DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Simon Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevarestyrelsen Vedrørende notatet Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 1. oktober 2013 Fødevarestyrelsen har i bestilling af 9. juli 2013 anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om et notat, der beskriver teknologier til forbedring, understøttelse og monitering af dyrevelfærd og sundhed i svineproduktionen. Direkte tlf.: Susanne.Elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Notatet skal bruges i det igangværende arbejde med Månegrisen, og det skal adressere teknologier, der systematisk kan overvåge dyrevelfærd og sundhed både eksisterende teknologier og teknologier i pipeline - samt give en oversigt over teknologier, ressource- og managementrelaterede forhold, der anslås at kunne forbedre dyrevelfærden i de såkaldte månegristalde. Notatet er udarbejdet af Lene Juul Pedersen, Karin H. Jensen og Erik Jørgensen, alle seniorforskere ved Institut for Husdyrvidenskab, samt adjunkt Frank W. Oudshoorn og viceinstitutleder Morten D. Rasmussen, begge Institut for Ingeniørvidenskab. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning ved DCA DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax: djf@agrsci.dk
2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 1. oktober 2013 Dyrevelfærd i relation til månegrisstalden Lene Juul Pedersen 1, Karin H. Jensen 1, Erik Jørgensen 1, Frank W. Oudshoorn og Morten D. Rasmussen 2 1 Institut for Husdyrvidenskab 2 Institut for Ingeniørvidenskab 1. Baggrund og indhold Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i Månegrisstaldene handler først og fremmest om at løse udfordringerne med emission og lugtgener for omgivelserne og sikre en ressourceeffektiv håndtering og fuld genanvendelse af restprodukter. Dernæst skal staldene sikre dokumentationen af dyrevelfærden og dyrenes sundhed samt finde løsninger på, hvordan man kan forebygge sygdomme, reducere brug af antibiotika og spredning af mikrobiel resistens. I de nye månegrisstalde skal der således være styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. Der skal derfor udvikles og integreres metoder og teknologi til måling og dokumentation af dyrevelfærd og -sundhed. Det betyder, at teknologier, der endnu ikke er kommercialiseret eller demonstreret i stor skala, skal udvikles og integreres for at løse disse udfordringer. I dette notat, der er udarbejdet på anmodning fra Fødevarestyrelsen, gennemgås teknologier, ressourcer og managementmetoder, som vurderes at have potentiale i forhold til at forbedre dyrevelfærden og i forhold til at sikre forbedret detektion, overvågning og dokumentation af dyrevelfærd- og sundhed i slagtesvinestalde. I notatet gives: 1. Oversigt over teknologier, der systematisk kan overvåge dyrevelfærd /dyresundhed i svineproduktionen f.eks. teknologier baseret på sensorer, der via automatisk billedbehandling og infrarød temperaturmålinger m.v. kan identificere syge dyr eller dyr med dårlig trivsel. I besvarelsen er inddraget primært inddraget teknologier, der i nær fremtid (1-3 år) kan forventes at kunne indgå i moderne rentabel intensiv svinestald. 2. Oversigt over hvilke teknologier samt overordnede ressource- og managementtiltag, som AU vurderer kan forbedre dyrevelfærden, og på hvilke områder disse kan skabe øget værdi i produktionen i form af forbedret produktivitet, nedsat arbejdsforbrug og andre afledte effekter. 1
3 2. Oversigt over IKT som overvågnings- og styringsredskab i stalde til velfærds- og produktionsstyring Anvendelse af IKT til detektion, overvågning og dokumentation af dyrevelfærd og -sundhed i slagtesvinestalde er endnu ikke færdigudviklet til kommercielt brug og indarbejdet i staldens øvrige beslutningsstøttesystemer. I udviklingsarbejdet indgår adskillige trin, hvoraf de vigtigste er listede herunder: 1. Udvikling af sensorer, der opsamler relevant information, og som er robuste i et stald- eller stimiljø, som er økonomisk rentable, og som om nødvendigt kan placeres hensigtsmæssigt i stien eller på dyret under hensyntagen til funktion og uden at genere dyret (f.eks. temperaturfølere og RFID (Radio Frequency Identification tags). 2. Udvikling af trådløs opsætning af sensorer og øget batterilevetid for sensorer for at reducere omkostninger til opsætning og vedligehold. 3. Sikring af dataopsamling, herunder opsamlingshyppighed og automatisk alarmering ved fejl og udfald i sensorer. 4. Udvikling af databehandlingsplatform og databasestruktur, som i besætningen kan samkøre dataregistreringer fra flere kilder (forskellige sensorer, manuelle registreringer og observationer, Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR) management programmet, dyrlægers databaser, slagteridata m.m.) 5. Udvikling af matematiske modeller, der anvender de opsamlede data fra sensorer og andre kilder til at forudsige eller detektere de problemer, der ønskes identificeret (dyrevelfærdsproblemer og sygdom). 6. Test af sensitivitet (andelen af syge dyr som udpeges af algoritmerne som syge) og specificitet (andelen af de raske dyr som udpeges af algoritmerne som raske) i forhold til at forudsige og detektere sygdom og andre velfærdsproblemer. Dette trin kan først gennemføres, når de 5 forudgående trin er udført. Det er vigtigt i forhold til at øge funktionen af et managementsystem, da overvejelser om såvel sensitivitet som specificitet skal indgå i alarmeringsstrategien. F.eks. kan en lav specificitet føre til så mange falske alarmer, at landmanden ophører at reagere på alarmer og omvendt kan en for lav sensitivitet være til skade for dyrevelfærden, hvis brug af IKT erstatter det almindelige opsyn, så syge dyr overses. 7. Udarbejde alarmeringsstrategi, herunder opsætning af krav til sensitivitet (sandt positive) og specificitet (sandt negative), og hensigtsmæssig håndtering af disse (mange falske alarmer er f.eks. ofte et problem) 8. Teste og dokumentere effektstørrelser af management strategier rettet mod løsning af de problemer, som der alarmeres om. I Tabel 1 gennemgås de teknologier som skønnes at være realistiske at indføre i en slagtesvinebesætning i større skala inden for en 3 årig periode. Derfor er der taget udgangspunkt i brug af sensorer, som blandt andet anvendes i PigIT projektet og hvortil der arbejdes på at udvikle matematiske modeller og alarmeringsstrategier med henblik på at detektere eller forudsige dyrevelfærdsproblemer og udpege syge dyr. Status for udviklingen af konkrete tiltag er nævnt i fodnoterne til Tabel 1. 2
4 Tabel 1. IKT som overvågnings- og styringsredskab til velfærds- og produktionsstyring i stalde Sensor Hvad måler sensoren? Hvilket problem detekterer sensormålingen? Velfærdsforbedrende potentiale Afledte effekter Udgift pr. stiplads Eksempler på managementtiltag Smågrise og slagtesvin - stiniveau (traditionelle indendørs slagtesvinestier) Temperaturfølere b (almindelige) Temperaturer i grisehøjde (A) Termisk belastning af dyr Risiko for halebid / infektion (1) tilsvining/glatte gulve(1) Halebid Stihygiejne Lugtemission Medicinforbrug Foderudnyttelse Tilvækst 500 kr. (2 følere pr. sti) Strøelse Regulering af ventilation Tilsyn Vandmåling ved hjælp af flowsensorer b Døgnvariation i forbrug (A) Sygdomsudbrud (1) Sundhed Medicinforbrug 1500 kr. Tjek sundhed i stier med unormalt forbrug Tjek for vandspild Vejecelle på udfodring til den enkelte sti a Foderforbrug på døgnbasis (B) Sygdomsudbrud (1) Vækstproblemer (1) Sundhed Fejlretning af foderanlæg Medicinforbrug Produktionsstyring Leveringsstrategi (staldanlæg til 16 stier) Tjek og evt. reguler fodertildeling Tjek sundhed 3
5 Videokamera b Billedbehandling: 2000 kr. Tilse stier Aktivitetsniveau (C) Liggetid (C) Sygdom (1) Risiko for halebid (1) Risiko for tilsvining (1) Sundhed Halebid Stihygiejne Medicinforbrug Lugtemission Tilvækst Produktionsstyring** Tjek sundhed Strøelse Flytning af grise Regulering af ventilation Vægt (C) Vækstproblemer (1) Pladsoptimering ved forbedret strategi ift. slagtetidspunkt Send grise til slagt Termovisionskamera c Billedbehandling: Overfladetemperatur (C) Variable som under video (D) Sygdomsudbrud (1) som under video (2) som under video som under video kr. per kamera Som under video Diagnosticering ved feber Lydsensorer d Hoste (A) Luftvejssygdomme (3) Sundhed Medicinforbrug? Tilse stier Diagnosticering Infrarøde følere/ fotoceller e Aktivitetsniveau i sti eller bestemte områder af sti (D) Sygdom (5) Risiko for halebid (5) Opmærksomhed fra passer ved advarsel Medicinforbrug Tilvækst? Tilse stier Risiko for tilsvining (5) Lugtemission Luftkvalitetssensorer b Ammonium, støv, CO 2, H 2 S, CO, Cl 2 (A) Niveauer der påvirker svin negativt (4) Bedre trivsel Missioner Ca kr. per sensor per gasart 13 Reguler ventilation 4
6 Slagtesvin individuelt niveau RFID tags f Radiosignaler der opfanges af antenner i sti eller udstyr (f.eks. foderstation) (C) Lokalisering af individuelle grise Sporbarhed Produktionsstyring** Management Tags 5,25-12,80 kr./gris Sammenhold signaler med øvrig information Sygdomsdetektion (kombineret med 3Dkamera,) (E) Sundhed Medicinforbrug ** produktionsstyring mht. produktionsøkonomi Sensorteknologi: a Teknologi findes i brug i enkelte kommercielle besætninger, men er dyr. b Sensorteknologien er klar til forskningsmæssig storskalatest. Der er endnu ikke planlagt kommerciel udvikling af sensor med henblik på holdbarhed i slagtesvinestier, trådløs sending, øget batterilevetid og renholdelse. c Sensorteknologien er klar til forskningsmæssig storskalatest, men er meget dyr. Teknologien rummer i det væsentligste samme muligheder som videoovervågning. d Der er udviklet et kommercielt produkt, som dog ikke er anvendt og kendt i Danmark. e Findes pt. ikke på markedet i en form, der kan anvendes til forskningsmæssig storskalatest i slagtesvinestier. f UHF-RFID: Er testet i en enkelt besætning til identifikation af slagtesvin i storstier. Teknikken kræver, at den enkelte gris isoleres fra de øvrige grise i stien, f.eks. i foderautomat eller ved hjælp af afskærmninger omkring drikkeventiler. Der er opnået læseafstande på op til 2 m for de stationære læsere og op til 1 m for de håndholdte læsere. Læsesikkerheden har generelt været meget høj, i mange tilfælde 100 %. Læseevnen nedsættes ved urene mærker. Dette er mest udtalt ved de lange læseafstande. Læsning forstyrres af jernkonstruktioner. Sikkerhed i at sensor måler det, som ønskes målt: A) Sensor måler direkte det, som ønskes målt; valideret og stor præcision. B) Tæt sammenhæng mellem sensormåling og det som ønskes målt; ikke valideret. C) Indirekte sammenhæng mellem sensormåling og det som ønskes målt; sammenhæng kvantificeres i igangværende projektet (PigIT, TIF). D) Indirekte sammenhæng mellem sensormåling og det som ønskes målt; sammenhæng er ikke kvantificeret. E) Teknik skal kombineres med anden sensorteknologi, som detekterer problemet, RFID kobler informationen til det enkelte individ. Teknik ikke klar. 5
7 Stadium for udvikling af algoritmer som detekterer og/eller forudsiger sygdom eller andet velfærdsproblem 1). Algoritmer er under udvikling i igangværende projekter (PigIT, TIF) og forventes klar indenfor 1-3 år; potentialet er derfor på hypoteseplan, men bygger på dokumenterede sammenhænge mellem mål, problem og mulighed for fejlretning. Der mangler storskalatest og beregning af specificitet og sensitivitet. Der er endnu ikke planlagt kommerciel udvikling. 2) Algoritme kan udvikles ved hjælp af de algoritmer, som udvikles til billedbehandling. Det forventes at infrarød termografi giver en bedre billedbehandling med færre problemer, men til gengæld er det en dyr teknik. 3) Algoritme er udviklet i udenlandsk projekt og udnyttet kommercielt, dog stadig i begrænset omfang. 4) Kendskab til hvordan grænseværdier påvirker dyrevelfærd og sundhed er minimal, men kan dokumenteres ved opsætning i stor skala. 5) Alternativ måde at måle aktivitetsniveau på i forhold til billedbehandling fra video. 3. Oversigt over ressource- og managementtiltag, der kan forbedre dyrevelfærd Tiltagene er valgt ud fra at de enten skal: A. tilgodese adfærdsmæssige og fysiologiske behov B. reducere adfærd, der kan beskadige flokfæller (f.eks. halebid eller aggression) C. øge sundheden D. reducere dødelighed De i Tabel 2 beskrevne tiltag forventes alle at forbedre dyrevelfærden på alle fire områder. For at tiltagene skal have den ønskede effekt på dyrevelfærden, stilles der i mange tilfælde specifikke krav til såvel bygninger som management. Disse forudsætninger er angivet i Kolonne 3 og 4. Hvis driften er suboptimal, og de nævnte krav ikke følges, kan der være risiko for svineri, sygdom m.v.. Disse risici er nævnt i Kolonne 5. Ved at indføre IKT overvågning eller anden automatisering af processer kan tiltaget i mange tilfælde effektiviseres til gavn for både dyrevelfærd, økonomi og produktivitet. De yderligere potentialer i forhold til at forbedre dyrevelfærden og andre relevante parametre, hvis tiltaget kombineres med IKT overvågning, er angivet i Kolonne 6. Generelt er IKT udstyr endnu ikke udviklet til kommercielt brug (storskalatest på besætningsniveau mangler), og for mange af mulighederne mangler der flere trin i udviklingen. De indgår dog i projekter, der forventes afsluttet indenfor 3 år, hvorefter prototyper kan testes i større skala (forsøgsopsætninger med mange dyr). IKT systemerne er omtalt mere detaljeret i Tabel 1. 6
8 Tabel 2. Nye ressource- og managementtiltag, der kan forbedre dyrevelfærd Tiltag Yderligere potentiale (tidsforbrug uden IKT, produktion, medicinforbrug) Krav til bygninger/ stiindretning Krav til managementtiltag Risiko ved suboptimal drift Potentiale ved anvendelse af IKT eller anden teknologi Fravænning i faresti indtil 30 kg Tidsforbrug pga. mindre vask og tid til flytning Medicinforbrug Tilvækst Brug af halekupering Foder- og drikkefaciliteter til smågrise i faresti Øget areal pr. produceret svin (5 ugers forlænget brug af farestier) Løbende optimering af grisenes nærmiljø Svineri i smågriseareal Udnyttelse af IKT overvågning af søer kan genbruges for grise efter fravænning. Hermed opnås reduceret tidsforbrug, øget velfærd og tilvækst og reduceret energiforbrug. Kuldvis fravænning og opstaldning a Tidsforbrug til sortering af grise Medicinforbrug Tilvækst Vægtspredning Tilpasning af stistørrelse i forhold til typiske kuldstørrelser Mærkning som minimum på kuldniveau Øget risiko for sygdoms- og vækstproblemer hvis tiltag etableres som storstier Bedre sporbarhed af den enkelte gris Pladsudnyttelse Reduceret brug af halekupering 7
9 Minimering af flytninger og blanding af grise Tidsforbrug til flytning og sortering af grise medicinforbrug Brug af halekupering Tilpasning af stistørrelser, sektionsstørrelser og revurdering af flow Etablering af flere stipladser Ændret flow Svineri i starten Suboptimal produktionsstyring Bedre sporbarhed Øget pladstildeling Tilvækst Medicinforbrug Foderudnyttelse Hygiejne Tidsforbrug til rensning Etablering af flere stipladser Bedre mulighed for at bruge automatiseret vejning ved hjælp af billedbehandling, og bedre mulighed for individuel overvågning ved hjælp af f.eks. RFID, da teknologi kræver en vis adskillelse mellem individer ved måling. Brug af halekupering Tidlig detektion af sygdomme Tidsforbrug Medicinforbrug Tilvækst Ingen Sygdomsovervågning Overbehandling Tilvækst Forbedret detektionsmulighed og reduceret tidsforbrug kan opnås ved stiovervågning f.eks. ved hjælp af video, infrarød teknologi, vand- og fodermålinger Brug af halekupering 8
10 Tildeling af biologisk relevant beskæftigelsesog rodemateriale Tidsforbrug Tilvækst Brug af halekupering Tilpasning af gulve, klima og gyllesystemer Tildeling af materialer Dårligere hygiejne Problemer med tilstopning af spalter og gødningshåndtering Ved brug af automatiseret tildelingsudstyr fås bedre mulighed for behovsstyret tildeling og mindre tidsforbrug 4. Konklusion Der er som det fremgår af ovenstående gennemgang, er der en række potentialer for at forbedre dyrevelfærden dels gennem IKT overvågning og dels gennem forbedrede ressource- og managementtiltag. Generelt er størstedelen af det IKT udstyr, som potentielt kan anvendes i slagtesvinebesætninger til overvågning og alarmering vedrørende sundhed og andre dyrevelfærdsrelaterede problemer, endnu ikke færdigudviklet til kommercielt brug. Mange af de nævnte sensorer er i anvendelse i andre produktionsgrene, men er ikke færdigudviklede med henblik på anvendelse til kommercielt brug i slagtesvinestalde (holdbarhed, batterilevetid, opsætning). For hovedparten af teknologierne er der ikke udviklet de matematiske modeller, der kobler og dokumenterer sensormålingens evne til at forudsige og alarmere om et givent velfærdsproblem. For flere af teknologierne pågår der i danske projekter (bl.a. PigIT projektet), en sådan modeludvikling, således at det er realistisk, at de første modeller kan tages i anvendelse indenfor 3 år, og specificitet og sensitivitet dermed kan testes i kommercielle besætninger (f.eks. Månegrisstalden) ved opsætning af de foreslåede sensorer (forsøgsopsætninger med mange dyr). Med hensyn til de foreslåede ressource- og managementtiltag er der god evidens for at disse kan forbedre dyrevelfærden. Der mangler dog viden om effekten af tiltagene på den samlede produktionsøkonomi, da en beregning heraf kræver en dokumentation af såvel udgifter til at etablere de nye tiltag og dokumentation af øgede indtjeningsmuligheder i form af bedre produktivitet, sundhed og velfærd ved brug af tiltaget. Før en realistisk beregning af økonomien kan foretages, er det nødvendigt at etablere tiltagene og foretage en storskalatest af de samlede effekter på produktivitet, arbejdsforbrug, og medicinforbrug. 9
PIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereBruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar
Bruttoliste med input fra Månegris partnerskabsmøde, tirsdag den 28. januar Dette dokument afspejler gruppearbejdet på partnerskabsmødet, og deltagernes input i hver øvelse, i form af prioriteringer, ideer
Læs mereVedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med
Læs mereFinn Strudsholm, AT og Lise Tønner, FVST. Sammendrag/ Tre vigtige indtryk med relevans for kravspecifikationen til Månegrisstalden:
NaturErhvervstyrelsens konference om Månegrisen den 25. september 2013 Rapportering fra tematiserede workshops Tema: Ekspert: Facilitator: Referenter: Dyrevelfærd Peter Sandøe, København Universitet Torben
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereSAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION
SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab
Læs mereFremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006
June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereNå nye højder med din slagtesvineproduktion
Nå nye højder med din slagtesvineproduktion Climate for Growth Foder Afskrivninger Arbejdsløn, energi, veterinær etc. 70% foderomkostninger Nøglen til god økonomi i smågrise- og slagtesvineproduktion er
Læs mereNiels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg. Styr på grisene med ny teknologi til øremærker
Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge, Ph.D. VSP Jens Otto Pedersen, svineproducent Silkeborg Styr på grisene med ny teknologi til øremærker Dagsorden Præsentation Baggrund for ønsket om ny teknologi til at
Læs mereFødevareministeriet har brug for hjælp til at udarbejde en bechmark for det nuværende niveau af miljø og klimabelastning fra dansk svineproduktion.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat vedrørende: Baselinemåling af klima- og miljøbelastningen for svineproduktionen i Danmark. Naturerhvervsstyrelsen
Læs mereGainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet
Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSucces med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP
Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1
Læs mereAnmodning samt spørgsmålene 424 til 428 er vedhæftet besvarelsen.
Justitsministeriet Bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 424-428 om minks velfærd fra Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereVelkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013
Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereDYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV
DYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV Niels-Peder Nielsen Christian Fink Hansen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Høringssvar over delrapport om Avl af svin afgivet af arbejdsgruppen om avl af dyr Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 16. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereMT Højgaard. GUDP Konference København, oktober 2011. IntelliFarm. Copyright 2008 MT Højgaard a/s
MT Højgaard GUDP Konference København, oktober 2011 IntelliFarm 1 MT Højgaard a/s Lokal og landsdækkende Med 22 lokalkontorer og et hovedkontor dækker MT Højgaard hele landet. Landbrugsbyggeri Danmarks
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereCenter Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013. november kl.
Sara Teknisk Korzen, Dialog Specialkonsulent Center Spor 1 for og Innovation, 2 NaturErhvervstyrelsen Videncenter for Svineproduktion den 12. 15. august 2013 november kl. 9-11 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen
Sara Korzen, Specialkonsulent Referat af teknisk dialog, spor 2 Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU Danchip, DTU Diplom, DTU Fotonik, DTU Mekanik/IPU, DTU Nanotech,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereStaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI
StaldTek Fremtidens svinestald v. Malene Tofveson Nibe, TI StaldTek - udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi Innovationsproces med danske landbrugsskoler, SDU og Teknologisk
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Svins aktivitet rettet mod træstokke som beskæftigelses- og rodemateriale i konventionelle
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereUISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier
Læs mereBehandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin
Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober
ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober Konsulent Gitte Hansen VKST mail: gh@vkst.dk Kan du forbedre udnyttelsen af din stald Din virksomhed Staldanlæg/
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mereSEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN
SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN Rikke Skrubel, dyrlæge ved Sundhedskontrollen René Hansen, driftsleder og medejer af Trøllundgaard Opformering Svinekongres 2017 DAGENS AGENDA Hvem er
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereSokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013
Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereUndersøge om øremærker kan aflæses på de ønskede positioner.
Rapport - PigTracker Test af øremærkelæsning på slagterierne 21. december 2011 Proj.nr 2000252. MAHD/CLC/HNH Baggrund I PigTracker-projektet er udviklet et UHF-RFID øremærke, som kan bruges i primærproduktionen
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereFarmOnline. Farm Management til svineproduktion. klima for vækst
FarmOnline Farm Management til svineproduktion klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereSara Korzen, Specialkonsulent. Spor 2. NanoNord, den 20. november kl. 13-15. 15. august 2013
Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 NanoNord, den 20. november kl. 13-15 1 Indhold Deltagere Formål og vision Status
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereFra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt
Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille
Læs mereFarestier til løse søer
TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereFå det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereCenter Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013. november kl. 12-14
Sara Referat Korzen, af teknisk Specialkonsulent dialog Center Spor 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Inter Aqua Advance A/S, den 11. 15. august 2013 november kl. 12-14 1 Indhold Deltagere Formål
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mere