Notat BECH-BF~UUN FORTROLIGT -UNDTAGET FØ AKTINDSIGT. Planretlig vurdering af muligheden for at fremme etableringen af en ny dagligvareforretning

Transkript

1 BECH-BF~UUN FORTROLIGT -UNDTAGET FØ AKTINDSIGT København ~ Marts 2017 Jacob Brandt Partner T jab@bechbruun.com Sagsnr jab/jab/kaj Dok.nr. 1 b Notat Planretlig vurdering af muligheden for at fremme etableringen af en ny dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby 1. Indledning og problemstilling Odsherred Kommune har anmodet om vores vurdering af en række planretlige spørgsmål i relation til muligheden for at etablere en dagligvareforretning på m2 på hjørnet af Kalundborgvej/Adelers Alle i Fårevejle Kirkeby. forlængelse af de planretlige problemstillinger har Odsherred Kommune tillige anmodet os om at foretage en vurdering af, hvorvidt kommunen kan ifalde erstatningspligt, hvis kommunen vælger at fremme et plangrundlag, der muliggør etableringen af en ny dagligvareforretning ifårevejle Kirkeby, og dette plangrundlag senere underkendes af Pfanklagenævnet med den konsekvens, at der skal ske fysisk lovliggørelse af en allerede etablerede forretning. Alternativt, hvorvidt kommunen kan ifalde erstatningspligt, hvis etableringen af en ny dagligvareforretning medfører en omsætningsnedgang for den øvrige detailhandel i området. Til brug for vores vurdering lægges det i overensstemmelse med Odsherred Kommunes egen vurdering til grund, at projektet for etableringen af en dagligvareforretning med den ønskede størrelse på den ønskede placering vil forudsætte udarbejdelse at en lokalplan (lokalplanpligtig). 2. Konklusioner 2.1 Overensstemmelse med den gældende kommuneplan Det følger af planlovens 13, stk. 1, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. København Aarhus Shanghai Langelinie Alle 35 VærkmesCergade 2 Sui[e 1818, 18/F T Advokatfirma 2100 København Ø 8000 Aarhus C No. 699 Nanjing West Road F CVR-nr. 2S0899Ø Danmark Danmark Jing an District, Shanghai, E info@bechbruun.com ~ ~v~nv~~.bechbruun.com

2 BECH-Bf~UUN zi2~ Bestemmelsen udtrykker rammestyringsprincippet, som siden planlovgivningens etablering har været betragtet som det centrale princip i planlægningssystemet, idet det fastslår, at den mere detaljerede planlægning er begrænset af rammerne i den overordnede planlægning. Den gældende kommuneplanramme 11 C1 for "Butiksområdet ved Ka/undborgvej og Høvevef" giver ikke mulighed for etablering af yderligere detailhandel i form af en dagligvareforretning eller andet i Fårevejle Kirkeby. Det fremgår således tydeligt af rammebestemmelsen, at rammen for nyudlæg/omdannelser til detailhandel er 0 m2. Modsat fremgår det af redegørelsen til kommuneplanen såvel som i den detaithandelsanalyse, der ligger til grund for de i kommuneplanen fastlagte retningslinjer for udviklingen af den overordnede detaiihandelsstruktur i Odsherred Kommune, at arealet til nyudlæg indenfor rammeområde 11 C1 udgør m2. Under hensyn tii rammebestemmelsens bindende karakter, og klare ordlyd, såvel som det grundlæggende hensyn til inddragelsen af offentligheden i forbindelse med planproceduren, jf. planlovens 1, stk. 2, nr. 5, vurderer vi ikke, at rammen for området 11 C1 kan fortolkes på en sådan måde, at det på baggrund af det foreliggende kommuneplangrundlag er muligt at tilvejebringe en lokalplan for en ny dagligvareforretning indenfor rammeområd et. Det er derfor vores vurdering, at etableringen af en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby forudsætter en ændring af den gældende kommuneplan. Se uddybende herom nedenfor under afsnit Mulighed for ændring af den eksisterende rammebestemmelse Som anført ovenfor vurderer vi, at etableringen af en ny dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby forudsætter en ændring af den gældende kommuneplan. En kommune har som udgangspunkt altid adgang til at ændre sin kommuneplan. Det forudsætter dog som ved alle andre afgørelser efter planloven, at der kan opstilles en saglig planlægningsmæssig begrundelse for den ønskede ændring. Planlovens formålsbestemmelse er for så vidt angår detailhandel nærmere normeret i planlovens 5 I, stk. 1, nr.1-3, hvorefter planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud imindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i de større byer (nr. 1), sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik (nr. 2), og fremme en samfundsmæs-

3 BECH-BRUUN 322 Dck.nr sig bæredygtig detailhandefsstruktur, hvor transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrænsede. Disse hensyn ligger til grund for den gældende kommuneplans struktur for detailhandel i Odsherred Kommune, herunder kommunens opdeling af byerne i såkaldte hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer med dertil knyttede funktioner i relation til detailhandel. Ved vurdering af, hvorvidt der i overensstemmelse med planlovens 5 I kan opstilles en saglig planlægningsmæssig begrundelse for tilvejebringelsen af et kommuneplantillæg, der udvider rammerne for etablering af detailhandel i Fårevejle Kirkeby, må der således ses på den gældende detailhandelsstruktur fnr kommunen, og hvorvidt den ønskede planlægning kan indpasses heri. På baggrund af de oplysninger som Odsherred Kommune er i besiddelse af, herunder detailhandelsanalyse 2016 og det indhentede notat fra ICP A/S af 16. januar 2017 vedrørende konsekvenserne af etablering af en ny dagligvarebutik på mz i Fårevejle Kirkeby, er det vores klare vurdering, at planlægningen for etableringen af en ny dagligvarebutik på mz i Fårevejle Kirkeby strider mod den nugældende kommuneplans struktur for detailhandlen i Odsherred Kommune. En struktur, der har været styrende for kommunens detailhandelsplanlægning, gennem længere tid. Denne vurdering baseres bl.a. på, at etableringen direkte i strid med kommuneplanen vil medføre en svækkelse af Asnæs som overordnet detailhandelscentrum ikommunens sydlige del såvel som en svækkelse af centerbyerne Fårevejle Stationsby og Hørve. Det vil således efter vores vurdering ikke være i overensstemmelse med planlovens 5 I at opstille en saglig planlægningsmæssig begrundelse for at ændre kommuneplanrammen med henblik på at muliggøre lokalplanlægning for en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby. Se uddybende herom nedenfor under afsnit 5.2. Det må i forlængelse heraf bemærkes, at det på det foreliggende grundlag ikke kan udelukkes, at det vil være muligt at vedtage en større ændring af kommuneplanen, hvor (Jdsherred Kommune foretager grundlæggende ændringer af detailhandelsstrukturen i kommunen. Dette kunne være en ændring, hvor det på grund af udviklingen i kommunen og i detailhandelen eventuelt vedtages, at Fårevejle Kirkeby skal spille en større rolle (eventuelt en opgradering af den nuværende status som lokalby). Det kunne også være en ændring af mere generel karakter, der har til formål at nedprioritere Asnæs som detailhandelscentrum. En sådan ændring vil imidlertid fortsat skulle baseres på saglige hensyn i henhold til loven. En sådan gennemgribende ændring af kommuneplanens struktur vil efter vores vurdering forudsætte en ny detailhandelsanalyse, der tager udgangspunkt i de ændrede forudsæt-

4 BECH-BRUUN 4/22 Winger, og som viser, at den ønskede planlægning overordnet er i planlovens 5 I, stk. 1, nr overensstemmelse med 2.3 Betydning af den nye plantov Et forslag til en modernisering af planloven, herunder reglerne for planlægning til butiksformål, er på nærværende tidspunkt under behandling i Folketinget. Ifølge forarbejderne til loven er det hensigten, at den skal træde i kraft senest 1. juli Det skal bemærkes, at loven på nuværende tidspunkt alene er 1. behandlet i Folketinget, hvorfor der kan ske ændringer af loven i forhold til det fremsatte forslag. Nedenstående vurdering baserer sig således på vores fortolkning af det fremsatte lovforslag. Den væsentligste ændring i lovens S I. forhold til nærværende sag vurderes at være ændringen af Hensynet til en effektiv butiksstruktur, der ifølge forarbejderne til lovforslaget eksempelvis taler for, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrækkelig rummelighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker, da en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser, indsættes i planlovens ~ 5 I, og vil fremadrettet være et ligeværdigt hensyn ved planlægning for detailhandel. Lovforslaget indeholder nogle grundlæggende ændringer både vedrørende hvilke hensyn, der lovligt kan og skal varetages efter loven såvel som materielle ændringer af f.eks. detailhandelsreglerne. Det forhold, at hensynet til en effektiv butiksstruktur fremadrettet bliver et ligeværdigt hensyn, der skal varetages ved planlægning til butiksformål, vil efter vores vurdering i praksis få den betydning, at hensynet til et varieret butiksudbud ikke vil vægte med samme tyngde som tidligere. tilfælde, hvor hensynene vurderes at være indbyrdes modstridende, må der således findes en pragmatisk løsning, hvor begge hensyn i en vis udstrækning kan varetages. Vi vurderer dog ikke, at vedtagelsen af den nye planlov ændrer ved det forhold, at der ikke blot kan vedtages et kommuneplantillæg, som ændrer rammen for området, så der kan lokalplanlægger for etableringen af en ny dagligvareforretning på m2, idet dette fortsat vil være vanskeligt at forene med den gældende struktur for detailhandel i kommuneplanen og dermed planlovens 5 I. Vi vurderer således, at Odsherred Kommune er i besiddelse af så klare oplysninger vedrørende betydningen af planlægningen for en m2 stor dagligvareforretning ifårevejle

5 BECH-BF~UUN til~l Kirkeby, at det ikke er muligt at opstille en saglig planlægningsmæssig begrundelse herfor - sely med inddragelse af "konkurrenceparameteret" snm et ligeværdigt hensyn. Dette skal ses i lyset af, at selvom en effektiv butiksstruktur (ved øget konkurrence) bliver et ligestillet hensyn, medfører dette ikke, at der kan ske en fuldstændig fravigelse af de øvrige hensyn i planlovens S I. Der må i sammenhængen henvises til, at de tilgængelige oplysninger i detailhandelsanalysen fra 2016 og notatet fra ICP A/S fra den 16. januar 2017 klart peger i retning af, at planlægning for en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby, vil være i strid med hensynet til at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. Det fremgår bl.a. direkte af notatet, at detailhandelsanalysens (2016) forslag om et arealudlæg på maksimalt 500 m2 i Fårevejle Kirkeby netop sker med henblik på at sikre en detailhandelsmæssig udvikling i de omkringliggende byer: Asnæs, Hørve og Fårevejle Stationsby. Den ny affatte se af planlovens 5 I vil dog efter vores vurdering i højere grad muliggøre vedtagelsen af en ny detailhandelsstruktur for kommunen som beskrevet ovenfor under afsnit 2.2., der vil kunne muliggør en udbygning af detailhandlen i Fårevejle Kirkeby. 2.4 Erstatning Hvis edsherred Kommune på trods af ovenstående konklusioner vælger at tilvejebringe et kommuneplantillæg på det foreliggende grundlag, som gør det muligt at fremme etableringen af dagligvareforretningen ifårevejle Kirkeby, vurderer vi, at Odsherred Kommune vil have handlet ansvarspådragende. Dette vil kunne medføre, at Odsherred Kommune vil kunne blive erstatningspligtige, hvis plangrundlaget påklages og underkendes med den konsekvens, at en allerede etableret forretning skal lovliggøres fysisk. Vi vurderer således, at der vil være tale om en klar fejl, hvis Odsherred Kommune vælger at se bort fra de oplysninger, som kommunen er i besiddelse af via detailhandelsanalysen fra 2016 og det indhentede notat om konsekvenserne af etableringen af en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby. Se nærmere herom nedenfor under afsnit 5.3. Ovenstående vurdering forudsætter, at det ikke er muligt at fremkomme med en planlægningsmæssig relevant begrundelse, der i modsætning til oplysningerne i detailhandelsanalysen og det indhentede notat kan understøtte, at der findes en saglig planlægningsmæssig begrundelse for den ønskede planlægning. Allerede fordi omsætningstab som følge af konkurrence efter retspraksis ikke er en beskyttet interesse under planloven vurderes det ikke, at Odsherred Kommune vil kunne ifalde

6 BECH-BF~UUN 6/22 erstatningspligt overfor de øvrige detailhandlende Tområdet. Se nærmere herom nedenfor under afsnit Sagens oplysninger 3.1 Det gældende plangrundlag Kommunep{an indeholder i overensstemmelse med planlovens 11 e, stk. 3, nr. 2 og nr. 4, en redegørelse for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyning med butikker, herunder en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Hertil kommer oplysninger om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan kommuneplanen fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål. Det fremgår af Kommuneplan , at Odsherred Kommune består af i alt 13 bysamfund og talrige små landsbyer, som i bymønsteret skal ses i en sammenhæng. Odsherreds bymønster er baseret på en klassificering af kommunens bysamfund i de fire bytyper hovedby, centerby, lokalby og landsby. Det fremgår videre af kommuneplanen, at byrådet i Planstrategi 2007 udpegede Nykøbing, Asnæs og Vig som kommunens hovedbyer. Det fremgår i forlængelse heraf, at hovedbyerne som udgangspunkt skal rumme de fleste funktioner, der betjener hele kommunen; både iform af boliger, erhverv, handel og service. Både fastboende og gæster er aktører i disse byer, og udviklingen skal afspejle og fremme den enkelte bys styrker. Kommuneplanen opererer med såkaldte byklynger, henholdsvis en nordlig byklynge bestående af Højby, Nykøbing og Rørvig med tilhørende lokalbyer og landsbyer samt en sydlig byklynge bestående af Asnæs, Hørve, Fårevejle Stationsby og Fårevejle Kirkeby med tilhørende lokalbyer og landsbyer. Det fremgår videre af redegørelsen, at Asnæs er centerbyen i den sydlige byklynge. Byen har en stærk position som detailhandelscenter, hvilket skal opretholdes og understøttes. Desuden har Asnæs også en særlig rolle i Odsherred Kommune som uddannelsesby.

7 BECH-BRUUN ~~22._~~ s ~" ~.M t...r~-= R~-._.:F ~. r't.1 F? ~c~.t ~v E~J [ACT: ~l.. Kilde: Kommuneplan for Odsherred Kommune, Dei T -Hovedstruktur -Redegørelse, side 23 Det fremgår endvidere af redegørelsen, at lokalbyer som Fårevejle Kirkeby skal rumme funktioner, der binder byerne sammen, så de små samfund fortsat kan være levende bysamfund. Dette kan f.eks. være skoler, dagligvarehandel, forsamlingshuse/kulturhuse, stier og rekreative områder. Der skal være god trafikal adgang til hovedbyerne og centerbyerne, så der er tilgængelighed til defunktioner, der kun findes her. Af redegørelsens afsnit 2.9 om detailhandel fremgår det overordnet, at byrådet vil: "arbejde for at styrke Nykøbing og AsnØs som detailhandelsdestinationer, der riltrc~kker både borgere, turister og landliggere kun tillade placering af dagligvarebutikker, hvor det vurderes ikke at svøkke handelen i eksisterende bymidter i vøsentliggrad støtte en detailhandelsudvikling rnod en fremtidig kombination af internethande/ og fysiskbutik støtte etsamarbejde om at øge borgernes tilknytning til bymidterne i AsnØs og Nykøbing støtte etsamarbejde om at tiltrøkke flere burikskøder til Odsherred" Kommuneplan for Odsherred Kommune indeholder i overensstemmelse med planlovens 11 b, stk. 1, nr. 9, rammer for områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse. henhold til kommuneplanens ramme 11 C1 "Butiksområde ved Ka/undborgvej og Høvevej", som er udlagt til "Centerområde, Butiksgade ålandet med bolige" er rammen til nyudlæg/omdannelse til detailhandel 0 m2.

8 BECH-BF~UUN 8~Z2 Dok.nr i redegørelsen til kommuneplanen såvel som den detailhandelsanalyse fra 2013, der ligger til grund for fastlæggelsen af mål og retningslinjer for udviklingen af den overordnede detailhandelsstruktur ikommunen, fremgår det imidlertid, at der inden for rammeområde 11 C1 er mulighed for nyudlæg og omdannelse af eksisterende bebyggelse til detailhandel på op til m Det fremtidige plangrundlag Odsherred Kommune er i proces vedrørende revideringen af den gældende kommuneplan. Revideringen af kommuneplanen indeholder bl.a. en ajourføring af restrummelighed for detailhandelsudbygningen med udgangspunkt i en ajourført detailhandelsanalyse fra 2016 (i forhold til detailhandelsanalyse fra 2013). Forslag til Kommuneplan er rammen for område 11 C1 således ændret i overensstemmelse med den ajourførte detailhandelsanalyse. Restrummeligheden for rammeområdetangives således at være 500 mz til dagligvarer og 500 m2 til udsalgsvarer. 11G'~ Bu[iksomrdde Cenceromrdde SO Z,S 11 vø Kolund- ButikSgQdP blonborgvej og det med bolig Horevej Moles. butiksstarrefse: Bylorte 8y2one Dagligvarer: m' Udvoigsvorer: 250 m' Areafudlrng frem cit 2029: Dagligvorer: Ø m' UdvQlgsvorer: 500 mz Kilde: Kommuneplanforslag Retsgrundlaget 4.1 Saglige planlægningsmæssige hensyn Det er en overordnet betingelse, at alle afgørelser, der træffes i henhold til planlovens regler, er båret af saglige planlægningsmæssige hensyn. Dette gælder både for så vidt konkrete enkeltafgørelser, som landzonetilladelser efter planlovens 35 eller dispensationer fra lokalplaner efter lovens 19, som det gør for tilvejebringelsen af nye planer i henhold til planlovens kapitel 6. Der skal således foreligge en planlægningsmæssig relevant og saglig begrundelse for, at en kommunalbestyrelse kan vælge at tilvejebringe en ny lokalplan eller et tillæg til en kommuneplan. Dette er ikke særegent for planlovens område. Det følger således generelt af den formelle lovs princip, at forvaltningsmyndigheder er bundet til at overholde lovene under udøvelsen af deres virksomhed og følgelig ikke må træffe afgørelser, der er uforenelige med loven.

9 BECH-BRUUN y~2z Derfor skal afgørelser baseres på saglige og relevante hensyn i lovgivning. henhold til den konkrete Fastlæggelsen af saglige hensyn sker sædvanligvis på baggrund af en lovs formålsbestemmelse og anvendelsesområde. Hertil kommer lovens forarbejder som et væsentligt fortolkningsbidrag. Planlovens formålsbestemmelse hovens 1 angiver de brede formål, som kan og skal varetages iplanlægningen og i forbindelse med enkeltsagsadministration efter loven. Loven skal overordnet, jf. planlovens 1, sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Herudover tilsigter loven bl.a. særligt, jf. planlovens 1, stk. 2, nr. 1 og nr. 5, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling ihele landet og i de enkelte kommuner, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. planlovens kapitel 2 d fastsættes de overordnede regler for planlægning til butiksformål. De meget brede hensyn, der oplistes i planlovens 1, er for så vidt angår planlægningen for detailhandel nærmere normerede i planlovens S I, stk. 1, nr. 1-3, hvorefter planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i de større byer (nr. 1), sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik (nr. 2), og fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrænsede. Planlovens 5 I, stk. 1, nr. 1-3, konkretiserer således de hensyn, som en kommune skal varetage i forbindelse med planlægning for detailhandel. 4.2 Rammestyringsprincippet Det følger af planlovens ~ 13, stk. 1, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Bestemmelsen udtrykker rammestyringsprincippet, som siden planlovgivningens etablering har været betragtet som det centrale princip i planlægningssystemet, idet det fastslår, at den mere detaljerede planlægning er begrænset af rammerne i den overordnede planlægning.

10 BECH-BF~UUN 10/22 Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at planlægning altid er gældende fremadrettet. Der kan være situationer, hvor en kommuneplan i forbindelse med en revision får et andet indhold end det, der allerede er lokalplanlagt for. Kommunen vil dog ikke i en sådan situation være forpligtet til at nedlægge et 14-forbud med henblik på at bringe lokalplanlægningen ioverensstemmelse med kommuneplanen. Det følger endvidere af forarbejderne til planlovens 11f, stk. 2.' Forpligtelsen til at virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. planlovens 12, stk. 1, kan således ikke udstrækkes til at udgøre en pligt til at revidere samtlige lokalplaner i forlængelse af revisionen af kommuneplanen. det omfang en gældende lokalplan ikke er udnyttet, kan der dog med udgangspunkt i en detailhandelsanalyse være et sagligt grundlag for at nedlægge et 14-forbud med henblik på at bringe lokalplanlægningen ioverensstemmelse med den ændrede kommuneplanlægning. 4.3 Krav til kommuneplanlægning Planlovens kapitel 4 indeholder kravene til kommuneplanlægning, herunder hvad en kommuneplan skal indeholde. henhold til planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal en kommuneplan fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner i de enkelte dele af kommunen med hensyn til områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker samt for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af planlovens 5 q, stk. 2. henhold til lovens ~ 11 e, stk. 3, nr. 1 til nr. S, skal kommuneplanens redegørelse for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, indeholde: 1. en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområderfordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning, 2. en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3. en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer, Planloven med kommentarer, Helle Tegner Anker, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013, s. 255.

11 BECH-BRUUN ~~z~ Dok.nr, i 668G536. i 4. oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og 5. en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål 4.4 Den nye planlov Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt imiljøoplysninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet) er fremsat i Folketinget den 25. januar Forslaget til en ny planlov indeholder en ændring af den gældende formålsbestemmelse, der som beskrevet ovenfor er normerende i forhold til hvilke hensyn, der lovligt kan og skal inddrages i forbindelse med f.eks. tilvejebringelse af kommuneplantillæg og lokalplaner. Herudover indeholder lovforslaget adskillige ændringer vedrørende planlægning for detailhandel. De for nærværende sag mest relevante ændringer vil blive omtalt nedenfor. Lovens 1, stk. 1, får, hvis loven vedtages uændret, følgende ordlyd: "Loven skal sikre en sammenhøngende p1anløgning, der forener de samfundsmaessrge interesser i area/anvendelsen, medvirker til at vørne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vicekst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et børedygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget,økonomisk velstand" Herudover indsættes under stk. 2 et nyt hensyn således, at loven fremadrettet også særlig tilsigter "at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vøkst". Lovens 5 I, der indeholder de overordnede formål, som skal varetages ved planlægning til butiksformål, ændres på følgende måde: 5 I, nr. 2, ændres "herunder rsør den gående, cyklende og kollektive trafik' til: "og så transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrønsede" S 1, nr. 3, affattes således: "3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur." Hvis loven vedtages som fremsat vil planlovens ~ 5 I således fremadrette få følgende ordlyd:

12 BECH-BRUUN 12/22 Ook.nr "P/an/Øgnrngen skal 7) fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i destørre byer, 2) sikre, at arealer til butiksformål udløgges, hvor der er god tilgc~ngelighed for alle trafikarter, også transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrønsede, og 3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur" Nyaffattelsen af nr. 3 skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget sikre, at der i planlægningen for detailhandelsstrukturen skabes gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Det nævnes specifikt at: "Hensynet til en effektiv butiksstruktur taler eksempelvis for, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrøkkelig rummelighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker, idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser. Hensynet til en effektiv butiksstruktur taler endvidere for at skabe rum til større butikker, som antages at have bredere vareudvalg og højere produktivitet end mindre butikker."~ (understreget her) Det fremgår videre af bemærkninger, at ændringerne af planlovens 5!tilsikrer, at de tre ligeværdige formål i planlovens 5 I fremadrettet vedrører et varieret butiksudbud, jf. den gældende nr. 1, god tilgængelighed og begrænsede transportafstande, jf. den foreslåede ændring i nr. 2, og en effektiv butiksstruktur, jf, nyaffattelsen af nr. 3, som kommunalbestyrelsen skal søge pragmatisk at tilgodese i sin konkrete planlægning. Der ændres derimod ikke ved den nuværende hensigt om at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre. Lovens 11 e, stk. 3, nr. 4, foreslås ændret således, at redegørelsen fremover også skal indeholde oplysninger om, hvordan planlægningen kan fremme konkurrence mellem butikkerne. Bestemmelsen får følgende ordlyd: "Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. 17 b, stk. 7, nr. 7, skal indeholde: Lovforslag nr. L 121 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger, , Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser,

13 BECH-BRUUN 13/22 4) oplysning om, hvordan planløgningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer "konkurrence og" et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og" Hertil kommer, at det foreslås at kravene i lovens 11 e, stk. 3, til kommuneplanens redegørelse for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikkerjf. planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, lempes. Kravene lempes således, at alle oplysninger om detailhandelsstrukturen samlesi kommuneplanens retningslinjer, så detailhandelsstrukturen med oplysninger om eksisterende butiksareal, samlet ramme til butiksareal, restrummelighed og maksimale butiksstørrelser kun fremgår af retningslinjerne. Butiksstørrelser skal dog fortsat også fremgå af de enkelte rammer for lokalplanlægningen. Hensigten er således at opnå en forenkling af reglerne og af kommunernes planlægning for detailhandel samt at opnå et samlet overblik over detailhandelsstrukturen og investeringsmuligheder et sted i kommuneplanen. Efter den gældende planlovens ~ 11 e, stk. 3, nr. 3, skal den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. planlovens ~ 11 b, stk. 1, nr. 7, indeholde en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer. Med en ny bestemmelse i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 3, foreslås det præciseret, at redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for forsyning med butikker, jf. planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde en vurdering af planlovens 11 e, stk. 3, nr. 1 og 2, set i forhold til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af hvilket opland, der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer. Dette vil ifølge forslaget medføre, at det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 1, og behovet for nybyggeri i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 2, skal vurderes i forhold til målene for detailhandelsstrukturen i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 3.

14 BECH-BRUUN 14/22 5. Vurdering 5.1 Den gældende kommuneplanramme Den gældende kommuneplanramme 11 C1 for "Butiksområdet ved Ka/undborgvej og Høveve1" i Fårevejle Kirkeby giver ikke mulighed for etablering af detailhandel udover det eksisterende. Det fremgår således tydeligt, at rammen til nyudlæg/omdannelser er på 0 m2. 11 C1 Butiksområde CenLeromr2de 30 2, 5 l 1 ved Kalund- Butiksgade blan- Ørgvej og det med bolig Hovevel Maks. butikssiorrelse: Dagligvarer: 1000 m= Udvalgsvarer: 250 rrr' Eksisterende areal: Dagligvarer: 1000 rr ~ Udvalgsvarer: 0 rr~ Byzone Byzone Ramme til nyydlaeg/ omdannelser: 0 rr~ Kilde: Kommuneplan for Odsherred Kommune, De! 3 -Rammer for lokalplanlægning, side 155 Det fremgår modsat i redegørelsen til kommuneplanen såvel som i detailhandelsanalyse 2013, der ligger til grund for de i kommuneplanen fastlagte retningslinjer for udviklingen af den overordnede detailhandelsstruktur iedsherred Kommune, at arealet til nyudlæg indenfor rammeområde 11 C1 udgør m2. Der er således indbyrdes modstrid mellem kommuneplanens rammebestemmelse og kommuneplanens redegørelse. Bestemmelser i kommuneplanens rammer er modsat redegørelsen bindende for en kommune ved lokalplanlægning. Det vil sige, at rammebestemmelserne er afgørende for kommunalbestyrelsens lokalplankompetence. Kommuneplanens redegørelse, jf. planlovens 11 e, stk. 4, er retligt set ikke en del af kommuneplanen.3 Redegørelsen udgør hovedsageligt et vægtigt fortolkningsbidrag til kommuneplanens rammebestemmelser og retningslinjer.4 Angivelser i redegørelsen kan således bidrage til fortolkningen af en kommuneplanens rammebestemmelser. (nærværende sag er kommuneplanens ramme for området 11 C1 dog klar og præcis, jf. ovenfor, og levner ikke plads til fortolkning. 3 Planloven med kommentarer, Helle Tegner Anker, wrist- og Økonomforbundets Forlag, 2013, Planloven med kommentarer, Helle Tegner Anker, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013, s. 245.

15 BECH-BRUUN 15/22 Det skal i sammenhængen bemærkes, at en af planlovens primære formål, jf. lovens 1, stk. 2, nr. S, er at sikre, at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplan har i overensstemmelse hermed, og reglerne i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse, været i offentlig høring indeholdende en rammebestemmelse for området 11 C1, hvoraf det fremgår, at rammen for nyudlæg/omdannelser til detailhandel udgør 0 mz. Høringsberettigede parter, herunder konkurrenter på detailhandelsområdet har således kunne forholde sig til, at der ikke var mulighed for etablering af yderligere detailhandel i Fårevejle Kirkeby. Under hensyn til rammebestemmelsens bindende karakter og klare ordlyd såvel som hensynet til offentligheden vurderer vi ikke, at rammen for området 11 C1 kan fortolkes på en sådan måde, at det på baggrund af det foreliggende plangrundlag, er muligt at tilvejebringe en lokalplan for yderligere detailhandel inden for rammeområdet. Det er således vores vurdering, at etableringen af en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby forudsætter en ændring af den gældende kommuneplan. Den skal i sammenhængen bemærkes, at det forhold, at rammebestemmelsens angivelse af en restrummelighed på 0 m2 med stor sandsynlighed skyldes en fejl, ikke ændrer ved ovenstående vurdering. Vedtagelsen af et kommuneplantillæg forudsætter ligesom vedtagelsen af en lokalplan, at der ligger saglige planlægningsmæssige hensyn bag. 5.2 Vedtagelsen af et kommuneplantillæg Hvorvidt kommunen kan vedtage et kommuneplantillæg og efterfølgende en lokalplan, der muliggør etableringen af en ny dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby afhænger, jf. ovenfor under afsnit 4.1, af, hvorvidt der kan opstilles en planlægningsmæssig saglig og relevant begrundelse herfor. Planlovens formålsbestemmelse er for så vidt angår detailhandel nærmere normeret i planlovens 5 I, stk. 1, nr.1-3, hvorefter planlægningen skal fremme et varieret butiksudbud imindre o~ mellemstore barer samtide enkelte bydele i de større byer (nr. 1), sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik (nr. 2), og fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrænsede.

16 BECH-BF~UUN 16/22 Dok.nr Odsherred Kommune har i forbindelse med den forestående revision af kommuneplanen fået foretaget en ajourført detailhandelsanalyse, der ligger til grund for fastlæggelsen af mål og retningslinjer for udviklingen af den overordnede detailhandelsstruktur i kommunen idet foreliggende forslag til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan er rammen for område 11 C1 således ændret i overensstemmelse med den ajourførte detailhandelsanalyse. Restrummeligheden for rammeområdet 11 C1 angives således at være S00 m~ til dagligvare og 500 m Z til udsalgsvare. Forslaget til Kommuneplan er ikke vedtaget, hvorfor det endnu ikke har nogen retskraft. Det må dog bemærkes, at den ajourførte detailhandelsanalyse, der er tilvejebragt for at tilfredsstille kravene i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 1 til nr. 5, under alle omstændigheder blot er en del af det "oplysningsgrundlag", som skal sikre, at kravene i planlovens 11 e, stk. 3, nr. 1 til nr. 5, overholdes. Odsherred Kommune vil således skulle inddrage disse tilgængelige oplysninger i forbindelse med eventuelle overvejelser om vedtagelse af et kommunep~antillæg med henblik på at muliggøre etableringen af en ny dagligvareforretning i Fårevejle Kirkeby. Det er en del af det almindelig forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at en forvaltning skal tilvejebringe det faktiske og retlige materiale, der er nødvendigt for at træffe en given afgørelse. Det faktiske materiale kan tilvejebringes gennem oplysninger, som skal indhentes udefra, eller, som tilfældet er i nærværende sag, gennem oplysninger som myndigheden selv er i besiddelse af. Kommunen kan således ikke se bort fra den viden, den er i besiddelse af i kraft af den foretagne detailhandelsanalyse. Hertil kommer, at Odsherred Kommune på baggrund af detailhandelsanalysen har fået udarbejdet et notat af ICP A/S, der tillige har udarbejdet detailhandelsanalysen, vedrørende konsekvenserne af etableringen af en dagligvarebutik på ca m2 i Fårevejle Kirkeby. Det fremgår af notatet, at det vurderes, at de fastboende forbrugeres og de lokale sommerhusgæsters lokalkøbsandel i nærområdet ud mod Sejrøbugten samlet set vil stige som konsekvens af etableringen af en dagligvarebutik ifårevejle Kirkeby frem for at rette sig mere mod primært Asnæs og dernæst Fårevejle Stationsby og Hørve, som tilfældet er i dag. En udbygning af detailhandelen i Fårevejle Kirkeby vil ifølge analysen medføre en skævvridning af detailhandelsudbuddet set i forhold til bymønsteret beskrevet i den gældende kommuneplan, som dels forudsætter en balanceret distribution til de mindre byer Hørve og Fårevejle Kirkeby -dels forudsætter, at Asnæs med sin størrelse og befolkningsunderlag

17 BECH-BF~UUN 17/2 ~ haren samlende funktion for såvel detailhandel, bosætning og erhvervs for den sydlige del af kommunen. Konsekvensen af etablering af en ny dagligvarebutik på m2 i Fårevejle Kirkeby vil ifølge de foreliggende oplysninger, i detaifhandelsanalysen fra 2016 og det tilhørende notat, være dels en svækkelse af Asnæscenteret, hvor omsætningen af dagligvarer vil falde med knap kr. 20 mio. (svarende tii 7 %), og omsætningen af udvalgsvarer risikerer at falde med ca. 3 %. I Hørve vil omsætningen ansættes til at falde med kr. 5 mio. for dagligvarer. På baggrund af detailhandelsanalyse 2016 og det indhentede notat vedrørende konsekvenserne af etablering af en ny dagligvarebutik på m2 i Fårevejle Kirkeby er det vores klare vurdering, at planlægningen for etableringen af en ny dagligvarebutik på mz i Fårevejle Kirkeby er i strid med den nugældende kommuneplans struktur for detailhandlen i Odsherred Kommune, bl.a. fordi etablering vil medføre en svækkelse af Asnæs som overordnede detailhandelscentrum ikommunens sydlige del såvel som en svækkelse af centerbyerne Fårevejle Stationsby og Hørve. Kommuneplanens struktur for detailhandel i Odsherred Kommune, herunder kommunens opdeling af byerne i såkaldte hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer med dertil knyttede funktioner i relation til detailhandel, må imidlertid betragtes som værende en fysisk manifestation af planlovens formålsbestemmelse for så vidt angår planlægning for detailhandel. Strukturen er således fastlagt, som den er, netop for at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i de større byer og for at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik, og samtidig fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene iforbindelse med indkøb er begrænsede. En ændring af kommuneplanen med henblik på, at muliggøre en m~ dagligvareforretning vurderes som nævnt ovenfor ud fra de oplysninger, der er tilgængelige via detailhandelsanalysen fra 2016 og det indhentede notat ICP A/S, ikke at være forenelig med den fastlagte stuktur for detailhandel i Odsherred Kommune. Vi vurderer således ikke, at det vil være muligt at opstille en saglig planlægningsmæssig begrundelse for at vedtage et kommuneplantillæg, der blot ændrer rammen for området således, at der kan lokalplanlægges for etableringen af en ny dagligvare forretning på m2. Det skal særligt ses i lyset af, at kommunen i forbindelse med den i gang værende proces vedrørende revideringen af kommuneplanen arbejder med en ramme for området 11 C1, der konkluderer at restrummeligheden udgør indenfor rammeområdet frem mod 2029 udgør S00 m2 til dagligvare og 500 m2 til udsalgsvare.

18 BECH-BRUUN 18/22 Denne vurdering er foretaget på baggrund af en detailhandelsanalyse fra Det forekommer således at være særdeles vanskeligt at opstille en saglig planlægningsmæssig begrundelse for på nuværende tidspunkt at ændre kommuneplanrammen med henblik på at muliggøre lokalplanlægning for en dagligvareforretning på m2. Vi kan derimod ikke udelukke, at det vil være muligt at vedtage et større kommuneplantillæg, hvor Odsherred Kommune foretager grundlæggende ændringer af detailhandelsstrukturen ikommunen, hvor det på grund af udviklingen i kommunen eventuelt besluttes, at Fårevejle Kirkeby skal spille en større rolle -eventuelt en opgradering af den nuværende status som lokalby. En sådan ændring vil imidlertid fortsat skulle baseres på saglige hensyn i henhold til loven. En mere gennemgribende ændring af kommuneplanens struktur vil givetvis forudsætte en ny detailhandelsanalyse, der kan understøtte et ønske om at ændre ved den grundlæggende struktur for detailhandlen i kommunen Vedtagelse af et kommuneplantillæg efter vedtagelsen af den nye planlov Det må indledningsvis bemærkes, at loven på nuværende tidspunkt alene er 1. behandlet i Folketinget, hvorfor der kan ske ændringer af loven. Nedenstående vurdering baserer sig således på det fremsatte lovforslag. Som det er beskrevet ovenfor under afsnit 4.1.1, medfører den ændring af planloven, der på nuværende tidspunkt behandles i Folketinget nogle grundlæggende ændringer både vedrørende hvilke hensyn, der lovligt kan og skal varetages efter loven såvel som materielle ændringer af f.eks. detailhandelsreglerne. Der ændres dog ikke ved forudsætning i planlovens 5 I, stk. 1, nr. 1, om, at planlægning til butiksformål skal fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i de større byer. Ændringen af planlovens S I, stk. 1, nr. 3, medfører bl.a. ifølge forarbejderne til bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrækkelig rummelighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker, idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser. Hertil kommer ændringen af planlovens ~ 1, stk. 2, der medfører, at loven fremadrettet også tilsigter "at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vøksy'. Det ovenstående skal sammenholdes med den foreslåede ændring til lovens 11 e, stk. 3, hvorefter redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. planlovens 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde:

19 BECH-BF~UUN 19/22 Dok.nr. i ) oplysning om, hvordan plan/øgningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer "konkurrence og" et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og" Bestemmelsen er udslag af ændringen af planlovens 5 I, stk. 1, nr. 3, hvor hensynet til en effektiv butiksstruktur fremadrettet er et ligeværdigt hensyn overfor et varieret butiksudbud, jf. den gældende lovs nr. 1, god tilgængelighed og begrænsede transportafstande efter den ny foreslåede affattelse af nr. 2. Hensynet til et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samtide enkelte bydele i større byer og hensynet til en effektiv butiksstruktur, via øget konkurrence, må antages i et vist omfang at være indbyrdes modstridende, forstået på den måde, at øget konkurrence som følge af etablering af en ny dagligvareforretning i en by som Fårevejle Kirkeby potentielt vil kunne medføre, at andre forretninger Fårevejle Kirkeby eller forretninger i byer, der betjener samme opland, vil lukke, hvormed det varierede butiksudbud i mindre og mellemstore byer potentielt mindskes. Det vurderes ikke, at vedtagelsen af den nye planlov ændrer ved det forhold, at der ikke kan vedtages et kommuneplantillæg, der blot ændrer rammen for området således, at der kan lokalplanlægger for etableringen af en ny dagligvareforretning på m~, idet dette fortsat vil være vanskeligt at forene med den gældende struktur for detailhandel i kommunepianen. Det forekommer dog mere sandsynligt, at det vil være muligt at udarbejde og vedtage et større kommuneplantillæg, hvor Odsherred Kommune foretager helt grundlæggende ændringer af detailhandelsstrukturen ikommunen som beskrevet ovenfor under afsnit 5.2, der muliggør etablering af den ønskede dagligvareforretning ifårevejle Kirkeby. Dette vurderes at være tilfældet på grund af ændring af planlovens ~ 5 I, hvorefter hensynet til en effektiv butiksstruktur, der eksempelvis taler for, at kommunalbestyrelsen skal sikre tilstrækkelig rummelighed i centerområderne til etablering af flere konkurrerende butikker, idet en øget konkurrence antages at føre til mere produktive butikker og lavere priser, fremadrettet er et ligeværdigt hensyn ved planlægning for detailhandel. Det forhold, at hensynet til en effektiv butiksstruktur nu er et ligeværdigt hensyn, vil efter vores vurdering i praksis få den betydning, at hensynet til et varieret butiksudbud ikke længere vægter så tungt som tidligere. tilfælde, hvor hensynene vurderes at være indbyrdes modstridende, må der således findes en pragmatisk løsning, hvor begge hensyn i en vis udstrækning kan varetages.

20 BECH-BF~UUN ~oizz Det vil efter vores vurdering i højere grad muliggøre vedtagelsen af en ny detailhandelsstrukturfor kommunen, der muliggør en udbygning af detailhandlen i Fårevejle Kirkeby. 5.3 Erstatning Offentlige myndigheders erstatningspligt reguleres grundlæggende af dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Erstatningspligt forudsætter således for det første, at der foreligger et ansvarsgrundlag. Hertil kommer at en række øvrige betingelser være opfyldt for, at en offentlig myndighed har erstatningspligt. Der skal være lidt et tab, og der skal være årsagssammenhæng meflem den begåede fejl og tabet. Tabet skal endvidere angå et erstatningsretligt værnet tab under den pågældende lovgivning og være adækvat Særligt om ansvarsnormen Ansvarsstandarden for offentlige myndigheder er, hvis der ses bort for få og afgrænsede områder, hvor der gælder et objektivt ansvar, den almindelige culparegel, således som denne i retspraksis er udviklet med hensyn til offentlige myndigheder. Det offentlige varetager opgaver af meget forskelligartet karakter, og det antages i almindelighed, at ansvarsstandarden for fejl og forsømmelser afhænger af karakteren af den opgave, som det offentlige udfører som skadevolder.5 Ansvarsstandarden beror således i høj grad på overvejelser om hvilke krav, der bør stilles til den offentlige virksomhed, der har medført skaden.6 Der findes omfattende retspraksis vedrørende erstatningspligt for offentlige myndigheders virksomhed, der har karakter af myndighedsudøvelse, herunder bl.a. om fejl og forsømmelser, som begås i forbindelse med regeludstedelse eller afgørelsesvirksomhed. Retspraksis kan generelt sammenfattes således, at ansvar for myndighedsudøvelse som hovedregel forudsætter rimelige klare fejl eller forsømmelser. Overordnet må det anføres, at kommuner generelt har meget brede rammer for deres skøn ved vurdering af, hvorvidt det er planlægningsmæssigt relevant at tilvejebringe et bestemt plangrundlag for et nærmere bestemt aktivitet. Dette taler generelt imod, at en 5 Forvaltningsret Almindelige emner, Karsten Revsbech m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016, side Forvaltningsret Almindelige emner, Karsten Revsbech m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016, side 574 Se i overensstemmelse hermed Bernhard Gomard i artiklen "Offentlige myndigheders erstatningsansvar" trykt i UfR 20048, side 389 se ligeledes Berettigede forventninger i forvaltningsretten, Søren H. Mørup, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005, side

21 BECH-BF~UUN 21/22 Dok.nr b.1 kommune vil ifalde erstatningspligt som følge af tilvejebringelsen af et plangrundlag, der senere underkendes af rekursinstansen Erstatningspligt for tilvejebringelse af kommuneplantiliæg en situation, hvor Odsherred Kommune uden en ændret detailhandelsstruktur tilvejebringer et plangrundlag for en ny dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby, og dette underkendes som ugyldigt af Planklagenævnet, vil Odsherred Kommune skulle tage stilling til lovliggørelse. Hvis der ikke kan tilvejebringes et sagligt planlægningsmæssigt grundlag for en ændret detailhandelsstruktur med henblik på retlig lovliggørelse, vif det føre til fysisk lovliggørelse. Odsherred Kommune vil efter vores vurdering have handlet ansvarspådragende, og kommunen vil være erstatningspligtig overfor bygherre, hvis de øvrige erstatningsretlige betingelser er opfyldt.8 nærværende sag vil tilvejebringelsen af et kommuneplantillæg, der på sigt muliggør lokalplanlægningen for en ny dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby, imidlertid med en vis grad af sandsynlighed være i strid med planlovens 5 I, idet Odsherred Kommune er i besiddelse af oplysninger via detailhandelsanalyse 2016 og det udarbejdede notat fra ICP A/S, der peger i retning heraf. Det er på baggrund heraf vores vurdering, at Odsherred Kommune vil kunne ifalde erstatningspligt iden ovenstående beskrevne situation, idet kommunen vil kunne siges at handle mod bedre vidende. Dette begrundes navnlig i, at edsherred Kommune er i besiddelse af oplysninger, der peger iretning af, at der ikke foreligger nogen saglig planlægningsmæssig begrundelse for at fremme planlægningen foren ny m2 stor daglig vareforretning i Fårevejle Kirkeby. Det må i denne sammenhæng bemærkes, at detailhandelsanalyse 2016 og det indhentede notat vedrørende konsekvenserne af etableringen af en dagligvareforretning på m2 i Fårevejle Kirkeby er offentligt tilgængelige oplysninger. Spørgsmålet om, hvorvidt Odsherred Kommune vil kun ifalde erstatningspligt overfor de øvrige forretninger i området, ses alene at være relevant i en situation, hvor kommunen tilvejebringer plangrundlaget for dagligforretningen, som etableres og drives, hvorefter plangrundlaget underkendes, og forretningen skal fysisk lovliggøres. Spørgsmålet i denne situation vil være, hvorvidt de øvrige forretninger vil kunne anlægge søgsmål mod Odsherred Kommune med påstand om erstatning for tabt omsætning som følge af den øgede konkurrence i en periode. $ Det vurderes umiddelbart, at de øvrige erstatningsretlige betingelser vil være opfyldt.

22 BECH-BRUUN Z2~ZZ ~ok.nr Denne situation kan imidlertid afvises, idet den grundlæggende erstatningsretlige betingelse om, at der skal være lidt et erstatningsretligt værnet tab, ikke er opfyldt. Det tab, der er lidt, vil således ikke være et tab, der kan henføres de under planloven erstatningsretligt værnede interesser. Efter retspraksis er omsætningstab som følge af konkurrence ikke en beskyttet interesseunder planloven. I U H blev kommunen og Naturklagenævnet frifundet, selyom både kommunen og nævnet havde begået sagsbehandlingsfejl ved at meddele en ulovhjemlet dispensation til en Bilka i Horsens midtby. Begrundelsen var, at de omkringliggende butikkers interesse i ikke at blive påført konkurrence, ikke indgår blandt de interesser, som planloven, herunder regler om butiksformål, skal varetage Idet omsætningstab som følge konkurrence ikke er en beskyttet interesse under planloven, vil Odsherred Kommune således ikke kunne ifalde erstatningspligt idette henseende. København, den 9. m its 2017 acob Brandt Mark Christi Walters