DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af"

Transkript

1 DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af

2 Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas Weiergang Jakob Sørensen, Klaus Balleby, Kaare M. Ebert, Søren Jørgensen og Ole Wisler Kaare M Ebert, Klaus Balleby, Jakob Sørensen og Ole Wisler Søren Astrup Jørgensen Søren Larsen og Finn Sivebæk Lars Østergaard (tysk) og Thomas Weiergang (engelsk) Hæftet kan også rekvireres i en tysk og engelsk udgave Ole Wisler 2

3 Indholdsfortegnelse Side 4 De danske laksebestande Side 5 De danske havørredbestande Side 6 Unik dansk fiskepleje Side 8 10 gode råd til genudsætning Side 10 Grej til genudsætning Side 12 Forskelle på laks Side 16 Forskelle på havørred Side 20 Forskelle på laks og havørred Side 22 Længde / vægttabel for laks Side 24 Længde / vægttabel for havørred Side 26 Links Forord De danske lakse- og havørredstammer er helt unikke. Dem skal vi passe på, og derfor udgiver Danmarks Sportsfiskerforbund dette hæfte. Her kan du få større forståelse for og bedre viden om vore laks og havørreder. Hvordan ser de ud, hvordan adskiller de sig fra hinanden? Hvorfor og hvordan passer vi bedst på dem? Det og meget mere får du svar på i dette hæfte. Læs det og brug det som opslagsværk, så du er klædt på til at fiske laks og havørred i Danmark. Vi takker for økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Dansk Laksefond samt ekspertråd fra Søren Larsen, fiskemester hos Danmarks Center for Vildlaks, Stig Pedersen, biolog hos DTU Aqua og Finn Sivebæk, fiskeplejekonsulent hos DTU Aqua. Danmarks Sportsfiskerforbund 3

4 De danske laksebestande Der findes både atlanterhavslaks og østersølaks i danske farvande, men det er kun den atlantiske laks, som fanges i danske vandløb. Den atlantiske laks tilbagelægger tusinder af kilometer fra gydepladserne i åen til ædepladserne i Nordatlanten, og er helt afhængig af fri passage. Derfor udryddede opstemninger og opgravning af vandløbene op gennem 1900-tallet næsten laksen i Danmark. Kun en meget lille bestand formåede at overleve i få vestjyske vandløb. Ved hjælp af målrettet avlsarbejde og naturgenopretning er det lykkes at redde laksen, så der i dag findes et godt laksefiskeri i de større vestjyske vandløb syd for Limfjorden og i Gudenåen. Bestandene er dog mere eller mindre baserede på udsætninger. De danske laks bliver store. Der fanges hvert år laks i 20-kilos klassen. Den største nogensinde vejede 26,5 kg og blev fanget i Skjern Å i Opgangen af laks begynder allerede i februar-marts og fortsætter frem til september. Storlaksene på 9-25 kg og mellemlaksene på 5-9 kg er de første, der dukker op i åen. De mindre smålaks på 1-4 kg kommer senere fra juli-september. Gydningen finder sted i november til januar i de større vandløb. 4

5 De danske havørredbestande Havørrederne i Danmark er blandt verdens største. Det skyldes de produktive vandløb og de marine opvækstområder, hvor der er rigeligt med fødeemner. Bestandene er nu i fremgang efter massiv nedgang gennem det meste af det 20. århundrede. Fiskeriet dyrkes både i vandløbene, hvor cirka 15 % af de danske havørreder fanges, og langs kysterne. Med en snitvægt over to kg i vandløbene, er havørrederne store i forhold til i andre lande. Den danske rekord på 14,4 kg var således verdensrekord i mange år, og der fanges hvert år flere fisk over 10 kg. De største trækker op i maj-juni, mens de mindre svømmer op i åerne fra juli og frem til gydningen sidst på året. Havørrederne æder sig store i de indre farvande og langt ind i Østersøen. Menuen består af alt fra orm og rejer til sild og tobis. De vestjyske ørreder opholder sig i landsdelens fjorde eller i Nordsøen, mens de østjyske og fynske generelt trækker mod syd-øst, hvor de blander sig med sjællandske fisk. Havørredfiskeriet i saltvand er den fiskeriform, der dyrkes af flest danskere. 5

6 Unik dansk fiskepleje Det er noget af et under, at fiskeriet i Danmark er blevet så godt, som tilfældet er. 95% af de danske vandløbsstrækninger er nemlig på et eller andet tidspunkt blevet gravet dybere og bredere, og svingene blevet afløst af lige strækninger. Sammen med variationen i vandløbene forsvandt både de større sten, der giver perfekte skjulesteder for fiskeynglen, og grusbunden, som er forudsætningen for fiskenes gydning. Tusindvis af opstemninger ved vandmøller, dambrug og vandingsanlæg gjorde det umuligt for alle fiskearter at vandre frit mellem gydeområderne og ædepladserne. Det påvirkede alle arter negativt, men især laks og havørred. Laksen blev næsten udryddet, og de vilde ørreder var i 1990 erne reduceret med 90 % i forhold til den optimale bestand. Da Fisketegnet blev indført i 1993, kom der hurtigt stor fokus på at genskabe gode forhold for fiskene i vandløbene. Det betød startskuddet på en lang række restaureringsprojekter i vandløbene, som blev udført i stor stil af lystfiskerforeningerne, men også af amter og kommuner landet over. Alene i perioden har lystfiskerforeningerne for eksempel udført mere end 250 unikke projekter, som er finansieret af Fiskeplejemidlerne. Indsatsen har båret frugt. I dag er laksen i klar fremgang og den vilde ørred-smoltproduktion tredoblet siden lavpunktet. Men der er stadig behov for forbedringer, og fremgangen skal ikke kun sikres ved at genskabe de gode forhold i vandløbene. Det er også vigtigt at sikre, at alle vandrefisk får en reel mulighed for at overleve ude i havet, hvor intensivt garnfiskeri i visse områder er et stort problem. 6

7 I dele af landet er der stadig stort behov for udsætninger, og det vil der sandsynligvis være mange år endnu. Udsætningerne finansieres af lystfiskerne selv, så opbakningen til Fisketegnet er vigtig, hvis lystfiskeriet skal fortsætte sin positive udvikling. Ligeledes er din opbakning til Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne af meget stor betydning for den unikke danske fiskepleje, hvor der arbejdes for et rent vandmiljø med større naturlige fiskebestande. Er du ikke allerede medlem, så meld dig ind og vær med til at støtte vores fælles indsats. Se mere på 7

8 10 gode råd til genudsætning Ved mange af de danske åer er der fangstbegrænsning og eller fredninger på laks og havørred. Nogle sportsfiskere vælger endda frivilligt at genudsætte alle deres fisk. Fælles er, at når fiskene skal genudsættes, er det vigtigt at kende de gode råd for genudsætning. Følger du disse 10 råd, så overlever næsten 100 % af de genudsatte laks og havørreder. 1 Fisken, der skal genudsættes, bør fightes hurtigt og håndteres så skånsomt som muligt. En lang, udmarvende fight giver fisken mælkesyrechok og stresser hårdt, så den kan dø efterfølgende også selv om den svømmede fint, da du satte den ud. 2 Brug ikke gaf ved landing af fisk, som skal genudsættes. Bruger du fangstnet skal det være finmasket og knudefrit eller med gumminetpose. Net og ramme skal være dimensioneret til store fisk. Løft ikke fisken ud af vandet, når den er i nettet. 3 Afkrogning bør, hvor det er muligt, ske i vandet og bedst uden at røre ved fisken. Klip linen tæt ved krogen, hvis skånsom afkrogning ikke er mulig. 4 Du må ikke veje fisk, der skal genudsættes. Og husk, at netmasker skader både finner, skælog slimlag på fisken. 5 Er fisken afkræftet, så hold den på ret køl med et løst greb om haleroden med den ene hånd og under bugen med den anden. Vend snuden mod strømmen. Bevæg ikke fisken frem og tilbage. Når fisken selv kan holde sig oprejst og forsøger at svømme væk, kan du slippe den. 8

9 6 Blanke laks og havørreder med løse skæl er mere sårbare overfor håndtering end letfarvede og farvede fisk. Vær derfor ekstra påpasselig med afkrogning og berøring, hvis du skal genudsætte blanke laks og havørreder. 7 Løft i halen skal undgås, da det skader fiskens rygrad. Det kan også presse fiskens indre organer sammen, så de beskadiges, hvis fisken holdes lodret op i luften. 8 Hav altid en tang med til at afkroge fisken. Den kan også bruges til at klemme modtager ned. 9 Lav eventuelt mål på din stang med tape eller beviklinger, så du hurtigt kan måle din fisk fra hale til snude i vandet. 10 Hvis du skal have et foto, skal det tages hurtigt, og hvor fisken er i kontakt med vandet. Ikke noget med lange fotosessions, hvor fisken 9

10 Grej til genudsætning Husk altid at dimensionere dit grej til fiskeriet, så du kan fighte fisken forsvarligt. Ved meget lange fights, hvor grejet er for let, stresses fisken unødigt, og mælkesyreproduktionen bliver alt for høj. Resultatet er, at fisken ofte dør efter genudsætningen. Brug modhageløse kroge Det er flere steder et krav, at der fiskes med modhageløse kroge. Flere videnskabelige undersøgelser viser nemlig, at brugen af modhageløse kroge markant øger overlevelsen hos laks og havørred, der skal genudsættes. Har din krog modhager, kan du let klemme dem ned med en tang. Klem tangen omkring krogen ved modhagen, og drej så krogens wire lidt fra side til side, så modhagen klemmes helt ind og ikke stritter ud til siden. Cirkelkroge til agn Flere steder er det et krav at benytte cirkelkroge, når der fiskes med naturlig agn og agn med duftstoffer. Cirkelkrogens 10

11 konstruktion sikrer, at fisken ikke kroges dybt med derimod i mundvigen, så den er let at afkroge. Definitionen på en cirkelkrog er, at krogspidsen skal pege tilbage mod krogens skaft, således at krogen har en cirkulær form. Krogløsertang Det er et must at have en god krogløsertang med, når fisken skal genudsættes. Tangen må gerne være lang, så man kan nå krogspidsen, hvis den skulle sidde dybt i svælget på fisken. Knudeløse net Net bør om muligt undgås, når fisken skal genudsættes, men nogle steder kan det være en fordel med et net. Hvis netmaskerne er store og med knuder, kan de ødelægge både skællag og finner. Derfor anbefales det at benytte knudeløse net eller gumminet med fine netmasker, som er mere skånsomme. Løft ikke fisken ud af vandet, men afkrog den i nettet i vandet. Mærker på stang eller målebånd Det er en god idé at sætte mærker på din så du hurtigt kan måle fiskens længde. Det er vigtigt at indrapportere fiskens størrelse nogenlunde korrekt. Bagerst i dette hæfte kan du se, hvilken vægt laks og havørred har ved forskellige længder. 11

12 Forskelle på laks Blank hanlaks Nystegen fra havet. Massiv fisk med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Lille kæbekrog. Blank hunlaks Nystegen fra havet. Massiv fisk med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen kæbekrog. 12

13 Letfarvet hanlaks Overgangen til gydedragt. Blankt skær med begyndende grøngullige nuancer. Gyldne gællelåg. Begyndende kæbekrog. Letfarvet hunlaks Overgangen til gydedragt. Blankt skær med begyndende grøngullige nuancer. Gyldne gællelåg. Ingen kæbekrog. 13

14 Farvet hanlaks Gydedragt med markante røde og hvide marmoreringer ned over siden. Høj og smal kropsform med lang snude og veludviklet kæbekrog. Farvet hunlaks Gydedragt med røde og hvide marmoreringer ned over siden. Dog meget mindre marmoreringer end hanlaksen. Trind bug og udstående gat. Ingen kæbekrog. 14

15 Laks efter gydning (nedfaldslaks) Ofte helt blank. Stort hoved og mager krop. Kan forveksles med en nystegen blank laks. Finneklipning på laks Fanger du en laks uden fedtfinne, så er der ikke noget galt. Du har blot fanget en laks, som er en del af et planlagt mærkningsprojekt. For at kunne afgøre, hvor stor en del af lakseopgangen, der stammer fra naturlig produktion, klipper man fedtfinnen af alle de laksesmolt (lakseunger), som udsættes. 15

16 Forskelle på havørred Blank havørredhan Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen eller lille kæbekrog. Blank havørredhun Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen kæbekrog. 16

17 Letfarvet havørredhan Overgang til gydedragt. Stålgrå med brunlige nuancer og faste skæl. Lille kæbekrog. Letfarvet havørredhun Overgang til gydedragt. Stålgrå og faste skæl. Ingen kæbekrog. 17

18 Farvet havørredhan Gydedragt med brunlige og kraftigt gyldne nuancer. Mørk, næsten sort bug. Veludviklet kæbekrog. Farvet havørredhun Gydedragt med grålige og gyldne nuancer. Trind, mørk bug og udstående gat. Ingen kæbekrog. 18

19 Havørred efter gydning (nedfaldshavørred) Fra brunlige nuancer til helt blank. Halefinnen kan være slidt, og der kan forekomme svampeinfektioner. Stort hoved og mager krop. 19

20 Forskelle på laks og havørred * 6 Kendetegn for laks 1 Slankere kropsform 2 Slank halerod med håndtag (giver godt greb om haleroden) 3 Kløftet hale 4 Bagkanten af øjet flugter bagkanten af kæbebenet * 5 Meget få pletter under sidelinjen skæl fra forkanten af fedtfinnen til sidelinjen (typisk 11-13) 20

21 * 6 Kendetegn for havørred 1 Kraftigere kropsform 2 Tyk halerod uden håndtag (giver dårligt greb om haleroden) 3 Næsten lige hale (yngre havørreder kan dog have kløftet hale som laks) 4 Bagkanten af øjet sidder længere fremme end bagkanten af kæbebenet * 5 Ofte mange pletter under sidelinjen skæl fra forkanten af fedtfinnen til sidelinjen (typisk 16) 21

22 Længde / vægttabel for laks Kendetegn for laks Har du laksens længde og kropsform, kan du i tabellen finde vægten. Længden måles fra laksens snude til laksens halespids. I tabellen er angivet tre typer: Slank, normal og tyk LÆNGDE VÆGT (KG) Længde VÆGT (KG) CM SLANK NORMAL TYK CM SLANK NORMAL TYK 60 1,9 2,1 2,2 74 3,6 3,9 4, ,2 2,3 75 3,7 4,1 4,3 62 2,1 2,3 2,4 76 3,9 4,3 4,5 63 2,2 2,4 2, ,4 4,7 64 2,3 2,5 2,7 78 4,2 4,6 4,9 65 2,4 2,6 2,8 79 4,4 4,8 5,1 66 2,5 2, ,5 5 5,3 67 2,7 2,9 3,1 81 4,7 5,2 5,5 68 2,8 3 3,2 82 4,9 5,4 5,7 69 2,9 3,2 3,4 83 5,1 5,6 5, ,3 3,5 84 5,2 5,8 6,1 71 3,2 3,5 3,7 85 5,4 6 6,3 72 3,3 3,6 3,8 86 5,6 6,2 6,6 73 3,4 3, ,8 6,4 6,8 74 3,6 3,9 4, ,7 7 22

23 LÆNGDE VÆGT (KG) Længde VÆGT (KG) CM SLANK NORMAL TYK CM SLANK NORMAL TYK 89 6,2 6,9 7, ,8 13,2 13,8 90 6,5 7,1 7, ,1 13,5 14,1 91 6,7 7,4 7, ,5 13,9 14,5 92 6,9 7, ,8 14,3 14,9 93 7,1 7,9 8, ,1 14,7 15,3 94 7,4 8,1 8, ,5 15,1 15,7 95 7,6 8,4 8, ,9 15,5 16,2 96 7,8 8,7 9, ,2 15,9 16,6 97 8,1 9 9, ,6 16, ,3 9,3 9, ,7 17,4 99 8,6 9, ,3 17,2 17, ,9 9,8 10, ,7 17,6 18, ,1 10,1 10, , , ,4 10, ,5 18,5 19, ,7 10,8 11, , , ,1 11, ,3 19,4 20, ,3 11, ,8 19,9 20, ,6 11,8 12, ,2 20,4 21, ,9 12,1 12, ,6 20,9 21, ,2 12, ,1 21,4 22, ,5 11,5 13, ,9 19,5 22,8 23

24 Længde / vægttabel for havørred Kendetegn for havørred Har du havørredens længde og kropsform, kan du i tabellen finde vægten. Længden måles fra havørredens snude til halespids. I tabellen er angivet tre typer: Slank, normal og tyk LÆNGDE VÆGT (KG) Længde VÆGT (KG) CM SLANK NORMAL TYK CM SLANK NORMAL TYK 40 0,58 0,70 0, ,50 1,81 2, ,62 0,75 0,9 56 1,58 1,91 2, ,67 0,81 0, ,67 2,02 2, ,72 0,87 1, ,76 2,13 2, ,77 0,93 1, ,85 2,24 2, ,82 0,99 1, ,94 2,35 2, ,88 1,06 1, ,04 2,47 2, ,93 1,13 1, ,14 2,60 3, ,00 1,21 1, ,25 2,73 3, ,06 1,28 1, ,36 2,86 3, ,13 1,36 1, ,47 2,99 3, ,19 1,45 1, ,59 3,13 3, ,27 1,53 1, ,71 3,28 3, ,34 1,62 1, ,83 3,43 4, ,42 1,72 2, ,96 3,58 4,27 24

25 LÆNGDE VÆGT (KG) Længde VÆGT (KG) CM SLANK NORMAL TYK CM SLANK NORMAL TYK 70 3,09 3,74 4, ,78 8,21 9, ,22 3,90 4, ,01 8,49 10, ,36 4,07 4, ,24 8,77 10, ,50 4,24 5, ,48 9,05 10, ,65 4,42 5, ,72 9,35 11, ,80 4,60 5, ,96 9,64 11, ,95 4,78 5, ,21 9,95 11, ,11 4,98 5, ,47 10,26 12, ,27 5,17 6, ,73 10,58 12, ,44 5,37 6, ,00 10,90 13, ,61 5,58 6, ,27 11,23 13, ,78 5,79 6, ,55 11,57 13, ,96 6,01 7, ,83 11,91 14, ,15 6,23 7, ,12 12,26 14, ,33 6,46 7, ,42 12,62 15, ,53 6,69 7, ,72 6,93 8, ,93 7,18 8, ,13 7,43 8, ,34 7,68 9, ,56 6,56 9,48 25

26 Links Mere om laks og havørred // Danmarks Sportsfiskerforbund // DTU Aqua // Danmarks Center for vildlaks // Dansk Laksefond // Fødevareministeriet // Det statslige fisketegn 26

27 Rent vand flere fisk! Danmarks Sportsfiskerforbund 27

28 Danmarks Sportsfiskerforbund Skyttevej 4 Vingsted 7182 Bredsten Tlf:

29 Lakseregler 2012 Sæsonen går fra den 16. april til og med den 15. oktober i Storå og Skjern Å. Sæsonen går fra 16. april til og med den 31. oktober i Vadehavsvandløbene (Varde Å, Ribe Å-systemet, Kongeåen, Sneum Å, Brede Å og Vidåen). Forbud mod brug af rogn og rejer. Der må kun bruges én krog på linen (enkelt, dobbelt eller trekrog), som skal være uden modhager. Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der anvendes andre krogtyper med modhager, når der medefiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. I søerne gælder de ovenstående regler ikke bortset fra, at der ikke må fiskes med rogn og reje. Gudenåen er ikke omfattet af de nye regler. Her kan der fiskes laks fra 16. januar til 15. november på Bjerringbro Sportsfiskerforenings fiskevand (dagkort dog kun fra 1. april til 31. oktober.) og hos Langå Sportsfiskerforening er sæsonen fra 1. marts til 31. oktober.

30 Laksekvoter 2012 Den vilde, danske laks er totalfredet, og derfor fiskes der på dispenserede kvoter, som ikke skader bestandene. Laksekvoterne for 2012 ser sådan ud: Vandløb Total >75 cm <75 cm Storå Skjern Å Varde Å Sneum Å Kongeå Ribe Å Brede Å Vidå Mindstemål på laks: 60 cm NB! Der kan hjembringes én laks pr fisker pr år pr vandsystem. Når kvoten er opfisket, skal al laks genudsættes. Se de respektive foreningers og sammenslutningers hjemmeside for yderligere information inden fiskeri påbegyndes. Gudenåen er ikke omfattet af kvoteordningen.

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening Foreningens fiskevand og reglement 2016 Indhold A. Almindelige bestemmelser B. Særregler C. Fiskesøen i Drostrup D. Gels Å E. Anbefalinger til håndtering under

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fiskeri i vandløb med bestande af laks NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser rev. okt. 2014 = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing

Læs mere

KORT OG REGLER Foråret 2016

KORT OG REGLER Foråret 2016 KORT OG REGLER Foråret 2016 REVIDERET 19-03-2016 Regler for fiskeri Rev. d. 12. marts 2013 (uændret i 2015) 1. Regler for fiskeri a. Bestyrelsen fastsætter reglerne, som kan ændres løbende. b. Reglerne

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å

Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af Karup

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke 2014 Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Introduktionsmateriale

Introduktionsmateriale Introduktionsmateriale Velkommen til Vejle Sportsfiskerforening Ryd op efter dig selv Vi harmes alle over de mennesker der mishandler dyr, eller når vi i aviser eller på fjernsyn høre om tankskibe som

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Brede å Lystfiskerforening

Brede å Lystfiskerforening Å Bredden August 2015 Nr. 100 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk Ny starter efteråretssæsonen

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A 2012 Udgivet den 10. marts 2012 9. marts 2012. Nr. 232. Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30-31, 32, stk.

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: GSF Junior, senior og familie årskort Generelle regler for fiskeri på zone 2-5 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Brede å Lystfiskerforening

Brede å Lystfiskerforening Å Bredden marts 2015 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk Velkommen til en ny sæson. Den

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Trolling Master Bornholm

Trolling Master Bornholm Trolling Master Bornholm Fra Tejn Havn den 1. til 4. maj 213 Laks er eneste fisk i konkurrencen. Mindstemål for laks, der kan indvejes, er 62 cm. Der må max. indvejes seks laks pr. båd pr. dag. Husk at

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene BILAG 1 Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene Gennem de sidste par år er der udviklet flere helt nye spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2015 Per Hougaard med laks 5,7kg/79cm fanget 17. september 2015 med ønske om god Gudenå konkurrence! Oktober 2015 I dette nummer af Gudenå Nyt er der informationer

Læs mere

Første punkt er valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Jørgen Tholstrup.

Første punkt er valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Jørgen Tholstrup. GSF's generalforsamling 2013, formandens beretning Ved Lars Pedersen Velkommen til GSF's generalforsamling 2013. Dagsorden. 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning, herunder beretning fra juniorafdeling

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat

Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Møde om lystfiskeri ved Gudenåen ved Gudenåkomitéens sekretariat Tirsdag 13. maj 2014 kl. 15.00-17.30 på Viborg Rådhus Formål GudenåSamarbejdet er i færd med at udarbejde en Gudenå Helhedsplan, som blandt

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb BEK nr 1420 af 12/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-7440-000020 Senere ændringer

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks Nyhedsbrev Nyhedsbrev 4 // 2011 Indeks side 2 Landsdelsmøder om medlemsadministration og nyt byggeri Ser på nyt medlems- og kasserersystem Indeks side 3 Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri

Læs mere

Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009.

Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009. Bjerringbro og Omegns sportsfiskerforening. Bestyrelsens beretning 2009. Så er der igen gået et år og det er tid til at gøre status. 2009 har budt på udfordringer i form af meget grøde i åen, sløjt sommerfiskeri

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2011

VSF Fangstrapport for 2011 Rev 15. december 2011 VSF Fangstrapport for 2011 1 Generelt... 1 1.1 Rapportering... 1 1.2 Årsvariation... 2 1.3 Oversigt... 2 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 4 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2010

VSF Fangstrapport for 2010 15. december 2010 VSF Fangstrapport for 2010 1 Generelt... 1 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 3 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks... 7 4 Regnbue... 8 5 Bækørred... 8 6 Gedde... 8 7 Ål... 8 8 Andet...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS

INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS HUS NYE DANMARKSREKORDER SVENSKE SPORTSFISKERE KLAGER OVER FREDNING AF VILDE ØSTERSØLAKS NYHEDSBREV Nyhedsbrev 6 // 2013 INDEKS SIDE 2 FISKETEGNSMIDLER 2013: FÆRRE KRONER MEN IKKE FÆRRE FISK FISHING ZEALAND NU MED ROSKILDE FISK GØR ÅERNE DÅRLIGERE INDEKS SIDE 3 FØRSTE SPADESTIK TIL SPORTSFISKERIETS

Læs mere

Karup Å ved Karup Kirke

Karup Å ved Karup Kirke 2015 Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side

Læs mere

Kolding Sportsfiskerforening

Kolding Sportsfiskerforening Kolding Sportsfiskerforening Feb. 2014 1. Foreningens formål og hjemsted. 1. Foreningens formål er at skaffe medlemmerne bedst og billigst adgang til at drive fiskeri i de i Kolding og omegn værende fiskevande.

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Laksesæson! - Fantastisk start i Gudenåen

Laksesæson! - Fantastisk start i Gudenåen 9 770905 32 2002 0 0 0 0 4 kr. 39,50 Aktuelt nyt for alle Danmarks lyst- og sportsfiskere! Nr. 04 April 2012 24. årgang 21 kgs torsk fra Øresund! - mere på øre sunds siderne Side 39 Side 23 Flotte gedder

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider. NYHEDSBREV Nyhedsbrev 01 // 2012 INDEKS SIDE 2 FORSLAG TIL NYE LAKSEREGLER FARLIGE STOFFER I VANDMILJØET GIVER MISDANNEDE ÅLEKVABBER NYT KASSERER- OG MEDLEMSSYSTEM KØRER STABILT GRATIS NYHEDSBANNER TIL

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

LAKS OG HAVØRRED: MED FLUESTANGEN I DET VESTJYSKE

LAKS OG HAVØRRED: MED FLUESTANGEN I DET VESTJYSKE LAKS OG HAVØRRED: MED FLUESTANGEN I DET VESTJYSKE Skjern- og Varde Å byder på noget af landets bedste fiskeri efter laks og havørred. Jimmi Lauridsen, der er opvokset i området, har igennem snart 16 år

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over 17 og 18 september Konkurrencestart fredag kl. 16 00 Indvejning på Langå Stadion slutter lørdag kl. 16 0 0 Præmieoverrækkelse fra kl. 16 1 5 Grill-menu i teltet ved indvejning fredag kl. 20-23 Billetsalg:

Læs mere

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

KORT OG REGLER Foråret 2017

KORT OG REGLER Foråret 2017 KORT OG REGLER Foråret 2017 REVIDERET 18-03-2017 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Revideret 18-03-2017 Fiskeregler for Omme Å Zone 1 (Farre-stykket) Omme Å er en

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune

Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Herning Kommune som attraktiv lystfiskerdestination Flotte laks, af oprindelig stamme, i Skjern Å, og meget store havørreder i Karup Å,

Læs mere

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Å - Bredden Nr. 98 - December 2014

Å - Bredden Nr. 98 - December 2014 Å - Bredden Nr. 98 - December 2014 Side 2 Indlæg ved Laksekvote i Brede Å 2014 BREDE Å - 2014 - Laksekvoten i Brede Å vandsystem er på 55 laks. Information om laksekvoten og regler for fiskeri Der må maksimalt

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl i byrådssalen på det gamle rådhus

Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl i byrådssalen på det gamle rådhus Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl. 19.00 i byrådssalen på det gamle rådhus Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Troels Miltoft,

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer Oktober 2016 Aage Jørgensen med en laks 5,93kg og 85cm fanget 17.september 2016 på spinner zone 4 Oktober 2016 Fiskeriet hos Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Brede å Lystfiskerforening

Brede å Lystfiskerforening Å Bredden September 2016 Nr. 104 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk 06-01-2016 Kommende

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere