Nu høster vi frugterne af centralbankernes store eksperiment

Transkript

1 Danske Bank Wealth Management Quarterly View Q Nu høster vi frugterne af centralbankernes store eksperiment HIGHLIGHTS Makro: Gode udsigter for opsvinget og aktierne 2 Risici: Her kan de finansielle markeder blive ramt 3 Tilbageblik: 70 års opture og nedture 5 Regioner: Størst tiltro til Europa og USA 6 Sektorer: Her ser vi størst og mindst potentiale 8

2 2 Quarterly View af Tine Choi, chefstrateg i Danske Bank. Den Europæiske Centralbank i Frankfurt fortsætter foreløbig opkøbene af obligationer for at stimulere økonomien, men vi forventer en snarlig nedtrapning. Gode udsigter for det økonomiske opsving og aktiemarkedet Siden finanskrisen har centralbankerne pumpet mange tusinde milliarder kroner ind i de vestlige økonomier, og omsider ser vi ud til at befinde os i et selvbærende opsving, hvor global økonomi ikke længere har behov for kunstigt åndedræt. Det er en væsentlig årsag til vores positive syn på især europæiske og amerikanske aktier. Efter længere tids vaklen og famlen i kølvandet på finanskrisen har verdensøkonomien endelig genvundet sit fodfæste. Den globale vækst har accelereret siden begyndelsen af 2016 og nåede i første halvår af 2017 op på hele 3,4 pct., hvilket er næsten et procentpoint over den vækst, vi forventer på lang sigt. Arbejdsmarkederne er i fremgang, privatforbruget er stærkt, og virksomhederne skruer op for investeringerne. Kort sagt befinder vi os nu i den fase af opsvinget, hvor væksten endelig ser ud til at være selvbærende og ikke længere afhængig af kunstigt åndedræt fra centralbankerne. Det er ekstremt positivt. I det lys forventer vi, at det globale opsving fortsætter ind i 2018, om end med et mindre stærkt momentum end i år. Og kombinationen af globalt opsving og lav inflation betyder, at vi fortsat befinder os i det såkaldte Guldlok-scenarie, som er et godt sted at være set med investorøjne. Stærk indtjening i selskaberne og et understøttende makromiljø gør aktier relativt mere attraktive end obligationer, og konkret overvægter vi aktier med 10 pct. og undervægter obligationer tilsvarende. I løbet af de kommende 12 måneder forventer vi et afkast fra globale aktier på 8-12 pct. målt i lokal valuta, hvor valutakursernes udvikling kan påvirke afkastet målt i danske kroner. Forventet afkast fra globale aktier på 8-12% de kommende 12 måneder målt i lokal valuta. Overvægt i aktier Undervægt i obligationer

3 3 Men vejen hertil har været lang og neglebidende. Det har taget næsten otte år med opsving for verdensøkonomien at nå det punkt, hvor væksten er selvbærende. Otte år med høj usikkerhed og frygt for, at væksten til enhver tid igen kunne tippe den forkerte vej. Otte år hvor verdensøkonomien har fået drop og har gået med krykker i form af den massive pengepolitiske stimulans, som de store centralbanker søsatte i kølvandet på finanskrisen og den europæiske gældskrise. Og heldigvis kan vi nu konkludere, at det virkede. Fra hovedkvarteret i Washington D.C. påbegynder Fed nu afviklingen af historiens største pengepolitiske eksperiment. Ingen kender konsekvenserne. Blev startskud for race to zero Finanskrisen satte politikerne skakmat. Store redningspakker medførte store underskud på de offentlige finanser og voksende statsgæld. Da stormen var redet af, stod vi således tilbage uden finanspolitisk manøvrerum til fx skattelettelser eller store investeringer i infrastruktur, og det blev derfor over- Siden finanskrisen har centralbankerne brugt et beløb svarende til næsten mia. dollar på opkøb af værdipapirer. ladt til centralbankerne at understøtte økonomierne. Race to zero blev det nye sort. Centralbankerne pressede styringsrenterne i bund for populært sagt at gøre penge billigere, så private og virksomheder ville låne flere penge og stimulere den økonomiske aktivitet. Helt klassisk pengepolitik men desværre udeblev den ønskede effekt, og en række af verdens største centralbanker kastede sig derfor ud i ukendt farvand og iværksatte verdenshistoriens største pengepolitiske eksperiment. Målet har været reflation dvs. at puste liv i noget, der er kollapset. Og midlet har været (og er) negative renter og massive opkøb af værdipapirer foretaget af centralbanker, der har oversvømmet de vestlige økonomier med penge for at løfte væksten og inflationen. Begrebet quantitative easing eller i daglig tale QE blev pludselig allemandseje. QE hvem, hvad, hvordan? Quantitative easing (kvantitativ lempelse) dækker over centralbankernes store opkøbsprogrammer af primært statsobligationer, men også andre RISICI: Her kan de finansielle markeder blive ramt positivt eller negativt Potentiel begivenhed Øget kinesisk reformtempo, der fører til lavere vækst og bristet kinesisk kreditboble Euro stiger 10 pct. yderligere over for dollar Forventet kortsigtet effekt på finansielle markeder Risk-off. Frygt for hård økonomisk landing i Kina, negativt for aktiemarkedet Indtjening i selskaber rammes negativt i Europa og positivt i USA Forventet langsigtet effekt Positivt for økonomien og finansmarkederne, baner vej for solid langsigtet kinesisk vækst Det relative vækstbillede ændres til fordel for USA. ECB tvinges til at fastholde den lempelige pengepolitik eller lempe yderligere Nordkorea-krise eskalerer og udløser krig Aktier styrtdykker anført af Asien Store menneskelige og økonomiske omkostninger for Sydkorea, der kastes ud i krise Inflationen stiger uventet meget Skattereform i USA Centralbanker skal stramme pengepolitikken mere og hurtigere end forventet. Lange renter stiger markant og bremser aktiernes fremgang Risk-on. Kan stimulere vækst og understøtte aktiemarkedet Lykkedes det centralbankerne at få kontrol over udviklingen, forlænges opsvinget, mens for store stramninger kan føre til konjunkturnedgang Pengepolitiske stramninger, stigende lange renter og øget underskud på de offentlige finanser

4 4 Væksten ser endelig ud til at være selvbærende og ikke længere afhængig af kunstigt åndedræt fra centralbankerne. værdipapirer som bolig- og virksomhedsobligationer samt i Japan desuden aktier. Den amerikanske centralbank (Fed), Den Europæiske Centralbank (ECB), Bank of Japan og Bank of England introducerede den moderne udgave af at lade seddelpressen køre. Siden finanskrisen har de tilsammen brugt et beløb svarende til næsten mia. dollar på opkøb af værdipapirer, og indsprøjtningen af likviditet er foregået via bankerne. Ved at købe obligationerne direkte fra bankerne har centralbankerne slået tre fluer med ét smæk: For det første er en række af de Opkøb for næsten mia. dollar siden finanskrisen Så meget har centralbankerne brugt på opkøb af værdipapirer: Bank of Japan 4590 mia. USD ECB 5130 mia. USD Kilde: Macrobond pr , opgjort i dollar. mest usikre obligationer som fx sydeuropæiske statsobligationer blevet fjernet fra bankernes balancer til glæde for den finansielle sektors stabilitet og troværdighed. Her er det værd at huske på, at kerneproblemet i finans- og gældskrisen i første omgang var et tillidsbrud og først derefter en økonomisk recession, og derfor har det været afgørende at genrejse tilliden til bankerne. For det andet er statsrenterne blevet presset i bund, hvilket har bremset en eksplosiv gældsspiral i Sydeuropa. Og for det tredje har opkøb af boligog virksomhedsobligationer presset låneomkostningerne for den private sektor i bund og frigjort midler til at øge efterspørgslen. Kan økonomien gå uden krykker? Den førte pengepolitik har dog ramt bredere endnu. De lave renter har også gjort risikofyldte aktiver som aktier relativt mere attraktive at investere i set i forhold til de lavt forrentede statsobligationer. Centralbankerne har dermed været med til at skubbe investorer over i aktier, hvor stigende aktiekurser har givet positive formueeffekter, har fået os Fed 4450 mia. USD Bank of England 710 mia. USD til at se mere lyst på fremtiden og øget vores lyst til at bruge penge. Og nu, otte år senere, høster vi altså for alvor de realøkonomiske gevinster i form af en selvkørende økonomi men stadig med et vist forbehold, for centralbankernes pengepolitiske eksperiment er langt fra overstået. Efter quantitative easing følger quantitative tightening (kvantitativ stramning), og det bliver et af efterårets store temaer. Operationen lykkedes, patienten har rejst sig fra sygesengen, og nu er det på tide at se, om patienten endegyldigt kan klare sig uden krykker. Centralbankerne anført af Fed og ECB har i løbet af 2017 skærpet udmeldingerne om, at vi nærmer os tidspunktet for nedtrapning af den massive stimulans, hvor centralbankerne skal afvikle deres enorme beholdninger af værdipapirer. Sådan strammer centralbankerne op Centralbankernes stramninger vil ske som en gradvis og meget forsigtig proces over de kommende år. De to væsentligste centralbanker er Fed og ECB. FED FØRST: Fed fører an med annonceringen af, at de fra oktober begynder at skrue ned for deres reinvesteringer i obligationer. Fed foretager ikke længere nye opkøb af obligationer, men alene reinvesteringer af de betalinger de får fra deres nuværende beholdning af obligationer i form af renter og betalinger ved obligationsudløb. Fra oktober vil Fed alene reinvestere månedlige beløb, der overstiger 10 mia. dollar, og herefter bliver grænsen løftet med 10 mia. dollar hver tredje måned, indtil vi når 50 mia. dollar i oktober Feds afdeling i New York estimerer, at det over de kommende 4-5 år vil reducere obligationsbeholdningen

5 5 med mia. dollar, hvilket knap er en halvering af den nuværende beholdning. På rentesiden forventer vi den næste renteforhøjelse fra Fed i december. DEREFTER ECB: I Europa vurderer vi, at en egentlig afvikling af quantitative easing har længere udsigter, men at en neddrosling er under opsejling. Vi forventer, at ECB i oktober vil annoncere, at de begynder at reducere det månedlige opkøb af obligationer fra 60 til 40 mia. euro, selv om der også er en vis sandsynlighed for, at de fastholder det nuværende niveau. På rentesiden forventer vi tidligst at se den første renteforhøjelse omkring årsskiftet 2018/19, så i Europa fortsætter den lempelige pengepolitik altså, men potentielt med lidt mindre styrke. Udfordringer og udsigter Det store spørgsmål er, hvordan finansmarkederne vil reagere på centralban- kernes quantitative tightening. Her ser vi især to potentielle udfordringer: For det første skal der være andre købere til at tage over, hvor centralbankerne slipper. Uden andre købere af obligationer vil obligationskurserne falde og renterne stige, med mindre udbuddet af obligationer falder samtidig. Sidstnævnte er der imidlertid ingen tegn på, nu hvor størstedelen af den vestlige verden kører med underskud på de offentlige finanser og har behov for at låne penge til finansieringen. For det andet er der tale om en likviditetsstramning. De penge, som Fed ikke reinvesterer, forsvinder ud af det økonomiske kredsløb, og det kan i sidste ende være med til at begrænse, hvor meget bankerne kan låne ud. Generelt er de forestående stramninger imidlertid både forsigtige, forventede og Den globale økonomi er inde i en sund udvikling, som fortsat kan sikre pæne afkast på de finansielle markeder. velannoncerede, så derfor forventer vi ikke de helt store dramatiske effekter på renterne og økonomien. Men spændende bliver det, uden at det ændrer vores grundlæggende opfattelse af, at den globale økonomi er inde i en sund udvikling, som fortsat vil sikre pæne afkast på de finansielle markeder. Aktiemarkedets opture og nedture gennem 70 år Grafikken viser den historiske udvikling for det amerikanske aktieindeks S&P 500 fra 1947 og frem til Det generelle billede er, at lange bullmarkeder (perioder med generelt stigende kurser) har været afløst af kortere bearmarkeder (perioder med markant faldende kurser), inden nye bullmarkeder er indtruffet. Grafikken viser værdien af at tænke langsigtet som investor, selv om den historiske udvikling dog ikke er en garanti for den fremtidige udvikling. BULL: Når markedet når nye topniveauer efter et fald på mindst 20 pct. i forhold til det foregående topniveau. BEAR: Når aktiemarkedet lukker mindst 20 pct. nede set i forhold til det seneste topniveau. 12,7 år 514,2% 15,4% Akkumuleret afkast 600% 500% Længde Samlet kursstigning Annualiseret kursstigning 14,6 år 395,2% 11,6% 12,7 år 381,0% 13,2% 400% 300% 8,4 år 209,8% 14,4% 200% 6,5 år 89,7% 10,3% 2,6 år 59,6% 19,8% 4,7 år 84,2% 14,0% 100% 6 mdr. -23,5% N.A. 1,5 år -30,0% -21,2% 1,9 år -40,9% -24,0% 4 mdr. -25,1% N.A. 2,5 år -44,6% -21,0% 1,4 år -48,5% -37,4% 0% -100% Forudsætninger: Afkastberegninger baseret på månedsdata for S&P500-indekset, prisindeks, USD, for perioden ultimo maj 1947-ultimo august Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, der også kan blive negative. Da de beregnede afkast er baseret på månedsdata, kan de afvige en anelse fra de faktiske historiske afkast. Kilde: Macrobond pr

6 6 Den amerikanske økonomi har momentum, og den svækkede dollar i løbet af 2017 styrker konkurrenceevnen for de amerikanske selskaber og gøder vores optimisme i forhold til amerikanske aktier. REGIONER: Størst forventninger til Europa og USA EUROPA Overvægt i aktier ATTRAKTIVE PRISER OG VELKØRENDE ØKONOMI Attraktiv prisfastsættelse på europæiske aktier set i forhold til globale og især amerikanske aktier. Den forventede indtjeningsvækst for de europæiske selskaber ser stærk ud i de kommende 12 måneder, og det understøtter europæiske aktier. De politiske risici er aftaget i Europa. Pengepolitikken er lempelig, og opsvinget kører på skinner med fortsat fremgang på arbejdsmarkedet. Den stærke euro over for dollar forringer konkurrenceevnen og kan presse indtjeningen. Vi vurderer dog, at eurostyrkelsen er indregnet i aktiernes prissætning, og at såvel det økonomiske opsving som virksomhederne er i stand til at absorbere eurostyrkelsen. USA Overvægt i aktier med fokus på små- og mellemstore virksomheder SKATTEREFORM KAN UDLØSE KURSGEVINST Amerikansk økonomi har et solidt vækstmomentum med lempelige finansielle forhold, som understøtter kreditgivningen og dermed væksten i virksomhedernes investeringer. Svækkelsen af dollaren i løbet af 2017 styrker konkurrenceevnen for amerikanske virksomheder og løfter indtjeningsudsigterne. Orkanerne Irma og Harvey kan få midlertidige effekter på væksten, men bør ikke afspore opsvinget. Quantitative tightening kan give anledning til stigende renter, men vi forventer, at Fed vil reagere i tilfælde af uønskede økonomiske effekter. Snakken om en skattereform fra Trump-administrationen er kommet højt på dagsordenen igen. En skattereform kan sende amerikanske aktier op. Vi ser mest positivt på små og mellemstore amerikanske virksomheder, som vil drage størst fordel af en potentiel skattereform.

7 7 DANMARK Undervægt i aktier COMEBACK TIL MEDICINAL Med et afkast på 18 pct. har danske aktier klaret sig fantastisk i 2017 og givet såvel europæiske som amerikanske aktier baghjul, og vi tager gevinsten og undervægter danske aktier. Opturen har primært været drevet af medicinalsektorens genoplivning efter et hårdt andet halvår af Vi er overordnet positive på de store danske enkeltselskaber, men set som helhed ser vi et bedre risikojusteret potentiale i en bredere eksponering mod europæiske aktier. Her sikrer man sig også en bedre sektorspredning frem for den ekstremt fokuserede eksponering mod medicinalsektoren (Novo, Genmab, Lundbeck og Coloplast) på det danske aktiemarked. KINA/EMERGING MARKETS i aktier, men med overvægt i Kina og Indien inden for emerging markets. HAR BLIKKET RETTET MOD PARTIKONGRES I KINA 18. oktober indleder det kinesiske kommunistparti sin 19. partikongres, hvor politbureauets magtfulde stående komité får nye medlemmer. De nye medlemmer kan konsolidere præsident Xi Jinpings magt, øge reformtempoet og sætte fokus på at tøjle den eksplosive låntagning i den private sektor. Øget finansiel og miljømæssig regulering kan på kort sigt lægge en dæmper på virksomhedernes indtjening og den kinesiske vækst. På længere sigt er reformer og regulering dog positivt, og vi overvægter Kina (og Indien) i universet af emerging markets-økonomier. Konkret forventer vi, at den kinesiske vækst vil sætte sig en spids i 2018 i forhold til 2017, mens momentum vil være uændret til svagt stigende i Vesten. JAPAN Undervægt i aktier LOKAL EFTERSPØRGSEL HALTER Japan befinder sig på lige fod med resten af verden i et opsving. Væksten er dog primært drevet af eksporten, mens den indenlandske efterspørgsel halter efter blandt andet på grund af demografiske forhold med høj andel af ældre. Indtjeningsudsigterne er gode og prisfastsættelsen attraktiv set i forhold til globale aktier. Den ekstremt lempelige japanske pengepolitik, mens andre begynder at stramme, er understøttende for væksten og aktiemarkedet, da det taler for, at den japanske yen skal svækkes. Vurderet i forhold til risikoen og især afhængigheden af en fortsat svækkelse af yen ser vi dog bedre potentiale i både Europa og USA, hvor det underliggende vækstmomentum er stærkere. Den kinesiske præsident, Xi Jinping, kan få øget opbakning til sin reformkurs ved partikongressen i oktober. Det kan være negativt for økonomien og aktierne på kort sigt men positivt på længere sigt.

8 8 Medicinalsektoren er en defensiv sektor og ikke det åbenlyse valg i en verden med fokus på økonomisk vækst, hvor cykliske aktier typisk klarer sig bedst. Alligevel ser vi aktuelt et attraktivt potentiale i sektoren, som har en stærk portefølje af nye lægemidler undervejs. SEKTORER: Her ser vi størst og mindst kurspotentiale CYKLISK FORBRUG Undervægt HAR TOPPET: Cykliske forbrugsgoder som fx biler, boligudstyr og mærkevarer nyder stor efterspørgsel i økonomiske opgangstider. Historisk har vi dog set, hvordan sektoren underperformer i den sencykliske økonomiske fase, som vi befinder os i nu. Sektoren er løntung og er den mest sårbare af alle over for stigende lønninger, som er et tiltagende tema i økonomien, og samtidig presser stigende e-handel mange segmenter af detailsektoren. ENERGI OVERSOLGT SEKTOR: Antallet af nye olierigge i USA er bøjet af som følge af lave oliepriser, og det har dæmpet udbuddet af olie og understøttet olieprisen, der er steget i den senere tid. Det økonomiske opsving understøtter yderligere efterspørgslen efter olie og dermed olieprisen, men udsigten til højere renter, ikke mindst i USA, vil omvendt dæmpe indtjeningen i sektoren, der er gældstung. Sektoren er oversolgt blandt investorer, og det bør fjerne den største kursrisiko nedad. FINANS Overvægt ATTRAKTIVT VÆRDIANSAT: Finans kunne som en af de eneste sektorer melde om stærke regnskaber i alle regioner i den forgange regnskabssæson, og trods kursstigninger fremstår sektoren attraktivt værdiansat. Finansaktier vil samtidig nyde godt af et øget forventet fokus på renteforhøjelser i USA og Europa. Højere renter løfter bankernes indtjeningsmuligheder, men selv uden stigende renter finder vi sektoren attraktiv ikke mindst i USA, hvor der er udsigt til stigende udbytter.

9 9 FORSYNING Undervægt UDFORDRET AF GÆLD: Forsyningsselskaber inden for fx elektricitet, gas og vand har historisk budt på en forholdsvis stabil indtjening med pæne udbytter til aktionærerne, men vi ser udfordringer forude. Svage indtjeningsforventninger og høje gældsandele gør det næppe muligt at fastholde de høje udbytter, som for mange investorer har udgjort den største tiltrækning ved sektoren. Forsyningssektoren har den højeste gældsandel af alle sektorer, og det vil være en hæmsko, når renterne stiger. INDUSTRI VÆR SELEKTIV: Korrektionen for industriaktier hen over sommeren gør, at sektoren nu fremstår mere attraktivt værdiansat end før. Vi forventer, at sektoren vil udvikle sig som markedet generelt, men det dækker over store forskelle inden for sektoren. De sencykliske industriselskaber som fx selskaber relateret til byggeindustrien forventes at klare sig bedre end tidligt cykliske selskaber. Industri har stor overvægt hos europæiske fundmanagere, og det gør den sårbar over for sektorrotation. MATERIALER GOD KONSTRUKTION, DÅRLIG KEMI: Undersektoren med råvarer til konstruktion understøttes af det globale opsving, mens undersektoren kemi ikke længere drager fordel af billige inputpriser. Metaller er en tredje undersektor, og her har mineselskaberne lært af krisen i 2015/16, som har ført til større mådeholdenhed, og kombineret med stigende metalpriser har det ført til øgede udbytter. Metalpriserne er dog sårbare over for udviklingen i Kina, hvor vi ser en risiko for aftagende vækst. MEDICINAL Overvægt BIOTEK SER BILLIGT UD: Medicinalsektoren har i øjeblikket en meget stærk pipeline af nye lægemidler, der er på vej, og i det lys ser prisfastsættelsen af sektoren attraktiv ud set i historisk perspektiv. Vi har ikke mindst fokus på biotek, som udgør en del af medicinalsektoren. Set i forhold til aktiemarkedet generelt handles de amerikanske biotekaktier til den laveste værdiansættelse i næsten 30 år, og efter vores vurdering skyldes det en overgjort frygt for regulering af branchen. FINANS: Den amerikanske centralbank med Janet Yellen i spidsen har varslet renteforhøjelser fra 1,25 pct. i dag til 2,75 pct. i 2019, og det vil isoleret set gavne finanssektoren, da det øger bankernes indtjeningsmuligheder.

10 10 STABILT FORBRUG DÅRLIG TIMING: Stabilt forbrug omfatter dagligdags forbrugsvarer som fx mad, drikkevarer, hygiejneartikler og cigaretter, og den defensive sektor har det historisk set svært i økonomiske opgangstider med høj indtjeningsvækst, som vi ser nu. Samtidig er sektoren p.t. dyrest blandt de klassiske, udbyttebetalende sektorer og betaler væsentligt lavere udbytter end telekommunikation. Til gengæld er det attraktivt, at sektoren med en beta på 0,6 svinger markant mindre end markedet generelt. TEKNOLOGI BUEN ER SPÆNDT: En god regnskabssæson fik hen over sommeren globale investorer til at øge deres allerede store overvægt i sektoren, hvilket gør den sårbar over for ændringer i markedsstemningen. Høj indtjeningsvækst retfærdiggør en høj relativ værdiansættelse, men buen er ved at være spændt, og det udgør også en risiko, at it-sektoren reelt er drevet af meget få selskaber. Med lav gæld og stærke cash-flows står sektoren til gengæld stærkt over for en periode med stigende renter. TELEKOMMUNIKATION HØJE UDBYTTER: Telekommunikation har en høj udbytteprocent, og prisfastsættelsen er attraktiv. I et lavrentemiljø er kontante udlodninger særligt efterspurgte, hvilket vil understøtte udbytteaktier, og stærke cash-flows ventes at sikre fortsat attraktive udlodninger. Men udstedelser af nye aktier i sektoren i forbindelse med opkøb trækker den anden vej, og det samme gør et muligt ophør af telekommunikation som selvstændig sektor hos S&P. Vi ser mest positivt på sektoren i Europa. Sektorerne i tal Danske Bank forventer, at de overvægtede sektorer vil udvikle sig bedre end aktiemarkedet generelt, mens de undervægtede sektorer vil udvikle sig dårligere. Ved neutral vægt bør sektoren efter vores vurdering fylde lige så meget i en aktieportefølje som sektorens andel af det globale aktiemarked, ved overvægt mere og ved undervægt mindre. Vi overvægter aktuelt finanssektoren, som er billigere værdiansat målt i forhold til markedet generelt (P/E ratio sektor/marked) end gennemsnittet for de seneste 10 år. Vi overvægter også medicinalsektoren, som er værdiansat på linje med gennemsnittet de seneste 10 år. Med den stærke pipeline af nye lægemidler på vej vurderer vi imidlertid, at sektoren burde være værdiansat dyrere. Danske Banks sektorvægt Andel af globalt marked 12m forward P/E P/E ratio (sektor/marked) P/E ratio sektor/marked 10 års gns. 12m EPSvækst Udbytteprocent Cyklisk forbrug Undervægt 11,9% 16,3 1,01 1,11 11,3% 1,8% Energi Neutral 6,0% 18,1 1,12 0,93 34,8% 3,9% Finans Overvægt 21,8% 11,9 0,74 0,82 10,1% 3,1% Forsyning Undervægt 3,2% 15,6 0,97 1,04 4,0% 3,6% Industri Neutral 10,7% 16,4 1,02 1,04 13,7% 2,2% Materialer Neutral 5,4% 15,5 0,96 0,97 10,1% 2,3% Medicinal Overvægt 11,2% 16,7 1,04 1,04 7,2% 1,9% Stabilt forbrug Neutral 9,0% 19,6 1,21 1,22 9,1% 2,6% Teknologi Neutral 17,6% 17,8 1,10 1,08 14,0% 1,3% Telekommunikation Neutral 3,2% 14,4 0,89 0,96 1,9% 4,2% Globalt marked 16,1 12,2% 2,4% ANVENDTE BEGREBER Andel af globalt marked: Sektorens vægt i det globale aktieindex MSCI ACII Index (pr ). Ejendomssektoren er inkluderet i finans. 12m forward P/E: Pris pr. krones forventet indtjening i selskaberne i sektoren de kommende 12 måneder. P/E ratio (sektor/marked): Sektorens P/E set i forhold til markedet generelt. En ratio over 1 viser, at sektoren handles til en højere P/E end markedet generelt. tp/e ratio sektor/marked 10 års gns: Gennemsnitlig historisk ratio for sektorens P/E set i forhold til markedet generelt. Er den historiske ratio højere end den aktuelle P/E ratio (ovenfor), handles sektoren relativt set aktuelt til en billigere værdiansættelse end gennemsnittet for de seneste 10 år. 12m EPS-vækst: Forventet vækst i indtjening pr. aktie (earnings per share) de kommende 12 måneder. Udbytteprocent: Den gennemsnitlige udbytteprocent for selskaberne i sektoren, estimeret for Kilde: Macrobond pr

11 Husk altid risikoen som investor: Udgangspunktet for denne publikation er Danske Banks forventninger til makroøkonomien og de finansielle markeder. Hvis udviklingen afviger fra vores forventninger, kan det potentielt påvirke afkastet på eventuelle investeringer negativt og give tab. Danske Bank har alene udarbejdet dette materiale til orientering, og det udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering på baggrund af dette materiale, og få afdækket, om en given investering passer til din investeringsprofil, herunder din risikovillighed, tidshorisont og tabsevne. Danske Bank A/S Holmens Kanal København K Tlf CVR-nr København danskebank.com