Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005
|
|
- Eva Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Faktaserien Nr. 15 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) E mail: info@selvmordsforskning.dk Hjemmeside: 2. udgave, 2. oplag, februar 2006 ISBN:
3 Indhold Forord 5 1. Hvad er en spiseforstyrrelse? 7 2. Mulige årsager til spiseforstyrrelser Grundlaget for Travellers Navnet Travellers er en rejsemetafor Målsætning for Travellers Travellers teoretiske ramme Gruppeforløbet i Travellers Litteraturliste Hvor henvender man sig? 25
4
5 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Faktahæftet omhandler Travellers, der er et new zealandsk gruppeforløb. I Danmark tilbydes Travellers unge mellem ca. 14 og 16 år, ( klasse), der enten viser tegn på eller er færdigbehandlede for en spiseforstyrrelse, og som kan have glæde af at blive støttet i at komme videre på deres rejse i livet. Hæftet henvender sig til disse unge mennesker og deres forældre, til lærere, skolesundhedsplejersker, læger, pædagoger og socialrådgivere samt studerende på disse uddannelser, og til de forskellige faggrupper, som i forenings og klubsammenhænge kan møde dem. Hensigten med hæftet er at udbrede kendskabet til Travellers. November 2005 Agnete Lyngbye Kramme Susanne Mouazzene 5
6 6
7 1. Hvad er en spiseforstyrrelse? En spiseforstyrrelse er en kompleks psykosomatisk forstyrrelse, der ikke kan gives en simpel forklaring på. Imidlertid synes der at herske enighed om, at det ikke kun handler om mad eller om at spise, selvom det anstrengte forhold hertil er karakteristisk. Det ekstreme fokus på kost og vægt kan imidlertid betragtes som fysiske udtryk for den sorg, vrede, fortvivlelse og mangel på selvværd, som den enkelte bærer på. Netop disse følelser er væsentlige at få bearbejdet, når man lider af en spiseforstyrrelse og derfor har brug for hjælp og omsorg. Spiseforstyrrelser er alvorlige sygdomme, der indebærer risikoen for invaliditet og død. I dag er fænomenet udbredt hos begge køn og i næsten alle aldre, men rammer hyppigst de unge piger. Sundhedsstyrelsen peger i en undersøgelse fra 2002 på, at godt 25 % af unge kvinder i Danmark under 20 år, er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Hvor mange af disse der reelt udvikler forstyrrelserne er svært at sige, da en del af selv de sværest syge aldrig søger hjælp fra behandlingssystemet. Man bør være opmærksom på ikke at afskrive risikoadfærden som pubertetsproblemer og vente på at puberteten går over. Mens man venter, kan der opstå uoprettelige skader både psykisk og fysisk. Samtidig viser al erfaring, at tidlig indgriben ikke alene kan lette men også forkorte forløbet. Et kendskab til spiseforstyrrelser kan derfor være gavnligt. Almindeligvis taler man om tre forskellige spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi og overspisning. 7
8 Anoreksi kaldes også nervøs spiseværing. Det er et syndrom (dvs. en samling symptomer), der består af overdreven optagethed af at være slank og manglende erkendelse af kroppens fremtoning. Målet nås ved hjælp af slankekure, overdreven motion og misbrug af afføringsmidler og vanddrivende medicin. Bulimi har mange af de samme symptomer som anoreksi, men hvor anorektikeren har fuld kontrol over sin (manglende) spisning, oplever bulimikere perioder, hvor de spiser voldsomt meget, hvorefter de regulerer vægten ved at fremkalde opkastninger. Vægtreguleringen kan endvidere foregå ved hjælp af misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler eller overdreven motion. Overspisning eller tvangsspisning henviser til en ukontrollerbar indtagelse af meget store mængder mad, som langt overstiger mæthedsgrænsen. Fælles for ovennævnte spiseforstyrrelser er en række signaler, og man bør især være opmærksom på følgende (Skårderud 2001): Personen foretrækker at spise alene Ekstrem fokus på mad, vægt og udseende Urealistisk selvopfattelse Umådeholden og ikke lystbetonet sportsdyrkelse Tilbagetrukket liv Lavt selvværd Dårlig koncentration, humørsvingninger, rastløshed og søvnbesvær Mavepine, forstoppelse, hovedpine og svimmelhed i længere perioder. 1.1 Signaler på anoreksi Der er flere forskellige signaler på, at en person lider af anoreksi. De mest almindelige er følgende: 8
9 Selvfrembragt vægttab opnået ved at undgå fedende mad, fremkalde opkastninger, bruge afføringsmidler, overdrive fysisk aktivitet, bruge appetitnedsættende og/eller vanddrivende midler. Stadige slankekure på trods af, at den ramte absolut ikke er overvægtig. Negativ og forstyrret opfattelse af egen krop og kropsdimensioner samt selvdefineret lav grænse for accepteret vægt. Personligheden er ofte selvudslættende og urimelig perfektionistisk. Personen spiser stadig mindre og går på strenge diæter og opfinder forskellige madallergier, så vedkommende legalt kan undgå at spise udvalgte ting. Frygt for samt undgåelse af spisesituationer. Stor interesse for madlavning, kogebøger og sund mad, men spiser ikke selv. Forstyrrelser hos piger i form af udebleven menstruation og for drenge i form af manglende potens og interesse for seksuelle emner. Såfremt tilstanden optræder før puberteten, kan denne forsinkes eller gå i stå (pigerne udvikler ikke bryster og får ikke menstruation og drengenes kønsdele forbliver uudviklede). 1.2 Signaler på bulimi Bulimi er tidligere blevet kaldt nervøs spiseanfalds tilbøjelighed. I dag betragtes det som en selvstændig sygdom, hvor de mest almindelige signaler er følgende: 9
10 Personen har en vedvarende optagethed af spisning med uimodståelige spiseimpulser, hvor der i løbet af kort tid, i hemmelighed indtages store mængder mad som trøst imod stress, smerte og angst. Personen modvirker fedme ved hyppigt at selvfremkalde opkastninger (i starten kun et par gange om måneden, senere op til flere gange om dagen). Der forekommer misbrug af afføringsmidler, perioder med total faste samt brug af appetitnedsættende midler. Personen bliver urolig, får flakkende øjne og bliver hurtigt fraværende efter den sidste mundfuld forlader hurtigt stedet for at kaste op. Personen har en forstyrret kropsopfattelse med frygt for fedme. Selvdefineret vægtgrænse, som ligger væsentligt under det en læge ville anbefale. 1.3 Signaler på tvangsmæssig overspisning Tvangsmæssig overspisning betyder: Ukontrollerbar indtagelse af store mængder mad uden regelmæssige vægtregulerende tiltag. Følgende signaler er typiske: Afhængighed af mad hvor mæthedsfølelsen overskrides væsentligt. Skyldfølelse og væmmelse over egen krop. Anseelig overvægt, store udsving i vægten, gentagne og mislykkede slankekure. Anfaldene dæmper psykisk uro og stress, men da personerne ofte forsøger at skjule overvægten og spiseanfaldene, behandles denne form for spiseforstyrrelse kun i mindre udstrækning og ofte uden fokus på de psykiske problemer, der er forbundet hermed. 10
11 1.4 Ortoreksi en fjerde spiseforstyrrelse? Ortoreksi er af den amerikanske læge S. Bratman foreslået som en fjerde spiseforstyrrelse. Denne lidelse omhandler en så sygelig besættelse af sund mad, at det ikke længere er sundt men tværtimod fysiologisk farligt. Som ved anoreksi, bulimi og overspisning er maden en besættelse, der forhindrer personen i at føre et normalt liv. Men hvor anorektikeren og bulimikeren er fokuseret på mængden af mad, er ortorektikeren fokuseret på madens kvalitet. Ortorektikeren begynder med at danne sig sit eget billede af, hvad der er sundt og pålægger sig selvopfundne diæter, regler og ritualer. Ortorektikeren er ikke decideret bange for at blive fed og ønsker ikke at være specielt tynd hun/han vil bare gerne leve sundt. Så selvom ortoreksi og anoreksi udefra kan ligne hinanden, så er det ikke det samme, fordi der ligger forskellige motivationer bag ønsket om at kontrollere maden. 11
12 2. Mulige årsager til spiseforstyrrelser Ingen teorier kan give en simpel forklaring på, hvad der fører til de sammensatte psykosomatiske forstyrrelser, som en spiseforstyrrelse er. Tidligere søgte man forklaringen i alt fra genetiske og biologiske forstyrrelser af kroppens funktioner, til særlige samspil i familien og/eller psykisk skrøbelighed hos forældrene. Imidlertid vender stadigt flere sig i dag mod forklaringsmodeller, som tager højde for, at udviklingen af spiseforstyrrelsen kan skyldes et samspil af mange forskellige disponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer (Skårderud 2001). Med andre ord opfattes de som et resultat af et mangesidigt samspil mellem biologiske, personlighedsmæssige, sociale og familiemæssige faktorer. Sammenspillet mellem disse faktorerne kan foregå på mange niveauer og kan tilsammen enten beskytte personen eller gøre ham/hende mere sårbar overfor udviklingen af et problematisk forhold til mad, krop og vægt. Som eksempel på disse sårbarhedsskabende faktorer kan nævnes kronisk stress, traumatiske begivenheder og gentagne belastende oplevelser. Dette kan påvirke personens udvikling af mestringsfærdigheder, og samtidig også få betydning for anvendelsen af en mere umoden forsvarsstil. Netop mestringsfærdigheder, altså evnen til at håndtere vanskelige situationer, er i tidligere undersøgelser blevet påvist som mindre udviklede hos kvinder med spiseforstyrrelser end hos andre kvinder (Blaase, i Andreasen og Christensen 2000). 12
13 Hensigtsmæssige mestringsfærdigheder kan gradvist opøves og trænes, og netop dette er centralt i Travellers, hvilket uddybes i det følgende afsnit. 13
14 3. Grundlaget for Travellers Travellers er et gruppeforløb udviklet i New Zealand i slutningen af 1990 erne og overført og tilpasset til danske forhold i Ideen bag metoden er at få de unge til at forestille sig, at de er rejsende (eng. travellers) i deres eget liv. På deres livsrejse vil de, ligesom alle andre, uundgåeligt stå over for mere eller mindre udfordrende forandringer og forhindringer. Travellers støtter målrettet de unge mennesker i at finde, udvikle og tilegne sig de fornødne ressourcer, som kan hjælpe dem til at navigere gennem forandringerne og rejse sikkert igennem livet. Travellers rettet sig mod at finde og hjælpe unge mennesker, der enten viser tegn på eller har en færdigbehandlet spiseforstyrrelse. De unge samles i grupper, hvor de kan have lettere ved at identificerer sig med hinanden end med øvrige jævnaldrende, fordi de ofte kan have sammenlignelige problematikker. På gruppemøderne fokuseres der hver gang på at forstærke følelsen af samhørighed og på at støtte de unge mennesker, på et passende udviklingsmæssigt niveau, i at udforske de erfaringer livet har givet dem, samt udvikle måder hvorpå de kan navigere sig sikkert igennem udfordringerne og blive styrket til deres videre rejse gennem livet. 14
15 4. Navnet Travellers er en rejsemetafor Travellers er funderet på en rejsemetafor om, at livet er en rejse, fordi metaforer giver mulighed for at komprimere mange betydninger til ét udtryk, som så igen kan foldes ud ved at fokusere på enkeltdelene og de associationer, som den enkelte knytter hertil. Endvidere er ordet Travellers, valgt fordi dette ord giver en neutral association og derfor ikke fokuserer på følelser eller stempler nogen som anderledes. Ved at bruge en gennemgående metafor som livet er en rejse i Travllers, får de unge selv mulighed for at udvikle en forståelse og vision for deres egen udvikling, som via symboler, ord, objekter og mentale billeder kan være en hjælp til at finde et personligt udtryk. Med andre ord kan Travellers opfattes som en rejsemetafor, hvor de unge er de rejsende, og hvor Travellers vejledere er rejseguiderne. Følgende principper er centrale i Travellers rejsemetafor: Livet er en rejse med både medgang og modgang nogle gange kan vejen gennem livet være mere udfordrende end andre gange. Ligesom på en rejse er det nødvendigt at have ressourcer og færdigheder for at kunne håndtere udfordrende situationer og daglige problemer på rejsen gennem livet. Vigtige begivenheder i den unges liv tegnes ind på et livskort, som er en visuel præsentation af den unges rejser i livet og ønsker for fremtidige rejser/mål. 15
16 Færdigheder og ressourcer som erhverves undervejs placeres i rejsetasken og kan opfattes som en samling nyttige værktøjer på livsrejsen. 16
17 5. Målsætning for Travellers Målsætningen for Tavellers er at fremme en sund udvikling af unge mennesker. Dette gøres ved at sørge for et gunstigt miljø, hvor de unge bliver støttet, og hvor de får mulighed for at reflektere over deres erfaringer med såvel livet som dagligdagens mere almindelige problemer og at finde mening med dem. Målet er endvidere at udvikle de unges mestringsstrategier og at hjælpe dem med at finde nye tænkemåder i forhold til stressende situationer. Yderligere søges de unge styrket ved at påvirke udviklingen af hensigtsmæssige handlemåder, som kan give dem følelser af selvværd. Endelig er målet at gøre dem i stand til at skaffe hjælp og støtte udefra, hvis det er nødvendigt. 17
18 6. Travellers teoretiske ramme Travellers er udviklet til mindre grupper på baggrund af psykologisk pædagogiske, sociale, kognitive og adfærds mæssige teorier og har til formål at støtte de unge i at bearbejde og håndtere de erfaringer, som forandringer i livsomstændighederne kan medføre. Således hjælpes de unge til at reflektere og få overblik over såvel små som store begivenheder på deres livsrejse. Deres kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige respons på disse begivenheder må ikke alene ses som en afspejling af selve begivenheden men afhænger i lige så høj grad af deres færdigheder, erfaringer og opfattelser af hjælp. Det afhænger også af, hvad de unge tager for givet i livet, og hvordan de fortolker begivenhederne. Den forskningsbaserede teoriramme som Travellers bygger på, indebærer ni fokusområder, som uddybes i det følgende: a. Brug af metafor livet er en rejse b. Finde mening c. Udtrykke følelser/være følelsesmæssigt velfunderet d. Tankemæssige/kognitive strategier e. Mestring f. Søge hjælp og støtte g. Socialt tilhørsforhold h. Gruppearbejde A: Fremme af den mentale sundhedstilstand Når der som første fokusområde i Travellers lægges vægt på at fremme den mentale sundhedstilstand skyldes det, at miljøets påvirkninger medtænkes. Der arbejdes derfor på forskellige 18
19 niveauer (fx på skoler) på at understøtte udviklingen af personlige færdigheder og øge den følelsesmæssige og sociale trivsel. Travellers fremmer udviklingen af de unges personlige færdigheder, såsom evnen til: at håndtere vanskelige forandringer, at være i stand til at opnå og vedligeholde forhold til andre, at tilegne sig de nødvendige ressourcer for at overkomme stress og modgang, at være i stand til at udvikle en følelse af selvværd samt at udvikle evnen til at løse problemer. Der fokuseres primært på at styrke og forstærke udviklingen af de unges ressourcer og ikke på problemer og underskud. B: Brug af metafor livet er en rejse Rejsemetaforen er et andet væsentligt fokusområde i Travellers teoriramme, fordi det som tidligere nævnt kan komprimere mange betydninger som den enkelte deltager kan folde ud og koble associationer på. Det giver endvidere neutrale associationer og fokuserer ikke på følelser. C: At finde mening Siden tidernes morgen har fortællinger været brugt som en anerkendt måde at ordne forvirrede begivenheder på, finde de bagvedliggende motiver og gøre dem, om ikke acceptable, så i hvert fald forståelige. Når vi selv opbygger en fortælling, om den modgang og de vanskelige situationer vi har oplevet, bidrager det til at finde svar på, hvorfor tingene skete og hvilken betydning de har. Ved at fortælle historien til andre, forsøger vi at finde svar, eller i det mindste tilladelse til at dele de mest brændende spørgsmål med andre (Neimeyer 1998:54). I Travellers betyder det med andre ord, at processen med historiefortællingen hjælper de unge med at finde mål og mening med deres liv og ikke nødvendigvis i den aktuelle oplevelse af forandring i livs omstændigheden. Dette gøres bl.a. via udfærdigelse af individuelle visuelle livskort, som kan 19
20 hjælpe dem til at identificere hvilke påvirkninger forskellige livserfaringer har og prøve at tænke konstruktivt over deres virkning og betydning. Ved at dele erfaringerne med de øvrige i gruppen, begyndes processen med at skabe sammenhæng for den unge, som hjælpes til at udtrykke tanker, følelser og bekymringer, lytte til de øvriges historier og erfaringer og udforske mestringsstrategier. D: At udtrykke følelser/være følelsesmæssigt velfunderet At kunne udtrykke hvordan man har det, er en nødvendig og integreret del af det at være menneske og derfor endnu et fokusområde i metoden. Nogle af de omstændigheder som fremkalder stærke følelser kan siges at være dårlige men selve følelsen er det måske ikke. Travellers søger at hjælpe de unge med at identificere, skelne og erkende såvel deres egne som andres følelser. Yderligere styrkes det følelsesmæssige fundament ved at opbygge et alsidigt ordforråd, som kan hjælpe med at forstå indviklede følelser. E: Tankemæssige/kognitive strategier Travellers tager udover den narrativt inspirerede historiefortælling også afsæt i den tankemæssige (kognitive) funderede teori, der er baseret på personlighedsteorien, som hævder, at den måde vi tænker på er afgørende for, hvordan vi har det og opfører os. Således sættes der i Travellers fokus på, at få den unge til at erkende og overvåge sine følelser, på at evaluere sig selv og tro mere på egne evner. Endvidere fokuseres der på at løse sociale problemer, at skemalægge sine aktiviteter, at indlære en positiv og nyttig tankemåde og endelig på at træne afslappelse. F: Mestring Mestring henviser til den måde vi håndterer forskellige situationer på, såvel tankemæssigt som adfærdsmæssigt, og indebærer en forbindelse mellem stressede begivenheder i livet og mental og følelsesmæssig trivsel. 20
21 Travellers bidrager med en række vigtige elementer, hvis formål er at øge de unges evner til at mestre forandringer i livsomstændighederne ved at tage højde for: Tankemæssig stil, selvfølelse, følelsesmæssige udtryk, personlig opbygning og mestringsdannelse samt udforskning af en række mestringsstrategier. Gennem udfærdigelsen og brugen af individuelle livskort, opmuntrer Travellers de unge til at videregive deres erfaringer med mestring i forskellige vanskelige situationer. G: Søge hjælp og støtte Social støtte kan anskues som en ressource (tilgængeligheden af håndgribelig hjælp, rådgivning og følelsesmæssig støtte) eller som en mestringsreaktion (at søge og modtage støtte fra andre). Hvis den sociale støtte modtages af voksne eller andre ligeværdige unge, kan det bidrage til at reducere en følelse af isolation i en tid med mange udfordringer og samtidig være med til at fremme følelsen af selvværd (D Imperio et al 2000). Travellers søger at hjælpe de unge med at identificere deres nuværende kilde til støtte og finde tilgængelig støtte til de oplevelser, de har identificeret på deres livskort. H: Socialt tilhørsforhold Mennesker defineres via deres sociale rolle (fx som barn, ven, holdkammerat, forælder, ægtefælle, chef), og det sociale tilhørsforhold hænger uløseligt sammen med trivsel, idet det bringer os støtte, glæde, tilfredshed og giver en følelse af at høre til og at have en rolle i samfundet. Tilknytningsforhold kan beskrives som bindeled og venner kan udgøre et positivt bindeled i et nyt miljø, hvilket kan bidrage til en positiv forbedring af den tilpasning der skal til, når man udsættes for forandringer. Travellers giver de unge en mulighed for at få nye venner indenfor gruppen, lære mere om andre unge og udvikle nye venskaber og relationer uden for gruppen. 21
22 I: Gruppearbejde Gruppearbejde er metodens sidste fokusområde, fordi dette ofte er en hensigtsmæssig måde at gribe vanskelige situationer an, idet man i gruppen har mulighed for at få hjælp og støtte fra andre i en tilsvarende situation. I små grupper er der mulighed for at dele sin historie, yde støtte, udforske mestringsstrategier, oplære og være rollemodeller, udvikle personlige og sociale kompetencer, udtrykke følelser samt at have en ramme, hvori positive forbindelser med ligesindede kan udvikles. 22
23 7. Gruppeforløbet i Travellers Travellers er et gruppeforløb, hvor 2 professionelle vejledere og ca. 8 unge mennesker med samme problematikker mødes i et otte ugers forløb, én gang om ugen i ca. 1 1½ time. Som det fremgår af ovenstående er formålet med gruppeforløbet at få de unge til at betragte livet som en rejse, hvor de uundgåeligt vil møde mere eller mindre udfordrende forandringer. I fællesskabet støttes de unge til at bearbejde og håndtere erfaringer fra deres liv og sammen finder og træner vi hensigtsmæssige måder at håndtere vanskelige forandringer på. Dette gøres via forskellige aktiviteter som fx spil, film, tegneaktiviteter, ordlege, tankeaktiviteter samt udarbejdelse af bl.a. dagbog. Det er et centralt element for alle de unge, at alle deltagerne føler sig trygge hele tiden og at ingen presses til at deltage i eller tale om noget, de ikke selv har lyst til. Med Travellers er der ikke tale om nogen form for terapi. 23
24 8. Litteraturliste Andreasen, J. & E. Christensen (red.) (2000): Spiseforstyrrelser en tværfaglig antologi. Frydenlund, København D Impario, R. et al (2000): Resilient and stress affected adolescents in an urban setting. Journal of Clinical Child Psychology, 29 (1), page Neimeyer, R.A. (1998): Lessons of loss: A guide to coping. New York: McGraw Hill Skårderud, F. (2001): Stærk/Svag. En håndbog om spiseforstyrrelser. Hans Reitzels Forlag, København World Health Organisation (2003): The world health report 2005: make every mother and child count. Geneva: WHO 24
25 9. Hvor henvender man sig? Vedrørende Travellers Ved yderligere information eller tilmelding til Travellers kan der rettes henvendelse direkte til Travellers projektledere på Center for Selvmordsforskning på tlf eller , mandag til torsdag fra kl. 8 til kl. 16, fredag fra kl. 8 til kl. 13. Alternativt til Travellers Man kan få yderligere information om spiseforstyrrelser ved at henvende sig til én af følgende foreningen: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser på tlf eller Pårørende til Spiseforstyrrede, tlf , hver tirsdag kl , 25
26 Ved behov for anden hjælp kan man henvende sig: Lokalt Familie Venner Kolleger Skolesundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Gratis kommunal rådgivning, jf. Serviceloven, kap Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS-telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser
27 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller 27
28 praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings- og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 28
29 De seneste 10 faktahæfter i serien: 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter. 4
Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning
Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereSELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser
COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for
Læs mereTil patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri
Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om
Læs mereIT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.
Selvmordsforebyggelse Forside: billedet fra folderen og følgende tekst IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede
Læs mereUnges Selvmordsforsøg og selvmordstanker
Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at
Læs mereVagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning
Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.
Læs mereC e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag
Læs meresundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut
Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
Læs mereSpiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention
Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereAnsøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007
Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets
Læs mereSelvmordsforsøg i Danmark
Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning
Læs mereFaktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006
Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs mereSpiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ
Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereForfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning
Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade
Læs mereSelvmord i Danmark. -rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning
Agnieszka Konieczna og Erik Christiansen Selvmord i Danmark -rateudvikling for perioden 1990-2009 Faktaserien nr. 29 2011 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 29 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning
Læs mereHverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen
HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereForfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning
Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereSelvmordsforsøg i Danmark
Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePsykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereom spiseforstyrrelser
LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade om spiseforstyrrelser lmsnyt.dk En tanke til dig Når du står med denne brochure i hånden, er det måske, fordi du selv eller en af dine nærmeste
Læs mereForfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning
Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs mereDefinitioner på selvmordsadfærd og selvskade
Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereIben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning
Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereBørge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning
Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereDAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter
SERVICEDEKLARATION DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter Adresse: Jyllandsgade 5, 9700 Brønderslev Telefon: 99454464 Afdelingsleder: Rikke Hessel Sørensen E-mail: rikke.hessel.sørensen@99454545.dk
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereDøgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere
Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereHvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse
Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereVelkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg
Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Om OPUS OPUS er et specialiseret, ambulant behandlingstilbud, der henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, der for første gang oplever tegn på
Læs mere