Århus Amt Sundhedsfremme og forebyggelse. Uddannelser i Folkesundhed

Transkript

1 Århus Amt Sundhedsfremme og forebyggelse Uddannelser i Folkesundhed

2 Folkesundhed: Ja! Folkesundhedsuddannelse: Ja! Folkesundhedsuddannede i job: Ja! Sommetider kan man undre sig over, hvad folk skal uddannes i jeg mener, vi drager vel også selv nogle erfaringer gennem livet. Det er vel ikke reserveret fagfolk at kunne leve livet. I så fald er vi nogle stykker, der har brug for mange fagfolk. Men når det nu viser sig, at det ikke er nok med lidt snusfornuft og gamle husråd så må vi gøre noget andet. Og det er bl.a. det, Folkesundhedsuddannelsen er udtryk for. Århus Amt udsender fire gange årligt LIV om sundhedsfremme og forebyggelse. Bladet sendes til beslutningstagere og sundhedspersonale i amtet og kommunerne, samt til visse samarbejdspartnere i hele landet. Redaktionsgruppe: Ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen (ansv.) Århus Amt, tlf Projektkoordinator Lucette Meillier Århus Amt, tlf Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen Århus Amt, tlf Redaktionssekretær Gerd Nielsen Århus Amt, tlf Redaktionen kan kontaktes pr. mail: gen@ag.aaa.dk LIV online: Oplag: stk. Forside, idé og tegninger: Hanne Ravn Hermansen Layout og grafisk bearbejdning: Rikke Edberg Tryk: Grafisk Service, Århus Amt I mange år har amter og kommuner med større eller mindre held og i varierende omfang påtaget sig opgaver med henblik på at forbedre Folkesundheden. Det kan være antirygningskampagner, det kan være kost- og motionskampagner. Fælles for dem er, at der er en god dokumentation for, at der bør gøres noget ved det, og ind imellem også en dokumentation for, hvad der skal gøres. Denne viden stammer fra et væld af kilder og de områder, som kunne falde ind under et generelt folkesundhedsaspekt, er mangfoldige. I dette virvar af viden og erfaringer om meget forskellige emner fra mange forskellige steder træder folkesundhedsuddannelserne til som redningsplanke: bredere og alligevel dybere uddannelser, der samler metoder og synspunkter på dette meget generelle felt. Det er kommet yderligere i fokus med kommunalreformen. Nu skal der satses langt mere forhåbentlig og området er for store deles vedkommende lagt ud til kommunerne. Jeg håber, at dette vil føre til rigtig mange velkvalificerede projekter og arbejdsplaner og til, at rigtig mange Folkesundhedsuddannede får en central rolle i dette. Ellers må man forlade sig på min og andres lommefilosofi og snusfornuft, og det rækker vist ikke til de store ændringer, vi gerne vil se ske. Johannes Flensted-Jensen Amtsborgmester Næste nummer: Oktober 2006 Deadline: 12. september 2006 Leder

3 3 Indhold... 4 Fra gymnastiklærer til sundhedsfaglig specialist Den folkesundhedsvidenskabelige uddannelse ved Københavns Universitet... 6 SUHR S uddannelse i sundhedsfremme Sundhedsfremme og forebyggelse er blevet mødt med større krav de seneste årtier. Der skal skabes aktiviteter på et solidt fagligt grundlag, der skal etableres en organisation og et samarbejde omkring indsatsen, der skal uddannes frontpersonale og indsatsen skal evalueres. Der er fokus på kvalificering af området gennem de mange nye uddannelser der er dukket op. Når ansvaret for den befolkningsrettede forebyggelse fra årsskiftet 2007 overgår til kommunerne, er der hermed en bredere vifte af fagpersoner som kan være med til at løfte opgaven. Vi ønsker med dette nummer af LIV at vise mangfoldigheden i uddannelser rettet mod folkesundhed. Fra politiske handleplaner til overvægtige buschauffører... 8 Ringkjøbing Amt: Uddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse... 9 Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Cand.scient.san. hvad kan vi tilbyde? Uddannelse til Master of Public Health (MPH) Med en MPH-uddannelse i bagagen Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet Mine erfaringer som sundhedskonsulent 25...i Gladsaxe Kommune 28...Samarbejde med kommunerne arbejdet med sundhedsaftaler Tak fordi du gør en forskel den nye sundhedsplankampagne Evaluering og kvalitetsudvikling af Lysthusets ung-til-ung dialog 35...Læserbrev Indhold

4 4 Redaktionen har anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at bidrage med en oversigt over forskningsbaserede sundhedsuddannelser med et bredt folkesundhedsfokus Vi har modtaget følgende oversigt. Københavns Universitet: Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed Studiet i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet er koncentreret om befolkningens sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt sundheds- og socialvæsenets organisation og funktioner. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen er en to-årig kandidatuddannelse, som giver titlen cand.scient.san. Det er en kandidatuddannelse, som er udviklet til sundhedsområdet for personer med en mellemlang sundhedsuddannelse. Uddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Master i idræt og velfærd Overforbrug og marginalisering er to af de store trusler mod livskvalitet og sundhed med stress, fedme, misbrug og ensomhed som følgevirkninger. Masteruddannelsen giver indsigt i hvordan fysisk aktivitet kan tackle velfærdsproblemer i et samfundsmæssigt perspektiv. Master i sundhedsantropologi Prioritering, organisering og udvikling er nøgleord i sundhedsvæsenet. Masteruddannelsen giver indsigt i de kulturelle og sociale dimensioner, der indvirker på sundhed og sygdom og på menneskers dermed forbundne adfærd. Uddannelsen udbydes også på Aarhus Universitet. Master i antropologi og velfærd Til foråret udbyder Institut for Antropologi en ny master i Antropologi og velfærd. Uddannelsen er for alle der arbejder med at forbedre vilkårene for menneskers velfærd især vanskeligt stillede grupper. Master in International Health Fokus er sundhed og sygdom i lav- og mellemindkomstsamfund. Master of Public Health Kunsten er at forebygge sygdom, at forlænge liv og fremme sundhed ved hjælp af samfundets samlede indsats. Lær at udvikle, planlægge, lede og evaluere opgaver i relation til folkesundhed. Masteruddannelsen udbydes ligeledes på Aarhus Universitet. Aarhus Universitet: Master i humanistisk sundhedsvidenskab Uddannelsen giver kompetencer til at analysere, evaluere og udvikle praksis i sundhedssektoren. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Se under KU

5 5 Master of Public Health Se under KU Master i sundhedsantropologi Se under KU Syddansk Universitet: Bachelor- og kandidatuddannelse i Folkesundhed Se under KU Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Se under KU Master i rehabilitering Uddannelsen byder på en palet af tilgange til udvikling af moderne rehabilitering. Roskilde Universitetscenter: Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Udbydes fra sommeren 2006 som overbygningsfag. Fag udbydes både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Faget kombinerer forskellige perspektiver på sundhed og sundhedsforståelse. Uddannelsen er rettet mod funktioner i kommunerne og de nye regioner. Hertil kommer, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet udbyder Idræt (og Sundhed) som jo også har et lidt bredere fokus på sundhed. Redaktionen supplerer med følgende uddannelser: Landbohøjskolen (KVL): Human Ernæring Sammenhængen mellem kost og menneskers velfærd. Uddannelsen, der er en to-årig kandidatuddannelse, handler om, hvordan mennesker omsætter energi, hvad kostens sammensætning betyder i forhold til sundhed og sygdom, og hvilke samfundsmæssige problemer, der knytter sig til fødevarer og ernæring. Danmarks Pædagogiske Universitet: Master i Sundhedspædagogik Kompetencer inden for sundhedspædagogiske teorier og metoder samt indsigt i disses ideologiske og dannelsesmæssige grundlag. Uddannelsen udgør et årsværk fordelt på fire moduler, hver af et halvt års varighed. Uddannelsen retter sig imod alle med berøringsflade til det sundhedsfaglige felt.. Ankerhus Seminarium, Suhrs Seminarium, JCVU og CVU Sjælland: Professionsbachelor i ernæring og sundhed Uddannelsen samler de tidligere uddannelser til økonoma, ernærings- og husholdningsøkonom og klinisk diætist i en enkelt uddannelse. Uddannelsen er opdelt i en basisdel på 1½ år og en specialedel på 2 år. I løbet af studiet indgår minimum 20 ugers praktik. Studiet er rettet mod undervisere og formidlere med praktisk erhvervserfaring. Med denne korte introduktion og de efterfølgende artikler i dette nummer af LIV fra udvalgte uddannelser på forskellige niveauer og forskellige steder i landet ønsker redaktionen at give et indblik i de mange og forskelligartede muligheder for uddannelse rettet mod opgaver inden for folkesundhedsområdet.

6 6 Den folkesundhedsvidenskabelige uddannelse ved Københavns Universitet Også statslige myndigheder, amter og kommuner har fået øjnene op for kandidaternes mange og relevante kompetencer inden for epidemiologi, sundhedsadministration og forebyggelse Professor Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Forskning og praksis inden for folkesundhedsvidenskab har i høj grad været bemandet med personer som har deres professionelle identitet i andre discipliner medicin, sygepleje, psykologi, sociologi, økonomi. Det har bidraget til tværvidenskabelige miljøer og diskussioner, men det har samtidig medført, at mange ikke har haft deres grundlæggende identitet i emnet, men befundet sig der bl.a. med det formål at argumentere for professionens rolle inden for det voksende folkesundhedsvidenskabelige virksomhedsfelt. Desuden har folkesundhedsvidenskaben udviklet specifikke teoretiske og metodologiske tilgange inden for bl.a. epidemiologi, som man nok kan få lidt fornemmelse for med nogle efteruddannelseskurser, men det bliver aldrig det samme som hvis man trænes grundigt i disse færdigheder under en hel bachelor- og kandidatuddannelse. Amterne, og i voksende udstrækning nu kommunerne, har et stort behov for at bemande sine administrationskontorer med folk som kan analysere befolkningens behov for sundhedsvæsenets ydelser og kan vurdere sundhedseffekter af politiske tiltag inden for mange sektorer, og som kan prioritere indsatserne ud fra en vurdering af behov og evidens. Det er hverken læger eller DJØF er udannet til. Populær uddannelse Den københavnske uddannelse startede i 1999, og de første kandidater blev færdige februar Uddannelsen består af en bachelordel på 3 år og en kandidatdel på 2 år. Den optager 60 studerende hvert år, og der er rift om pladserne: Optagelseskvotienten har fra begyndelsen været høj: Bachelordelen kombinerer grundlæggende kompetence inden for fem emneområder to teoretiske, to metodologiske og et samfundsmedicinsk: 1. Samfunds- og adfærdsvidenskabelig teori: psykologi, sociologi, politologi og økonomi 2. Biomedicinsk teori: human biologi og sygdomslære 3. Kvantitativ metode: epidemiologi og statistik 4. Kvalitativ metode: feltarbejde og tekstanalyse inden for bl.a. antropologi og historie 5. Samfundsmedicin: social-, arbejds- og miljømedicin, sundhedstjenesteforskning, forebyggelse. Kandidatdelen bygger videre på dette med obligatoriske kurser i: epidemiologi, biostatistik, demografi, sociologisk metode samt videnskabsteori og filosofi. Desuden findes der mulighed for praktikophold på en arbejdsplads engageret i folkesundhedsarbejde. Et stort antal studerende vælger et studieophold på en School of Public Health i udlandet først og fremmest i England, Holland, New Zealand og Australien. Et antal valgfrie fag tilbydes, og de kan variere noget fra år til år, men der skal udbydes kurser inden for følgende fire områder: sundhedspolitik, organisation, planlægning og evaluering. Sidst men ikke mindst afsluttes uddannelsen med en større specialeafhandling. Foruden specialet arbejder de studerende med flere projekter i løbet af studiet, og der er afsat relativt store ressourcer til vejledning. Uddannelsen bygger på et nært samarbejde mellem det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige fakultet, og i høj grad også med de mange organisationer og sektorforskningsinstitutter i hovedstadsområdet som tilbyder de studerende plads og vejledning ved praktikophold og specialeskrivning.

7 7 FOTO: ANNA GLAVIND Finn Diderichsen deltog den 3. maj i indvielsen af Afdelingen for Klinisk Socialmedicins etablering som en del af Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet Ambitiøs målsætning Uddannelsen har således en ambitiøs målsætning både i bredden og dybden. Det er mit indtryk efter at have været lærer ved denne uddannelse nogle få år, at det lykkes at bibringe de studerende en solid teoretisk og metodologisk kompetence, og at de mange projektarbejder undervejs lærer dem at skrive analytisk og kritisk. De praktiske færdigheder inden for sundhedsplanlægning, forebyggelse og evaluering hos de nybagte kandidater er mere usikre, og skal udvikles de første år i praktisk arbejde. Derved adskiller den sig jo ikke ligefrem fra andre sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det faktum, at alle lærerne er universitetsforskere og at universitetet slet ikke har samme samarbejde med folkesundheds praksis som man har med klinisk praksis, præger naturligvis uddannelsen. Rift om kandidaterne Der er rift om de færdige kandidater. Praktisk taget alle har fået arbejde inden tre måneder. En stor del går videre til forskning, og her går mange straks videre ind i et ph.d.-forløb i Danmarks Forskerskole for Folkesundhedsvidenskab. Men statslige myndigheder, amter og kommuner har også fået øjnene op for kandidaternes mange og relevante kompetencer inden for epidemiologi, sundhedsadministration og forebyggelse. Kommunalreformen vil uden tvivl når kommunerne ECTS forstår deres folkesundhedsansvar betyde et enormt behov for folkesundhedskompetence lokalt. Men det vil tage tid inden uddannelserne kan møde dette behov, og inden da er det vigtigt at få folkesundhedsvidenskabelige kompetencecentre i regionerne godt bemandede. LINK LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ: ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. Systemet er udviklet i EU til at beskrive det tidsmæssige omfang og faglige indhold af de studieperioder og enkeltelementer der indgår i en videregående uddannelse. ECTSsystemet er en fælles europæisk standard, og det kan derfor bruges ved meritoverføring af studieperioder gennemført ved forskellige uddannelsesinstitutioner i udlandet eller i Danmark. KILDE:

8 8 Fra politiske handleplaner til overvægtige buschauffører CAND.SCIENT.SAN.PUBL. I JOB Sundhedskonsulent Line Raahauge Madsen, Folkesundhed København En uddannelse i folkesundhedsvidenskab kan føre vidt omkring. For 29-årige Line Raahauge Madsen blev universitetsteorien hurtigt koblet til en praktisk virkelighed, da hun blev kastet ud i at tage stilling til alt fra politiske handleplaner til overvægtige buschauffører Når man sidder foran tavlen i universitetsauditoriet er det vanskeligt at forestille sig, hvad en verden uden for murene skal bringe. Især når man har læst et nyt og ganske vidtrækkende studium som Folkesundhedsvidenskab. Man væver sig igennem svar, når man bliver spurgt til familiefester, hvad det skal ende med, og det skulle vise sig, at det aldrig blev helt nemt at svare på hvad titlen cand.scient.san. publ. egentlig dækker over. Klar mission: Sunde københavnere I slutningen af mit studium tog jeg en valgfri praktikperiode i Folkesundhed København, som efterfølgende ledte til, at jeg blev tilbudt en stilling som sundhedskonsulent i Folkesundhed Københavns Voksenprogram. Folkesundhed København er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Med sine 55 medarbejdere er det det største sundhedsfremmende og forebyggende kontor i Danmark. Organisationens fornemmeste opgave er at øge københavnernes gennemsnitlige levetid og livskvalitet og udligne den sociale ulighed i sundhed. I praksis betyder det, at man som sundhedskonsulent både har lange dage bag skrivebordet, men også kan komme ud for at tilbringe dage med konditestning af lokale buschauffører. De skiftende arbejdsopgaver kræver, at man kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og formidle sin viden om sundhedsfremme og forebyggelse på forskellige niveauer. Mange steder hvor man kommer ud, er sundhedsfremme et fremmedord, som man derfor skal bruge lidt tid på at få sat ind i den rette kontekst. Viden om de nyeste forskningsresultater, evidensbaserede metoder og sundhedssystemets opbygning er en god ballast, men det er også vigtigt at kunne videreformidle denne viden på et letforståeligt niveau. Projekter er midlet Arbejdsformen i Folkesundhed København er lidt atypisk for en kommunal arbejdsplads. Som sundhedskonsulent indgår man i projektgrupper og leder selv egne projekter fra start til slut. Målgruppe- og interessentanalyser, milepælsplaner og udarbejdelse af pjecer til målgrupper, som ikke nødvendigvis deler ens iver for at gøre dem sundere, er derfor nøgleord for det daglige arbejde. Gennem det sidste års tid har jeg derfor benyttet enhver lejlighed til at udbygge min akademiske baggrund med praktisk orienterede kurser. Det er blevet til et kursus i Personlige sundhedsprofiler, en rygestopinstruktørtitel og en projektlederuddannelse. Alt sammen for i højere grad at kunne koble min teoretiske viden med en praktisk forståelse af det sundhedsfremmende arbejde. Det er den kobling, som giver mening for mig i mit arbejde, og grunden til at jeg har valgt at arbejde i en organisation som Folkesundhed København. Der er brug for os Så alt i alt tager det stadig lang tid at forklare bordherren til familiefesten, hvad mit arbejde består i, men jeg er blevet meget klogere på hvad det vil sige at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse både på et teoretisk og praktisk niveau. En erkendelse som også bekræfter, at jo, der er brug for kandidater i folkesundhedsvidenskab i den sundhedsfremmende og forbyggende verden også uden for universiteternes mure. LINK

9 9 Ringkjøbing Amt: Uddannelse i sundhedssfremme og Forebyggelse Et tillidsfuldt samarbejde mellem 18 kommuner og Ringkjøbing Amt har været grundlaget for den sundhedsfremmende indsats blandt amtets borgere. Efter 2007 har kommunerne som bekendt ansvaret for denne opgave. Sundhedsfremmeafdelingen i Ringkjøbing Amt tilbyder i 2006 gennem et uddannelsesforløb at videregive sin ekspertise og know how til kommunale ledere, medarbejdere og nøglepersoner. Målgrupper Kommunale fagpersoner, ledere med ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse og koordinatorer inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Moduloversigt Tilrettelæggelse Uddannelsen tager udgangspunkt i deltagernes praksis. Der vil blive dannet læringsgrupper inden for sundhedsfremme og forebyggelse i relation til børn og unge, ældre og voksne samt ledere med ansvar for den kommunale indsats på området. Deltagerne arbejder i læringsgrupperne som indledning til og afrunding på teorioplæg. Tidsramme Uddannelsen strækker sig over ti måneder fordelt på fem moduler med i alt 15 undervisningsdage. Sundhedskoordinatorer har et ekstra modul og i alt 18 undervisningsdage. Første ordinære modul blev afviklet i maj måned, 2. modul i juni måned. De øvrige moduler afvikles i efteråret. Alternative tilbud kan arrangeres. Modul 1: Sundhedsfremme Modul 2: Forebyggelse Modul 3: Sundhedspædagogiske udviklingsprocesser Modul 4: Evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling af sundhedsfremme og forebyggelse Modul 5: Sammenhæng mellem forskellige systemer med fokus på borgerperspektiv Modul 6: Sundhedskoordinatorens opgaver Uddannelsen Giver mulighed for, at deltagerne styrker deres kompetence inden for sundhedsfremme og forebyggelse omsætter ny viden om sundhedsfremme og forebyggelse til praksis fokuserer på sammenhænge og gode overgange i sundhedsvæsenet. Alternativt tilbud En ny kommune kan få uddannelsen gennemført for egne medarbejdere, ledere og koordinatorer. Uddannelsen vil blive justeret ud fra kommunernes behov. Kontakt For flere oplysninger om Ringkjøbing Amts Uddannelse i sundhedsfremme & forebyggelse kontakt: Sundhedsfremmeafdelingen, tlf , sulv@ringamt.dk. Flere informationer kan findes på Ringkjøbing Amts hjemmeside: REDAKTIONEN

10 10 Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Professor Svend Sabroe, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Målgruppe Uddannelsen er et tilbud til alle med en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, der ønsker en akademisk overbygning på deres grunduddannelse. Det er først og fremmest sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og ergoterapeuter, der søger ind på uddannelsen, men også radiografer og jordemødre har taget denne uddannelse. De færdige kandidater får den akademiske titel: cand.scient.san. Baggrund Befolkningen forventer at sundhedsydelser som forebyggelse, behandling, pleje og revalidering gives ud fra en viden om hvilken indsats, der er bedst. I denne sammenhæng vil man ofte tænke på viden, der er skaffet via forskning. Den videnskabelige tilgang har længe været en dominerende faktor, når lægerne skal vælge mellem forskellige behandlinger til patienterne. En tradition der grundlægges under lægernes uddannelse på universiteterne, hvor undervisningen er forskningsbaseret. I Danmark har ingen af de mellemlange sundhedsuddannelser haft denne tilknytning til universiteterne. Argumentationen er derfor, at hvis man ønsker, at fysioterapeuters, ergoterapeuters og sygeplejerskers praksis i større udstrækning skal være forskningsbaseret, så skal de være med til at identificere hvilke områder, der bør underkastes en videnskabelig udforskning, og der skal være nogle fra disse faggrupper, der kan deltage i fremskaffelse af den forskningsbaserede viden. Dette sker bedst ved at nogle med en mellemlang sundhedsprofessionsuddannelse får en akademisk overbygning på deres grunduddannelse, dvs. tager en kandidatuddannelse på universitetet, og ved at nogle af dem fortsætter i en regulær forskeruddannelse som p.hd.- studerende. Disse behov for akademiske overbygninger til de sundhedsfaglige professionsuddannelser, førte først til indførelse af den monofaglige cand.cur.-uddannelse til sygeplejersker i 1991, og i 1997 til oprettelsen af den tværfaglige cand.scient.san.-uddannelse ved Aarhus Universitet. Senere er der oprettet tilsvarende uddannelser ved Odense og Københavns Universiteter. Uddannelsens indhold Selv om de studerende alle har en sundhedsfaglig professionsuddannelse, så er store dele af grunduddannelserne for bioanalytikere alligevel så forskellig fra ergoterapeuternes uddannelse, at kandidatuddannelsen ikke kan bestå af en række monofaglige overbygninger på de enkelte grunduddannelser. Man har i stedet valgt at binde fagene sammen med metodefag, der går på tværs af grunduddannelser, fx epidemiologi og biostatistik metodefag alle de studerende har brug for. Det første kandidatår består af undervisningsforløb, hvor de studerende lærer metoder til at vurdere præmisserne for og konsekvenserne af at man forebygger sygdomme, samt diagnostiserer, behandler, plejer og rehabiliterer patien-

11 11 en tværfaglig universitetsuddannelse ter; og de studerende lærer, hvorledes de på videnskabeligt grundlag skal inddrage alle relevante oplysninger. Vurderingen svarer til den strategi der anvendes ved medicinsk teknologivurdering, og nogle centrale undervisningsfag på denne del af kandidatuddannelsen bliver således: kvalitetssikring, sundhedsøkonomi og organisation. Alle studerende skal endvidere gennemløbe en forskningslignende proces i forbindelse med den afsluttende specialeopgave, der fylder meget på det sidste studieår. Målopnåelse Kandidatuddannelsen har nu snart været udbudt i 10 år ved Aarhus Universitet, og der er så mange færdige kandidater, at man godt kan få et indtryk af i hvor høj grad nogle af målene med uddannelsen er opnået. Ca. 20% af de færdige kandidater er som p.hd.-studerende gået videre med en forskeruddannelse, hvilket er mange i en faggruppe, hvor der ikke tidligere har været muligheder og tradition for forskning og videnskabeligt arbejde. Godt 25% er ansat på sundheds-cvu er, dvs. kandidatuddannelsen har hjulpet med ved opkvalificeringen af undervisere på mange af de sundhedsfaglige professionsuddannelser, et mål, der også fra starten har været centralt for kandidatuddannelsen. Den sidste halvdel af de færdige kandidater arbejder med projekt-, udviklings- og evalueringsarbejde i offentligt eller privat regi, og mange har informations- og kommunikationsopgaver både i og uden for sundhedssektoren. Med etableringen af de større kommuner og regioner må man forvente, at der bliver øget efterspørgsel efter personer med de kompetencer man får ved cand.scient.san.-uddannelsen. INSTITUT FOR FOLKESUNDHED VED AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HUSER DE TO SELVSTÆNDIGE TVÆRFAGLIGE UDDANNELSER MASTER OF PUBLIC HEALTH (MPH) OG DEN SUNDHEDSFAG- LIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCI- ENT.SAN.). INSTITUTTET HAR TIL HUSE I BYGNING 1260 I UNIVERSITETSPARKEN HJEMMESIDE: FOTO: AARHUS UNIVERSITET

12 12 Cand.scient.san. hvad kan vi tilbyde? Sygeplejerske, cand.scient.san. Tove Kilde, MarselisborgCentret, Århus De nye sundhedscentre og fx Kompetencecentre for Rehabilitering, ser jeg som områder, hvor fagpersoner med en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse ud over en klinisk erfaring fra vore tidligere professionsuddannelser kan bidrage med metodisk viden og erfaring fra tværfaglige forløb Jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse i Mit uddannelsesforløb strakte sig over fire år, idet jeg tog suppleringsuddannelsen fra , holdt orlov fra studiet et år og læste så igen fra Under hele uddannelsesforløbet har jeg arbejdet deltids på Sygeplejeskolen i Viborg Amt, afd. Viborg. Det var meget arbejdsomme år. Undervisningskvalifikation Efter endt kandidateksamen fortsatte jeg i mit job som underviser på Sygeplejeskolen i Viborg. Mine nyerhvervede kompetencer som kandidat bevirkede, at jeg kunne varetage nye undervisningsområder. Mine kerneområder blev bl.a.: forskningsmetodologi, epidemiologi, smerter, evidensbaseret klinisk praksis og litteratursøgning m.v. Det var nye undervisningsområder for mig, og områder som jeg ikke havde kunnet undervise i på samme niveau uden min sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse. Ud over undervisningen på sygeplejeskolen var jeg nu også kvalificeret til at undervise på Den sundhedsfaglige Diplomuddannelse, hvor jeg bl.a. underviste på modulet Metoder i klinisk kvalitetsudvikling. På cand. scient.san.-studiet havde jeg haft mulighed for tilvalg af forskellige kursusfag, og med mit tilvalg af modulet Klinisk kvalitetsudvikling, et modul på 7,5 ECTS-point, havde jeg således erhvervet gode teoretiske kvalifikationer til at varetage undervisning på dette modul. At arbejde tværfagligt og tværsektorielt Cand.scient.san.-studiet har givet mig et bredt fundament på det metodiske niveau. Dette var også min force, da jeg i foråret 2005 søgte og fik stillingen som projektog udviklingskonsulent på MarselisborgCentret. MarselisborgCentret, Dansk center for rehabilitering, forskning og udvikling, har som formål at bidrage til udvikling af en bedre rehabiliteringspraksis i Danmark på tværs af sektorer og fagskel. Netop i dette job oplever jeg, at den viden jeg har tilegnet mig via studiet kommer mig til gode. Det gælder både i forhold til det teoretiske indhold på studiet, men også det faktum, at studiet er tværfagligt, har jeg oplevet som utrolig udfordrende og givtigt. Jeg har set det som en stor styrke, at jeg på studiet har udarbejdet projekter sammen med ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og bioanalytikere. Vi har ikke kun arbejdet tværfagligt men også tværsektorielt, idet vi studerende kom både fra den primære og den sekundære sundhedstjeneste. Derudover var vi også nogle fra uddannelsessektoren og andre kom fra private klinikker. Dette gav en meget stor bredde i vore diskussioner, og disse erfaringer har jeg kunnet bringe med over i mit job som projekt- og udviklingskonsulent på MarselisborgCentret, hvor opgaverne alle har tværfaglig karakter og meget ofte også går på tværs af sektorer. På studiet valgte jeg desuden modulet Rehabilitering og smerter (20 ECTS point). På dette modul var der en bred videnskabelig tilgang af såvel kvalitative som kvantitative metoder, hvilket også er en stor fordel i mit nuværende job. ICF, WHO s klassifikation til beskrivelse af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand, blev præsenteret på dette modul. Det har jeg haft god gavn af i mit job på MarselisborgCen-

13 13 FOTO: TRINE WEISS MIKKELSEN tret, hvor jeg i et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Reumatologisk afd. U, Arbejdsmedicinsk Klinik begge Århus Sygehus, Gigthospitalet Hans Jansens Hjem og MarselisborgCentret arbejder som projektleder på projektet: ICF anvendt som kommunikations- og kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring patienter med kroniske rygsmerter. At arbejde ud fra et MTV-perspektiv På studiet var det medicinsk teknologiske vurderingsperspektiv (MTV) desuden meget central. Undervejs i studiet var det obligatorisk at vi udarbejdede to MTV er. MTV-perspektivet ser jeg som en god og meget nyttig tilgang til mange projekter også inden for rehabilitering. Det at problemet belyses både i forhold til teknologien, det organisatoriske, det økonomiske og ikke mindst ud fra patientens/borgerens perspektiv ser jeg som en stor styrke. Hvis der ikke findes eksisterende forskning inden for et aktuelt område, er det naturligvis ikke muligt at udarbejde en MTV i den klassiske forståelse, hvor udgangspunktet er analyse og vurdering af eksisterende forskningsprojekter inden for de fire områder. Men MTVtankegangen, hvor de fire elementer belyses, kan også anvendes mindre videnskabeligt, som det kommer til udtryk i en mini-mtv. På dette felt vurderer jeg, at vi kandidater fra den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse har en stor styrke med os fra vores uddannelsesforløb. Faglig relevans Jeg er glad for mit valg af videreuddannelse. Jeg tror på mange jobmuligheder inden for både primær og sekundær sundhedstjeneste for os cand. scient.san er. De nye sundhedscentre og fx Kompetencecentre for Rehabilitering, ser jeg som områder, hvor fagpersoner med en sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse kan bidrage med metodisk viden og samtidig bidrage med erfaring fra tværfaglige forløb. Derudover har vi alle en klinisk erfaring fra vore tidligere professionsuddannelser. Dette vurderer jeg som en styrke, idet denne erfaring kan bidrage til at fastholde det borger/patientcentrerede fokus. MarselisborgCentret i Århus, har som formål at bidrage til udviklingen af en bedre rehabiliteringspraksis i Danmark på tværs af sektorer og fagskel. Centret råder over en fast stab af erfarne praktikere og akademiske medarbejdere med ligelig repræsentation fra de sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige fagområder. KILDE:

14 14 Folkesundhedsvidenskabelig 2-årig masteruddannelse: Uddannelse til (MPH) Uddannelsesleder, professor i sundhedstjenesteforskning Anders Foldspang, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Behovet for professionelt uddannede forebyggelsesledere accentueres af strukturændringerne, der kræver et stort personale i kommunerne til varetagelse af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering Der er et stort og voksende behov for professionalisering af forebyggelse og sundhedsfremme. Befolkningens sundhedsproblemer er velkendte lav middellevetid, voksende fedmeepidemi, hyppige dødsfald pga. rygning Samtidig stiger udgifterne til sundhedsvæsenet støt. Behovet for professionelt uddannede forebyggelsesledere accentueres desuden af strukturændringerne, der kræver et stort personale i kommunerne til varetagelse af forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Det haster at få flere uddannet mange flere! MPH-uddannelsen sigter mod at uddanne eksperter i folkesundhedsvidenskab og henvender sig til personer, der i forvejen er veluddannede og som har flere års relevant erhvervserfaring. En MPH er vil være i stand til selvstændigt og på videnskabeligt grundlag at medvirke til at forbedre befolkningens sundhedstilstand, og vil kunne varetage planlæggende, ledende og evaluerende funktioner i sundheds- og socialvæsenet og i private virksomheder og vil desuden kunne dokumentere sundhedsvæsenets indsats baseret på videnskabelige principper. Uddannelsen varer to år og er normeret til 1,5 årsværk. Det første år er tilrettelagt som fuldtidsstudium. Andet år er på deltid, hvor den studerende fortrinsvist arbejder selvstændigt med sin masterafhandling under vejledning. Derudover afholdes seks weekendseminarer. Under 2. studieår er det meningen, at man skal kunne passe sit sædvanlige arbejde. Uddannelsen er i sin hovedstruktur opbygget efter internationale principper, og den kan bruges overalt i verden. Man får et eksamensbevis på dansk og et på engelsk. Jobmuligheder MPH ere vil ofte finde ansættelse som sundhedsplanlæggere og ledere i centraladministrationen, et amt (region) eller en kommune; leder af sundhedsordning fx hjemmepleje, sundhedspleje, BST og børnetandpleje; forebyggelseskonsulent, hvor der gennemføres sundhedsfremmende forsøg og interventioner af den type, der i dag gennemføres af fx Sundhedsstyrelsen, Tobaksskaderådet, amter (regioner) og kommuner samt private eller faglige organisationer inden for sundhedssektoren; stillinger ved højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutter, i industrien eller i statslige eller amtslige organer, der arbejder med praktisk anvendelse af forskningsmetode og forskningsresultater; internationale sundhedsarbejdere med opgaven at planlægge og gennemføre sundhedsordninger eller -projekter i andre lande; undervisere ved fx videregående uddannelser som tandlæge-, læge-, idrætog psykologstudierne eller ved mellemlange, videregående uddannelser som sygeplejerske-, ergo- og fysioterapiskoler, og ved seminarier. Fra efteråret 2003 har en del (18 uger) af 1. MPHstudieår desuden indgået i uddannelsen til speciallæge i samfundsmedicin. Samspil mellem hjerne og hænder Første studieår forbereder til at kunne gennemføre et videnskabeligt baseret projekt i virkelighedens verden, hvad enten den er folkesundhedsvidenskabelig eller mere klinisk samspillet mellem hjerne og hænder står centralt i uddannelsens læringsmetoder. Fire store fællesmoduler samler det meget tværfaglige stof i 1. studieår: Fællesmodul 1: Metoder i folkesundhedsvidenskab, herunder epidemiologi og biostatistik, kvalitativ metode og videnskabsteori og etik Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 3: Organisation, ledelse og økonomi i sundheds- og socialvæsenet

15 15 FOTO: ANNA GLAVIND Anders Foldspang i en pause under den både seriøse og festlige indvielse af Afdeling for Klinisk Socialmedicin som en del af Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet (3. maj 2006) Fællesmodul 4: Eksisterende strategier og programmer samt principper for forebyggelse og sundhedsfremme, herunder interventioner i det fysisk-kemiske miljø og også programmer, der inddrager kommunikation og pædagogik. Også processer knyttet til implementering, monitorering, styring, evaluering og kvalitetsudvikling indgår Efter fællesmodulerne fortsættes med et af fem udbudte specialmoduler efter den studerendes eget ønske. Eksamen er en åben bog eksamen, der omfatter en uges hjemmeopgave efterfulgt af en mundtlig eksamen baseret på den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven. Andet studieår omfatter gennemførelse af et folkesundhedsvidenskabeligt projekt, der danner grundlag for masterafhandlingen. Projektet gennemføres under individuel vejledning, ligesom der foregår gruppevis vejledning på 5 af 6 seminar-fredage. De 6 weekendseminarer á 3 dage i løbet af 2. studieår omfatter desuden praktiskrettet undervisning og øvelser ( projektværksted ) i systematisk dokumentation og i andre relevante emner. 2. års eksamen baseres på afhandlingen. Efter bestået eksamen får man tilbud om, at afhandlingen trykkes i MPH-uddannelsens udgivelsesserie. Man betaler dog selv hovedparten af udgifterne ved trykningen. Nogle MPH ere skriver desuden en artikel, der publiceres i et internationalt videnskabeligt tidsskrift. Resuméer af afhandlinger kan ses på vores hjemmeside hvor der er information om uddannelsen. Nogle MPH ere er blevet fænget af det spændende i at håndtere metoder til systematisk videnskabelig dokumentation og er derfor gået videre med et ph.d.-studium ved universitetet. Der er jo også et kolossalt behov for at udvikle metoder til forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering, der faktisk har effekt, og som ikke kun er udtryk for god vilje som med andre ord er professionelt funderede og dermed også etisk og økonomisk acceptable. MPH-uddannelsen forbindes med især den europæiske udvikling på området. I 2005 har der været afholdt et europæisk sommerkursus i Düsseldorf, hvor en studerende fra Danmark deltog. Tilbuddet gentages i 2006 med et kursus i Debrecen, Ungarn. Adgangskrav Optagelse på uddannelsen forudsætter enten en videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og mindst 2 års relevant erhvervserfaring eller en mellemlang videregående uddannelse og mindst ½ års fuldtids teoretisk videreuddannelse (svarende til mindst 0,5 årsværk) og mindst 2 års erhvervserfaring eller en professionsbachelorgrad og mindst 2 års erhvervserfaring. LINK LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ: SE OGSÅ: SEKRETARIATET FOR EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET, HAR WEBADRESSEN:

16 16 Med en MPH-uddannelse i bagagen er man godt klædt på til Sundhedscenterleder Kirsten Hald, Farsø (pr Vesthimmerland) kommune I år bliver det 10 år siden jeg startede på det første hold ved MPH-uddannelsen i Århus. Ved at gennemføre den blev jeg en af de dobbeltuddannede med en mellemlang sundhedsfaglig grunduddannelse, i mit tilfælde som ergoterapeut fra 1973 med en akademisk overbygningsuddannelse. Altså med en sundhedsfaglig ballast, praksiserfaring fra arbejde både i sygehusvæsenet og det kommunale social- og sundhedsarbejde, suppleret med viden og redskaber fra en forskningsbaseret generalistuddannelse til ledelse og planlægning i social- og sundhedssektoren. Med disse kvalifikationer har jeg senest fået jobbet som leder af et sundhedscenter i den kommende Vesthimmerlands kommune. Dokumentation Sundhedscentret starter som et projekt finansieret af puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derfor søgte man en medarbejder med kompetencer til at arbejde projektorienteret, altså til at kunne forestå en systematisk projektudvikling, projektstyring og evaluering. Kvalifikationer til dette oplever jeg i høj grad, at jeg har fået med mig fra MPH-uddannelsen. Og netop den systematiske tilgang funderet i principper for videnskabelig metode gør, at jeg hele tiden er bevidst om at bygge projekterne på et dokumenteret grundlag formulere målbare mål for både proces og produkt, som kan sikre at projektet kan evalueres og der kan drages lære af projekterne i den fortsatte udvikling af sundhedscentrets tilbud. Det at bygge sin indsats på dokumentation, at anvende kliniske retningslinjer og standarder og løbende dokumentere aktiviteterne er nogle af de nye krav som stilles til kommunerne i forbindelse med strukturreformen, hvor deres ansvar for sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning og rehabilitering øges. Metoder som anvendes i det sekundære sundhedsvæsen skal i langt højere grad finde indpas i primærsektoren og dermed også være gældende for de tilbud og ydelser, som det kommende sundhedscenter skal give. Til dette arbejde har MPH-uddannelsen givet mig en solid baggrund. Til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af det samlede sundhedsvæsens tilbud, og ikke mindst den sammenhængende sundhedsind-

17 17 det kommunale sundhedsarbejde sats på tværs af sektorer, skal den danske kvalitetsmodel på sigt implementeres som redskab. Med mine MPHfærdigheder oplever jeg mig også godt rustet til denne proces. Sundhedsoplysning Sundhedspædagogik Folkesundhedsvidenskab er en tværvidenskabelig disciplin som trækker i metoderne til sundhedsoplysning på mange fagfelter inden for de humanistiske videnskaber bl.a. psykologi, pædagogik og antropologi. Til arbejdet i sundhedscentret med at tilpasse eksisterende metoder og udvikle metoder i de tilbud, som centret skal give borgerne, som støtte til at ændre livsstil, har MPHuddannelsen også givet en bred teoretisk baggrund. Med inspiration i den, og ved at trække på planlægningsmodeller for udvikling af sundhedsprogrammer, har jeg med MPH-uddannelsen kompetencen til at udvikle indsatser på livsstilsområdet, som både er teoribaserede og har stringente mål som gør gode evalueringer mulige. Organsiation og ledelse Sundhedsøkonomi Karakteristisk for folkesundhedsarbejde er, at det oftest er både tværfagligt og tværsektorielt, og det lægger lovteksten i den nye sundhedslov i høj grad også op til i formuleringen kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis. En solid organisatorisk viden er derfor vigtig for at kunne få samarbejds- og samspilsprocesser til at fungere. Med MPH-uddannelsen har jeg fået nogle gode begreber og rammer til både erkendelse og læring af mine mange års praksiserfaring, men også nogle analyseredskaber, som jeg får god brug for, når jeg skal agere fra et hidtil ukendt element, et sundhedscenter, i en hel nykonstrueret organisation for en ny kommune, sammenlagt af fire kommuner med hver deres kultur og organisation. Min viden om sundhedsøkonomi vil også blive væsentlig. Sundhedsfremme og primær forebyggelse vil komme i svær konkurrence med de mange andre kommunale serviceydelser. Ikke mindst de andre nye sundhedsopgaver: genoptræning og tilbud til kronisk syge. Det er derfor vigtigt at kunne udarbejde gode og velbelyste prioriterings- og beslutningsgrundlag til det politiske niveau. Både så sundhedsudvalget kan prioritere inden for egne rammer, men også så de kan være godt klædt på til at sikre sundhedsområdet ressourcer. MPH-uddannelse et kvalitetsløft Alt i alt kan jeg kun sige, at jeg er meget tilfreds med, at jeg valgte at supplere min grunduddannelse og den øvrige videreuddannelse med en akademisk overbygningsuddannelse. Det har gjort, at jeg kan bruge både min gamle og min nye viden samt min praksiserfaring på et nyt niveau. Det var da også den begrundelse jeg fik for, at man valgte mig til jobbet: Vi har ikke de kompetencer som skal til for at løfte de nye opgaver med tilstrækkelig kvalitet i kommunen. KIRSTEN HALD VAR ANSAT I SUNDHEDSFREMMEENHEDEN I AFDELINGEN FOR FOLKESUNDHED, ÅRHUS AMT, SOM TOBAKS- KOORDINATOR I PERIODEN OKTOBER FEBRUAR REDAKTIONEN

18 18 Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet Studieleder lektor Anders Halling & centerleder lektor Lis Puggaard, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Ca. 300 studerende læser lige nu Idræt og Sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, SDU, i Odense. Mange flere ville ønske de gjorde det, men faktum er, at kun ca. hver tredje ansøger bliver optaget på studiet, der som det eneste idrætsstudie i Danmark er placeret under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. God afsætning af kandidater Interessen for at studere idræt har altid været ganske stor, så det er der ikke noget nyt i. Det er der til gengæld i afsætningen af kandidater. For ganske få år siden fik langt den største del af vore kandidater ansættelse i undervisningssektoren, og her primært gymnasiet. Det har ændret sig og er under stadig forandring. I dag er det omkring 40-45% af kandidaterne, der får ansættelse i gymnasiet, mens resten finder beskæftigelse andre steder, primært i sundhedssektoren, men også i foreninger og organisationer. Denne udvikling er gået meget hurtigt de sidste 5-6 år. Så hurtigt, at studiet faktisk i skrivende stund befinder sig midt i et paradigmeskifte fra fokus på de traditionelle idrætsdiscipliner til et bredere fokus på idræt, fysisk aktivitet og sundhedsfremme. En meget væsentlig del af paradigmeskiftet er foreløbigt gået helt uden problemer, idet der kun er en ubetydelig arbejdsløshed blandt kandidaterne. De færdiguddannede har således selv formået at opdyrke og tilbyde sig til det nye arbejdsmarked og altså været attraktive her. Det er derfor instituttets klare mål, at mange af vore kandidater i de kommende år i stort omfang skal ud at fungere i de nye storkommuner og medvirke i arbejdet med sundhedsfremme og fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet: region og kommune Fysisk inaktivitet er den største risikofaktor i forhold til de store folkesygdomme, og ifølge WHO vil 70% af alle sygdomme i år 2020 skyldes inaktiv livsstil. Både den nye sundhedslov og det forhold, at Danmark har fået en sundhedsfremmepolitik i form af det Nationale Råd for Folkesundhed, sætter fokus på fysisk aktivitet som et u- undværligt element i de nye regioner og storkommuners sundhedspolitiske strategier. Vi ved i dag, at fysisk aktivitet og sundhed hænger tæt sammen så den store opgave er, at få så mange mennesker som muligt gjort mere fysisk aktive. Det kræver både viden om, hvilken type fysisk aktivet der er bedst (intensitet, frekvens, varighed) til specifikke målgrupper, hvordan man motiverer til fysisk aktivitet, hvordan fysisk aktivitet igangsættes, og hvordan mennesker fastholdes i en fysisk aktiv livsstil etc. alt sammen faktorer, som er indeholdt i uddannelsen Idræt og Sundhed, og som derfor giver optimal viden i forhold til de nye opgaver der venter i landets nye regioner og storkommuner. Fra Legemsøvelser til Idræt og Sundhed På indholdssiden altså det studiemæssige går udviklingen ikke helt så hurtigt som på arbejdsmarkedet. Man laver jo ikke lige sådan om på en uddannelse, som har vist sit værd gennem mere end 100 år, og som grunder sig dybt i den klassiske idræts discipliner. Stavgang fortrænger jo ikke sådan lige fodbold fra skemaet! På den anden side har paradigmeskiftet været i gang over en længere årrække, hvilket bl.a. kan ses af studiets navn. Oprindeligt var det et studie i Legemsøvelser, siden blev det til Idræt, og midt i 1990 erne til Idræt og Sundhed. Indholdet ændrede sig naturligvis med navnet, men ofte med nogle års forskydning. Måske er det derfor, at vi først de sidste par år for alvor er begyndt at omforme studiet så idrætsog sundhedsdimensionerne bliver mere integrerede. Selve studiet Idræt og Sundhedsstudiet på SDU er opdelt i et bachelorstudie og et kandidatstudie. Bachelorstudiet er et 3-årigt fuldtidsstudium med to valgmulig heder for de studerende: idrætslærerlinjen og sundhedslinjen. I denne artikel fokuseres primært på sundhedslinjen. På skitsen over uddannelsen

19 19 er det fælles i de to linjer angivet med grønt, og det specifikke for sundhedslinjen angivet med lys grøn. Tallene til venstre i skemaet angiver semestret. De små tal, der efterfølger fagmodulerne, angiver hvilket omfang faget har på uddannelsen. På hvert semester skal den studerende læse fag svarende til 30 ECTS [se boksen side 7, red.]. Et klart særkende ved studiet er flerfagligheden. På de to første studieår undervises således i fag/fagområder inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora samt ikke mindst praksis og pædagogik. Idrætspraksis er eksempelvis boldspil, friluftsliv, vandaktiviteter, redskabsgymnastik, dans, bevægelseskommunikation, grundtræning og fitness. De tværfaglige valg i 4. og 6. semester er eksempelvis Motion og sundhedsfremme, Kropslig læring, Fysisk træning, Teamudvikling og coaching samt Fysisk aktivitet, Sygdomsforebyggelse og behandling. De studerende skal i alt vælge tre af disse valgmoduler. Projektarbejde og praktikforløb Som et helt nyt element i uddannelsen har vi netop indført et modul i projektarbejde og et i praktikforløb. Begge moduler er målrettet idræts- og sundhedsområdet i bredeste forstand. I modulet projektarbejde arbejder de studerende med organisationsudvikling, human ressource management, konsulentrollen, kommunikations- og motivationsteori, undersøgelses- og evalueringsmetoder samt formidling af undervisning og instruktion til særlige målgrupper. I praktikforløbet (7-8 uger) skal de studerende deltage aktivt i aktuelle idræts- og sundhedsprojekter i kommuner, foreninger, organisationer m.v. Praktikforløbet er således direkte målrettet mod kandidaternes senere ansættelse i projekter og kommuner. I forbindelse med praktikordningen arbejder vi netop nu på at etablere et netværk med de projekter og kommuner, som er interesserede i at have en erfaren idræts- og sundhedsstuderende i praktik. Ordningen starter i efteråret Derfor opfordres interesserede til at henvende sig til os for yderligere informationer og ønsker om at få praktikant(er) tilknyttet. Som afslutning på uddannelsen skal den studerende udarbejde en bacheloropgave inden for et selvvalgt område. Bacheloropgaven kan bl.a. omfatte praktikforløbet, og som sådan også give et bidrag til udvikling af det aktuelle projekt, som den studerende har været en del af. Kandidat i Idræt og Sundhed Kandidatuddannelsen er et 2-årigt fuldtidsstudie, som bygger videre på den omtalte bacheloruddannelse samt på en lang række professionsbacheloruddannelser. Kandidatuddannelsen er således en oplagt mulighed for videreuddannelse for fysioterapeuter, sygeplejersker, sundheds- og ernæringskandidater m.fl. BACHELOR I IDRÆT OG SUNDHED, SDU 6 Tværfaglige valgmoduler Kandidatuddannelsen indeholder en lang række valgfag, som de studerende kan vælge imellem og dermed selv sammensætte og målrette deres uddannelse. Eksempler på fag og fagområder er: Fysisk aktivitet for børn og unge, Fysisk aktivitet for ældre, Sundhedspsykologi, Kropskultur og fedme og Træthed og overbelastning. Kandidatuddannelsen afsluttes med et relativt omfattende speciale, hvor den studerende undersøger og formidler et selvvalgt emne. Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed er i øjeblikket inde i en omfattende revision med henblik på igangsætning i september Denne revision vil i udstrakt grad rette sig mod det fremtidige arbejdsmarked inden for sundhedsfremmeområdet. LINK LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ: Bachelor projekt 10 ECTS Statistik og epidemiologi 5 Motion, kost og fedme 5 Praktik 15 Projektarbejde 15 Idrætspraksis og -pædagogik 5 Tværfaglige valgmoduler 20 Videnskabsteori 5 Idrætspraksis og -pædagogik 11 Arbejds- og træningsfysiologi 12 Idræt, sundhed og samfund 7 Idrætspraksis og -pædagogik 14 Humanfysiologi 10 Krop og Kultur 6 Idrætspraksis og -pædagogik 10 Anatomi og Biomekanik 10 Idrætshistorie og Idrætspsykologi 10 ECTS

20 20 Fra gymnastiklærer Arne Gårn, cand.scient. i Idræt og Sundhed, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt Efter at have afleveret det afsluttende speciale på idrætsstudiet i september 2001 meldte min specialemakker og jeg os under fanerne hos Magistrenes A-kasse. Konsulenten kaldte os ind på kontoret, granskede vore eksamenspapirer og åbnede samtalen med spørgsmålet: Nå, er I så gymnastiklærere?. Ikke just opløftende for ens faglige stolthed, at en ét-fags kandidatuddannelse i Idræt og Sundhed udelukkende rækker til den association... Min karriere som gymnastiklærer er aldrig rigtig kommet i gang. Til gengæld har jeg siden oplevelsen med a-kassen undervist i fysiologi på flere videregående uddannelser og arbejdet med forskningsrelaterede projekter i korterevarende ansættelser. Blandt andet har jeg koordineret et mindre projekt på Syddansk Universitet med fysisk testning af ca. 550 skoleelever på en ungdomsuddannelse, arbejdet med før-operativ træning af hoftepatienter på Esbjerg Sygehus, med hjerterehabilitering på St. Olavs Hospital i Trondheim og med arbejdsfysiologi på Syddansk Universitet. Derefter blev jeg ansat i min nuværende stilling som projektkoordinator for projekt Motion som Medicin i Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed i Fyns Amt. Fysisk aktivitet som omdrejningspunkt Mit specifikke karriereforløb har næppe almen interesse, men illustrerer måske meget godt, hvordan der i de senere år er opstået nye jobmuligheder for personer med min uddannelse. Fra at undervisning og forskning virkede som de oplagte og eneste mulige valg, er der nu inden for forebyggelsesområdet opstået en række spændende muligheder. Der er i de sidste år kommet stigende evidens for de positive effekter af fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. I kølvandet af den viden er konceptet Motion på Recept opstået, ligesom der generelt i samfundet er et væsentligt øget fokus på fysisk aktivitet. Således er der opstået jobs med fysisk aktivitet som omdrejningspunkt i amter, kommuner og i den private sektor. Med den forestående kommunale strukturreform får kommunerne et stort ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme, mens de ny regioner får en rådgivende funktion og medansvar for den patientrettede forebyggelse. Det er endnu uvist, hvilken betydning reformen får for jobmulighederne på forebyggelsesområdet, men der kan meget vel blive efterspørgsel på faglige kompetencer inden for fysisk aktivitet i såvel kommuner som regioner. Mit alsidige og mangefacetterede job Som koordinator for projekt Motion som Medicin i Fyns Amt beskriver jeg det faglige indhold og skriver manualer om motionsvejledning og sundhedsprofiler. Jeg er sparringspartner og faglig leder for lokale motionsvejledere i projektområderne rundt om på Fyn. Jeg arbejder med overordnede kommunikationsstrategier, udarbejder informationsmateriale og udfører konkrete kommunikationsopgaver i projektet med henblik på, at information om tilbuddene når ud til brugerne og de læger, der kan henvise til motion. Jeg har ansvaret for budgetstyring. Jeg betjener det politiske udvalg i amtet, der har vedtaget projektet, og udfører tværgående opgaver i afdelingen. Kort sagt: et alsidigt job med blandet administrativt, fagligt og ledelsesmæssigt indhold på såvel strategisk planlæggende som praktisk udførende niveau. Brede, relevante kompetencer Kvalificerer en kandidatuddannelse i Idræt og Sundhed til denne og lignende stillinger? Ja! Som studerende eller nyuddannet er det svært at have fuldt overblik over, hvad man kan. Alene af den grund, at man for de flestes vedkommende ikke i noget sær-

21 21 til sundhedsfaglig specialist ligt omfang har prøvet sig af i relevante jobsituationer. Uden at glemme sin faglighed er en del af kunsten at abstrahere fra de fag, man har gennemgået i sin uddannelse, og blive bevidst om de øvrige kompetencer, man har med sig som kandidat. I takt med øget arbejdserfaring har jeg indset, at kandidatuddannelsen eksempelvis har givet mig evner inden for formidling og evaluering, lært mig at strukturere projektforløb og arbejde selvstændigt, trænet mig i effektivt at overskue nye fagområder og tillære mig viden. Kompetencer jeg trækker på dagligt i mit arbejdsliv. Jeg var ikke helt bevidst om disse kompetencer, da jobkonsulenten foreslog mig at lede efter gymnastiklærerjobs. Jeg tror, jeg vil aflægge ham et besøg og fortælle, at de næste nyuddannede kandidater i Idræt og Sundhed, han møder, har mange relevante evner og flere muligheder på arbejdsmarkedet. LINK DU KAN LÆS MERE OM PROJEKT MOTION SOM MEDICIN I FYNS AMT PÅ:

22 22 Kommunikationsmedarbejder Lillian Bigum, SUHR s Det er regeringens målsætning, at antallet af danskere der spiser sundt skal øges markant, og at den såkaldte fedmekurve skal knækkes ved bedre kost- og motionsvaner. Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed fra SUHR S uddannes med den perfekte ballast til at løfte denne opgave Mange kommuner har vedtaget sundhedspolitikker, der skal præge udviklingen mange år fremover. Fra årsskiftet venter desuden nye sundhedsopgaver mange steder som følge af kommunalreformen. Der skal ikke herske tvivl om, at både opgaverne og forventningerne er store. Derfor er der mere end nogensinde brug for professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed fra SUHR S. SUHR S er en traditionsrig uddannelsesinstitution i rivende udvikling, der ligger i hjertet af København. Vi startede som en skole, der skulle gøre borgerskabets døtre til dygtige husmødre og uddanne lærerinder, der kunne formidle oplysning om ernæring, sundhed og økonomisk husførelse, fortæller rektor Michael Cholewa-Madsen. I dag er det dog helt andre udfordringer samfundet og dermed også SUHR S står over for. Mangel er erstattet af overflod. Problemerne i relation til ernæring og sundhed er ikke mindre end dengang, men de har skiftet karakter. I dag udbyder institutionen derfor en række forskellige uddannelser, baseret på samfundets og virksomhedernes behov. Der udbydes både bacheloruddannelser og diplomuddannelser, og der er planer om at udbyde masteruddannelser i de kommende år. SUHR S har i samarbejde med en række internationale partnere udviklet en engelsksproget uddannelse: SUHR S Global Bachelor in Nutrition and Health med specialer i Public Health Nutrition & Food Policy og i Lifestyle Coaching & Fitness Management. Denne engelsksprogede uddannelse forventes at tiltrække såvel danske som udenlandske studerende. Ud over uddannelse er SUHR S Videncenter en anden hovedaktivitet. Videncenteret blev oprettet i 2003 med henblik på at fremme samspillet med omverdenen. SUHR S Videncenter er under fortsat udvikling og styrker løbende samspillet med medier, organisationer og virksomheder gennem en række forsknings- og udviklingsprojekter. SUHR S er altid åbne for dialog med potentielle partnere, der ønsker at samarbejde om de samme mål. Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed SUHR S kerneprodukt er uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Uddannelsen blev etableret i 2002 ved en sammenlægning af de tidligere ernæringsuddannelser i Danmark, dvs. uddannelserne til Ernærings- og Husholdningsøkonom, Økonoma og Klinisk Diætist. Det er en 3½-årig videregående uddannelse med syv specialer: Human Ernæring, Klinisk Diætik, Serviceledese, Ernæring og Fysisk Aktivitet, Sundhedskommunikation og Produktudvikling. Som færdiguddannet kan man kommunikere, lede og behandle inden for ernæring, fødevarer, service og forbrug med henblik på sundhedsfremme. Uddannelsen har en basisdel på 1½ år og en overbygning på 2 år. På basisdelen arbejder de studerende med områder som ernæring, fødevarer, forbrug og service, og de beskæftiger sig også med

23 23 Eksempler på jobfunktioner for kandidater der har læst HUMAN ERNÆRING Kost- og ernæringsvejledning Kostkonsulent i offentlige og private virksomheder og organisationer fx idrætsorganisationer, fitnesscentre, patientorganisationer og -foreninger Sundhedsfremmekonsulent i offentlige og private virksomheder Undervisning Projektleder/projektmedarbejder i forbindelse med kampagner og skolebespisningsprojekter Udvikling af forebyggelses- og sundhedsfremmeprojekter Freelance, selvstændig faglig virksomhed Informationsmedarbejder i offentlige og private virksomheder Botræningskonsulent på institutioner for psykisk og fysisk udviklingshæmmede Madskribent ved eksempelvis dag- og ugeblade og kogebøger Ernæringskonsulent i fødevarevirksomheder Eksempler på jobfunktioner for kandidater der har læst SUNDHEDSKOMMUNIKATION Kampagneudformning Konsulentfunktioner Vejledning og rådgivning Informationstilrettelæggelse Formidling via internettet Forbrugeroplysning Projektledelse Kompetenceudvikling Uddannelses- og kursusplanlægning Arbejdsmiljøfremmende tiltag Udarbejdelse af kost- og sundhedspolitikker i organisationer Undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering pædagogisk teori og praksis. Der er en pædagogisk praktik, hvor man kan afprøve det at vejlede og formidle sin viden om ernæringsrigtig kost, fortæller Ida Piil Pedersen, der læser Human Ernæring på SUHR S. Hun bliver færdig sommeren På specialedelen er der en professionsrettet praktik, hvor man beskæftiger sig med det speciale, man har valgt. Jeg har fx været i praktik i SUHR S Videncenter, hvor jeg har været tilknyttet mange spændende ernærings- og kommunikationsfaglige projekter, fortæller Ida. Det er simpelthen guld værd, at få lov at prøve teorien af i praksis, før man skal ud i den virkelige verden! Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt inden for det enkelte speciale. Human Ernæring og Sundhedskommunikation Med kommunalreformen mener Gitte Laub Hansen, ph.d. i Human Ernæring og underviser på SUHR S, at der vil være et særligt fokus på de kandidater, der har læst Human Ernæring og Sundhedskommunikation. Det er nemlig på disse specialer, at den studerende kvalificerer sig til at varetage sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i relation til ernæringsområdet, siger hun. De studerende udvikler bl.a. kompetencer inden for ernæringsoplysning, forebyggelse af livsstilssygdomme i forhold til forskellige målgrupper og ikke mindst metoder til at ændre uheldige kost- og sundhedsvaner.

24 24 Gitte Laub Hansen fortsætter: Det er vigtigt, at det forebyggende arbejde rettes mere mod børn og unge da vi ved, at det er ganske tidligt i et menneskes liv, at vanerne grundlægges. Men også over for ældre er der behov for en større indsats, bl.a. i forbindelse med undervægtsproblemer. Og hvad angår indvandrere er der behov for sundhedsformidling med henblik på forebyggelse af over vægt og udvikling af diabetes, siger Gitte Laub Hansen. SUHR S er noget særligt Både studerende og ansatte på SUHR S er enige om, at uddannelse ikke kun handler om at få fyldt viden på. Det handler også om at udvikle sig personligt og tilegne sig en faglighed, der gør det muligt at gøre en forskel i verden. En uddannelse fra SUHR S giver de studerende redskaberne til at stille sig i spidsen for den nødvendige forebyggende sundhedsfremme, som nu, et langt stykke hen ad vejen, er kommunernes ansvar. De, der ansætter færdiguddannede kandidater fra SUHR S, bliver beriget med en helt særlig kompetence. Kandidater herfra kan nemlig ikke tillade sig den klassiske akademikers luksus og besvare de fleste spørgsmål med på den ene side på den anden side. De skal have svar på rede hånd, og kan derfor ikke dykke helt til bunds i alle teoretiske finesser. De har heller ikke nødvendigvis den lange praktiske erfaring, der er et resultat af at have lavet mad i tyve år. SUHR S kandidater ligger midt imellem. For de har teoretisk viden nok til at kunne omstille sig til nye situationer og finde løsninger på ukendte problemer. Og samtidig ved de nok om det praktiske til at kunne lede og inspirere dem, der skal føre tingene ud i livet. Samfundet har brug for SUHR S og vores kandidater og det perspektiv, SUHR S repræsenterer, mener Michael Cholewa-Madsen. Han mener ikke, det nytter noget at kende alle teorierne, hvis man ikke kan føre dem ud i livet. Og har man kun praktisk erfaring, ved man ikke, hvad man skal stille op den dag en helt ny situation opstår. Med kandidater fra SUHR S bliver samfundet beriget med anvendt viden til fremme af menneskers velvære, sundhed og trivsel, slutter rektoren. LINK LÆS MERE OM UDDANNELSEN PÅ:

25 25 Profesionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed Mine erfaringer som sundhedskonsulent i Gladsaxe Kommune Sundhedskonsulent Tove Preisler, Center for udvikling og dokumentation, Gladsaxe Kommune Jeg dimitterede fra Suhr s Seminarium i Jeg startede min karriere som nyuddannet i et softwarefirma, hvor jeg som chefkonsulent var med til at udarbejde salgsstrategier og udvikle et nyt kostberegningsprogram. Efter et par år startede jeg i Gladsaxe Kommune dengang som kostkonsulent for børneinstitutioner og dagpleje. Mit job har udviklet sig meget siden, og i dag sidder jeg alene på posten som sundhedskonsulent for hele børneområdet i kommunen. Mine faglige arbejdsområder spænder vidt, men forebyggelse og sundhedsfremme, sundhedspædagogik og ernæring er omdrejningspunktet. At arbejde sundhedspolitisk Nye udfordringer venter, når kommunen næste år overtager en række opgaver på sundhedsområdet. Og det har allerede præget mit arbejde, for Gladsaxe Kommune har taget fat på at organisere de nye opgaver med bl.a. sundhedsfremme og forebyggelse. Jeg har sammen med en tværfaglig arbejdsgruppe været med til at udarbejde en sundhedspolitik, heri er en handleplan med 32 konkrete tiltag på sundhedsområdet. Politikerne har givet et beløb til udmøntningen af tiltagene, og noget er allerede i gang. Jeg er projektleder for nogle af tiltagene, som at udarbejde en politik for mad, måltider og bevægelse, og at finde frem til måder at synliggøre, evaluere og dokumentere institutioners og skolers sundhedsarbejde. Der er oprettet en sundhedsafdeling under social- og sundhedsforvaltningen, og i løbet af året vil der blive oprettet et forebyggelsescenter. Sundhedsafdelingen skal stå for koordinering af opgaverne, mens de andre forvaltninger på hvert deres område har ansvaret for at gennemføre sundhedspolitikkens tiltag. En god uddannelse Allerede som nyuddannet følte jeg, at udannelsen havde rustet mig særdeles godt til at stå på egne ben og at jeg virkelig havde noget særligt at byde ind med. Uddannelsen havde givet mig redskaber til og mod på at formidle, så jeg kastede mig ud i at undervise, holde foredrag og vejlede. Gennem uddannelsen erfarede jeg, hvor afgørende det er at komme ud over rampen med vores sundhedsfaglighed, og at det skal planlægges og gøres professionelt. Uddannelsen har inden for de sidste år udviklet sig fantastisk meget og kun til det bedre. Det ved jeg, fordi jeg løbende har praktikanter fra Suhr s Seminarium; i øjeblikket tre studerende fra 3. semester. Jeg må sige, at jeg er meget imponeret over det, de kan bidrage med. De har nu været hos mig i en uge, og de har selvstændigt magtet at planlægge en møderække for køkkenmedarbejdere med oplæg om børneernæring, udviklet en skabelon til en elektronisk kogebog til daginstitutionerne og planlagt et undervisningsforløb for børn i SFO er. Og det skal tilføjes, at det ikke er første gang at jeg har haft gode erfaringer med praktikanter fra Suhr s. En bred tilgang I mit arbejde som sundhedskonsulent har jeg mange rigtig gode samarbejdspartnere en del akademikere og HK ere, og vi supplerer

26 26 hinanden rigtig godt. Det bliver her tydeligt, hvad uddannelsen har givet mig selvfølgelig kombineret med mine personlige kompetencer. Min force er, at jeg i kraft af uddannelsen har en bred tilgang til sundhedsarbejdet, hvilket i praksis betyder, at jeg i en given sundhedsindsats tænker i at bruge og se på opgaven med henholdsvis naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige briller og så selvfølgelig krydret med noget økonomi. Det betyder, at jeg er god til at bygge bro mellem de forskellige faggrupper, få faggrupper til at tale sammen, og til at inddrage de fagligheder, som skal til for at løse en opgave mest hensigtsmæssigt. Mit helhedssyn på opgaven betyder også, at jeg i det daglige har nemmere ved at kommunikere og forstå f.eks. pædagoger, fordi jeg kan tale sundhed med deres begrebssæt, og også har indsigt i deres faglige tilgang til sundhedsforståelsen. Formidling og faglighed I mit job er det blevet tydeligt, at en af de virkelige styrker ved uddannelsen er, at vi har kommunikationsdelen med, og det kombineret med en solid faglig viden (afhængig af specialeretning) fx i Human Ernæring gør, at vi er blevet rustet til at være mellemled mellem de mange dygtige forskere og borgerne i kommunerne. Alle ved, hvor svært det er at komme igennem med sundhedsbudskaber, og konkurrencen bliver stadig hårdere med de mange reklamer fx for usund mad. Formidling og faglighed bliver her særdeles vigtigt, for borgerne oplever også at blive bombarderet med råd om det ene og det andet, der gør det svært at gennemskue, hvad der er evidens for, og hvad der ikke er underbygget. Eftersom jeg er alene på posten, er det vigtigt, at jeg har den nyeste viden, og derfor sørger jeg for løbende at efteruddanne mig. Aktuelt læser jeg Sundhedsfaglig Diplomuddannelse på CVU Øresund. Jeg har lige gennemført diplom i sundhedsfremme og forebyggelse: indsatsområder, strategier og implementering. Det kan anbefales, for her får man et godt indblik i de kommende opgaver med sundhedsfremme og forebyggelse, fx at udarbejde en sundhedsprofil for kommuner og indblik i forskellige dokumentationsmetoder, ligesom man opnår kendskab til nogle konkrete værktøjer, som man dog ikke går i dybden med. Rollen som proceskonsulent Et eksempel på et projekt, hvor jeg har brugt min viden fra uddannelsen, er, da jeg her for nylig skulle hjælpe kommunens dagplejepædagoger til at planlægge og gennemføre et projekt. Kommunens 80 dagplejere skulle uddannes, så de fik den nyeste viden og hjælp til at indarbejde det i den travle

27 27 hverdag med mange opgaver. I en sådan opgave er det min rolle at være proceskonsulent, at sørge for at både ledelse og dagplejere får noget ud af projektet og at det er gennemtænkt, så projektet også efter afslutning får betydning for praksis. Projektet har indtil videre været en succes, og det kan helt konkret opleves ved, at der nu dufter af nybagte boller i dagplejehusene, og at der arbejdes ihærdigt på at kurere børnenes kræsenhed, så de tør smage på nye retter og nye udfordrende grønsager som porrer og blomkål. Det næste bliver, at der sættes fokus på at give børnene lyst til at bevæge sig mere. Mine forskellige arbejdsopgaver Her er nogle eksempler på arbejdsopgaver, hvor jeg som sundhedskonsulent trækker på min viden fra professionsbacheloruddannelsen i Ernæring og Sundhed: LINK GLADSAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK KAN FINDES PÅ: Faglig konsulentbistand til samarbejdspartnere, byråd, daginstitutioner, dagpleje, SFO er, klubber og skoler m.v. inden for; sundhed, forebyggelse bl.a. omkring overvægt, sundhedspædagogik, sundhedsfremme bl.a. at understøtte børn og unges handlekompetencer, kost, køkkenindretning og lovgivning. Udvikling, planlægning og tilrettelæggelse af efteruddannelse for køkkenmedarbejdere, kantinemedarbejdere, dagplejere, lærere og pædagogisk personale inden for sundhedsområdet. Konsulentbistand til projekter. Her er jeg aktuelt involveret i et projekt, hvor Gladsaxe Kommune har fået 2 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at forebygge og behandle overvægt blandt børn og unge. Omlægning til økologisk forplejning i daginstitutioner. Ombygning og indretning af daginstitutionskøkkener og skolekøkkener. Udarbejdelse af skriftligt materiale fx politikker, vejledninger, egenkontrolprogrammer og kogebøger. Udarbejde undersøgelser samt kvalitativ og kvantitativ dokumentation. Udarbejdelse af mad- og måltidspolitikker for institutioner og skoler. Faglig vidensformidling ved etablering af skolemadordninger, mad til børnehavebørn, samt at udvikle kvalitet og lødighed af forplejningen i institutioner. Fokus på, hvordan klubber kan erstatte slik med sunde alternativer. Bistå udviklingsprojekter om, hvordan institutioner og skoler kan få forebyggelse og sundhedsfremme indarbejdet i deres daglige arbejde. Vejledning, undervisning og foredragsvirksomhed. Afholde konferencer og seminarer, fx om børns sundhed. Lave planer for pressedækning af projekter og kommunens initiativer på sundhedsområdet.

28 28 PÅ VEJ MOD NY STRUKTUR Konstitueret afdelingschef Eva Sejersdal Knudsen, Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde, Region Midtjylland (under dannelse) Der sker mange ændringer for øjeblikket kommunalreformens forandringer blæser ind over os. En af de nye opgaver, som Sundhedsloven har sat på dagsordenen er, at regionen skal indgå en sundhedsaftale med hver af de 19 kommuner i regionen Her i Region Midtjylland er opgaven nu ikke helt ny. På mange områder er der allerede i dag et velfungerende samarbejde mellem de nuværende kommuner og amter. Samarbejdet er organiseret på forskellig vis, og det er forskelligt, hvilken vægtning de enkelte samarbejdsflader har de er typisk udviklet ud fra de lokale behov og forudsætninger. Med den viden og erfaring, der allerede er i Region Midtjylland, er der et veletableret grundlag at arbejde videre på. Sundhedsaftalernes indhold Vi er gået i gang med arbejdet. Vi har ikke modtaget den færdige bekendtgørelse, og vi har ikke set den vejledning, som Sundhedsstyrelsen arbejder på. Men Sundhedsloven og udkast til bekendtgørelse om sundhedsaftaler peger på, at følgende områder skal indgå i sundhedsaftalerne: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Aftaler omkring indlæggelsesforløb Aftaler om træningsområdet Aftaler om hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Det er vores intention, at sundhedsaftalerne skal være konkrete og handlingsorienterede. Det betyder, at der skal opsættes mål og succeskriterier for hvert af skal-områderne, og at målene skal kunne monitoreres det vil sige, at de bliver målbare. Organisering af processen Vi har valgt at tage på rundtur til kommunerne for at høre om den enkelte kommunes forventninger til sundhedsaftalerne. Tilsvarende tager vi ud og besøger hvert af de syv sygehuse. Denne besøgsrunde er vi for alvor ved at tage hul på nu og vi forventer stort set at være igennem runden inden sommerferien. Regionens hold til disse besøg er sammensat af repræsentanter fra Afdelingen for Folkesundhed, Psykiatrien og Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde. Vi har udtænkt et forslag til, hvordan vi kan organisere arbejdet med sundhedsaftaler i Forslaget er behandlet på et møde den 3. april med socialchefer og sundhedschefer i de 19 kommuner, samt på et møde med sygehusledelserne i regionen den 7. april. Forslaget er efterfølgende tilrettet på baggrund af de bemærkninger og forslag som kommunerne fremkom med på mødet. Den tilrettede model fremgår af figuren på modstående side. En generel aftale Sundhedskoordinationsudvalget er et politisk udvalg med repræsentanter fra kommunerne, Regionsrådet og Praksisudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde et generelt udkast til en sundhedsaftale for hele regionen. Denne kan så danne udgangspunkt for de konkrete forhandlinger med hver enkelt kommune. For at tilvejebringe input til den generelle aftale vil vi nedsætte otte temagrupper og en administrativ styregruppe. Dialog og deltagelse Alle kommuner får mulighed for at deltage i den administrative styregruppe. Herudover inviteres sygehusledelserne til at deltage med en repræsentant fra hvert af de syv sygehuse i regionen, ligesom de praktiserende læger inviteres til at deltage evt. med praksiskoordinatorer. Den administrative styregruppe får til opgave at Sundhedsaftaler

29 Samarbejde med kommunerne arbejdet med sundhedsaftaler 29 forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget, herunder koordinere arbejdet i de 8 temagrupper. Herudover kan det løbende samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger drøftes med henblik på at sikre sammenhæng mellem sektorerne. Tidsplan En tidsplan for arbejdet med angivelse af opgaver og aktører, der skal inddrages, kan rekvireres i Afdelingen for Regionalt Sundhedssamarbejde, tlf , lah@rm.dk Figur: Overblik over den politiske, den faglige/ administrative og den lokale organisering Temagrupperne sammensættes af faglige repræsentanter fra hver af de 19 kommuner, en faglig repræsentant fra hvert af sygehusene og en repræsentant fra Regionen/ sundhedsområdet/psykiatriområdet. Der hvor det er relevant inviteres praksissektor/praktiserende læger til at deltage. Opgaven for temagrupperne bliver at gennemgå de nuværende aftaler overveje om det vil være hensigtsmæssigt at gøre dem mere ensartede, og evt. udbygge dem der hvor det vil være hensigtsmæssigt/nødvendigt for at de kan leve op til bekendtgørelse og vejledning. Kontaktfora På det lokale plan lægger vi op til at etablere lokale kontaktforum med repræsentanter fra kommune, sygehus og praktiserende læger i lokalområdet. Sygehusledelserne bliver tovholdere for kontaktforaene. Det er i dette forum, at det løbende samarbejde mellem kommune, sygehus og praktiserende læger drøftes og organiseres. ORGANISERING AF ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALER I 2006 Politisk organisering Forberedelses- Kommunaludvalget Sundheds- Kontaktbestyrelsbrugerråudvalg Generelt Kommune- udvalg kontaktråd Underudvalg ved primær Samarbejds- Sundheds- sundhed udvalg med koordinations praksissektor udvalg Faglig koordinering / administrativ organisering Administrativ styregruppe: Social- og sundhedschefer + sygehusledelser + praksiskoordinatorer + regionen Temagrupper Indlæggelse/ Hjælpe- Trænings- Psykiatri udskrivning midler området Forebyggelse Sundheds- Forskning og sundheds- Økonomi centre og udvikling fremme Udgangspunkt = De 19 kommuner Sygehus REGIONEN Kommune Praksis Sundhedsaftaler

30 30 DEN NYE SUNDHEDSPLANKAMPAGNE I april måned gik starten til kampagnen Tak fordi du gør en forskel. En kampagne, der skal rette alle amtets sygehusansattes opmærksomhed på tre overordnede principper i den sundhedsplan, der blev vedtaget af Århus Amtsråd 1. marts Kampagnefokus Kampagnenen fokuserer på følgende tre hovedområder: Sammenhæng i behandlingsforløbene Århus Amt vil skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, der tilbyder effektive ydelser i sammenhængende og hensigtsmæssige patientforløb. Derfor vil vi styrke samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og praksissektoren. Forebyggelse, sundhedsfremme og egenomsorg Århus Amt vil styrke borgernes evne til egenomsorg og evne til selv at tage hånd om egen sundhed. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering skal derfor være en del af den daglige dialog med patienterne overalt i sundhedsvæsnet. Opmærksomhed på social ulighed i sundhed Dårligt helbred, ringe trivsel og kroniske sygdomme er mest udbredt blandt de socialt dårligst stillede borgere. Det er dokumenteret, at det samtidig er disse borgere, der som patienter får mindst udbytte af ydelserne i sundhedsvæsnet. Det vil Århus Amt lave om på. Sundhedsplanen er Århus Amts grundbog for sundhedsvæsenet. Den beskriver politikker, planer og strategier, og den skitserer udfordringerne for fremtidens sundhedsvæsen. På initiativ af sygehusdirektør Leif Vestergaard Pedersen blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert sygehus i Århus Amt der sammen med medarbejdere fra amtets sundhedsstab og Afdelingen for Folkesundhed fik til opgave at udvikle en kampagne med henblik på at øge kendskabet til sundhedsplanen og de bagvedliggende politikker. Jeg gør en forskel Arbejdsgruppen har valgt at præsentere et udpluk af sundhedsplanens relevante pointer i lettilgængelig og appetitlig form. Kampagnematerialet består således udover de mere traditionelle foldere og plakater også af kuglepenne og bolsjer med slagordene: Jeg gør en forskel. En pakkeløsning Alle sygehusansatte i Århus Amt fik med april måneds lønseddel en skriftlig opfordring til at deltage aktivt i den igangsatte kampagne. Opfordringen lød: Du og dine kolleger gør sundhedsvæsenet i Århus Amt bedre. Herud- Sundhedsplankampagne

31 31 over skulle hver afdeling på amtets sygehuse gerne have modtaget en hel pakke med kampagnemateriale. I maj måned blev der fulgt op med annoncering i sygehusenes respektive personaleblade. Annoncernes paroler og illustrationer understøtter den sjove og uhøjtidelige kampagne uden løftede pegefingre. Kampagnens tre temaer er: DU KAN IKKE TAGE DET NÆSTE SKRIDT FOR HAM, MEN DU KAN FORTÆLLE HAM, HVAD DET ER DU KAN IKKE TABE HANS EKSTRA KILO, MEN DU KAN GIVE HAM STYRKEN TIL SELV AT GØRE DET DU KAN IKKE BEHANDLE ALLE ENS, MEN DU KAN GIVE ALLE DEN BEHANDLING, DE HAR BRUG FOR Til illustration af kampagnens fokusområder er valgt tre tegninger som kalder på smilet, og som på en anderledes måde understøtter tekstens formidling af de mere seriøse budskaber. En anden del af kampagnen er en konkurrence, hvor et afsnit fra hvert sygehus kan vinde kr. ved at komme med den bedste idé til, hvordan afsnittet har gjort eller vil gøre en indsats inden for et af de tre fokusområder. Nogle af disse forslag vil senere blive offentliggjort til inspiration for andre afsnit og andre af amtets sygehuse. At skabe debat Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på ovennævnte væsentlige områder fra sundhedsplanen, idet der allerede på forskellige niveauer er taget hul på debatten og arbejdet med netop disse områder. Der er tænkt på både inspiration og skulderklap i hverdagen. De til hvert sygehusafsnit udleverede bolsjer skal bruges som anerkendelse til en kollega, som lige har gjort noget godt for en patient i relation til de valgte temaer. Håbet er, at kampagnen modtages positivt og aktivt, fordi man som sygehuspersonale kan se en mening hermed og dermed får en øget opmærksomhed på de små forskelle i hverdagen. LINK ÅRHUS AMTS SUNDHEDSPLAN KAN LÆSES PÅ: UNDER SUNDHEDSPLAN SE OGSÅ ARTIKLEN I PÅ TVÆRS, NR. 05, 2006 (MEDARBEJDERMAGASINET FOR ANSATTE I ÅRHUS AMT): Artiklen er udfærdiget af redaktionen i samarbejde med journalist Lene Sloth Jørgensen, Kommunikationsafdelingen, Århus Amt Sundhedsplankampagne

32 32 Evaluering og kvalitetsudvikling af Lysthusets UNG-TIL-UNG DIALOG Projektkoordinator Elin Kallestrup, Lysthuset, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt & tidl. ungekoordinator Rikke Møller Lysthusets målsætning er at fremme seksuel sundhed og forebygge seksuelt overførbare sygdomme, seksuelle krænkelser og uønsket graviditet blandt unge Lysthuset tilbyder primært supplerende seksualundervisning, og bruger metoder som ung-til-ung både i form af teater og dialoger mellem unge, samt foredrag og rådgivning. Vi tager udgangspunkt i ungdomskulturen, og baserer en del af vores formidlingsarbejde til unge på frivillige unges indsats. Derudover er en stor del af Lysthusets arbejde også projekt- og udviklingsarbejde, kurser, foredrag og teaterforestillinger for fagfolk, der arbejder med unge. På årsplan bruger godt unge og fagfolk Lysthusets tilbud. Ung-til-ung dialog Undersøgelser viser, at folkeskolens seksualundervisning mange steder har trange kår og varierer i både kvalitet og omfang. Samtidigt efterspørger mange elever mere og bedre seksualundervisning. Muligheden for et kvalificeret tilbud om supplerende seksualundervisning er derfor et vigtigt omdrejningspunkt i Lysthusets virkefelt, og én af indsatserne er ung-til-ung dialogen. Det bærende princip i ungtil-ung er, at unge formidler til andre unge om et emne. Eleverne kan på mange måder identificere sig med de unge fra Lysthuset, idet de er tæt på hinanden i alder, og dermed har samme sprogbrug og fælles deltagelse i nutidens ungdomskultur. Denne formidlingsmetode udtrykker således ungdomslivet og seksualiteten, så eleverne derudfra kan reflektere over egen seksualitet og tage aktive valg i forhold til egne handlinger. Unge frivillige Til udførelse af ung-til-ung dialogen rekrutterer Lysthuset unge frivillige mellem 18 og 23 år, de såkaldte sexløbere. De gennemgår en uddannelse, hvor de opnår faktaviden om seksuelt overførbare infektioner, uønsket graviditet og prævention. Derudover undervises de i krop og kommunikation, formidlingsmetoder, etik og holdninger til seksuel sundhed. Sexløberne modtager desuden fortløbende supervision og efteruddannelse. Sexløberne inddrages som en positiv ressource i Lysthusets dagligdag, og giver medarbejderne indsigt i nutidens ungdomskultur, både i forhold til seksualitet men også i forhold til, hvordan seksualiteten kommer til udtryk i ungdomskulturen. Det kan være i forhold til, hvilke medier unge benytter og nutidens kulturudtryk eksempelvis mobiltelefoner og pornoen. Er det fx en tilladt norm blandt unge at slå op via en SMS, og betyder pornoen egentlig noget i de unges eget seksualliv? Supplerende seksualundervisning Ung-til-ung dialogen tilbydes som supplerende seksualundervisning på klassetrin. Der lægges op til fordomsfri dialog og refleksion gennem en semistruktureret debat. Med semistruktureret forstås, at der tages stort hensyn til de enkelte klassers behov samtidigt med, at bestemte emner altid tages op. Dialogerne lægger vægt på følelserne omkring seksualiteten, det vil sige at sexløberne debatterer med eleverne om sex, prævention, grænser m.m. Der kan fx tages udgangspunkt i en historie om den første gang, og derudfra kan de unge så diskutere, hvilke forventninger og drømme man har, hvornår man kan vide, om man er klar, om et engangsknald er ok, hvordan man husker kondomet osv. På den måde sættes holdninger og normer i spil, som de unge måske til daglig ikke tør berøre. Lysthuset

33 33 LYSTHUSET har til huse i Kannikegade 18 (bagved Århus Teater) Kontorets åbningstid: man-tors kl Kondomeriet: tirs-tors kl Evaluering Lysthuset arbejder på fortsat at kunne tilbyde et kompetent og tidssvarende supplement til folkeskolens seksualundervisning. Vi er derfor nu i færd med at evaluere vores ungtil-ung dialog. Evalueringen vil foregå ved brug af både fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Vi planlægger at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit af de klasser, som har deltaget i Lysthusets ung-til-ung dialog i efteråret 2005 og foråret Denne undersøgelse skal belyse, om dialogerne har haft den ønskede effekt i relation til sundhedsfremme og forebyggelse inden for seksuel sundhed samt bidrage til kontinuerlig kvalitetssikring og -udvikling af ung-til-ung dialogen. Spørgeskemaundersøgelsen vil blandt meget andet handle om de unges viden om seksualitet, kønssygdomme og prævention: Har dialogen bidraget til denne viden og i så tilfælde på hvilken måde? Vi forsøger derudover at belyse, hvordan unge foretrækker at opnå denne viden, og hvor vigtigt de unge anser emnerne for at være. Der vil også blive stillet spørgsmål, der vedrører den aktuelle dialog elevernes opfattelse af dialogen som formidlingsform, ris og ros m.m. EVALUERINGER FRA DE UNGE: Det var godt at vi kunne snakke så åbent om tingene. (PIGE 9.KL.) Det var godt at vi havde en ung til at styre dialogen. (DRENG 9.KL.) Jeg så at mine kammerater havde den samme usikkerhed som mig. (DRENG 9.KL.) Da den pinlige tavshed forsvandt, blev stemningen hurtig god. At vi startede med at høre om sexløbernes første gang var en god icebreaker. (PIGE 9.KL.) Det var for fedt. Det var godt at det var en ung, der fortalte og forklarede (DRENG 9.KL.) Fremover vil jeg være mere sikker. (DRENG 9.KL.) Nu kan jeg også give andre gode råd. (PIGE 9.KL.) Jeg har lært at bruge kondom. (PIGE 8.KL.) Jeg vil i hvert fald tænke mere over tingene med hensyn til sygdomme og prævention. (PIGE 9.KL.) Vi snakkede om den nye p-ring, den vidste jeg ikke noget om før. (PIGE 9.KL.) Porno! Jeg har fundet ud af, at sex ikke er ligesom i pornofilm. (DRENG 9.KL.) Jeg har lært, at man skal kunne lide personen, inden man gør noget drastisk! (PIGE 9.KL.) Lysthuset

34 34 Da det kan være en svær opgave at belyse de mere bløde værdier gennem spørgeskemaundersøgelsen, vil vi foretage fokusgruppeinterview, hvor spørgsmålene ud over nogle af de ovennævnte vil omhandle refleksion, holdninger og ansvarsfølelse. Fx, om dialogen gav stof til eftertanke, hvordan og med hvem man bedst snakker om disse emner, om dialogen levede op til deres forventninger og behov, og om dialogen bidrager til overvejelser om bl.a. risikoen for sexsygdomme, hvem der køber kondomerne og hvad en god kæreste er? Kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelsen vil fremstå dels som sammenligninger med andre undersøgelser, hvor det er muligt, dels som graden af opnået effekt. Kvalitative data fra fokusgruppe interview organiseres efter en tematisk gruppering af meningsbærende enheder (citater). De fundne temaer sammenfattes og tolkes for derigennem at give nogle mere beskrivende bud på de unges udbytte af dialogen. Herudover ønsker vi gennem dette projekt at udvikle et fremtidigt evaluerings- og kvalitetssikringsredskab i relation til Lysthusets ung-til-ung dialog rettet mod klassetrin. Undersøgelsens resultater forventes offentliggjort i slutningen af Lysthuset efter 1. januar 2007 Fra den 1. januar 2007 vil Lysthuset høre under Århus Kommune, og herfra vil de borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter fortsætte med ufortrøden kraft og lyst. Mere information om Lysthusets mange aktiviteter og uddybende materiale kan ses på eller fås ved henvendelse til cbr@ag.aaa.dk. Læs fx mere om Lysthusets multikulturelle seksualundervisning eller Lysthusets sexbrevkasse og debatforum. Lysthuset er en enhed i Afdelingen for Folkesundhed, som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. For Lysthuset betyder det, at de unge skal lære at passe på sig selv. Det handler både om at kende til sexsygdomme og vide, hvordan man beskytter sig, men også at kunne sætte grænser samtidigt med, at man udforsker den spirende seksualitet. Seksualiteten handler således om meget mere end forplantning, og vi tager udgangspunkt i WHO s definition af seksuel sundhed: Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssig, mental og social velvære i relation til seksualitet. Det er ikke kun fravær af sygdom og dysfunktioner. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle relationer, samt muligheden for at have lystbetonede og trygge seksuelle oplevelser, fri for diskrimination, tvang og vold. Seksuel sundhed omfatter integrationen af fysiske, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af individet, på måder der er berigende og fremmer personlig kommunikation, kærlighed og menneskelige relationer. KILDE: SEXUAL HEALTH A NEW FOCUS FOR WHO. PROGRESS IN REPRODUCTIVE HEALTH RESEARCH. WHO 2004 (FRIT OVERSAT EFTER WHO S DEFINITIONER). Lysthuset