temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

Transkript

1 2009 temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Sparepære Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek Vil du være med til at skabe morgendagens energiløsninger? Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klimatopmøde Energi er i den grad på dagsordenen, og som medarbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. 541 Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK7000 Fredericia Tlf Fax [email protected] Redaktion Redaktør Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf [email protected] Journalist Torben Bülow (DJ) tlf [email protected] Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf [email protected] Forsidefoto: Niels Hougaard Montage: Energinet.dk Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf [email protected] Layout og tryk Datagraf Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSNnr Oplag: Næste nummer udkommer medio maj 2009

3 Hele verden skal kende det danske vind-eksempel Nyhedsmagasinet omenergi 3 REAKTION: Det er dog imponerende. Det er typisk reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentanter om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi starter ofte med en snak om produktion af møller og nye arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet. Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande. For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, som oplyste, at vind er der rigeligt af i Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal derimod primært anvendes i de større byer på Irlands østkyst f.eks. Dublin. Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investeringen betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, og hvordan vindenergien skal spille sammen med de elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler. vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og elsystemløsninger, og fordi det kan ses som et af Danmarks bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt grønnere. Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes øjne hviler på Danmark og på danske løsninger. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken udfordring man står over for i rigtig mange af verdens lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når ministrene kommer hjem, så skal de overbevise både systemoperatører, ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere vedvarende energi i elsystemet. Denne udfordring kan på grund af mange særinteresser være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af

4

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 Værktøjer til vindkraft LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden står over for. Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og havene, der stiger, mens vi leder efter svar og holdbare løsninger på vores stigende behov for energi. I Danmark er vinden en af de største naturgivne ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel af den elektricitet, danskerne trækker ud af stikkontakterne. Som du kan se på illustrationen, er opskriften en lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere. For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent vindkraft i Men hvordan? Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at fortælle dig. Først kan du læse om den historiske baggrund for vindkraft i Danmark på siderne På siderne kan du studere de værktøjer, der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent vindkraft i elsystemet i dag. Og på siderne kan du læse om, hvordan elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i God læselyst! Illustration: Franck Wagnersen

6 PRISFLEKSIBELT FORBRUG STATUS 2009 VARMEPUMPE ELPATRONER Klimakampens frontløber OLIEKRISE Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere. I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har ELBILER holdt sig konstant. En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk indsats og en unik innovationskultur har skabt den danske succeshistorie. Det kalder vi det danske eksempel. Olieboycot Oktober Energikrisen kom som et chok. Udløst af krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske olieboykot af USA og Vesteuropa. I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning. På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energibehov dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun begyndelsen. I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske revolution og shahens fald. Det første energiministerium Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning og en forandring af det danske samfund. Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned for varmen, og danskerne isolerede deres huse. Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsninger på de globale udfordringer, som energikriserne havde skabt, og skubbede på udviklingen. Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser og energieffektivitet, og politikerne prioriterede energipolitikken. I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden af olie. I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og naturgasforsyning, Danmark fik sit første energiministerium, FØR

7 ALTERNATIVER: Da usikkerheden omkring landets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, som her på motorvejen ved Nyborg. Foto: Polfoto FAKTA: Effektiv udnyttelse af energi El og varme i kombination Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for det danske energieventyr. Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen. De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effektivitetsgrad på mere end 90 procent. Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning og verdens mest effektive kraftværker. I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af elektriciteten i samproduktion med varme. Nyhedsmagasinet omenergi 7 Energistandarder Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget. Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærkeordninger for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget. Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse. BILFRI: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Foto: Scanpix Regulering, afgifter og incitamenter Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere krævende energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke er steget i takt med den økonomiske vækst. Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den største andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virksomhedernes og forbrugernes adfærd. Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi. og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende energi og energibesparelser i bygninger. Grønne afgifter Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen af el og varme tog for alvor fart i 1980'- erne, og i 1990'erne voksede det danske Miljøog Energiministerium sig meget stærkt. Nye energiplaner satte stadig højere mål for at mindske energiforbruget og reducere CO 2 -udledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappere regulering, grønne afgifter, incitamenter og energisparekampagner. Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for energipolitikken igen ændret sig. Markante olieprisstigninger og en ny stærk klimabevidsthed både i Danmark og globalt har ført til nye energiaftaler med endnu højere mål. Af Hans Mogensen [email protected] Forskning og udvikling Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på energiområdet. Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinstitutionerne. Vindmøller til hele verden Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for eksport af energiteknologiske løsninger. Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eksportvarer baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det globale marked for vindmøller.

8 D NING BAGGRUND BAGGRUND ELPATRONER Vindkraften lod sig ikke knægte Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i Nyhedsmagasinet omenergi 8 Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften. Formanden for Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen MODSTAND i Og fem år senere konkluderede Vindkraftudvalget under DEF da også, at vindkraft til elproduktion ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var for billig. Basta! Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter dækker en femtedel af Danmarks elforbrug. Kroget og stenet vej Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kortere opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS- SYMBOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en vingemodel af sin banebrydende 22 kw-mølle fra midten af 70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer. Foto: Elmuseet ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet. I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set stadig kun en sag for ildsjæle. Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille vindmølle hjemme i baghaven kun 25 kilometer fra hinanden i det vestjyske. Inspireret af Gedser-møllen Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik og i øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse besvær og mislykkede investeringer resulterede deres anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne serieproduktioner på hver to møller. Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på Djursland, som senere fusionerede med Micon. Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugsmaskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas. Alternativ til atomkraft Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvindmøllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger. Og fra omkring 1980 samlede en række mindre maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat gang i en egentlig serieproduktion af de første møller. Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra Siden udviklede private danske producenter møller til de parker, som skiftende energiministre pålagde de store elselskaber at bygge til og med de første havmølleparker på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne. Af Torben Bülow [email protected]

9 Nyhedsmagasinet omenergi 9 UNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk Fra anarkistisk nettilslutning til forbillede for hele verden I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug. Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyrket land. Af bitter nød og uden at spørge om lov opdagede tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket kræver nettilslutning. Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt i fælles regulativer for hele elforsyningen og indvarslede en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindteknologi, som vi har udbygget lige siden. Forsyningssikkerhed Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet uden at svække forsyningssikkerheden, som få centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde været garant for. For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet time for time balancere mellem produktion og forbrug. Det kræver god planlægning og en veludrustet værktøjskasse. I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet dog stadig overkommelige, men i det følgende årti resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af stadig større vindmøller private såvel som laugs- og elværksejede. "Tre-armede tyveknægte" Tre-armede tyveknægte, kaldte ledende elfolk lettere irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneutrale vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale kraftvarmeværker. EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion og transmission, som fra 1998 ikke længere måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. I stedet placerede Folketinget ansvaret for elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to systemansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk. Af Torben Bülow [email protected]

10 NING BAGGRUND MODSTAND Da græsrødder og vind OLIEKRISE trynede atomkraften I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede ELBILER vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft. Nyhedsmagasinet omenergi 10 Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen forsvandt, og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra græsrodsbevægelser. Slagord som Hva' ska' væk? Barsebäck! vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen Hva' ska' ind? Sol og vind! lancerede atomkraftmodstanderne vindkraften som et brugbart alternativ. Elsam var langt fremme med planer om et atomkraftværk på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede atomkraft fra energiplanlægningen. Decentralt og selvforsynende Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens største vindkraftværk ville Tvind-lærerne markere starten til et nyt decentralt og selvforsynende samfund. Satsningen lykkedes. Fem år efter begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere strøm til skolerne med en effekt på 960 kw. Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års drift, men møllen kører stadig og har nu mere end driftstimer på bagen. Tvind et yndet udflugtsmål I dag trækker Tvind masser af overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da en massiv og overvejende positiv mediedækning af Tvind-møllen fik enorm betydning for den folkelige opbakning til vindkraft. Da arbejdet med møllen foregik alle ugens dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet. Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt hos landboerne, som ellers betragtede det venstredrejede skolesamvirke med stor skepsis. Vindtræf for selvbyggere Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Energiplan 81 satsede på små vindmøller landet over. OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Christiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf for folk, der puslede med vindmøller derhjemme. Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre serier til et marked trukket af den grønne klima- og energibevægelse. Larmende møllevinger Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende. Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling. Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a. at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et laug, og senere ved Samsø. Udbygning på land gik i stå Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede voldsomt i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen tøvede med at anvise egnede pladser. Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra kommunerne peger på, at der i de kommende år kan rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gengæld kan naboer til møllerne søge om erstatning med den nye VE-lov i hånden. Af Torben Bülow [email protected] SYMBOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet

11 Foto: Lars Lauersen PRISFLEKSIBELT FORBRUG Verdensmester i vindkraft STATUS 2009 På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet. Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler. Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtømmelige skatkammer ville komme til at spille så stor en rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab. Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det ganske VARMEPUMPE land med gavmild hånd. Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca megawatt (MW) ud på elnettet. Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne ressourcer. En vifte af virkemidler Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges ELPATRONER i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås. På de følgende sider kan du læse om de mange værktøjer, som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Danmark til stadighed vil være verdensmester i vindkraft. Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange forskellige virkemidler at håndtere vinden. Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, fortæller Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i Energinet.dk. Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser og en passende mængde reserver på de vindstille dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag vil skrue op og ned i takt med vindens styrke. Elnettet er rygraden At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes stikkontakter kan være en stor udfordring for eltransmissionsnettet. Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem nu

12 Vindkraft har kun værdi, når forbindelsen mellem vindmøllerne og forbrugerne er i orden, siger Lene Sonne, markedsdirektør, Energinet.dk Nyhedsmagasinet omenergi 12 vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien optimalt skal vi kunne sende den derhen i Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt andet har til opgave at sørge for indpasningen af vedvarende energi i eltransmissionsnettet. Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske ledningsnet og vore internationale forbindelser. En opgave, som stiller store krav til planlægning og analyser af forventet behov for nye ledninger og placering af vindmølleparker. Reserver til vindstille dage Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder vindkraft også store reserver af anden elproduktion. Kort og godt: Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og der er planlagt en stigning i kapaciteten på næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt størstedelen af møllerne placeres på havet. Viften af virkemidler skal derfor udvides. I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra at producere 0 til ca MW på ganske få timer og omvendt. For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsanlæg, der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den norske vandkraft er god til at balancere vinden med. Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraftbaserede system i nord og det termiske system i syd. Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarmeværker ikke leverer samme mængde strøm og varme som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Grøn strøm kommer først For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vindenergien en bund i markedet, men da mængden af vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen på strøm fra andre producenter. Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande foregår. Vindenergi til endnu mere De danske og europæiske politikere er ambitiøse på vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan nu

13 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Denmark Spain Portugal Ireland Germany EU-27* Greece Netherlands Austria 3,78 % 3,67 % 3,40 % 3,28 % 7,00 % 8,42 % 9,26 % 11,76 % 21,22 % Nyhedsmagasinet omenergi 13 UK 1,82 % Estonia 1,81 % Italy 1,70 % Sweden 1,27 % France 1,21 % Lithuania 1,10 % Luxembourg 1,08 % Latvia 0,85 % Belgium 0,67 % Bulgaria Poland Czech Republic Hungary Finland Stovakia Romania 0,45 % 0,44 % 0,39 % 0,35 % 0,28 % 0,04 % 0,03 % * Dækker over antal medlemslande i EU. Pt har EU 27 medlemslande. Læs mere på Foto: Heine Pedersen/BAM. FAKTA: komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og viften af virkemidler skal derfor udvides. At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede langt med at udvikle fremtidens virkemidler. Det handler om, at vi skal sørge for at bruge vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor skal vi bruge vindenergi til at transportere os med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden til at opvarme vores boliger med. Det handler bare om at tænke alle energisystemerne sammen og bruge vinden til flere formål end i dag. Så kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger Dorthe Vinther. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Foto: Palle Peter Skov Danmarks ca vindmøller har en kapacitet på ca megawatt og kan på en dag, hvor det blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at forsyne alle danske husstande med el, når de bruger allermest. Det er i tidsrummet 17-19, når komfuret er tændt og fjernsynet viser børnetime. MARKEDSKRÆFTER: "Vindenergien får elpriserne til at svinge og tvinger andre udbydere til kun at producere, når det kan betale sig," siger Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Kunsten at holde Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance. For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen. Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forudsigeligt. Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver lille ubalance kræver handling. Vindprognoser udfordrer En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun sjældent. Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Andersen, balancevagt i Energinet.dk. Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller mindre ind i elsystemet end forventet. Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra prognosen, skal der handles. Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprognoserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af kroner for så gælder det om hurtigst muligt at finde en anden elproducent eller aftager. Speeder og bremse De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den situation, hedder opregulering og nedregulering. - Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler. Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af

15 Nyhedsmagasinet omenergi 15 OVERBLIK: Kontrolcenteret i Erritsø er udstyret med ikke mindre end 34 pc-skærme samt en storskærm på 9 x 2 meter. Alle skærme er i brug, så det kræver et godt overblik at sidde i Lars Fogt Andersens stol som balancevagt i Energinet.dk. Foto: Palle Peter Skov elsystemet i balance deres elproduktion, forklarer Lars Fogt Andersen. På en ganske almindelig dag skal der hives i håndtagene ca. 50 gange. Derfor kræver jobbet som balancevagt blandt andet, at øjnene hele tiden følger de mange kurver og grafers bevægelser på skærmene. Markedsmekanismerne gælder Tallene på nogle af de i alt 34 pc-skærme giver blandt andet balancevagten viden om, hvor i Danmark, Tyskland, Norge eller Sverige det er muligt at købe op- eller nedreguleringskraft. Alle kraftværker med ledig kapacitet byder nemlig løbende ind på det nordiske elmarked. De oplyser, hvor meget ekstra strøm de kan producere på et givent tidspunkt og til hvilken pris og hvor meget af deres planlagte produktion de kan lukke ned for med kort varsel, når der er for meget strøm. Telefonen er også et vigtigt værktøj i kontrolcenteret i Erritsø ved Fredericia. Den bruger balancevagten, hver gang der handles med de nordiske samarbejdspartnere. De indenlandske producenter aktiveres via en elektronisk besked. Alle ubalancer i systemet skal i princippet handles væk. Og det er markedsmekanismerne, som gælder: Vi køber ekstra strøm så billigt som muligt og sælger overskydende strøm så dyrt som muligt, forklarer Lars Fogt Andersen. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Kort og godt: Store mængder vindkraft er en daglig udfordring for Energinet.dk, der som systemansvarlig virksomhed har til opgave at sikre balance mellem forbrug og produktion døgnet rundt. Alle ubalancer løses ved at handle.

