Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011"

Transkript

1 Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2011

2 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2011 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Jørgensen Lars Munksgaard Bo Amdi Petersen Michael Pedersen Paw Jensen Tobias Klausen Redaktion: DLGs Registreringsudvalg Kompetencecenter: Kompetencecenter Øst, Kontaktperson Ole Terkelsen Høring Rapporten har været sendt i høring fra 12/10-9/ Dansk LymfomGruppe. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Tidligere årsrapporter kan rekvireres hos: Publikationerne findes ligeledes på DLGs hjemmeside 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Baggrund og organisation af LYFO databasen... 4 Dataindsamling, metode og analyse Dataindsamling... 4 Datagrundlag... 4 Dækningsgrad... 5 Statistiske analyser... 6 Datavaliditet... 6 Indikatorer... 6 Konklusion og anbefalinger Konklusion... 7 Opfølgning på anbefalinger fra årsrapport 2010:... 8 Anbefalinger:... 9 Generelt om lymfomer LYFO databasen - Figurer og tabeller A: Registrering B: Incidensrate C: Dækningsgrad mht. indrapportering af skemaer D: Diagnostisk grundlag E: Indikatorer Kaplan-Meier estimeret 3-års og 5-års overlevelse, med 95% sikkerhedsgrænser, på landsplan og efter center Andre resultat og procesindikatorer F: Kronisk lymfatisk Leukæmi (CLL) Appendix Anvendte forkortelser Udvalgte Prognostiske index

4 Forord Nærværende årsrapport 2011, den ottende i rækken af årsrapporter udgivet af DLG. I tråd med tidligere år vises resultater fra samkørsel af LYFO databasen med Landspatientregisteret. Gennem de seneste 5 år er databasens dækningsgrad øget år for år, så vi nu har nået en dækningsgrad på 99 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Ydermere viser sammenligning af overlevelsen for de 1 % der ikke er registreret sammenlignet med LYFO databasen, at der er samme overlevelse, hvilket er en markant ændring i forhold til tidligere år, hvor overlevelsen for ikke-registrerede patienter var signifikant lavere. I modsætning til tidligere år, er beretning om aktiviteterne i Dansk Lymfomgruppe ikke længere en del af DLG årsrapporten, men vil i stedet være at finde i den samlede årsrapport for hæmatologisk DMCG. Årsrapporten indeholder primært afrapportering af indikatorerne, og der er fra RKKP s side langt op til en standardisering af årsrapporterne fra Vi har med indeværende årsrapport påbegyndt processen med at implementere det nye format. Resultaterne i år viser igen at der forsat i de seneste år er sket forbedringer i den generelle overlevelse for lymfomer i Danmark. Samtidig må vi konstatere at incidens stigningen fortsætter i nogenlunde uændret takt, hvilket indenfor de næste 10 år vil kunne medføre at antallet af lymfom patienter vil stige med %. CLL er nu et veletableret del-område I LYFO database, og det er derfor glædeligt at vi siden årsrapport 2009 har kunnet præsentere resultater fra denne sygdomsgruppe. Dækningsgraden er også her øget til 96,8% for I aktuelle årsrapport præsenteres for første gang 3-års overlevelsesdata, som ikke overraskende endnu ikke er helt modne til fortolkning det skal blive interessant at følge modningen I de kommende år. Peter de Nully Brown - DLGs formand 3

5 Baggrund og organisation af LYFO databasen LYFO databasen blev oprettet i 1983 som en af de første populationsbaserede lymfomdatabaser. Databasen har siden 2000 været landsdækkende, men indeholdt frem til 1999 udelukkende patienter fra Vestdanmark. LYFO databasen er statutmæssigt forankret i DLG. Det faglige ansvar for databasens drift og vedligeholdelse ligger hos DLGs registreringsudvalg, der også har ansvaret for udarbejdelse af DLGs årsrapport. LYFO databasen er en del af den hæmatologiske fællesdatabase og er placeret i Region Hovedstaden, tilknyttet Kompetencecenter øst (KCØ). Driften finansieres af Danske Regioners Fællespulje for Kliniske Databaser. Den hæmatologiske fællesdatabase er godkendt af Sundhedsstyrelsen som en landsdækkende klinisk database. Dataindsamling, metode og analyse. Dataindsamling Alle hæmatologiske afdelinger i Danmark indtaster alle patienter med malignt lymfom, som har eller har haft en fysisk kontakt til afdelingen. Når diagnosen er stillet indtastes registreringsskemaet af den afdeling som iværksætter behandlingen, eller beslutningen om ingen behandling. Behandlingsskemaet indeholder informationer om behandlingen og patientens respons på denne. Skemaet indleveres af den afdeling hvor responsevalueringen foretages. I tilfælde af relaps, skal der indleveres et relapsskema, med information om relapsdato, histologi iværksat behandling samt respons på denne. I tilfælde af død, eller hvis patienten afsluttes fra afdelingen udfærdiges follow-up skema. Datagrundlag Som anført indberetter samtlige 11 hæmatologiske afdelinger i Danmark til den hæmatologiske fællesdatabase. Den potentielle dækningsgrad er dermed over 90 %, idet nogle patienter fortsat diagnosticeres og behandles på andre afdelinger, primært hudafdelinger. Udgangspunktet for den aktuelle årsrapport har været med hovedvægt på perioden En række af indikatorerne er afdelingsspecifikke, hvor der ønskes at vise indikatorens udvikling over tid. For at kunne identificere eventuelle ændringer over tid er perioden delt i to perioder, afhængig af diagnosetidspunkt, i årene 2000 til og med 2004 samt i perioden 2005 til og med Disse perioder sikrer samtidig en acceptabel follow-up tid for de patienter, som er diagnosticeret i perioden mellem , idet de i perioden har en median follow-up tid på 4 år (mellem 7 og 91 måneder). 4

6 En række af de valgte indikatorer forudsætter viden om den iværksatte behandling og respons på denne. Behandlingen kan strække sig over 6-9 måneder, og da respons ofte evalueres ca. 2 måneder efter endt behandling, kan man tidligst et år efter at diagnosen er stillet udtale sig endeligt om respons på behandlingen. Den aktuelle årsrapport indeholder nye data fra Dækningsgrad Tidlige årsrapporter har frem til 2008 benyttet sig af estimater for at udregne andelen af patienter, som var registreret i databasen. i 2009, besluttede styregruppen, at der til brug for fremtidige årsrapporter skulle foretages en samkøring med Landspatientregisteret (LPR) og Cancerregisteret, for at kunne bedømme databasens komplethed. Der blev i forrige år påvist 1772 patienter som ikke var registreret i databasen, men som var registreret med lymfomdiagnose i LPR. Dette tal er i år reduceret til 128. Nedenstående figur viser at der ikke længere er en selektion i de 2 % af patienterne, som ikke er registreret i LYFO, idet overlevelsen for disse patienter er identisk med de registrerede. 5

7 Statistiske analyser Der er i 2011 foretaget en revision af de fællesindikatorer, den hæmatologiske fællesdatabase har benytter. Data præsenteres i tabelform med angivelse af procentsatser, og for de enkelte afdelinger angives nogle figurer med 95 % sikkerhedsgrænser baseret på den eksakte binomialfordeling. Analyser af estimeret overlevelse er foretaget efter Kaplan-Meier metoden, og evt. forskelle identificeret ved log-rank test, medmindre andet er anført. Alle patienter er fulgt til 21. juli Som udgangspunkt er indikatorerne præsenteret for hver afdeling pr. kalenderår. Imidlertid har det været nødvendigt at slå flere kalenderår sammen i overlevelsesanalyserne, idet antal patienter på især de mindre afdelinger vil være for lille til at gennemføre meningsfulde analyser. Der er ved beregning af overlevelse og andre indikatorer benyttet ujusterede analyser, men flere steder er sub grupper analyseret mhp prognostisk index. Datavaliditet Indførelsen af obligatoriske indtastningsfelter i databasen har resulteret i en høj datavaliditet. Tilstedeværelsen af de mange valideringscheck på indtastede værdier fjerner en række muligheder for fejlindtastning. Imidlertid er der endnu ikke indført en mere systematisk validering af de indsamlede data, ligesom en egentlig audit ikke har været gennemført. Sidstnævnte vil være meget ressource krævende, men kunne tænkes gennemført på sigt på udvalgte steder hvor der er usikkerhed om datavaliditeten Indikatorer Den hæmatologiske fællesdatabase har implementeret 7 fællesindikatorer, hvoraf 6 gælder for LYFO databasen: Resultatindikatorer : Andel patienter der opnår respons på den primære behandling og kvaliteten af denne Andel behandlede patienter der dør under den primære behandling (30 og 180 dages mortalitet) Kaplan-Meier Overlevelse 3 og 5 år efter diagnose Procesindikatorer: Tidsrum fra diagnose til 1. behandlingsdato Andel patienter med sufficiente data til udregning af prognostiske index Antal patienter inkluderet i klinisk protokol 6

8 Konklusion og anbefalinger. Konklusion Lyfo-databasen har eksisteret siden 1983 og har været landsdækkende fra I begyndelsen af 2005 blev databasen en del af den nyoprettede hæmatologiske fællesdatabase, der siden 2006 har været godkendt af sundhedsstyrelsen som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. I årsrapport 2008 blev det påvist, at dækningsgraden kun var omkring 80 %, og man valgte derfor at basere konklusioner på en samkøring mellem LYFO og LPR. Denne samkøring har siden været en rutineproces, som har dannet baggrund for udsendelse af mangellister til afdelingerne. I år kan vi se resultaterne af disse anstrengelser, idet dækningsgraden nu er over 98 %. Det er gennem en fokuseret indsats i på de enkelte afdelinger at dette resultat er opnået og det skal prioriteres højt at dette opretholdes i fremtiden, også for underskemaerne, hvor indrapporteringen endnu ikke på alle afdelinger har nået helt samme høje niveau. Overordnet er der i perioden fortsat tegn til en forbedring af overlevelsen for non Hodgkin lymfom, hvor 3-års overlevelsen nu er over 70 %, og 5 års-overlevelsen er over 60 %. Hodgkin Lymfom præsenterer fortsat 5 års overlevelse over 80 % uændret siden registreringen begyndte i Der er ikke fundet afgørende forskelle på fællesindikatorerne, hverken centrene imellem eller over tid. Enkelte afdelinger har en svingende datakvalitet, bedømt ud fra manglende tilstedeværelse af faktorer, som indgår i beregningen af prognostisk index. Der er imidlertid konstateret en væsentlig forskel i patientgrundlaget på de enkelte afdelinger. Dette har medført at overlevelsesdata er analyseret ud fra risikogruppe i henhold til det internationale prognostiske index (IPI). Datakvaliteten er generel god, men der er fortsat et stykke vej til en ren database. De automatiske valideringsregler kan nødvendigvis ikke fange alle potentielle fejlindtastninger, og der synes fortsat behov for en regelmæssig gennemgang af de indtastede værdier. En stor del foretages allerede i dag maskinelt, men på sigt er det målet at man vil gennemføre løbende kvalitetsundersøgelser. Der er dog allerede i 2012 iværksat en fokuseret undersøgelse af registreringen af CNS lymfomer, hvilket kan give et fingerpeg om den generelle validitet. I den seneste tid har der være fokus på muligheden for at undgå dobbeltindtastninger. Vi håber det indenfor få år vil være muligt at udelade blodprøveindtastninger i skemaerne, idet værdierne hentes direkte fra laboratorie portalen. 7

9 Opfølgning på anbefalinger fra årsrapport 2010: Behandlingsresultaterne for CNS lymfomer har været stort set uforandrede igennem hele registreringsperioden, og der bør iværksættes tiltag i form af kliniske undersøgelser inden for området mhp. udvikling af bedre behandlingsregimer. (Ansvarlige: styregruppen) Opfølgning: Der er ved redaktionens slutning åbnet protokol for CNS lymfomer på foreløbig 2 afdelinger i Danmark Protokolinklusionen bør øges mhp til stadighed at udvikle og optimere behandlingsregimerne. (Ansvarlige: afdelingsledelser). Opfølgning: Der er opnået en mindre øgning i inklusionen i 2011, men på flere afdelinger er øgningen betydelig. De kliniske afdelinger bør benytte mere specifikke behandlingskoder i registreringen, således at behovet for indtastning af behandlingsdata i databasen reduceres. (Ansvarlige: Afdelingsledelser) Opfølgning: Der er ikke sket væsentlige ændringer i 2011, men en eventuel effekt kan først aflæses i Forholdene for den epidemiologiske og statistiske bearbejdning af årsrapport 2012 skal afklares senest i 1. kvartal 2012, databasen ønsker fortsat at benytte ekstern statistiker. (Ansvar: Kompetencecenteret) Opfølgning: Dette er opfyldt Databasen skal i 2012 implementere analyser, der viser tid fra modtaget henvisning til start af behandling. (Ansvarlig: Styregruppen, kompetencecenteret). Opfølgning: Det har ikke endnu ikke været praktisk muligt 8

10 Anbefalinger: Behandlingsresultaterne for Hodgkin har været stort set uforandrede igennem hele registreringsperioden, men der synes at være en vis variation afdelingerne imellem. Det bør undersøges om der kan identificeres forskelle mellem de enkelte behandlingsregimer, hvad angår høj-risiko patienterne. (Ansvarlige: styregruppen) Tre afdelinger (Odense, Roskilde og Ålborg) har i 2011 en uacceptabel lav indberetning af behandlingsskemaer, og for Odense gælder det også perioden Dette skal løses inden analyserne til årsrapport 2012 påbegyndes i (ansvarlige: Afdelingsledelser) Protokolinklusionen bør fortsat øges mhp. til stadighed at udvikle og optimere behandlingsregimerne. (Ansvarlige: Afdelingsledelser, Hospitalsledelsen). De kliniske afdelinger bør benytte mere specifikke behandlingskoder i registreringen, således at behovet for indtastning af behandlingsdata i databasen reduceres. (Ansvarlige: Afdelingsledelser) Databasen skal i 2013 implementere analyser, der viser tid fra modtaget henvisning til start af behandling. (Ansvarlig: Styregruppen, kompetencecenteret). 9

11 Generelt om lymfomer Maligne lymfomer (lymfekræft) er ondartede sygdomme, som udgår fra immunforsvarets celler, lymfecellerne (lymfocytterne). Lymfomer inddeles i undertyper efter WHO s klassifikation og er baseret på hvilket udviklingstrin, lymfomet befinder sig på. Der er to hovedtyper af lymfomer, non-hodgkin og Hodgkin s lymfom. Non-Hodgkin lymfomer inddeles yderligere i to hovedgrupper, B-celle og T- celle lymfomer, afhængigt af, om de udgår fra B- eller T-lymfocytter. Der er over 30 undertyper af non-hodgkin lymfomer, og sygdomsforløbet varierer meget undertyperne imellem. Der er ca nye tilfælde af lymfekræft om året i Danmark, ca. 85 % af dem er non-hodgkin lymfom, og ca. 15 % er Hodgkin s lymfom. Årsagen til lymfom er ukendt, men en række disponerende faktorer mistænkes. Der er en øget hyppighed af lymfekræft hos patienter med svækket og/eller aktiveret immunforsvar, fx efter organtransplantation, hos HIV patienter og patienter med inflammatoriske bindevævssygdomme (leddegigt, mb. Sjögren). Nogle undertyper af lymfomer er relateret til kronisk infektion, fx hænger MALT lymfom i mavesækken sammen med helicobacter pylori infektion. Ved nogle lymfekræfttyper, fx Hodgkin s lymfom, Burkitt lymfom og nogle former for T-celle lymfomer, kan der påvises Epstein-Barr virus i lymfomcellerne, men Epstein-Barr virussens rolle ved udviklingen af lymfekræft er ikke klarlagt. Lymfomer præsenterer sig hyppigst ved forstørrede lymfeknuder. Almene symptomer som feber, nattesved, vægttab (B-symptomer) samt træthed og hudkløe kan forekomme. Lymfomer kan involvere andre organer udover lymfeknuder, og såkaldt ekstranodal involvering kan forekomme alene eller sammen med involvering af lymfeknuder. Både Hodgkin s og non-hodgkin lymfom stadieinddeles efter Ann Arbor klassifikationen i stadium I-IV: stadium I: involvering af et enkelt lymfeknudeområde; st. II involvering af flere områder på samme side af diafragma; st. III: involvering af lymfeknuder på begge sider af diafragma; st.iv: spredning til ekstranodale organer, fx knoglemarv, lever, lunger etc. Udredning for lymfom omfatter vævsprøver, som typisk opnås ved at fjerne en forstørret lymfeknude eller ved at tage en prøve med nål (biopsi). Stadieinddeling foretages ved hjælp af skanning (CT eller PET-CT skanning) og knoglemarvsundersøgelse. I nogle tilfælde kan der være brug for yderligere undersøgelser, såsom kikkertundersøgelse, skanning af hjernen eller lumbalpunktur. Hodgkin s lymfom Antallet af nye tilfælde af Hodgkin s lymfom ligger omkring om året og har aldersmæssigt to toppe, en omkring års alderen og en efter 50 års alderen. Ekstranodal involvering ved Hodgkin s lymfom er sjælden. Ca. 65 % af patienterne har lokaliseret sygdom (st. I og II), men op til 40 % har B-symptomer. På mikroskopisk (histologisk) niveau inddeles Hodgkin s lymfom i to hovedgrupper: Nodular 10

12 lymfocyte predominant og klassisk Hodgkin s lymfom. Klassiske Hodgkin lymfomer inddeles i subtyper: Bindevævsrig (nodular sclerosis), blandet celletype (mixed cellularity), lymfecellerig (lymfocyte rich) og lymfecelle tomt (lymfocyte depleted). Ann Arbor stadium er en vigtig prognostisk faktor. I de tidligere stadier (stadium I og II) er de øvrige risikofaktorer antal involverede lymfeknuderegioner 3, stor tumor og forhøjet sænkningsreaktion (blodprøve). I de avancerede stadier (stadium III og IV) er der fundet prognostisk betydning af alder, køn, plasma albumin, hæmoglobin, antal hvide blodlegemer (leukocytter) og antal lymfocytter i perifert blod. Principperne for behandling af Hodgkin s lymfom er, at de tidlige stadier behandles med kemoterapi efterfulgt af strålebehandling, og de sene stadier behandles ofte med mere intensiv kemoterapi, evt. suppleret med strålebehandling. Prognosen for Hodgkin s lymfom er god med en 5- års overlevelse på over 80 %. Non-Hodgkin lymfom Non-Hodgkin lymfom (NHL) er en heterogen sygdomsgruppe med mange distinkte undertyper, som har varierende epidemiologi, årsagsfaktorer, kliniske manifestationer og prognose. Den hyppigste undertype af NHL er diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL), som udgør 40 % af NHL med nye tilfælde/år, efterfulgt af follikulært lymfom (FL), som udgør 19 % af alle NHL tilfælde svarende til ca. 200 nye tilfælde/år. Incidensen (antal nye tilfælde/år) af DLBCL og FL har været stigende. DLBCL præsenterer sig typisk ved en eller flere hurtigt voksende lymfeknuder, men op til 40 % af patienterne har ekstranodal involvering. B-symptomer ses hos ca. 30 % af patienterne. Prognosticering af patienterne anvender det internationale prognostisk index, IPI, hvor 5 følgende risikofaktorer indgår: alder>60, Ann Arbor st. III-IV, flere ekstranodale lokalisationer, forhøjet LDH og WHO performance score (index for funktionsniveau) >1. DLBCL behandles med kombinationskemoterapi og antistofbehandling rettet mod kræftcellernes overflade. Prognosen er forholdsvist god, med en 5-års overlevelse omkring 60 % - bedst ved lav IPI. Follikulære lymfomer og andre langsomt voksende (lavmaligne) lymfomer, som marginalzone lymfom og småcellet lymfocytært lymfom, manifesterer sig hyppigst ved forstørrede lymfeknuder. Lokaliserede tilfælde kan behandles med kurativt (helbredende) intenderet radioterapi, dog har de fleste patienter udbredt sygdom på diagnosetidspunktet. Hovedparten af patienterne har ingen subjektive symptomer og kan observeres uden umiddelbar behandling (wait and watch). Symptomatiske patienter med udbredt sygdom behandles med antistof og kemoterapi. Ikke-lokaliseret FL opfattes som en inkurabel sygdom med et typisk gradvist progredierende forløb. Den mediane overlevelse er år. Prognosticeringen sker efter FLIPI (follikulær lymfom international prognostisk index), hvor følgende risikofaktorer indgår: alder >60, hæmoglobin <7,3 mmol/l, forhøjet LDH, stadium III-IV, >4 nodale regioner. 11

13 Lavmaligne follikulære lymfomer kan transformere til DLBCL. Prognosen efter transformation er dårlig. En særligt ugunstig lokalisation er forekomst af lymfom i CNS, hvor almindelig kemoterapi har svært ved at nå ind, og hvor tilbagefaldshyppigheden er betydelig. T-celle lymfomer er sjældne i den vestlige verden, mens de udgør de hyppigste lymfomundertyper i Asien. T-celle lymfomer har en dårligere prognose end B-celle lymfomer. Standardbehandlingen er kombinationskemoterapi, hos patienter under 65 år efterfulgt af højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. De meget aggressive undertyper, som lymfoblastært lymfom og Burkitt lymfom, udvikler sig hurtigt og kan præsentere sig ved livstruende tilstande med afklemning af de store blodkar (vena cava superior syndrom). Derimod responderer disse lymfomer meget hurtigt på kombinationskemoterapi suppleret med antistof. Prognosen er god med en 5-års overlevelse omkring 70 %. Kronisk lymfatisk leukæmi Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en sygdom, som i lighed med lymfekræft udgår fra lymfecellerne. Der registreres ca. 330 nye tilfælde af CLL om året i Danmark. CLL rammer ældre mennesker, gennemsnitsalderen er ca. 70 år. Årsagen til CLL er ikke kendt, men førstegrads slægtninge til patienter med CLL har ca. 7 gange øget risiko for at udvikle CLL. CLL viser sig ved persisterende lymfocytose (>5 mia/l) i blodet og kan blive opdaget tilfældigt efter en blodprøve. Nogle af patienterne kan have symptomer på blodmangel, øget infektionstendens eller B-symptomer. En del af patienterne præsenterer sig med hævede lymfeknuder og/eller forstørret milt. CLL kan være ledsaget af autoimmune sygdomme som hæmolyse og thrombocytopeni. Stadieinddeling af patienterne baseres på fundene ved palpation af lymfeknuder og milt, på objektiv undersøgelse samt hæmoglobin og antal thrombocytter i blodet (Binet stadieinddeling). Leukæmicellernes molekylærbiologiske egenskaber, som cytogenetiske forandringer og immunglobulingenets mutationsstatus, har prognostisk betydning. CLL-patienter er ofte asymptomatiske på diagnosetidspunktet og kan følges uden behandling. Patienter, som har almene symptomer eller tiltagende knoglemarvssvigt, behandles med kemoterapi kombineret med antistof. Udvalgte patienter <70 år med recidiverende lymfekræft og CLL kan tilbydes mini-allogen transplantation. 12

14 LYFO databasen - Figurer og tabeller A: Registrering Figur A1. Totale antal maligne lymfomer de enkelte år Kommentar: Der er sket en jævn stigning perioden igennem. Det marginalt lavere antal for året 2011 kan repræsentere et mindre registreringsefterslæb. NHL= non-hodgkin lymfom, HL= Hodgkin lymfom. 13

15 Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Tabel A1. Antal nye sygdomstilfælde, alle lymfomer , fordelt efter center Total Kommentar: Siden 2005 er indberetning udelukkende sket via de hæmatologiske afdelinger. For perioden er der yderligere tilkommet 281 registreringer i forhold til årsrapport

16 Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Tabel A2. Non-Hodgkin lymfom fordelt efter center Total Kommentar: Den generelle stigning I incidensen synes jævnt fordelt over hele landets hæmatologiske afdelinger, hvilket understøtter at patient sammensætningen har været homogen på den enkelte afdeling perioden igennem. 15

17 Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Tabel A3. Hodgkin s lymfom fordelt efter afdeling Total Kommentar: Hodgkin lymfom hos årige behandles primært på centerafdelinger 16

18 Figur A2. Totale antal non-hodgkin lymfomer registreret i LYFO fordelt efter alder og køn ( ) Figur A3. Totale antal Hodgkin lymfomer registreret i LYFO fordelt efter alder og køn ( ) Kommentar: De to figurer illustrerer tydeligt forskellen i aldersfordelingen mellem non- Hodgkin og Hodgkin lymfomer. 17

19 B: Incidensrate Figur B1 Incidens af non-hodgkin lymfom registreret i LYFO fordelt efter alder og køn. Figur B2. Incidens af Hodgkin lymfom registreret i LYFO fordelt efter alder og køn Kommentar: Der er stigende forekomst af NHL i relation til stigende alder for begge køn. De lave værdier i de højeste aldersgrupper afspejler sandsynligvis et fald i diagnostisk intensitet. Kommentar: Modsat non-hodgkin lymfomer, viser aldersfordelingen ved Hodgkin lymfom det velkendte topuklede forløb. 18

20 Figur B3. Udvikling af incidensen af non-hodgkin lymfom totalt efter køn og diagnoseår. Kommentar: Der ses i hele perioden en stigende incidens svarende til 3,0 % om året (Mænd: 3,3 %, Kvinder: 2,7 %). Tidligere års formodning om at incidencen de seneste år ikke har været stigende kan fortsat ikke opretholdes. 19

21 C: Dækningsgrad mht. indrapportering af skemaer Tabel C 1. Indleveret registreringsskema Ja % Ja N Ja % Ja N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Der udestår for perioden kun 0,9 % af patienterne. For 2011 mangler der 2,7 %, hvilket er den hidtil højeste dækningsgrad. Der er benyttet data fra Landspatientregisteret, suppleret med oplysninger fra Cancerregisteret og Patobank, som grundlag for opsporing af patienter. Tabel C2. Indleveret behandlingsskema , for patienter med planlagt behandling Ja % Ja N Ja % Ja N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Der udestår pr. august behandlingsskemaer, som ikke er indleveret (Primært Roskilde, Odense og Ålborg), heraf 286 vedr Enkelte af disse patienter har endnu ikke fået gennemført afsluttende evaluering efter gennemført behandling. 20

22 Tabel C3. Indleveret relapsskema , fordelt på afdeling. Ja % Ja Nej % Nej N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Det faktiske antal relaps er ukendt, men der er med stor sandsynlighed tale om en vis underrapportering på nogle afdelinger. Tabel C Indleveret follow-up skema for patienter som iflg. Cpr er døde. Ja % Ja Nej % Nej N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Det betydelige antal manglende followup skemaer er mindre betydende, idet oplysninger om dødsdato kobles fra CPR-registeret. 21

23 D: Diagnostisk grundlag Tabel D1. Histologisk gruppe DLBCL FL LBL& MCL MZL SLL LPL T- NHL NHL HL Total BL NHL NOS Total Total Anvendte forkortelser: DLBCL Diffust storcellet B-celle lymfom FL Follikulært lymfom LBL&BL Lymfoblastært lymfom og Burkitt lymfom MCL Mantle celle lymfom MZL Marginal zone lymfom SLL Småcellet lymfocytært lymfom LPL Lymfoplasmacytoidt lymfom T-NHL T-celle lymfom NHL-NOS non-hodgkin lymfom af ukendt type HL Hodgkin lymfom. Bemærk at kolonnen NHL Total angiver summen af de første 9 kolonner. 22

24 Tabel D2. Histologisk gruppe efter afdeling, Rigshospitalet DLBCL FL LBL & BL MCL MZL SLL LPL T- NHL NHL NOS NHL Total HL Total N % Herlev N % Roskilde N % Næstved N % Odense N % Esbjerg N % Vejle N % Aarhus N % Holstebro N % Viborg N % Aalborg N % Total N % Kommentar: fraset Hodgkin lymfom, som primært behandles på centerafdelingerne, ses en forholdsvis ensartet repræsentation af hovedgrupperne på den enkelte type afdelinger. Bemærk at kolonnen NHL Total angiver summen af de første 9 kolonner. Tabel D3. Køn og median alder fordelt efter histologi ( ) Antal % Mature B-cell neoplasms, NOS Small lymphocytic lymphoma Lymphoplasmacytic lymphoma Splenic marginal zone lymphoma Marginal zone B-cell lymphoma Follicular lymphoma NOS Follicular lymphoma grade I&II Follicular lymphoma grade III Mantle cell lymphoma Diffuse large B-cell lymphoma Mediastinal (thymic) large B-cell lymphoma Primary effusion lymphoma Burkitt lymphoma Post-transplant lymphoproliferative disorder Blastic NK cell lymphoma Precursur B-lymphoblastic lymphoma Precursor T-lymphoblastic lymphoma Extranodal NK/T cell lymphoma, nasal type Enteropathy-type T-cell lymphoma Hepatosplenic T-cell lymphoma Subcutaneous panniculitis-like T-cell lymphom Mycosis fungoides Sezary syndrome Primary cutaneous anaplastic large cell lymphoma Peripheral T-cell lymphoma, unspecified Angioimmunoblastic T-cell lymphoma Anaplastic large cell lymphoma Nodular lymphocyte predominant Hodgkin lymphoma Classical Hodgkin lymphoma, NOS Nodular sclerosis classical Hodgkin lymphoma Lymphocyte-rich classical Hodgkin lymphoma Mixed cellularity classical Hodgkin lymphoma Lymphocyte-depleted classical Hodgkin lymphoma Malignant lymphoma Malignant non-hodgkin lymphoma

25 E: Indikatorer Kaplan-Meier estimeret 3-års og 5-års overlevelse, med 95% sikkerhedsgrænser, på landsplan og efter center. Figur E1: 3-års og 5-års overlevelse, med 95 % sikkerhedsgrænser, NHL,IPI <=2 NHL= non-hodgkin lymfom IPI= international prognostisk index. Hver af faktorerne Alder > 60, Stadium > 2, Forhøjet LDH, Performance status > 1 og ekstranodal involvering > 1 sted tæller med værdien 1 i udregningen af IPI Kommentar: Der er sket en øgning i den samlede 3 og fem års overlevelse i perioden. Enkelte afdelinger synes i en af perioderne at adskille sig fra resten, men der er ingen afdelinger som både på 3 og 5 år efter diagnosen adskiller sig fra de andre afdelinger. Overlevelseskurverne fra Figur E4 og frem illustrerer bedre overlevelsesestimaterne. 24

26 Figur E2: 3-års og 5-års overlevelse, med 95 % sikkerhedsgrænser, NHL, IPI >2 NHL= non-hodgkin lymfom IPI= international prognostisk index. Hver af faktorerne Alder > 60, Stadium > 2, Forhøjet LDH, Performance status > 1 og ekstranodal involvering > 1 sted tæller med værdien 1 i udregningen af IPI Kommentar: Der er sket en markant øgning i den samlede fem års overlevelse i perioden. Overlevelseskurverne fra Figur E4 og frem illustrerer bedre overlevelsesestimaterne 25

27 Figur E3a: Non-Hodgkin lymfomer, kumuleret overlevelse, alder 60 år, Figur E3b: Non-Hodgkin lymfomer, kumuleret overlevelse, alder >60 år, Kommentar : En række aggressive lymfomtyper, hvor højdosis kemoterapi evt. med autolog stamcelle transplantation indgår i behandlingen, foregår kun på center afdelinger, hvilket afspejles i den lid højere overlevelse på øvrige afdelinger. Kommentar: Der er ikke forskel afdelingerne imellem 26

28 Figur E3c: Non-Hodgkin lymfomer, kumuleret overlevelse, alder 60 år, Figur E3d: Non-Hodgkin lymfomer, kumuleret overlevelse, alder >60 år, Kommentar : Der er ikke forskel afdelingerne imellem Kommentar : Der er ikke forskel afdelingerne imellem 27

29 Figur E4a. Diffust storcellede B-celle lymfomer, kumuleret overlevelse, IPI 0-2, Figur E4b. Diffust storcellede B-celle lymfomer, kumuleret overlevelse, IPI 3-5, Kommentar: 5-års overlevelsen for patienter med højst 2 risikofaktorer (IPI) er øget gennem de sidste 10 år og er i perioden 70 %. Der er ingen forskel afdelingerne i mellem. Kommentar: 5-års overlevelsen for patienter med mindst 3 risikofaktorer (IPI) er øget gennem de sidste 10 år og er i perioden 44 %. Der er ingen forskel afdelingerne i mellem. 28

30 Figur E5a. Follikulære lymfomer: Kumuleret overlevelse, FLIPI 0-2, Figur E5b. Follikulære lymfomer: Kumuleret overlevelse, FLIPI 3-5, Kommentar: 5-års overlevelsen for patienter med højst 2 risikofaktorer (FLIPI) er øget gennem de sidste 5-10 år og er i perioden 86 %. Der er ingen forskel afdelingerne i mellem. Kommentar: 5-års overlevelsen for patienter med mindst 3 risikofaktorer (FLIPI) er øget gennem de sidste 5-10 år og er i perioden 71 %. Der er ingen forskel afdelingerne i mellem FLIPI= Follicular lymphoma international prognostisk index. Hver af faktorerne Alder => 60, Stadium > 2, Forhøjet LDH, Hæmoglobin < 7,5 og antal involverede regioner > 4 tæller med værdien 1 i udregningen af FLIPI 29

31 Figur E6: 3-års og 5-års overlevelse, med 95 % sikkerhedsgrænser, Hodgkin s Lymfom Kommentar: Der er ikke sket signifikante ændringer i overlevelsen i perioden. Øvrige afdelinger behandler udelukkende patienter > 65 år. 30

32 Figur E7: Hodgkin s lymfomer, kumuleret overlevelse, Kommentar: Der er ingen forskel afdelingerne imellem 31

33 Figur E8a. Hodgkin s lymfom: Kumuleret overlevelse, alder 60 år, Figur E8b. Hodgkin s lymfom: Kumuleret overlevelse, alder >60 år, Kommentar: Der er forskel afdelingerne imellem (P = 0.008), men det relativt lille antal med få antal events gør beregningen usikker Kommentar: Der er ingen forskel afdelingerne imellem 32

34 Figur E9a. Hodgkin s lymfom: Kumuleret overlevelse, IPS 0-2, Figur E9b. Hodgkin s lymfom: Kumuleret overlevelse, IPS 3-7, Kommentar: Figuren viser Hodgkin patienter stadium IIB-IV med lav IPS IPS = international prognostic score. I beregningen indgår 7 faktorer, som alle vægtes med værdien 1: Alder => 45, Mand, Albumin < 40 g/l, Hæmoglobin < 6,7, Stadium IV, Leukocytter => 15, lymfocytter < 8% eller < 0,6. Kommentar: Figuren viser Hodgkin patienter stadium IIB-IV med høj IPS Der er signifikant forskel afdelingerne imellem (P=0.008), men gennemsnits alderen for øvrige afdelinger er væsentlig højere idet patienter < 65 år udelukkende behandles på centerafdelinger. 33

35 Andre resultat og procesindikatorer Figur E10 Mortalitet. Kun planlagt behandlede Tabel E1: Afdelingsspecifik mortalitet, kun planlagt behandlede, dage 180 dage Total 30 dage 180 dage Total N % N % N N % N % N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Der synes at være en faldende mortalitet i 2011, hvilket også blev observeret i Kommentar: Der er mindre udsving de enkelte kalenderår imellem, men samlet set er der ikke forskel på den behandlingsrelaterede mortalitet. Enkelte afdelinger synes i 2011 at have en relativ høj 30 dages mortalitet, men dette er baseret på relativ få patienter. 34

36 Tabel E2. Respons fordelt på center (CR= komplet remission, Cru = komplet remission, ubekræftet. PR= partiel remission, NC= no change PD = progressiv sygdom.) CR/CRu % PR % NC/PD/Usik. %. Mangler % N Rigshospitalet Total Herlev Total Roskilde Total Næstved Total Odense Total Esbjerg Total Vejle Total Aarhus Total Holstebro Total Viborg Total Aalborg Total Total Total

37 Tabel E3. Antal dage fra diagnose til 1. planlagte behandlingsdato, Median 1.Kvartil 3.Kvartil N Median 1.Kvartil 3.Kvartil N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Figur E11. Antal dage fra diagnose til 1. planlagte behandlingsdato (median, 1. og 3. kvartil) Kommentar (Tabel E3 og figur E11): Den mediane tid fra diagnose til 1. planlagte behandlingsdato har været uændret i hele perioden. Der er en vis variation afdelingerne imellem, men definitionen på diagnosedato har været tolket forskelligt, det korrekte er dato for væsprøvetagningen. For en del af pateinterne foregår vævsprøvetagningen forud for henvisningen, hvorfor de hæmatologiske afdelinger er uden indflydelse på evt. forsinkelser der ligger forud for henvisningen. Det skal pointeres at der ikke er sammenfald med de såkaldte forløbstider, idet der i denne rapport vises tider der oftest strækker sig over flere afdelinger, og kan indeholde dele af andre pakkeforløb, f.eks. Hoved-Hals kræft. 36

38 Tabel E6. Antal patienter inkluderet i protokol, N i protokol % i protokol N N i protokol % i protokol N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Der ses en betydelig variation, især mellem centerafdelingerne, men der er sket en betydelig stigning på mange mindre afdelinger. Registreringen af protokolaktivitet blev først påbegyndt i Tabel E8. Antal patienter med follikulært lymfom med manglende data til beregning af FLIPI, Oplyst % Oplyst N Oplyst % Oplyst N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Tabel E7. Antal patienter med manglende data til beregning af prognostisk index, IPI, Oplyst % Oplyst N Oplyst % Oplyst N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Tabel E9. Antal patienter med Hodgkin med manglende data til beregning af IPS, Oplyst % Oplyst N Oplyst % Oplyst N Rigshospitalet Herlev Odense Aarhus Aalborg Øvrige Total Kommentar: Alle afdelinger gennemfører de relevante blodprøver i forbindelse med stadieinddelingen. 37

39 F: Kronisk lymfatisk Leukæmi (CLL) Tabel F 1. Antal registrerede CLL patienter i databasen, efter afdeling og periode Ja % Ja N Ja % Ja N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: På enkelte afdelinger (Roskilde, Næstved, Odense og Århus) mangler der for 2011 registreringsskemaer. Tabel F 2. Afdelingsspecifik mortalitet, dage 180 dage Total 30 dage 180 dage Total N % N % N N % N % N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: En enkelt afdeling (Esbjerg) har relativ høj 180 dages mortalitet i perioden , men for 2011 er samme mortalitet 0%. Det afspejler udsvinget med små tal 38

40 Figur F og 180 dages mortalitet, Figur F 2: Kumuleret 3-års overlevelse efter afdeling Kommentar: 30 dages mortaliteten er uændret lav, mens 180 dages mortaliteten er faldet signifikant (P=0.03). Der er tale om spinkelt datamateriale hvor store variationer forventeligt forekommer fra år til år. Kommentar: Figuren viser Kaplan-Meier estimeret 3-års overlevelse for perioden Da kun en mindre del af patienterne har været fulgt i 3 år eller mere, er grundlaget for dette estimat spinkelt, og med begrænset antal patienter pr afdeling kan der ikke endnu ikke drages konklusioner på dette grundlag. 39

41 Tabel F 3. Risikovurdering efter afdeling og diagnoseår Høj Lav Mangler Total Høj Lav Mangler Total N % N % N % N N % N % N % N Rigshospitalet Herlev Roskilde Næstved Odense Esbjerg Vejle Aarhus Holstebro Viborg Aalborg Total Kommentar: Høj risiko er defineret ved fund af 11q, 17p, umuteret CLL eller Binet Stadium = C. Der ses en ikke ubetydelig variation afdelingerne imellem, hvilket kan afspejle forskellig benyttelse af prognostiske prøver. Der er i 2011 udkommet retningslinjer for diagnostik og behandling af CLL som forventes at udligne dette. 40

42 Appendix Anvendte forkortelser BL=Burkitt lymfom CLL=Kronisk lymfatisk Leukæmi CNS= Central nerve system CR= komplet remission Cru = komplet remission, ubekræftet. DLBCL = diffust storcellet B-celle lymfom, FL= follikulært lymfom FLIPI=Follicular international prognostic index. HL=Hodgkin lymfom. IPI= Internatinal prognostic index IPS=International prognostic score. LBL= lymfoblastært lymfom LDH=lactatdehydrogenase L-NOS= lymfom af ukendt type NC= ingen ændring (no change ) NHL= non-hodgkin lymfom NHL-NOS=non-Hodgkin lymfom af ukendt type (not otherwise specified) NHL-OS= NHL af anden type PD = progressiv sygdom PR= partiel remission 41

43 Udvalgte Prognostiske index Ann Arbor stadiet har i mange år været grundstenen i den prognostiske evaluering af lymfom patienter. I 1998 blev mange andre prognostiske faktorer undersøgt ved diffust storcellet lymfom, baseret på multivariate analyser: Dette medførte udarbejdelsen af det international prognostiske index IPI, hvor fem faktorer med betydning for prognosen blev identificeret: Alder > 60, forhøjet LDH, stadium III-IV, >1 ekstranodal manifestation og performance status > 1. Tabel F 1. Oversigt over behandlingsresultaterne fra IPI publikationen (1998). Risiko IPI Score Komplet Respons Rate Relaps-fri 5-års overlevelse 5-års overlevelse Lav % 70% 73% Lav/ 2 67% 50% 51% intermediær Høj/ 3 55% 49% 43% intermediær Høj >4 44% 40% 26% IPI har vundet international anerkendelse og har også fundet anvendelse i andre lymfomtyper til stratificering af behandlingsvalg og ved analyse af behandlingsresultater. 42

44 I 2004 blev der udviklet et index for follikulære lymfomer, FLIPI, baseret på de fem prognostiske faktorer: Alder 60 år, stadium III-IV, hæmoglobin < 7,5 mmol/l, høj LDH samt involverede lymfeknuderegioner > 4. Tabel F2. Oversigt over behandlingsresultaterne fra FLIPI publikationen (2004). FLIPI % af 5-års overlevelse (%) 10-års overlevelse (%) patienterne God prognose (0, 1) Intermediær prognose (2) Dårlig prognose (3, 4, 5) Der er efterfølgende udviklet et FLIPI-2 index, hvor knoglemarvsinvolvering, største tumordiameter > 6 cm og forhøjet beta-2 mikroglobulin indgår, til fordel for stadie, LDH og antal lymfeknuderegioner. Dette index har progression som endemål, og er endnu ikke anvendt i en grad så det kan betegnes som standard. 43

45 For Hodgkin patienter i stadium III-IV blev der i 2003 identificeret 7 prognostiske faktorer, Albumin < 40 g/l, hæmoglobin < 6,5 mmol/l, køn (mand), alder > 45, stadium IV, leukocytter >= 15 og lymfocytter <0,6 og/eller <8% af leukocytter, som udgør det internationale prognostiske score (IPS) Tabel F 3. Oversigt over behandlingsresultaterne fra IPS publikationen (2003). Risiko IPS Score % af patienterne Progressionsfri 5-års overlevelse 0 faktorer % 1 faktor % 2 faktorer % 3 faktorer % 4 faktorer % >5 faktorer >5 7 42% Det er efterfølgende blevet international praksis at skelne mellem patienter som har 0-2 faktorer og mere end 2 faktorer, som i dag mange steder danner baggrund for behandlingsvalg. 44

Malignt lymfom National Årsrapport 2012

Malignt lymfom National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk

Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 21 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 21 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Meszaros Jørgensen Lars

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2014

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2014 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012

Malignt lymfom. National Årsrapport 2012 Malignt lymfom National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2015

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2015 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2016

Malignt Lymfom og CLL. National årsrapport 2016 Malignt Lymfom og CLL National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING

LYFO 1 SKEMA REGISTRERING LYFO 1 SKEMA REGISTRERING Patientidentifikation - bopæl og primært behandlende sygehus: CPR-nr. ı ı ı - Navn: Diagnosedato ı ı ı (dd mm åå) Histologi (WHO) Kun for Anaplastisk T-celle lymfomer: ALK +?

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2007. www.lymphoma.dk

Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2007. www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe Årsrapport 27 www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 27 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Francesco d Amore Lars Møller

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik

Læs mere

Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2006. www.lymphoma.dk

Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2006. www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2006 www.lymphoma.dk Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2006 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Francesco d Amore Lars

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Dansk Akut Leukæmi Database

Dansk Akut Leukæmi Database Dansk Akut Leukæmi Database Årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012

Den Landsdækkende Myelomatose Database. Årsrapport januar december 2012 Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database

Den Landsdækkende Myelomatose Database Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Dansk LymfomGruppe. Maligne Lymfomer i Danmark

Dansk LymfomGruppe. Maligne Lymfomer i Danmark Dansk LymfomGruppe Maligne Lymfomer i Danmark Årsrapport 24 Dansk LymfomGruppe Årsrapport 24 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af Dansk LymfomGruppes Bestyrelse: Francesco d Amore Peter denully Brown

Læs mere

Dansk Akut Leukæmi Database

Dansk Akut Leukæmi Database Dansk Akut Leukæmi Database Årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling for

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

Dansk Myelomatose Database

Dansk Myelomatose Database Dansk Myelomatose Database Årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Afdeling for

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft

Læs mere

Den hæmatologiske fællesdatabase

Den hæmatologiske fællesdatabase Registreringsvejledning: Myeloproliferative sygdomme (MPN) og Myelodysplasi (MDS) Hvilke personer skal registreres?: Alle patienter som diagnosticeres med en myeloproliferativ sygdom eller myelodysplasi

Læs mere

Dansk LymfomGruppe Årsrapport Årsrapport

Dansk LymfomGruppe Årsrapport Årsrapport Dansk LymfomGruppe Årsrapport 2005 www.lymphoma.dk Årsrapport Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2005 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Bestyrelse: Francesco d Amore Peter de Nully Brown Bjarne

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2013

Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2013 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.

Læs mere

Dansk Myelomatose Database

Dansk Myelomatose Database Dansk Myelomatose Database Årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

LYMFOMINSTRUKS: diagnostiske procedurer. 1. Primærdiagnostik. Dokumenttitel: Dokumentdata

LYMFOMINSTRUKS: diagnostiske procedurer. 1. Primærdiagnostik. Dokumenttitel: Dokumentdata Dokumenttitel: Formål: Definitioner: LYMFOMINSTRUKS: diagnostiske procedurer At beskrive diagnostiske procedurer ved maligne lymfoproliferative sygdomme (NHL, HL og CLL) med henblik på at sikre en ensartet,

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Dansk Lymfomgruppe 2012

Dansk Lymfomgruppe 2012 Rekommandationer for diagnostik og behandling af FOLLIKULÆRT LYMFOM (FL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret 8.11.2011 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 PATOLOGI... 4 KLINISK

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Kroniske Myeloide sygdomme. National Årsrapport 2012

Kroniske Myeloide sygdomme. National Årsrapport 2012 Kroniske Myeloide sygdomme National Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Den Landsdækkende Myelomatose Database

Den Landsdækkende Myelomatose Database Den Landsdækkende Myelomatose Database Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:

Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal

Læs mere

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese

Årsrapport 2014. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase. Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014. for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 Perioden 1.1.2014 til 31.12.2014 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for børn og unge med cerebral parese Årsrapport 2014 CPOP Opfølgningsprogram for cerebral parese. Denne version

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer

akut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe DaTeCaData Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2013-2014 1.januar 2013-31.december 2014 Version 3 Marts 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere