Bygningssnedkere & Tømrere

Transkript

1 Bygningssnedkere & Tømrere Nyhedsbrev fra ST-brancheklubben JUNI 2014 ÅRGANG 3 NUMMER 2 Sommerfest Som de andre år holder vi sommerfest FREDAG den 20 juni 2014 Fra. Kl. ca Vi vil servere bøf og pølser ST-brancheklubben kan følges på facebook. Pilsner og vand kan købes til kammeratlige priser MEDLEMSMØDE I dette nummer: Hvad fik du til overenskomsten? Kom til medlemsmøde i Snedker-tømrernes Brancheklub, i Fagforeningen på Mølle Alle 26; Torsdag den 26/6 Mødet er fra klokken til Der vil være en bid brød, så tilmeld dig til: Anders Lange på anders.lange@3f.dk eller Leder: Nyvalgt formand Medlemsmøde Viggo historie Nr. 49 Den nye bestyrelse Generalforsamling 2014 Arbejdsplan 2014 Side 2 Side 3 Side 4-8 Side 8 Side 9 Side 10 Brede stilladser Side 11

2 NYHEDSBREV FRA ST-BRANCHEKLUBBEN Side 2 Foto: bwh Nyvalgt formand, Daniel Skovhus PÅ generalforsamlingen blev Daniel Skovhus valgt som ny formand for ST-Brancheklubben Jeg blev udlært efter krisen og har aldrig fået noget foræret. Alle tjente kroner har jeg måtte hive og skrive mig til på alt fra få dages gipsarbejde til et par måneders sikker akkord. Jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at få tildelinger på mit arbejde, men det har fandme ikke været nemt. På min turne rundt i det kriseramte byggeri er jeg stødt på rigtig mange forskellige svende. Folk på timeløn, akkordsvende, vikarer, sortarbejdere. Jeg har mødt kuede svende der krøb langs panelerne og stolte svende der stod inde for deres arbejde og op for deres ret. Men en ting har de stort set alle sammen til fælles, kun få ser lyst på fremtiden. Tæv til branchen Branchen har fået et ordenligt rap over nallerne og de fleste er tilfredse med bare at holde næsen oven vande, mens dem der står stolt på deres, har svært med at få fingrene i noget ordentligt arbejde. Vi er kørt ind i en negativ spiral. Men priserne i byggeriet og firmaernes profitter bliver ikke kun styret af udbuddet af byggeopgaver. Lønnen bliver ikke kun dikteret af mester. Det bliver også styret af vores sammenhold og fagforeningens styrke. Og en gylden årrække med gode priser før krisen har svækket sammenholdet og styrken, fordi folk ikke følte sig afhængige af det. Medlemmer skrider i takt med at mismodet spredes og troen på fremtiden dør ud. Men hvis der er nogen der skal fortælle mestrene at krisen slutter her, så er det os. For der kommer ikke nogen og forære os noget. Firmaerne ville ønske at krisen fortsatte bare en dag hver anden uge. Når der skal udbetales løn! Vi skal stå sammen! Hvis vi vil have magt over vores arbejdsliv og respekt om vores fag, så skal vi sateme kæmpe os til det. Med den arbejdsplan vi har vedtaget på generalforsamlingen har vi besluttet os for lige så stille at genopbygge fordoms styrke. Det kræver at DU bidrager til opbygningen. Der er 3 ting du skal overveje at melde dig til og deltage i: Bliv pladskontakt, kom til medlemsmøder og generalforsamlinger. Sidst medn ikke mindst, skal Tillidsmandsnetværket styrkes. Hvis vi, i løbet af det næste år, når de mål vi har sat os, så har vi skabt det fundament, der skal til for at tage nogle af de kampe, der kommer til at vende bøtten. Så lad os vise dem hvor vi vil ha materialerne leveret og fortælle dem hvad der skal stå på lønsedlen. Kampen fortsætter for bedre løn og arbejdsvilkår!!! Af Daniel Skovhus Styrk tillidsmandsnetværket - og kom til medlemsmøderne Støt op om din tillidsmand og firmaklub hvis der er en i det firma du er i. Hvis ikke der er en, så få valgt en og tilmeld ham tillidsmandsnetværket. En gang i kvartalet frikøber vi tillidsrepræsentanter til et 3-timers møde, hvor vi klæder hinanden på til at Næste møde er den 26. juni kl. 12 udøve tillidshvervet. Spørg din tillidsrepræsentant om han er tilmeldt næste møde d. 26. Juni kl. 12 i fagforeningen

3 Side 3 ÅRGANG 3 NUMMER 2 MEDLEMSMØDE

4 Af Viggo Toften-Jørgensen Ja, og du har jo selv godkendt skurforholdene. NYHEDSBREV FRA ST-BRANCHEKLUBBEN EN LILLE HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV (49) Der er dem der siger, at jeg ikke kan være nogen steder, fordi jeg er for rød Det passer ikke. Til dato har jeg haft 69 ansættelsesforhold som tømrersvend. Endda plus 8 kortvarige ansættelser i fagforeningen (typisk 14 dage, enkelte gange lidt længere) også fordi jeg er tømrersvend. Grundet gemytternes uoverensstemmelse har visse ansættelser været ganske kortvarige. Men andre har varet halve, hele og flere år. Ansat flere gange Og så er der de mestre, hvor min ansættelse er stoppet efter færdiggørelsen af en eller flere opgaver, men hvor jeg til gengæld senere er kommet tilbage. Topscoreren på den liste er den mester, jeg vil fortælle om her. Han ansatte mig i alt 5 gange over 5 år, hvor jeg ind i mellem arbejdede for andre mestre. Den samme mester har så altså også fyret mig 5 gange. Og han hørte oven i købet til de mestre, der havde det decideret skidt med at fyre folk. Første gang, vi blev fyret fra firmaet (af hans konduktør), holdt han sig væk til sidste øjeblik. Lige før vi endegyldigt var ude af døren, dukkede han tydeligt beklemt ved situationen op for at sige farvel. Da vi fortalte, at vi ikke tog ham det ilde op at blive fyret, når nu arbejdet var sluppet op, lyste han op og sagde med et lettelsens suk: Nå, I tager det altså bare som en forlænget weekend?. Og det gjorde vi. At den forlængede weekend så kom til at vare et par måneder var ikke helt på beregning, men dog heller ingen katastrofe. Kineseren Mesteren er af nogle kendt som Kineseren, hvad der skyldes hans østasiatiske udseende. Han har i øvrigt et pæredansk navn og er opvokset og bosat på Amager. Efter at have arbejdet for ham nogle år kunne jeg ikke længere tøjle min nysgerrighed og spurgte: Du ikke at det egentlig rager mig men af hvad afstamning er du egentlig?. Se, det er jo et meget personligt spørgsmål, som man ikke skylder svar på til nogen, man først og fremmest har et forretningsmæssigt forhold til. Ydermere var han af natur noget reserveret, hvad der vel også var medvirkende til, at jeg havde ventet så længe med at spørge. Han kunne bare have afvist at svare, og vi ville have været lige gode venner for det. Det gjorde nu han ikke, men sagde: Jah Min far var halvt Side 4 dansker og halvt polak det vil sige: ikke rigtig polak, men sigøjner eller sådan noget. Min mor var halvt kineser, kvart japaner og kvart hollænder. Og de mødte hinanden i Shanghai lige efter krigen. Bortset fra udseendet var han så dansk som nogen, så det var en tilbagevendende fornøjelse at se kunderne i ansigtet, når de - efter adskillige gange at have talt i telefon med manden - første gang blev præsenteret for mesteren ansigt til ansigt: En høj, bredskuldret kineser. Godkendte selv skurforholdene Det meste af tiden arbejdede vi ikke for mesteren selv, men for en af hans konduktører. Mange af pladserne har jeg skrevet om før, så jeg skal prøve ikke at gentage mig selv. Men en enkelt detalje bliver jeg nødt til at gentage for at forklare, at den samme konduktør ansatte mig igen og igen: Han ansatte mig på en plads, hvor jeg kort forinden som fagforeningens repræsentant havde kørt en skursag. Han ansatte mig med ordene: Ja, og du har jo selv godkendt skurforholdene. Umiddelbart lyder det måske lidt underligt, at han ansatte en mand, der lige havde ført en faglig

5 Side 5 ÅRGANG 3 NUMMER 2 sag mod ham selv, men han gav selv forklaringen ved en anden lejlighed: Det er så nemt med dig: Man kan få dig til næsten alt, men man er til gengæld heller aldrig i tvivl om, hvornår den ikke går længere. Krav om bad Med til historien om skursagen hører, at jeg i firmaet gennem længere tid havde kørt noget, der lignede en kampagne, for at få skurregulativets bestemmelser om badeforhold opfyldt. Jeg var selvfølgelig ikke alene om at stille krav om bad i skurene og på værkstedet, men så meget i front, at jeg en overgang af andre svende fik tildelt øgenavnet Bademesteren. Skurforholdene blev da også generelt bedre i den tid, jeg var der. For at citere føromtalte konduktør (efter adskillige faglige sager om skur): Det kan slet ikke betale sig at spare på skurene. Man får bare et fandens bøvl med svendene og fagforeningen, så man kan lige så godt regne det ind i tilbuddet fra starten af. En gammel prærievogn Der er en lille krølle på det med skurene. På et tidspunkt havde vi en opgave sammen med ham, der nu er byens største murermester, men dengang stadig var en lille sidegademester. Han skulle levere skuret og havde, kun Gud (og måske mester selv) ved hvor, fundet en gammel prærievogn, hvor der nødtørftigt var installeret et bad. Det var så uhumsk, at vi nægtede at acceptere det under henvisning til regulativets bestemmelser om, at væggene skal være afvaskelige. Murermesteren sendte så et par murere ud, der malede skuret indvendigt. Det blev det ikke bedre af, så til sidst måtte han give sig og skaffe et ordentligt skur. I den forbindelse kom han forbi og gav en kvajebajer til sjakket. Mens vi drak den, forklarede han os sine dispositioner: I må forstå, at jeg har det lige som jeres egen mester: Jeg holder så frygteligt meget af penge Investeringsvirksomhed Det med overdreven kærlighed til penge endte også med at blive firmaets død. Ingen tvivl om, at der skal penge til for at drive forretning, og der er ingen grund til at drive en Tømrer- Snedkerforretning, hvis man ikke kan tjene penge på den. Men vores mester blev fristet af de store og hurtige penge, der er i ejendomsspekulation, og så vidt jeg kan vurdere, steg det ham til hovedet. Pludselig var vi ikke længere ansat i en håndværksvirksomhed, men i en investeringsvirksomhed med et eller andet kryptisk navn, hvor byggesagerne havde sekundær betydning. Den sidste konduktør, jeg arbejdede for i firmaet, mødte jeg sidenhen på en anden plads, og han kunne berette, at hans sidste forbindelse med mesteren havde været en retssag om en tilbygning til konduktørens hus. Og at det sidste, han havde hørt om mesteren, var, at han nu førte sag mod Gud og hvermand, f.eks. sin advokat Inden det kom så vidt, havde vi nu nogle gode år. Som antydet ovenfor i historien om skurene er det ikke det samme som konfliktfri år. Men generelt blev konflikterne løst i respekt for, at vi og mester selvfølgelig har forskellige klasseinteresser (f.eks. hhv. høj løn og lave lønomkostninger), men omvendt har en fælles interesse i at få opgaverne løst bedst muligt. Lærlinge Et af de punkter, der var uenighed om i firmaet, var forholdet til lærlinge. Firmaets værksted blev styret af en meget dygtig, men noget kolerisk snedkersvend, der led af den I må forstå, at jeg har det lige som jeres egen mester: Jeg holder så frygteligt meget af penge

