WORKFLOW GRAFISK TEMA. Denne artikel er downloadet fra Grafisk Workflows website. Tidsskriftet kan købes i abonnement. på

Transkript

1 Temamagasin indenfor grafisk workflow og teknologi 5. årgang Nr. 27 December 2005 WORKFLOW GRAFISK TEMA Kend dit papir Karton Papir med følelse Elektronisk papir Behandling af papir Papirets fremtid Flyt teksten med figursats Korrektur med Reader Farvestyring i InDesign CS2 Udskydning on-the-fly Offset rører på sig

2 roces: ripping Nøjagtige side og mærkepositioner på arket tilføres. JDF indeholder: Layout Proces: RunList (Mærker) RunList (Dokumenter) Udskydning JDF indeho RunList Udskydning PAPIR TEMA: PAPIR 4 Kend dit papir Gennemgang af 10 væsentlige parametre der skal tages i betragtning ved valg af papir 10 Karton - mere end bare tykt papir! Karton er egnet til mange grafiske produkter, og egenskaberne har stor betydning for slutresultatet 14 Papir - det handler også om følelser Effekten af en tryksag handler i høj grad om papirets egenskaber - også de egenskaber der er mere følelsesorienteret 18 Elektronisk papir Nye teknologier muliggør i fremtiden digitale udgivelser på medier, der kan betegnes som elektronisk papir 22 Behandling af papir Papir er et levende materiale, der skal opbevares og behandles korrekt for at bevare sine egenskaber og holdbarhed 24 Papir fra vugge til grav Papiret optager en betydende rolle i vor hverdag, med et hav af anvendelsesmuligheder - også i fremtiden 26 Case: Tryk uden papir Tryk og papir er unægtelig tæt forbundet, men en række cases viser, at det lader sig gøre at skabe spændende tryksager på andre substrater 50 Læsertilbud December måneds tilbud til Grafisk Workflows læsere 30 Flyt teksten - med figursats Bedre og hurtigere figursats kan laves med den rette teknik, vi viser hvordan 34 Korrektur med Reader Den gratis Adobe Reader kan anvendes i avancerede korrekturløsninger 38 Kontroller farvestyringen Med InDesign CS2 kan farvestyring håndteres direkte i programmet - med lidt omtanke og systematik 42 on-the-fly JDF giver mulighed for automatisering af udskydningen ved brug af informationer skabt tidligere i processen 46 Offset rører på sig Årets internationale messer har budt på en række små og store nyheder på trykområdet Grafisk Workflow nr. 28 udkommer februar 2006 TEMA: Standardisering er den professionelle grafiske branches tematidsskrift. Hvert nummer behandler indgående ét aktuelt emne. Artiklerne skrives af konsulenter, fagspecialister og eksperter i det specifikke tema. Grafisk Workflow udkommer med 6 temanumre om året. Nr. 1: PDF (aug. 2001) Nr. 2: Farvestyring & Kvalitetssikring (okt. 2001) Nr. 3: Variabelt Digitaltryk (dec. 2001) Nr. 4: Workflow systemer (feb. 2002) Nr. 5: Input-teknologi (apr. 2002) Nr. 6: Output-teknologi (juni 2002) Nr. 7: PDF II (aug. 2002) Nr. 8: Tryk (okt. 2002) Nr. 9: Grafisk IT (dec. 2002) Nr. 10: Korrektur (feb. 2003) Nr. 11: Preflight (apr. 2003) Nr. 12: Web Content Management (juni 2003) Nr. 13: PDF III (aug. 2003) Nr. 14: CIP4 (okt. 2003) Nr. 15: Skrifter (dec. 2003) Nr. 16: Prøvetryk (feb. 2004) Nr. 17: Tendenser (apr. 2004) Nr. 18: Billeder (juni 2004) Nr. 19: Digitaltryk (aug. 2004) Nr. 20: Computer to Plate (okt. 2004) Nr. 21: PDF IV (dec. 2004) Nr. 22: Tryk II (feb. 2005) Nr. 23: Ombrydning (apr. 2005) Nr. 24: Farvestyring (juni 2005) Nr. 25: Grafisk portal (august 2005) Nr. 26: Digital Asset Management (okt. 2005) Nr. 27: Papir (december 2005) Nr. 28: Standardisering (udkommer februar 2006) Fagtidsskrift om grafisk produktion - for professionelle og beslutningstagere Udgiver Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf Fax mail@meditpublishing.dk Medit Publishing udgiver faglitteratur indenfor mediebranchen Redaktion Klavs Holm (Ansv. redaktør) kh@grafiskworkflow.dk Skribenter dette nummer Bård Blytt Sandstad Anna Frifelt Kåre Bjørn Jensen Jørgen Timm Jesper Haase Kenn Römer-Bruhn Thomas Haase Steen Hansen Jan Eskildsen Design og Grafisk produktion Hakon Holm ApS Borgmester Nielsens Vej 24, 3700 Rønne Tlf produktion@grafiskworkflow.dk Oplag eksemplarer Papir Arctic the Matt 115 gram og 250 gram leveret af Arctic Paper Annoncesalg DG Media as Tlf Fax epost@dgmedia.dk Annoncemateriale: annonce@grafiskworkflow.dk Tlf Abonnementservice Oxygen Media Service Tlf abonnement@grafiskworkflow.dk Abonnementstyper Årsabonnement (6 tematidsskrifter): 1 stk.: Kr. 425,- (eks. moms) 3 stk.: Kr. 999,- 5 stk.: Kr ,- 10 stk.: Kr ,- ISSN: Eftertryk eller anden brug af indholdet i dette blad, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen.

3 LEDER Gør papiret eksklusivt Vi omgiver os alle med papir nærmest døgnet rundt, i husholdningen, på arbejdet og mens vi er på farten. Ingen tvivl om at papir, som materiale, har stor betydning i et moderne samfund. Når den grafiske branche de sidste 10 år har set med bekymring på fremtiden, er det ikke fordi mængden af kommunikation falder, eller papiret som materiale bliver mindre relevant, nej det er fordi efterspørgslen på trykt kommunikation ændrer sig. Hvor papiret tidligere var den primære metode til at nå ud til et større publikum med sit budskab - så er papiret i dag blot et af flere gode medier, der tilvælges og fravælges i forhold til hvilket medie, der er det mest anvendelige i den givne situation. Tænk blot på profilbrochuren, der tidligere var enhver virksomheds væsentligste værktøj til at fortælle om sin virksomhed og produkter. I dag er langt de fleste profilbrochurer erstattet af coorporate websites - ikke fordi det er billigere, men fordi et website giver mulighed for hurtige og opdaterede nyheder til kunder og samarbejdspartnere hver gang en ændring i virksomheden indtræffer. Væk er de store til sin ret bunker af ikke opdaterede profilbrochurer i kældre. Tryksager kan aldrig konkurrere på kontaktpris, timeto-market eller opdateringsfrekvens - her er Internettet, elektroniske nyhedsbreve o.l. absolut bedst egnet. Men papiret har nogle andre og uovertrufne egenskaber der appelerer til alle vores sanser og som elektroniske medier stadig ikke kan konkurrere med. Tryksagen bør således konkurrere på følelser, eksklusivitet og den totaloplevelse det kan være at sidde med en lækker tryksag i hånden. Antallet af specialmagasiner er i disse år stigende - hvilket dels skyldes vort behov for at udtrykke vores individualisme samtidig med, at vi ønsker at identificere os med bestemte segmenter. Men mon ikke mange af os køber boligmagasiner og andre eksklusive livsstilsmagasiner vel vidende, at vi ikke nødvendigvis har råd til de designermøbler der vises, men derimod for at få en god oplevelse ved at lade os inspirere og drømme lidt, mens vi nyder fornøjelsen ved at studere lækre produkter og løsninger, præsenteret på et medie i høj kvalitet.her har det betydning, at der er tale om et fysisk medie i lækker kvalitet, der kan tages med i seng om aftenen - og ligge fremme under glasbordet, når der kommer gæster. Det jeg vil sige med denne indledning er, at papiret nok i høj grad har bevæget sig fra at være mediet, når noget skulle kommunikeres hurtigst og billigst til en stor målgruppe - til at være mediet, der anvendes, når noget skal kommunikeres på eksklusiv vis, eller målrettet den enkelte modtager - og der i øvrigt ønskes anvendt et medie, der er mindre flygtigt og kan fastholde kommunikationen. Og dette er vel egentlig ikke nogen dårlig udvikling for branchen i sig selv!? Problemet opstår naturligvis, når der er overkapacitet i branchen - og konkurrencen så medfører, at dette eksklusive medie underbydes. Og ja, jeg er også klar over, at papiret som medie kæmper med en langt alvorligere hæmsko - nemlig portopriserne, men det er en helt anden historie, vi må gemme til en anden gang. Tilbage til tesen at papirmediet skal sælges som en eksklusiv kommunikationsform. Det betyder også, at det bliver mere og mere afgørende, at vælge de rette papirkvaliteter til den pågældende opgave - hvilket både har betydning for den tekniske kvalitet og de kreative virkemidler. Til den kritiske læser vil jeg lige knytte den kommentar, at papiret bestemt også kan have den særegne egenskab at være et billigt medie, der kan bruges og smides væk (f.eks. aviser) - det afgørende er, at papirets egenskaber som medie tænkes ind i den samlede grafiske løsning. I dette nummer af Grafisk Workflow giver vi en grundig indføring i papirets fysiske egenskaber og kreative muligheder - hvilket både har betydning for de kreative sjæle, der igangsætter den grafiske produktionsproces og for den mere industrialiserede del af branchen. Så kære venner, papiret har fortsat en stor og betydende rolle - og dermed grundlag for en sund grafisk branche. Men kun hvis vi bruger energien på at sælge tryksager med højest mulig forædling - og til formål, hvor papirmediet giver mest fornuft - frem for at fokusere på at flytte så store tonnager gennem trykkeriet som muligt uden avance. Papiret vil kun kunne klare sig som medie fremover, hvis der fokuseres på at tilbyde løsninger, hvor netop papirets særegne egenskaber kommer God fornøjelse Klavs Holm Redaktør DECEMBER 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 3

4 Kend dit papir 10 ting du bør vide om papiret 1 Papirmasse Mange af papirets grundlæggende egenskaber stammer fra papirmassen. Hvilke træsorter er brugt? Er der brugt nye fibre eller returfibre? Er massen træholdig eller træfri? Papirproduktionens vigtigste råvare er cellulosefibre. Disse udvindes af tømmer. Almindelige træsorter til papirproduktion er asp, eukalyptus, birk, fyr og gran. Fibrene fra disse har forskellige egenskaber, og udvælgelsen og kombinationen af træsorter er bestemmende for papirets egenskaber. Løvtræ giver korte og cylindriske fibre, mens nåletrær giver lange og flade fibre. Eukalyptus giver papir med høj bulk. Raffineringen af træet, selve fremskaffelsen af fibrene, kan ske med to hovedmetoder: Kemisk eller mekanisk fremstilling. Når den kemiske metode anvendes, bliver træet først fliset og derefter kogt med i et kemisk bad. Resultatet er fibre som er rene, rivestærke og lysægte Af: Bård Blytt Sandstad Bård B. Sandstad er konsulent hos Medit Consult, primært indenfor kvalitetssikring, farvestyring og rådgivning i trykteknologi. Han er uddannet Grafonom (GTL) fra Den Grafiske Højskole. bbs@meditconsult.dk (aldersbestandige). Eftersom man her kun udnytter ca. halvdelen af træets volumen - cellulosen - kaldes papirmassen træfri. Historisk har man skelnet mellem to kemiske fremstillingsmåder; sulfat og sulfitproces. Den mekaniske masse fremstilles ved slibning. Træet opløses altså i en rent mekanisk proces. Uden brug af kemikalier beholdes store dele af træets masse, deraf navnet træholdigt papir. Et af de stoffer, der beholdes i papiret, er lignin. Lignin gulner når det udsættes for sollys. Træholdigt papir som avispapir gulner derfor når det udsættes for lys. Fibrene fra kemisk masse er typisk lange, fleksible og rivestærke. Fra den mekaniske masse kommer der korte og stive fibre. Der findes flere varianter af de to fremstillingsforme. En slags hybridmasse kan fremstilles når metoderne kom- Resumé Papirvalget er bestemmende for både produktionsprocessen og det færdige resultat: Den endelige tryksag. I denne artikel gennemgås de vigtigste papiregenskaber. Ved hjælp af eksempler vises det, hvordan man kan udlæse egenskaberne fra en papirspecifikation. Fotos: M-real image bank, StoraEnso, Arctic Paper Træchips der skal forædles (defibreres) til cellulose. Fra StoraEnsos fabrik i Nymölla. bineres. Dermed kan man fremstille halvkemisk masse. Metoden bruges til kemisk termomekanisk masse (CTMP). Når denne bleges (BCTMP) kan det være meget svært at se forskel på denne og en helkemisk masse i det færdige slutprodukt. I tillæg til de jomfruelige fibre fra skoven bruges der også store mængder returfibre til papirproduktion. Papirmassen, pulpen, indeholder ikke bare træfibre. Faktisk er det meste vand, men der er også nogle vigtige tilsætningsstoffer: 4 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 DECEMBER 2005

5 Lim og bindemidler: Harpikslim eller syntetiske stoffer bruges til at holde på tilsætningsstoffer og gøre papiret mere vandafvisende. Papirets overflade limes som regel også, men det sker senere i processen. Fyldstoffer: Fylder tomrummet mellem fibrene som er fordelt i papiret. Dermed bliver papiret jævnere og blødere, og får en højere opacitet (uigennemsigtighed). Titaniumdioxid, kalciumkarbonat og kaolin er typiske fyldmidler. Kaolin giver et surt papir med lav ph-værdi, mens kalciumkarbonat giver et basisk papir. Dette bliver det mest aldersbestandige, da det bedre kan stå imod ydre syrepåvirkninger. Kemikalier: Additiver som vandafvisende stoffer og optiske blegemidler som giver en højere hvidhed. Dette er fluorescerende stoffer der reflekterer usynlig UV-lys som synligt blåt lys. Princippet er det samme som i vaskemidler til hvidt tøj. Genbrugspapir til returfibre. 2 Overflade Klassificering af papir Papir kan klassificeres på mange måder, og de forskellige dele af den grafiske branche bruger lidt forskellige ord og udtryk. Oversigten viser nogle af de mest udbredte papirklassifikationer. Papirmasse, pulp. Skal papiret være bestrøget eller ubestrøget? Med mat eller blank overflade? Trykkvaliteten er i stor grad bestemt af papirets overfladeegenskaber. Når det gælder papirets overflade skelner vi mellem to måder at bearbejde overfladen: Glitning og bestrygning. Glitning består i at papiret presses sammen gennem et sæt valser og ruller som gør overfladen glat. Bestrygning (coatning, kridtning eller pigmentering) består i at et bestrygningslag påføres ovenpå papiret. Et bestrøget papir kan være både mat og blankt. Metoderne kan også kombineres, så et bestrøget papir glittes. Et bestrøget papir kan bære et tykkere farvelag og skarpere punkter end et ubestrøget papir. Generelt har et ubestrøget papir en mere ru og ujævn overflade end et bestrøget papir. Overfladen bliver også jævnere når papiret er kalendreret eller glittet. I denne processen mister dog papiret noget af sin tykkelse og bulk. Da det matbestrøgne papir ikke er glittet er overfladen mere åben og porøs. Sådan læser du en papirspecifikation #1 I en specifikation eller et produktblad kan man se hvad slags papirmasse der er brugt. I denne specifikation på M-Reals Galerie Image kan vi se at det er brugt både ren kemisk masse og en forbedret mekanisk masse, i form af CTMP-pulp. DECEMBER 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 5

6 Det gør at trykfarvens bindemidler trænger hurtig ned i papiret. Sker dette for hurtigt er resultatet pulvertørring: Pigmenterne ligger løst på overfladen. I værste fald opstår der en»sandpapireffekt«under færdiggørelsen, hvor partikler fra både papir og farve skrabes mod hinanden, og løsner. Bestrygningsmassen lægges på overfladen og skrabes jævn med en kniv. Når der bruges en slibekniv bliver overfladen helt jævn, som med en spartel. Da papirets overflade er ujævn betyder det at bestrygningsmassen har forskellig lagtykkelse udover arket. Med en luftkniv bliver derimod bestrygningsmassen lagt på et lige tykt lag over det hele. Bestrygningsmassen følger dermed den struktur som papiret har. Den første metode kan give en ujævn opacitet, mens den anden metode kan give en ujævn overflade. Hvor blank en papiroverflade er, kan ses af dens glans-værdi. Glansen måles med et glossmeter, og opgives som en Gloss %. Et mat papir vil gerne have en gloss på 30-40%, mens et blankt papir har en Gloss % på 70 eller højere. Overfladejævnheden kan også måles. I en papirspecifikation er den ofte opgivet som en PPS-værdi. Den måles med en Parker Print-Surf roughness tester, og udtrykker højdeforskellen i papirets profil, målt i micron. Jo lavere PPS-værdien er, jo jævnere er papiroverfladen. 3 Kulør Skal papiret være hvidt, naturligt eller farvet? Lyshed og hvidhed er ikke det samme. Et lyst papir reflekterer meget lys, men kan godt have en anden farve end neutralt hvidt. Der findes flere måder at måle disse kvaliteter ved papiret: ISO Brightness (ISO 2470): Dette er et mål på hvor meget blåt lys som reflekteres. Det giver en god indikation på om papiret er tilsat optiske blegemidler, men burde måske hede»iso Blueness«, da begrebet brightness ellers refererer til lysrefleksionen i alle bølgelængder / kulører. Y-værdi: Y-værdien er hentet fra CIEs XYZ-farverum, og bruges til at definere om papiret er lyst eller mørkt (lightness). ISO Whiteness (ISO og ISO 11476): W-værdien er et mål på hvidhed, udregnet efter en formel som er konstrueret så et gulligt papir får en lav hvidhed, og et blåligt papir en høj hvidhed. Papirets LAB-værdier: At måle papiroverfladens LAB-værdier med et spektrofotometer er en oplagt måde at definere dens kulør på. Dette gøres i papirstandarden ISO 5631, og i trykstandarderne i ISO12647-serien. Farven på papiret vil flytte alle farvenuancer i de billeder der trykkes på papiret. Når det generes ICC-profiler kan man ofte vælge mellem om man vil beholde en neutral gråskala (målt i CIELab-farverummet), eller om man vil opnå en gråskala der er neutral i forhold til trykpapiret. Husk også at papirfarven ofte ændres når tryksagen lakeres. 4 Tykkelse, vægt og bulk Tykkelse og gramvægt er vigtige papiregenskaber: Hvor tykt er papiret? Hvor meget vejer den færdige tryksag? Forholdet mellem disse to udtrykkes i bulk-værdien. Tykkelsen af det færdige papir måles som regel i mm eller micron. Vægten opgives i g/m 2, altså hvor meget en kvadratmeter papir vejer. Sådan læser du en papirspecifikation #2 Her er vist specifikationerne til LumiArt, en blankt bestrøget træfri kvalitet fra StoraEnso. I specifikationen finder vi værdier for hvidhed, lyshed, gloss og overfladejævnhed (Surface Roughness). Desuden er det opgivet hvilken international standard der ligger til grund for målingen af de enkelte egenskaber. CIE Whiteness. Når hvidheden er over 100, er det tegn på et blålig hvidt papir ISO Brightness. En høj score (tæt på 100), viser en høj re eksion af blåt lys. Gloss Procent. En værdi rundt 70 viser at det er et blankt bestrøget papir PPS-værdien udtrykker "højdeforskellen" i papirets over adepro l. 6 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 DECEMBER 2005

7 Ved indkøb af papir, planlægning af postudsendelser, kan det være meget nyttigt at kende de grundlæggende formler for udregning af vægt: Tryksagens vægt i gram: Bredde (cm) x Højde (cm) x Antal sider x Gramvægt / x 2 Hvad vejer ark? I kilo: Bredde (cm) x Højde (cm) x Gramvægt / Hvilken gramvægt er brugt til tryksagen? Først udregnes: Areal = Bredde (cm) x Højde (cm) x Antal sider / Derefter: Vægt / areal = Papirets gramvægt Forholdet mellem tykkelse og vægt udtrykkes i bulk. Et tungt og tyndt papir har lav bulk, mens et let og tykt papir har høj bulk. Da papir handles på vægt får man»mere papir for pengene«jo højere bulken er. Det er også vigtigt for tryksager som skal omdeles i posten. De tre egenskaber er matematisk sammenhængende, så hvis man kender to af værdierne kan man altid udregne den tredje: Bulk = Tykkelse / Gramvægt (Eksempel: 385 micron / 250 g/m 2 = 1,54 i bulk) Tykkelse = Gramvægt x Bulk (Eksempel: 250 g/m 2 x 1,54 = 385) Gramvægt = Tykkelse / Bulk (Eksempel: 385 micron / 1,54 bulk = 250 g/m 2 ) 5 Opacitet Sådan læser du en papirspecifikation #3 Optimus Top er en falseæskekarton produceret på MM Kartons bruk i Baiersbronn. Gramvægt, tykkelse og bulk-værdi Stivhed (modstand mod bøjning af arket). Udregnet efter Lorentzen & Wettre og Taber-metoderne. Når man kan se trykket på bagsiden af arket, ødelægger det ofte billedgengivelsen på forsiden. Derfor gælder det om at få et papir med høj uigennemsigtighed. Opacitet betyder uigennemsigtighed. Et papir med lav opacitet er gennemsigtigt, eller transparent. Med en høj opacitet er der mindre fare for at man kan se bagsidens tryk. Opaciteten forringes under trykning, når trykfarverne trænger ind i papiret. 6 Stivhed og styrke Mange tryksager kræver en vis stivhed eller styrke i materialet: Postkort, omslag, skilte og emballage. Desværre er styrke og stivhed fysisk modsatrettede egenskaber. Derfor kræver det omtanke fra både papirleverandørens og trykkeriets side at udvælge det rigtige produkt. Det kan lyde lidt paradoksalt at styrke og stivhed er modsatrettede egenskaber. Forklaringen er at vi med styrke tænker på rivestyrke. Den bestemmes af fibrenes modstand mod at blive revet over. Dette er et resultat af lange og fleksible fibre, som i den kemiske papirmasse. Den mekaniske pulp består derimod af korte og stive fibre. Det giver arket en høj modstand mod at blive bøjet. Altså en høj stivhed. Begge egenskaber er ønskelige i et papir, og specielt i tykkere karton. Derfor bliver massetyperne ofte blandet, og MD = Machine Direction. Stivhed langs berretningen CD = Cross Direction. Stivhed på tværs af berretningen. tykkere papirer bygget op af flere lag. Dermed kan man kombinere forskellige massetypers egenskaber. 7 Lysægthed Papir (og farver) påvirkes af sollys, og ændrer karakter over tid. Laver man plakater til udendørs brug, eller publikationer med lang levetid, skal man have styr på lysægtheden. Generelt er det træfrie papir det mest lysbestandige. Træholdig papir og karton bliver hurtigere gult, pga. indholdet af lignin. Farvet papir har også typisk en lavere lysbestandighed. 8 Læsbarhed I specifikationen finder vi både de relevante oplysninger om tykkelse, bulk og gramvægt. Desuden er værdierne for kartonens stivhed opgivet, målt med både L&W og Taber-metoderne. Som vi kan se er stivheden afhængig af fiberretningen: MD-værdierne (målt langs fiberretningen) er højere end CD-værdierne (stivheden på tværs af fiberretningen). Når papiret bruges til publikationer og bøger med store tekstmængder er læsbarheden afgørende. Papir med en lav lysrefleksion er mere læsevenligt end papir med en høj refleksion. Høj refleksion og glans giver en»spejleffekt«som gør det vanskeligere at læse, specielt ved store tekstmængder. Der findes, så vidt mig bekendt, ikke en standard for hvordan læsbarheden kan måles objektivt. En oplagt fremgangsmåde er at rekvirere prøver på bøger eller magasiner trykt på de papirprøver man overvejer. Så kan man selv bedømme læsbarheden. 8 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 DECEMBER 2005

8 9 Trykbarhed God kørbarhed i trykmaskinen er en forudsætning for en vellykket produktionsproces. Trykbarhed er et vidt begreb, som dækker over både visuelle egenskaber og kørbarheden i trykmaskinen. Det visuelle trykresultat er et resultat af papiroverfladens evne til at bære farve og rasterpunkter. I en papirspecifikation vil der ofte stå en anbefalet maksimal rasterfrekvens. Det giver et god peg på hvor detaljeret information man kan lægge på papiroverfladen. Reproarbejdet skal også tilpasses maksimale farvemængde som kan påføres uden at der opstår afsmitning og tørringsproblemer. Her har både trykkerier og papirleverandører som regel nogle erfaringer man kan tage udgangspunkt i. Papirets overflade er også bestemmende for punktbredningen. På en ujævn overflade skal der ofte lægges et ekstra modtryk for at få farven til at trykke jævnt og dække papiroverfladen. Alt andet lige giver det en højere punktbredning. I sig selv er det ikke noget problem, så længe man tager højde for det med ICC-profiler og/eller kalibreringskurver ved pladeudkørsel. Det visuelle indtryk er også afhængigt af papirets formation, fordelingen af fibre i arket. Er formationen dårlig, vil papiret virke spættet og ujævnt hvis man holder det op mod lyset. Kørbarheden i trykmaskiner (og efterbehandlingsudstyr) er afhængig af egenskaber som dimensionsstabilitet og modstand mod curl. Her er det ikke mindst papirets hurtigere reaktion med fugt i omgivelserne som er kritisk. Papir og trykteknologi Teknologi Papirforhold Arkoffset Her bruges der mange slags papir, så repro skal tilpasses til papirkvaliteten. Godt resultat på både bestrøgne og ubestrøgne kvaliteter. De sidstnævnte kræver dog reprotilpasning og højt modtryk. Offsetrotation Coldset Papiret med høj indsugningsevne. Pt. en stærk trend mod bedre papirkvaliteter, da mange avistrykkerier prøver at forøge ordremængden ved at trykke reklameaviser med højere billedkvalitet. Heatset UV- eller varmetørring. Kan godt benytte ubestrøgne kvaliteter, men de let bestrøgne er de mest almindelige. Flexo Giver godt resultat også på ubestrøgne kvaliteter, hvor farven bliver presset på papirbanen (flexo er en højtryksproces). Dybtryk Høj trykkvalitet, også ved lave gramvægter. Stiller store krav til papirets overfladejævnhed. Ofte problemer med ubestrøget papir. Overfladen bør være meget jævn, da arket skal suge farven op fra cylinderens indgraverede kar. Digitaltryk Kraftig varmepåvirkning. Vigtig med rigtig fugtindhold. Godt resultat også på ubestrøget papir, da toneren lægger sig ovenpå (Elektrofotografi / laser) papiroverfladen. Nogle maskiner kræver overfladebehandling og treating. Falsning kræver ofte forbukning. Preprint Fortryk i offset, derefter variabeldata i digitaltryk. Vigtig at papiret (hybridtryk) kan håndtere begge trykteknologier. Fugtindholdet vigtigt. 10 Muligheder eller begrænsninger i efterbehandling? De fleste tryksager skal igennem en eller anden form for efterbehandling, som også stiller nogle krav til papiret. Det gælder alt fra falsning til effektlak og udstansning. Ryggen af en tryksag bør typisk falses parallelt med fiberretning. Tykt papir forbukkes eller får en rillestreg. Et papirs falsetal udtrykker hvor mange gange papiret kan falses før det brister. Til planlægning og udskydning skal man også vide hvor mange falsebrud der kan laves. Det er begrænset hvor mange brud man kan lave på et stift papir. Når det gælder limning, er det ofte bedst på ubestrøget papir. Dette har en bedre indsugningsevne. Stansning og perforering skal også planlægges ud fra papiregenskaberne, og tilpasses papirfibrene. Kemisk masse tåler større stansetryk og kan få en kraftigere perforering eller færre stanselus end mekanisk masse. Prægning kræver fleksible og rivestærke fibre for den bedste effekt. Jo tykkere papiret er, desto større er effekten af prægningen. Lak har begrænset effekt på ubestrøget papir. Det bør ikke vælges for de visuelle effekters skyld, men af beskyttelsesårsager. Laminering er bedst med et papir med høj overflade jævnhed. Mottling - problemer med flammende tryk? Flammende tryk med ujævnheder i rasterflader (»appelsinhud«) er et problem de fleste trykkerier støder på fra tid til anden. Problemet kan have flere årsager, nogle af dem papirrelaterede: Back-trap mottling: Mottling som skyldes dårlig trapping. Ses ofte i violette nuancer. Kan skyldes ujævn farveabsorbtionsevne i papirets bestrygning. Kan i nogle tilfælde afhjælpes med ændret trykrækkefølge. Water reppelence mottling: Skyldes vandfilm i de trykkende arealer. Kan være forårsaget af papirbestrygningens vandabsorptionsævner eller for høj overfladespænding i fugtevandet. DECEMBER 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 27 9