3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:"

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970 erne (1,2). Mange forbinder alkohol med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug af alkohol kan have konsekvenser for helbredet. Alkohol øger risikoen for kroniske sygdomme, herunder kræft og hjerte-kar-sygdomme (2-4). Personer, der har et stort forbrug af alkohol, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere end personer, der ikke har et stort forbrug af alkohol, og derudover har storforbrugere af alkohol ofte færre gode leveår (5,6). Et stort alkoholforbrug kan endvidere have en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet, arbejdsskader, trafikuheld, sygefravær, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet, skilsmisser og omsorgssvigt af børn (6-8). Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Hvis kvinder over en længere periode drikker mere end 14 genstande om ugen og mænd mere end 21 genstande, vurderes det, at der er høj risiko for at blive syg på grund af alkohol. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (9). For ganske specifikke grupper kan et meget lille alkoholforbrug (en genstand hver anden dag) reducere risikoen for hjertesygdom. Sundhedsstyrelsen fraråder dog, at man forebygger hjertesygdom ved at drikke alkohol, når man ved hjælp af andre sundhedsfremmende vaner (eksempelvis sund kost og motion) kan opnå samme beskyttende effekt. Sundhedsstyrelsen påpeger, at kvinder generelt er mere sårbare end mænd over for alkohol, blandt andet i forhold til udvikling af afhængighed og alkoholrelateret sygdom. Ved et typisk forbrug på 3-4 genstande om dagen ligger kvinders risiko for alkoholrelateret død % over mænds (9). Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de alkoholrelaterede kræftformer, og denne sygdom rammer primært kvinder (10). Ældre er mere følsomme over for alkohols negative helbredseffekter. Kroppens væskemængde reduceres med alderen, og den samme mængde alkohol skal derfor fordeles i en mindre væskemængde, hvilket resulterer i en højere alkoholpromille. Derudover nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen, og kroppen får sværere ved at tilpasse sig tilstedeværelsen af alkohol i kroppen, hvilket f.eks. kan give koordinationsproblemer, som kan resultere i faldulykker. Mange ældre indtager desuden medicin, og der kan opstå bivirkninger eller nedsat effekt af medicinen, når der indtages alkohol (9). Det er vanskeligt at måle personers alkoholforbrug i et spørgeskema, idet der findes mange forskellige slags alkoholiske drikke, samtidig med at indtaget af alkohol kan variere meget fra dag til dag og fra uge til uge. For at belyse, hvor mange genstande svarpersonerne drikker i løbet af en uge, er de blevet bedt om at oplyse, hvor mange genstande, der indtages på hver af ugens dage for hver af kategorierne øl/alkoholcider, vin/hedvin og spiritus/alkoholsodavand. Desuden er der i spørgeskemaet givet eksempler på, hvad en genstand er. Det er velkendt, at det selvrapporterede alkoholforbrug øges, jo mere detaljeret der spørges, og derfor er denne spørgeteknik blevet valgt (11). På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: Lavrisikoforbrug. Et forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Moderat forbrug. Et forbrug på mellem otte og 14 genstande om ugen for kvinder og mellem 15 og 21 genstande om ugen for mænd. Højrisikoforbrug. Et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. Ud over at blive spurgt til antallet af genstande i løbet af en uge har respondenterne også fået spørgsmålet: Hvor tit drikker du fem genstande eller flere ved samme lejlighed? Dette spørgsmål bruges til at definere ugentligt rusdrikkeri: Ugentligt rusdrikkeri. Indtagelse af fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Ugentlig rusdrikkeri er relevant at inddrage i kapitlet, da det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden, men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader, man risikerer at få af alkohol (9). Sundhedsstyrelsens generelle udmeldinger om alkohol har primært fokus på sygdomsrisikoen i forbindelse med indtagelse af mange genstande i løbet af ugen og rusdrikkeri. Det er herudover også vigtigt at være opmærksom på, at alkoholindtagelse for nogle medfører alkoholproblemer og afhængighed. Alkoholproblemer kan ud over at øge risikoen for sygdom også medføre psykiske og sociale problemer. Det er derfor relevant at vide, hvor stor en del af befolkningen, der viser tegn på at have alkoholproblemer. Tegn på alkoholproblemer måles ved hjælp af CAGE-C, der består af seks spørgsmål om alkoholvaner (se boks 3.1). Disse spørgsmål omhandler både personens egne oplev- 68

2 KAPITEL 3 ALKOHOL Boks 3.1. CAGE-C 1. Har du inden for det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen, der inden for det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget? 3. Har du inden for det sidste år følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? 4. Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? 6. Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? Hvis der i spørgsmål 1-5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja én gang i spørgsmål 1-5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på, at personen har alkoholproblemer (12). elser af, at alkoholforbruget er problematisk, samt at personer i netværket har givet udtryk for, at alkoholforbruget er for stort. Derudover er der et enkelt spørgsmål om den fysiske afhængighed af alkohol samt to spørgsmål om drikkemønsteret og hyppigheden af indtaget. Risikabelt alkoholforbrug, Personer betegnes som havende et risikabelt alkoholforbrug, hvis de har et højrisikoforbrug af alkohol, ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed og/eller viser tegn på alkoholproblemer målt ved CAGE-C. I kapitlet om alkohol vil disse tre former for risikabelt alkoholforbrug alle blive belyst i forhold til køn, alder og sociale/geografiske forhold, idet disse tre typer af alkoholforbrug i varierende grad knytter sig til forskellige grupper i samfundet. Rusdrikkeri er eksempelvis meget mere udbredt blandt unge end blandt ældre, mens et højrisikoforbrug af alkohol er mere udbredt blandt midaldrende end blandt de øvrige aldersgrupper. bruget og derved at forebygge sygdom og understøtte god trivsel (13). I denne rapport beskrives motivation og rådgivning på alkoholområdet ud fra følgende to spørgsmål: Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Har din egen læge i løbet af de seneste 12 måneder rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug? I et forebyggelsesperspektiv er det desuden vigtigt at vide, hvor mange med et stort alkoholforbrug, der er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug. Disse personer er oplagte som målgrupper for tiltag på alkoholområdet, f.eks. kommunale indsatser. Personer, der har et stort alkoholforbrug, men som ikke er motiveret for at nedsætte deres alkoholforbrug, er i højere grad målgruppe for oplysningskampagner eller råd og vejledning fra egen læge med henblik på at skabe motivation for ændring af adfærd. Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2012 en forebyggelsespakke for alkohol, der har til formål at understøtte kommunernes arbejde for, at borgere får gode muligheder for at reducere alkoholfor- REGION MIDTJYLLAND 69

3 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.1 OG 3.2 Forskellige former for alkoholforbrug Figur 3.1 Fire former for alkoholforbrug: Drikker ikke alkohol, lavrisikoforbrug, moderat forbrug og højrisikoforbrug Drikker ikke alkohol (0) Lavrisikoforbrug (<=7/14) Moderat forbrug (8-14/15-21) Højrisikoforbrug (>14/21) Figur 3.2 Tre former for risikabelt alkoholforbrug: Ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer Ugentligt rusdrikkeir (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (CAGE- C) 70

4 KAPITEL 3 ALKOHOL Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? Af figur 3.1 fremgår andelen af personer, der ikke har drukket alkohol i løbet af de seneste 12 måneder samt andelene, der har et lavrisikoforbrug af alkohol, et moderat alkoholforbrug eller et højrisikoforbrug af alkohol. Det ses, at 10 % af befolkningen ikke har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder. I alt 72 % har et lavrisikoforbrug af alkohol, hvilket vil sige et forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. I alt 11 % har et moderat alkoholforbrug, hvilket vil sige et forbrug på mellem otte og 14 genstande om ugen for kvinder og mellem 15 og 21 genstande om ugen for mænd. I alt 7 % har et højrisikoforbrug af alkohol, hvilket vil sige et forbrug på flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd. Personer, der har så stort et alkoholforbrug, har høj risiko for at blive syge af deres forbrug. Som tidligere nævnt betegnes højrisikoforbrug, ugentligt rusdrikkeri og tegn på alkoholproblemer som risikable former for alkoholforbrug. Figur 3.2 viser, hvor stor en andel, der har et risikabelt alkoholforbrug fordelt på de tre former. I alt 10 % drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Som nævnt ovenfor har 7 % et højrisikoforbrug af alkohol. I alt 14 % af befolkningen viser tegn på at have alkoholproblemer målt ved CAGE-C Der har været et lille fald i andelen, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Der har ligeledes været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Se figur 3.1.S i bind Der har været et lille fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Der har ligeledes været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. Se figur 3.1.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 71

5 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.3 Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 72

6 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - køn, alder og sociale forhold I det følgende beskrives de tre former for risikabelt alkoholforbrug i forhold til køn, alder og sociale forhold. Af figur 3.3 fremgår det, at ugentligt rusdrikkeri forekommer markant hyppigere blandt mænd end blandt kvinder, og det er især de årige og de årige, der ofte drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. Der er til gengæld ikke store forskelle mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Køn. Andelen af rusdrikkere er næsten fire gange så stor blandt mænd som blandt kvinder. Alder. Andelen, der ofte drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, er størst blandt de årige og blandt de årige. Uddannelsesniveau. Der er en større andel af rusdrikkere blandt personer med et højt uddannelsesniveau end blandt personer med lavt uddannelsesniveau. Forskellene er dog ikke markante. Sociogeografisk gruppe. Der er en signifikant større andel af rusdrikkere blandt personer i gruppe 1 og 4, end det er tilfældet hos hele befolkningen. Andelen af rusdrikkere er lavest i gruppe 2 og 3. Der er en signifikant større andel, der ofte drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed end i hele befolkningen, blandt: Mænd Personer i alderen år og år Personer med højt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 1 og 4 Personer, der bor i lejebolig Personer, der bor alene Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der har været et lille fald i andelen, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed blandt mænd, blandt årige og blandt personer med et middelhøjt uddannelsesniveau. Se figur 3.2.S i bind Der har overordnet set ikke været en ændring i andelen af rusdrikkere i denne periode, men der ses dog et mindre fald i andelen af rusdrikkere blandt årige og blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau. Se figur 3.2.S i bind 2 Bolig. Andelen, der ofte drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, er markant større hos personer, der bor i lejebolig sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Andelen af rusdrikkere er næsten dobbelt så stor blandt personer, der lever alene, sammenlignet med personer, der er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Personer, der ikke bor sammen med børn, drikker oftere fem genstande eller flere ved samme lejlighed end personer, der bor sammen med børn. Arbejde. Der er en lidt større andel af rusdrikkere blandt personer, der ikke er i arbejde sammenlignet med hele befolkningen i alderen år. REGION MIDTJYLLAND 73

7 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.4 Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge) - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 74

8 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol - køn, alder og sociale forhold Figur 3.4 viser sammenhængen mellem at have et højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14 genstande om ugen for kvinder og flere end 21 genstande om ugen for mænd) og køn, alder og sociale forhold. Andelen med højrisikoforbrug af alkohol er næsten dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder, og forekomsten af højrisikoforbrug af alkohol er størst blandt de årige. Hver tiende person, der ikke har et arbejde, har et højrisikoforbrug af alkohol. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og højrisikoforbrug af alkohol. Køn. Markant flere mænd end kvinder har et højrisikoforbrug af alkohol. Omtrent hver tiende mand har et alkoholforbrug på mere end 21 genstande om ugen. Arbejde. Blandt årige er der en større andel med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer, der ikke har et arbejde, end blandt personer, der har et arbejde. Der er signifikant flere end i hele befolkningen, der har et højrisikoforbrug af alkohol, blandt: Mænd Personer i alderen år Sociogeografisk gruppe 4 Personer, der bor i lejebolig Personer, der lever alene Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde Der har været et lille fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol både blandt mænd og kvinder, på tværs af uddannelsesniveau og blandt alle aldersgrupper, bortset fra de årige. Se figur 3.3.S i bind 2. Alder. Andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol, er størst blandt de årige og mindst blandt de årige. Uddannelsesniveau. Der ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og højrisikoforbrug af alkohol. Sociogeografisk gruppe. Der er en signifikant større andel med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer i gruppe 4. Den mindste forekomst ses i gruppe 2. Bolig. Andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol, er større blandt personer, der bor i lejebolig, end blandt personer, der bor i egen bolig. Samlivssituation. Der er en større forekomst af højrisikoforbrug af alkohol blandt personer, der lever alene, end blandt personer, som er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Personer, der ikke har børn i hjemmet, har tre gange så ofte et højrisikoforbrug af alkohol som personer, der har børn i hjemmet. REGION MIDTJYLLAND 75

9 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.5 Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 76

10 KAPITEL 3 ALKOHOL Tegn på alkoholproblemer - køn, alder og sociale forhold Sammenhængen mellem tegn på alkoholproblemer (målt ved CAGE-C) og køn, alder og sociale forhold fremgår af figur 3.5. Det ses, at tegn på alkoholproblemer forekommer markant hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Omtrent hver femte mand viser tegn på alkoholproblemer mod lidt under hver tiende af kvinderne. Andelen, der viser tegn på alkoholproblemer, er størst blandt de årige. I forhold til uddannelsesniveau ses det, at andelen, der viser tegn på alkoholproblemer, er størst blandt personer med middelhøjt uddannelsesniveau. Køn. Andelen med tegn på alkoholproblemer er markant større blandt mænd end blandt kvinder. Således viser omtrent hver femte mand tegn på alkoholproblemer mod lidt under hver tiende af kvinderne. Alder. En større andel i alderen år viser tegn på alkoholproblemer end blandt de øvrige aldersgrupper. Blandt følgende grupper er der signifikant flere end i hele befolkningen, der viser tegn på alkoholproblemer: Mænd Personer i alderen år Personer med et middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 1 Personer, der lever alene Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde Der har været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer, blandt mænd og hos årige. I samme periode har der dog været en lille stigning blandt de årige. Se figur 3.4.S i bind Der har været et lille fald i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer, blandt mænd og blandt årige. Se figur 3.4.S i bind 2. Uddannelsesniveau. Andelen med tegn på alkoholproblemer er større blandt borgere med middelhøjt uddannelsesniveau end i befolkningen generelt. Sociogeografisk gruppe. Forekomsten af tegn på alkoholproblemer er størst i gruppe 1. Bolig. Der er ikke forskel på andelen, der viser tegn på alkoholproblemer, alt efter om man bor i ejer- eller lejebolig. Samlivssituation. Der er en større andel af personer, der viser tegn på alkoholproblemer, blandt de, der lever alene end blandt gifte/samlevende. Børn i hjemmet. Der er en større andel, der viser tegn på alkoholproblemer, blandt personer, der ikke bor sammen med børn end blandt personer, der bor sammen med børn. Arbejde. Der er en større andel, som viser tegn på alkoholproblemer blandt personer, der ikke er i arbejde, end blandt hele befolkningen i den erhvervsaktive alder. REGION MIDTJYLLAND 77

11 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.6 Risikabelt alkoholforbrug - mænd Lavt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Middelhøjt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Højt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Signifikant flere end blandt alle mænd Signifikant færre end blandt alle mænd 78

12 KAPITEL 3 ALKOHOL Risikabelt alkoholforbrug - køn, alder og sociale forhold Det forrige afsnit viste store kønsforskelle i alkoholforbruget. Der er derfor foretaget separate analyser for hvert køn i forhold til sammenhængen mellem de tre typer af risikabelt alkoholforbrug/alkoholmønstre og alder og uddannelsesniveau, jævnfør figur 3.6 og 3.7. Mænd. Rusdrikkeri er mest udbredt blandt de højtuddannede mænd i alderen år, hvor hver fjerde mand mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed. De laveste forekomster af rusdrikkeri ses blandt de årige mænd med lavt eller middelhøjt uddannelsesniveau. Hos mænd med middelhøjt og højt uddannelsesniveau forekommer rusdrikkeri mindre i aldersgruppen år. Dette mønster forekommer ikke blandt mænd med lavt uddannelsesniveau. De største andele af mænd, der drikker flere end 21 genstande om ugen (højrisikoforbrug), ses blandt de årige med middelhøjt og højt uddannelsesniveau og blandt de årige med lavt uddannelsesniveau. De mindste andele af mænd, der har et højrisikoforbrug af alkohol, ses blandt de årige med højt uddannelsesniveau. Med hensyn til tegn på alkoholproblemer ses de største forekomster blandt de årige mænd med middelhøjt og højt uddannelsesniveau. Blandt højtuddannede mænd i denne aldersgruppe er det omtrent hver tredje, der viser tegn på alkoholproblemer, og blandt mænd med et middelhøjt uddannelsesniveau er det omtrent hver fjerde i denne aldersgruppe. REGION MIDTJYLLAND 79

13 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.7 Risikabelt alkoholforbrug - kvinder Lavt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Middelhøjt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Højt uddannelsesniveau Ugentligt rusdrikkeri Højrisikoforbrug Tegn på alkoholproblemer Alder Signifikant flere end blandt alle kvinder Signifikant flere end blandt alle kvinder 80

14 KAPITEL 3 ALKOHOL Kvinder. Rusdrikkeri forekommer i langt mindre grad blandt kvinder end blandt mænd uansat alder og uddannelsesniveau. Der er kun beskedne forskelle i forekomsten af rusdrikkeri blandt kvinder i forhold til alder og uddannelsesniveau. Den største forekomst af rusdrikkeri ses blandt de årige kvinder med højt uddannelsesniveau, hvor hver tiende rusdrikker mindst en gang om ugen. De mindste forekomster ses hos de lavtuddannede årige og blandt de årige med højt uddannelsesniveau. Færre kvinder end mænd, uanset alder og uddannelsesniveau, har et højrisikoforbrug af alkohol. Det er specielt kvinder i alderen år med højt uddannelsesniveau, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Den laveste forekomst ses hos de højtuddannede kvinder i alderen år. Tegn på alkoholproblemer er ligeledes mindre udbredt blandt kvinder end blandt mænd uanset alder og uddannelsesniveau. Det er særligt de højtuddannede kvinder i alderen år og de årige kvinder med et middelhøjt uddannelsesniveau, der viser tegn på alkoholproblemer. De laveste forekomster ses blandt de årige kvinder på tværs af uddannelsesgrupper. REGION MIDTJYLLAND 81

15 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.8 Drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed én gang om ugen eller oftere - kommuner Personer Aarhus Samsø Horsens Randers Odder Skanderborg Syddjurs Herning Norddjurs Skive Ikast-Brande Hedensted Struer Holstebro Favrskov Silkeborg Ringkøbing-Skjern Lemvig Viborg Region Midtjylland Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 9 Lemvig 7 Struer 9 Holstebro 8 Viborg 6 Randers 10 Favrskov 8 Norddjurs 9 Syddjurs 9 Ringkøbing- Skjern 7 Herning 9 Silkeborg 7 Aarhus 14 Skanderborg Ikast- Brande 10 9 Horsens Odder Hedensted 9 Samsø 12 82

16 KAPITEL 3 ALKOHOL Rusdrikkeri - kommuner Figur 3.8 viser andelen i kommunerne, der mindst én gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Andelen varierer fra 6 % i Viborg til 14 % i Aarhus. Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant større andel, der rusdrikker, i: Aarhus Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant mindre andel, der rusdrikker, i: Favrskov Lemvig Ringkøbing-Skjern Silkeborg Viborg Der har været et fald i andelen af rusdrikkere i Samsø, Lemvig, Syddjurs, Viborg og Silkeborg. Se figur 3.5.S i bind Der er ikke sket nogen statistisk signifikant udvikling i kommunerne fra 2010 til 2013 i andelen, der rusdrikker. Se figur 3.5.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 83

17 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.9 Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge) - kommuner Personer Samsø Aarhus Syddjurs Norddjurs Skive Randers Horsens Odder Skanderborg Holstebro Favrskov Herning Ringkøbing-Skjern Struer Hedensted Ikast-Brande Viborg Lemvig Silkeborg Region Midtjylland Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 8 Lemvig 5 Struer 6 Holstebro 6 Viborg 5 Randers 7 Favrskov 6 Norddjurs 8 Syddjurs 8 Ringkøbing- Skjern 6 Herning 6 Silkeborg 5 Aarhus 9 Skanderborg Ikast- Brande 7 5 Horsens Odder 7 7 Hedensted 5 Samsø 11 84

18 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol - kommuner Figur 3.9 viser andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol i kommunerne. Andelen varierer fra 5 % i Viborg, Lemvig og Silkeborg til 11 % på Samsø. Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant større andel, der har et højrisikoforbrug af alkohol, i: Syddjurs Aarhus Samsø Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant mindre andel, der har et højrisikoforbrug af alkohol, i: Silkeborg Viborg Lemvig Der har været et signifikant fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol i følgende kommuner: Odder, Silkeborg, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Aarhus, Ikast-Brande, Favrskov, Skanderborg og Hedensted. Se figur 3.6.S i bind 2 REGION MIDTJYLLAND 85

19 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.10 Tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) - kommuner Personer Samsø Syddjurs Skanderborg Aarhus Odder Norddjurs Horsens Skive Randers Struer Favrskov Hedensted Herning Lemvig Ikast-Brande Silkeborg Ringkøbing-Skjern Viborg Holstebro Region Midtjylland Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 15 Lemvig 13 Struer 14 Holstebro 12 Viborg 12 Randers 14 Favrskov 14 Norddjurs 15 Syddjurs 17 Ringkøbing- Skjern 13 Herning 13 Silkeborg 13 Aarhus 16 Skanderborg Ikast- Brande Horsens Odder Hedensted 14 Samsø 22 86

20 KAPITEL 3 ALKOHOL Tegn på alkoholproblemer - kommuner I figur 3.10 ses andelen, der viser tegn på alkoholproblemer i kommunerne. Andelen varierer fra 12 % i Viborg og Holstebro til 22 % på Samsø. Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant større andel, der viser tegn på alkoholproblemer, i: Samsø Syddjurs Skanderborg Aarhus Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant mindre andel, der viser tegn på alkoholproblemer, i: Viborg Holstebro Der har været et fald i andelen med tegn på alkoholproblemer i Samsø og Odder. Se figur 3.7.S i bind Der har været et fald i andelen med tegn på alkoholproblemer i Ringkøbing-Skjern og i Silkeborg. Se figur 3.7.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 87

21 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.11 Personer der har et højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge) - kroniske sygdomme Personer Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Blodprop i hjertet Grå stær Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Slidgigt Astma Diskusprolaps, rygsygdom Tinnitus Kræft Hele befolkningen Sukkersyge Allergi Knogleskørhed Migræne eller hyppig hovedpine Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 88

22 KAPITEL 3 ALKOHOL Højrisikoforbrug af alkohol - kroniske sygdomme Som led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner afgørende for prognosen. Af figur 3.11 fremgår andelen af personer med kroniske sygdomme, som har et højrisikoforbrug af alkohol. Andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med kronisk sygdom varierer fra 5 % blandt personer med migræne eller hyppig hovedpine til 13 % blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/ rygerlunger. Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant større andel med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med følgende sygdomme: Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Psykisk lidelse (mindre end 6 måneders varighed) Psykisk lidelse (mere end 6 måneders varighed) Grå stær Forhøjet blodtryk Leddegigt Slidgigt Sammenlignet med hele befolkningen er der en signifikant mindre andel med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med: Migræne eller hyppig hovedpine Der har været et fald i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol blandt personer med følgende sygdomme: hjerneblødning, kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger, knogleskørhed, tinnitus, astma, sukkersyge, forhøjet blodtryk, slidgigt/leddegigt, allergi, diskusprolaps, migræne. Se figur 3.8.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 89

23 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.12, 3.13 OG 3.14 Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug Figur 3.12 Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Ja Nej Ved ikke Figur 3.13 Ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til, hvor stort forbruget er Figur 3.14 Ønsker at nedsætte alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug Lavrisikoforbrug (<=7/14) Moderat forbrug (8-14/15-21) Højrisikoforbrug (>14/21) 0 Ugenligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkohol - problemer (CAGE- C) 90

24 KAPITEL 3 ALKOHOL Hvor mange ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug? Figur 3.12 viser, at 6 % af befolkningen ønsker at nedsætte alkoholforbruget. Der er en stærk sammenhæng mellem alkoholforbrugets omfang og ønsket om at nedsætte alkoholforbruget. Blandt personer med et lavrisikoforbrug af alkohol (et forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd) har 1 % svaret, at de gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug. Det samme gælder for 12 % med moderat alkoholforbrug og 31 % med højrisikoforbrug (over 14 genstande om ugen for kvinder og over 21 for mænd), se figur Figur 3.14 viser, at blandt personer, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri), har 27 % svaret, at de gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug. Dette gælder for 32 % blandt personer med et højrisikoforbrug af alkohol og for 32 % blandt personer med tegn på alkoholproblemer Der har været et fald i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, blandt rusdrikkerne, men ikke blandt personer med højrisikoforbrug af alkohol eller blandt personer, der viser tegn på alkoholproblemer. Se figur 3.10.S i bind 2. I det følgende fokuseres på personer med et højrisikoforbrug af alkohol i forhold til ønsket om at nedsætte alkoholforbruget. REGION MIDTJYLLAND 91

25 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.15 Personer med et højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge), der ønsker at nedsætte forbruget - køn, alder og sociale forhold Personer Alle Køn Mand Kvinde Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe 5 (lavest) Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant flere end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol Signifikant færre end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol 92

26 KAPITEL 3 ALKOHOL Ønsker at nedsætte alkoholforbrug køn, alder og sociale forhold Figur 3.15 viser sammenhængen mellem andelen, der har svaret, at de gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug, og køn, alder og sociale forhold blandt personer, der har et højrisikoforbrug af alkohol. Det er kun i forhold til alder, at der er signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til ønsket om at nedsætte alkoholforbruget. Den største forekomst ses blandt de årige, hvor næsten halvdelen af de, som har et højrisikoforbrug, ønsker at nedsætte deres forbrug. Til gengæld er der betydeligt færre blandt de årige, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget, end det er tilfældet blandt alle med et højrisikoforbrug af alkohol. REGION MIDTJYLLAND 93

27 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.16 Personer med et højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge), der ønsker at nedsætte forbruget - kommuner Personer Silkeborg Norddjurs Skive Aarhus Favrskov Horsens Viborg Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Randers Herning Syddjurs Odder Struer Lemvig Hedensted Holstebro Ikast-Brande Region Midtjylland Signifikant færre end end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol Skive 37 Lemvig 23 Struer 25 Holstebro 21 Viborg 33 Randers 28 Favrskov 34 Norddjurs 37 Syddjurs 27 Ringkøbing- Skjern 32 Herning 28 Silkeborg 39 Aarhus 36 Skanderborg Ikast- Brande Horsens Odder Hedensted 22 Samsø 31 94

28 KAPITEL 3 ALKOHOL Ønsker at nedsætte alkoholforbrug kommuner Figur 3.16 viser andelen af personer med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug, fordelt på kommuner. Det fremgår, at det kun er Ikast-Brande, der adskiller sig signifikant fra hele befolkningen, idet der her er en mindre andel af borgere med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte forbruget. REGION MIDTJYLLAND 95

29 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.17 Personer med et højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge), der ønsker at nedsætte forbruget - kroniske sygdomme Personer Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Migræne eller hyppig hovedpine Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Diskusprolaps, andre rygsygdomme Astma Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Tinnitus Alle med et højrisikoforbrug af alkohol Forhøjet blodtryk Allergi Hjertekrampe Slidgigt Leddegigt Hjerneblødning, blodprop i hjernen Kræft Sukkersyge Knogleskørhed Blodprop i hjertet Grå stær Signifikant flere end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol 96

30 KAPITEL 3 ALKOHOL Ønsker at nedsætte alkoholforbrug kroniske sygdomme Som led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner af afgørende betydning for prognosen, og derfor er det relevant at vide, hvor stor en andel, der er motiverede for at nedsætte deres alkoholforbrug. Figur 3.17 viser andelen af kronisk syge personer med et højrisikoforbrug af alkohol, som ønsker at nedsætte forbruget. Der er en signifikant større andel af personer med et højrisikoforbrug af alkohol, der ønsker at nedsætte forbruget, blandt følgende sygdomsgrupper: Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Migræne eller hyppig hovedpine Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Diskusprolaps, andre rygsygdomme REGION MIDTJYLLAND 97

31 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.18, 3.19 OG 3.20 Råd fra lægen om at nedsætte alkoholforbruget Figur 3.18 Har egen læge i løbet af de seneste 12 måneder rådet dig til at nedsætte dit alkoholforbrug? Ja Nej Husker ikke 1 Figur 3.19 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til, hvor stort forbruget er Figur 3.20 Har modtaget råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til tre former for risikabelt alkoholforbrug Lavrisikoforbrug (<=7/14) 2 Moderat forbrug (8-14/15-21) Højrisikoforbrug (>14/21) 5 0 Ugenligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (CAGE- C) 98

32 KAPITEL 3 ALKOHOL Rådgivning fra egen læge i forhold til alkohol 2 % af dem, som har været til læge inden for de seneste 12 måneder, er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug, jævnfør figur Blandt personer med et ugentligt højrisikoforbrug har 14 % modtaget råd fra lægen om at nedsætte forbruget, hvilket fremgår af figur Det samme gælder for 2 % med et moderat forbrug og 0,5 % med et lavrisikoforbrug. Der er altså en tydelig sammenhæng mellem alkoholforbrug og andelen, der har fået råd fra lægen om at nedsætte deres alkoholforbrug. Figur 3.20 viser, at 11 % blandt personer, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, har modtaget råd om at nedsætte alkoholforbruget fra lægen, mens det samme gælder for 10 % blandt dem, der viser tegn på alkoholproblemer og Der er ikke sket nævneværdige ændringer i, hvor mange der har fået råd fra lægen om at nedsætte alkoholforbruget. Se figur 3.11.S og 3.12.S i bind 2 REGION MIDTJYLLAND 99

33 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 3.21 Personer med et højrisikoforbrug af alkohol (>14/21 genstande pr. uge), som har fået råd fra læge om at nedsætte forbruget - kroniske sygdomme Personer Alle med et højrisikoforbrug af alkohol Personer med kronisk sygdom Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Hjerneblødning, blodprop i hjernen Hjertekrampe Sukkersyge Blodprop i hjertet Astma Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) Knogleskørhed Leddegigt Forhøjet blodtryk Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps, rygsygdom Tinnitus Slidgigt Grå stær Allergi Kræft 6 70 Antal kroniske sygdomme Ingen af de 18 sygomme En sygdom To-tre sygdomme Fire+ sygdomme Signifikant flere end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol Signifikant færre end blandt alle personer med et højrisikoforbrug af alkohol 100

34 KAPITEL 3 ALKOHOL Rådgivning fra egen læge i forhold til at nedsætte alkoholforbruget kroniske sygdomme Som led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner afgørende for forløbet af sygdommen, og det er derfor relevant at få viden om, hvorvidt borgere med kronisk sygdom modtager råd og vejledning fra egen læge om deres alkoholforbrug. Figur 3.21 viser andelen af kronisk syge, som har et højrisikoforbrug af alkohol, og som har modtaget råd fra lægen om at nedsætte forbruget. Andelen varierer fra 6 % blandt personer med kræft til 34 % blandt personer med en psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed. Der er en signifikant større andel end blandt alle med et højrisikoforbrug af alkohol, der har modtaget råd om nedsættelse af alkoholforbrug fra lægen, blandt følgende sygdomsgrupper: Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Hjertekrampe Sukkersyge Astma Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighedhed Forhøjet blodtryk Andelen med et højrisikoforbrug af alkohol, som har modtaget råd om at nedsætte alkoholforbruget fra lægen, stiger med antallet af sygdomme, jævnfør figur Sammenfatning I alt 7 % af befolkningen i Region Midtjylland har et højrisikoforbrug af alkohol, hvilket for kvinder betyder et forbrug på mere end 14 genstande om ugen og for mænd mere end 21 genstande om ugen. Andelen med et højrisikoforbrug er faldet fra 9 % til 7 % i perioden fra 2010 til I alt 10 % af borgerne i Region Midtjylland drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed mindst én gang om ugen (rusdrikker). I alt 14 % af borgerne i Region Midtjylland viser tegn på at have alkoholproblemer. Der er stor sammenhæng mellem alkoholforbrug og demografiske og sociale forhold. Særligt er der stor forskel mellem mænds og kvinders alkoholforbrug. Flere mænd end kvinder har et risikabelt alkoholforbrug uanset alder og uddannelsesniveau. Den sociale uddannelsesmæssige gradient, som findes i andre former for uhensigtsmæssige sundhedsvaner, genfindes ikke for alkoholindtag. I forhold til at vise tegn på alkoholproblemer ses den laveste forekomst faktisk hos gruppen af lavtuddannede. Det ses, at 32 % blandt personer med et højrisikoforbrug af alkohol ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er særligt årige, der udtrykker ønske om dette. Analyserne viser også, at 14 % af de, der har et højrisikoforbrug af alkohol, er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug af egen læge. 5 % blandt personer med et højrisikoforbrug af alkohol, som ikke har en af de 18 sygdomme, har modtaget råd fra lægen om at nedsætte alkoholforbruget. Det samme gælder for 27 % blandt personer med fire eller flere sygdomme. REGION MIDTJYLLAND 101

35 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Alkohol, narkotika og tobak. København: Sundhedsstyrelsen; Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark København: Statens Institut for Folkesundhed; Sundhedsstyrelsen. Alkohol og helbred. København: Sundhedsstyrelsen; Ronksley PE, Brien SE, Turner BJ, Mukamal KJ, Ghali WA. Association of alcohol consumption with selected cardiovascular disease outcomes: a systematic review and metaanalysis. BMJ. 2011; 342:d Forebyggelsespakke alkohol. København: Sundhedsstyrelsen; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager, København: CASA; Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen; Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol. København: Sundhedsstyrelsen; Wendy YC, Rosner B, Hankinson SE, Colditz GA, Willett WC. Moderate Alcohol Consumption During Adult Life, Drinking Patterns, and Breast Cancer Risk. JAMA. 2011;306(17): Ekholm O, Strandberg-Larsen K, Christensen K, Grønbæk M. Comparison of assessment methods for self-reported alcohol consumption in health interview surveys. Eur J Clin Nutr. 2008; 62: Zierau F, Hardt F, Henriksen JH, Holm SS, Jørring S, Melsen T, et al. Validation of a self-administered modified CAGE test (CAGE-C) in a somatic hospital ward: Comparison with biochemical markers. Scand J Clin Lab Invest. 2005; 65(7): Aabel MK, Broholm K, Fischerman M. Forebyggelsespakke alkohol. Sundhedsstyrelsen

36 KAPITEL 3 ALKOHOL REGION MIDTJYLLAND 103

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2).

Fysisk inaktivitet kan defineres som manglende efterlevelse af de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet (3, 6) (se boks 4.2). SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 4. FYSISK AKTIVITET Formålet med dette kapitel er at give en beskrivelse af befolkningens fysiske aktivitetsniveau med særligt fokus på den mindst aktive del

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner overvægt - rettelser til hovedrapport og sammenligningsbind voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region

Læs mere

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold

Læs mere

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser,

6. OVERVÆGT. Definition af overvægt. I 2006 blev overvægt i Danmark relateret til 55.000 hospitalsindlæggelser, SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 6. OVERVÆGT I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt som en fedmeepidemi (1). En global undersøgelse af udviklingen i Body

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 11. SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE I dette kapitel beskrives sundhedsvaner og sundhedstilstand i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og type af beskæftigelse blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Hvordan har du det? Sundhedsprofil. Region Midtjylland. Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2. reviderede oplag Omslag - ryg 12,5 mm.indd 1 Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N www.hvordanhardudet.rm.dk Novem 2. revid ber 200 erede 8, oplag Hvordan har du det? Center

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter

Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Forebyggelse af multisygdom blandt kroniske patienter Fagfestival 09 27. marts Sundhedskonsulent cand.comm. ph.d. Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland 1 Disposition: Hvorfor forebyggelse

Læs mere

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet.

An apple a day keeps the doctor away Forfatter ukendt, ordsproget kan spores tilbage til 1600-tallet. Hvordan har du det? Online Nr. 3 august 7 Tema: Forebyggelse i almen praksis Praktiserende lægers rådgivning om ændring af sundhedsvaner Louise Nordvig, Sundhedskonsulent. Indhold 1 Praktiserende lægers

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner Center for Folkesundhed Hvordan har du det? Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Louise Nordvig Dorte Søe Center for Folkesundhed i November 2006

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED I kapitel 7 i hovedbindet beskrives befolkningens fysiske og mentale sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen

Læs mere

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune Notat Til: Fra: Social- og sundhedsudvalget Direktionen Sundhedskoordinator, ph.d. Malene Herbsleb Notat til sagen: Sundhedspolitik 2013 Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent

Kroniske patienter: Finn Breinholt Larsen, sundhedskonsulent Hvordan har du det? Online Nr. 2 juni 07 Tema: Kroniske patienter Indhold 1 Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Kroniske patienter: Sociale forskelle i sundhedsvaner Finn Breinholt Larsen,

Læs mere

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED

7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 7. FYSISK OG MENTAL SUNDHED Formålet med dette kapitel er at give en overordnet beskrivelse af den voksne befolknings fysiske og mentale sundhed. Begrebet sundhed

Læs mere

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk

Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens. Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk Layout og tryk: Grafisk afd. Horsens Kommune, oktober 2009 Sund By Butikken Nørretorv 2 8700 Horsens Tel.: 76 29 36 75 E-mail: sundby@horsens.dk Hjemmeside: www.horsenssundby.dk SUND BY Sundhedsvisionsdag

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet

Forbrugsvariationsprojektet KD-net 22.01.2016 Forbrugsvariationsprojektet Marie Hauge Pedersen Finn Breinholt Larsen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere