Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter"

Transkript

1 Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1

2 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 2

3 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 3

4 4

5 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 5

6 Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 6

7 Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 7

8 Hvor mange har en psykisk sygdom? Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom: Forbigående psykisk sygdom: 10% personer Vedvarende psykisk sygdom: 2% personer Hvor mange har begge sygdomme? 18% med forbigående psykisk sygdom har også en vedvarende psykisk sygdom 74% med vedvarende psykisk sygdom har også en forbigående psykisk sygdom 8

9 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? 9

10 Potentielt livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Forhøjet blodtryk Test Hjertekrampe 2 1 Blodprop i hjertet 1,3 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 3 1 Kræft 1 1 Sukkersyge 5 3 Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem

11 Ikke-livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Astma 10 6 Allergi Gigt Knogleskørhed 1,8 Diskusprolaps, anden rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus 19 9 Grå stær 2,9 11

12 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? -Trefjerdedel af de psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme - Stort behov for behandling af fysiske lidelser hos psykisk syge - Halvdelen af de psykisk syge er blevet behandlet på et somatisk sygehus inden for et år - Multisygdom forekommer hyppigt - Mange af sygdommene er livsstilsrelaterede 12

13 Hypoteser om årsager: - Sundhedsvæsenets betjening af psykisk syge - Selve den psykiske sygdom og bivirkninger af behandlingen - Sundhedsvaner hos psykisk syge - Sociale faktorer - x 13

14 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisation og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 14

15 Hvad bidrager til ulighed sundhed Demografisk: Fysisk: Psykisk: Socialt: Uddannelse, køn Sygdom og dens karakter, flere kroniske sygdomme, sundhedsvaner Belastninger, depression Samlivsstatus, netværk, social støtte 15

16 Der er ophobet ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

17 Stor andel udsatte patienter i sygehusregi: 60 Uddannelse i befolkningen: Høj Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

18 Uddannelse blandt alle indlagte MI-patienter i ved Århus Sygehus i alderen 75 år Høj Mellem Lav alle indlagte N=

19 400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for årige i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav Mænd Kvinder Dødsfald pr personer i perioden Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF

20 Andel af befolkningen med lungesygdom i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 20

21 Diabetikere i forhold til uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 21

22 Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Samlivssituation Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 0 Gift/samlevende Diabetikere Alene Ikke-diabetikere 22

23 Sociale forskelle: Hvordan viser det sig?

24 Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 24

25 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 25

26 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 26

27 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel 27

28 Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?

29 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 29

30 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 30

31 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 31

32 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 32

33 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Mål = lige adgang (chancelighed) 33

34 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Højere sygelighed/dødelighed Mål = lige udbytte (resultatlighed) 34

35 Social lighed i sundhedsvæsnet Hvordan sikrer man at patienter med få ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som patienter med mange ressourcer? 35

36 Hvordan arbejde med chancelighed? Rekruttering kvinder/mænd? Personale? Deltagerindstilling? Findes der egnet program til patienten? Mål = søge maksimal og ligelig deltagelse på køn og social klasse 36

37 Hvordan arbejde med resultatulighed? Svært ved at tale personalets sprog Sværere ved at følge personalets anvisninger Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Sige til og fra Presse på Tro på at det nytter/at man kan Mål = Udvikle tilbud og kommunikation der fastholder og støtter udsatte borgere 37

38 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Ud af siloen Arbejde på tværs af diagnoser Arbejde på tværs af sektorer Arbejde på tværs af fag Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 38

39 Fysisk aktivitet 39

40 40

41 41

42 Rygning 42

43 Rygning hos kroniske patienter 43

44 Rygning hos kroniske patienter 44

45 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Svært overvægtige BMI Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

46 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Ryger dagligt Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

47 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Dyrker regelmæssig motion Lungesyge Diabetes Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

48 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Sundt kostmønster Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?

49 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Risikabelt alkoholforbrug (1+) Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? Mellem uddannelse Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 49

50 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 50

51 51

52 Stratificering efter: - Sygdomskompleksitet - Sociale ressourcer 52

53 Motivation og kontrol 53

54 Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) som er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: BMI<25 BMI 25<30 BMI 30 normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Høj Mellem Lav I alt Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 54

55 Overvægt & motivation til vægttab Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 55

56 Motivationen høj men det lykkes ikke ret godt Hvornår kan motivation omsættes til forandring? Vigtigt patienten føler han/hun har kontrol Center for Folkesundhed 56

57 Cognitive Control intellektuel bearbejdning: Kan tilegne sig informationer Kan forstå hvad der er sket i kroppen Kan koble information til sin egen situation Kan bruge det til måske at nedsætte trusselsvurdering Center for Folkesundhed 57

58 Decisional Control: Patienten føler han/hun har reelle muligheder for at vælge Den øges, hvis der ikke er for mange barrierer: Familie støtter Transport Tilgængelighed af mad, motionstilbud etc. Center for Folkesundhed 58

59 Contingency Control: Patienten tror han/hun selv kan påvirke udkomme af sygdom Self-efficacy Locus of Control Center for Folkesundhed 59

60 Behavioural Control: Patienten har færdigheder som gør at han/hun kan kontrollere Praktiske færdigheder Sige nej tak færdigheder Færdigheder til at komme uden om fristende situationer Center for Folkesundhed 60

61 Existential Control: Patienten kan få mening ud af hændelser og dermed acceptere, at de er sket Center for Folkesundhed 61

62 kommunikation Hvem har kontrol? 62

63 Modtageren bestemmer budskabet... 63

64 For at få kontrol er det vigtigt, at borgeren er med til at sætte mål: hvad skal der ske hvor meget, hvordan og hvornår skal det ske FRA: TIL: Compliance Concordance Center for Folkesundhed 64

65 Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 65

66 Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 66

67 Ideer til konkrete tiltag - Sociale briller til personalet - Klinisk audit med socialt fokus - Socialt differentierede tilbud - Støtte på tværs af grænser - Pædagogisk udvikling af patientundervisning (involvering) - Monitorering med socialt fokus 67

68 Hvad kan social differentiering være? Model for differentieret program Program + Mere af det samme 68

69 Model for differentieret program Mere med anden pædagogisk tilgang Program 69

70 Model for differentieret program Program 1 Selektere målgruppen Program 2 70

71 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 71

72 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 72

73 Ud af siloen På tværs af kroniske lidelser På tværs af sektorer På tværs af fag 73

74 Formål med projektet 1.At fremme sundheden blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme herunder mennesker med psykiatriske lidelser 2.At forebygge livsstilsbetingede følgesygdomme af allerede eksisterende kroniske sygdomme 3.At forebygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme 74

75 Målgrupper Mennesker med 1-3 somatiske kroniske lidelser: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes: Mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse: alle uanset uddannelse og samlivsstatus 75

76 76

77 Henvisning Med./kir. afd. (Regionshospital Herning/Holstebro) Egen læge Behandlingspsykiatri (Region) Socialpsykiatri (Kommune) Individuel afklarende samtale i Livsstilscaféen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen blandede hold Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen psykiatribrugere 77

78 Afklarende samtale - vaner Samtalen handler om mere end mad og bevægelse: Vaner er: Dybt forankrede i krop og hverdagsliv Forbundne med levevilkår og samfundsforhold Påvirket af holdninger, værdier, grundtanker, handlemønstre, reaktionsmønstre, familiemønstre, relationer mellem mennesker, arbejdsrutine, overbevisninger Det, der giver mening for den enkelte. 78

79 79

80 Pædagogiske principper Genkende egne mønstre og vaner Afklare ambivalens og modstand Afklare og styrke motivation Øge deltagernes fysiske, kognitive, personlige og sociale handlekompetencer Styrke self-efficacy Stadier i forandringsprocessen Forfølgelse af egne fastsatte mål Vedligeholdelsesstrategier Håndtering af tilbagefald Øge social støtte og forankring i hverdagen 80

81 Delmål med projektet 1.Udvikle og afprøve et pædagogisk koncept der forebygger udvikling af livsstilsbetinget multisygdom blandt sårbare og lavt uddannede mennesker med kroniske lidelser 2.At uddanne personale i den kommunale og regionale psykiatriske behandling i forebyggelsesmetoder 3.At indarbejde forebyggelsesaktiviteter i den psykiatriske behandling i kommunernes socialpsykiatri og regionernes behandlingspsykiatri under hensyntagen til en sammenhængende behandlingsindsats 81

82 Delmål med projektet 4.Forbedre koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats mellem regionshospitaler, praktiserende læger og kommuner 5.Integration af mennesker i psykiatrisk behandling og mennesker med anden kronisk sygdom 6.Vurdere konceptets egnethed til implementering i generel kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud 82

83 Samarbejde gensidig uddannelse ½ stilling ved hver af de psykiatriske organisationer til: Ankerperson der koordinerer og indgår i holdundervisning Deltagelse af kontaktperson i afklarende samtaler med psykiatribruge Deltagelse i undervisningsprogram om pædagogisk metode 83

84 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 84

85

86 Tak for opmærksomheden Fortsat god fornøjelse med fagfestival 09 86

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Systematik i rekruttering kan vi få alle med?

Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Multisygdom / Livsstilscafeen

Multisygdom / Livsstilscafeen Multisygdom / Livsstilscafeen Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Sundhedsfremme og Forebyggelse Center for Folkesundhed & Centerleder Dorte Påskesen Socialpsykiatri Bo- og aktivitetstilbuddet

Læs mere

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008

Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Session 2 - Social ulighed i sundhed 05.03.2014 Lucette Meillier Programleder, cand.comm. phd CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Omsætning af viden til handling

Omsætning af viden til handling Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering

Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk MOEVA Monitorering og evaluering af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.

Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Program: 1.Livsstilshuset organisation og rammer: Baggrunden for etablering af Livsstils Huset. Målgruppen Rammer og organisatorisk struktur for Livsstils

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle. Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference

Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle. Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference BAGGRUND En række nationale og internationale undersøgelser har

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere