SAMSØGADES SKOLE. Det vi vil og det der skal til!

Transkript

1 SAMSØGADES SKOLE Det vi vil og det der skal til! Lokal UdviklingsPlan

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION AF SAMSØGADES SKOLE 1.1 Generelt om skolen 1.2 Skolens værdier 1.3 Skolens fysiske ramme 1.4 RULL (RUm til Leg Og Læring) 1.5 Elever og forældre 1.6 Personale 1.7 Skolens traditioner anderledes dage 1.8 Faste årgangstemaer i én af årets fordybelses-uger 2. INDSATSOMRÅDER FOR SKOLEÅRET Fællesskabet på Samsøgades Skole 2.2 Udskolingen ( klasse) 2.3 Undervisning, læring og evaluering 2.4 Pædagogisk IT og teknologi 2.5 Skole/hjem samarbejde (fokus på forældreinddragelse) 2.6 Øget inklusion opbygning af kompetencecenter 2.7 Lokaldistriktssamarbejde 2.8 Teamsamarbejde 2.9 Skolens ledelse 3. SAMSØGADES SKOLE ØVRIGE INTIATIVER I FORHOLD TIL BØRN OG UNGES STRATEGIER OG MÅL 3.1 Læring og udvikling 3.2 Trivsel og sundhed 3.3 Organisation 3.4 Personale 3.5 Ledelse 3.6 Folkeskolens Fællesskaber 3.7 Forældreinddragelse 3.8 Drift 3.9 Kommunikation 4. ÅRSHJUL

3 1. PRÆSENTATION AF SAMSØGADES SKOLE 1.1 Generelt om skolen Samsøgades Skole er skolen midt i Ø-gadekvarteret i Aarhus midtby. Skolen har ca. 500 elever fordelt på 22 klasser. Undervisningen er opdelt i to faser indskolingen klasse og udskolingen klasse. Omkring 250 børn benytter dagligt skolens SFO. Skolen er bygget i Normer og holdninger ændres i takt med omgivende samfund. Skolen vægter fællesskabet højt samtidig med at der skal være højt til loftet med plads til alle. Der er blandt elever, forældre og personale et ønske om en åben dialog et mod og en vilje til at komme videre, til at udvikle og til at løse de udfordringer, som opstår i hverdagen. Samsøgade Skoles er en del af Område Randersvej i magistratsafdelingen Børn og Unge, som rummer alle daginstitutioner, fritidstilbud og skoler. Skolen har et særligt tæt samarbejde i lokalområdet sammen med dagtilbuddene Nørrebro og Ø-gaderne. 1.2 Skolens værdier Skolens værdier skal være med til at fremme målsætningen om at være en god skole med et højt fagligt niveau og glade børn. På vores skole betyder omsorg at passe på hinanden, at tage hensyn til hinanden, at spørge hinanden, at være nærværende og opmærksom på andres velbefindende. På vores skole betyder respekt at respektere forskellighed, at værdsætte fællesskabet, og at udvise takt og tone. På vores skole betyder tillid at være åben og dialogisk i sin adfærd, at være troværdig og at give plads og inddrage. På vores skole betyder engagement at udvikle, at motivere, at dele vores viden med hinanden, at inspirere og vise gejst og indlevelse. På vores skole mener vi, at ansvarlighed er nøje forbundet med ejerskabsfølelse. 1.3 Skolens fysiske rammer Alle 22 klasser har eget klasselokale. Børnehaveklasserne og 1. klasserne har klasselokale i fælleslokaler, der om eftermiddagen bruges til SFO. De overskydende klasselokaler anvendes til grupperum, delehold og andre aktiviteter med mindre hold. Til de fleste årgange er der Vi har faglokaler til fagene fysik, hjemkundskab, sløjd, billedkunst, biologi/geografi/naturteknik, håndarbejde og musik. Disse anvendes også af SFO om eftermiddagen. Der foruden Råder SFO over egne funktionslokaler til musik/dans og kreative aktiviteter. Skolen har to gymnastiksale samt et grønt område ved Klostervangen. Klostervangen bruges til idræt i sommerperioden samt til særlige SFO-aktiviteter. Området ligger i en afstand fra skolen, der gør at det ikke kan bruges til almindelig frikvartersormåde eller legeområde om eftermiddagen. Desuden benytter skolen sig af eksterne halfaciliteter på Nørreboulevard til de ældste klasser samt Hasle Svømmehal for 4. og 5. klasse. Eleverne køres samlet i bus frem og tilbage mellem Hasle Svømmehal og skolen.

4 Skolen vil gerne udnytte den gamle pedelbolig til undervisning af børn med særlige behov om formiddagen samt til SFO om eftermiddagen. Pedelboligen har mange små rum, som er en oplagte at benytte til både de børn som kræver en særlig organisering for at kunne overskue deres skolegang og om eftermiddagen i SFO-regi forventer vi at de mindre rum vil motivere børn, der opholder sig inde, til mere rolige aktiviteter. 1.4 RULL står for Rum til Leg og Læring Moderniseringen af Samsøgades Skole er i fuld gang. RULL-projektet er i gang sat 1. juli og forventes færdigt omkring jul. Projektets indhold: En ny legeplads. Ombygge fysik til et fleksibelt naturfagslokale til undervisning i de naturfaglige fag, primært til de ældste klasser. Det nuværende billedkunstlokale ombygges til naturfagslokale primært til natur/teknik og organisk biologi. Lokalet får udgang direkte til pedelboligens have, som indrettes til udeklasseværelse, med faciliteter inden for ild, el og vand. Vi forventer at dette område også anvendes af andre fra lokalområdet, når skolen ikke selv anvender det. Billedkunst kommer op i nye lyse lokaler sammen med håndarbejde. Hvor det er tanken at de kreative aktiviteter i fagene skal have frit løb. Skolen bibliotek udbygges med hele området uden for, hvor mælkeboden lå, så der bliver direkte adgang til søjlehallen, som møbleres til gruppearbejde og afslappende sociale aktiviteter (fx sofaer). Skolens ledelse samles i én administration, hvilket betyder at skoleleder, pæd. leder, adm. leder og SFO-leder er samlet. Den nye administration placeres i lokale 10 og 11. På de fire reposer udskiftes de tunge skydevægge med en lettere løsning der gør reposerne meget mere fleksible i hverdagen. I det nuværende Ø-hus bygges til ned mod brandstationen. Her skal skolen store nye musiklokale huses. Det kommer til at beså af tre øvelokaler og et stort musiklokale, med udgang og scene direkte ud mod den nyindrettede skolegård. 1.5 Elever og forældre Skolens elever er sammensat af børn med 14 forskellige statsborgerskaber. Andelen af børn med dansk som andet sprog er 16,5% og andelen af to-sprogede børn er 26%. Kendetegnende for elevgruppen er, at de er glade og velfungerende. De har i stor udstrækning respekt for hinandens forskelligheder. Skolen har et meget aktivt elevråd. Skolen har en aktiv forældrekreds, som bakker op omkring skolen og deres børns skolegang. I skoleåret 12/13 blev Forældreskabet en realitet. Forældreskabet er en gruppe forældre, som hjælper med ad hoc opgaver på skolen. Forældreskabet står f.eks. for morgensangskaffe første fredag i hver måned. Forældreskabet skal være med til at støtte op omkring skolens sociale liv både i og uden for skoletiden. Skolen skal være Ø-gadernes forsamlingshus. 1.6 Personale Den samlede personalegruppe er kendetegnet ved engagement og høj faglighed. Skolen har mange personalegrupper lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, teknisk/administrativt personale og ledere.

5 Skolen har 62 ansatte, 28 lærere, 3 er børnehaveklasselærere, 1 skolepædagog, 19 ansatte i SFO, 3 to-sprogslærere og 4 i teknisk administrative afdeling. Skolen ledes af et ledelsesteam bestående af en skoleleder samt 3 øvrige ledere en for hvert ledelsesområde: Viceskoleleder/pædagogisk leder for undervisningen SFO-leder for skolefritidsordningen Administrativ leder med ansvar for økonomi og personaleledelse af teknisk service og administrativt personale. Desuden har den adm. leder ansvaret for skolens bygninger og dermed også rengøringen på skolen, som varetages af et eksternt firma. 1.7 Skolens traditioner anderledes dage Fordybelses-uger (6 antal uger i løbet af skoleåret) Featureuge med skolefest ligger oftest i uge 6 Elevrådsdag dagen efter skolefest Første dag efter sommerferien (fælles morgensang for alle) Motionsdag fredag lige inden efterårsferien Juleklippedag (sidste skoledag i november) Juleafslutning for alle (først i Markus Kirken og efterfølgende fælles i søjlehallen) Trivselsdag (første fredag i marts) planlægges sammen med elevrådet 9. klassernes sidste skoledag (maj) Sommerafslutning for alle i søjlehallen - sidste dag inden sommerferien Morgensang + julemorgensang ( klasse) Fællessamlinger ( klasse) Fastelavnsfest ( klasse) Venskabsklasser Lejrskoler ( klasse) SFO-overnatning på skolen Julemarked første lørdag i december Loppemarked i september 1.8 Faste årgangstemaer i en af årets fordybelses-uger Faste traditioner på årgangene 0. årgang: Skov, strand og vand 1. årgang: Bondegården 2. årgang: Trafik 3. årgang: Drama 4. årgang: Kunst og design 5. årgang: Casino 6. årgang: Musik-projekt 7. årgang: Natur og udeliv 8. årgang: Medieskolen 9. årgang: Avis

6 2. INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRET 2013/14 Fællesskabet på Samsøgades Skole Vores resultatmål er: At øge andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med barnets trivsel i skolen. At øge andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning. Vores udviklingsmål er: At skolen er rammen for fællesskab for både børn, forældre og medarbejdere. At medarbejderne gør brug af redskaberne fra kurset den coachende adfærd i forhold til at sætte fokus på fællesskab og skabe trivsel blandt eleverne. At forældrene i højere grad bliver inddraget i hverdagen på skolen. At skolens ledelse er synlig i skolens fællesskaber. At vi får udarbejdet en to-sprogsstrategi (både sprogligt og kulturelt) Vi har opnået målet, når: Forældreandelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med barnets trivsel i skolen, er steget fra de nuværende 79,1% til 85%. Forældreandelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning, er steget fra de nuværende 55% til minimum 75%. Elevtrivslen ligger på 95% (målt på det at have en god ven og ikke blive mobbet fra elevtrivselsundersøgelsen). Medarbejdertrivslen/tilfredsheden er 75% (målt på attraktiv arbejdsplads og trivsel i APV). Medarbejderne på en naturlig måde gør brug af den coachende adfærd i den daglige praksis. Medarbejderne inddrager forældrene i hverdagen på skolen Ledelsen er synlig i hverdagen både i forhold til medarbejdere, børn og forældre. At skolen skaber en ramme for fællesskabsaktiviteter det nære klassefællesskab og det store skolefællesskab (se skolens traditioner) At ledelse og medarbejdere sætter fællesskab på dagsordenen i mødet med forældrene. At ledelsen i hverdagen deltager i samarbejdsrelationer med medarbejderne både individuelt og på teamniveau for at give sparring og følge op i forhold til den enkelte medarbejder. De enkelte team skal udarbejde årsplaner for fællesskabet/sociale årsplaner samtidig med at de sætte fællesskabet på dagsordenen sammen med forældrene. Ledelsen skal sikre at der er fokus på fællesskab og at alle arbejder med at skabe fællesskaber. Ressourcer til at skabe fællesskaber er skolens medarbejdere, ledelse samt elevernes selv og forældrene. Forældrenes ressourcer skal tænkes ind af medarbejderne i planlægningen af hverdagen. Elevrådet skal involveres i arbejdet med fællesskaber Indsatserne vil blive evalueret i skolebestyrelsen, MED-udvalg, pædagogisk råd og i de enkelte team. Evalueringen i de enkelte team vil ske ved ledelsens deltagelse. Vi vil benytte os af resultaterne fra: Forældretilfredsundersøgelsen Elevtrivselsundersøgelsen APV-medarbejdertrivsel

7 Udskoling ( klasse) Vores resultatmål er: At elevtallet bliver opretholdt i udskolingen herunder fokus på bekymrende fravær. At skolens elever som minimum skal ligge på det kommunale gennemsnit i alle fag og meget gerne bedre. At vores elever med dansk som andet sprog forlader skolen med et bedre resultat end nu. At øge andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Vores udviklingsmål er: At udskolingen læringsmiljø er præget af et godt lærested samt et godt værested. At skolen arbejde med at finde en organisering af læring i udskolingen, der i højere grad tager afsæt og højde for den enkeltes læringspotentiale. At eleverne bliver uddannelsesparate (opnå 95%-målsætningen). At lærerne kommer tættere på de unge i forhold til de unges sociale liv. Vi har opnået vores mål, når: Når skolens elever med dansk som andet sprog stiger i gennemsnitskarakter fra 4,5 til det kommunale niveau for alle elever. Når forældreandelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, er steget fra de nuværende 48,4% til 75%. Når elevtrivslen 95% (Aarhus Kommunes målsætning for andelen som har en god ven og som ikke bliver mobbet) At lærerne systematisk arbejder med elevernes læring og trivsel. Herunder at ledelsen systematisk følger op på udmeldinger. At arbejde med anderledes organiseringsformer fokus årgangstænkning i stedet for klasser samt holddeling som kan foregå på årgangen og flere årgange i mellem. At lærerne og skolens ledelse systematisk følger op på elevfravær og andre faktorer som kan være med til at skabe dårlig trivsel blandt de unge. At skolen får etableret et fysisk ungdomsmiljø til eleverne på skolen At organiseringen af hverdagen i udskolingen højere grad sker blandt lærerne frem for fastlagte rammer fra ledelse. De enkelte årgangsteam skal arbejde med udnytte den mulighed omkring holddeling på tværs af klasser, som er givet i skemaet. Ledelsen skal sikre at der er fokus på udskolingen og at alle lærere i udskolingen bliver involveret i dette arbejde. Der bruges den lærerressource, som bliver tildelt ved skoleårets planlægning. Skolen får tilført ressourcer til etablering af valgfag ved samarbejde med FU. Der prioriteres økonomiske ressourcer til etablering af ungdomsmiljø i budgettet 2014 (elevrådet skal inddrages i det arbejde). Indsatserne vil blive evalueret i skolebestyrelsen, MED-udvalg, pædagogisk råd og i de to udskolingsteam. I dagligdagen vil indsatserne blive fulgt op på klassekonferencerne samt teammøder med ledelsens deltagelse Vi vil benytte os af resultaterne fra: Forældretilfredsundersøgelsen Elevtrivselsundersøgelsen Afgangsprøverne

8 Undervisning, læring og evaluering Vores resultatmål er: At øge andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn. At vi øger andelen af gode (sikre og hurtige) læsere. Vores udviklingsmål er: At vi sætter fokus på at opstille fremadrettede læringsmål for den enkelte elev ud fra fagenes undervisningsmål. At vi opbygger en evalueringskultur, hvorpå vi systematisk følger op elevernes læringsmål. Vi har opnået vores mål, når: Forældreandelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn, er steget fra de nuværende 34,8% til 75%. Når andelen af gode læsere udgør mindst 80% af en klasse. At arbejde forskningsmæssigt evidens på området Effektiv læring At vi løbende er i dialog med forældrene om elevernes faglige udvikling så det bliver en fælles opgave at gøre eleverne dygtige. Til det arbejde skal vi specifikt arbejde med at forbedrer at gøre vores elevhandleplaner dynamiske.. At vi tilbyder lektiehjælp til alle elever. Klasseteamene følger løbende de enkelte elevers faglige udvikling og drøfter disse på klasseteammøder. Årgangsteamene skal have fokus på holddeling, hvilket grundskemaet i vid udstrækning giver mulighed for. Holddelingen skal være med til at sikre differentieringen at undervisningen. Lektiecaféen på Samsøgades Skole skal være et systematisk tilbud til de elever, som har brug for hjælp til deres hjemmearbejde. Lektiecaféen skal både være et frivilligt tilbud samt et sted, hvor nogle elever SKAL være. Til at sætte fokus på undervisning, læring og evaluering gør vi brug af medarbejdernes kompetencer samt sparring i hverdagen med relevante vejledere. Til at udvikle området har vi ansat udviklingskonsulent Cand. Psyk. Mette Faaborg (skolens tidligere PPR-psykolog) Vi vil i løbet af skoleåret indkalde til skoleudviklingsmøde med fokus på effektiv læring og det at sætte skarpe læringsmål. Til dette arbejde vil vi invitere Bodil Nielsen. Den løbende opfølgning sker ved at ledelsen deltager i teammøder, på klassekonferencer, hvor det er naturligt at resultater fra nationale test samt andre test og prøver bliver genstand for samtalen.

9 Pædagogisk IT og teknologi Vores mål er: At styrke viden om IT-baseret didaktik At bidrage til, at børn, elever, forældre med medarbejdere får et klarere billede af, hvordan medier kan styrke børn og unges udvikling, og hvordan medier kan anvendes i hverdagen. Vi har opnået vores mål, når: Skolen forholder sig aktivt til børn og unges digitale dannelse herunder refleksive overvejelser om digitale mediers inddragelse i aktiviteter og undervisning. Skolen udnytter, at børn og unge medbringer deres ene devices herunder computere, mobiltelefoner og tablets. Der er oprettet optimale rammer for, at børn og unge lærer at udnytte flest mulige teknologiske hjælpemidler i deres læring og udvikling. At der i lokaldistriktet udarbejdes en medielæringsstrategi inden udgangen af Ledelsen skal sikre: At strategien udarbejdes i samarbejde med dagtilbuddene og FU-området At medarbejderne besidder de nødvendige pædagogiske og didaktiske kompetencer Skolen har en pædagogisk IT-vejleder og en teknisk IT-vejleder. De to vejledere skal sammen med ledelsen være med til at løfte kvaliteten på området. Vi skal i skoleåret 13/14 har lavet en grundig analyse af behovet for IT-vejledning på skolen. Der skal afsættes ressourcer til IT-baseret læringsmidler. De skal over tid erstatter noget af bogsamlingen og andre papirmaterialer. Skolen følger Børn og Unges strategi Bring your own device. Det betyder på Samsøgades Skole, at vi har en forventning om, at eleverne i løbet af de næste år selv medbringer egen bærbar enhed. Skolen vil stille skab til rådighed for eleverne, så de med sikkerhed kan tage bærbar enhed med. Medielæringsstrategien evalueres løbende på skolen og i lokaldistriktet. Der udarbejdes en samlet evaluering i område Randersvej i november Opfølgning på indsatsen skal indgå i arbejdet med budgetter, årsplaner, kvalitetsrapporter og skolens lokale udviklingsplan.

10 Skole/hjemsamarbejde (forældreinddragelse) Vores resultat mål er: At øge andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skole/hjemsamarbejdet. Vores udviklingsmål er: At styrke forældreinddragelsen, så forældrene bidrager til og aktivt indgår i dialog og arbejdet med medarbejderne og andre forældre i forhold til at skabe et godt læringsmiljø. At forældrene fastholder interesse for og aktiv deltager i børnenes skolegang gennem hele skoleforløbet. At skolen (læs alle medarbejdere og ledelse) er proaktive i forhold til kommunikationen med forældrene. At bestyrelsen skal udarbejde principper for forældreansvaret på Samsøgades Skole (fra skolereformen 2014). Vi har opnået vores mål, når: Forældreandelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med skole/hjemsamarbejdet, er steget fra de nuværende 66,9% til 80% Forældrene sammen med lærerne og pædagogerne aktivt bidrager og tager ansvar elevernes læring og sociale liv - i og uden for skolen gennem hele skoleforløbet. At skolen har en dynamisk hjemmeside, velfungerende forældreintra, som er informative, indbyder til dialog og gensidig kommunikation. At har fokus på fællesskabsarrangementer, som fremmer forældreinddragelse og som giver alle forældre reel mulighed for at kunne bidrage og deltage. At bestyrelsen skal udarbejde et princip for forældreansvaret på Samsøgades Skole. Skolen organiserer forældreinddragelsen gennem: Aktiv forældredeltagelse på forældremøder Deltagelse Forældreskabet skolens ad hoc forældreforening Forældreskoledage (hvor forældrene overtager skolen) Skolens medarbejdere lærere, pædagoger og ledelse. Forældrene. Indsatsområdet evalueres løbende i skolebestyrelsen og blandt medarbejderne ved hjælp af spørgeskemaer i skoleintra og ved hjælp af forældretilfredsundersøgelsen.

11 Øget inklusion opbygning af kompetencecenter Vores resultat mål er: At styrke inklusionen på Samsøgades Skole, så skolen organisatorisk og pædagogisk/fagligt kan inkludere skolens distriktsbørn. At styrke medarbejdernes kompetencer, så de kan kvalificere og udvikle rummelige og robuste læringsmiljøer, som kan understøtte inklusionsindsatsen At kvalificerer forældrene til at støtte op omkring skolens inklusionsarbejde, så de kan bidrage til og indgå aktivt i dialogen omkring børn med særlige behov. Vi har opnået målet, når: Medarbejderne er involverede og engagerede i fælles faglig tilegnelse af viden, erfaringsopsamling og refleksion om inklusion. Medarbejderne formidler viden om den pædagogiske opgaveløsning til forældrene. Forældrene er inddraget og tager ansvar i arbejdet omkring en klasses inklusionsarbejde (fællesskab). At skolen har en klar strategi for arbejdet med inklusion (udarbejdelse af en inklusionspolitik) At skolen opbygger et stærkt kompetencecenter med veluddannede vejledere. Kompetencecenteret er organiseret i et kompetenceteam bestående af vejledere, lærere og pædagoger som varetager særligt tilrettelagte indsatser. De særligt tilrettelagte indsatser består af faglige og socialpædagogiske indsatserne i undervisningen og socialpædagogiske indsatser i frikvartererne og i fritidsaktiviteter om eftermiddagen. Skolens pædagogiske leder har kompetencecenteret som en af sine opgaver. Kompetencecenteret består af følgende vejledere: 2 Inklusionsvejleder 2 AKT-vejledere (den ene under uddannelse) 1 Læsevejleder 2 To-sprogsvejledere (den ene under uddannelse) Kompetenceteamet skal i foråret 2014 have en coachcertificeringsdel bygget oven på det generelle kursus coachende adfærd, som alle medarbejdere har fået. Kompetencecenteret daglige koordinering udføres af skolens udviklingskonsulent, som er uddannet psykolog. Har mange års erfaring inden for området senest som PPR-psykolog i Aarhus. Iværksættelse af en spørgeskemaundersøgelse halvvejs i skoleåret Tilfredsundersøgelse i forhold til læring og trivsel på skolen. Løbende evaluering i ledelsen og sammen med medarbejderne.

12 Lokaldistrikt Samsøgade Vores resultatmål er: At 70% af distriktsbørnene starter på Samsøgades Skole. At vi fastholder 75% af en årgang i løbet af skoleforløbet. Vores udviklingsmål er: At lokaldistriktet fastholder og udbygger den gode overlevering fra børnehave til skole. At Samsøgades Skole er en aktiv deltager i før skolearbejdet. At lokaldistriktet får etableret et udvidet samarbejde omkring børnene fra 5. klasse til og med 9. klasse. At udvikle en stærk og tydelig lokaldistriktsledelse Vi har opnået målet, når: Der er endnu flere distriktsbørn som vælger Samsøgades Skole. Der er færre børn falder igennem sikkerhedsnettet, fordi vi samarbejder om børnene særligt de udsatte børn og deres familier. Elever og forældre giver udtryk for tilfredshed (både i den daglige dialog men også i elevtrivselsundersøgelser og forældretilfredsundersøgelser) At børnehavebørnene kommer på skolen på biblioteket, til morgensang, til teaterforestillinger. At vi følger det udarbejdet årshjul for samarbejdet mellem skolen og dagtilbud. Lederne i lokaldistriktet består af Dagtilbudslederne fra Ø-gaderne og Nørrebro, skoleleder fra Samsøgades Skole, SFO-leder fra Samsøgades Skole, FU-leder fra FU-Randersvej og klubleder fra Midtbyklubben. Andre ledere og medarbejdere indkaldes efter behov. Ledergruppen mødes ca. hver 6. uge. Vi bruger de ledelsesmæssige ressourcer som er i vores lokaldistrikt. Lokaldistriktssamarbejdet og årshjulet evalueres en gang årligt i maj måned områdeleder inviteres med til dette møde.

13 Teamsamarbejde Vores mål er: At medarbejderne og ledelsen på skolen er teamorganiseret. (Teamsamarbejdet er fundamentet og dermed omdrejningspunkt for alt arbejde på skolen). At lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer og betingelser for eleverne. At skolens ressource udnyttes fleksibelt til glæde for eleverne. Vi har opnået målet, når: Høj trivsel blandt medarbejderne i de kommende trivselsundersøgelser Der er et højt kommunikationsniveau mellem skole og hjem. At teamene laver en grundig beskrivelse af deres samarbejde (SMTTE) og hvad de vil opnå med børnene i forhold til deres samarbejde. At teamene udnytter de coachredskaber som er blevet stillet til rådighed på coachkurset i foråret Teamene på skolen er organiseret sådan at alle er med i: Klasseteam, årgangsteam, totals-team (skoleudvikling) samt et fagteam. Skolens pædagogiske udvalg sørger for at totals-teamene bliver fodret med gode idéer og rammer til at skabe det gode samarbejde omkring skoleudviklingsemner og indsamle erfaringer fra teamene rundt på skolen, så det der skal være fælles viden bliver fælles viden. Alle totals-team har en koordinator, som er medlem af pædagogisk udvalg. Lærere + pædagoger Ledelsesdeltagelse på teammøder Løbende tilbagemeldinger i dagligdagen samt resultat af kommende forældretilfredsundersøgelse samt trivselsundersøgelse for medarbejdere. Ledelsen deltager løbende i evaluering af teamsamarbejdet, som foregår i pædagogisk udvalg og på pæd. rådsmøder (pæd. møder og lærermøder) samt på diverse teammøder. Som en del af den løbende evaluering vil ledelsen gennemføre Tjek på teamet - undersøgelse i december/januar. Ledelsen afholder MUS og TUS (skal være med til at sikre dialog mellem ledelse og den enkelte medarbejde samt ledelse og team). Resultatet af Tjek på teamet - undersøgelse vil indgå i TUS.

14 Skolens ledelse Vores mål er: At skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden bringer, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil. Det betyder, at ledelsen sætter en ambitiøs faglig pædagogisk dagsorden på skolen sikrer samarbejdet i mellem det store og det lille fællesskab Arbejder strategisk og skaber resultater At skolens ledelse sikrer et motiverende, anerkendende og dialogbaseret samspil. Det betyder, at ledelsen møder mennesker, hvor de er og tager dem alvorligt i forhold til deres opgaver og funktion skaber rammer for dialog at komme tæt på medarbejderne i dagligdagen for at kunne give den optimale sparring inddrager medarbejdere i processer og har fokus på personaleledelse Skolens ledelse sikrer balance mellem sikker drift, udvikling og innovation. Det betyder, at hele ledelsen sikrer en effektiv udnyttelse af skolens driftsramme skaber større klarhed om arbejdsfordelingen i ledelsen vil være synlige i billedet på skolen deltage i morgensang, undervisning og andre sammenhænge med elever, lærere/pædagoger og forældre. Vi har opnået målet, når: Tydelig og tilstedeværende ledelse vil medføre: en organisation, hvor den enkelte medarbejder, forælder og elev vil opleve tryghed og tilgængelighed. at den enkelte medarbejder bliver mere sikker og selvkørende, da der er tydelighed omkring organisationens mål samt hvilken strategi ledelsen leder ud fra. at den pædagogiske ledelse på skolen styrkes At ledelsen udarbejder en lokal udviklingsplan (LUP), som bliver grundlaget for ledelsens fokus på udviklingen af de bestemte indsatsområder. At ledelsen i højere grad er med i skolens hverdag f.eks. gennem deltagelse i forældremøder, på teammøder, lejrskoler og den almindelige undervisning. Dette skal kvalificere ledelsen dialog med medarbejdere og forældre. At ledelsen udarbejder et ledelsesgrundlag samt et administrativt årshjul. Dette skal være med til at skabe overblik og gennemskuelighed for den enkelte medarbejder. Skolens ledelsesteam holder forskellige ledelsesteammøder: Driftsmøder (deltagelse af hele ledelsen) hver uge. Strategi- og udviklingsmøder (deltagelse af hele ledelsen) hver anden uge. SFO-møde (deltagelse af SFO-leder + souschef for SFO) hver uge Undervisningsmøder (deltagelse af skoleleder og pædagogisk leder) hver uge Økonomi og administrationsmøder (deltagelse af skoleleder, adm. leder og SFO-leder) en gang om måneden Ledelsen udnytter de ressourcer som ligger i ledelsesteamet. Ledelsen køber sig til sparring med ekstern coach. Ledelsens egen evaluering foregår på diverse ledelsesmøder. Skolelederen holder sparringsmøde med områdechefen hver 6. uge. På dette møde vil der løbende blive fulgt op på indsatserne i den lokale udviklingsplan.

15 3. SAMSØGADES SKOLE ØVRIGE INTIATIVER I FORHOLD TIL BØRN OG UNGES STRATEGIER OG MÅL 3.1 Læring og udvikling Læsebånd fra efterårsferien til påskeferien Læs og lær (kursus for lærerne på 7. årgang) IT-rygsæk Holddeling i udskolingen 3.2 Trivsel og sundhed Venskabsklasser Legepatrulje 3.3 Organisation Skolen er to-delt hvilket betyder at skolen har en indskoling ( Klasse) og en udskoling ( Klasse) Pædagogerne og lærerne er organiseret i selvstyrende team. Alle medarbejdere er med i mindst et primærteam. Der er også en koordinator for kompetencecentret (skolens støttefunktioner) og for læringscentret (biblioteket m.m.) Kompetencecenter Læringscenter 3.4 Personale Kompetenceløft til skolens vejledere og støttelærere. Kursus i den coachende adfærd for alle medarbejdere (2x2 dage) 3.5 Ledelse Fokus på at skolens ledelse har den nødvendige ledelsesmæssige efteruddannelse. Styrke lokaldistriktsledelsen (DT, klub og skole) 3.6 Folkeskolens fællesskaber Overgangsarbejde i lokaldistriktet Læringsuger for pædagoger og lærere Læringsdage for ledelsen 3.7 Forældreinddragelse Forventningsfoldere til overgangen fra børnehave til skole Forventningsfoldere til indskoling og udskoling Etablering af forældreforening Kursus i den coachende adfærd for forældre (4 lørdage) 3.8 Drift Skolens økonomi nødvendiggør en fortsat stram styring. RULL 3.9 Kommunikation Skolens hjemmeside er skolens ansigt udadtil i forhold til at fortælle hvem vi er. Forældreintra bruges som udgangspunkt til kommunikationsmiddel mellem skole og hjem. Elevintra bliver i hverdagen brugt som et naturligt arbejdsredskab mellem lærer og elev i undervisning - alle lektier bliver f.eks. lagt på intra. Der er ledelsesmæssigt og i det hele taget på hele skolen et fokus på information til forældrene fra skolen. Der arbejdes med form og indhold i et regelmæssigt nyhedsbrev fra skolen. Der arbejdes også på at få en mere ensartet kommunikation på intra.

16