16 Nyhedsmagasinet omenergi 16 Foto: Jens Morten Når vinden blæser elprisen i bund Markedsprisen har det med at dykke, når vindmøller sender store mængder strøm ind i elsystemet. Det sker især, når elproduktionen fra vindkraften overgår det danske forbrug. Situationen er efterhånden blevet en klassiker: Når der blæser en god vind fra vest, styrtdykker elprisen på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, stedet hvor handel med strøm fra de nordiske lande foregår. Cirka timer om året når spotprisen nulpunktet. Det sker som regel, når Danmarks ca vindmøller kører for fuld skrue og sender ca MW ind i nettet - og alle arbejdspladser i landet i øvrigt ligger øde hen. - Elprisen i Danmark er meget følsom over for mængden af vindkraft i systemet. Derfor får de meget varierende mængder vind elprisen til at hoppe op og ned som en yoyo. Det tvinger de andre udbydere af strøm til hele tiden at se på deres omkostninger og kun at producere el, når det kan betale sig for dem, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling hos Nord Pool Spot og tilføjer: Markedet sikrer lav miljøbelastning - Strøm fra vedvarende energikilder har ifølge elforsyningsloven prioriteret ad-gang til elforsyningsnettet.

17 Kort og godt: Store udsving i mængden af vindenergi giver tilsvarende store udsving i markedsprisen på el. Vindenergi er derfor med til at øge konkurrencen i markedet. Ca. 100 timer om året overstiger produktionen forbruget, og markedsprisen falder til 0 kr. Forbrugeren skal dog stadig betale de miljøafgifter og tariffer, som strømmen er pålagt i Danmark. Da vindmøller samtidig har meget lave marginalomkostninger, bliver vindmøllernes strøm reelt budt ind til den laveste pris på markedet. Markedsmekanismerne sikrer på den måde, at vi i Danmark har en elforsyning, som belaster miljøet minimalt. Præcis hvor stor en betydning vind reelt har for markedsprisen, tør Anders Plejdrup Houmøller ikke udtale sig om. Men at det er miljøet, som betaler prisen når vindmøllerne står stille, er han ikke i tvivl om: - Hvis man forestiller sig, at det ikke blæser i et helt år, skal mange gamle kulkraftværker op at køre på fuld kraft. Det er både dyrt for forbrugerne og rigtig skidt for miljøet. Men det er en hypotetisk situation. Hvis vindmøllerne ikke var bygget, ville produktionsanlægget i Danmark have set helt anderledes ud, tilføjer Anders Plejdrup Houmøller. Gratis strøm og dog På den nordiske elbørs bliver prisen for strøm hver dag beregnet time for time ud fra det forventede udbud og efterspørgsel i det kommende døgn. Når møllerne laver mere strøm, end vi kan bruge i Danmark, falder markedsprisen. Og når produktionen overstiger forbruget, kan afregningsprisen til producenten falde til nul. I den situation leverer vindmølle-ejeren i princippet gratis strøm til nettet, men forbrugeren oplever det ikke som gratis strøm. De miljøtariffer og afgifter, som elforbrug er pålagt i Danmark, skal altid betales og de udgør ca. tre fjerdedele af den samlede elpris. Når prisen for strøm er i nul, hvilket sker ca. 100 timer om året, oplever forbrugeren reelt et fald i prisen på ca. 25 procent. Og det gælder kun de forbrugere, som har indgået aftale om at købe strøm til spotpris. Har man indgået en fastprisaftale, er det kun leverandøren, som har fordel af, at prisen når nul. Helt gratis forærer vi dog ikke strømmen til vores naboer. For flaskehalse i nettet, som begrænsninger populært kaldes, kan medføre, at de lave priser ikke direkte smitter af på de omgivende prisområder med mangel på el. I stedet deler de to involverede landes systemansvarlige selskaber prisforskellen på den overførte strøm. I tilfælde af Norge deler Energinet.dk lige over med Statnett. Eksport løser overproduktion Det hænder et par gange om året, at vildmøllerne producerer mere strøm, end vi kan bruge i Danmark. - De vindmøller, som er placeret vest for Storebælt, har en installeret effekt på 2400 MW. Det betyder, at vindmøllerne reelt kan producere langt mere strøm, end vi i Vestdanmark bruger om natten, forklarer civilingeniør Gitte Agersbæk fra Energinet.dk's kontrolcentret i Erritsø. - I de situationer gælder det om hurtigt at finde det sted i Europa, hvor strømmen er flest penge værd, og der samtidig er ledig kapacitet i nettet til at sende den derhen, forklarer hun. I løbet af 2009 introducerer elbørsen negative elpriser, hvilket reelt betyder, at elproducenterne kommer til at betale for at komme af med deres strøm, når markedet er mættet. De negative priser skal give producenterne et incitament til at indstille produktionen, hvilket gør det lettere at skabe balance mellem produktion og forbrug. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Nyhedsmagasinet omenergi 17 EKSPORT: Det sker et par gange om året, at møllerne producerer så meget strøm, at vi ikke kan bruge den herhjemme. "I de situationer gælder det om at sende den derhen i Europa, hvor den er penge værd," siger Gitte Agersbæk, Energinet.dk. Foto: Palle Peter Skov

18 Nyhedsmagasinet omenergi 18 UDBYGNING: "Et stærkt europæisk transmissionsnet er en forudsætning for, at vi kan øge mængden af vedvarende energi," siger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Foto: Palle Peter Skov Nordisk strøm tur/retur Vind- og vandkraft er som yin og yang i elsystemet. De to naturkræfter skaber sammen den nødvendige harmoni og balance. Stærke forbindelser til vore nordiske naboer gør, at vandkraften fungerer som energilager for vindkraft. Det er med vinden som med så meget andet i livet: Den kommer ofte, når vi mindst venter den eller har brug for den. Det er jo netop det grundvilkår, vi må arbejde ud fra. Vindens uforudsigelighed er vores største udfordring, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Heldigvis er Danmark så gunstigt placeret på landkortet, at vi takket være vore udlandsforbindelser kan sende vindenergien videre til Norge, når der er mere, end vi selv kan bruge, og så får vi strømmen tilbage, når vinden løjer af. Vindkraft og vandkraft er noget nær et perfekt match, tilføjer han. Når det blæser, sparer Norge vand I Norge kommer 99 procent af strømmen fra vandkraft. Princippet er enkelt, eftersom man udnytter energien i store mængder rindende vand. Et vandkraftværk er typisk baseret på vandmagasiner, hvorfra man lukker vand igennem en turbine, der driver en generator, som omsætter mekanisk energi til elektrisk energi. Når nordmændene modtager vindmøllestrøm via jævnstrømskablerne fra Jylland, lukker de samtidigt for ventilerne på vandkraftværkerne og bruger i stedet den danske strøm. Forudsætningerne for at kunne basere sin energiforsyning på vandkraft er rigelige vandmængder og store højdeforskelle. Mens vindkraft er en energikilde, der ikke kan gemmes, så kan vandkraft lagres efter behov. Med vandkraft er det altså muligt at producere strøm, når der er brug for den. Vigtige forbindelser mellem vind og vand - Vandmagasinerne fungerer med andre ord som en slags energilagre. Bruger man den overskydende danske vindkraft til at spare på vandet i magasinerne, lagrer man bogstavelig talt vindkraft i vandkraft, forklarer Peter Jørgensen. Det kan kun lade sig gøre, når forbindelserne mellem

19 Hunderfossen: Det er bl.a. takket være kraftværker som Hunderfossen her ved Lillehammer i Norge, at Danmark kan indpasse store mængder vindkraft. Foto: Karsten Schnack vind og vandkraft er i orden. Og det er de heldigvis. Allerede i 1965 blev Nordjylland elektrisk forbundet med Sverige via Kattegat-kablet Konti-Skan, og i 70'erne fulgte så Skagerrak-forbindelsen til Norge. Kraftige kabler og ledninger til lands, til vands og i luften sørger tilsammen for, at strømmen kan rejse den lange vej fra havmøllerne ved den jyske vestkyst til de områder, hvor der er allermest brug for den. Og forbindelserne bliver flittigt brugt. I et typisk kalenderår importerer og eks-porterer Danmark omkring terawatt-timer, TWh. Det svarer cirka til ca. 30 procent af landets samlede årsforbrug. - Det danske transmissionsnet fungerer i høj grad som bindeled mellem de nordiske lande og kontinentet. Et stærkt europæisk transmissionsnet er ganske enkelt en forudsætning for, at der kan indpasses større mængder vedvarende energi i systemet, og at det net, vi allerede har, kan udnyttes optimalt, påpeger Peter Jørgensen. Kort og godt: Vindkraft og vandkraft går godt i spænd. Danmark, Norge og Sverige udveksler store mængder miljøvenlig strøm. Når danske vindmøller producerer mere strøm, end vi forbruger, sendes overskuddet ofte til Norge eller Sverige, som derfor sparer på vandet i vandkraftmagasinerne. Når vindproduktionen løjer af, øges produktionen på vandkraftværkerne, der så sender strøm til Danmark. Stærke udlandsforbindelser og gode samarbejdstraditioner er en forudsætning for at kunne importere og eksportere miljøvenlig strøm. Af Mary-Anne Karas freelance journalist

20 Stærkt transmissionsnet gi'r god vindenergi Nyhedsmagasinet omenergi 20 Vindenergi har størst værdi, når forbindelsen mellem produktion og forbrug er i orden. Derfor kræver vindkraft et stærkt transmissionsnet, der kan sende strømmen derhen i Europa, hvor den er mest værd. Strand, sand, klitter og vand. Det er umiddelbart det syn, der møder os ved ankomsten til fyrtårnet i Blåvands Huk, Danmarks vestligste punkt. Men når blikket glider ud over bølgerne, fanger 80 havmøller hurtigt opmærksomheden. Ca. 15 kilometer ude fra kysten rejser møllerne sig strunkt af havet. Møllerne har siden juni 2002 dækket ca. halvanden procent af Danmarks samlede strømforbrug. I klart vejr vil den opmærksomme iagttager længere ude i horisonten snart kunne skimte omridset af yderligere 91 havmøller, som tilsammen vil udgøre Horns Rev 2. Møllerne sættes op i løbet af foråret og bliver efter planen tilsluttet transmissionsnettet i maj Når det sker, leverer de to havmølleparker på Horns Rev strøm svarende til ca. tre en halv procent af Danmarks samlede elforbrug. Men et kæmpe arbejde er gået forud. Afhængig af godt vejr Havmølleparken Horns Rev 2 bliver Danmarks største. Den er placeret 35 kilometer fra land, og opgaven med at føre strømmen fra møllerne ind til land og videre til forbrugerne hører under Energinet.dk. En opgave, som ud over specialiseret viden og penge også kræver en hel del tid, teknik og ikke mindst massevis af kabler og godt vejr. - Rigtig mange faktorer spiller ind ved den slags anlægsprojekter, så det er lidt af et puslespil. Der er lang leveringstid på både transformere og kabler, og vejret kan hurtigt få tidsplanen til at skride. Transformeren kan fx kun sejles ud og monteres på platformen i nogenlunde stille vejr, og kablerne kan tage skade, hvis vi arbejder med det, når temperaturen er under fem grader celsius, forklarer projektleder Jens Christian Hygebjerg, Energinet.dk. Og selv når det knap 100 kilometer lange kabel er på plads, er opgaven langt fra løst. Havmølleparkerne er HAVMØLLER: Transformerplatformen, der skal betjene havmølleparken Horns Rev 2, kom på plads i sensommeren Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi Højspændingsforbindelser til udlandet Eksisterende forbindelser Planlagte forbindelser Undersøges Skagerrak 4 Skagerrak 1, 2 og MW Konti-Skan 1 og MW Øresund 1350 MW Cobra Bornholm 60 MW Tyskland 1615 MW Kontek 600 MW

21 KABLER: Den strøm, vindmøllerne på Horns Rev producerer, skal ud på en lang rejse, før den rammer forbrugernes stikkontakter. Store afstande mellem produktion og forbrug stiller høje krav til et stærkt transmissionsnet. Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi Nyhedsmagasinet omenergi 21 oftest placeret langt væk fra forbrugerne og derfor skal strømmen ofte transporteres flere hundrede kilometer, før den rammer forbrugerens stikkontakt. Vindkraft en forretning Jo stærkere et transmissionsnet vi har, jo flere kunder kan vi nå. Når vi skal have meget mere vedvarende energi ind i systemet, skal vi udbygge det internationale net og ikke kun de nationale forbindelser, påpeger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Infrastrukturen i nationale transmissionsnet i Europa er historisk indrettet ud fra nationale behov. Derfor opstår der typisk flaskehalsproblemer, når udlandsforbindelserne bruges til at handle store mængder vindkraft via import/eksport. Elektroner er ligeglade med landegrænser. For at udnytte vindkraft og andre vedvarende energikilder optimalt skal vi betragte det som en forretning at sørge for, at energien kan komme derhen, hvor den er mest værd, forklarer Peter Jørgensen. Netop derfor hører arbejdet med at udbygge strømmens motorveje efter hans mening hjemme i internationalt regi. Nyt paneuropæisk samarbejde Andre europæiske lande er for længst løbet ind i samme problem. Derfor drøfter et halvt hundrede eksperter fra europæiske systemansvarlige virksomheder (TSO'er) nu mulighederne for at arbejde mere sammen om at løse de udfordringer, integration af store mængder vindenergi giver. Det er første gang, man arbejder sammen i større stil i internationalt regi om spørgsmål vedrørende en koordineret udbygning og håndtering af nettet og deler viden om kommende placeringer af vindmøller. Vi drøfter nødvendige rammebetingelser som fx harmonisering af tilslutningsregler og håndtering af vind på elmarkeder og meget andet, men det sker ud fra en erkendelse af, at vindkraft kræver dialog, siger systemanalytiker Antje Orths, der på vegne af Energinet.dk deltager i det europæiske samarbejdsprojekt EWIS. Det står for European Wind Integration Study og har deltagere fra 13 europæiske lande. Det europæiske net skal bruges optimalt, for at vi kan få vindenergien ind i systemet og samtidig opretholde forsyningssikkerheden. Strømmen løber derhen, hvor der er mindst modstand. Det er fysikkens lov. Derfor skal vi arbejde sammen for at etablere et optimalt net og gode balancemuligheder, så vi kan håndtere de store udsving i elproduktionen, som øget vindkraft helt sikkert vil give, forklarer hun. Mange scenarier I EWIS arbejdes der med forskellige scenarier om samspillet mellem vindenergi og hele resten af elsystemet. En af udfordringerne er at finde ud af, hvordan både teknik og markeder hænger bedst muligt sammen. Der drøftes, hvor der er behov for udbygning af elnettet,

22 Nyhedsmagasinet omenergi 22 revurdering af markedsregler samt udnyttelse og udvidelse af fleksibilitet i nettet med udgangspunkt i ét sammenhængende net. Vi er nødt til at vide, hvad der fx vil ske i Danmark, hvis der sker en kortslutning i Tyskland og omvendt. Er der risici, som vi skal arbejde på at løse og hvad koster det? Og er der noget i vejen for, at vi deler de reservekapaciteter, vi har, til gavn for både miljø og forbruger? Der er rigtig mange spørgsmål, som vi kun kan finde svar på i fællesskab, pointerer Antje Orths. Selv om arbejdet med at kortlægge, hvordan alle elementer i det europæiske elsystem spiller sammen, er en til tider uoverskuelig opgave, er den ikke til at komme uden om, hvis energieffektiviteten skal være i top. Manglende viden om, hvordan tingene skal spille sammen i fremtiden, og hvem der har hvilke udbygningsplaner, kan hurtigt føre til dyre spildte investeringer. Skal vi i Danmark nå op på 50 procent vedvarende energi, bliver det altafgørende, at alle systemer spiller sammen, og særligt udlandsforbindelserne er vigtige her, tilføjer hun. Sol og vind skal fordeles ligeligt Skal EU-landene nå det fastsatte overordnede mål om 20 procent vedvarende energi i 2020, er alle lande nødt til at acceptere, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, fastslår Peter Jørgensen og fortsætter: Den øgede afhængighed EU-landene imellem er ganske enkelt en forudsætning for, at vi kan reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer. Sagt på en anden måde: Transmissionsnettet skal ideelt set indrettes, så den energi, sol og vind kan frembringe, kan fordeles i Europa, alt efter hvor forbruget er. De stormfulde kræfter, der ofte raser i Nordsøen, skal via møllerne på Horns Rev principielt kunne nå helt til Spanien. Når vejret vender, kan vi så i Danmark nyde godt af miljøvenlig strøm fra Costa del Sol i stikkontakterne. Af Mary-Anne Karas freelance journalist SAMARBEJDE: "Vindkraft kræver dialog," siger Antje Orths, Energinet.dk, der deltager i samarbejdsprojektet EWIS. Foto: Palle Peter Skov Kort og godt: Et stærkt transmissionsnet er en forudsætning for at kunne indpasse store mængder vindmøllestrøm i elnettet. For at udnytte vindenergien effektivt, øger de europæiske lande nu samarbejdet omkring udbygning af transmissionsnettet. Målet er at bruge alle ressoucer optimalt. Vindkraft i Europa I 2008 var der installeret vindkraft, som svarer til MW i Europa. Ca. 75 procent af møllerne er placeret i Tyskland, Spanien, Storbritannien, Portugal og Danmark.

23 Matematik + logik = mere præcise prognoser Vejr og vind er svært at spå om, men vindprognoser er et særdeles vigtigt værktøj for Energinet.dk. Når vind på vej mod Danmark rammer bjergene i Skotland eller Norge, kan den skifte styrke og retning, og vi får måske slet ikke den mængde vindkraft, vi havde regnet med. Derfor er det vigtigt hele tiden at justere prognoserne ind ud fra de seneste vejrmeldinger og de her og nu-målinger, vi modtager fra vindmølleparkerne, forklarer Lasse Diness Borup, modeludvikler i Energinet.dk. En meter vind mere eller mindre i sekundet lyder måske ikke af meget, men omregnet til effekt svarer det til 350 MW, og det kan godt mærkes i systemet. Det svarer næsten til Skærbækværkets samlede produktion. Merproduktion som på Studstrupværket Blæser det f.eks. to meter mere i sekundet end beregnet, skaber vindkraften en merproduktion på størrelse med, hvad Studstrupværket ved Århus kan præstere. Derfor er prognoserne et meget vigtigt værktøj for os, pointerer Lasse Diness Borup. Hans arbejde er blandt andet at beregne, hvornår de annoncerede vejrfronter rammer de danske vindmøller, og hvilken effekt det får på elsystemet. Kontrolcenteret i Erritsø ved Fredericia skal nemlig hele tiden vide, hvor meget strøm vindmøllerne vil producere det kommende døgn. Det er vigtigt for at kunne sælge strømmen på den nordiske elbørs og for at kunne opretholde balancen mellem forbrug og produktion. Prognosernes nøjagtighed har både betydning for den aktuelle spotpris på markedet og prisen for regulerkraft i driftsdøgnet. Når prognoserne ligger langt fra hinanden, tager vi kontakt til den vagthavende meteorolog hos det firma, hvis prognose afviger mest fra de øvrige, forklarer Lasse Diness Borup. Så får vi en snak om, hvad det skyldes. Ofte er der tale om en fejl, andre gange skal vi måske være opmærksomme på, at der er større usikkerheder end normalt, tilføjer han. Det er særlig nordvestenvinden, som det kan være svært at spå om. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Foto: Gerth Hansen SEKUNDMETER: Vindprognoser er vigtige, fordi de har betydning for prisen på elbørsen og for prisen på regulerkraft i driftsdøgnet, forklarer Lasse Diness Borup, Energinet.dk. Foto: Palle Peter Skov Nyhedsmagasinet omenergi 23 Bjerge bestemmer vindens retning Energinet.dk modtager fire gange i døgnet prognoser fra tre forskellige meteorologiske leverandører. Kort og godt: Vindprognoser bruges til at beregne, hvor meget vindkraft møllerne vil producere minut for minut. Energinet.dk baserer sine forventninger til køb og salg af strøm på elmarkedet på bl.a. vindprognoser. Derfor er det vigtigt, at prognoserne er så præcise som overhovedet muligt.

24 I VARMEPUMPE Fra vind til varmt vand ND UND Nyhedsmagasinet omenergi 24 ELPATRONER Gigantiske elkedler på kraftvarmeværkerne fungerer som "dypkogere", når vinden rigtig blæser. Det er en god forretning for alle parter. I nat ventes der storm fra nordvest på op til 25 meter i sekundet. Der kommer vindstød af orkanstyrke langs Vestkysten og storm i resten af landet. Sådan lyder meldingen af og til fra Danmarks Meteorologiske Institut i vinterhalvåret. Blandingen stærk storm og nat er en cocktail, som kan give OLIEKRISE elsystemet hovedpine, fordi det skaber ubalance mellem produktion og forbrug. En sådan situation kaldes også eloverløb. En mulig kur mod tømmermænd i elsystemet er at bruge strømmen til at lave varmt vand på kraftvarmeværkerne. Og ud over en bedre økonomi, som de ca husstande i Skagen, som værket leverer varme til, får glæde af, er der et par sidegevinster ved elkedlen, som værkets driftsleder Jan Diget også sætter stor pris på: - Når elkedlen er i brug, omsætter vi miljørigtig vindenergi til fjernvarme. Dermed er elkedlen med til at give varmeværket et grønt image og reducere vores CO 2 -udledning. Installeringen af elkedlen betyder også, at vi kan indgå i naturgasmarkedet som såkaldt afbrydelig kunde, fordi vi nu har et alternativt brændstof, forklarer Jan Diget. AND Lov sænker afgift Såkaldte ELBILER elpatroner eller elkedler har vore nabolande brugt i mange år til at optage strøm fra vandkraftværkerne, men i Danmark har elafgiften på strøm brugt til opvarmning hidtil været så høj, at det ikke kunne betale sig. Men med vedtagelsen af den såkaldte elkedellov, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev afgiften på el anvendt til varmeproduktion på kraftvarmeværker reduceret, så værkerne nu kan spare penge ved at bruge strøm til opvarmning af fjernvarme frem for olie og gas, når elprisen er lav. Der er i Danmark i 2008 installeret fire elkedler, som fungerer efter samme princip som de elkedler, der bruges i almindelige husholdninger. De rummer blot ca. én million gange mere vand og er pakket ind i 300 mm isolering, så vandet kan holde sig varmt i adskillige timer. Lige indtil den storm, som sendte prisen i bund, er løjet af, og elprisen igen har fundet et normalt leje. To fluer med ét smæk Skagen Varmeværk er blandt de første, som har spottet fidusen: Ved at bruge el til at varme vand med når strømmen er billigere end naturgas og olie, kan værket årligt skære toppen af værkets driftsudgifter. og en god forretning Beregninger foretaget på baggrund af en analyse af spotpriserne i 2007 viser, at Skagen Varmeværk ville have haft blus på elkedlen i ca. 800 timer. Det svarer til ca. 33 døgns produktion, 8000 megawatt-timer (MWh) eller 10 procent af varmeværkets årlige varmeproduktion. Vi tænder for elkedlen, når elektriciteten er gratis, eller prisen er lavere end på gas og olie. I enkelte døgn vil der ligefrem følge penge med strømmen, fordi der er overproduktion, så det kan hurtigt blive en ganske god forretning for os, tilføjer Jan Diget. Samtidig med, at Skagen Varmeværk sparer penge ved at varme vandet op med billig strøm, tjener det penge ved at stille elkedlens kapacitet på 10 MW til rådighed for Energinet.dk, når det ikke selv bruger den. Det såkaldte rådighedsbeløb, som varmeværket vil modtage fra Energinet.dk i elkedlens første driftsår, svarer til 75 procent af anlæggets pris. Den udgift, vi har til at etablere elkedlen, er tjent hjem i løbet af et par år og derefter er den aktivt med til at forbedre vores økonomi og miljøprofil. Det kan jeg godt lide, siger Jan Diget. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Kort og godt: Kraftvarmeværker kan ved at installere elpatroner, en slags dypkoger, bruge el til at opvarme vand og derved indgå i markedet for regulerkraft. Det varme vand fungerer som et energilager, Energinet.dk kan lade op, når der er for meget strøm i nettet. Elpatroner er et eksempel på større sammentænkning af el- og varmesektoren.

25 Nyhedsmagasinet omenergi 25 FORRETNING: I 2008 investerede fire kraftvarmeværker i en elkedel. En af dem står på Skagen Varmeværk. Driftsleder Jan Diget satser på, at ca. 10 procent af værkets varme fremover bliver produceret på billig vindmøllestrøm. Foto: Lars Horn

26 Find klodens største Nyhedsmagasinet omenergi UDLEDNING: Kortet viser koncentrationen af kuldioxid (CO 2 ) i mellemtroposfæren (ca. otte km over jordens overflade) som et månedligt gennemsnit for juli Koncentrationen angives i dele pr. million (ppm) pr. volumen og varierer fra lave koncentrationer (blå) til høje koncentrationer (rød). Afbrændingen af fossile brændsler har øget

27 koncentration af CO 2 Nyhedsmagasinet omenergi 27 Koncentration i dele pr. million pr. volumen Kilde: NASA/SCIENCE PHOTO LIBRARY CO 2 -niveauet fra 280 ppm før industrialiseringen til over 380 ppm i dag. Selv hvis alle ikkenaturlige udledninger standsede idag vurderes det, at det vil tage et par hundrede år, før CO 2 -indholdet falder til det tidligere niveau. Data er fundet ved hjælp af instrumentet Atmospheric Infrared Sounder (AIRS) på NASA s Aqua rumfartøj.

28 Negative elpriser skal få producenter til at skrue ned Nyhedsmagasinet omenergi 28 Elproducenter risikerer snart at blive ramt på pengepungen, hvis de ikke indretter sig efter markedets signaler. AKTØRER: Kristian Jacobsen er formand for Danmarks Vindmølleforening, der har ca medlemmer. Foreningen repræsenterer vindmøller, og de står for 80 procent af den samlede installerede vindkraft i Danmark. Kristian Jacobsens møller er mere end 10 år gamle og egner sig derfor ikke til det kommunikationsudstyr, der gør, at produktionen kan dæmpes ved risiko for negative elpriser. I mere end 10 år har de to møller på Kristian Jacobsens mark midt på Fyn sendt penge ned i hans lommer ved hver eneste runde. Men fra engang i 2009 er det ikke længere sikkert, at Kristian Jacobsen tjener penge, hver gang vingerne snurrer. Faktisk kan det ligefrem koste ham penge, fordi elbørsen Nord Pool Spot vil lade prisen på strøm gå under nul, når udbuddet er større end efterspørgslen. Når der er for meget strøm til salg, skal producenterne af strøm altså vælge mellem at betale for at komme af med strømmen, stoppe eller måske bare dæmpe produktionen, så produktionen svarer til markedets behov. Og med tanke på økonomien vil de sikkert vælge det sidste: Det, jeg er interesseret i, er selvfølgelig at få så høj en gennemsnitspris som mulig. Og det får jeg, når markedet begynder at spekulere i, hvornår det bedst kan svare sig at producere, siger Kristian Jacobsen, der også er formand for Danmarks Vindmølleforening. Aktive medspillere Det er typisk i de vinternætter, hvor det blæser meget, og hvor forbruget af strøm samtidig er lavt, at der er

29 Kort og godt: fakta: Kommunikation Nye vindmøller har i dag indbygget kommunikationsudstyr, så de kan styres automatisk og bremses eller helt standses ved risiko for negative elpriser. Der kan installeres kommunikationsudstyr på de fleste møller, der ikke har det i forvejen. Den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, indfører i løbet af 2009 negative elpriser. Det betyder, at strømproducenter skal betale for at komme af med strømmen, når produktionen overstiger forbruget. Markedskræfterne kan dermed være med til at skabe den fornødne balance i elsystemet. bel som mulig. Det handler om at få vindmøllerne og alle andre producenter til at være aktive medspillere, der skuer op og ned for produktionen efter markedets behov, siger Anders Plejdrup Houmøller. Hvis man virkelig får lavet en model, der får aktørerne til at reagere på elprisen, vil det altid være til fordel for vindmøllerne, fordi den sidst producerede kilowatt-time ikke koster os noget, hvorimod alle, der producerer el med fossile brændstoffer, altid har omkostninger, siger Kristian Jacobsen. Nyhedsmagasinet omenergi 29 behov for at få prisen til at lægge en dæmper på produktionen, så nettet ikke bliver overbelastet med et muligt strømsvigt til følge. Det fortæller Anders Plejdrup Houmøller, der er direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot. Negative elpriser er med andre ord et af mange værktøjer, der skal sikre, at der er balance mellem udbuddet og efterspørgslen af strøm. Jo mere vindkraft, der skal passes ind i elsystemet, jo vigtigere er det at gøre hele produktionen så fleksi- Bedre planlægning Elbørsen fungerer på den måde, at markedet fastlægger det kommende døgns elpriser kl. 12. Dagen efter, i selve driftsdøgnet, er der imidlertid altid behov for at få kraftværkerne til at regulere op og ned på produktionen, så der er balance i elsystemet. Den op- og nedregulering koster elforbrugerne dyrt. Men når elproducenterne i højere grad indretter det kommende døgns produktion efter markedets behov, vil behovet for såkaldt regulerkraft falde tilsvarende vel vidende, at vindprognoser også slår fejl. En bedre planlægning af det kommende døgns produktion kan derfor bane vejen for mere vindkraft i Danmark. Ved at indføre muligheden for negative elpriser i Danmark får producenterne et prissignal, som i kritiske timer afspejler en mulig ubalance mellem udbud og efterspørgsel og dermed mulig overbelastning af nettet. Man kan sige, at muligheden for negative elpriser i højere grad gør det muligt at levere et elsystem, der er i balance kl. 12, siger han. Derfor mener Anders Houmøller heller ikke, at Kristian Jacobsen og alle andre producenter af strøm har grund til at frygte, at de nu skal til at betale for at komme af med strømmen i større stil. Ideelt set vil vi kun se negative elpriser i nogle sjældne tilfælde. Alene risikoen for negative priser giver et incitament til, at udbud og efterspørgsel mødes, inden prisen går under nul, siger han. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] Foto: Heidi Lundsgaard

30 BAGGRUND BAGGRUND ELPATRONER PLANLÆGNING Alle skal høres også ænderne BAGGRUND OLIEKRISE Nyhedsmagasinet omenergi 30 ELLEVERANDØR ELLAGER Det kræver lidt mere end kompas og søkort at finde fremtidens bedste placeringer til store havmølleparker. Danmark har gode erfaringer med langsigtet planlægning på området. MODSTAND Nogle vil nok undre sig over, hvad sortænder, marsvin, sejlrender, færgeruter, militære skydeområder og marinarkæologi kommer vindmøller ved. Men for andre er sammenhængen soleklar: De optræder nemlig alle på listen over interessenter, som skal tages i ed, når der opstilles vindmøller til havs. Det gælder jo om at placere møllerne lige præcis dér, hvor de vil gøre mest gavn og være til mindst mulig gene og så skal placeringen også være økonomisk forsvarlig, forklarer Anders Højgaard Kristensen, civilingeniør i Energistyrelsen. Tegning: Franck Wagnersen ELBILER Sjælden nordisk tradition Danmark har som et af de få lande i Europa en langsigtet plan for, hvor fremtidens havmøller skal placeres. Den første plan blev udarbejdet i 1997 og er senest opdateret i I Danmark indså vi hurtigt, at der er mange interessekonflikter til havs. Derfor valgte man at bringe de mange parter sammen for at lave en langsigtet plan. Et særligt nedsat udvalg med repræsentanter for de forskellige grupper fik herefter til opgave at finkæmme de danske farvande for mulige placeringer. Resultatet er et Danmarkskort med i alt 26 krydser. Forud for afkrydsningen gik et omfattende researchog analysearbejde, som gør, at Danmark i dag er langt foran andre lande, hvad angår viden om, hvilken indflydelse havmølleparker har på nærmiljøet. Tager hensyn til dyreliv Vurderinger af havdybde, afstand til land, sejlrender og meget andet er ligetil. Men når det kommer til spørgsmål som f.eks. hvordan møllerne vil påvirke pattedyr som sæler og marsvin, kræves der helt anderledes overvågningsprogrammer for at finde svaret, forklarer Anders Højgaard Kristensen. Det er sortænderne ved Læsø et godt eksempel på. De lave havområder syd for Læsø er et af fuglenes foretrukne opholdssteder, fordi der her er masser af muslinger FAKTA: Fire år undervejs GODKENDELSE: I Danmark er Energinet.dk ansvarlig for det overordnede elsystem. Energinet.dk er den danske TSO, Transmission System Operator. Elforsyningsloven pålægger Energinet.dk ansvaret for at gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af elsystemet. Når nye højspændingslinjer og anlæg planlægges, indgår der derfor bl.a. hensyn til forsyningssikkerhed, miljø og bæredygtighed, elmarkedets funktion og samfundsøkonomi i beslutningsgrundlaget. Det betyder for eksempel, at det er Energinet.dk, der har ansvaret for at bygge transformerplatforme og trække kabler, så strømmen fra havmølleparkerne kan føres i land og videre ind i elnettet, selv om det er andre, der ejer havmølleparkerne. Før byggeriet af en havmøllepark kan gå i gang, skal der foreligge en planlovsgodkendelse af havmølleparken og det tilhørende ilandføringsanlæg samt en ministergodkendelse af den samfundsmæssige investering. Når alle myndighedsgodkendelser er givet, kan vindmøllerne bygges, og elnettet udbygges. Så selv om der i forvejen er udpeget 26 områder i Danmark, der er egnet til havmølleparker, går der i dag ofte mere end fire år, fra Folketinget beslutter at opføre nye havmølleparker og alle godkendelser fra myndighederne er givet, til anlægget er bygget og taget i drift. Energinet.dk arbejder for, at denne tid kan komme ned på tre år.

31 PLACERINGER: Kortet viser, hvor i de danske farvande kommende havmølleparker kan placeres. Illustration: Energinet.dk Nyhedsmagasinet omenergi 31 og snegle, som er deres yndlingsføde. Manglende viden om, hvorvidt havmøllerne ville skræmme ænderne væk fra området, fik for en del år siden Energistyrelsen til at flytte parkens placering. I de 10 år, der er gået siden, er man blevet klogere af bl.a. miljøovervågningsprogrammerne. Det viser sig nemlig, at muslinger og snegle sætter sig på møllernes fundament, og at ænderne kan finde føde dér. Bl.a. derfor er placeringen ved Læsø vurderet igen, siger Anders Højgaard Kristensen. Samfundsøkonomi i fokus Når der er taget hånd om både fuglenes og fiskenes interesser, skal de forskellige placeringer vægtes ud fra, hvad det vil koste at opføre og tilslutte en havmøllepark netop dér. Mølleparkerne skal også gerne have en geografisk spredning, der sikrer, at en vindfront ikke rammer alle møller på én gang. Spredningen er med til at sikre en effektiv indpasning og udnyttelse af vindenergien. Speeder udbygningen op - Den kortlægningsøvelse, vi har været igennem i Danmark, gør det langt nemmere for politikerne at sætte fart på udbygningen af vedvarende energi til havs. Vi har efterhånden lavet så mange målinger og undersøgelser af, hvordan møllerne påvirker miljøet, at det nu i højere grad er det økonomiske aspekt, politikerne skal forholde sig til. De skal i bund og grund se på, hvor vi får mest mulig vedvarende energi for de samme penge, forklarer Anders Højgaard Kristensen og tilføjer: I mange andre lande savner politikerne et ordentligt beslutningsgrundlag, og det hæmmer udbygningen af vedvarende energi til havs. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Kort og godt: En langsigtet handlingsplan er en forudsætning for en hurtig udbygning af vindkraftkapacitet. Danmark har siden 1997 haft en plan over, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere havmølleparker. Ved placeringen skal der tages hensyn til bl.a. dyreliv, havdybde, sejlruter, økonomi og meget andet. UDbYgNING: Anders Højgaard Kristensen fra Energistyrelsen er overbevist om, at havmølleplanen er med til at fremme udbygningen af vindkraft til havs. Foto: Privat

32 Nyhedsmagasinet omenergi 32 Vind til villa og Volvo Går det efter planen, er Danmark godt på vej mod at blive uafhængig af fossile brændsler i Men hvordan ser verden så ud derhjemme i sofaen og i energisektoren? Få et par fremtidsglimt her: Ville det ikke være skønt at bo i et hus, der gør alt, hvad det kan, for at du skal have det så godt og komfortabelt som muligt? Som husker at åbne og lukke vinduet for dig, når du selv har glemt det eller ikke lige gider. Og som altid sørger for, at luftfugtigheden er præcis, som du foretrækker den. Som indretter sig efter, at du godt kan lide at have det lunt i stuen om aftenen, men sover bedst for blafrende gardiner, og derfor åbner vinduet for dig inden sengetid. I 2030 er et hjem ikke bare en passiv bunke mursten, der koster en masse energi at drive. Til den tid er dit hjem intelligent og sørger som en anden butler for, at du har det så komfortabelt som muligt, selvom du en gang imellem gør noget dumt. Man taler om det tilgivende, intelligente hjem, fortæller Göran Wilke, der er sekretariatschef i Elsparefonden. Det intelligente og tilgivende kan for eksempel være, at huset ved, at du plejer at tage bad kl. 6.30, inden du skal på arbejde, og derfor ikke ser nogen grund til at bruge energi på holde en masse vand varmt fra 8-16, hvor du plejer at komme hjem. Derfor vil huset også fortælle dig, at det kommer til at koste ekstra energi, hvis du pludselig ændrer vaner og mod forventning går i bad tirsdag formiddag. Du får selvfølgelig dit bad, selvom det bliver dyrt fremtid

33 FREMTIDSMUSIK: For at kunne teste robustheden af de langsigtede investeringer og løsninger har Energinet.dk med fire scenarier søgt at tegne et udfaldsrum for udviklingen. Eksemplet her er Greenville, hvor den typiske dansker i 2030 er stærkt optaget af miljømæssige problemstillinger og samtidig er meget internationalt orienteret. Tegning: Franck Wagnersen Der vil også være nogle ældre huse, der måske ikke har flytbare vægge og tilgivende butlere indbygget, men her er der også energirigtige løsninger at finde, måske i kombination med fjernvarme. Det kan for eksempel være jordvarme, brændselsceller og solceller. Dertil kommer de boliger, hvor gaskedlen er blevet skiftet ud med et mikrokraftvarmeanlæg, som både laver strøm og varme, eller som har en varmepumpe til at stå for opvarmningen. Uanset hvilken løsning der er brug for, vil det helt sikkert være en, der er automatisk styret, og som bruger strøm, når der er meget af den, og den er billigst. Til gavn for din økonomi og miljøet, siger Göran Wilke, og han får opbakning af Dorthe Vinther, der er planlægningschef i Energinet.dk. Nyhedsmagasinet omenergi 33 Elsystemet som rygrad Det intelligente hus er bare ét eksempel på, hvordan vi i fremtiden skal bruge energien på en smartere måde. Klodens ressourcer er begrænsede, og derfor skal vi bruge vores energi klogt. Det kræver, at energisystemerne tænkes sammen på helt nye måder. I dag taler vi om el, gas, varme og transport som forskellige systemer. i energi. For huset tilgiver dig de små dumheder, du begår, og indretter sig efter dem, siger han. Væg flyt dig! Men fremtidens bolig kan byde på mere end en allestedsnærværende butler. Der vanker bl.a. også hypermobile tv-skærme, så du kan se tv hvor som helst, og flytbare mure, så huset hele tiden er indrettet optimalt alt afhængig af hvor i livet du befinder dig. Det kan for eksempel være at du får brug for et par børneværelser undervejs, og vupti væg, flyt dig! Og så er der selvfølgelig el- og varmeregningen, der forsvinder, hvis du bor i et af de helt nye huse. Fremtidens hus er energineutralt på årsbasis. Det producerer selv lige så meget energi, som det bruger. Det sørger de usynlige solceller i vinduesglasset og på taget for, siger Göran Wilke. Og har du i de kolde, mørke vintermåneder brug for mere energi, end solcellerne kan producere, så bliver den købt til lavest mulige pris alt sammen uden at du behøver spekulere over, hvornår dét nu lige er. Det sørger automatikken for. Mursten: I 2030 er dit hus ikke en bunke passive mursten, siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden. Foto: Elsparefonden.

34 Nyhedsmagasinet omenergi 34 I fremtiden arbejder de sammen i et fælles, sammentænkt energisystem, fortæller Dorthe Vinther. Hovedparten af energiforsyningen vil være baseret på el. Og elsystemet bliver rygraden, som binder en stor vedvarende energiproduktion sammen med gassystemet, varmesystemet og transportsektoren. Forskellige energiformer skal med andre ord kunne bruges til flere forskellige ting, og alle systemerne skal spille intelligent og fleksibelt sammen og tilbyde en vifte af nye måder at bruge strøm på, at køre bil og at varme sit hus op på. For forbrugerne vil sammentænkningen af energisystemerne kunne mærkes både i vores biler og i vores boliger, som fremover skal varmes op med vedvarende energi: Vi vil få masser af vindkraft, og den skal udnyttes optimalt, for eksempel til opvarmning af huse gennem varmepumper, der laver strøm om til varme. Andre huse vil blive varmet op af fjernvarme produceret på biomasse eller af solens energi gennem solvarme, fortæller Dorthe Vinther. Biler skal lagre vindkraft Det er ikke kun din fremtidige bolig, der bliver en aktiv medspiller i jagten på et samfund, der baserer sit energiforbrug på vedvarende energi. Ta' nu for eksempel din bil. Den kommer sikkert til at køre på biobrændstof eller el, siger Dorthe Vinther. Og især de eldrevne biler kommer til at spille en større rolle på de danske landeveje i Elbiler har den store fordel, at de har batterier, som kan bruges til at lagre vindkraften i, når der er meget af den og omvendt kan de også fungere som batterilager, hvis der er underskud af vindkraft i elsystemet. Her handler det naturligvis også om at gøre bilen og elsystemet så intelligent, at bilen fylder strøm på batteriet, når den er billigst og smider strømmen tilbage i elsystemet, hvis prisen på kilowatt er høj, siger hun. Til gavn for din økonomi og miljøet. Sol i syd, vind i nord Hvis du så lige stiger med ind i helikopteren for at få noget mere af fremtidsbilledet med, vil du også få et helt andet energilandskab at se. På kryds og tværs gennem Europa, ja, måske også i det nordlige Afrika, løber der nu et supranet. Et højspændingsnet på 800 kilovolt, hvor den grønne energi ubesværet kan fræse fra land til land alt afhængig af, hvor efterspørgslen er størst og prisen dermed er bedst. Helt uden nationale hensyn og bureaukratisk bøvl. For EU har indrettet lovgivningen, så solenergien fra de solrige lande hurtigt kan finde vej rundt i alle hjørner, ligesom den danske elproduktion, der især stammer fra vind og biomasse, bliver sendt derhen, hvor prisen er bedst. I 2030 vil hele energisektoren være meget internationalt orienteret, og de miljømæssige udfordringer håndteres i et tæt samarbejde i EU. Jeg er sikker på, at det tætte samarbejde i EU om forsyningssikkerheden og miljøet vil føre til en samlet optimering af ressourceanvendelsen mellem landene, siger Dorthe Vinther. Og så er der vist bare lige at sige: Glæd dig skal man tro, hvad der står, bliver det både mere komfortabelt og sikkert også sjovere at være fremtidsdansker. Og nyd så, at du kan se det hele ske lige for øjnene af dig. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] ENERGIPOLITIK: "I 2030 bliver de miljømæssige udfordringer håndteret i et tæt samarbejde i EU," mener Dorthe Vinther, Energinet.dk. Foto: Palle Peter Skov

35 Ingen kan stoppe vinden Alle nye vindmøller skal have en nødbremse. Ellers kan vindkraften få elsystemet til at bryde sammen. Vindenergi er en gave. Men bliver der for meget af den, kan den blive en pestilens. For at undgå den situation skal transmissionssystemet indrettes, så der tages højde for det utænkelige. Forsyningssikkerheden skal altid være helt i top. Kunsten er at tage højde for alle de kritiske situationer, som kan få elsystemet til at bryde sammen, forklarer Jens Møller Birkebæk, systemdriftschef i Energinet.dk. Om år udgør vindmøller og anden vedvarende energi halvdelen af det danske produktionsapparat, og så kan en stærk storm sætte så meget gang i møllerne, at produktionen hurtigt overstiger forbruget. Derfor er det nødvendigt at kunne standse dele af produktionen. Også vindmøllernes. sige gøre at afbryde dem, men tanken er, at møllerne skal levere al den strøm, de overhovedet kan. Det er jo en nødsituation, vi her garderer os imod, forklarer systemdriftschefen. Vores opgave er at indrette elnettet og markedet på en sådan måde, at producenterne kan sende strømmen derhen, hvor den er dyrest, og dermed udnytte vindkraften bedst muligt. Men hvis markedsmekanismerne slår fejl, og der fx alligevel opstår flaskehalse i nettet, skal vi have mulighed for at stoppe dele af produktionen, siger Jens Møller Birkebæk. Af Mary-Anne Karas freelancejournalist Nyhedsmagasinet omenergi 35 Nye møller skal kunne fjernstyres Det er et krav, at alle nye vindmøller skal kunne standses. I praksis kan det ske ved at dreje møllens vinger ca. 90 grader i forhold til normal driftsposition, hvilket skal kunne gøres på under ét minut. De fleste vindmøller kan allerede i dag fjernstyres af den produktionsbalanceansvarlige, så det kan godt lade Kort og godt: Alle nye vindmøller skal kunne afbrydes i kritiske situationer. TOPJOB: Vil man til tops, er vindmøllebranchen nok sagen. Bare spørg montørerne her, der i 124 meters højde er ved at klare nogle detaljer i forbindelse med, at den tyske producent Enercon opstiller en E-112 vindmølle med vinger på hver 50 meter. Møllen kan dække 3500 husstandes årlige elforbrug. Foto: Jan Oelker, Ina Agency Press

36 POLITIK Nyhedsmagasinet omenergi 36 KONOMI BAGGRUND BAGGRUND STATUS 2009 VARMEPUMPE Badevandet kan genbruges Lunkent spildevand og vindkraft skal måske være med til at give tusindvis af familier varmen. Århus Kommune undersøger nu muligheden for at investere i Danmarks største varmepumpe, der kan drives af vindkraft. Det varme vand, du bader i, er stadigvæk lunt, når ELPATRONER det løber ned i afløbet og videre ud i spildevandssystemet. Og den energi, der er i spildevandet i Århus, skal måske være med til at sikre, at der er varme i radiatorerne hos ca familier. Varmeplan Århus under Århus Kommune er i øjeblikket i gang med at planlægge en forundersøgelse, der skal kortlægge fordelene og ulemperne ved at bygge en gigantisk varmepumpe, der kan sende 80 grader varmt vand ud i fjernvarmerørene. OLIEKRISE Vi har en vision om, at Århus skal være CO2neutral i 2030, og derfor skal vi have fundet ud af, hvilke muligheder der er, så vi ikke skal basere det Kort og godt: MODSTAND ELBILER En varmepumpe producerer tre-fire gange så meget energi, som den bruger. I kombination med kraftvarmeværker kan varmepumper være med til at holde balance i elsystemet ved at indrette produktionen efter prisen på strøm. hele på biomasse, siger projektleder Allan Lundfald, Varmeplan Århus. Omkring indbyggere i Århus, Skanderborg, Odder og Syddjurs forsynes i dag med fjernvarme, som er produceret på Studstrupværket, der fyrer med kul og ca. otte procent halm, og affaldsforbrændingsanlæggene i Lisbjerg og Skanderborg. Tanken er, at den store varmepumpe på måske 100 megawatt kan erstatte en del af produktionen på Studstrupværket til gavn for miljøet. producerer varmepumpen tre-fire gange så meget energi, som den bruger. Varmepumpen kan komme til at repræsentere en meget stor miljøgevinst. Hele fidusen er jo at varme fjernvarmevandet op, når der er overproduktion af vindkraft, og prisen derfor også er lav. På den måde erstatter vindkraften kulkraft, siger forsknings- og miljøchef Kim Behnke, Energinet.dk, og fortæller, at det overordnede danske elnet også kan komme til at nyde gavn af den store varmepumpe i Århus. Varmepumpen kan fungere som regulerkraft og være med til at holde balancen i elnettet ved at skrue op og/eller ned for strømforbruget efter behov. Vandet kan sagtens holde sig varmt i fjernvarmesystemet, selv om varmepumpen ikke kører i nogle timer, siger han. Varmeplan Århus er i øjeblikket i gang med at søge om økonomisk støtte til forundersøgelsen fra PSOmidlerne, hvorfra Energinet.dk årligt uddeler 130 mio. kr. til forskning og udvikling af miljøvenlig elproduktion. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] FORDEL: "Varmepumpen repræsenterer en Høj effektivitet En varmepumpe bruger ganske vist også strøm, men ved at udnytte naturens egen energi i luften, jorden, søer, bjerge og i dette tilfælde lunkent spildevand stor miljøgevinst," mener Kim Behnke, Energinet.dk Foto: Palle Peter Skov

37 FORBRUG: Jens Pedersen bruger ca kwh om året på jordvarmeanlægget, der varmer huset og brugsvandet op. På længere sigt vil han måske spekulere lidt mere i at få anlægget til at køre, når prisen på el er i bund eller stoppe det, når prisen er høj. Foto: Nils Rosenvold Nyhedsmagasinet omenergi 37 Sådan slipper Jens for olien JORDVARME Det var interessen for alternativ energi, der i 1980 fik Jens Pedersen til at vælge et jordvarmeanlæg derhjemme. Der er flere grunde til, at Jens Pedersen er glad for sit jordvarmeanlæg. Det kræver næsten ingen vedligeholdelse, det producerer mere energi, end det bruger, og så er det stadigvæk spændende at tænke på, at det henter varmen ude på gårdspladsen. Sådan har det været i næsten 30 år, lige fra dengang da Jens Pedersen og familie skulle vælge, hvordan deres nye hjem, et nedlagt landbrug i Taulov, skulle varmes op. Det var kort tid efter oliekrisen, og jordvarmen var en spændende måde at slippe uden om olien på. Jeg har nok altid godt kunnet lide at eksperimentere lidt, fortæller Jens Pedersen, der til daglig er ingeniør hos Energinet.dk. Slanger fyldt med frostvæske Som sagt så gjort. Jens Pedersen købte en varmepumpe med jordvarme til ca kroner og fik gravet 300 meter slange, der er fyldt med frostvæske, ned i jorden på gårdspladsen. Slangen ligger i halvanden meters dybde, hvor jorden er ca grader alt afhængig af årstiden. Det er den varme, som varmepumpen i kombination med elektricitet omdanner til 40 grader varmt vand til bruseren, gulvvarmen og radiatorerne. En varmtvandsbeholder i køkkenet sørger for, at der er varmt vand til opvasken. Gårdspladsen lignede simpelthen et opgravet månelandskab, og jeg måtte også få Falck til at hive min bil ud en dag, hvor jeg kørte fast i mudderet, husker han. Sådan er det ikke i dag, hvor slangen med moderne udstyr kan graves ned, så nye ejere af jordvarmeanlæg slipper for månelandskabet. Jens Pedersens elregning lyder på ca kilowatttimer, kwh, om året og han vurderer, at jordvarmeanlægget bruger ca kwh. Hvis anlægget oven i købet bliver drevet af vindkraft, når prisen er lavest, er det noget nær perfekt, mener han. Jeg tror ikke, jeg har sparet penge på at vælge et jordvarmeanlæg frem for olie, naturgas eller fjernvarme. Det går nok lige op. Men elektricitet kan jo produceres på flere miljøvenlige måder, og jeg kan på længere sigt måske også indrette mig efter, hvornår prisen på el er lavest, siger han. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] Kort og godt: Varmepumper er noget af det bedste til fleksibelt elforbrug på grund af varmesystemets lagermulighed. Det kræver dog, at Jens Pedersen får en intelligent elmåler, som kan aflæse forbruget time for time. Han skal også indgå en aftale om at købe strømmen på elbørsen til den aktuelle pris.

38 Elsk din elbil Nyhedsmagasinet omenergi 38 INFRASTRUTUR FORRETNING Elsystemet vil nyde godt af, at vi har taget elbilen til os, når vindmøller i 2025 dækker halvdelen af vores elforbrug. Det mener én af UDBREDELSE drivkræfterne bag EDISON-projektet, der arbejder for sagen. PRISFLEKSIBELT FORBRUG POLITIK STATUS 2009 REGULERING ØKONOMI VARMEPUMPE MILJØVENLIG RACER: Man kan godt være miljøbevidst og have hang til hurtige sportsvogne samtidig. Den eldrevne Tesla Roadster har en tophastighed på over 200 km/ timen og kører mere end 350 km på en opladning. Foto: Sisse Stroyer Opkaldt efter opfinder Vi har aldrig rigtig været helt vilde med elbiler. Jo, hvem husker ikke Ellerten, den lille trehjulede, der havde sin storhedstid omkring 1990, inden den lige så stille BAGGRUND trillede ud af gadebilledet igen. BAGGRUND Men ellers er det småt med elbiler i Danmark, selvom elbiler er fritaget for afgift. Lige nu kører der kun omkring 300 elbiler rundt på de danske veje alt i alt. Men det vil helt sikkert ikke blive ved med at være sådan. For nu vil et konsortium ved navn EDISON gøre sit til, at elbilen finder vej til danske garager i større stil. Konsortiet vil finde ud af, hvordan den danske infra- PLANLÆGNING BAGGRUND struktur skal skrues sammen, så elbiler i titusindvis kan blive en gevinst for deres ejere, elsystemet og klimaet ikke mindst. ELPATRONER For vindmøller og elbiler er som skabt for hinanden, lyder det fra Esben Larsen, lektor på Center for Elteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, der er med i EDISON-projektet. Elbiler og vindmøller er en rigtig god kombination. Vindmøllerne leverer ren energi i store mængder. Elbilerne kan absorbere overskydende vindkraft, reducere transportsektorens CO 2 -udledning markant og være OLIEKRISE Internationalt samarbejde TEKNIK: EDISON-projektet er opkaldt efter den amerikanske opfinder og forretningsmand Thomas Alva Edison ( ). Thomas Edison var oprindelig uddannet telegrafist og udviklede ELLEVERANDØR en lang række vigtige forbrugsgoder. Blandt hans opfindelser var MODSTAND fonografen (1877), en forbedring af den elektriske glødelampe (1879) og diktafonen (1887). I 1914 blev han ejer af en elbil en Detroit Electric Model. Thomas Edison led af nyktofobi angst for mørke. Kilde: Wikipedia. ELLAGER KONSORTIUM: Det er et konsortium bestående af danske og internationale virksomheder og institutter, der står bag EDISON. Det drejer sig bl.a. om DONG ELBILER Energy, Østkraft, IBM, Risø, Siemens, Rittal og en række institutter på DTU. Dansk Energi er projektleder. EDISON har et budget på 43 mio. kr. og får 32 mio. kr. i støtte fra PSO-puljen, hvorfra Energinet.dk årligt uddeler 130 mio. kroner til fremme af teknologier til miljøvenlig elproduktion. Projektet har hjemmesiden

39 med til at skabe balance i elsystemet, hvis batterierne bliver ladet op eller tappet for energi på det rigtige tidspunkt, siger han. De fleste er parkeret Studiet V2G, Vehicle To Grid, fra Siemens og DTU viser, at en gennemsnitlig dansk bil holder parkeret i mindst 22 timer og kører under 40 kilometer i døgnet. Men det er måske ikke så overraskende som det faktum, at det kun er 12 procent af bilerne, der er ude at køre, når myldretidstrafikken i Københavnsområdet er Kort og godt: Elbiler og vindmøller er en god kombination, som kan levere en del af løsningen på regeringens målsætning om, at halvdelen af det danske strømforbrug skal dækkes af vindmøller i Bilernes batterier kan være med til at skabe balance ved absorbere overskydende vindmøllestrøm, når produktionen er højere end forbruget, og levere strøm ind i elnettet, når produktionen er lavere end forbruget. Dertil kommer, at elbilerne vil reducere transportsektorens CO 2 -udledning. - Det er en helt anden måde at tænke i energisystemer på, end vi gør i dag, og jeg synes, at det har nogle meget interessante perspektiver. Ved at tænke i intelligente og fleksible systemer kan vi både få mere vindkraft ind i elnettet og lægge en dæmper på bilernes samlede CO 2 -udledning, siger han. Nye vaner Men inden elbilerne for alvor finder vej til danske bilisters hjerter, skal der blandt andet findes tekniske løsninger på, hvilke opladningsfaciliteter der er behov for derhjemme i carporten, på arbejdspladserne og i byerne, og hvordan opladningen af elbilerne skal styres. Det er i det felt, Edison opererer lige nu. På længere sigt handler det i høj grad også om at få danskerne til at investere i en elbil og huske at koble den til stikkontakten, når de parkerer. Og her er der en stor udfordring, erkender Esben Larsen. Det er ikke nok at udvikle teknologien, hvis vi ikke også får en adfærdsændring blandt forbrugerne. Vi må se i øjnene, at vi er vanedyr, der har det fint med at tanke 50 liter benzin eller diesel en gang imellem. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et langt sejt træk at få overbevist folk om, at de skal købe en elbil og huske at sætte den til stikkontakten, så snart den holder stille. Men så er den også klar til at køre 200 km hver morgen, uden at man behøver at skænke batteriet en tanke. Og der findes selvfølgelig værktøjer, der kan hjælpe processen på vej, siger Esben Larsen. Han tror, at der i 2025 kan stå en elbil i hver 10. indkørsel. Nyhedsmagasinet omenergi 39 værst. Resten, de 88 procent, holder parkeret et eller andet sted, selv om man skulle tro noget andet. Og det er lige præcis derfor, at elbilen er en oplagt måde at opmagasinere overskudsstrøm på, fortæller Esben Larsen. For batterierne kan være med til at skabe balance i elsystemet ved at tage imod vindmøllestrømmen, når produktionen er for høj og levere strøm ind på elnettet, når møllerne ikke kan dække danskernes forbrug. Det har vi brug for, hvis vi skal leve op til de politiske mål om, at vi skal have halvdelen af vores strømforbrug dækket af vindkraft i Af Sanne Safarkhanlou [email protected] ADFÆRD: Esben Larsen fra DTU er overbevist om, at det bliver et langt sejt træk at få over-bevist folk om, at de skal købe en elbil og huske at sætte den til stikkontakten, når den holder stille. Foto: Privat Demonstration på Bornholm TEST: Bornholm er udpeget til testområde for den teknologi, der bliver udviklet i projektet. Sideløbende arbejder det lokale elselskab, Østkraft, sammen med kommunen om at sætte ca. 25 elbiler i drift på øen. Målsætningen er at drive udviklingen hurtigere frem, end hvis der bare var almindelige markedskræfter tilstede. Foto: Think

40 PRISFLEKSIBELT FORBRUG ENTUSIAST: Per Jørgensen Møller er formand for Dansk Elbil Komite, der er en forening, der arbejder på at udbrede kendskabet til elbiler. Derudover er han også batteriekspert hos Nokia og mener, at hans faglige viden om batterier er en af årsagerne til, at han aldrig har mistet lysten til at køre elbil. Foto: Ty Stange STATUS 2009 Nyhedsmagasinet omenergi 40 VARMEPUMPE ELPATRONER D OLIEKRISE D ELBILER Mindre bøvl flere biler Per Sørensen Møller ved, hvad der skal til for at få os til at investere i elbiler. Bilisterne skal have et tilbud, de ikke kan sige nej til. Sådan lyder svaret fra Per Jørgensen Møller, hvis man spørger ham, hvordan man får overbevist danskerne om, at de skal investere i en elbil. Per Jørgensen Møller er formand for Dansk Elbil Komite og er en af de 300 danskere, der ejer en. Han har haft sin elektriske Citroën AX i mere end 10 år og kender derfor også det bøvl, der følger med. Svært at finde god mekaniker Det er for eksempel svært at finde en god mekaniker, og hvis man endelig finder en, risikerer man at skulle undvære sin bil i 14 dage, fordi det tager lang tid at skaffe reservedele. Og den går ikke, hvis elbilerne skal finde vej til de danske landeveje i større stil, mener han. Elbilerne var i mange år nogle små underlige nogle, der egentlig bare var i vejen for de andre i trafikken. Hvis der skal laves om på det, handler det om, at politikerne skruer på de håndtag, der gør det attraktivt at levere moderne elbiler til det danske marked. Det skal være let for brugerne at finde parkeringspladser, hvor man kan lade op som det allerede er tilfældet nogle få steder i København. Og så skal supportog servicesystemet fungere, siger Per Jørgensen Møller. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

41 Tusindvis af elbiler på vej til Danmark INFRASTRUTUR Better Place Denmark arbejder på at gøre miljøvenlige elbiler til hvermandseje. Det sker ved at etablere en infrastruktur i de større UDBREDELSE danske byer, der gør det let at være elbilist. PRISFLEKSIBELT FORBRUG Køb en elbil og et abonnement og slip for bøvlet med at finde ud af, hvornår det bedst kan betale sig at tanke strøm på din elbil, og hvordan du kan klare lange køreture uden at løbe tør for strøm undervejs. Sådan lyder det tilbud, som Better Place Denmark arbejder på at give danske bilister i løbet af nogle få år. Tanken er, at man køber en elbil, men lejer batteriet af os. Vi stiller teknologien til rådighed, og kunderne FORRETNING POLITIK betaler os pr. kilometer, de kører, uanset hvor meget prisen på el svinger, siger Christian Egenfeldt, der har ansvaret for at etablere selskabets infrastruktur i Danmark. Better Place Denmark er en del af det amerikanske Better Place, der arbejder på reducere CO 2 -udledningen fra bilparken ved at sende miljørigtige elbiler, der har samme køreegenskaber som traditionelle biler, på markedet til en attraktiv pris. ØKONOMI REGULERING Renault-Nissan er med og vil massefremstille en elbil med et litium-ion batteri, der er skræddersyet til den infrastruktur, som Better Place vil tilbyde kunderne. Industrirobot skifter batteri Rækkevidden på en enkelt opladning bliver ca. 160 km, og planen er, at kunderne både skal kunne lade batteriet op derhjemme og ved ladestationer, der skal stå ved arbejdspladsen og andre knudepunkter. Men derudover skal der også bygges specielle haller rundt BAGGRUND om i landet, hvor en industrirobot BAGGRUND i løbet af to-tre minutter skifter det flade batteri, der vejer i nærheden af 200 kilo, ud med et friskt. På den måde får abonnenterne også mulighed for at køre lange ture, uden de skal bruge de sædvanlige to-tre timer på at lade batteriet op. DONG Energy har indgået en samarbejdsaftale med Better Place Denmark, og her fortæller projektleder Torben Holm, at det tjener flere formål: Projektet giver os mulighed for at yde et væsentligt bidrag til at reducere CO 2 -udledningen fra bilparken, samtidig med at vi også får en helt ny mulighed for at lagre den ustabile produktion fra vindmøllerne, fordi elbilerne STATUS typisk 2009 vil blive ladet om natten. Som det er i dag, får vi som regel en meget lav pris for den strøm, vindmøllerne producerer om natten, siger Torben Holm. Først i store byer Hverken Torben Holm eller Christian Egenfeldt er meget for at komme med konkrete bud på, hvor mange elbiler Better Place Denmark kan sende på markedet fra 2011, VARMEPUMPE hvor infrastrukturen efter planen skulle være klar til at håndtere tusindvis af elbiler i landets største byer. Det vil være rent gætværk at komme med et tal, for det handler i høj grad om de politiske og økonomiske rammevilkår. Jeg mener, det er mere spændende at finde ud af, hvilke tiltag det kræver, hvis politikerne sætter sig et mål om, at 20 procent af bilparken skal være elektrisk i 2020, siger Torben Holm. Better Place har også datterselskaber i Israel og Australien og er ifølge Christian Egenfeldt i dialog med ELPATRONER 30 lande om etablering. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] Foto: Better Place Nyhedsmagasinet omenergi 41 PLANLÆGNING BAGGRUND OLIEKRISE En mølle mange biler ELLEVERANDØR MODSTAND MEGAWATT: En vindmølle på to megawatt kan producere strøm nok til at holde 3000 elbiler kørende. ELBILER

42 ELLEVERANDØR ELLAGER MODSTAND ELBILER En rullende pengemaskine? Din kommende elbil har potentiale til at blive en god forretning. Det mener professor Jacob Østergaard fra DTU, der har regnet på sagen. Nyhedsmagasinet omenergi 42 Den lugter ikke. Den larmer ikke. Den drypper ikke olie på fliserne, og så kan den oven i købet bidrage til husholdningen. Med kroner om året! Enig. Det lyder næsten for godt til være sandt, men ikke desto mindre mener professor Jacob Østergaard fra Center for Elteknologi på DTU, at fremtidens elbiler har potentiale til at blive et indbringende bekendtskab for deres ejere. Det koster Energinet.dk og dermed elforbrugerne 500 mio. kroner om året at få kraftværkerne til at levere regulerkraft, dvs. skrue op og ned for produktionen for at skabe balance i elsystemet. De penge kan ejerne af elbiler i princippet lige så godt tjene, samtidig med at de også gør miljøet en tjeneste, siger Jacob Østergaard. Batteriet til forskel Det er bilens batteri, der kommer til at gøre hele forskellen fra i dag, hvor din firhjulede ven med statsgaranti er ensbetydende med udgifter. For når elbilen er parkeret og koblet sammen med en stikkontakt, kan den levere en række serviceydelser til elnettet. Batteriet kan fx tage imod overskudsstrøm fra vindmøl- Sådan tjener du penge på din elbil Elbørs Elbil Energinet.dk Data Data Elhandler Balanceansvarlig KREDSLØB: I fremtiden kan du måske tjene op mod kroner om året ved at lade eller aflade din elbils batterier på det rigtige tidspunkt, mener Jacob Østergaard. Tegningen viser, hvorfra pengene kommer og hvordan elmarkedet vil afregne dig efter den aktuelle pris på strøm på elbørsen. Tegning: Franck Wagnersen

43 Nyhedsmagasinet omenergi 43 PRØVETUR: Professor Jacob Østergaard fra Center for Elteknologi på DTU var ikke sen til at hoppe i førersædet, da chancen for en tur i den eldrevne Tesla Roadster bød sig. Foto: Peter Hoffmann, DTU Det koster Energinet.dk og dermed elforbrugerne 500 mio. kroner om året at få kraftværkerne til at levere regulerkraft. De penge kan ejerne af elbiler i princippet lige så godt tjene, samtidig med at de også gør miljøet en tjeneste. lerne eller levere strøm til elnettet, hvis det trænger til lidt ekstra kilowatt. Alt sammen uden at du risikerer at stå med en bil, der er tappet for strøm, så du ikke kan komme hjem og hente unger fredag efter-middag. For der bliver selvfølgelig også udviklet et system, der sikrer, at du altid kan køre de kilometer, du har sat ind som betingelse for at lade bilens batteri stå til rådighed for elsystemet. Udbud og efterspørgsel Den ydelse, din elbil leverer, er ifølge Jacob Østergaard og hans team på DTU omkring kroner værd om året for de første ejere af en elbil. Hvis de vel at mærke husker at sætte stikket i, når de parkerer. Det er klart, at markedskræfterne også virker her, og det er udbuddet og efterspørgslen, der afgør, hvor meget ydelsen er værd. Jo flere batterier, der er tilgængelige, jo lavere bliver prisen også. Til gengæld vil en fremtid med øget andel af vindkraft øge efterspørgslen, siger han. Så inden du skrotter din fordrukne bil til fordel for en, der hverken larmer, lugter eller drypper olie, så husk også lige, at der er forskel på teori og praksis. Og at de tekniske systemer, der gør det muligt at bruge elbilerne som overskudslager for vindmøllestrøm, ikke er klar endnu. Der er ingen nok tvivl om, at det er bilerne og ikke elsystemet der kommer til at sætte tempoet for, hvornår det kan lade sig gøre. Så mon ikke et forsigtigt bud lyder på tre-fire år, før vi ser den første elbil, der kan spille intelligent sammen med elnettet, siger professoren. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

44 Grøn strøm kan også være billig D Nyhedsmagasinet omenergi 44 PRISFLEKSIBELT FORBRUG Billund Lufthavn gør det. Rømø Feriecenter gør det og om 10 år gør du det sikkert også: Bruger mere strøm, når den er billig, og mindre, når den er dyr. Og det er en rigtig god idé, som gavner både miljøet og STATUS 2009 forbrugerens pengepung. I Danmark er der ofte sammenhæng mellem prisen på el, og hvor meget miljøvenlig el der er til rådighed. Typisk er vindkraft fra Danmark eller vandkraft fra Norden lig med billigere el. Omvendt er der ofte sammenhæng mellem høje elpriser og produktion fra kraft- VARMEPUMPE værker med fossile brændsler, f.eks. kulkraft. Flyt elforbruget Derfor er det sundt for økonomien og godt for miljøet, hvis vi selv kan udnytte al den danske vindkraft. Men da vindkraft kræver blæst, så skal vi have gjort vores elforbrug mere ELPATRONER fleksibelt og flytte elforbruget til de timer, hvor der er meget vindkraft. Bedre sammenhæng mellem produktion og forbrug hjælper også med til at øge forsyningssikkerheden, forklarer Kim Behnke, chef for Forskning og Miljø i Energinet.dk. Energinet.dk støtter derfor forskning i at gøre det danske elforbrug mere fleksibelt, så elkunderne bedre OLIEKRISE Bevidste forbrugere har mulighed for at købe den billigste og mindst forurenende el. I fremtiden kan de endda hjælpe med at holde balance i elsystemet. kan udnytte de billigere timer fra spotmarkedet for el. Nu lyder det måske ikke så ligetil at flytte rundt på strømforbruget, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Strøm, som vinden blæser Flere virksomheder udnytter allerede muligheden. De knap 100 elkøretøjer, som fragter bagage til og fra flyene i Billund Lufthavn, lades op om natten. Der er strømmen ofte billigere, fordi efterspørgslen er lav og når det blæser, er en stor del af den også grøn. De mange elradiatorer, der sørger for varmen i lejlighederne i Rømø Feriecenter, er ofte også slukket om dagen men tændt om natten. Det samme gælder pumpen, som varmer feriecentrets svømmebad op. Hverken Billund Lufthavn eller Rømø Feriecenter går ret meget op i, om strømmen er grøn eller ej, men udsigten til en mulig besparelse er nok til, at de flytter en del af forbruget. Og det er jo netop dér, vi gerne vil hen for endnu flere elkunder i fremtiden, pointerer Kim Behnke. Med 50 procent vindkraft i systemet om nogle år er der brug for alle tilgængelige ressourcer altså også fleksibelt elforbrug når der minut for minut skal skabes balance. Vinden kan hurtigt ændre sig, og så skal vi have håndtag at trække i, forklarer Kim Behnke. Forbrugere som medspiller Netop derfor eksperimenteres der på livet løs for at finde ud af, hvor stor en del af forbruget, der reelt kan flyttes, hvordan det gøres i praksis og hvad det vil koste. I fremtiden kan det være, at almindelige husstandes forbrug kan samles i større puljer via computere, som kan kommunikere med elmarkedets aktører. Tusindvis af husstandes lille forbrug bliver på den måde til store fleksible puljer, der kan aktiveres efter behov. Vi skal ikke alle gå og tænde eller slukke for forbrug, det skal automatiseres, og der skal være kontant afregning for deltagelsen til den aktive elkunde, forklarer han. Det kræver, at hjemmet udstyres med timeaflæst elmåler og styring pr. fjernkontrol. Uden intelligente elmålere kommer vi ingen vegne. Intelligente elmålere En intelligent elmåler, som f.eks. nu kan måle på timebasis og i fremtiden helt ned på sekundniveau og kommunikere data mellem hjemmets D ELBILER FLEKSIBELT: Vi kan spare fossilt brændstof og mindske CO 2 -udledningen ved at flytte dele af forbruget fra perioder med spidsbelastning til timer med meget vind og lidt forbrug, siger Henriette Hindrichsen, Energinet.dk.

45 RESSOURCER: I Billund Lufthavn har ledelsen gennem mange år fokuseret på at spare ressourcer. Derfor lades de mange elbiler, som bl.a. bruges til at køre bagage og proviant ud til flyene, altid op om natten, når strømmen typisk er billig. Foto: Billund Lufthavn A/S elforbrug og elmarkedet, kan om nogle år være en naturlig del af alle hjem. Undersøgelser viser, at omkring 10 procent af elforbruget i en almindelig husstand uden større problemer kan flyttes til det tidspunkt på døgnet, hvor elprisen er lav. Det gælder f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner, elvandvarme, elgulvvarme og elvarme. Intelligente målere giver også kunden mulighed for bl.a. at følge sit elforbrug nøje og blive afregnet efter timepriserne på markedet. Kunderne kan spare penge ved at flytte dele af forbruget til de tidspunkter på døgnet, hvor prisen er lavest. Elegant løsning Hvis vi ved hjælp af intelligente elmålere kan stimulere erhvervslivet og befolkningen til at hjælpe os i perioder med store ubalancer, vil det da være en elegant løsning, pointerer Kim Behnke. Der er ingen tvivl om, at vi vil kunne spare fossilt brændstof og dermed mindske CO 2 -udledningen ved at flytte dele af forbruget fra perioder med spidsbelastning til timer med meget vind og lidt forbrug, siger Henriette Hindrichsen, seniorkonsulent i Energinet.dk. Men hun ser også en række andre væsentlige fordele ved et mere prisfleksibelt elforbrug. Fleksibilitet øger konkurrence Vindmøller leverer elektricitet til lave marginalomkostninger. Dvs. det koster meget lidt for en vindmølle at producere, når den er stillet op. Mere vindkraft vil derfor alt andet lige presse elpriserne i spotmarkedet ned, når det blæser, forklarer Henriette Hindrichsen. I dag sælges det meste af elektriciteten til små forbrugere til fastprisaftaler. Det betyder, at kunderne ikke mærker på deres egen pengepung, om de bruger strøm i de dyre eller de billige timer. Men hvis forbruget derimod blev målt og afregnet ud fra timepriserne i elmarkedet, vil flere slutbrugere have incitament til at agere efter prisen, siger hun. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Kort og godt: Mindre forbrugere kan i fremtiden spare penge ved at bruge mere strøm, når den er billig, og mindre, når den er dyr. Flytter de forbruget, er de med til at indpasse større mængder vindenergi i elsystemet. Det kræver, at de får en intelligent elmåler, og at de bliver afregnet efter den aktuelle timepris. Prisudsvingene skal være så store, at det giver kunderne incitament til at reagere.

46 En hjerne til elsystemet For første gang er det nu lykkedes at gennemføre en fuldskala test af intelligent styring, overvågning og regulering af elnettet. Målet er at gøre det muligt at få 50 procent vindkraft i elsystemet i Nyhedsmagasinet omenergi 46 De mærkede det ikke. Heldigvis ikke. Men torsdag den 13. november kl var 3500 husstande i Holstedområdet i Sydjylland med til at skrive international energihistorie. For i Syd Energis gule transformatorstation på Klinkvej i udkanten af byen gennemførte et hold amerikan- ske, tyske, indiske og danske ingeniører en fuldskala test af et nyt it-system, en såkaldt celleregulator, der på længere sigt skal bane vej for væsentlig mere vindkraft i elsystemet. Med ét enkelt tryk på en knap ændrede de fire vindmøller og to decentrale kraftvarmeværker og med alle forbrugerne i det afgrænsede testområde status fra at være passive strømproducenter til at være aktive medspillere, der i selve driftssekundet reagerede på de ordrer, som celleregulatoren uden menneskelig indblanding afgav. Elsystemet i testområdet blev intelligent. Illustration: Energinet.dk - Man kan sige, at celleregulatoren er en hjerne, der kan styre, overvåge og regulere de muskler, den er forbundet til. Normalt står vindmøllerne og kraftvarmeværkerne bare og producerer uden skelen til hinanden. Den ene hånd ved så at sige ikke, hvad den anden laver. Men celleregulatoren styrer dem i selve driftssekundet, så de indretter produktionen efter hinanden, siger Per Lund, der er systemudviklingschef i Energinet.dk og ansvarlig for Celleprojektet, som det kaldes. Cellen et virtuelt kraftværk En stor del af det danske elsystem er næsten 50 år gammelt, men i modsætning til dengang, der blev bygget få centrale kraftværker, består elsystemet i dag af en lang række mindre produktionsenheder, vindmøller og decentrale kraftvarmeværker, der ligger spredt ud over hele landet. Grundideen i Celleprojektet er at betragte flere små elproduktionsenheder som et stort, virtuelt kraftværk, hvor elproduktionen kan reguleres op og ned efter behov, så der altid er den fornødne balance mellem forbruget og produktionen. Derfor kan det virtuelle kraftværk altså cellen også isoleres fra det resterende elnet i tilfælde af blackout i elsystemet som det netop blev testet den torsdag formiddag. Det vil sige, at det blackout, der ellers kunne have stor effekt på forsyningssikkerheden, kan isoleres. Teknologien gør det kort sagt muligt at udnytte elsystemet og dets komponenter optimalt. Vi kan indpasse langt mere vindkraft, fordi den indgår i et smidigt system, samtidig med at forbrugerne får en højere forsyningssikkerhed, og markedet får flere muligheder, siger Per Lund, og amerikanske Sunil Cherian er lige så begejstret: Danmark i førertrøjen Der forskes i intelligente elsystemer i hele verden, men der er ingen tvivl om, at Danmark befinder sig i førerfeltet inden for intelligent indpasning af vindkraft og decentral kraftvarme. Perspektiverne er virkelig interessante

47 Nyhedsmagasinet omenergi 47 set fra et balancemæssigt og markedsmæssigt synspunkt, siger Sunil Cherian, administrerende direktør for det amerikanske rådgivningsfirma, Spirae Inc., der har været med, siden Celleprojektet blev født for knap fire år siden. Det er også årsagen til, at Syd Energi, der ejer nettet i testområdet, er gået aktivt ind i projektet. - For Syd Energi er det vigtigt at være på forkant med udviklingen i energisystemet og give vores bidrag til, hvordan vi kan løse den udfordring, vi står over for, når vi skal indpasse 50 procent vindkraft i elsystemet, siger driftsingeniør Niels Graves, der bl.a. skulle sørge for, at de 3500 husstande hurtigst muligt fik strømmen igen, hvis testen mislykkedes. Men det gjorde den ikke. Det lykkedes at gennemføre en fejlfri fuldautomatisk overgang fra at køre normalt tilkoblet det overordnede elnet til at køre i sin egen selvregulerende net-ø og tilbage igen efter ca. 10 minutter. Først i 2011 ventes Celleprojektet afsluttet og klar til at blive implementeret som en del af konceptet for styring af fremtidens elsystem. ENDELIG: Det var et stort øjeblik, da det lykkedes holdet bag Celleprojektet at gennemføre fuldskala testen på det lokale net i Vestjylland. Energinet.dk's systemudviklingschef Per Lund (i midten) trykker her på startknappen. Foto: Robert Attermann Kort og godt: For første gang er et koncept for intelligent styring og overvågning af elsystemet, der skal muliggøre optimal indpasning af 50 procent vedvarende energi, blevet testet i virkeligheden. Grundideen i Celleprojektet er at betragte flere små elproduktionsenheder som et stort, virtuelt kraftværk, hvor elproduktionen i driftssekundet reguleres op og ned efter behov, så der altid er balance mellem forbrug og produktion. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

48 Gigantiske lufthuller kan skabe balance TRYKLUFT El kan lagres i undergrunden som trykluft i fx en salthorst. Nyhedsmagasinet omenergi 48 Jo mere vindkraft, der skal indpasses i elnettet, jo større er behovet for at kunne regulere elproduktionen minut for minut. Et CAES-anlæg (Compressed Air Energy Storage) gør det muligt at lagre el i form af luft under højt tryk i et stort hulrum under jorden, fx i en salthorst under jorden. Et CAES-anlæg består grundlæggende af tre elementer. En kompressor, der kan omsætte el til trykluft. Et hulrum i jorden, hvor trykluften kan opbevares, og en turbine, der sammen med generatoren kan omsætte trykluften til el igen. Typisk drives turbinen som en gasturbine med naturgas som ekstra brændstof og kan få en virkningsgrad på op til 70 procent. Nyttig til både op- og nedregulering Et CAES-anlæg vil få stor gavn som regulering. Det kan bruge el til kompressoren, når der er behov for nedregulering, og levere el til nettet, når vinden lægger sig, og der er brug for opregulering. CAES kan dermed blive til gavn for balancen i elsystemet med meget vindkraft. Der er ingen CAES-anlæg i Danmark, men de findes bl.a. i Tyskland og USA. Undersøgelser har vist, at der vil være potentiale for at placere et CAES-anlæg ved Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup nord for Viborg, hvor man kan etablere et ekstra hulrum (kaverne) i salthorsten. Af Sanne Safarkhanlou [email protected] LAGER: Undersøgelser viser, at det er muligt at etablere et CAES-anlæg ved Energinet.dk's naturgaslager i Lille Torup. Foto: Lars Holm Gennembrud lige om hjørnet Store muligheder i brændselsceller som lager for vindmøllestrøm. Selv om teknologien ikke er helt på plads endnu, er der ingen tvivl om, at brint og brændselsceller kan komme til at spille en central rolle i det fremtidige energisystem. Det vurderer Energinet.dk's forskningskoordinator, Inger Pihl Byriel, der har fulgt teknologien nøje gennem de seneste tre år. Brændselsceller har den store fordel, at de sammen med brint, produceret ud fra vindmøllestrøm, kan fungere som lager for overskydende vindmøllestrøm og oven i købet også kan reagere hurtigt på prissignaler fra markedet. Det er derfor en meget attraktiv teknologi at få integreret i det fremtidige energisystem, siger hun. Brint kan produceres ved hjælp af elektrolyse, som bruger el og vand som brændsel. Brinten kan så igen anvendes til at producere el og varme i en brændselscelle. Brinten bliver således en energibærer, der kan udgøre et lager for den strøm, som man ikke har behov for her og nu. Brændselsceller og elektrolyseanlæg er kendetegnet ved, at de hurtigt kan skrue op eller ned for produktionen nogle typer inden for sekunder. Herved adskiller de sig fra konventionelle termiske anlæg, som har en meget langsom reaktionstid, siger hun. Reagerer på få sekunder Teknologierne er dog stadig på et tidligt stade, da især levetid og pris er en udfordring, der skal løses, inden teknologierne rigtigt kan anvendes i stor skala. Der er dog allerede anlæg på markedet inden for nicheanven delser. Af Sanne Safarkhanlou [email protected]

49 UDBREDELSE POLITIK PRISFLEKSIBELT FORBRUG Grøn STATUS energi 2009 skal gi' god økonomi SELVFORSYNENDE: Preben Heberg Krogh har investeret en halv mio. kr. i en 11 KW husstandsmølle, som stort set har gjort ham selvforsynende med strøm og varme. Han regner med at tjene en lille million på møllen over 20 år. Foto: Lars Horn Nyhedsmagasinet omenergi 49 ØKONOMI Den nye lov om vedvarende energi bygger på gulerodsprincippet. For danskerne skal løfte i flok, hvis vi skal nå EU's krav til os om 30 procent grøn energi i VARMEPUMPE Det var en af de mange ture efter træpiller til fyret, som satte gang i mølletankerne hos Preben Heberg Krogh. Det tager tid at få varmet et hus på 250 kvadratmeter op, når pillerne først skal hentes og fyldes i fyret, der ind imellem også skal renses for aske. Jeg ville gerne finde en løsning, som var både nemmere og billigere, og det lykkedes, fortæller Preben Heberg Krogh, der 1. januar 2008 blev næsten selvforsynende BAGGRUND ELPATRONER med både varme og strøm. Den dag blev hans 11 kw husstandsmølle tilsluttet nettet, pillefyret erstattet af en varmepumpe, og den årlige regning på husets varme og strøm faldt fra godt til ca kr. Preben Heberg Krogh er overbevist om, at møllen i baghaven er lig med både grøn energi og god økonomi. Hvis energipriserne stiger med fem procent om året, vil investeringen i møllen over 20 år give et overskud på en lille million kroner, forklarer Preben Heberg BAGGRUND Krogh. Og det er netop den tankegang, OLIEKRISE som skal bane vejen for mere vindenergi i Danmark. Ny lov baner vejen Den danske bestand af vindmøller placeret på land har været på retur siden 2001, men nye regler og tilskudsordninger er nu sat i værk, for at flere ligesom Preben kan se, at en investering i grøn energi ELBILER er langt mere end MODSTAND en god idé. Hensigten med den nye lov om vedvarende energi, i daglig tale VE-loven, som Folketinget vedtog i december 2008, er netop igen at få gang i de lokale drivkræfter, som i 1990'erne var afgørende for at gøre Danmark til verdens førende vindmøllenation. De nye ordninger under VE-loven gør det mere fordelagtigt både at skrotte gamle møller og erstatte dem med nye, der har større effekt. Regeringen har med den nye VE-lov også indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om at finde placeringer til nye møller, som kan levere i alt 150 MW. Afhængig af møllernes størrelse svarer det til ca nye møller, der skal findes plads til på land. Andelsmøller får comeback Lokalt medejerskab er et andet nyt tiltag, som skal være med til at bane vejen for, at der igen bliver opført nye møller på land. Loven giver ganske enkelt naboerne ret til at købe en andel i møllen, og derved sikrer man, at investeringen også gavner lokalmiljøet, forklarer Stina Willumsen, cand.scient.pol., Energinet.dk. Hun er overbevist om, at naboernes mulighed for at købe andele er afgørende for at finde placeringer til nye møller. Fra 20 til 30 procent Den danske opskrift på at øge mængden af vedvarende energi ser på mange måder genkendelig ud. Samtidig med at øget tilskud og nye regler skal bane vejen for flere møller til lands og til vands, skal der også mere fokus på energiforbruget i bygninger, boliger og biler. Målet er, at Danmarks bruttoenergiforbrug i perioden skal falde med to procent. Og frem til 2020 skal det gerne endnu længere ned, for at Danmark kan opfylde EU's målsætning om, at vedvarende energi skal dække 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug. I dag udgør den ca. 20 procent. Af Mary-Anne Karas freelance journalist

50 Europa på vej mod Nyhedsmagasinet omenergi 50 EU's medlemslande er blevet enige om en fælles klima- og energipolitik. Og målene er ambitiøse: I 2020 skal 20 procent af EU's energiforbrug være grønt. MÅL: Der findes ingen præcise tal på, hvad det kommer til at koste at nå målet om 30 procent vedvarende energi i Men en ting er sikkert. Der skal bygges flere havmølleparker som denne ved Horns Rev. Foto: Energinet.dk En række europæiske politikere vedtog i december 2008 en ambitiøs og langsigtet plan for bekæmpelse af klimaforandringer. Den såkaldte Klima- og Energipakke har sat overliggeren for landenes energipolitikker i de kommende år, og et af målene er, at vedvarende energi skal udgøre 20 procent af energiforbruget. For Danmark betyder det, at der skal frembringes ca. 10 procentpoint ekstra grøn energi inden Da skal vedvarende energi udgøre 30 procent af det samlede danske energiforbrug. I dag udgør den ca. 20 procent. De rige skal løfte mest Når EU på den måde hæver overliggeren for Danmark, er det baseret på vores økonomiske forudsætninger. Byrderne er nemlig fordelt sådan mellem landene, at de rigeste lande skal løfte den største del af opgaven, siger Stina Willumsen, cand.scient.pol., Energinet.dk. Hvordan det enkelte land vil nå de mål, de er tildelt af EU, bestemmer de selv men når regnestykket gøres op i 2020, skal der på EU's bundlinje stå 20 procent vedvarende energi. Spar på energien Ud over anvendelsen af mere vedvarende energi skal EU-landene også spare mere på energien. En række forskellige initiativer til at spare energi er også med i den handlingsplan, som skal skaffe resultater på det nationale energiregnskab frem til Målet er, at Danmarks bruttoenergiforbrug i perioden skal falde med to procent. Frem til 2020 skal det endnu længere ned. Her er det først og fremmest energiforbruget i bygninger, der skal skrues ned for. Kravene til energiforbruget i nye bygninger strammes med i alt hele 75 procent frem til 2020.

51 FAKTA om 2020-målene: I 2020 skal 20 procent af den energi, som forbruges i EU, stamme fra vedvarende energikilder Det samlede energiforbrug i EU skal reduceres med 20 procent I 2020 skal EU-landenes udledning af CO 2 være reduceret med 20 procent Bilernes energiforbrug står også for skud i spareplanen. EU's Klima- og Energipakke sætter et mål om, at 10 procent af det brændstof, der fyldes på bilerne, fremover skal være fra vedvarende energi. Det kan f.eks. være elbiler, der kører på strøm fra vindmøller. Slut med gratis CO 2 -kvoter Et andet velkendt middel til at opnå energibesparelser er højere energipriser. Her kommer CO 2 -kvotesystemet til at fungere som løftestang. Siden CO 2 -kvotesystemet blev indført i 2005, er industri og elproducenter blevet tildelt kvoter svarende til deres udledning uden beregning. Ekstra kvoter er blevet handlet til markedspris. Men fra 2013 er det slut med gratis kvoter for hovedparten af kraftværkerne i EU. Så skal de købe kvoter til markedspris. Kvoteordningen får markedsprisen på el til at stige med ca. 20 procent. Højere elpriser hjælper os til hurtigere at nå målet om 30 procent vedvarende energi i Danmark, mener Stina Willumsen: Elproducenterne lægger kvoteprisen oven i elprisen. Det får markedsprisen på el til at stige, så strøm fra vedvarende energikilder, som kan produceres uden indkøb af kvoter, bliver mere konkurrencedygtig. Højere markedspriser vil altså få flere til at investere i vedvarende energi, forklarer Stina Willumsen. Læs mere på under klima Nyhedsmagasinet omenergi 51 En langsigtet investering Hvad det kommer til at koste Danmark at nå målet om 30 procent vedvarende energi i 2020, findes der ingen præcise tal for. Men Energistyrelsen har dog forsøgt at sætte tal på regnestykket, og foreløbig er facit en udgift på fem til syv milliarder kroner. Derudover vil Klima- og Energipakken påføre EU som helhed en række andre omkostninger, bl.a. i form af højere elpriser. Gennemførelsen af EU's Klima- og Energipakke har dog også en række kontante fordele. Pakken vil reducere påvirkningen af klimaet og samtidig fremme udviklingen af miljøvenlig teknologi og give dansk erhvervsliv mulighed for at styrke dets position på markedet for vedvarende energi og energieffektivisering. Eksport af energiteknologi og udstyr er allerede i dag oppe på 50 mia. kr. om året. Det er forkert at tro, det ikke koster at gøre noget for miljøet. Det gør det. Men der er tale om en meget langsigtet investering, som rækker langt ud i fremtiden. En ting er sikkert: Gør vi ingenting, bliver det meget dyrere, påpeger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. KONKURRENCE: Stina Willumsen, Energinet.dk, mener, at højere markedspriser på el vil få flere til at investere i vedvarende energi. Foto: Palle Peter Skov Af Mary-Anne Karas freelance journalist

52 Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost id-nr.: Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst eller Danmark som rollemodel ERFARING: At være i front på vindmølleområdet forpligter til at dele ud af erfaringen til andre lande, som ligeledes ønsker at udbygge deres vindenergisektor. Med vedtagelsen af EU s klima- og energipakke skal alle EU-lande overveje, hvordan de vil udnytte de vedvarende energikilder. Målet er, at 20 procent af EU-landenes energi skal komme fra vedvarende energi-kilder. Allerede nu har en række lande henvendt sig for at høre om de danske erfaringer på vindområdet. De ser os som rollemodel på dette område, ikke mindst i forhold til det udbredte lokale medejerskab og indpasning af de store mængder vindstrøm i elforsyningen. I 2009 er Danmark vært for det internationale klimatopmøde kaldet COP15. Derfor vil der i 2009 være fokus på Danmark og på danske energiløsninger. De danske ambassader rundt om i verden har identificeret en lang række vigtige elforsyningsselskaber, som er lokale og globale nøglespillere i udbygning af den vedvarende energisektor. En række af disse selskaber er inviteret til Danmark i 2009 for se de danske løsninger og se specielt vindmøllerne med egne øjne. Jeg håber, at mange danske virksomheder, kommuner og videninstitutioner vil tage godt imod elforsyningsselskaber, politikere og potentielle samarbejdspartnere og fortælle om netop det danske vind-eksempel og den samlede danske energicase. Det vil være til gavn for virksomhederne. Og ikke mindst vil det være til gavn for klimaet. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Foto: Bent Sørensen, Medvind foto