temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse"

Transkript

1 2009 temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Sparepære Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek Vil du være med til at skabe morgendagens energiløsninger? Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klimatopmøde Energi er i den grad på dagsordenen, og som medarbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. 541 Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf Journalist Torben Bülow (DJ) tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Forsidefoto: Niels Hougaard Montage: Energinet.dk Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSNnr Oplag: Næste nummer udkommer medio maj 2009

3 Hele verden skal kende det danske vind-eksempel Nyhedsmagasinet omenergi 3 REAKTION: Det er dog imponerende. Det er typisk reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentanter om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi starter ofte med en snak om produktion af møller og nye arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet. Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande. For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, som oplyste, at vind er der rigeligt af i Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal derimod primært anvendes i de større byer på Irlands østkyst f.eks. Dublin. Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investeringen betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, og hvordan vindenergien skal spille sammen med de elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler. vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og elsystemløsninger, og fordi det kan ses som et af Danmarks bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt grønnere. Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes øjne hviler på Danmark og på danske løsninger. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken udfordring man står over for i rigtig mange af verdens lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når ministrene kommer hjem, så skal de overbevise både systemoperatører, ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere vedvarende energi i elsystemet. Denne udfordring kan på grund af mange særinteresser være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af

4

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 Værktøjer til vindkraft LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden står over for. Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og havene, der stiger, mens vi leder efter svar og holdbare løsninger på vores stigende behov for energi. I Danmark er vinden en af de største naturgivne ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel af den elektricitet, danskerne trækker ud af stikkontakterne. Som du kan se på illustrationen, er opskriften en lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere. For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent vindkraft i Men hvordan? Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at fortælle dig. Først kan du læse om den historiske baggrund for vindkraft i Danmark på siderne På siderne kan du studere de værktøjer, der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent vindkraft i elsystemet i dag. Og på siderne kan du læse om, hvordan elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i God læselyst! Illustration: Franck Wagnersen

6 PRISFLEKSIBELT FORBRUG STATUS 2009 VARMEPUMPE ELPATRONER Klimakampens frontløber OLIEKRISE Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere. I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har ELBILER holdt sig konstant. En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk indsats og en unik innovationskultur har skabt den danske succeshistorie. Det kalder vi det danske eksempel. Olieboycot Oktober Energikrisen kom som et chok. Udløst af krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske olieboykot af USA og Vesteuropa. I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning. På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energibehov dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun begyndelsen. I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske revolution og shahens fald. Det første energiministerium Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning og en forandring af det danske samfund. Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned for varmen, og danskerne isolerede deres huse. Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsninger på de globale udfordringer, som energikriserne havde skabt, og skubbede på udviklingen. Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser og energieffektivitet, og politikerne prioriterede energipolitikken. I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden af olie. I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og naturgasforsyning, Danmark fik sit første energiministerium, FØR

7 ALTERNATIVER: Da usikkerheden omkring landets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, som her på motorvejen ved Nyborg. Foto: Polfoto FAKTA: Effektiv udnyttelse af energi El og varme i kombination Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for det danske energieventyr. Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen. De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effektivitetsgrad på mere end 90 procent. Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning og verdens mest effektive kraftværker. I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af elektriciteten i samproduktion med varme. Nyhedsmagasinet omenergi 7 Energistandarder Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget. Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærkeordninger for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget. Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse. BILFRI: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Foto: Scanpix Regulering, afgifter og incitamenter Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere krævende energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke er steget i takt med den økonomiske vækst. Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den største andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virksomhedernes og forbrugernes adfærd. Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi. og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende energi og energibesparelser i bygninger. Grønne afgifter Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen af el og varme tog for alvor fart i 1980'- erne, og i 1990'erne voksede det danske Miljøog Energiministerium sig meget stærkt. Nye energiplaner satte stadig højere mål for at mindske energiforbruget og reducere CO 2 -udledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappere regulering, grønne afgifter, incitamenter og energisparekampagner. Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for energipolitikken igen ændret sig. Markante olieprisstigninger og en ny stærk klimabevidsthed både i Danmark og globalt har ført til nye energiaftaler med endnu højere mål. Af Hans Mogensen Forskning og udvikling Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på energiområdet. Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinstitutionerne. Vindmøller til hele verden Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for eksport af energiteknologiske løsninger. Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eksportvarer baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det globale marked for vindmøller.

8 D NING BAGGRUND BAGGRUND ELPATRONER Vindkraften lod sig ikke knægte Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i Nyhedsmagasinet omenergi 8 Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften. Formanden for Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen MODSTAND i Og fem år senere konkluderede Vindkraftudvalget under DEF da også, at vindkraft til elproduktion ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var for billig. Basta! Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter dækker en femtedel af Danmarks elforbrug. Kroget og stenet vej Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kortere opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS- SYMBOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en vingemodel af sin banebrydende 22 kw-mølle fra midten af 70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer. Foto: Elmuseet ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet. I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set stadig kun en sag for ildsjæle. Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille vindmølle hjemme i baghaven kun 25 kilometer fra hinanden i det vestjyske. Inspireret af Gedser-møllen Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik og i øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse besvær og mislykkede investeringer resulterede deres anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne serieproduktioner på hver to møller. Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på Djursland, som senere fusionerede med Micon. Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugsmaskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas. Alternativ til atomkraft Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvindmøllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger. Og fra omkring 1980 samlede en række mindre maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat gang i en egentlig serieproduktion af de første møller. Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra Siden udviklede private danske producenter møller til de parker, som skiftende energiministre pålagde de store elselskaber at bygge til og med de første havmølleparker på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne. Af Torben Bülow

9 Nyhedsmagasinet omenergi 9 UNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk Fra anarkistisk nettilslutning til forbillede for hele verden I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug. Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyrket land. Af bitter nød og uden at spørge om lov opdagede tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket kræver nettilslutning. Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt i fælles regulativer for hele elforsyningen og indvarslede en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindteknologi, som vi har udbygget lige siden. Forsyningssikkerhed Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet uden at svække forsyningssikkerheden, som få centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde været garant for. For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet time for time balancere mellem produktion og forbrug. Det kræver god planlægning og en veludrustet værktøjskasse. I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet dog stadig overkommelige, men i det følgende årti resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af stadig større vindmøller private såvel som laugs- og elværksejede. "Tre-armede tyveknægte" Tre-armede tyveknægte, kaldte ledende elfolk lettere irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneutrale vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale kraftvarmeværker. EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion og transmission, som fra 1998 ikke længere måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. I stedet placerede Folketinget ansvaret for elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to systemansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk. Af Torben Bülow

10 NING BAGGRUND MODSTAND Da græsrødder og vind OLIEKRISE trynede atomkraften I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede ELBILER vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft. Nyhedsmagasinet omenergi 10 Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen forsvandt, og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra græsrodsbevægelser. Slagord som Hva' ska' væk? Barsebäck! vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen Hva' ska' ind? Sol og vind! lancerede atomkraftmodstanderne vindkraften som et brugbart alternativ. Elsam var langt fremme med planer om et atomkraftværk på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede atomkraft fra energiplanlægningen. Decentralt og selvforsynende Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens største vindkraftværk ville Tvind-lærerne markere starten til et nyt decentralt og selvforsynende samfund. Satsningen lykkedes. Fem år efter begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere strøm til skolerne med en effekt på 960 kw. Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års drift, men møllen kører stadig og har nu mere end driftstimer på bagen. Tvind et yndet udflugtsmål I dag trækker Tvind masser af overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da en massiv og overvejende positiv mediedækning af Tvind-møllen fik enorm betydning for den folkelige opbakning til vindkraft. Da arbejdet med møllen foregik alle ugens dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet. Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt hos landboerne, som ellers betragtede det venstredrejede skolesamvirke med stor skepsis. Vindtræf for selvbyggere Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Energiplan 81 satsede på små vindmøller landet over. OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Christiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf for folk, der puslede med vindmøller derhjemme. Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre serier til et marked trukket af den grønne klima- og energibevægelse. Larmende møllevinger Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende. Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling. Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a. at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et laug, og senere ved Samsø. Udbygning på land gik i stå Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede voldsomt i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen tøvede med at anvise egnede pladser. Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra kommunerne peger på, at der i de kommende år kan rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gengæld kan naboer til møllerne søge om erstatning med den nye VE-lov i hånden. Af Torben Bülow SYMBOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet

11 Foto: Lars Lauersen PRISFLEKSIBELT FORBRUG Verdensmester i vindkraft STATUS 2009 På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet. Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler. Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtømmelige skatkammer ville komme til at spille så stor en rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab. Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det ganske VARMEPUMPE land med gavmild hånd. Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca megawatt (MW) ud på elnettet. Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne ressourcer. En vifte af virkemidler Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges ELPATRONER i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås. På de følgende sider kan du læse om de mange værktøjer, som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Danmark til stadighed vil være verdensmester i vindkraft. Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange forskellige virkemidler at håndtere vinden. Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, fortæller Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i Energinet.dk. Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser og en passende mængde reserver på de vindstille dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag vil skrue op og ned i takt med vindens styrke. Elnettet er rygraden At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes stikkontakter kan være en stor udfordring for eltransmissionsnettet. Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem nu

12 Vindkraft har kun værdi, når forbindelsen mellem vindmøllerne og forbrugerne er i orden, siger Lene Sonne, markedsdirektør, Energinet.dk Nyhedsmagasinet omenergi 12 vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien optimalt skal vi kunne sende den derhen i Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt andet har til opgave at sørge for indpasningen af vedvarende energi i eltransmissionsnettet. Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske ledningsnet og vore internationale forbindelser. En opgave, som stiller store krav til planlægning og analyser af forventet behov for nye ledninger og placering af vindmølleparker. Reserver til vindstille dage Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder vindkraft også store reserver af anden elproduktion. Kort og godt: Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og der er planlagt en stigning i kapaciteten på næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt størstedelen af møllerne placeres på havet. Viften af virkemidler skal derfor udvides. I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra at producere 0 til ca MW på ganske få timer og omvendt. For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsanlæg, der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den norske vandkraft er god til at balancere vinden med. Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraftbaserede system i nord og det termiske system i syd. Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarmeværker ikke leverer samme mængde strøm og varme som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Grøn strøm kommer først For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vindenergien en bund i markedet, men da mængden af vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen på strøm fra andre producenter. Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande foregår. Vindenergi til endnu mere De danske og europæiske politikere er ambitiøse på vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan nu

13 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Denmark Spain Portugal Ireland Germany EU-27* Greece Netherlands Austria 3,78 % 3,67 % 3,40 % 3,28 % 7,00 % 8,42 % 9,26 % 11,76 % 21,22 % Nyhedsmagasinet omenergi 13 UK 1,82 % Estonia 1,81 % Italy 1,70 % Sweden 1,27 % France 1,21 % Lithuania 1,10 % Luxembourg 1,08 % Latvia 0,85 % Belgium 0,67 % Bulgaria Poland Czech Republic Hungary Finland Stovakia Romania 0,45 % 0,44 % 0,39 % 0,35 % 0,28 % 0,04 % 0,03 % * Dækker over antal medlemslande i EU. Pt har EU 27 medlemslande. Læs mere på Foto: Heine Pedersen/BAM. FAKTA: komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og viften af virkemidler skal derfor udvides. At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede langt med at udvikle fremtidens virkemidler. Det handler om, at vi skal sørge for at bruge vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor skal vi bruge vindenergi til at transportere os med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden til at opvarme vores boliger med. Det handler bare om at tænke alle energisystemerne sammen og bruge vinden til flere formål end i dag. Så kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger Dorthe Vinther. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Foto: Palle Peter Skov Danmarks ca vindmøller har en kapacitet på ca megawatt og kan på en dag, hvor det blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at forsyne alle danske husstande med el, når de bruger allermest. Det er i tidsrummet 17-19, når komfuret er tændt og fjernsynet viser børnetime. MARKEDSKRÆFTER: "Vindenergien får elpriserne til at svinge og tvinger andre udbydere til kun at producere, når det kan betale sig," siger Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Kunsten at holde Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance. For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen. Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forudsigeligt. Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver lille ubalance kræver handling. Vindprognoser udfordrer En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun sjældent. Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Andersen, balancevagt i Energinet.dk. Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller mindre ind i elsystemet end forventet. Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra prognosen, skal der handles. Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprognoserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af kroner for så gælder det om hurtigst muligt at finde en anden elproducent eller aftager. Speeder og bremse De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den situation, hedder opregulering og nedregulering. - Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler. Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

FØLG STRØMMEN. Din elguide

FØLG STRØMMEN. Din elguide FØLG STRØMMEN Din elguide 2 DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN DANSK ENERGI FØLG STRØMMEN 3 HVORFOR SKAL DU FØLGE STRØMMEN? Vores energisystem undergår en kolossal grøn forvandling. Det giver dig som forbruger

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne.

Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Skitse til en fremtidig forsyning med vedvarende energi på Færøerne. Af Preben Maegaard, direktør, Folkecenteret for Vedvarende Energi, Danmark, vicepræsident for EUROSOLAR. og Erling Simonsen, formand,

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

På vej mod det fossilfrie Danmark

På vej mod det fossilfrie Danmark 16 På vej mod det fossilfrie Danmark I år 235 skal al energien til el og opvarmning i Danmark komme fra vedvarende energikilder. Der tegner sig nu en realistisk model for, hvordan dette kan lade sig gøre.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Forstå din elregning

Forstå din elregning Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning.

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere