temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse"

Transkript

1 2009 temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Sparepære Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek Vil du være med til at skabe morgendagens energiløsninger? Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klimatopmøde Energi er i den grad på dagsordenen, og som medarbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. 541 Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK7000 Fredericia Tlf Fax Redaktion Redaktør Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf Journalist Torben Bülow (DJ) tlf Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf Forsidefoto: Niels Hougaard Montage: Energinet.dk Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf Layout og tryk Datagraf Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSNnr Oplag: Næste nummer udkommer medio maj 2009

3 Hele verden skal kende det danske vind-eksempel Nyhedsmagasinet omenergi 3 REAKTION: Det er dog imponerende. Det er typisk reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentanter om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi starter ofte med en snak om produktion af møller og nye arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet. Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande. For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, som oplyste, at vind er der rigeligt af i Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal derimod primært anvendes i de større byer på Irlands østkyst f.eks. Dublin. Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investeringen betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, og hvordan vindenergien skal spille sammen med de elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler. vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og elsystemløsninger, og fordi det kan ses som et af Danmarks bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt grønnere. Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes øjne hviler på Danmark og på danske løsninger. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken udfordring man står over for i rigtig mange af verdens lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når ministrene kommer hjem, så skal de overbevise både systemoperatører, ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere vedvarende energi i elsystemet. Denne udfordring kan på grund af mange særinteresser være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af

4

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 Værktøjer til vindkraft LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden står over for. Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og havene, der stiger, mens vi leder efter svar og holdbare løsninger på vores stigende behov for energi. I Danmark er vinden en af de største naturgivne ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel af den elektricitet, danskerne trækker ud af stikkontakterne. Som du kan se på illustrationen, er opskriften en lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere. For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent vindkraft i Men hvordan? Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at fortælle dig. Først kan du læse om den historiske baggrund for vindkraft i Danmark på siderne På siderne kan du studere de værktøjer, der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent vindkraft i elsystemet i dag. Og på siderne kan du læse om, hvordan elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i God læselyst! Illustration: Franck Wagnersen

6 PRISFLEKSIBELT FORBRUG STATUS 2009 VARMEPUMPE ELPATRONER Klimakampens frontløber OLIEKRISE Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere. I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har ELBILER holdt sig konstant. En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk indsats og en unik innovationskultur har skabt den danske succeshistorie. Det kalder vi det danske eksempel. Olieboycot Oktober Energikrisen kom som et chok. Udløst af krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske olieboykot af USA og Vesteuropa. I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning. På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energibehov dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun begyndelsen. I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske revolution og shahens fald. Det første energiministerium Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning og en forandring af det danske samfund. Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned for varmen, og danskerne isolerede deres huse. Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsninger på de globale udfordringer, som energikriserne havde skabt, og skubbede på udviklingen. Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser og energieffektivitet, og politikerne prioriterede energipolitikken. I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden af olie. I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og naturgasforsyning, Danmark fik sit første energiministerium, FØR

7 ALTERNATIVER: Da usikkerheden omkring landets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, som her på motorvejen ved Nyborg. Foto: Polfoto FAKTA: Effektiv udnyttelse af energi El og varme i kombination Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for det danske energieventyr. Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen. De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effektivitetsgrad på mere end 90 procent. Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning og verdens mest effektive kraftværker. I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af elektriciteten i samproduktion med varme. Nyhedsmagasinet omenergi 7 Energistandarder Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget. Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærkeordninger for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget. Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse. BILFRI: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Foto: Scanpix Regulering, afgifter og incitamenter Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere krævende energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke er steget i takt med den økonomiske vækst. Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den største andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virksomhedernes og forbrugernes adfærd. Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi. og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende energi og energibesparelser i bygninger. Grønne afgifter Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen af el og varme tog for alvor fart i 1980'- erne, og i 1990'erne voksede det danske Miljøog Energiministerium sig meget stærkt. Nye energiplaner satte stadig højere mål for at mindske energiforbruget og reducere CO 2 -udledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappere regulering, grønne afgifter, incitamenter og energisparekampagner. Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for energipolitikken igen ændret sig. Markante olieprisstigninger og en ny stærk klimabevidsthed både i Danmark og globalt har ført til nye energiaftaler med endnu højere mål. Af Hans Mogensen Forskning og udvikling Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på energiområdet. Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinstitutionerne. Vindmøller til hele verden Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for eksport af energiteknologiske løsninger. Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eksportvarer baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det globale marked for vindmøller.

8 D NING BAGGRUND BAGGRUND ELPATRONER Vindkraften lod sig ikke knægte Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i Nyhedsmagasinet omenergi 8 Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften. Formanden for Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen MODSTAND i Og fem år senere konkluderede Vindkraftudvalget under DEF da også, at vindkraft til elproduktion ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var for billig. Basta! Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter dækker en femtedel af Danmarks elforbrug. Kroget og stenet vej Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kortere opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS- SYMBOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en vingemodel af sin banebrydende 22 kw-mølle fra midten af 70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer. Foto: Elmuseet ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet. I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set stadig kun en sag for ildsjæle. Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille vindmølle hjemme i baghaven kun 25 kilometer fra hinanden i det vestjyske. Inspireret af Gedser-møllen Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik og i øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse besvær og mislykkede investeringer resulterede deres anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne serieproduktioner på hver to møller. Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på Djursland, som senere fusionerede med Micon. Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugsmaskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas. Alternativ til atomkraft Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvindmøllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger. Og fra omkring 1980 samlede en række mindre maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat gang i en egentlig serieproduktion af de første møller. Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra Siden udviklede private danske producenter møller til de parker, som skiftende energiministre pålagde de store elselskaber at bygge til og med de første havmølleparker på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne. Af Torben Bülow

9 Nyhedsmagasinet omenergi 9 UNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk Fra anarkistisk nettilslutning til forbillede for hele verden I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug. Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyrket land. Af bitter nød og uden at spørge om lov opdagede tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket kræver nettilslutning. Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt i fælles regulativer for hele elforsyningen og indvarslede en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindteknologi, som vi har udbygget lige siden. Forsyningssikkerhed Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet uden at svække forsyningssikkerheden, som få centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde været garant for. For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet time for time balancere mellem produktion og forbrug. Det kræver god planlægning og en veludrustet værktøjskasse. I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet dog stadig overkommelige, men i det følgende årti resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af stadig større vindmøller private såvel som laugs- og elværksejede. "Tre-armede tyveknægte" Tre-armede tyveknægte, kaldte ledende elfolk lettere irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneutrale vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale kraftvarmeværker. EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion og transmission, som fra 1998 ikke længere måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. I stedet placerede Folketinget ansvaret for elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to systemansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk. Af Torben Bülow

10 NING BAGGRUND MODSTAND Da græsrødder og vind OLIEKRISE trynede atomkraften I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede ELBILER vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft. Nyhedsmagasinet omenergi 10 Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen forsvandt, og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra græsrodsbevægelser. Slagord som Hva' ska' væk? Barsebäck! vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen Hva' ska' ind? Sol og vind! lancerede atomkraftmodstanderne vindkraften som et brugbart alternativ. Elsam var langt fremme med planer om et atomkraftværk på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede atomkraft fra energiplanlægningen. Decentralt og selvforsynende Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens største vindkraftværk ville Tvind-lærerne markere starten til et nyt decentralt og selvforsynende samfund. Satsningen lykkedes. Fem år efter begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere strøm til skolerne med en effekt på 960 kw. Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års drift, men møllen kører stadig og har nu mere end driftstimer på bagen. Tvind et yndet udflugtsmål I dag trækker Tvind masser af overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da en massiv og overvejende positiv mediedækning af Tvind-møllen fik enorm betydning for den folkelige opbakning til vindkraft. Da arbejdet med møllen foregik alle ugens dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet. Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt hos landboerne, som ellers betragtede det venstredrejede skolesamvirke med stor skepsis. Vindtræf for selvbyggere Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Energiplan 81 satsede på små vindmøller landet over. OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Christiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf for folk, der puslede med vindmøller derhjemme. Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre serier til et marked trukket af den grønne klima- og energibevægelse. Larmende møllevinger Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende. Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling. Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a. at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et laug, og senere ved Samsø. Udbygning på land gik i stå Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede voldsomt i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen tøvede med at anvise egnede pladser. Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra kommunerne peger på, at der i de kommende år kan rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gengæld kan naboer til møllerne søge om erstatning med den nye VE-lov i hånden. Af Torben Bülow SYMBOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet

11 Foto: Lars Lauersen PRISFLEKSIBELT FORBRUG Verdensmester i vindkraft STATUS 2009 På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet. Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler. Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtømmelige skatkammer ville komme til at spille så stor en rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab. Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det ganske VARMEPUMPE land med gavmild hånd. Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca megawatt (MW) ud på elnettet. Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne ressourcer. En vifte af virkemidler Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges ELPATRONER i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås. På de følgende sider kan du læse om de mange værktøjer, som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Danmark til stadighed vil være verdensmester i vindkraft. Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange forskellige virkemidler at håndtere vinden. Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, fortæller Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i Energinet.dk. Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser og en passende mængde reserver på de vindstille dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag vil skrue op og ned i takt med vindens styrke. Elnettet er rygraden At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes stikkontakter kan være en stor udfordring for eltransmissionsnettet. Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem nu

12 Vindkraft har kun værdi, når forbindelsen mellem vindmøllerne og forbrugerne er i orden, siger Lene Sonne, markedsdirektør, Energinet.dk Nyhedsmagasinet omenergi 12 vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien optimalt skal vi kunne sende den derhen i Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt andet har til opgave at sørge for indpasningen af vedvarende energi i eltransmissionsnettet. Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske ledningsnet og vore internationale forbindelser. En opgave, som stiller store krav til planlægning og analyser af forventet behov for nye ledninger og placering af vindmølleparker. Reserver til vindstille dage Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder vindkraft også store reserver af anden elproduktion. Kort og godt: Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og der er planlagt en stigning i kapaciteten på næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt størstedelen af møllerne placeres på havet. Viften af virkemidler skal derfor udvides. I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra at producere 0 til ca MW på ganske få timer og omvendt. For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsanlæg, der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den norske vandkraft er god til at balancere vinden med. Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraftbaserede system i nord og det termiske system i syd. Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarmeværker ikke leverer samme mængde strøm og varme som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Grøn strøm kommer først For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vindenergien en bund i markedet, men da mængden af vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen på strøm fra andre producenter. Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande foregår. Vindenergi til endnu mere De danske og europæiske politikere er ambitiøse på vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan nu

13 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Denmark Spain Portugal Ireland Germany EU-27* Greece Netherlands Austria 3,78 % 3,67 % 3,40 % 3,28 % 7,00 % 8,42 % 9,26 % 11,76 % 21,22 % Nyhedsmagasinet omenergi 13 UK 1,82 % Estonia 1,81 % Italy 1,70 % Sweden 1,27 % France 1,21 % Lithuania 1,10 % Luxembourg 1,08 % Latvia 0,85 % Belgium 0,67 % Bulgaria Poland Czech Republic Hungary Finland Stovakia Romania 0,45 % 0,44 % 0,39 % 0,35 % 0,28 % 0,04 % 0,03 % * Dækker over antal medlemslande i EU. Pt har EU 27 medlemslande. Læs mere på Foto: Heine Pedersen/BAM. FAKTA: komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og viften af virkemidler skal derfor udvides. At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede langt med at udvikle fremtidens virkemidler. Det handler om, at vi skal sørge for at bruge vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor skal vi bruge vindenergi til at transportere os med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden til at opvarme vores boliger med. Det handler bare om at tænke alle energisystemerne sammen og bruge vinden til flere formål end i dag. Så kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger Dorthe Vinther. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Foto: Palle Peter Skov Danmarks ca vindmøller har en kapacitet på ca megawatt og kan på en dag, hvor det blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at forsyne alle danske husstande med el, når de bruger allermest. Det er i tidsrummet 17-19, når komfuret er tændt og fjernsynet viser børnetime. MARKEDSKRÆFTER: "Vindenergien får elpriserne til at svinge og tvinger andre udbydere til kun at producere, når det kan betale sig," siger Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Kunsten at holde Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance. For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen. Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forudsigeligt. Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver lille ubalance kræver handling. Vindprognoser udfordrer En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun sjældent. Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Andersen, balancevagt i Energinet.dk. Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller mindre ind i elsystemet end forventet. Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra prognosen, skal der handles. Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprognoserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af kroner for så gælder det om hurtigst muligt at finde en anden elproducent eller aftager. Speeder og bremse De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den situation, hedder opregulering og nedregulering. - Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler. Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter

Lidt om Energinet.dk. V/ Sektionschef Marian Kaagh. 13. Juni 2013 Temadag for vindmølleinteressenter Lidt om Energinet.dk V/ Sektionschef Marian Kaagh 1 Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energi- og bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Ejer

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK

MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK MINIANALYSE AF ELPRISER I VESTDANMARK Dato: 1. november 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse: Analyse af elpriser for 2012 og 2013 Kontakt: www.gronenergi.org 2 1

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Beretning 2014. Produktion

Beretning 2014. Produktion Beretning 2014 Driften af vores vindmølle er stabil og tilfredsstillende. Den kører heldigvis uden de store problemer. Møllen får sin faste service 2 gange om året, et stort og et lille eftersyn, og får

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. Markedet for flis Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi. HedeDanmark vurdering af forventet flisforbrug. woodchip consumption in Denmark 99 98 97 96 95 94 93 92 91

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION

ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION ENERGI I FORANDRING VELKOMMEN TIL DONG ENERGY ELDISTRIBUTION Få svar på dine spørgsmål Side 4-5 Gode spareråd I denne folder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os.

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere