Bæredygtig pædagogik og resiliente læringsmiljøer

Transkript

1 Bæredygtig pædagogik og resiliente læringsmiljøer Sted: Hotel Nyborg Strand Tid: 22. maj, 2014 Hans Månsson, partner Center for Social Bæredygtighed 1

2 To beslægtede begreber Social bæredygtighed Resiliens 2

3 Social bæredygtighed Tre nedslag i virkeligheden: En usædvanlig fødsel En mor og et barn Et pædagogisk lærestykke 3

4 En usædvanlig fødsel 4

5 Still fa e experiment 5

6 Stilladsering for begyndere "Så gaar Barnet alene: med Øiet fæstet på moderens Aasyn ikke paa Veiens Vanskelighed, støttende sig ved de Arme, som dog ikke holde paa det, stræbende efter Tilflugten i Moderens favn, neppe anende, at det i samme Øieblik viser, at det kan undvære den, thi nu gaaer Barnet alene". Søren Kierkegaard 6

7 Tre grundbegreber BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED 7

8 Tre grundbegreber BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED 8

9 Social bæredygtighed begrebets historik Begrebet social bæredygtighed knyttes almindeligvis sammen med den rapport, som Brundtlandkommissionen offentliggjorde i 1987 (United Nations, 1987). Kommissionen var opkaldt efter sin formand, tidligere statsminister i Norge Gro Harlem Brundtland. Rapportens titel var Our Common Future, og den handlede om, hvilke basale udfordringer menneskeheden står over for, hvis vi ønsker at sikre vore børn og børnebørn en tilværelse, som er præget af velfærd og trivsel. 9

10 Social bæredygtighed begrebets historik 10

11 Social bæredygtighed begrebets historik 11

12 Social bæredygtighed begrebets historik E bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. [ ] Me eskehede har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig for at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov (citat fra Brundtlandrapporten) 12

13 Social bæredygtighed begrebets historik De fysiske bæredygtighed kan ikke sikres, uden at udviklingspolitikken tager hensyn til overvejelser om f.eks. ændringer i adgangen til ressourcer og fordelingen af fordele og ule per. (Citat fra Brundtlandrapporten) 13

14 Social bæredygtighed begrebets historik I pædagogikken handler bæredygtighed almindeligvis om at lære om miljøet og om hvordan man kan passe på det. 14

15 Social bæredygtighed begrebets historik I pædagogikken handler bæredygtighed om at lære om miljøet og om hvordan man kan passe på det. Forskellige børnesyn: Børn opfattet som: human becomings eller human beings 15

16 Social bæredygtighed - revitaliseret Som udgangspunkt opstår social bæredygtighed i det nyfødte barns første møde med dets forældre og bevares livet igennem, dvs. også er bærende i relationer mellem voksne mennesker. Social bæredygtighed kommer altså helt af sig selv, dvs. en tilskyndelse, der som udgangspunkt ikke er et resultat af en bevidstgørelse om at ville andre det gode. 16

17 Tre grundbegreber BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED 17

18 Tre grundbegreber BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED 18

19 Social kapital Ifølge Putnam: 1. Fælles normer 2. Netværksdannelse 3. Social tillid specifik og generaliseret Bonding and bridging social capital 19

20 SOCIAL KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL BÆREDYGTIGHED Social kapital er i bæredygtighedens optik mængden af social tillid, gensidig forbundethed og relationel mening i et fællesskab, fra dyade til verdenssamfund. Det betyder også, at grænserne mellem specifik og generaliseret tillid og mellem bindende og brobyggende fælleskaber eller netværk er åbne, permeable, dvs. at specifik tillid og bindende fællesskaber er forudsætning for og i bedste fald grobund for generaliseret tillid og brobyggende fællesskaber. 20

21 SOCIAL KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL BÆREDYGTIGHED Social bæredygtighed er menneskers og fællesskabers tilskyndelse til at skabe, konsolidere og videreudvikle den sociale kapital. Denne tilskyndelse er en basal emotionel og social egenskab indlejret i det menneskelige DNA, der helt naturligt udvikles i mødet mennesker imellem. 21

22 Tre grundbegreber SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK 22

23 SOCIAL KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL BÆREDYGTIGHED Bæredygtig pædagogik er en kulturelt baseret bestræbelse på at fremme menneskers naturlige tilskyndelse til at indgå tillidsfuldt i relationer og at være meningsfuldt forbundet med andre. Bæredygtig pædagogik er således en bevidst og tilstræbt handlen med henblik på at skabe, konsolidere og videreudvikle social kapital i et fællesskab eller i samfundet som helhed. 23

24 SOCIAL KAPITAL BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL BÆREDYGTIGHED Bæredygtig pædagogik handler således om gensidigt at forpligte hinanden på, at den enkeltes kompetencer og potentiale udvikles og udfoldes til eget og fælles bedste. Heri ligger helt grundlæggende et økologisk perspektiv, forstået som det grundsynspunkt, at det enkelte menneske er indlejret i forskellige systemiske kontekster og niveauer. Vi har som enkeltindivider og som fællesskab et ansvar over for os selv, over for hinanden og i yderste konsekvens over for klodens tilstand. 24

25 Tre grundbegreber Når begreberne spiller positivt sammen i praksis, er meget godt, BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED 25

26 Tre grundbegreber Når begreberne spiller positivt sammen i praksis, er meget godt, BÆREDYGTIG PÆDAGOGIK SOCIAL KAPITAL SOCIAL BÆREDYGTIGHED hvis ikke... 26

27 Forskellige pædagogiske felter almen pædagogik specialpædagogik socialpædagogik 27

28 Inklusion.styrkes i æredygtighede s optik ved at konstruere læringsmiljøer eller praksisfællesskaber, der skaber fælles og individuel mening for alle i miljøet eller fællesska et og edvirker til, at alle opleves so meningsfulde for alle. 28

29 Mening korresponderer med et lærings- og et trivselsperspektiv på børns liv, fx i dagtilbud og skole. Faglig og social mening er to centrale sider ved at være aktivt deltager i et fællesskab. Faglighed og socialitet er ikke hinandens modsætning, men forudsætning. 29

30 Mening korresponderer med et lærings- og et trivselsperspektiv på børns liv, fx i dagtilbud og skole. Faglig og social mening er to centrale sider ved at være aktivt deltager i et fællesskab. Faglighed og socialitet er ikke hinandens modsætning, men forudsætning. 30

31 Analysematrix Faglig mening (mening om noget) Social mening (mening sammen med nogen) Relationer mellem børnene Relationer mellem børn og lærere Relationer mellem lærerne i teamet 31

32 Læring i Praksis Hvor kommer vi fra? lokalsamfund Hvad gør vi? praksis læring Identitet Hvem skal vi blive til? mening Hvad har vi erfaret? Efter Etienne Wenger

33 Syv faktorer, der har betydning for resiliensudvikling Kulturel tilknytning Samhørighed og sammenhæng mening med og i tilværelsen Adgang til materielle resurser og basale serviceydelser og rammevilkår Social retfærdighed Autonomi og integritet Identitet Gensidigt forpligtende relationer Efter Michael Ungar 33

34 Forudsætninger hos den enkelte, der har betydning for resiliensudvikling Funktionsevne vs. funktionsnedsættelse fx forskellige diagnostiske tilstande eller akut opståede fysiske eller psykiske traumer. Kapacitet til at navigere og forhandle psykiske, sociale, kulturelle og fysiske resurser, som kan understøtte den enkeltes og andres velfærd. Recovery dvs. at evne til at overvinde en belastning og i bedste fald komme styrket ud af den belastende situation eller tilstand. Efter Michael Ungar 34

35 Resiliensmodel 35

36 Resiliensfremmende læringsmiljøer forudsætter bæredygtige klasseteams forstået som de primære og sekundære medarbejdere, der har ansvar for den enkelte elevs og klassens læring og trivsel 36

37 Organisatorisk Fagdidaktisk Social Lærerkompetencer 37

38 Reformens prioritering? Organisatorisk Fagdidaktisk Social Lærerkompetencer 38

39 Organisatorisk Fagdidaktisk Social Lærerkompetencer, individuelt - fælles 39

40 Lærerteamsarbejde en definition Et længere varende og forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række til hørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relatio er. Fra teamsamarbejde til teamlæring, UVM,

41 Lærerteamsarbejde en definition Et længere varende og forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række til hørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relatio er. Fra teamsamarbejde til teamlæring, UVM,

42 Lærerteamsarbejde en definition Et længere varende og forpligtende samarbejde, hvor en gruppe af lærere ud fra en klart defineret målsætning og en række til hørende aktiviteter arbejder med elevernes faglige og personlige læreprocesser, ligesom teamet af lærere bevidst arbejder med egen kultur og indbyrdes relationer. Fra teamsamarbejde til teamlæring, UVM,

43 Teamsamarbejdes to dimensioner Opgavedimension (elever) Relationsdimension (lærere) 43

44 Det bæredygtige lærerteam kommer ikke af sig selv Skal tea sa arbejdet udvikle sig til ege tlige læringsfællesskaber, er det nødvendigt, at lærerne får viden om de færdigheder, der kræves for at konfrontere individuelle forskelle og acceptere de udfordringer, der opstår, når et teamsamarbejde skal fungere. En forståelse af og uddannelse til teamsamarbejde er fundamentet for udviklingen af fælles værdier og opnåelse af fælles målsætninger på skolen og en essentiel faktor i forhold til skolens overordnede, ko ti uerlige udvikli g so syste. Camilla Brørup Dyssegaard,

45 Det bæredygtige lærerteam kommer ikke af sig selv Skal tea sa arbejdet udvikle sig til ege tlige læringsfællesskaber, er det nødvendigt, at lærerne får viden om de færdigheder, der kræves for at konfrontere individuelle forskelle og acceptere de udfordringer, der opstår, når et teamsamarbejde skal fungere. En forståelse af og uddannelse til teamsamarbejde er fundamentet for udviklingen af fælles værdier og opnåelse af fælles målsætninger på skolen og en essentiel faktor i forhold til skolens overordnede, ko ti uerlige udvikli g so syste. Camilla Brørup Dyssegaard,

46 Samarbejde på tværs i Folkeskolen Flerfaglig teamledelse hvor pædagoger og lærere og deres faglighed indgår på lige vilkår Et bredt læringsbegreb, der favner alle elever En tværfaglig tilgang som kan leve op til folkeskolens målsætninger Tværgående samarbejde mellem institutioner, frivillige og lokalsamfundet med et klart fagprofessionelt udgangspunkt Fagprofessionel dialogbaseret ledelse baseret på tillid, ansvar, ligeværdighed og viden der virker. Sanne Lorentzen, 23. april

47 Kvalitetsparametre for bæredygtighed 47

48 Forandringsteori for udvikling af resiliente læringsmiljøer Relationer Faglighed Ledelse Organisering Konsistens Transparens Videnflow Fidelitet Status Mål Indsatser Indikationer Effekter Evaluering Kompetenceudvikling Selvevaluering 48

49 Læs mere om bæredygtig pædagogik i: Hans Månsson: Bæredygtig pædagogik og praksisudvikling. Dansk Psykologisk Forlag Se også: Kontakt: 49