Sundhedsprofil for Aarhus

Transkript

1 Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

2 Generelt om temaanalyserne CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland har udarbejdet sundhedsprofiler for region og kommuner i 2006, 2010 og 2013 (se her). De regionale sundhedsprofiler indeholder en lang række analyser af sundhedstilstanden i kommunerne. Temaanalyserne af aarhusianernes sundhed er et supplement til de regionale sundhedsprofiler. Formålet med temaanalyserne er at få detaljeret viden om aarhusianernes sundhed, der kan understøtte samarbejdet om sundhedspolitikken og konkrete sundhedsindsatser på tværs af Aarhus Kommune og med eksterne interessenter. en række baggrundsvariabler. Som følge af det store datamateriale og vægtningen giver resultaterne et billede af sundhedstilstanden blandt alle aarhusianere fra 16 år og derover. For yderligere oplysninger om den regionale sundhedsprofil se her. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Sundhedsstyregruppen i Aarhus Kommune har sammen med CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland udviklet en række temaanalyser, der tilsammen udgør en Aarhus sundhedsprofil. Temaanalyserne baserer sig på Aarhus data fra de regionale sundhedsprofiler i 2010 og I 2013 blev der i Aarhus udsendt spørgeskemaer til borgere fra 16 år. Der blev i forhold til den regionale sundhedsprofil i 2010 udsendt ekstra spørgeskemaer i 18 socialt udfordrede boligområder med henblik på at opnå et tilstrækkeligt grundlag for særskilte analyser for disse områder. Svarprocenten i de socialt udfordrede boligområder var 38 % mod 63 % i resten af Aarhus. var der besvarelser fra borgere i Aarhus Kommune alle disse indgår i temaanalyserne. I analyserne er der er anvendt vægtning på baggrund af en procedure udarbejdet af Danmarks Statistik. Vægtningen korrigerer for forskelle i svarprocent i forhold til køn, alder og

3 Temaanalyse Socialt udfordrede boligområder Ulighed i sundhed har en geografisk dimension også indenfor kommunegrænsen. I den regionale sundhedsprofil opdeles kommunerne på sogne-niveau fra gruppe 1 (de socialt stærkeste områder) til gruppe 5 (de socialt svageste områder). Der er store sundhedsmæssige forskelle geografisk og i langt de fleste tilfælde er borgerne i gruppe 1 og 2 sundere og trives bedre end borgerne i gruppe 4 og 5 (se her). Sundhedsstyrelsen peger på socialt nærmiljø (segregering og ghettoisering) som én af tolv determinanter for ulighed i sundhed (se her). Denne determinant vurderes særlig vigtig i forhold til børns udvikling og fremtidige muligheder, social position og helbred. Aarhus Kommunes sundhedspolitik har et særligt fokus på ulighed i sundhed (se her). Målet er at skabe sunde rammer og strukturer, der gør de sunde valg lette og attraktive, samt at have målrettede indsatser til grupper af aarhusianere med særlige sundhedsudfordringer. Temaanalysen for socialt udfordrede boligområder har til formål at synliggøre de særlige sundhedsudfordringer, som aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder har. Målet er at få viden til at understøtte borgernes mulighed for at tage ansvar for egen sundhed. udsatte områder, udsatte boligområder og boligområder med risikofaktorer på baggrund af ministeriets kriterier for bedømmelse af boligområder (se her): Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande overstiger 50 % Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 % (gennemsnit over 4 år) Andelen af dømte efter straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer per beboere på 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit over 4 år) Det drejer sig om følgende områder: Bispehaven, Elstedhøj, Frydenlund, Gellerup/Toveshøj, Herredsvang, Kalmargade, Langkærparken, Lystruplund, Møllevangen, Reginehøj, Rundhøj, Skovgårdsparken, Trigeparken, Vejlby Vest, Veriparken, Viby Syd, Vorrevangen og Åbyhøjgården. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Temaanalysen kan desuden medvirke til at synliggøre en geografiske dimension i ulighed i sundhed, udfordringerne i Aarhus omkring segregering og lokalt nærmiljø i forhold til borgernes sundhed og trivsel. De 18 boligområder, der er udvalgt til at indgå i undersøgelsen er områder, der i Aarhus Kommune i 2013 var betegnet særligt

4 Læsevejledning Temaanalysen består af en række tabeller med tilhørende kommentarer til resultaterne. En række af de væsentligste resultater er opsummeret i Sundhed på én side, hvor befolkningsfordelingen og 12 vigtige sundhedsmål er præsenteret samlet. For yderligere oplysninger om datagrundlag, metoder og resultater i den regionale sundhedsprofil se her. For yderligere oplysninger om Sundhedsprofil for Aarhus kontakt Sundhedsstrategisk Stab på sundhedspolitik@mso.aarhus.dk Alle tabeller er en sammenligning af borgerne i de socialt udfordrede boligområder med borgerne i resten af Aarhus. Denne sammenligning bruges til at stille skarpt på de forskelle der er i borgernes sundhedstilstand. De fleste tabeller er opbygget således: Øverst fremgår den samlede andel borgere. Hernæst opdeles på køn, i aldersgrupper, efter uddannelsesniveau, efter samlivssituation, på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet samt på baggrund af etnicitet. Yderst til højre er markeret med en *, hvis forskellen mellem borgerne i de socialt udfordrede boligområder og resten af Aarhus er statistisk signifikant. Kun i det tilfælde, at der er en statistisk signifikant forskel kan der tales om en statistisk påviselig forskel. Til alle tabeller medfølger en kort beskrivelse af resultaterne. Der er øverst en kort beskrivelse af det sundhedsmål, der indgår i analysen. Herefter følger en gennemgang af resultaterne opdelt på baggrundsvariablerne alle, køn, alder, uddannelsesniveau, samlivssituation, arbejde (kun for de årige) og etnisk baggrund. Enkelte tabeller afviger fra den ovenstående beskrivelse.

5 Sundhed på én side Sundhed på én side Sammenligning af borgerne, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus i forhold til befolkningsfordeling og 12 vigtige sundhedsmål. Befolkningsfordeling. Aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder er kendetegnet ved, at en større andel end i resten af Aarhus har et lavt uddannelsesniveau (25 %), at en større andel ikke er i arbejde (55 %) og at en større andel har en anden etniskoprindelse end dansk (35 %). Sundhedstilstand. Sundhedstilstanden blandt aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder er kendetegnet ved, at en større andel af befolkningen har en dårligere sundhedstilstand og usund livsstil for kost, rygning og motion. Det gælder dog ikke for alkohol, hvor det er resten af Aarhus, der har den mest usunde livsstil. En stor andel af aarhusianerne i de socialt udfordrede boligområder oplever at have et dårligt helbred (27 %), dårlig trivsel (41 %) og et højt stressniveau (45 %). En stor andel har desuden et usundt kostmønster (14 %), er dagligrygere (25 %), dyrker ikke idræt eller motion i fritiden (54 %) og er fysisk inaktive (23 %). Hertil kommer, at en stor andel er svært overvægtige (17 %) og har to eller flere kroniske sygdomme (43 %). Aarhusianerne i resten af Aarhus er generelt sundere og har en mere hensigtsmæssig livsstil end aarhusianere i socialt udfordrede boligområder. Dette gælder dog ikke for alkohol. En større andel rusdrikker ugentligt (18 %), har et højrisikoforbrug af alkohol (11 %) og har tegn på alkoholproblemer (16 %).

6 Udvikling i sundhedsmål fra 2010 til 2013 Aarhus Kommune sundhedsprofil Udvikling År Pct Udvikling Pct Udvikling Dårligt selvvurderet helbred Højt stressniveau * Sover dårligt Ryger dagligt * Rusdrikkeri Højrisikoforbrug af alkohol * 11-3 * Tegn på alkoholproblemer * Usunde kostvaner Fysisk inaktiv Stillesiddende i fritiden Cykler ikke til daglige gøremål (sommer) Svær overvægt *: Angiver en statistisk signifikant forskel mellem årene 2010 og 2013 Udfordrede boligområder Resten af Aarhus Kommune Udvikling i sundhedsmål fra 2010 til 2013 Sammenligning af udvikling fra 2010 til 2013 for borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus for 12 vigtige sundhedsmål.. Der er to områder for de socialt udfordrede boligområder og tre områder for resten af Aarhus, hvor der rent statistisk kan påvises en positiv udvikling fra 2010 til Tendensen i tallene tyder på, at den største positive ændring fra 2010 til 2013 er i de socialt udfordrede boligområder det kan dog ikke påvises statistisk. I 2013 blev der foretaget en ekstra stor stikprøve i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus i den regionale sundhedsprofil. Dette forventes gentaget i 2017, hvorved der kan opnås et statisk stærkere datagrundlag for vurdering af udviklingen fra 2013 til Udvikling fra 2010 til 2013 i socialt udfordrede boligområder. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol samt andel borgere med tegn på alkoholproblemer. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for selvvurderet helbred, stress, daglig rygning, rusdrikkeri, fysisk inaktivitet, stillesiddende fritid, ingen cykling i dagligdagen samt svær overvægt. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for søvn og kostvaner. Udvikling fra 2010 til 2013 i resten af Aarhus. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med et højt stressniveau, daglig rygning og højrisikoforbrug af alkohol. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for søvn, rusdrikkeri samt fysisk inaktivitet. Der er desuden ikkestatistisk signifikante negative udviklinger for stillesiddende fritid, ingen cykling i dagligdagen samt svær overvægt.

7 Udvikling i kroniske sygdomme fra 2010 til 2013 Aarhus Kommune sundhedsprofil Kroniske sygdomme - Udvikling Hjerneblødning, blodprop i hjernen Hjerte-karlidelser År Pct Udvikling Pct Udvikling Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet Hjerneblødning, blodprop i hjernen Sukkersyge Kræft Luftveje * Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma * 7-1 Allergi Muskel-skeletsygdomme * Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Sukkersyge Kræft * Luftveje Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma * Allergi * Udfordrede boligområder Tinnitus Grå stær Muskel-skeletsygdomme Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Resten af Aarhus Kommune Tinnitus Grå stær *: Angiver en statistisk signifikant forskel mellem år 2010 og 2013 Udvikling i kroniske sygdomme fra 2010 til 2013 Sammenligning af udvikling fra 2010 til 2013 for borgere, der bor i socialt udfordrede boligområder med borgere, der bor i resten af Aarhus for forekomsten af kroniske sygdomme.. Der er et område for de socialt udfordrede boligområder, hvor der rent statistisk kan påvises en positiv udvikling fra 2010 til Samtidig er der et område for de socialt udfordrede boligområder og et område for resten af Aarhus, hvor der rent statistisk kan påvises en negativ udvikling fra 2010 til I 2013 blev der foretaget en ekstra stor stikprøve i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus i den regionale sundhedsprofil. Dette forventes gentaget i 2017, hvorved der kan opnås et statisk stærkere datagrundlag for vurdering af udviklingen fra 2013 til Udvikling fra 2010 til 2013 i socialt udfordrede boligområder. Der er en positiv udvikling i andel af borgere med astma. Herudover er der ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for forhøjet blodtryk, hjertekrampe, blodprop i hjertet, sukkersyge og slidgigt/leddegigt. Der er en negativ udvikling i andel af borgere med allergi. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger, diskusprolaps/rygsygdom, migræne/hyppig hovedpine samt tinnitus. Udvikling fra 2010 til 2013 i resten af Aarhus. Der er stort set ingen ændring fra 2010 til Der er ikke-statistisk signifikante positive udviklinger for astma, slidgigt/leddegigt og knogleskørhed. Der er en negativ udvikling i andel af borgere med kræft. Der er desuden ikke-statistisk signifikante negative udviklinger for tinnitus Analyser *: Angiver af Aarhus en statistisk data fra signifikant Hvordan forskel har du mellem det? 2013 år 2010 foretaget og 2013 af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland for Aarhus Kommune

8 Befolkningsfordeling Befolkningsfordeling -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle Mand Kvinde Lavt Middel Højt Befolkningsfordeling De væsentligste forskelle er, at der i de socialt udfordrede boligområder bor en større andel med et lavt uddannelsesniveau, en større andel der bor alene, en større andel der er udenfor arbejdsmarkedet, en større andel med anden etnisk oprindelse end dansk samt næsten udelukkende borgere der bor i lejeboliger. Ingen forskel Kun mindre forskelle. Der er en lidt større andel yngre borgere og en lidt mindre andel ældre borgere i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er en tre gange så stor andel borgere med lavt uddannelsesniveau og en halv så stor andel borgere med et højt uddannelsesniveau i de socialt udfordrede boligområder Der er en meget stor andel borgere, der bor alene i de socialt udfordrede boligområder ssituation Alene Gift/samlevende I arbejde Ikke i arbejde Dansk Anden Bolig Ejer Lejer Bolig Børn Andel af borgere, der ikke er i arbejde er mere end dobbelt så høj i de socialt udfordrede boligområder I de socialt udfordrede boligområder er en tredjedel af borgerne af anden etniskoprindelse end dansk mod én af ti i resten af Aarhus Næsten alle borgere i de socialt udfordrede boligområder bor i lejebolig En lidt større andel har hjemmeboende børn i de socialt udfordrede boligområder Hjemmeboende børn Ja Nej

9 Dårligt selvvurderet helbred Dårligt selvvurderet helbred¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * Lavt * Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden * Dårligt selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering og opsummering af sin helbredstilstand. Dårligt selvvurderet helbred hænger sammen med en øget risiko for bl.a. kortere levetid, kræft, hjertesygdomme, brug af sundhedsvæsenet, nedsat funktionsevne, arbejdsløshed og førtidspension. Andelen af borgere med et dårligt selvvurderet helbred er mere end dobbelt så stor i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel mænd og kvinder der har et dårligt selvvurderet helbred Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred i alle aldersgrupper i de socialt udfordrede boligområder. For de årige er det mere end en tredobling af andelen med dårligt selvvurderet helbred Uddannelse Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred på alle uddannelsesniveauer. For de højtuddannede er det mere end en fordobling Der en større andel med dårligt selvvurderet helbred både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gifte/samlevende. For borgere, der er gift/samlevende er det mere end en tredobling af forekomsten ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? " har svaret "Dårligt" eller "Mindre godt" Der er en større andel med dårligt selvvurderet helbred både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde. Blandt de der ikke er i arbejde er det hver anden, der har et dårligt selvvurderet helbred Der er en større forekomst af borgere med dårligt selvvurderet helbred både blandt etnisk danske og etniske minoriteter. For borgere med anden etnisk oprindelse end dansk er forekomsten tredoblet

10 Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * * Lavt * Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden * Dårlig selvvurderet trivsel og livskvalitet Borgerens samlede oplevelse af egen trivsel og livskvalitet udgør en bred sundhedsparameter som en opsummering af forhold vedrørende psykisk og social trivsel samt helbredsmæssige forhold. Der er en dobbelt så stor andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel både mænd og kvinder der oplever dårlig trivsel og livskvalitet Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet i alle aldersgrupper i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de årige, hvor det er mere end en fordobling af forekomsten Uddannelse Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet på alle uddannelsesniveauer i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt borgere, der er i arbejde og ikke er i arbejde. Blandt borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er det seks ud af ti, der oplever dårlig trivsel og livskvalitet ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet er alt i alt", har svaret "Meget dårlig", "Dårlig" eller "Nogenlunde" Der er en større andel borgere med dårlig trivsel og livskvalitet både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder

11 Sover dårligt Sover dårligt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * Lavt * Middel * Højt ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Sover dårligt Meget tyder på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindikator. Der er en dobbelt så stor andel, der sover dårligt, blandt borgere i socialt udfordrede boligområder Det er en større andel der sover dårligt blandt både mænd og kvinder. For mændene er det en tredobling af forekomsten Der er en større andel borgere der sover dårligt blandt de årige i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de årige, hvor forekomsten 3-4 gange højere Uddannelse Der er en større andel borgere med lavt og middel uddannelsesniveau, der sover dårligt i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel der sover dårligt både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende. For de gifte/samlevende er det næsten en tredobling af forekomsten i de socialt udfordrede boligområder Dansk * Anden * ¹ Personer, der på spørgsmålet "Hvordan synes du alt i alt, du sover? ", har svaret "Dårligt" Der er en større andel der sover dårligt både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel borgere der sover dårligt både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder

12 Højt stressniveau Højt stressniveau¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * Lavt * Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden * ¹ Der er anvendt et standardiseret og anerkendt mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS). PSS omfatter 10 spørgsmål, der belyser, i hvilket omfang svarpersonen føler sig stresset og nervøs, samt hvorvidt han eller hun oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende. Personer med en score på 16-40, er i denne undersøgelse angivet som personer med et højt stressniveau. For mere information angående skalaen henvises til "Hvordan har du det? Bind 1 - Region Midtjylland " side Link til Rapport: Højt stressniveau Stress er et vigtigt sundhedsmæssigt problem. Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. I de socialt udfordrede boligområder er der en næsten dobbelt så stor andel borgere der har højt stressniveau Det er en større andel blandt både mænd og kvinder der har et højt stressniveau i de socialt udfordrede boligområder. For mændene er det en fordobling af forekomsten Der er en større andel årige, der har et højt stressniveau i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest udtalt for de årige Uddannelse Der er en større andel borgere på alle uddannelsesniveauer, der har et højt stressniveau. Blandt borgere med et lavt uddannelsesniveau er det mere end halvdelen i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel der har et højt stressniveau både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende. For de der er gift/samlevende er det mere end en fordobling i forekomsten Der er en større andel der har et højt stressniveau både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde. Blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet gælder det for seks ud af ti Der er en større andel borgere der har et højt stressniveau både blandt etnisk danske og etniske minoriteter i de socialt udfordrede boligområder. Blandt etniske minoriteter er det mere end halvdelen

13 Ensomhed Ensomhed¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * Lavt Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden ¹ Ensomhed er målt med UCLA Loneliness Scale, som er et anerkendt instrument inden for forskning i ensomhed. Her er der anvendt en tre-spørgsmålsversion, hvor en score på 7 eller derover betegner respondenten som ensom. For mere information omkring skalaen henvises til: Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Temaanalyse, vol. 3, Hvordan har du det? - CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2015 Ensomhed Langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjerte-kar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. Der er en tre gange så stor andel borgere der oplever ensomhed i de socialt udfordrede boligområder Det er både en større andel blandt både mænd og kvinder der oplever ensomhed. For mændene er det mere end en tredobling af forekomsten I de socialt udfordrede boligområder er der en større andel årige, der oplever ensomhed. Der er tale om en 3-4 dobling af forekomsten i de fire aldersgrupper Uddannelse Der er en større andel borgere med middel og højt uddannelsesniveau, der oplever ensomhed i de socialt udfordrede boligområder. Blandt de højt uddannede er forekomsten fire gange højere Der er en større andel der oplever ensomhed både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende i de socialt udfordrede boligområder. For de, der er gift/samlevende er det en femdobling Der er en større andel der oplever ensomhed både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder. Blandt de, der er i arbejde er det en tredobling af forekomsten Der er en større andel borgere der oplever ensomhed blandt etnisk danske i socialt udfordrede boligområder

14 Rygevaner Rygevaner¹ Storryger (15+ cig. per dag) * Moderat ryger (<15 cig. per dag) * Lejlighedsryger Eksryger * Har aldrig røget Total *: Signifikant forskel mellem udfordrede boligområder og resten af Aarhus Kommune ¹ Spørgsmålet "Ryger du?" er anvendt til at belyse folks rygevaner. Til dette spørgsmål er svarmulighederne 1) Ja, hver dag 2) Ja, mindst én gang om ugen 3) Ja, sjældnere end hver uge 4) Nej, jeg er holdt op 5) Nej, jeg har aldrig røget. Personer, der svarer at de ryger hver dag, får stillet spørgsmålet "Hvor meget ryger du i gennemsnit per dag?". Kategorien "Storryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på 15 eller flere cigaretter. Kategorien "Moderatryger " angiver et gennemsnitligt dagligt forbrug på mindre end 15 cigaretter. "Lejlighedsrygere" angiver personer der ryger, men ikke dagligt. "Eksryger" angiver personer, der er holdt op med at ryge, mens kategorien "Aldrigryger" angiver personer, der aldrig har røget. Rygevaner Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Storryger Andelen af storrygere (der ryger flere end 15 cigaretter om dagen) er dobbelt så stor i de socialt udfordrede boligområder Moderat Lejlighed Eksryger Der er en lidt større andel moderat rygere (der ryge færre end 15 cigaretter om dagen) Der er en lidt mindre andel lejlighedsrygere Der er en mindre andel eksrygere. Dette er ensbetydende med, at der er færre rygere, der er stoppet med at ryge Aldrig ryger Der er en lidt mindre andel, der aldrig har røget

15 Rygning dagligt Ryger dagligt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * Lavt Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden Rygning dagligt Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere end en person, der aldrig har røget, og i perioden fra 2005 til 2009 var hvert fjerde dødsfald i Danmark relateret til rygning. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme som eksempelvis lungekræft, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der er en næsten dobbelt så stor andel borgere der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder Der er både en større andel mænd og kvinder der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder. For mændene er forekomsten dobbelt så stor Der er en større andel borgere der ryger dagligt fra 25 år og opefter. Blandt de årige er forekomsten næsten tredoblet i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er en større andel borgere med middel og højt uddannelsesniveau, der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder. Blandt lavt og middelhøjt uddannede er forekomsten lige stor I de socialt udfordrede boligområder er der en større andel der ryger dagligt både blandt borgere, der bor alene og borgere, der er gift/samlevende ¹ Personer der på spørgsmålet "Ryger du?" har svaret "Ja, hver dag " Der er en større andel der ryger dagligt både blandt borgere, der er i arbejde og ikke i arbejde i de socialt udfordrede boligområder Der er dobbelt så stor andel etnisk danske der ryger dagligt i de socialt udfordrede boligområder

16 Rusdrikkeri Rusdrikkeri¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand Kvinde * * Lavt Middel Højt ssituation Alene * Gift/samlevende I arbejde Ikke i arbejde * Dansk Anden ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed?" har svaret "Næsten dagligt eller dagligt " eller "Ugenligt " Rusdrikkeri Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Ugentlig rusdrikkeri er relevant, da det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden, men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader, man risikerer at få af alkohol En mindre andel rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder En mindre andel kvinder rusdrikker hver uge, mens der ikke er forskel for mændene En mindre andel af de årige rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder. Der er ingen forskel i de øvrige aldersgrupper Uddannelse Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at stigende uddannelsesniveau betyder stigende rusdrikker hver uge En mindre andel, der bor alene rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder En mindre andel, der ikke er i arbejde rusdrikker hver uge i de socialt udfordrede boligområder Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at andelen, der rusdrikker hver uge er dobbelt så høj blandt etnisk danske i sammenligning med etniske minoriteter både i de socialt udfordrede boligområder og i resten af Aarhus

17 Højrisikoforbrug af alkohol Højrisikoforbrug af alkohol¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * Lavt Middel Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde Ikke i arbejde Dansk Anden Højrisikoforbrug af alkohol Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Hvis kvinder over en længere periode drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Der er en mindre andel borgere i de socialt udfordrede boligområder der har et højrisikoforbrug af alkohol Der er en mindre andel blandt både mænd og kvinder der har et højrisikoforbrug af alkohol i de socialt udfordrede boligområder Blandt de årige er forekomsten med et højrisikoforbrug af alkohol halveret i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse En mindre andel med et højt uddannelsesniveau har et højrisikoforbrug af alkohol. Forekomsten er kun en tredjedel i sammenligning med resten af Aarhus ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? ", har angivet at de drikker mere end det anbefalede max antal genstande om ugen. (14 for kvinder, 21 for mænd) Der er en mindre andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har et højrisikoforbrug af alkohol i de socialt udfordrede boligområder Der er ingen forskel Der er ingen forskel. Det er værd at bemærke, at andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol er dobbelt så høj blandt etnisk danske i sammenligning med etniske minoriteter

18 Tegn på alkoholproblemer Tegn på alkoholproblemer¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand Kvinde * * * Lavt * Middel Højt ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde Ikke i arbejde * Dansk Anden * ¹ Tegn på alkoholproblemer måles ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner. For mere information omhandlende CAGE-C, henvises til "Hvordan har du det? Bind 1- Region Midtjylland " side Link til rapport: Tegn på alkoholproblemer Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme. Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår. Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn. Alkoholproblemer beskrives på baggrund af personens egne oplevelser af, at alkoholforbruget er problematisk, samt at personer i netværket har givet udtryk for, at alkoholforbruget er for stort. Der er en mindre andel der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel kvinder der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel af de årige og de over 65-årige der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder. Forekomsten er 2-3 gange lavere Uddannelse Der er en mindre andel med et lavt uddannelsesniveau der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder Der er en mindre andel blandt de der ikke er i arbejde der har tegn på alkoholproblemer Der er en mindre andel med anden etnisk oprindelse end dansk der har tegn på alkoholproblemer i de socialt udfordrede boligområder

19 Usunde kostvaner Usunde kostvaner¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * Lavt Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde Dansk * Anden Usunde kostvaner Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer. Mange danskere har en kost, der generelt er for fed og sukkerholdig og som mangler vigtige næringsstoffer. Der er en større andel der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel både blandt mænd og kvinder der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Blandt kvinderne er forekomsten dobbelt så høj Der er en større andel af de og over 55-årige der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Mest markant for +55-årige, hvor andelen med usunde kostvaner er dobbelt så høj Uddannelse Der er en større andel med et middel og højt uddannelsesniveau der har usunde kostvaner Der er en større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende der har usunde kostvaner. For de der er gift/samlevende er forekomsten dobbelt så høj ¹ Usunde kostvaner er en kategori der dannes på baggrund af kostscoren, der er udviklet af Forskningcenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningens kostvaner ved hjælp af et poitnsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost. For mere information omkring kostscoren henvises til "Hvordan har du det? Bind 1 - Region Midtjylland" side 145. Link til rapport: Der er en større andel blandt de der er i arbejde der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Forekomsten dobbelt så høj Der er en større andel etnisk danske der har usunde kostvaner i de socialt udfordrede boligområder. Andel blandt de etnisk danske er dobbelt så høj som blandt de etniske minoriteter

20 Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Socialt udfordrede områder sammenlignet med resten af Aarhus Kommune -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * Lavt Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden Dyrker ikke idræt eller motion i fritiden En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Fysisk aktivitet er forebyggende i alle aldersgrupper og er desuden virkningsfuld som behandling og rehabilitering i forhold til en lang række sygdomme. Der er en større andel der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder. Det er mere end halvdelen, der dyrker ikke idræt eller motion i fritiden Der er en større andel både blandt mænd og kvinder der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En større andel af de +25-årige dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Det er mest markant for +45-årige, hvor seks ud af ti, der ikke dyrker idræt eller motion i fritiden Uddannelse En større andel med et middel og højt uddannelsesniveau dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Det er dog blandt de lavt uddannede at forekomst er højest En større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende dyrker ikke idræt eller motion i fritiden. Mest markant for de, der er gift/samlevende, hvor det er seks ud af ti En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde dyrker ikke idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En større andel etnisk danske dyrker ikke idræt eller motion i fritiden i de socialt udfordrede boligområder

21 Fysisk inaktiv Fysisk inaktiv¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand Kvinde * * * Lavt Middel Højt ssituation Alene Gift/samlevende * Fysisk inaktiv En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Fysisk aktivitet er forebyggende i alle aldersgrupper og er desuden virkningsfuld som behandling og rehabilitering i forhold til en lang række sygdomme. Der er en større andel, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel kvinder, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel af de årige, der er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse Der er ingen forskel mellem de socialt udfordrede boligområder og resten af Aarhus I arbejde Ikke i arbejde * Dansk * Anden ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 min. om dagen", har angivet mellem 0-1 dag om ugen. En større andel blandt de der er gift/samlevende er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder En større andel blandt de der ikke er i arbejde er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder En større andel etnisk danske er fysisk inaktive i de socialt udfordrede boligområder

22 Stillesiddende i fritiden Stillesiddende i fritiden¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * Lavt * Middel * Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Stillesiddende i fritiden En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Stillesiddende adfærd bliver mere og mere udbredt i den danske befolkning og betragtes i forskningen som en selvstændig helbredsmæssig risikofaktor. Der er en dobbelt så stor andel, der er stillesiddende i fritiden i de socialt udfordrede boligområder En dobbelt så stor andel er stillesiddende i fritiden både blandt mænd og kvinder i de socialt udfordrede boligområder En større andel af de +25-årige er stillesiddende i fritiden. Blandt de årige er forekomsten 2-3 gange højere i de socialt udfordrede boligområder Uddannelse En større andel er stillesiddende i fritiden på alle uddannelsesniveauer. Det er mest markant for de middel og højt uddannede Dansk * Anden * ¹ Personer der på spørgsmålet "Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden?", har angivet "Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesidende beskæftigelse" Der er en større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende, der er stillesiddende i fritiden. For de der er gift/samlevende er det mere end en fordobling i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel både blandt de, der er i arbejde og de der ikke er i arbejde er stillesiddende i fritiden En større andel både blandt etnisk danske og etniske minoriteter er stillesiddende i fritiden i de socialt udfordrede boligområder. For etniske danske er det en fordobling af forekomsten

23 Cykler ikke til daglige gøremål Cykler ikke til daglige gøremål¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * * * Lavt * Middel * Højt ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden * Cykler ikke til daglige gøremål En fysisk aktiv livsstil fremmer den enkeltes sundhed i forhold til både fysisk og psykisk velvære og bidrager samtidig til at forebygge en lang række sygdomme samt nedsætter risikoen for tidlig død. Fysisk aktivitet eller mangel på samme kan både påvirke sygdommes opståen, udvikling og specifikke symptomer samt den generelle fysiske form og livskvalitet. Der er sammenhæng mellem cykling som transport og sundhedsgevinster blandt både børn, voksne og ældre. For voksne og ældre gælder, at regelmæssig cykling øger konditionen, reducerer en række risikofaktorer og reducerer den absolutte risiko for sygdom og tidlig død. Der er en større andel, der ikke cykler til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder En større andel blandt både mænd og kvinder cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. Forskellen er mest udtalt blandt kvinder En større andel i alle aldersgrupper cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. For de årige er det seks ud af ti og for +65- årige er det otte ud af ti Uddannelse En større andel blandt de med lavt og middel uddannelsesniveau i de socialt udfordrede boligområder cykler ikke til daglige gøremål ¹ Personer der på spørgsmålet "På en almindelig uge: hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål? (sommer)", har angivet at de cykler mellem 0-1 gange om ugen Der er en større andel både blandt de, der bor alene og de der er gift/samlevende, der ikke cykler til daglige gøremål En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde cykler ikke til daglige gøremål En større andel etnisk danske og etniske minoriteter cykler ikke til daglige gøremål i de socialt udfordrede boligområder. Det er mest markant for etniske minoriteter

24 Svær overvægt Svær overvægt¹ -, alder, etnisk baggrund og sociale forhold Alle * Mand * Kvinde * * * * * Lavt * Middel Højt * ssituation Alene * Gift/samlevende * I arbejde * Ikke i arbejde * Dansk * Anden * ¹ For 18+år gælder det at personer med BMI på 30 eller derover kategorieres som svært overvægtige. For de årige tages der højde for køn og alder, hvormed de særlige BMI-grænser fra det internationale Obesity Task Force for børn og unge under 18 år, er anvendt til at kategorisere de 16-17åriges vægt. For yderligere information se til "Hvordan har du det? Bind 1 - Region Midtjylland " side , samt hjenmmesiden for grænseværdierne. Link til Rapport: Svær overvægt Der er sociale forskelle i forekomsten af overvægt. Svær overvægt forekommer især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og blandt personer i ufaglærte jobs. Der er desuden en særlig høj forekomst af overvægt blandt borgere med psykisk sygdom. Moderat og svær overvægt indebærer en forøget risiko for tidlig død og kroniske sygdomme som type 2- diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse former for kræft. Desuden er overvægt relateret til lidelser i bevægeapparatet, samt psykisk mistrivsel og reproduktionsproblemer. Der er en dobbelt så stor andel, der er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder En dobbelt så stor andel blandt både mænd og kvinder er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder Der er en større andel svært overvægtige blandt de årige i de socialt udfordrede boligområder. For de årige er forekomst tre gange større Uddannelse Der er en dobbelt så stor andel blandt de med lavt og højt uddannelsesniveau der er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder En større andel både blandt de der bor alene og de der er gift/samlevende er svært overvægtige. Det er mest markant for de der er gift/samlevende, hvor forekomsten er mere end dobbelt så høj En større andel både blandt de der er i arbejde og de der ikke er i arbejde er svært overvægtige En dobbelt så stor andel uanset etnicitet er svært overvægtige i de socialt udfordrede boligområder