Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Transkript

1 June 6,

2 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde og overvågningssystemer til brug i husdyrproduktionen. Forskningspartnerne har ekspertise indenfor adfærdsforskning, statistisk beslutningsstøtte og billedbehandling. Hensigten er: at finde samarbejdspartnere til udvikling af overvågningssystemer i farestalde forankret i biologisk viden om husdyrenes adfærd at etablere et forum for innovativ idé-udveksling mellem parterne med henblik på fremtidige samarbejdsprojekter. Netværket tager udgangspunkt i fremtidens faresti til søer med integration af informationsteknologi. På sigt vil netværket også kunne bidrage til udvikling af forskningsbaserede problemløsninger til flere grene af dansk husdyrproduktion. Formål med netværket Forskerkontakten og er koordineret med Danmarks Jordbrugsforskning indsats for teknologioverførsel i Tech Trans projektet Styrke vidensdeling, formidling og innovativt samarbejde mellem husdyrforskere, IT-virksomheder, og inventarproducerende virksomheder, med henblik på at frembringe basis for at udvikle et konkurrencedygtigt staldkoncept, hvor biologisk viden og ny teknologi i højere grad integreres og anvendes ved udvikling af staldkoncepter. Netværket tager udgangspunkt i fremtidens faresti til søer hvor informationsteknologi inddrages i styringen, men det forventes på sigt også at kunne bidrage til udvikling af forskningsbaserede problemløsninger til flere grene af dansk husdyrproduktion. 1 of :38

3 : Forsøg har påvist økonomisk lovende muligheder for anvendelse af adfærdsdata i husdyrproduktionen, for eksempel ved stalddesign, sygdomsovervågning, brunstdetektion og fødsels- og faringsovervågning. I forbindelse med fødsels- og faringsovervågningen har Danmarks Jordbrugsforskning siden 1999 samarbejdet med erhvervet i et projekt om reduktion af pattegrisedødelighed i farestier til løsgående søer. Projektet har skabt biologisk viden af betydning for tidlig pattegriseoverlevelse. Denne viden kan anvendes ved design af farestier til løsgående søer. Vi har identificeret flere betydende faktorer. Eksempler er hjælp til de nyfødte grise ved varmetildeling i gulvet i stiens fareområde og forbedring af faringsovervågningen. Intensiv overvågning og godt management er i dag en nødvendighed for opnåelse af en stabil produktion. Det er imidlertid en dyr løsning, med lønomkostningerne i dansk landbrug. Men mulighederne for forbedringer fra ovennævnte projekt kan i stor udstrækning tilvejebringes ved hjælp af automatisk overvågning og styring. Dette kan for eksempel ske ved brug af videoovervågning og sensorer til temperaturmålinger og lignende. Ved at analysere disse overvågningsdata ved hjælp af statistisk modellering kan de give oplysning om dyrenes adfærd. Dermed kan specifikke hændelser som faring og sygdom forudsiges, of informationerne kan derved støtte den daglige beslutningstagen. For eksempel en visionbaseret overvågning af dyrenes adfærd op til og under faringen kan derfor være en effektiv løsning, som kan sikre overvågning uden brug af ekstra arbejdskraft. Den biologiske adfærdsforskning og den statistiske beslutningsanalyse har således et stort potentiale i forbindelse med udvikling af stikoncepter og styringsredskaber til husdyrbranchen. Netværksdannelse For at fremme anvendelse af den forskningsbaserede viden indenfor disse felter har vi fået bevilliget midler fra Forskerkontakten, der er et jysk-fynsk samarbejde med henblik på at støtte netværk, der giver virksomheder nemmere adgang til ny. Forskerkontakten 1 of :39

4 : viden og teknologi, udviklet af forskningsinstitutioner fortrinsvis i Jylland og på Fyn. Netværket vil have fokus på vidensdeling, formidling, og innovativt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, IT-virksomheder og de små og mellemstore virksomheder som i dag udvikler og producerer inventar og styringsredskaber til svineerhvervet. I forbindelse med ansøgningen blev der skabt kontakt til en række virksomher, men netværket er åbent for yderligere interesserede E. Jørgensen 02/05/ of :39

5 Projektgruppe: Projektgruppe Lene Juul Pedersen Projektets leder er Lene Juul Pedersen, som er seniorforsker ved Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd, og Ernæring ved Danmarks Jordbrugsforskning (DJF). Lene har siden 1989 forsket i søers adfærdsbiologiske forudsætninger og deres tilpasningsevne til produktionsforhold. Fokus har været på betydning af miljømæssige forhold for udvikling af hensigtsmæssig socialadfærd, brunst og moderadfærd. Forskerkontakten. Målet med forskningen er at fremme kendskabet til, hvordan udvoksede dyrs produktionsmiljø indrettes, så det fremmer adfærd, der tilgodeser såvel dyrenes velfærd som deres produktions- og reproduktionsevner. Jens Malmkvist Jens Malmkvist er også seniorforsker ved afdelingen for Husdyrsundhed, Velfærd, og Ernæring ved DJF. Jens har siden 1995 forsket i adfærd og stressbiologi, med hovedvægt på de mekanismer, der påvirker dyrs adfærd. Et kernefelt er adfærd og hormoners betydning for den tidlige ungedødelighed hos mink og svin under produktionsforhold. Erik Jørgensen 1 of :40

6 Projektgruppe: Erik Jørgensen er også på DJF, men i forskergruppen for Statistik og Beslutningsteori ved afdelingen for Genetik og Bioteknologi. Erik har forsket i hvordan automatisk registreringer bedst muligt kan indpasses i styring og management af svinebedriften. Han har specielt fokuseret på metoder til vurdering af værdien af registreringerne, og hvordan moderne statistiske og beslutningsteoretiske metoder kan udnyttes til datafiltrering og optimering af beslutninger. Ved brug af disse metoder sikres at den biologiske forhåndsviden kan kombineres med registreringer fra besætningerne. Jens Michael Carstensen Beskrivelse under udarbejdelse. Jens Michael Carstensen er lektor på Danmarks Tekniske Universitet med speciale indenfor udnyttelse af biledbehandling. Han har været involveret i en lang række projekter inden for anvendelse af vision, både i industri- og jordbrugssammenhæng. Eksempler indenfor jordbrugssektoren omfatter vurdering af pelskvalitet, vejning af slagtesvin og kvalitetsbestemmelse af sukkerroer. Iøvrigt henvises til hans hjemmeside 2 of :40

7 Deltagere: Deltagere AgroSoft A/S Danish Farm Design A/S Dansk Svineproduktion - Stalde/Produktionssystemer Fremtiden Staldinventar A/S Funki Gråkjær Stald- & Industribyg Landbrugsrådgivning Svin MHJ Agroteknik A/S SKOV A/S TelTecnic A/S THOMAS Aps TNM Consult VengSystem Videometer A/S. Forskerkontakten 1 of :41

8 Plan: Plan Netværket forventes løbende vedligeholdt med inddragelse af nye parter indenfor andre grene af husdyrproduktionen, og det forventes at netværket kan fungere også efter projektperioden. Milepæle: 1 Indledende afdækning af muligheder og ideer hos potentielle samarbejdspartnere gennem virksomhedsbesøg 2 Tilbud om deltagelse i Tech Trans projektets Børsdag for erhverv og DJF-forskere. Børsdagen præsenterer udviklingsprojekter på området sensorer og præcisionsjordbrug i stalden. Opstartsmøde med deltagere i netværket arrangeres i tilknytning til Børsdagen. Foreløbig prioritering af indsatsområder og udkast til arbejdsform (f.eks. arbejdsgrupper) afklares med netværkets deltagere. Oplæg om potentialet udfra seneste forskningsresultater efterfølges af idéudveksling mellem forskning, IT virksomheder og inventarbranche. 3 Afdækning af innovative ideer, forretningspotentialer, manglende viden, og potentielle interessenter. Kontakt til yderligere relevante virksomheder og partnerne for netværket. Foreløbigt oplæg fra arbejdsgrupperne, udarbejdelse af ansøgning med prioriteret indsats. 4 Plenummøde med henblik på revurdering af prioritering og arbejdsgruppers sammensætning. Diskuteres på basis af oplæg fra Juni, august 2006 September 2006 Efterår 2006 Forår 2007 Forskerkontakten og er koordineret med Danmarks Jordbrugsforskning indsats for teknologioverførsel i Tech Trans projektet 1 of :42

9 Plan: arbejdsgrupperne. Fase II arbejdsgrupper nedsættes med henblik på at udarbejde modeller for konsolidering af netværket og identifikation af fremtidige finansieringsmuligheder. Studietur for netværkets partnere til førende udenlandske forskningsinstitutioner indenfor området. 5 Møde aktivitet i arbejdsgrupper Efterår Plenummøde med evaluering af netværk og vedtagelse af fremtidig struktur udfra samarbejdsflader identificeret i arbejdsgrupperne April of :42