temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

Transkript

1 2009 temanummer Vindkraft til klimakampen Danmarks vej til vind i verdensklasse

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Sparepære Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche? Og har du lyst til at være helt uundværlig? Så tjek Vil du være med til at skabe morgendagens energiløsninger? Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klimatopmøde Energi er i den grad på dagsordenen, og som medarbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie. 541 Tryksag 166 Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK7000 Fredericia Tlf Fax kommunikation@energinet.dk Redaktion Redaktør Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf ssa@energinet.dk Journalist Torben Bülow (DJ) tlf tob@energinet.dk Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf hmo@energinet.dk Forsidefoto: Niels Hougaard Montage: Energinet.dk Distribution Anne Cecilie Nesager Røge Tlf acm@energinet.dk Layout og tryk Datagraf Miljøcertificeret efter ISO Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir. ISSNnr Oplag: Næste nummer udkommer medio maj 2009

3 Hele verden skal kende det danske vind-eksempel Nyhedsmagasinet omenergi 3 REAKTION: Det er dog imponerende. Det er typisk reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentanter om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi starter ofte med en snak om produktion af møller og nye arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet. Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande. For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, som oplyste, at vind er der rigeligt af i Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal derimod primært anvendes i de større byer på Irlands østkyst f.eks. Dublin. Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investeringen betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, og hvordan vindenergien skal spille sammen med de elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler. vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og elsystemløsninger, og fordi det kan ses som et af Danmarks bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt grønnere. Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes øjne hviler på Danmark og på danske løsninger. Connie Hedegaard Klima- og energiminister Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken udfordring man står over for i rigtig mange af verdens lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når ministrene kommer hjem, så skal de overbevise både systemoperatører, ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere vedvarende energi i elsystemet. Denne udfordring kan på grund af mange særinteresser være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af

4

5 Nyhedsmagasinet omenergi 5 Værktøjer til vindkraft LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden står over for. Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og havene, der stiger, mens vi leder efter svar og holdbare løsninger på vores stigende behov for energi. I Danmark er vinden en af de største naturgivne ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel af den elektricitet, danskerne trækker ud af stikkontakterne. Som du kan se på illustrationen, er opskriften en lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere. For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent vindkraft i Men hvordan? Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at fortælle dig. Først kan du læse om den historiske baggrund for vindkraft i Danmark på siderne På siderne kan du studere de værktøjer, der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent vindkraft i elsystemet i dag. Og på siderne kan du læse om, hvordan elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i God læselyst! Illustration: Franck Wagnersen

6 PRISFLEKSIBELT FORBRUG STATUS 2009 VARMEPUMPE ELPATRONER Klimakampens frontløber OLIEKRISE Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere. I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har ELBILER holdt sig konstant. En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk indsats og en unik innovationskultur har skabt den danske succeshistorie. Det kalder vi det danske eksempel. Olieboycot Oktober Energikrisen kom som et chok. Udløst af krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske olieboykot af USA og Vesteuropa. I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning. På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energibehov dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun begyndelsen. I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske revolution og shahens fald. Det første energiministerium Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning og en forandring af det danske samfund. Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned for varmen, og danskerne isolerede deres huse. Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsninger på de globale udfordringer, som energikriserne havde skabt, og skubbede på udviklingen. Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser og energieffektivitet, og politikerne prioriterede energipolitikken. I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden af olie. I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og naturgasforsyning, Danmark fik sit første energiministerium, FØR

7 ALTERNATIVER: Da usikkerheden omkring landets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, som her på motorvejen ved Nyborg. Foto: Polfoto FAKTA: Effektiv udnyttelse af energi El og varme i kombination Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for det danske energieventyr. Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen. De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effektivitetsgrad på mere end 90 procent. Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning og verdens mest effektive kraftværker. I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af elektriciteten i samproduktion med varme. Nyhedsmagasinet omenergi 7 Energistandarder Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget. Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærkeordninger for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget. Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse. BILFRI: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Foto: Scanpix Regulering, afgifter og incitamenter Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere krævende energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke er steget i takt med den økonomiske vækst. Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den største andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virksomhedernes og forbrugernes adfærd. Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi. og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende energi og energibesparelser i bygninger. Grønne afgifter Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen af el og varme tog for alvor fart i 1980'- erne, og i 1990'erne voksede det danske Miljøog Energiministerium sig meget stærkt. Nye energiplaner satte stadig højere mål for at mindske energiforbruget og reducere CO 2 -udledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappere regulering, grønne afgifter, incitamenter og energisparekampagner. Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for energipolitikken igen ændret sig. Markante olieprisstigninger og en ny stærk klimabevidsthed både i Danmark og globalt har ført til nye energiaftaler med endnu højere mål. Af Hans Mogensen hmo@energinet.dk Forskning og udvikling Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på energiområdet. Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinstitutionerne. Vindmøller til hele verden Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for eksport af energiteknologiske løsninger. Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eksportvarer baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det globale marked for vindmøller.

8 D NING BAGGRUND BAGGRUND ELPATRONER Vindkraften lod sig ikke knægte Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen for vindmøllens OLIEKRISE comeback efter oliekrisen i Nyhedsmagasinet omenergi 8 Med den rivende udvikling af atomenergi er det berettiget at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften. Formanden for Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den elværksejede Gedser-mølle mange ELBILER chancer ved indvielsen MODSTAND i Og fem år senere konkluderede Vindkraftudvalget under DEF da også, at vindkraft til elproduktion ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var for billig. Basta! Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter dækker en femtedel af Danmarks elforbrug. Kroget og stenet vej Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kortere opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS- SYMBOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en vingemodel af sin banebrydende 22 kw-mølle fra midten af 70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer. Foto: Elmuseet ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet. I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-mølle sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set stadig kun en sag for ildsjæle. Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille vindmølle hjemme i baghaven kun 25 kilometer fra hinanden i det vestjyske. Inspireret af Gedser-møllen Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik og i øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse besvær og mislykkede investeringer resulterede deres anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne serieproduktioner på hver to møller. Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på Djursland, som senere fusionerede med Micon. Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugsmaskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas. Alternativ til atomkraft Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvindmøllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfibervinger. Og fra omkring 1980 samlede en række mindre maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat gang i en egentlig serieproduktion af de første møller. Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det statsstøttede Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawattforsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra Siden udviklede private danske producenter møller til de parker, som skiftende energiministre pålagde de store elselskaber at bygge til og med de første havmølleparker på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af henholdsvis Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne. Af Torben Bülow tob@energinet.dk

9 Nyhedsmagasinet omenergi 9 UNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk Fra anarkistisk nettilslutning til forbillede for hele verden I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug. Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyrket land. Af bitter nød og uden at spørge om lov opdagede tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket kræver nettilslutning. Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt i fælles regulativer for hele elforsyningen og indvarslede en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindteknologi, som vi har udbygget lige siden. Forsyningssikkerhed Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet uden at svække forsyningssikkerheden, som få centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde været garant for. For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet time for time balancere mellem produktion og forbrug. Det kræver god planlægning og en veludrustet værktøjskasse. I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet dog stadig overkommelige, men i det følgende årti resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af stadig større vindmøller private såvel som laugs- og elværksejede. "Tre-armede tyveknægte" Tre-armede tyveknægte, kaldte ledende elfolk lettere irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneutrale vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale kraftvarmeværker. EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion og transmission, som fra 1998 ikke længere måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. I stedet placerede Folketinget ansvaret for elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to systemansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk. Af Torben Bülow tob@energinet.dk

10 NING BAGGRUND MODSTAND Da græsrødder og vind OLIEKRISE trynede atomkraften I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede ELBILER vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft. Nyhedsmagasinet omenergi 10 Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen forsvandt, og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra græsrodsbevægelser. Slagord som Hva' ska' væk? Barsebäck! vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen Hva' ska' ind? Sol og vind! lancerede atomkraftmodstanderne vindkraften som et brugbart alternativ. Elsam var langt fremme med planer om et atomkraftværk på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede atomkraft fra energiplanlægningen. Decentralt og selvforsynende Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens største vindkraftværk ville Tvind-lærerne markere starten til et nyt decentralt og selvforsynende samfund. Satsningen lykkedes. Fem år efter begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere strøm til skolerne med en effekt på 960 kw. Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års drift, men møllen kører stadig og har nu mere end driftstimer på bagen. Tvind et yndet udflugtsmål I dag trækker Tvind masser af overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da en massiv og overvejende positiv mediedækning af Tvind-møllen fik enorm betydning for den folkelige opbakning til vindkraft. Da arbejdet med møllen foregik alle ugens dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet. Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt hos landboerne, som ellers betragtede det venstredrejede skolesamvirke med stor skepsis. Vindtræf for selvbyggere Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Energiplan 81 satsede på små vindmøller landet over. OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Christiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf for folk, der puslede med vindmøller derhjemme. Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre serier til et marked trukket af den grønne klima- og energibevægelse. Larmende møllevinger Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende. Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling. Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a. at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et laug, og senere ved Samsø. Udbygning på land gik i stå Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede voldsomt i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen tøvede med at anvise egnede pladser. Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra kommunerne peger på, at der i de kommende år kan rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gengæld kan naboer til møllerne søge om erstatning med den nye VE-lov i hånden. Af Torben Bülow tob@energinet.dk SYMBOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet

11 Foto: Lars Lauersen PRISFLEKSIBELT FORBRUG Verdensmester i vindkraft STATUS 2009 På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet. Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler. Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtømmelige skatkammer ville komme til at spille så stor en rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab. Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det ganske VARMEPUMPE land med gavmild hånd. Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca megawatt (MW) ud på elnettet. Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne ressourcer. En vifte af virkemidler Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges ELPATRONER i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås. På de følgende sider kan du læse om de mange værktøjer, som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Danmark til stadighed vil være verdensmester i vindkraft. Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange forskellige virkemidler at håndtere vinden. Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, fortæller Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i Energinet.dk. Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser og en passende mængde reserver på de vindstille dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag vil skrue op og ned i takt med vindens styrke. Elnettet er rygraden At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes stikkontakter kan være en stor udfordring for eltransmissionsnettet. Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem nu

12 Vindkraft har kun værdi, når forbindelsen mellem vindmøllerne og forbrugerne er i orden, siger Lene Sonne, markedsdirektør, Energinet.dk Nyhedsmagasinet omenergi 12 vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien optimalt skal vi kunne sende den derhen i Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt andet har til opgave at sørge for indpasningen af vedvarende energi i eltransmissionsnettet. Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske ledningsnet og vore internationale forbindelser. En opgave, som stiller store krav til planlægning og analyser af forventet behov for nye ledninger og placering af vindmølleparker. Reserver til vindstille dage Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder vindkraft også store reserver af anden elproduktion. Kort og godt: Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og der er planlagt en stigning i kapaciteten på næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt størstedelen af møllerne placeres på havet. Viften af virkemidler skal derfor udvides. I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra at producere 0 til ca MW på ganske få timer og omvendt. For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsanlæg, der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den norske vandkraft er god til at balancere vinden med. Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraftbaserede system i nord og det termiske system i syd. Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarmeværker ikke leverer samme mængde strøm og varme som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk. Grøn strøm kommer først For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vindenergien en bund i markedet, men da mængden af vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen på strøm fra andre producenter. Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande foregår. Vindenergi til endnu mere De danske og europæiske politikere er ambitiøse på vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan nu

13 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007 Denmark Spain Portugal Ireland Germany EU-27* Greece Netherlands Austria 3,78 % 3,67 % 3,40 % 3,28 % 7,00 % 8,42 % 9,26 % 11,76 % 21,22 % Nyhedsmagasinet omenergi 13 UK 1,82 % Estonia 1,81 % Italy 1,70 % Sweden 1,27 % France 1,21 % Lithuania 1,10 % Luxembourg 1,08 % Latvia 0,85 % Belgium 0,67 % Bulgaria Poland Czech Republic Hungary Finland Stovakia Romania 0,45 % 0,44 % 0,39 % 0,35 % 0,28 % 0,04 % 0,03 % * Dækker over antal medlemslande i EU. Pt har EU 27 medlemslande. Læs mere på Foto: Heine Pedersen/BAM. FAKTA: komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og viften af virkemidler skal derfor udvides. At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede langt med at udvikle fremtidens virkemidler. Det handler om, at vi skal sørge for at bruge vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor skal vi bruge vindenergi til at transportere os med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden til at opvarme vores boliger med. Det handler bare om at tænke alle energisystemerne sammen og bruge vinden til flere formål end i dag. Så kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger Dorthe Vinther. Af Mary-Anne Karas freelance journalist Foto: Palle Peter Skov Danmarks ca vindmøller har en kapacitet på ca megawatt og kan på en dag, hvor det blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at forsyne alle danske husstande med el, når de bruger allermest. Det er i tidsrummet 17-19, når komfuret er tændt og fjernsynet viser børnetime. MARKEDSKRÆFTER: "Vindenergien får elpriserne til at svinge og tvinger andre udbydere til kun at producere, når det kan betale sig," siger Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

14 Nyhedsmagasinet omenergi 14 Kunsten at holde Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance. For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen. Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forudsigeligt. Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver lille ubalance kræver handling. Vindprognoser udfordrer En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun sjældent. Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Andersen, balancevagt i Energinet.dk. Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller mindre ind i elsystemet end forventet. Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra prognosen, skal der handles. Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprognoserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af kroner for så gælder det om hurtigst muligt at finde en anden elproducent eller aftager. Speeder og bremse De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den situation, hedder opregulering og nedregulering. - Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler. Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af