Kortlægning af udvalgte certificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard.

Transkript

1 Reportage fra temadag i København den 25. november 2011 Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (FBBB) arrangerede - i samarbejde med Københavns kommune og Ingeniørforeningen IDA BYG - temadag med fokus på erfaringer med lavenergibyggeriet samt forberedelserne til dansk certificeringsstandard og retningslinier for 2020 standard. Temadagen afholdtes i lokaler hos Københavns Kommune Teknik- & Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 1.sal, 2300 København S Tøger Nis Thomsen, Center for Miljø, bød velkommen og var ordstyrer på temadagen. Ca. 70 deltagere lyttede og debatterede aktivt Tor Fossum, Malmö Stad, orienterer Erfaringer fra lavenergibyggeriet på vej mod en bygningsklasse 2020 Thomas Nørgaard, CCO Arkitekter, indledte med beretning om 3 forskellige gennemførte lavenergiprojekter som alle allerede nu lever op til de forventede 2020 krav: Green Lighthouse, Københavns Universitet Solhuset, børneinstitution i Hørsholm Tryllehytten, børneinstitution i Solrød Det begrænsede energibehov i Green Lighthouse 30 kwh/m2/år dækkes af solceller 20 kwh og varmepumpe/jordvarme/solvarme 7 kwh, så resulterende energibehov er kun 3 kwh. Der er tale om en særlig adsopbtionsvarmepumpe, som tilsvarende benyttes i Viborgs nye rådhus. Solhuset er bygget efter Active House konceptet og leverer selv al energi incl. til elektriske artikler og svarende til produktion af materialer. Energiproduktion er således knap 80 kwh/m2/år fra solceller, solvarme, jordvarme og varmepumpe, mens energibehov er godt 50 kwh. DONG tilbagebetaler for aftag af den overskydende elproduktion. Tryllehytten er inspireret af Solhuset, men til forskel bygget for helt normal byggepris selv om der også her er opnået at reducere energiforbrug til 21,2 kwh og dermed under 2020 kravet 25 kwh. 1

2 Kortlægning af udvalgte certificeringsmetoder forud for valg af tyske DGNB standard. Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH / Viegand & Maagøe, gennemgik kortlægning af de 4 certificeringsmetoder: Evalueringsrapport foreligger på Danish Green Building Council s hjemmeside. Et centralt krav til valg af system har været at det også skal favne planlægningsarbejdet samt med tilstrækkelig mange målepunkter også på materialer. Det franske HQE blev tidligt fravalgt pga for mange kriterier og delvis også det franske sprog. Der var visse mangler ved det amerikanske LEED, som bl.a. ikke medtager totaløkonomi, og så har det ikke hensyn til forskelligheder i klimatiske forholds påvirkning. BREEAM er pionéren, det ældste system og er bl.a. indeholdt i det engelske bygningsreglement om Sustainable Homes. 2

3 DGNB er det nyeste et 2. generations tysk system som blev fundet bedst egnet til danske forhold og som nu tilpasses dansk praksis med henblik på at de første certificeringer kan ske ved udgangen af Retningslinier for 2020 standard - kritiske barrierer for at nå målet? Marie Louise Hansen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, orienterede om retningslinierne for den nye 2020 bygningsklasse, som er fastlagt og offentliggjort allerede nu på grund af gode erfaringer med at lancere skærpede krav i god tid, således at bygherrer og hele byggesektoren kan nå at tilpasse sig de nye vilkår. Baggrund for skærpelse af kravene er bl.a. gode erfaringer med de 2 lavenergiklasser som blev indført i 2006, jvf SBi analyse v/ Kirsten Engelund Thomsen. I perioden blev ca. 10% af nye bygninger opført efter de frivillige lavenergiklasser. I samme periode er meromkostninger ved lavenergibyggeriet faldet, således at den indførte stramning af energirammen med 25% i 2010 kunne ske uden meromkostninger for forbrugeren. Ekstraudgifterne blev tjent ind på energigevinst bygningsklassen skærper ikke krav til klimaskærm ret meget fordi vi allerede der er nået meget langt på grund af lang tradition for at bygge energieffektivt i Danmark sammenlignet med øvrige Norden og EU. Men tæthedskrav for klimaskærmen skærpes ligesom væsentlige komponentkrav (vinduer, varmepumper, cirkulationspumper, varmegenvinding). Og der er krav til kommunerne om stikprøvekontrol af energiberegninger samt kontrol af tæthedsprøver i alle byggerier. Verificeringsordning for nybyggeri i Sverige baseret på målt energiforbrug efter 2 år Tor Fossum, Malmø Stadsbyggnadskontoret, fortalte om de nye svenske regler med krav til verificering af nye bygningers energikvalitet baseret på målinger efter 2 år. Endvidere hørte vi om Miljøbyggprogram Syd som skærper energi- og miljøkrav til byggeriet hvor kommunen er bygherre, bruger eller arealejer. Malmø Stad ejer ca. 40% af arealerne for nybyggeriet i Malmø. Samme skærpede krav er nu også tiltrådt i Lund og på vej til det i Helsingborg, så det herefter vil omfatte de 3 største kommuner i regionen. Energirammen er skærpet til 85 kwh/m2/år mod national 110 kwh og samtidig indført 2 frivillige lavenergiklasser henholdsvis minienergihus 70 kwh købt energi og passivhus 50 kwh købt energi. De nye nationale svenske krav til verificering af energikvalitet omfatter: Ambitionskontrakt når byggegrund bliver solgt (energidesign beregninger mv.) Resultatprotokol ved afslutning af byggeri ( afleveringsforretning overfor kommunen) Driftrapport baseret på energimålinger efter 2 år Erfaringerne med de første større byggerier Bo01 fra 2001 og senere Flaghusene er at energiforbrug har vist sig højere end beregnet men nu forberedes en ny større bebyggelse Fullriggaren med 3

4 624 lejligheder, skole, parkeringshus og 2 kontorbygninger m.m. hvor de nye krav til verificering ventes at resultere i overholdelse af alle skærpede energi- og miljøkrav. Den intense mødeaktivitet mellem bygherrer og kommunen for dette større byområde har vist effekt, således at ambitionsniveauet her er blevet ret højt. Sammenlignes med andre enkeltstående byggeprojekter i Malmø ses at disse gennemsnitligt kun når op på ca. det halve ambitionsniveau. Endelig omtaltes kort det svenske arbejde med certificering af byggeriet, hvor der satses på det engelske BREEAM men Malmö Stad overvejer om de kan bruge Miljøbyggprogram Syd i stedet for bl.a. fordi det ikke vil koste bygherren noget (modsat dyrt ved BREEAM eller LEED). Certificering af samlede hele bydele er i øvrigt i fokus i Malmø. Passivhus byggeprojekt - uden for fjernvarmeområde Jens Kærsgaard, Kærsgaard & Andersen A/S arkitekter og ingeniører, gennemgik først et igangværende passivhus projekt og berettede dernæst lidt bredere om erfaringer med lavenergibyggeri i Aalborg området, hvor firmaet gennem 20 år har arbejdet som totalrådgiver mest for boligselskaber. Inspireret af en studietur til Østrig besluttede firmaet at uddanne en af deres erfarne VVS ingeniører til passivhus designer på Arkitektskolen i Århus. Det var et ønske om at forsøge sig inden for lavenergibyggeriet og da der ikke umiddelbart var en interesseret bygherre besluttede firmaet at investere i en byggegrund i landsby 12 km fra Aalborg og selv stå for byggeriet. Idéen var at undersøge muligheder for med traditionelle materialer og almindelig byggepris at finde frem til nye løsninger som kunne overføres til det traditionelle marked. Det gav flere nye løsninger bl.a. blev fundamenter undladt idet betonplade blot blev støbt på 40 cm sundalit til stor overraskelse for entreprenøren som jo var vant til fundament ned i frostfri dybde. Andre erfaringer blev inddraget ex. fra Komforthusene i Vejle: begrænsning af glasflader for at undgå overophedning/kulde og gulvvarme i stue samt radiator øverste etage uanset passivhus standarden ikke nødvendiggør det. Som kontrol blev udført temperaturforløb beregninger over hele året. Fra de mere generelle erfaringer med lavenergibyggeri fortaltes at det klart er indtryk at bygherrerne nu er mere kvalitetsbevidste, hvor det før kunne være indtrykket at man blot skulle opfylde minimum krav billigst mulig som totalrådgiver. Endvidere nævntes at der fra finansierings institutter er øget opmærksomhed på lavenergibyggeriet bl.a. fra banken spar nord som konkret informerer kunderne om at der kan være mulighed for at bruge op til kr mere på et lavenergihus uden øget træk på budgetkontoen sammenlignet med køb af et traditionelt hus. Der blev omtalt nogle større gennemførte renoveringsprojekter samt igangværende projekter med i alt 750 ungdomsboliger der opføres efter lavenergiklasse Et hjertesuk til sidst: Landsbyggefondens øremærkede midler til miljø støtter ikke energirenovering men går alene på forbedret miljø i udendørs opholdsarealer m.m. 4

5 Active House konceptet hvad har vi lært af de første projekter? Kurt Emil Eriksen, VELUX, orienterede om erfaringer med de første byggerier efter Active House konceptet. Der tilstræbes bedre boligkvalitet uden negativ påvirkning af klima og miljøforhold med fokus på 3 hovedområder: energi indeklima - miljø. På energi er vi godt med i forvejen i Danmark, indeklima er vi kommet langt med, mens der stadig er mangler på miljø. Og i andre europæiske lande er forholdene mange steder mere mangelfulde. Idéen er bl.a. at bygningen producerer mere energi end den bruger. Der er opført en række demonstrationsprojekter i flere lande, herunder Bolig for livet ved Århus, og der er etableret et netværk Active House Alliance som tæller 36 firmaer og organisationer i Europa med et fælles sekretariat fra 2012 i Holland. Der er offentliggjort Active House Specifications ved en konference foråret 2011 i Brussels kan hentes på Specifikationerne indfører 4 lavenergiklasser: Klasse A: energiforbrug til bygning incl al elforbrug 0 kwh/m2 Klasse B: energiforbrug til bygning incl. driftsel 0 kwh/m2 Klasse C: energiforbrug til bygning incl driftsel 15 kwh/m2 Klasse D: energiforbrug til bygning incl driftsel (renovering) 30 kwh/m2 Klasse D er interessant da det er første gang vi ser en lavenergistandard for renovering efter samme principper som for nybyggeri. Og det er jo her det allerstørste energisparepotentiale er. Der blev til slut gennemgået et sådant renoveringsprojekt fra Hamburg. Debat Bl.a. spørgsmål til Thomas om målt energiforbrug og CO2 beregninger? Green Lighthouse havde problemer med defekt varmepumpe fejl rettes nu op og forbrug ser OK ud. Solhuset lå ca. 5% over det beregnede mens Tryllehytten ikke er målt endnu. CO2 beregninger viste ex. at kombinere grønt tag med solceller giver ekstra gevinst fordi græsset køler underside solceller som så får 5-10% bedre effekt. Spm. til Vibeke om værktøjer til dokumentation ved DGNB certificering? Er under udvikling i øjeblikket i dialog mellem tyske DGNB og Danish Green Building Council. Der blev debatteret en række flere spørgsmål om bl.a. energiforbrug til produktion af byggematerialer, CO2 beregninger, indstilling ventilationsanlæg sommer/vinter, nedrivning contra bygge nyt ved renoveringsbehov og der blev efterlyst kommende temadag med fokus på praktiske renoveringsløsninger for vinduer, bevaringsværdige facader og tag m.m. 28. nov 2011 /Jens Frendrup, FBBB 5