6 Ja, og du har jo selv godkendt skurforholdene. NYHEDSBREV FRA ST-BRANCHEKLUBBEN EN LILLE HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV (49) - Fortsat vrangforestilling, at bygningssnedkerlærlinge i hovedsagen skal udlæres på værksted. Og sådan blev det, selvom vi bysvende mente og sagde noget andet. Da førstesvenden på værkstedet som sagt var lettere kolerisk og dertil temmelig gammeldags i sin pædagogik (eller mangel på samme), blev resultatet at de fleste lærlinge i naturligt selvforsvar udviklede en sikker sans for at skulke mest muligt. Det bekræftede selvsagt førstesvenden i sin opfattelse af, at lærlinge mestendels er dovne og uduelige, og en ond cirkel var skabt. Når vi så endelig fik lærlinge med på akkord ude i byen, forestod et genopdragelsesprojekt: På akkord gælder det som bekendt om at levere ordentligt arbejde i en vis fart at dovne den og blive væk går mest ud over én selv og éns kolleger. Lærlingene tjente mere end førstesvenden Men lærlinge er ikke dummere end andre mennesker, så de fleste lærte det hurtigt. Det hjalp nok også, at de kunne have en egen fornøjelse af at komme tilbage til førstesvenden og fortælle, at nu havde de tjent mere end ham. Udover bøvlet med genopdragelsen havde førstesvendens autoritære opdragelsesmetoder også en anden konsekvens for mig: Canadiske gulvbrædder På et tidspunkt importerede min konduktør for egen regning det fineste asketræ fra Canada. Jeg stod netop da overfor at ombygge hele den bagerste del af min lejlighed (køkken, pigekammer, gang og værelse). Bl.a. var gulvene totalt nedslidte, og jeg aftalte derfor at købe nye askebrædder af konduktøren. Brædderne blev skåret op, høvlet og fræset på værkstedet. Alle aftaler, både med konduktøren og firmaet, var klare og umisforståelige, og alt skulle være såre godt. Men på værkstedet blev selve arbejdet udført af en lærling, der når han kunne se sit snit til det kørte brædderne igennem maskinerne én gang, hvor de skulle have haft to. Resultatet var dels, at jeg måtte kassere uforholdsmæssigt meget, dels at jeg havde et farligt mas med at få brædderne sammen og slibe gulvet bagefter. Heldigvis havde jeg bestilt rigeligt, og det bøvl jeg havde, kan man jo ikke se bagefter. Så jeg kan stadig dagligt glæde mig over konduktørens import. Mesters søn i sjakket Et andet punkt, hvor der var uenighed i firmaet, var Side 6 selvsagt lønnen. Forhandlingerne om priser foregik nu som regel forholdsvis civiliseret. Men uenighed var der altså jævnligt. Det fik mesters søn at mærke. Han arbejdede i vores sjak som arbejdsmand i sin sommerferie fra det handelsskolestudium eller hvad det nu var, han ellers var i gang med. Al respekt for det det kan kun være til gavn for alle, at businessfolk også prøver at få skidt op under neglene. Men han sad altså også i skuret, mens vi diskuterede prisforhandlingerne med firmaet. Derfor var snakken noget kunstig og floromvunden, indtil en af svendene sagde: Nå, men alt andet lige, så sidder mesters søn jo også her og lytter med. Aldrig har jeg set nogen komme så hurtigt ud af skuret. Mesters søn havde ikke deltaget i snakken, og han havde sikkert ikke opfattet den anspændte stemning, men han blev tydeligt pinligt berørt. Så bagefter måtte jeg ud til ham og forklare, at han ikke skulle tage det personligt. Vi blev i øvrigt enige om priserne og tjente godt. Den sidste opgave Min sidste opgave for firmaet var en renovering på Frederiksberg Allé. Bygherren ville føre ejendommen tilbage til fordums

7 Side 7 ÅRGANG 3 NUMMER 2 pragt og herlighed, hvad der er al ære værd, om end det ikke er helt så usædvanligt, som de selv troede. De spurgte os engang, om vi nogensinde havde været med til et projekt, der var så gennemført som det her. Det kunne vi så fortælle dem, at vi havde måske ikke ofte, men dog mere end én gang. Derudover ville bygherren forbedre især tagetagen, først og fremmest ved at skaffe større lysindfald: Hvor der ikke var kviste i mansarden, blev der sat veluxvinduer i, og den flade del af taget blev fuldstændigt perforeret af ovenlys. Når beboerne ikke vil! Det gav visse problemer med den beboer, der var hjemme om dagen, for han ønskede absolut ingen indgreb i sin lejlighed. Det er ikke let at være håndværker, når beboeren ikke vil lukke én ind, holder fast i de materialer, man prøver at fjerne osv. Efterhånden fik vi forklaringen: Manden var arkitekt, og lejligheden var spækket med tegninger og tegneborde til mange mand, men han var for år tilbage blevet snydt noget så læsterligt på en stor sag og gik konkurs. Ved samme lejlighed havde han fået et nervesammenbrud, der altså ikke havde fortaget sig helt. Hans kone var efter sigende helt normal, men det hjalp os ikke alverden, for hun var på arbejde om dagen. Mig og min makker var ved at fortvivle. Da tog Vores Svend affære. Han vidste lige, hvordan manden skulle tages: Engang beboeren på det bestemteste nægtede os at lave hul til et veluxvindue inde i tegnestuen, sagde Vores Svend, at det forstod han godt, men at det var ærgerligt, fordi det ellers ville give en helt ny og prægtig sigtelinje til det tårn, der er på den anden side af gaden. Se, det argument talte til arkitekten i manden, og han gik fra modstand til begejstring for projektet. Vores Svend fik en høj stjerne i mandens bevidsthed, følgelig sendte vi fremover Vores Svend i forvejen på diplomatisk mission, når vi skulle lave noget inde i lejligheden. Når det regner på præsten, drypper det på degnen, og Vores Svends anseelse hos beboeren smittede også af på mig og min makker, så det hele gik lidt nemmere. Rent bortset fra det, var det kun nogle gange beboeren var fjendtlig, andre gange var han ligefrem venlig. En råkold efterårsmorgen åbnede han f.eks, et kvistvindue og spurgte, om vi ikke ville have en kop kaffe. Det ville vi da meget gerne. Da han kom med kaffen, sagde han: Nu håber jeg, at den er god. Det er en, min kone har lavet, inden hun tog hjemmefra. Jeg har nemlig overhovedet ikke forstand på madlavning. Så må man bare håbe, hans kone ikke forlader ham, når han er så småt kørende. Hvem skal forhandle? I firmaet arbejdede vi ind i mellem efter prislisten, f.eks. på større vinduesudskiftninger. Men opgaver som den på Frederiksberg Allé, der var sammensat af mange små opgaver og en hel del bøvl, der ikke kan udledes af prislisten, lavede vi normalt på slumpakkord. Det kunne konduktørerne i firmaet godt finde ud af de havde jo givet en pris til kunden, altså kunne de også aftale en pris med os. Men på Frederiksberg Allé arbejdede vi direkte for mesteren, og han havde fået den idé, at aftaler om løn ikke skulle være et anliggende mellem ham og os, men mellem organisationerne. Vores modargument var, at det havde organisationerne overhovedet ikke ressourcer til, med det forholdsvis lave kontingent vi betaler. Rent bortset fra det, kendte vi sagen bedre end nogen andre og måtte altså være de nærmeste til Rent bortset fra det, var det kun nogle gange beboeren var fjendtlig, andre gange var han ligefrem venlig..

8 NYHEDSBREV FRA ST-BRANCHEKLUBBEN EN LILLE HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV (49) - Fortsat at finde en rigtig pris. Vores argumenter prellede imidlertid af på mesteren som vand på en gås, nok i virkelighed pga. konfliktskyhed fra hans side. Det endte udover et omfattende skrive - og regnearbejde, der kunne have været undgået ved en fornuftig aftale med flere mæglingsmøder mellem fagforeningen og mesterforeningen. Det var mig, der havde skrevet akkorderinger og regnskab, men det var min makker, der deltog i mæglingerne. Jeg var nemlig stukket af til Kina på fire måneders rundrejse sammen med min kone og mine tre - dengang - små børn (5, 10 og 12 år), og havde altså ladt ham i stikken. gentleman-aftale På en af disse mæglinger rejste min makker også spørgsmålet om nogle daglønstimer, hvortil mesteren svarede, at dem havde vi en gentlemanaftale om. Så de blev ikke behandlet på mæglingsmødet, der også havde nok at gøre med alle Side 8 mulige detaljer, de ikke havde forudsætninger for at tage stilling til. Senere viste det sig, at han kun ville betale det halve af daglønstimerne, hvorfor min makker gik over til at kalde ham en halv gentleman. Det var nok ikke befordrende for vores fremtid i firmaet. I al fald kom vi aldrig tilbage, og nu er det for sent at lave om på, for firmaet er gået konkurs. Af Viggo Toften-Jørgensen Den nye bestyrelse: Fra venstre, øverst: Daniel Skovhus, Formand. Rasmus Damm, Kasserer. Anders Lange, Rep. fra de ansatte med stemmeret. Fra venstre nederst: Brian Westermann, Næstformand. Gerts Stage, bestyrelsesmedlem Jakob Schøn, bestyrelsesmedlem Alexander Grønbech, Niels Mouritzen og Søren Borking (ungdommen med stemmeret) var ikke til stede.

9 Side 9 ÅRGANG 3 NUMMER 2 Generalforsamling sådan gik det Den årlige generalforsamling i brancheklubben blev afholdt torsdag den 29, april. Rigtig mange kolleger var mødt frem (flere end 50 flot). Den udsendte dagsorden blev fulgt til punkt og prikke og selvom det kan lyde kedeligt, så var det det bestemt ikke. Jens og Bjarne brød ud i hyldestsang til Viggo Toften-Jørgensen, måske fordi han ville gå efter mange år som formand. Året der var gået Herefter kunne Viggo aflægge beretning for årets aktiviteter. Overenskomstforhandlingerne fyldte naturligvis en hel del. Vores krav om kædeansvar i kampen mod social dumping blev ikke gennemført, ellers var der tale om en række småjusteringer på andre områder. Bestyrelsen anbefalede derfor at stemme nej. Opfordringen blev fulgt af et overvældende flertal af medlemmerne selvom stemmeprocenten kunne være større (36% stemte, deraf 91% nej). I periodens løb er der afholdt flere medlemsmøder, konferencer og bestyrelsesmøder og 2 udflugter og ikke mindst en hyggelig sommerfest. Regnskab og aktiviteter Regnskabet viste at vi stort set havde brugt de penge der er kommet ind (10,- kr. pr. ST er pr. mdr.). Den største enkelt udgift er udsendelse af lommebogen og efter nogen diskussion, blev det vedtaget, at det fortsætter vi med. Det blev også vedtaget fortsat at afholde medlemsmøder, tillidsmandsmøder, deltagelse i konferencer. I den muntre ende fortsætter sommerfesten, udflugter og tildrikning af nye svende. Der blev vedtaget en arbejdsplan ud fra de foreslåede aktiviteter. Overordnet vil den nye bestyrelse lægge vægt på bedre kontakt til medlemmer, tillidsfolk og klubber. Tillidsmandsnetværket skal udbygges og pladskontaktsystemet skal udvides. Valg Efter rigtig mange indlæg, forslag og gode bemærkninger kunne vi vælge en ny bestyrelse og det blev: Daniel Skovhus (formand) Brian Westermann (næstformand) Rasmus Damm (kasserer) Niels Mouritzen Gert Stage Alexander Grønbech Jakob Schøn Herudover valgtes suppleanter, fanebærerudvalg og billagskontollant. Som nyvalgt formand kunne Daniel takke deltagerne for det flotte fremmøde og de mange indlæg. Samtidig takkede han Viggo for mange års indsats for brancheklubben som efterhånden har fundet sine egne ben. Herefter inviterede Viggo og Daniel til ind/ud kitning i Smedjen. Af Lars Ole Schou. Kom til de store medlemsmøder! Brancheklubben har brug for at vende nogle ting med vores bagland. Første møde er torsdag d. 26. Juni. (der står mere her i nyhedsbrevet). Der skal forhandles priser på dampspærre og stål til gips. Vi har brug for jeres input. Kom og mød gamle og kommende kollegaer over en tallerken varm mad og en go diskussion om branchens fremtid. Husk medlemsmøde er den 26. juni kl. 16 DS

10 Arbejdsplanen blev vedtaget med få enkelte tilføjelser. Vi glæder os til at komme i gang! NYHEDSBREV FRA ST-BRANCHEKLUBBEN Arbejdsplan 2014 for ST-Brancheklubben Brancheklubbens mål er at forbedre løn- og arbejdsforhold for bygningssnedkere og tømrere i København Det gøres først og fremmest ved at fremme organiseringen i branchen. Vi vil følge de problemer og konflikter, der opstår på byggepladserne og i firmaerne, og yde den nødvendige støtte til vores kolleger. Periodens hovedfokus er at styrke den grundlæggende organisering i branchen. Vi skal skabe en bredere kontakt til en større medlemskreds ved at understøtte tillidsmandsnetværk hvor tillidsfolk kan sparre med hinanden og starte et pladskontaktssystem der skal indsamle og dele informationer om aktuelle løn og vilkår på pladserne. Vi skal desuden styrke brancheklubbens bånd til firmaklubberne ved eksempelvis at deltage med repræsentanter på deres generalforsamlinger hvis det ønskes. Vi vil organisere bestyrelsesarbejdet ved at nedsætte udvalg som kan arbejde mellem møderne så bestyrelsesmøderne bliver mere koordinerende og effektive. Udvalgene skal bruges til at samle interesse og/eller ekpertise og indrage flest muligt i brancheklubbens arbejde. Miljøudvalget stiller med fast kontaktperson og fortsætter som hidtil. Mæglingsudvalget nedsættes af bestyrelsen i samarbejde med de fagligt ansatte, der kører sager. Der nedsættes et uddannelsesudvalg til at arbejde med lærlingeuddannelse og efteruddannelse. Alle medlemmer inviteres til temamøder i løbet af året som bruges til at drøfte vores branches udvikling indenfor forskellige områder. Formand, næstformand og kasserer disponere i fællesskab over nødvendigt frikøb til løbende planlægning af møder og aktiviteter, tillidsmandsnetværk, pladskontaktsystem, nyhedsbrev og regnskab. Formand, næstformand og kasserer skal derfor også registreres som deltidsansatte i fagforeningen, så brancheklubben får adgang til medlemskartoteket. Konkrete aktiviteter og mål: Tillidsmandsnetværk; 10 tilknyttede velfungerende klubber, 4 morgenmøder, opstartshjælp Pladskontaktsystem; 20 kontaktpersoner, 100 pladskontakter på pladser med 300 svende Bestyrelsesmøder; 10 stk. kl Medlemsmøder; 3-4 stk. min. 25 deltagere Side 10 Sommerfest i Juni, julefrokost i December Tildrikning af nye svende; Oktober og April Generalforsamling 2015; 100 deltagere Nyhedsbreve; 4 stk. Tillidsmandskonference; eventuelt med andre fag Landsbrancheklubben; Årsmøde Prisliste- og overenskomstkurser; Vi mobilisere Sjakbajsmøder; Vi mobilisere Firmaklubber; tilbyd deltagelse af repræsentant Byggefagenes Samvirkes sikkerhedspatruljer; Vi deltager Faglig introduktion for nyudlærte arbejdsløse De gamle faner skal restaureres, så de kan komme ud i kamp. Vi har en gammel Tømrerfane og en gammel bygningssnedkerfane. De mangler halvanden fanestang, to fanespidser, en fanefod og to tasker. Det koster penge. Når vi har fået penge nok ind så restaurere vi de to gamle faner og indvier dem. Fanerne skal repræsentere brancheklubben til blokade, demonstrationer, møder og manifestationen. Bestyrelsen

11 Side 11 ÅRGANG 3 NUMMER 2 Bred dig! Der skal i fremtiden være med plads på dit stillads Ny branchevejledning fra Bar om systemstilladser Som tidligere skrevet u dette nyhedsbrev, har sikkerhedsudvalget arbejdet en del med de nye regler for systemstilladser. Der har gennem længere tid, været lagt pres på branchen for at få de brede stilladser til at slå igenne. Branchen selv kommet med regler Nu er Branchearbejdsmiljørådet, altså mestre og stilladsbranchen, blevet enige om at forbedrede reglerne. De er beskrevet i Standard for systemstilladser som kan findes på hos barba.dk s hjemmeside, link og QR kode længere nede på siden. Sikkerhedsudvalget vil i den kommende tid, arbejde på at få mere information ud om emnet. Hvad betyder det? Det har betydning, når du f.eks skifter vinduer fra stillads, så skal der være ekstra plads til evt. hjælpemidler, når der er tunge løft, plads til at komme forbi hinanden, og transport og arbejde i samme højde (ikke med forskudte konsoller). Det vil blive din fremtid.. Hvis altså din mester husker at bestille det rigtige stillads, til den fuldstændige opgave. Hvis stilladsfirmaet laver et lovligt stillads og hvis vi kræver vor ret! Helt så enkelt er det dog ikke endnu. Vi vil informere dig nærmere, efter samarbejde med andre byggefag og stilladsarbejderne. Og når vi har gransket reglerne præcist. Af Gert Stage (red. bwh). Links til BAR:

12 BAGSIDEN Kommende aktiviteter Og mødeplan 18/6, kl. 16 Møde i arbejdsmiljøudvalget 20/6 Sommerfest 26/6 kl. 16; Medlemsmøde Den nye overenskomst og nye priser August 12/8 Tillidsmandsnetværk 20/8, kl. 16 Møde i arbejdsmiljøudvalget 21/8, kl. 16; Brancheklubmøde 3/9, kl. 16 Brancheklubmøde 30/9 Faglig introduktion for nyudlærte arbejdsløse 3/10, kl. 17 Tildrikning af nye svende 6/10, kl. 16 Brancheklubmøde KOLOFON Udgiver: Brancheklubben for bygningssnedkere og tømrer i BJMF, 3F København ST-brancheklubben Mølle alle Valby Redaktion: Brian Westermann bwh@bksc.dk Anders Lange: anders.lange@3f.dk Ansvarshavende: Daniel Skovhus daniel @gmail.com Kursus i prissætning og overenskomst MÅLGRUPPE: Kurset henvender sig til alle snedkere og tømrere, der vil vide noget om overenskomster, akkorder og prissætning. INDHOLD PÅ KURSET: Gennemgang af prisliste, overenskomsten mellem Dansk Byggeri og 3F, samt fagretlige regler. Øvelser i prissætning og opmåling. FORMÅL OG KRAV: Formålet med kurset er, at gøre den enkelte i stand at til at bruge overenskomsten samt at overskue mulighederne for prissætning. Der stilles ingen forudgående krav for din deltagelse. UNDERVISERE: Du vil blive undervist af Kim Eriksen og Christian Nielsen. MAD OG DRIKKE: Der vil blive serveret morgenmad og frokost. TILMELDING: Tilmelding senest fredag den 20. juni 2014 til: Lene Neerup, lene.neerup@3f.dk, tlf.: Kursets varighed: Tirsdag den 24. til torsdag den 26. juni Alle dage fra kl til kl Bliv pladskontakt! Vil du vide hvad de tjener på de andre stilladser? så meld dig som pladskontakt. Hver anden måned får udfylder du et spørgeskema om løn og vilkår på din plads. Det tager 5 Får du nok i løn? Kurset afholdes på Mølle Allé 26, 2500 Valby minutter og du får svar tilbage hvad alle de andre pladskontakter har svaret. Klik ind på linket eller qr-kode. Tip kollegaer du tror kunne være interesseret. Næste nummer udkommer midt i oktober Deadline 10. oktober 2014