Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter
|
|
- Julius Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1
2 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 2
3 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 3
4 4
5 Kroniske sygdomme Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, anden rygsygdom Forbigående psykiske lidelser Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær 5
6 Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) der har en eller flere kroniske sygdomme 6
7 Andel af patienter med kronisk sygdom der har dårligt selvvurderet helbred eller er hæmmet af sygdom Andel med dårligt selvvurderet helbred i forhold til antallet af kroniske sygdomme Andel der er hæmmet af sygdom i forhold til antallet af kroniske sygdomme 7
8 Hvor mange har en psykisk sygdom? Aktuel sygdom eller eftervirkninger af sygdom: Forbigående psykisk sygdom: 10% personer Vedvarende psykisk sygdom: 2% personer Hvor mange har begge sygdomme? 18% med forbigående psykisk sygdom har også en vedvarende psykisk sygdom 74% med vedvarende psykisk sygdom har også en forbigående psykisk sygdom 8
9 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? 9
10 Potentielt livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Forhøjet blodtryk Test Hjertekrampe 2 1 Blodprop i hjertet 1,3 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 3 1 Kræft 1 1 Sukkersyge 5 3 Kronisk bronkitis, rygerlunger, emfysem
11 Ikke-livstruende sygdomme % % Psykisk syge Øvrige befolkning Test Astma 10 6 Allergi Gigt Knogleskørhed 1,8 Diskusprolaps, anden rygsygdom Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus 19 9 Grå stær 2,9 11
12 Hvor mange psykisk syge har andre kroniske sygdomme? -Trefjerdedel af de psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme - Stort behov for behandling af fysiske lidelser hos psykisk syge - Halvdelen af de psykisk syge er blevet behandlet på et somatisk sygehus inden for et år - Multisygdom forekommer hyppigt - Mange af sygdommene er livsstilsrelaterede 12
13 Hypoteser om årsager: - Sundhedsvæsenets betjening af psykisk syge - Selve den psykiske sygdom og bivirkninger af behandlingen - Sundhedsvaner hos psykisk syge - Sociale faktorer - x 13
14 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisation og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 14
15 Hvad bidrager til ulighed sundhed Demografisk: Fysisk: Psykisk: Socialt: Uddannelse, køn Sygdom og dens karakter, flere kroniske sygdomme, sundhedsvaner Belastninger, depression Samlivsstatus, netværk, social støtte 15
16 Der er ophobet ekstra indlæggelser om året i grupper, med mindre end 15 års skole- og erhvervsuddannelse Det svarer til 15% af alle indlæggelser Det er næsten lige så mange ekstra indlæggelser som rygning giver Det er flere ekstra indlæggelser end fysisk inaktivitet giver Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF
17 Stor andel udsatte patienter i sygehusregi: 60 Uddannelse i befolkningen: Høj Mellem Lav 10 0 Mænd Kvinder Fordeling af uddannelsesniveau i år 2000 blandt voksne > 16 år Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF
18 Uddannelse blandt alle indlagte MI-patienter i ved Århus Sygehus i alderen 75 år Høj Mellem Lav alle indlagte N=
19 400 Årsagsspecifik, aldersstandardiseret dødsrate af Hjerte-kar-sygdomme for årige i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav Mænd Kvinder Dødsfald pr personer i perioden Kilde: K. Juel, J. Sørensen & H. Brønnum-Hansen: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark SIF
20 Andel af befolkningen med lungesygdom i forhold til uddannelse i Region Midtjylland 20
21 Diabetikere i forhold til uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 21
22 Diabetikere i forhold til uddannelse og samliv i Region Midtjylland Uddannelsesniveau Samlivssituation Lavt Middel Højt Diabetikere Ikke-diabetikere 0 Gift/samlevende Diabetikere Alene Ikke-diabetikere 22
23 Sociale forskelle: Hvordan viser det sig?
24 Sociale forskelle i levevilkår Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 24
25 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 25
26 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom 26
27 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel 27
28 Handlemuligheder: Hvordan kan vi reducere den sociale ulighed i sundhed?
29 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 29
30 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 30
31 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 31
32 Sociale forskelle i levevilkår Indkomst Formue Uddannelse Socialt netværk Boligstandard Etc. Sociale forskelle i helbredsrisici KRAM Fys. nedslidning Stress Miljøpåvirkninger Ulykkesrisici Sociale forskelle i sundhed og sygdom Dødelighed Selvvurderet helbred Langvarig sygdom Trivsel Udjævning af Kompenserende tiltag levevilkår Forebyggelse Behandling 32
33 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Ubevidst udelukkelse Færre deltager - udeblivelser Mål = lige adgang (chancelighed) 33
34 Ulighed i sundhed Hvordan viser det sig? Sværere ved at passe medicin Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Højere sygelighed/dødelighed Mål = lige udbytte (resultatlighed) 34
35 Social lighed i sundhedsvæsnet Hvordan sikrer man at patienter med få ressourcer får lige så godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud som patienter med mange ressourcer? 35
36 Hvordan arbejde med chancelighed? Rekruttering kvinder/mænd? Personale? Deltagerindstilling? Findes der egnet program til patienten? Mål = søge maksimal og ligelig deltagelse på køn og social klasse 36
37 Hvordan arbejde med resultatulighed? Svært ved at tale personalets sprog Sværere ved at følge personalets anvisninger Sværere ved at fastholde livsstilsændringer Svært ved at finde rundt i væsenet og tilbud Sige til og fra Presse på Tro på at det nytter/at man kan Mål = Udvikle tilbud og kommunikation der fastholder og støtter udsatte borgere 37
38 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Ud af siloen Arbejde på tværs af diagnoser Arbejde på tværs af sektorer Arbejde på tværs af fag Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 38
39 Fysisk aktivitet 39
40 40
41 41
42 Rygning 42
43 Rygning hos kroniske patienter 43
44 Rygning hos kroniske patienter 44
45 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Svært overvægtige BMI Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?
46 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Ryger dagligt Lungesyge Diabetes Alle 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?
47 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 60 Dyrker regelmæssig motion Lungesyge Diabetes Alle 10 0 Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?
48 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år 40 Sundt kostmønster Lungesyge Diabetes Alle Høj uddannelse Mellem uddannelse Lav uddannelse Alle borgere Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det?
49 Sundhedsvaner blandt lungesyge, diabetikere og gennemsnittet af alle i aldersgruppen år Risikabelt alkoholforbrug (1+) Høj uddannelse Upublicerede data fra befolkningsundersøgelsen i Region Midtjylland Hvordan har du det? Mellem uddannelse Lav uddannelse Lungesyge Diabetes Alle 49
50 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 50
51 51
52 Stratificering efter: - Sygdomskompleksitet - Sociale ressourcer 52
53 Motivation og kontrol 53
54 Overvægt Andel af befolkningen i Region Midtjylland (N=21.081) som er overvægtige eller svært overvægtige i forhold til uddannelse: BMI<25 BMI 25<30 BMI 30 normal/undervægtig overvægtig svært overvægtig Høj Mellem Lav I alt Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 54
55 Overvægt & motivation til vægttab Motivation til vægttab blandt alle overvægtige (N=10.611) og overvægtige diabetikere (N=780) i Region Midtjylland i forhold til uddannelse: Høj Mellem Lav I høj grad (alle) Nej, ved ikke I høj grad (diabetes) Nej, ved ikke Kilde: Finn Breinholt Larsen Hvordan har du det 2? - Region Midtjylland Upubliceret 2008 Center for Folkesundhed 55
56 Motivationen høj men det lykkes ikke ret godt Hvornår kan motivation omsættes til forandring? Vigtigt patienten føler han/hun har kontrol Center for Folkesundhed 56
57 Cognitive Control intellektuel bearbejdning: Kan tilegne sig informationer Kan forstå hvad der er sket i kroppen Kan koble information til sin egen situation Kan bruge det til måske at nedsætte trusselsvurdering Center for Folkesundhed 57
58 Decisional Control: Patienten føler han/hun har reelle muligheder for at vælge Den øges, hvis der ikke er for mange barrierer: Familie støtter Transport Tilgængelighed af mad, motionstilbud etc. Center for Folkesundhed 58
59 Contingency Control: Patienten tror han/hun selv kan påvirke udkomme af sygdom Self-efficacy Locus of Control Center for Folkesundhed 59
60 Behavioural Control: Patienten har færdigheder som gør at han/hun kan kontrollere Praktiske færdigheder Sige nej tak færdigheder Færdigheder til at komme uden om fristende situationer Center for Folkesundhed 60
61 Existential Control: Patienten kan få mening ud af hændelser og dermed acceptere, at de er sket Center for Folkesundhed 61
62 kommunikation Hvem har kontrol? 62
63 Modtageren bestemmer budskabet... 63
64 For at få kontrol er det vigtigt, at borgeren er med til at sætte mål: hvad skal der ske hvor meget, hvordan og hvornår skal det ske FRA: TIL: Compliance Concordance Center for Folkesundhed 64
65 Personalet Fra: Compliance Til: Concordance På den ene side klar til formidling af professionelles bedste bud Afsøge patientens mål inden for bred fysisk, psykisk social ramme Fokus på at støtte patienten i at nå aftalte mål inden for fællesmængden af mål 65
66 Skal: Krav til personalet kunne skifte mellem fagligt perspektiv og patientens perspektiv kunne synliggøre effekt af systemets mål for patienten være åben for helt alternative prioriteringer for at finde fællesmængden kunne se hvem de har foran sig kunne afkode hvilke mål-muligheder patienten har kunne støtte patienten i at nå mål 66
67 Ideer til konkrete tiltag - Sociale briller til personalet - Klinisk audit med socialt fokus - Socialt differentierede tilbud - Støtte på tværs af grænser - Pædagogisk udvikling af patientundervisning (involvering) - Monitorering med socialt fokus 67
68 Hvad kan social differentiering være? Model for differentieret program Program + Mere af det samme 68
69 Model for differentieret program Mere med anden pædagogisk tilgang Program 69
70 Model for differentieret program Program 1 Selektere målgruppen Program 2 70
71 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 71
72 Disposition: Hvorfor forebyggelse af yderligere sygdom blandt kroniske patienter? Mennesker med somatisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse Ulighed i sundhed Chancelighed for sundhed Resultatlighed for sundhed Livsstil blandt kronisk syge Organisering og pædagogisk tilgang Modelprojekt forebyggelse af multisygdom blandt udsatte patienter 72
73 Ud af siloen På tværs af kroniske lidelser På tværs af sektorer På tværs af fag 73
74 Formål med projektet 1.At fremme sundheden blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme herunder mennesker med psykiatriske lidelser 2.At forebygge livsstilsbetingede følgesygdomme af allerede eksisterende kroniske sygdomme 3.At forebygge udvikling af nye kroniske livsstilsbetingede sygdomme 74
75 Målgrupper Mennesker med 1-3 somatiske kroniske lidelser: enlige uanset uddannelse eller samlevende: Mindre end faglært uddannelse Ekskluderes: Mennesker med: massivt fysisk funktionstab massivt kognitivt funktionstab akut psykiatrisk lidelse Mennesker med psykiatrisk lidelse: alle uanset uddannelse og samlivsstatus 75
76 76
77 Henvisning Med./kir. afd. (Regionshospital Herning/Holstebro) Egen læge Behandlingspsykiatri (Region) Socialpsykiatri (Kommune) Individuel afklarende samtale i Livsstilscaféen (ledsager inviteret) Individuelt forløb Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen blandede hold Gruppeprogram 12 undervisningsgange i Livsstilscaféen psykiatribrugere 77
78 Afklarende samtale - vaner Samtalen handler om mere end mad og bevægelse: Vaner er: Dybt forankrede i krop og hverdagsliv Forbundne med levevilkår og samfundsforhold Påvirket af holdninger, værdier, grundtanker, handlemønstre, reaktionsmønstre, familiemønstre, relationer mellem mennesker, arbejdsrutine, overbevisninger Det, der giver mening for den enkelte. 78
79 79
80 Pædagogiske principper Genkende egne mønstre og vaner Afklare ambivalens og modstand Afklare og styrke motivation Øge deltagernes fysiske, kognitive, personlige og sociale handlekompetencer Styrke self-efficacy Stadier i forandringsprocessen Forfølgelse af egne fastsatte mål Vedligeholdelsesstrategier Håndtering af tilbagefald Øge social støtte og forankring i hverdagen 80
81 Delmål med projektet 1.Udvikle og afprøve et pædagogisk koncept der forebygger udvikling af livsstilsbetinget multisygdom blandt sårbare og lavt uddannede mennesker med kroniske lidelser 2.At uddanne personale i den kommunale og regionale psykiatriske behandling i forebyggelsesmetoder 3.At indarbejde forebyggelsesaktiviteter i den psykiatriske behandling i kommunernes socialpsykiatri og regionernes behandlingspsykiatri under hensyntagen til en sammenhængende behandlingsindsats 81
82 Delmål med projektet 4.Forbedre koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats mellem regionshospitaler, praktiserende læger og kommuner 5.Integration af mennesker i psykiatrisk behandling og mennesker med anden kronisk sygdom 6.Vurdere konceptets egnethed til implementering i generel kommunale sundhedsfremmende og forebyggende tilbud 82
83 Samarbejde gensidig uddannelse ½ stilling ved hver af de psykiatriske organisationer til: Ankerperson der koordinerer og indgår i holdundervisning Deltagelse af kontaktperson i afklarende samtaler med psykiatribruge Deltagelse i undervisningsprogram om pædagogisk metode 83
84 Model for differentieret program Udsatte grupper Specifikt program væk fra/tæt på daglige arena Arena Mange udsatte tilknyttet 84
85
86 Tak for opmærksomheden Fortsat god fornøjelse med fagfestival 09 86
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereUdvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010
Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik 14. juni 2010 Kontorchef Kirsten Vinther-Jensen Centerledelse Sekretariat Drift Forskning Klinisk socialmedicin og rehabilitering Sundhedsfremme
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereSystematik i rekruttering kan vi få alle med?
Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereMultisygdom / Livsstilscafeen
Multisygdom / Livsstilscafeen Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Sundhedsfremme og Forebyggelse Center for Folkesundhed & Centerleder Dorte Påskesen Socialpsykiatri Bo- og aktivitetstilbuddet
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk
Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereKroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent
Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereHaves: Liv Ønskes: Sundere liv
Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereFysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del
Læs mereHvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU
Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU 1) Vigtigste på det politiske område Sundhedsaftale Sundhedsprofil Steno Ny teknologi????? Sundhedsaftale 2019-2023 Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereRevision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune
Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mere8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen
Læs mere!%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1( "!+%%"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""1(
!# $%& %' $%& ' $%&' ( $%&(' ) *+ %,' ( ( ( - # ).+ +& / ). ) 0 1 $ 1 2 +& 1!+,%,( # 3# #.++&' #!+,%,(( ' 4,, (# ' 5&(# ' 6 (' '( $&( ') (/ $) 2)!+)( / 5+ )1 /.+)1 /!+,+%,)# )! ) %% )/ 1! %%1 - + %%1 (
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mere1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2
AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for
Læs mereUdvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen
Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Session 2 - Social ulighed i sundhed 05.03.2014 Lucette Meillier Programleder, cand.comm. phd CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereOmsætning af viden til handling
Omsætning af viden til handling Ulla Solvang Formand for projektudvalget for Sundhed HOLBÆK KOMMUNE Omsætning af viden til handling: Kort introduktion til Holbæk Kommune Sundhedsorganisationen Dialog om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereRegionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.
Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater
Læs mereSociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed
Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSpredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien.
Spredningskonference Sundere liv i socialpsykiatrien. Program: 1.Livsstilshuset organisation og rammer: Baggrunden for etablering af Livsstils Huset. Målgruppen Rammer og organisatorisk struktur for Livsstils
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mere10. DE ÆLDRES SUNDHED
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereSundhedsstyregruppen Viborg, 10. september En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
Sundhedsstyregruppen Viborg, 10. september 2012 En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen Torben Jakobsen CFK Folkesundhed
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereSådan står det til med sundheden i Morsø Kommune
Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune Sådan står det til i MORSØ kommune 2007 Udgivet august 2007 af: Morsø Kommune i samarbejde med: Region Nordjylland Niels Bohrs vej 30 9220 Aalborg Ø Telefon
Læs mereVærktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering
Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk MOEVA Monitorering og evaluering af
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mere3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mere