejdsstyrken) under en højkonjunktur tilsvarende har en mindre andel studiejob under en lavkonjunktur (og indgår dermed ikke i arbejdsstyrken). Desuden er antallet af kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken og antallet af modtagere af ledighedsydelse gået fra at være lavere end i en normal konjunktursituation i 28 til nu at være højere. Dekomponeringen af arbejdsstyrkegabet er behæftet med usikkerhed. Figur a Faktisk og strukturel arbejdsstyrke, ekskl. grænsearbejdere Tabel a Skønsmæssig dekomponering af arbejdsstyrkegab afvigelser fra normal konjunktursituation 1. personer 1. personer Studerende uden studiejob Aktiverede dagpengemodtagere 1) -6 5 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 1) Passive ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere -8 1 Personer på ledighedsydelse Øvrige uden for arbejdsstyrken -4 3 Samlet arbejdsstyrkegab 2) Faktisk arbejdsstyrke Strukturel arbejdsstyrke Anm.: Arbejdsstyrken er defineret som summen af nationalregnskabsbeskæftigelsen (ekskl. orlov) og registrerede nettoledige. Der er ikke beregnet konjunkturgab for antallet af grænsearbejdere. 1) Aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere indgår i bruttoledigheden, men ikke i arbejdsstyrken, som den traditionelt opgøres (se anm. ovenfor). Aktiverede kontanthjælpsmodtagere omfatter både jobklare og ikke-jobklare personer. 2) Positivt fortegn angiver, at arbejdsstyrken er større end i en normal konjunktursituation. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den forudsatte konjunkturnormalisering ventes dermed at indebære, at beskæftigelsen øges svarende til knap 8. fuldtidspersoner frem mod 22. En del af

16 Side 14 af 92 denne stigning afspejler, at flere studerende igen vil kunne finde studiejob, når konjunkturerne er bedre. Det dæmper den stigning i den gennemsnitlige arbejdstid, der ellers i højere grad ville følge af konjunkturnormaliseringen. Fremskrivningen af den gennemsnitlige arbejdstid fremgår af figur Udviklingen i arbejdstiden afspejler, at reformer modvirker et underliggende demografisk betinget fald i arbejdstiden på,2 pct., der følger af ændringer i arbejdsstyrkens sammensætning på alder og køn mv., jf. tabel 1.5. Tidligere vedtagne reformer, herunder blandt andet tilbagetrækningsaftalen og skattereformen fra 29, bidrager til en gennemsnitlig stigning i arbejdstiden på ca.,3 pct. Skattereformen fra juni 212 bidrager til en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på ca.,2 pct. Reformen af førtidspension og fleksjob skønnes isoleret set at trække lidt ned i den gennemsnitlige arbejdstid, idet en del af de ekstra personer, der kommer i arbejde, antages at have lavere arbejdstid end gennemsnittet. Den foreslåede SU-reform trækker også op i arbejdstiden, herunder fordi flere vil være ordinært beskæftigede i stedet for deltidsbeskæftigede studerende, når studietiden er kortere. Samlet ventes en strukturel fremgang i arbejdstiden på ca.,3 pct. jf. tabel 1.5. Figur 1.11 Udvikling i gennemsnitlig arbejdstid Tabel 1.5 Reformbidrag til arbejdstiden Timer pr. år Timer pr. år Forløb inkl. reformer mv Demografisk forløb Pct Demografisk forløb -,2 2. Tidligere reformer,3 3. Skattereform (juni 212),2 4. Reform af førtidspension og fleksjob (juni 212) -,1 5. Konkrete initiativer i Vækstplan DK,1 - heraf SU-reform,1 Strukturel arbejdstid i alt ( ),3 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 1.6 Løn og priser, relative enhedslønomkostninger og bytteforhold Korrigeret for forskelle i produktivitetsudvikling og udviklingen i den effektive kronekurs blev lønkonkurrenceevnen svækket i perioden 2-8, jf. figur Siden er lønkonkurrenceevnen forbedret noget, blandt andet i kraft af relativt pæn (og til dels konjunkturbetinget) fremgang i produktiviteten i fremstillingssektoren kombineret med mere afdæmpede lønstigninger i Danmark. Sideløbende med forringelsen af lønkonkurrenceevnen er der sket en forbedring af bytteforholdet, dvs. priserne på de varer, som Danmark eksporterer, er steget

17 Side 15 af 92 mere end priserne på vores import. Det skyldes blandt andet, at dansk industrieksport er specialiseret i produkter og brancher, hvor prisudviklingen generelt er højere end for mange af de varer, som Danmark importerer, jf. figur Der er fx en større vægt af IT-produkter på importsiden, hvor priserne falder, fordi produktivitetsstigningerne i denne sektor er høje. Figur 1.12 Akkumuleret lønkonkurrenceevne (for fremstillingserhverv) siden 2 Figur 1.13 Bytteforholdet for industrivarer siden 2 Pct Pct Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Indeks (2=1) Indeks (2=1) Anm.: De relative enhedslønomkostninger er opdelt i den relative udvikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet og udviklingen i den effektive nominelle kronekurs. Opdelingen er baseret på nationalregnskabets opgørelse af timeproduktiviteten og lønsum pr. arbejdstime. Der skal tages forbehold for, at der er usikkerhed om opgørelsen af enhedslønomkostningerne, og at revisioner af nationalregnskabet både i Danmark og udlandet kan ændre særligt dekomponeringen af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, OECD og egne beregninger. Det betyder samtidig, at en del af den målte stigning i de relative enhedslønomkostninger i forhold til udlandet afspejler forskelle i varesammensætningen snarere end en relativ forøgelse af enhedslønomkostningerne i hver branche. Det dæmper isoleret set kravet til den fremadrettede tilpasning i enhedslønomkostningerne i forhold til andre lande, der således er mindre end svækkelsen siden 2. Forbedringen af bytteforholdet har bidraget til, at der fortsat har været et stort overskud på Danmarks vare- og tjenestebalance på trods af tab af internationale markedsandele målt i mængder. Nordsø-produktionen bidrager også til det betydelige overskud på betalingsbalancen. Dertil kommer ret store, positive nettoformueindkomster fra udlandet i de senere år, jf. figur 1.14.

18 Side 16 af 92 Figur 1.14 Betalingsbalancen og dens delposter Figur 1.15 Relativ indenlandsk efterspørgsel og vare- og tjenestebalancen Pct. af BNP 8 Pct. af BNP 8 Pct. af BNP Indeks (199=1) Vare- og tjenestebalance Løn og formueindkomst, netto Løbende overførsler Betalingsbalancen Vare- og tjenestebalancen Udenlandsk/dansk indenlandsk efterspørgsel (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det store overskud på vare- og tjenestebalancen skal også ses i lyset af et lavt niveau for den indenlandske efterspørgsel i forhold til gennemsnittet af Danmarks samhandelspartnere, jf. figur Lavere olie- og gasproduktion bidrager isoleret set til at afdæmpe handelsoverskuddet de senere år. I takt med den forudsatte konjunkturnormalisering og indsnævring af ledighedsgabet forventes en gradvis forøgelse af lønstigningstakten. I forudsættes en årlig lønstigningstakt på 2,6 pct. i gennemsnit, jf. tabel 1.6. På længere sigt er det lagt til grund, at lønstigningstakten udgør 3,1 pct., jf. nedenfor. Tabel 1.6 Pris- og lønudvikling Årlig vækst, pct Langt sigt Privatforbrugsdeflator 2,5 2,3 1,5 1,6 1,9 1,8 BNP-deflator,6 1,9 1,2 1,4 1,9 2, Timeløn, privat sektor (DA) 2,3 1,7 1,7 2, 2,6 3,1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 212 og egne beregninger. I perioden forudsættes stigningen i forbrugerpriserne at udgøre knap 2 pct. om året. Det er i overensstemmelse med den Europæiske Centralbanks målsætning om en årlig inflation på under (men tæt på) 2 pct. på mellemlangt sigt. På langt sigt forudsættes forbrugerpriserne at vokse med 1,8 pct. årligt. Forudsætningerne om løn og priser indebærer en årlig stigning i reallønnen på ca. ¾ pct. i perioden og 1¼ pct. efter 22. På langt sigt vil reallønsstigningerne følge produktivitetsudviklingen. Den strukturelle produktivitetsstigning i de private byerhverv er på baggrund af den lave produktivitetsvækst i 199 erne og erne skønnet til 1¼ pct. pr. år, jf. bilag 3. Den langsigtede nominelle lønstigningstakt udgør således 3,1 pct. pr. år i fremskrivningen.

19 Side 17 af 92 Forudsætningerne om løn og produktivitet indebærer, at væksten i enhedslønomkostningerne i de private byerhverv gradvist øges til 1,8 pct. pr. år, jf. figur 1.16, hvilket er på linje med inflationstakten på langt sigt. Figur 1.16 Enhedslønomkostninger i private byerhverv Figur 1.17 Beskæftigelsesgab og lønkvote Pct. (å/å) Pct. (å/å) Enhedslønomkostninger Pct. af strukturel beskæftigelse Beskæftigelsesgab Lønkvote, private byerhverv (h.akse) Pct. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 212 og egne beregninger. Lønkvoten i byerhvervene forudsættes at falde frem mod 22 fra et ekstraordinært højt niveau i årene op til og i kølvandet på finanskrisen i 28, jf. figur I 22 vil lønkvoten dermed omtrent svare til det gennemsnitlige niveau for perioden Finansiel opsparing, betalingsbalance og nettofordring på udlandet Den private sektors finansielle opsparing blev øget markant både under og efter finanskrisen til et niveau, der ligger væsentligt over det historiske gennemsnit, jf. figur Fra 215 og frem forudsættes en gradvis normalisering af opsparingen i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske gennemsnit. Figur 1.18 Privat sektor opsparing samlet og finansiel Figur 1.19 Udvikling i betalingsbalancens løbende poster Pct. af BNP Pct. af BNP Privat finansiel opsparing Privat bruttoopsparing (h. akse) Pct. af BNP Pct. af BNP Privat finansiel opsparing Offentlig saldo Betalingsbalancen, løbende poster Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 212 og egne beregninger. Der forudsættes fortsat relativt store, men faldende overskud på betalingsbalancen frem til 22, jf. figur Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende offentlige underskud frem mod balance i 22.

20 Side 18 af 92 Kapitel 2. Udviklingen i de offentlige finanser 2.1 De offentlige finanser i hovedtræk Udsigterne for de offentlige finanser frem mod 22 er baseret på et forløb, der afspejler de finanspolitiske prioriteringer, herunder initiativerne i Vækstplan DK, skattereformen fra juni 212, reformen af førtidspension og fleksjob samt tilbagetrækningsreformen. Hvad angår 213 og 214 er der taget udgangspunkt i prognosen i Økonomisk Redegørelse, december 212. I grundlaget er der foretaget enkelte justeringer i lyset af nye økonomisk-statistiske oplysninger frem til medio februar, de indgåede offentlige overenskomster og aftalen med kommunerne om at veksle 2 mia. kr. af servicerammen i 213 til anlæg, jf. kapitel 1. I de seneste år er de offentlige finanser konsolideret i overensstemmelse med EUhenstillingens krav om, at den strukturelle saldo skal forbedres med 1½ pct. af BNP fra 21 til 213, og at det faktiske underskud skal bringes under 3 pct. af BNP senest i 213. Tabel 2.1 Offentlig saldo og gæld Pct. af BNP Offentlig saldo -2,7-2, -3,9-1,6-1,7-2,5-1,7-1,3 -,7 -,3,1 Offentlig primær saldo -2,2-1,5-3,7-1,4-1,5-2,3-1,4 -,8 -,1,4,8 Strukturel offentlig saldo -1,6 -,9-1, -,1 -,1 -,2 -,1,,,1,1 ØMU-gæld 42,7 46,4 45,4 42,5 4,9 43,2 44,2 44,6 44,4 43,5 42,4 Offentlig nettogæld -1,6 3,3 7,2 8,6 1,1 12,3 13,5 14,2 14,2 13,8 13, Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 212 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes at svække de offentlige finanser med ca. 1¾ pct. af BNP. I 213 og 214 er der forudsat en engangsindtægt på 2 mia. kr. i lyset af muligheden for at omlægge kapitalpensionsordninger, jf. kapitel 1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I forløbet nedbringes det faktiske offentlige underskud til ca. 1,6 pct. af BNP i 213 og 1,7 pct. af BNP i 214, jf. tabel 2.1. Når der ses bort fra de forudsatte engangsindtægter på 2 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen, skønnes det offentlige underskud at udgøre ca. 2,6 pct. af BNP i 213 og 2,7 pct. af BNP i Når den offentlige saldo i 213 og 214 opgøres eksklusive indtægterne fra kapitalpensionsomlægningen er underskuddet dermed fortsat lavere end grænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP. Danmarks procedure for uforholdsmæssigt store underskud vil ifølge reglerne kunne ophæves i foråret 214, hvis faktiske tal viser, at det offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 213, og hvis der ifølge EU-Kommissionens forårs- 5 Sideløbende med Vækstplan DK foreslås en udvidelse af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensionsordninger. Indtægterne fra omlægningen forudsættes at udgøre 2 mia. kr. i både 213 og 214, hvilket svarer til ca. 1 pct. af BNP i begge år, jf. kapitel 1.

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt. Konvergensprogram. Danmark 2013 Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 359 Offentligt Konvergensprogram Danmark 2013 April 2013 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020...

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018

Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 August 2014 Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Det samfundsøkonomiske forløb til 2020...

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2012

Konvergensprogram. Danmark 2012 Konvergensprogram Danmark 2012 April 2012 Konvergensprogram Danmark 2012 April 2012 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 De økonomiske udfordringer frem til 2020... 3 1.2 Mål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere