FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN Årsberetning 12

Transkript

1 FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN Årsberetning 12

2 120 børn har fået et BEDRE liv flere får nu chancen Foto: Birger Storm

3 I sommeren 2012 afsluttede vi det store integrationsprojekt Et godt liv i Danmark. Det har givet børnene et væsentligt skub fremad, som ruster dem til et bedre liv. Samtidig har projektet banet vejen for en permanent indsats for grønlandske børn i Danmark Vores stort anlagte projekt Et godt liv i Danmark der blev afsluttet i sommeren 2012 har givet 120 grønlandske børn i Danmark et bedre liv. Projektet har fået en særstatus i FGB s historie, da det blev direkte anledning til, at vi fik bevilget satspuljemidler til en permanent indsats for udsatte grønlandske børn i Danmark. Dermed kan man sige, at projektet er blevet løftestang for en varig indsats for udsatte grønlandske børn i Danmark. Projektet har for mange af de tilknyttede børn og unge været et vigtigt omdrejningspunkt i deres liv i de seneste fem et halvt år. Hver måned har de været på weekendkolonier sammen med deres kammerater, medarbejdere og frivillige. Her har de nydt godt af at være i faste, trygge rammer på kolonierne, hvor de har deltaget i aktiviteter som madlavning, kanosejlads, klatring, balancelege, temafester, kreativ leg og meget andet. De har også deltaget i familieaktivitetsdage og årlige sommerlejre med deres forældre og søskende. Medarbejderne har desuden støttet dem i at gå til fritidsaktiviteter og været bindeled i forhold til skole, forældre og kommune. Børnene har i dag fået venner for livet, større selvtillid og et bedre udgangspunkt for at få en god fremtid og et godt voksenliv. Det er helt unikt, hvad vi har opnået med det projekt. Det har været muligt, fordi vi har haft så langt et forløb, hvor der var mulighed for at arbejde i dybden med hvert enkelt barn, siger Helle Skriver Andersen, projektkoordinator. forpligtelse over for udsatte grønlandske børn, der bor i Danmark. I kølvandet af høringen afsatte et politisk flertal en permanent bevilling fra Satspuljen til FGB på seks mio. kroner årligt til støtte af udsatte grønlandske børn i Danmark. Det åbnede mulighed for at udvikle et nyt integrations- og forebyggelsesprojekt for udsatte grønlandske børn i Danmark. Det er første gang i FGB s historie, at et projekt har ført til en permanent bevilling til et specifikt indsatsområde. I sommeren 2012 blev Et Godt liv i Danmark afsluttet med forskellige aktiviteter i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Forud for afslutningen fandt medarbejderne kontaktpersoner, der ville forpligte sig til at overtage ansvaret for børnene og fortsætte med at støtte dem. Projekt baner vejen for varig støtte I anden halvdel af 2012 har projektkoordinatorer i FGB arbejdet på at bygge det nye forebyggelsesprojekt op for en ny gruppe af børn og deres familier i Danmark. Det nye projekt har fået titlen Et bedre liv i Danmark. Det har fokus på at støtte hele familien, som lever en udsat tilværelse i Danmark. Dette valg skyldes en erfaring fra første projekt om, at det i arbejdet med børnene er nødvendigt at styrke forældrenes muligheder for til at fungere som forældre. Bevillingen på seks millioner kroner årligt rækker til at iværksætte projektet i fire byer; København, Aarhus, Aalborg og Es-bjerg for 15 børn og deres familier. MIO. KRONER er bevilget i permanant årligt støtte af udsatte grønlandske børn i dk Resultaterne af Et godt liv i Danmark er blevet cementeret gennem flere evalueringsrapporter. De blev formidlet til offentligheden i forbindelse med en høring på Christiansborg i oktober Fortællingerne om de ensomme, oversete børn, der havde fået et bedre liv gennem projektet fik de tilstedeværende politikere til at mene, at Danmark har en særlig Som noget nyt har FGB lagt op til et nærmere samarbejde med de fire kommuner, hvor projektet forankres. Det indebærer kommunale følgegrupper, hytter til weekendkolonier og lokaler til aktivitetsdage. Der er ansat to medarbejdere i hver by til at varetage arbejdet med børnene og deres familier. 3

4 Ansatte har lært at gribe ind over for omsorgssvigt Uddannelsesrækken om Børn og Omsorgssvigt har givet medarbejderne på børne-området i syv mindre byer i Grønland bedre mulighed for at forhindre omsorgssvigt hos børn. I 2012 blev fjerde og sidste runde af uddannelsesrækken gennemført i Nordgrønland, hvor 89 pct. af deltagerne fortæller, at de er begyndt at bruge deres nye viden i praksis. Det nytter at sætte ind med ny viden for at beskytte børn mod svigt og sikre dem bedre opvækstvilkår. Det viser evalueringerne af Uddannelsesrækken om børn og omsorgssvigt, som vi i årene har gennemført i byerne Qaanaaq i Nordgrønland, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i Østgrønland, Nanortalik i Sydgrønland og Upernavik, Uummannaq og Kangaatsiaq i Nordgrønland. Uddannelsen er tilrettelagt for ufaglærte, da det fortrinsvis er personer uden faguddannelse, der varetager opgaverne på børne- og familieområdet i mindre byer og bygder i Grønland. I 2012 blev uddannelsesrækken afsluttet med en sidste runde i Nordgrønland. En frisk evaluering herfra viser med stor tydelighed, at deltagerne er blevet mere bevidste om, hvordan de skal sætte ind mod omsorgssvigt. De har oplevet en generel tilfredshed med det samlede uddannelsesforløb, og de har fået indfriet de opstillede faglige mål, som fx større viden om lovgivning, refleksion af egen praksis og redskaber til faglig sparring om omsorgssvigtede børn og unge. Næsten 90 pct. giver udtryk for, at uddannelsen har givet dem større kendskab til sociallovgivningen og støtte- og hjælpemuligheder til omsorgssvigtede børn. Uddannelsen er bygget op af tre moduler af fire dages varighed. De første moduler fokuserer på at få større opmærksomhed på egne ressourcer, få kendskab til hjælpeforanstaltninger, lovgivning, samarbejde og udviklingsmuligheder, og sidste modul giver deltagerne viden om omsorgssvigt, tegn på og konsekvenser af omsorgssvigt samt muligheder for at skabe flere ressourcer hos de omsorgssvigtede børn. Uddannelsesrækken blev gennemført af psykolog Inuk Borup-Nielsen og socialrådgiver Nukákuluk Kreutzmann. Ny viden giver flere handlemuligheder Flere udsagn viser, at deltagerne har fået større viden om, hvor og til hvem de kan henvende sig for at få hjælp, når de får kendskab til et barn, som mistrives. Før jeg startede på det her kursusforløb, syntes jeg, at jeg mange gange var usikker på, hvor jeg kunne henvende mig, når jeg havde forskellige problemstillinger eller var usikker på, hvordan jeg skulle klare de ting, jeg stødte på i mit arbejde. Siden kurset startede, har jeg fået mange redskaber til, hvordan jeg skal tackle de forskellige problemstillinger, der kan opstå. Evaluator pointerer, at det på nuværende tidspunkt er svært at vurdere, om den nye viden deltagerne har tilegnet sig gennem uddannelsen, omsættes til praksis og får en direkte positiv effekt på praksis omkring omsorgssvigtede børn og deres forældre i Grønland. Resultaterne tyder dog på, at grundlaget for en ændret praksis er skabt. 89 pct. af deltagerne tilkendegiver, at de er begyndt at bruge deres nye viden i praksis. 4

5 Foto: Søren Martinussen FAKTA Den seneste evaluering af uddannelsesrækken er baseret på 47 besvarede spørgeskemaer og interview med 18 personer. Den viser bl.a. at: Langt de fleste er blevet opmærksomme på egne ressourcer Stort set alle føler sig bedre rustet til at handle, hvis et barn mistrives Langt de fleste er blevet mere opmærksomme på, hvordan de skal arbejde med børn og familier Langt de fleste har fået større viden om børns rettigheder og underretningspligt 87,5 % mener, at uddannelsen har givet den større kendskab til sociallovgivningen og støtte- og hjælpemuligheder til omsorgssvigtede børn 77 % oplever i meget høj grad at have fået viden om omsorgssvigt, 23 % i høj eller nogen grad. 72 % forventer i meget høj grad og 25 % i høj grad, at kursusindholdet kan hjælpe dem i det daglige arbejde på området. 66 % mener, at det faglige niveau i meget høj grad har været passende, 34 % mener i høj grad eller nogen grad, at det har været passende 89 % har i meget høj eller høj grad brugt deres nye viden i praksis. 93 % har i meget høj eller høj grad fået redskaber til faglig sparring Stort set alle (94 %) mener, at uddannelsen i meget høj eller høj grad har bidraget til bedre samarbejde med kolleger. 5

6 6 Foto: Sarah Demerbes

7 Guldklumpen var guld værd Smykket af grønlandsk guld som blev solgt til fordel for FGB i 2012 blev en regulær succes. Vi har tjent ca kr. på smykket i Det er et flot tilskud til vores arbejde, siger generalsekretæren. Historien om Guldklumpen, der symboliserer kærligheden til guldklumperne i vores liv, er endt med at blive en solid succes. Vi har solgt flere end 1000 smykker i vores shop på nettet og om bord på Air Greenlands fly til Grønland. Ved årsskiftet kunne vi opgøre det samlede salg af Guldklumper til kr. hvoraf godt 46 pct. af salget går til Foreningen Grønlandske Børn. Det betyder, at vi har tjent kr. på salg af det lille smykke, som guldsmed Nicolai Appel har designet, og som FGB-ambassadør Mette Frobenius fik idéen til. Flyselskab gav hjælpende hånd Det viste sig også at være en rigtig beslutning at indgå aftale med Air Greenland om at forhandle smykket om bord på flyselskabets fly mellem Danmark og Grønland. Flyselskabet har sikret et godt og stabilt salg og har i skrivende stund solgt ca. 250 smykker. Kabinepersonalet har øvrigt været så venligt at henvise kunder til vores webshop, når smykkerne var udsolgt om bord. Indkøbschef i Air Greenland Nina Tuxen fortæller, at salget er gået over alt forventning, og at kunderne har taget vel imod smykket: FORENINgen har tjent Da vi satte Guldklumpen til salg i to forskellige størrelser i vores webshop på nettet i juni 2012 vidste vi reelt ikke, om vores pr-indsats kunne slå nok igennem, og om smykkerne kunne sælges i særlig stort omfang. Vi indledte med en forsigtig ordre hos guldsmeden på 150 smykker. Vi reklamerede for smykket i vores nyhedsbrev og sendte omtale af Guldklumpen til en lang række danske og grønlandske livsstils- og nyhedsmedier. Kunderne synes at have taget godt imod budskabet om, at smykket er fremstillet af unikt guld fra Grønland og at det samtidig støtter en god sag. Desuden gav det uvurderlig god reklameværdi at få en aftale med Go Aften Danmark på TV2 om at lade vores ambassadører Nikolaj Coster- Waldau og Mette Frobenius fortælle om Guldklumpen i et indslag af syv minutters varighed. I dagene efter tog salget for alvor fart. Det går forrygende med at sælge Guldklumpen. Kunderne er meget glade og stolte over, at det er lavet af grønlandsk guld. Vi sælger det ikke mindst til grønlandske kunder, siger Nina Tuxen. Air Greenland sælger smykket uden egen fortjeneste, og Gate Gourmet støtter projektet ved at tage varen om bord på flyene uden omkostninger for Foreningen Grønlandske Børn. Generalsekretær Tina Frausing gør status over guldprojektet: Guldklumpen har været et vigtigt bidrag til vores arbejde i 2012, både økonomisk og set i relation til den omtale, vi har fået. Og der kan ikke rettes tak nok til de mennesker der stod bag idé og udvikling Mette Frobenius og Nicolai Appel! Desværre er det ved at være på det sidste med guldet, og det lager vi har nu er det allersidste. Så hvis man stadig ønsker sig til Guldklump til sine guldklumper, skal man ikke vente for længe med at bestille, siger hun. kr. på salg AF de FINE små smykker i

8

9 Sapiik styrker sammenhold & fokus på uddannelse Bedre kammeratskab i klasserne, øvelser i at sætte ord på fremtidsdrømme og besøg på arbejdspladser har haft en positiv effekt på unges lyst og motivation til at forholde sig fremtiden i ungdomsprojektet Sapiik.

10 FAKTA om Sapiik I alt deltager 130 unge fra byerne og 28 unge fra bygderne i Sapiik. Samlet set er 158 unge involveret i Sapiik på landsplan. I det forgangne år har mentorerne i ungdomsprojektet Sapiik i Grønland haft fokus på at styrke det sociale sammenhold mellem de unge og gøre dem bevidste om, hvad de kunne tænke sig at beskæftige sig med i fremtiden. Det er bl.a. sket gennem oplæg om uddannelse fra mentorerne, fortælleforløb om fremtidsdrømme og gennem besøg på virksomheder. I 2012 har Sapiik kørt som et tilbud til unge i udvalgte klasse på fem folkeskoler i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq i Grønland. Sapiik er et mentorprojekt, der henvender sig til unge i folkeskolens ældste klasser. Det er et forebyggende tilbud, som skal give de unge bedre forudsætninger for at søge ind på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alsidige aktiviteter en gang om ugen har været med til at give de unge noget rart at mødes om og et indhold, der motiverer dem til at tænke over fremtiden og deres valg af uddannelse. Aktiviteterne på Sapiik-aftenerne har spændt fra leg, musik og fælles madlavning, til ture i fjeld, fjord eller svømmehal og oplæg om uddannelsesvalg, besøg på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. En af metoderne til at opnå større afklaring og selvindsigt hos de unge har været arbejdet med fortællemetoden Most Significant Change (MSC). Det er en metode, der gennem projektdeltagernes skriftlige fortællinger får de unge til at tænke over fx deres venskaber, selvopfattelse og fremtidsdrømme. Af fortællingerne fremgår det tydeligt, at der er blevet skabt større fællesskab på tværs af klasserne, og at deltagerne er blevet modige mht. at stille sig op og sige deres mening eller deltage aktivt i Sapiik-tilbud. De er også blevet mere bevidste om deres drømme og er dermed også rykket et skridt nærmere at realisere dem. Samarbejde med virksomheder En anden af de centrale aktiviteter i 2012 har været besøg i virksomheder, som FGB indgik samarbejde med i løbet af Det kom i stand, fordi medlemmer af CSR Greenland en 10

11 sammenslutning af virksomheder, der ønsker at løfte et socialt ansvar i nærmiljøet, havde efterspurgt gode projekter, som de kunne støtte som en del af deres CSR-strategier. Interessen førte til møder for virksomheder i Nuuk og Ilulissat og resulterede i samarbejde med Air Greenland, STARK, Tele Post, KPMG og Grønlandsbanken. Besøg på arbejdspladser Virksomhederne har i første omgang inviteret de unge projektdeltagere i Sapiik til åbenthus-arrangementer.byggemarkedskæden STARK bød på en praktisk dag, hvor de unge fik lov at prøve kræfter med at lave en salgbar udstilling i butikken eller designe et hus. Hos Air Greenland i Nuuk og Qaqortoq fik de unge information om, hvad det kræver at uddanne sig til forskellige job, de besøgte hangaren og flyværkstedet og så, hvordan mekanikeren arbejder med flyene. I Qaqortoq fik de unge lov til at komme ind i cockpittet og lære om instrumenternes funktioner, og de var med til at losse 500 kg gods fra en helikopter. Det gjorde stor lykke at prøve opgaver i praksis. Air Greenland har desuden arrangeret en række madlavningsaftner for de unge i samarbejde med køkkenpersonalet i datterselskabet Hotel Arctic i Ilulissat. Tanken med disse aftner er, at det skal give dem en god oplevelse og forberede de unge til at flytte hjemmefra og blive i stand til at lave deres egen sunde mad. Alt i alt har aktiviteterne i Sapiik bidraget til bedre sammenhold i klasserne og har givet de unge inspiration til at træffe et uddannelsesvalg. Sapiik blev sat i gang 2011 og evalueres i sommeren Projektet bygger på de erfaringer, der blev høstet af et to-årigt metodeudviklingsprojekt i Nuuk, der resulterede i, at 81 pct. af de unge søgte ind på en ungdomsuddannelse. Sapiik er allerede på tegnebrættet på Balders Plads, hvor vi glæder os til at skyde et nyt, forbedret og udvidet Sapiik i gang. % af en ungdomsårgang i Grønland søger i gennemsnit ind på en ungdomsuddannelse % af de unge deltagere i pilotprojektet i Nuuk søgte ind på en ungdomsuddannelse 11

12 FGB har sat retning for projekterne For første gang har FGB lagt en strategi for, hvilke type projekter vi vil prioritere i den nærmeste årrække. Strategien skaber rammer og anslår den retning, vi ønsker at bevæge os i, siger generalsekretær Tina Frausing. På baggrund af den overordnede strategiplan fra 2010, der bestod af en række analyser af Foreningen Grønlandske Børn, blev det besluttet at udarbejde nogle konkrete strategiske værktøjer, der kunne styrke organisationen. Projektstrategien er et redskab, vi skal bruge for at målrette vores kerneopgave, og den gør det tydeligere, hvor vi er på vej hen. Strategien er ikke statisk. Den vil udvikle sig og forandre sig med tiden, og derfor giver det mening, at den gælder for en afgrænset periode, siger Tina Frausing. Et led i strategiarbejdet var at foretage en organisatorisk ændring, som skulle tydeliggøre en mere målrettet stratetisk indsats på projektsiden. Det gjorde vi bl.a. ved at udnævne en leder af projektorganisationen som også blev vicegeneralsekretær. Vi har altid været målrettede, men der er forskel på at være en organisation med fem medarbejdere, der udfører alle opgaver og en organisation med medarbejdere og mange frivillige. Nu er der sat retning på tingene, og projektstrategien skal også hjælpe os med at se, om vi er i mål med det, vi sætter os for, siger Tina Frausing. I løbet af de senere år er FGB vokset fra at være en lille organisation med få medarbejdere til en middelstor organisation, og i den forbindelse er det blevet stadig vigtigere at få sat retning for arbejdet ved hjælp af strategiske værktøjer. En strategi bliver til Første del af strategiprocessen handlede om at kigge indad og se på, hvad vi har gjort, der virker, og hvad der ikke virker for dermed at se på, hvor vi kan blive endnu bedre. Men også ved at kigge udad og se på, hvad undersøgelser fortæller om grønlandske børns liv og muligheder og hvilke indsatser, der varetages af andre aktører på området. Målet var at udvikle en projektstrategi, som kunne sikre, at Foreningen Grønlandske Børn leverer en unik indsats, som ikke varetages af andre aktører, og at FGB samtidig indgår i samarbejde med andre organisationer for at bidrage til et fælles løft for udsatte grønlandske børn og unge, siger tidligere vicegeneralsekretær Sissel Lea Nielsen, der har stået for udviklingen af projektstrategien. Efter den indledende kortlægning var det tid til at kigge fremad, og her var det afgørende for os at høre befolkningen. Det lykkes os gennem samarbejde med KNI, INI og Sermitsiaq at nå ud og spørge børn, unge og voksne i byer og bygder om børns og unges behov, og hvilke indsatser de mener, vil kunne gøre en forskel. Med al denne viden i bagagen holdt vi et visionsseminar for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelsen i Foreningen Grønlandske Børn. Det var en kreativ proces, hvor vi med tusinder af legoklodser byggede vores fælles vision for fremtidige projekter i Foreningen Grønlandske Børn. Resultatet er en projektstrategi, som både bygger videre på alle de positive resultater og erfaringer, vi har fra de seneste års projekter, men samtidig peger mod nye veje, siger hun. 12

13 FAKTA PROJEKTSTRATEGI 2015 lægger vægt på: At bygge bro mellem solid erfaring og innovative projektidéer, mellem faglighed og frivilligt engagement, mellem indsatser for børn og unge i Danmark og Grønland. At skabe en tryg barndom ved at nå ud til børn i bygderne, ved at skabe et bedre liv for grønlandske børn i Danmark og ved at etablere et netværk at børnebisiddere i Grønland. At give mod på fremtiden ved at målrette tiltag til unge og give dem mod på fremtid og uddannelse, og ved at bruge ny teknologi til at forebygge social isolation og åbne verden for unge. At have vedholdende og kompetente frivillige ved at øge kommunikationen med frivillige, gennem målrettet kompetenceudvikling og ved at tiltrække flere unge frivillige. At være børnenes talerør ved at danne et børne- og ungepanel, ved at styrke lobbyarbejde i det politiske system og ved at samarbejde og styrke børns rettigheder. At have en stærk dokumentationskultur ved at evaluere alle projekter, skabe en lærende organisation og ved at systematisere vores viden og være eksperter på vores område. 13

14 Ny hjemmeside med moderne profil Vi har igennem længere tid ønsket os en ny hjemmeside, som kunne fungere som et flot og brugbart elektronisk visitkort for omverdenen. Efter en periode med forarbejde lancerede vi I november 2012 en ny hjemmeside hvis design er skabt og doneret af en af Danmarks førende strategiske design- og kommunikationsvirksomheder Bysted. Bysted har specialdesignet hjemmesiden til Foreningen Grønlandske Børn ud fra samtaler med os om vores idéer og tanker og med udgangspunkt i vores eksisterende pallette af turkise, orange og lilla farver. Designet har fået et nyt og moderne udtryk med bl.a. nye billeder af grønlandske børn. Vi søger med den nye hjemmeside at henvende os til alle med interesse for Foreningen Grønlandske Børn, således at alle grupper kan finde det, de hver især har brug for. Fonde kan finde de oplysninger, de har brug for i forbindelse med fondsansøgninger fra Foreningen Grønlandske Børn. Nytilkomne såvel som eksisterende bidragsydere kan læse om foreningens arbejde og resultater og generelt tilegne sig viden om Foreningen Grønlandske Børn. Det er tilmed muligt at give et bidrag, melde sig ind eller gå ind i sidens webshop, hvor man i længere tid nu har kunnet købe foreningens stolthed, Guldklumpen, hvoraf overskuddet går til arbejde med udsatte børn i Grønland. Journalister kan ligeledes klikke ind på vores hjemmeside og finde informationer om resultater samt eksisterende og tidligere projekter mv. til brug i artikler og indslag om Foreningen Grønlandske Børns arbejde i Grønland og i Danmark. Hjemmesiden skal også fungere som et vindue for virksomheder, som ønsker at yde bidrag til foreningen gennem økonomiske tilskud og/eller ved at indgå i et CSR-samarbejde med os. Hans Jul Larsen og partnere fra firmaet Hansdk/ har stået for programmering i Wordpress, og medarbejdere i Foreningen Grønlandske Børn har forfattet alle tekster. 14

15 TAK for STØTTEN Gode hensigter gør det ikke alene. Vi vil derfor gerne rette en stor og varm tak til alle, der hjælper os med at hjælpe grønlandske børn og unge til at få et bedre børneliv. Vi er helt afhængige af donerede midler, og vi er taknemmelige for al den støtte, vi modtager fra enkeltpersoner, fonde og virksomheder i form af pengegaver og andre former for værdifuld bistand, som bidrager til at opfylde vores mål om at give alle grønlandske børn og unge mulighed for at leve et værdigt liv i respekt for deres rettigheder. Jeres bidrag gør en forskel! støtte og donationer FRA virksomheder i 2012 Air Greenland Arup & Hvidt Assens Soroptimist Klub Bech-Bruun Black Network Bysted Dagbladet Information Elite Gaming Enso Consult A/S Frederikssund Soroptimistklub Gitte Siezing s Isbar Gilleje GrønlandsBanken Hans.dk/ Hartkorn Kommunikation Hurtigruten MS FRAM Jesper.com Kalundborg Y s Menette Club KNI Pilersuisoq KNI Pisiffik KPMG Ladies Circle 94 Malik Supply A/S Royal Danish Vendors Sct. Georgsgildet Jyderup Sct. Georgs Gildet Taastrup Serv-IT Silkeborg Rotary Klub Spejdernes Genbrug STARK TELE-POST Greenland Tivoli Toga Vinstue Zonta Sydhavsøerne FølgENde fonde og legater har bidraget TIl vores arbejde i 2012 Augustinus Fonden Emilie og Peter Lunds Fond Direktør K. Steinmanns Fond Direktør Svend Espersens Fond Dorte, Enid og Viggo Carstensens Fond Emilie og Peter Lunds Fond Fabrikant Peder Paulsen og Hustrus Fond Flemming Hansens Familiefond Fondation Juchum Schweiz Fonden af 24. december 2008 Hannibal Sanders Fond Helene og Svend Junges Fond Knud og Rigmor Wiedemanns Fond Konsul, grosserer Osvald Olsens Mindefond LB Fonden LB Foreningen Lions Club s Grønlandsfond Lippmann Fonden Odd Follow Ordenens Børnefond Ole Kirk s Fond Osvald Olsens Mindefond Professorinde Sigrid Møller s Født Asmussen Fond Skotøjsfabrikant Anders Ludvig Andersson og hustru, Ingeborg Andersson, f. Strand s Legat Svend Espersens Familiefond VILLUM FONDEN William og Hugo Evers Fond

16 Resultatopgørelse 2012 Indtægter Medlemmer, bidragydere og fonde Satspuljemidler Guldklumpen Indtægter i alt OMKOSTNINGER Projekter Projektudvikling Kammak - venskabsfamilieprojekt Sapiik - Ung-til-ung mentorprojekt Uddannelsesrækken om børn og omsorgssvigt Et godt liv i Danmark Et bedre liv i Danmark Øvrige Projekter i alt Øvrige udgifter Guldklumpen Medlemsadministration Fundraising og kommunikation Lokaler Administration Bestyrelse Personale Øvrige udgifter i alt Anvendt af hensættelser til projekter Omkostninger i alt Resultat før hensættelser Hensættelser til Resultat før afskrivninger og finansielle poster Afskrivninger Finansielle poster Årets resultat Indtægtsfordeling i % Indtægtsfordeling i % medlemmer, bidragydere og fonde Statspuljemidler 47% Guldklumpen 8% Arv 13% Tips- & Lotto 10% Øvrige indt. 1% Kontingent 3% Virksomhedsbidrag 7% Fonde & legater 19% Medlemmer, bidragydere & fonde 45% Bidrag enkeltpersoner 36% Grønlands selvstyre 11% 16

17 Balance 2012 AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Depositum Materielle anlægsaktiver Ejendomme Inventar Indretning af lokaler Finansielle aktiver Værdipapirer Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt PAssIVER Saldo 1. januar Årets resultat Egenkapital i alt Hensættelser Hensættelser og egenkapital i alt Kortfristet gæld Diverse kreditorer Periodeafgrænsningspost Gæld i alt Passiver i alt Forpligtelser, operationel leasing Omkostningsfordeling i % Omkostningsfordeling i % projekter Administration 15% Lokaler 3% Fundraising & kommunikation 11% Personale 6% Bestyrelse 0% Et bedre liv i Danmark 10% Øvrige 1% Projektudvikling 4% Sapiik ung-til-ung mentorprojekt 22% Medlems adm. 3% Guldklumpen 5% Projekter i alt 82% Et godt liv i Danmark 46% uddannelsesrækken om børn og omsorgssvigt 16% 17

18 18 Foto: Søren Martinussen

19 Generalsekretærens beretning I 2012 tog vi afsked med alle de mange børn og unge, som vi har været sammen med på weekendkolonier, sommerlejre og støttet gennem 5 år i projektet Et godt liv i Danmark. Gennem årene har børnene fået styrket deres relationer internt og til voksne, fået bedre trivsel, venner for livet og samlet set et langt bedre udgangspunkt for at få et godt voksenliv. Dertil viser økonomiske beregninger, at samfundet kan spare 8,1 mio. kr. for hvert barn, der gennemfører et projekt som Et godt liv i Danmark. de sig generelt bedre rustet til det følsomme arbejde med omsorgssvigtede børn. Alle projektevalueringer er vist på vores hjemmeside. På finder I en ny og tiltrængt hjemmeside som vi stolt kunne åbne i Vi har fået mange positive tilkendegivelser for den. Det er vores opfattelse, at hjemmesiden er blevet lettere tilgængelig, mere inspirerende og nu giver et bedre overblik over vores aktiviteter. En oplevelse vi håber, I deler med os. Tina Frausing Generalsekretær, Foreningen Grønlandske Børn I forbindelse med vores høring på Christiansborg i oktober 2011 gav fortællingen om denne oversete gruppe af udsatte børn i det danske samfund genlyd på landsplan, og politikerne fik øjnene op for, at Foreningen Grønlandske Børn har et veldokumenteret tilbud til målgruppen, som kan forbedre livskvaliteten for børnene. Høringen førte direkte til, at et politisk flertal vedtog en permanent bevilling fra Satspuljen på 6 mio. kr. årligt til Foreningen Grønlandske Børns fortsatte arbejde med denne målgruppe. Bevillingen førte til, at vi i 2012 kunne planlægge opstarten af et tilsvarende projekt i fire byer i Danmark. Denne gang i en form, så også børnenes familier inddrages mere aktivt i arbejdet med børnene en udvidelse, vi længe har ønsket. Projektet Et bedre liv i Danmark begyndte i januar blev også afslutningen på projektet Uddannelsesrækken om Børn og Omsorgssvigt som siden 2009 er gennemført i syv mindre byer i Grønland, Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Nanortalik og senest i Upernavik, Uummannaq og Kangaatsiaq. Projektet var tilrettelagt for ufaglærte, der arbejder med børn og unge i bl.a. daginstitutionerne, og formålet har været at styrke deres viden om børns udvikling og give dem værktøjer til, hvordan de kan støtte omsorgssvigtede børn bedst muligt. Evalueringen af indsatsen i de tre sidstnævnte byer viser at langt de fleste af deltagerne har fået ny viden og nye redskaber i deres arbejde, som de kan anvende i praksis. Samtidig føler Som jeg tidligere har beskrevet har vi arbejdet med udviklingen af Foreningen Grønlandske Børns projektstrategi for de næste 3-5 år. Projektstrategien blev færdig i 2012 og skal udmøntes i årene, der kommer. Det har været en spændende strategiproces som har ført os frem til nogle mere tydelige rammer for vores arbejde og som vil styrke en målrettet indsats for vores målgruppe. Vi har defineret os selv på landkortet af velgørende organisationer med vores særkende, styrker, særlige målgrupper, og ikke mindst har vi defineret et mål om, at vores kerneprojekter skal være langsigtede og skabe varig forandring for børnene og de unge. Sapiik i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat er netop et eksempel på et langvarigt projekt, som gennem dets mål kan skabe en varig forandring for målgruppen gennem de unges valg af uddannelse som vejen ud af en negativ social arv. Gennem året har Sapiik budt på mange spændende oplevelser og positivt samvær for de unge deltagere og mentorerne. Samtidig glæder vi os over, at en række virksomheder i Grønland er gået aktivt ind i projektet og nu bidrager med virksomhedsbesøg, praktikophold, madlavningskurser og meget mere. Alt sammen på en måde hvor virksomhederne har vist kolossal stor interesse for og tillid til de unge. En stor tak for bidragene. Også en stor tak til medlemmer og bidragydere, der endnu en gang har anerkendt vores arbejde og støttet os med mange penge. Og tak til alle de mange mennesker, der har taget godt imod Guldklumpen, og gennem deres køb bidraget til vores arbejde for og med børnene og de unge. 19

20 Protektor H.K.H. Dronning Margrethe II Foto: Keld Navntoft Bestyrelse Mads Thyregod Formand Kirsten Bitsch Næstformand Else Christensen Forretningsvalget Aviâja Helms Christian Stadil Bent Nielsen Nina Banerjee Morten Thomsen 19. juni 2012 var Foreningen Grønlandske Børn inviteret til regentparrets haveselskab for Det Frivillige Danmark på Fredensborg Slot for. Her ses FGB-frivillig Kathrine Naaja Rasmussen i samtale med vores protektor dronning Margrethe. Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Foreningen Grønlandske Børn Balders Plads København N fgb@fgb.dk

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31