DRDN ING for. Miljobiologi D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

Transkript

1 og Miljobiologi DRDN ING for D.SCI ENT. ROSKILDE Ul

2 Denne studieordning udstedes i henhotd tit bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannetsesbekendtgoretsen) med senere ændringer og Fættesregter af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formåt 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetitknytning 1.4 Normering 1.5 Titet 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciate 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefatet studiefortøb 5. UddanneLsen 5.1 FormåL og uddannelsesetementer 5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specia[et 6. Generelle bestemmelser 6.1 Titmetding/framelding og omprøve 6.2 SærLige prøvevi[kår 6.3 FagLige udvætgetseskritenier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregter 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannetser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Miljøbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kemi udgør fag i og Miljøbiologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannel.sen cand.scient. i Kemi og Miljøbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i kemi og miljøbiologi, teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstitlinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle kemiske og mitjøbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. KandidatuddanneLsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for det offentlige eller private forsknings- eller kontrollaboratorier, i miljø- og arbejdsmiljøkontrol sektoren, i den kemiske industri, i uddannelsessektoren eller i konsulentvirksomheder med et miljokemisk virkefelt. KombinationskandidatuddanneLsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk ø rud dannelse. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Miljøbiologi giver den studerende følgende kompetencer: : Om organisk kemi, uorganisk kemi, analytisk kemi, kemisk termodynamik, kinetik, kvantekemi, spektroskopi, biologisk kemi og fysisk kemiske metoder Om biologiske populationer og økologiske samfund, samspillet mellem grundstoffer, kemiske forbindelser og organismer, rollen af og samspillet mellem ligevægts, redox og andre kemiske reaktioner på biologiske processer og organismer Om miljøfaktorer og miljøkemis relevans for organismer, indsigt i dynamikken af biologiske ressourcer og menneskeskabte effekter på miljøet Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer kemi og miljøbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : i at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor kemi og miljøbiologi (særligt organisk og uorganisk kemi, analytisk- og miljokemi, økotoksikologi, populations- og systemøkologi, biologisk ressourceforvaltning) i videnskabelig terminologi i at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag i at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer 3

4 såvel i at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder i at bidrage med central kemisk- og miljobiologiskviden til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetencer: til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i kemi og miljøbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Mitjebiologi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Kemi og Miljøbiologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS point. 1.5 Titel cand.scient. i Kemi og Miljøbiologi Master of Science (MSc) in Chemistry and Environmental Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpsti(knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Uddannelseselementer for Miljøbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at torhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 31. Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skat udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktiktorløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktiktorløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. specialet skat den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 . FAG monitorerings videregående undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår:. 30 Speciale ECTS / FAG2 30 ECTS FAG i FAG 2 15 ECTS 15 ECTS i 30 ECTS * Start efterår: 30 ECTS tværfagligt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 30 ECTS points speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi (efterår) Projekt i modeller og metoder i kemi (15 ECTS) Kursus i Organisk kemi (10 ECTS) Valgkursus i Videregående kemisk metode (A, B eller C) (5 ECTS) 2. semester Kemi og Miljøbiologi (forår) Kemi Kursus i Uorganisk kemi (10 ECTS) Kursus i Kemisk specialfelt (A, B eller C) (5 ECTS) Mi Ijøbio logi Feltkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECTS) Enten:Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus fra følgende liste: Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og produktion (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi analyser (5 ECTS) 3. semester Miljøbiologi (efterår) Projekt i Miljobiologi (15 ECTS) Valgkursus (2 x 5 ECTS): To kurser fra følgende liste 6

7 videregående videregående videregående Principper og praksis i økotoksikotogi (5 ECTS) Bioogiske ressourcer og produktion (5 ECTS) Energi- og stofkredsøb I økosystemer (5 ECTS) Poputations- og samfundsøkotogi videregående anatyser (5 ECTS) Vagkursus Mijøbio[ogi (5 ECTS) Fordybese i Mijøbioogi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikotogi (5 ECTS) Laboratorieøvetser i bioogiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikoogi (5 ECTS) Bioogiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkreds[øb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkoogi anayser (5 ECTS) eller kurser på Environmentat Æsk ER4: Environmenta Regulation and History (5 ECTS) ER5: ntroduktion to Quantitative Methods in Environmenta Risk Assessment (5 ECTS) 4. semester Kemi og Mijøbiotogi (forår) Tværfagligt specia[e (30 ECTS) Start efterår: FAG1 Speciale 60 ECTS FAG2 15 ECTS FAG2 15 ECTS Start efterår: 60 ECTS integreret eksperimente[t speciae. Studerende som starter på kandidatuddannel.sen i efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS points speciae anbefaes føtgende studieforøb 1. semester Kemi og MiLjøbiotogi (efterår) Kemi Kursus (10 ECTS) Organisk kemi VaLgkursus (5 ECTS) Videregående kemisk metode (A, B eller C) MiLjøbiotogi VaLgkursus (2 x 5 ECTS): To kurser fra følgende liste Principper og praksis i økotoksikotogi BioLogiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb økosystemer Poputations- og samfundsøkologi analyser VaLgkursus MiLjøbioLogi (5 ECTS) Fordybelse i MiljøbioLogi (5 ECTS) Laboratorieøvetser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvetser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis økotoksikologi (5 ECTS) BioLogiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Poputations- og samfundsøkologi analyser (5 ECTS) efter kurser på EnvironmentaL Risk 7

8 monitorerings monitorerings videregående ER4: Environmental Regutation and History (5 ECTS) ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 2. semester Kemi og Miljøbiologi (forår) Kemi Kursus (10 ECTS) Uorganisk kemi Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfeh (A, B eller C) Mi Ijøbio logi Fe[tkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECTS) Enten:Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer Populations- og samfundsøkologi analyser 3. og 4. semester Kemi og Miljøbiologi (efterår og forår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) Start forår: FAGi 15ECTS Speciale 30 ECTS FAG I. 30 ECTS FAG2 30 ECTS FAG2 15 ECTS Start forår: 30 ECTS tværfagligt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 30 ECTS points speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Miljøbiologi (forår) Projekt i Miljøbiotogi (15 ECTS) Feltkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECTS) Enten:Laboratorieøvelser i økotoksikotogi (5 ECTS) eller: Laboratorleevetser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Vatgkursus (5 ECTS): fra følgende Liste: Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredstøb økosystemer Poputations- og samfundsøkologi videregående analyser 2. semester Kemi og Mitjøbiotogi (efterår) Kemi Kursus (10 ECTS) Organisk kemi 8

9 monitorerings videregående videregående Valgkursus (5 ECTS) Videregående kemisk metode (A, B eller C) Miljøbiologi 3x5 ECTS kurser Valgkursus M itjøbiologi (5 ECTS) Fordybelse Mitjøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER4: Environmental Regulation and History (5 ECTS) ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 3. semester Kemi (forår) Projekt (15 ECTS) modeller og metoder i kemi Kursus (10 ECTS) Uorganisk kemi Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eli.er C) 4. semester Kemi og Miljøbiologi (efterår) TværfagUgt speciale (30 ECTS) Start forår: FAG1 15 ECTS FAG1 15ECTS Speciale 60 ECTS FAG2 15 ECTS FAG2 15 ECTS Start forår: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannetsen i foråret og som ønsker at skrive 60 ECTS-points specialeprojekt anbefales følgende studieforløb 1. semester Kemi og Miljøbiologi (forår) Kemi Kursus (10 ECTS) Uorganisk kemi Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eller C) Miljøbiologi Fe[tkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECTS) Enten:LaboratorieøveLser i økotoksikologi (5 ECTS) eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Vatgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb I økosystemer Populations- og samfundsøkologi analyser 2. semester Kemi og MiljøbioLogi (efterår) Kemi 9

10 videregående Kursus (10 ECTS) Organisk kemi Vatgkursus (5 ECTS) Videregående kemisk metode (A, B eller C) Mi Ij øb io logi 3x 5 ECTS kurser Valgkursus på Miljøbiologi (5 ECTS) Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER4: Environmental Regulation and History (5 ECTS) ERS: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) 3. og 4. semester Kemi og Miljøbiologi (forår og efterår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 FormåL og uddannelseselementer Formål Start efterår: Formål 1. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, og gennem arbejdet med et problem under anvendelse at kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) i Organisk kemi Valgkursus (5 ECTS) i Videregående metode (A, B eller C) Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 2. semester (kemi og miljøbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uorganisk kemi og metode eller specialfelt samtidig trænes den studerende i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for taget miljøbiologi. Semesteret omfatter Kemi Kursus (10 ECTS) Uorganisk Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eller C) Mi Ij øb i o logi Feltkursus: Praktisk økologi monitorerings teknikker (5 ECTS) Enten±aboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i ekotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb økosystemer Populations- og samfundsøkologi videregående analyser 10

11 monitorerings videregående videregående videregående Formål 3. semester (miljøbiotogi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Kurserne sikrer en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige mitjøbiologiske discipliner. Semesteret omfatter Projekt i Miljobiologi (15 ECTS), eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1. semester Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb økosystemer Populations- og samfundsøkologi analyser Valgkursus Miljøbiologi (5 ECTS) Fordybetse i Miljøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER4: Environmental Regulation and History (5 ECTS) ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) Start forår: Formål 1. semester (miljobiotogi) Semesteret har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljobiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Den studerende trænes blandt andet i diverse praktiske færdigheder (felt og laboratorie baseret), der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget miljobiologi. Semesteret omfatter Projekt i Miljøbiologi (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Feltkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECTS) Enten:Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus (5 ECTS): fra følgende liste: Principper og praksis i okotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredsløb økosystemer Populations- og samfundsøkologi analyser Formål 2. semester (kemi og miljobiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for organisk kemi og metode, sideløbende får den studerende en faglig fordybelse i miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Semesteret har ligeledes, via sin valgfrihed det formål, at den studerende kan tilpasse og specialisere sin uddannelse. Semesteret omfatter Kemi Kursus (10 ECTS) Uorganisk kemi Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eller C) Miljøbiologi Valgkursus: To kurser fra følgende liste (2 x 5 ECTS) 11

12 Principper og praksis i økotoksikologi Biologiske ressourcer og produktion Energi- og stofkredslob økosystemer Populations- og samfundsøkologi videregående analyser Vatgkursus (5 ECTS) Fordybelse i Miljøbiologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i økotoksikologi (5 ECTS) Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Principper og praksis i økotoksikologi (5 ECTS) Biologiske ressourcer og production (5 ECTS) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (5 ECTS) Populations- og samfundsøkologi videregående analyser (5 ECTS) eller kurser på Environmental Risk ER4: Environmental Regulation and History (5 ECTS) ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment (5 ECTS) Formål 3. semester (kemi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatriiveau inden for uorganisk kemi og specialfelt og gennem arbejdet med et problem under anvendelse af kemiske metoder og modeller Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Uorganisk kemi Kursus (5 ECTS) Kemisk specialfelt (A, B eller C) Projektarbejde med temaet Modeller og metoder (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS), medmindre dette er valgt i 1. semester 5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Kemi og så Miljøbiologi Titel Undervisningssprog Kemisk specia[felt A (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Læringsudbytte/ Kompetencer bedømmelseskriterier... Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Overordnet indhold Særlige stofk[assers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøve[ser og mellem Undervisnings- og arbejdsform. 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. 12

13 Forudsætning for deltagelse Prøveform Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet at kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet at kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet at kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Kemisk speciatfelt B (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer.. Læse og forsta den videnskabelige litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stofklasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindelsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Kemiske reaktioner i komplekse matricer Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, laboratorieøve[ser og mellem. 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Forudsætning for deltagelse Generel beherskelse at basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Prøveform Der gives en take horne opgave 2Y2 døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelse af take horne opgaven og efterfølges at en samtale, hvor skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet 13

14 Løbet af kurset, kan inddrages. Gruppeprøve eller individuel, prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Kemisk specialfett C (Kemi) Engelsk Kursus 5 ECTS Et specielt felt i kemi En specifikt kemisk synsvinkel på et emneområde Anvende kemiske begreber og modeller i en specifik sammenhæng Betragte kemiske reaktioner og strukturer i en given matrix Kompetencer. Læse og forsta den videnskabelige Litteratur inden for et kemisk specialfelt Analysere kemisk reaktivitet for en bestemt stof klasse eller i en given matrix Vurdere kemiske forbindetsers egenskaber i en given kontekst eller matrix Særlige stofklassers struktur og fysiske og kemiske egenskaber Overordnet indhold. Kemiske reaktioner i komplekse matricer Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning, taboratorieøvelser og skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basate kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver og de skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kurset Individuel Lærebøger, personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser og regnetekniske hjælpemidler Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Projekt i Modeller og metoder (Kemi) Undervisningssprog Dansk Projekt 15 ECTS Læringsudbytte/ De dele af kemi der er relevante for den valgte problemstilling. bedømmelseskriterier Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. 14

15 Overordnet indhold Og forståelse for de projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske! analytiske metoder. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe. Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Sætte sig ind i et problemområde ved studiet af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet De studerende formulerer en problemstiuing under vejledning af den tilknyttede underviser på baggrund af relevante metoder og modeller. Problemstillingen skal udvælges med en realistisk ambition om i løbet af projektperioden at kunne nå til forskningsfronten. Projektet skal indeholde et væsentligt element af design og udførelse at relevante eksperimenter eller beregninger til belysning projektets problemstilling og give argumenter for hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er udeladt. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data, Projektet udarbejdes i grupper af 2-6 studerende, under vejledning af den Undervisnings- og arbejdsform. underviser. lknyttede Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. j Ved eksamen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøveform. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvige[se fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Projektorienteret praktikrapport Undervisningssprog Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS (Kemi) De dele at kemi der er relevante for den valgte problemstilling. Relevante eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder for den valgte problemstilling. Forståelse for de i projektet anvendte eksperimentelle/teoretiske! analytiske metoder. Kendskab tit den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet at kemi. Planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/analytisk arbejde inden for kemi. Analysere og præsentere opnåede resultater. Forholde sig kritisk tit anvendte metoders styrker og svagheder. Formidle de opnåede resultater til en udva[gt målgruppe. Læringsudbytte/ Kritisk kunne reflektere over den praksis der er i en konkret bedømmelseskriterier arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med kemi Kompetencer Formulere en ikke-triviel repræsentativ kemisk problemstilling, der kan belyses med tilgængelige metoder og teknikker Kunne diskutere betydningen af de opnåede resultater kritisk og sætte resultaterne i relation tit udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kunne reflektere over faget kemis funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig, eller undervisningsmæssig aktivitet Kunne deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer/virksomheder efter praktikken, hvor fagligheden og kompetencerne fra kemistudiet bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. Kunne være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage tit en kvalificeret opgavelesning Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere deres jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med problemstiltinger indenfor kemiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en kemi faglig problemstilling der er relevant i forhold tit praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Overordnet indhold. Praktikprojektet skal indeholde et væsentligt element af reflekston over faget kemis funktion i relation til praktikstedet, herunder hvilke metoder og modeller der er anvendt til at besvare problemstillingen. Projektarbejdet afswttes med udfærdigelse at en skriftlig praktikprojektrapport, der skal indeholde fyldestgørende forskrifter og vejledninger til de anvendte teknikker, refleksioner og fremgangsmåder og en diskussion af opnåede data, Undervisnings- og arbejdsform Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra kemi. Der afholdes et formede med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, 16

17 herunder en skriftlig gensidig praktikaftale meuem vejleder, studerende og praktiksted., som også vejlederen skat underskrive. Vejtederen skat vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skat varetage under praktikken, er at en sådan karakter, at den studerendes tæring og kompetenceudvikling sikres. Praktikprojektvejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan også bidrage til vejledningen at den studerende. Det Projektorienterede praktiktortøb kemi bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt det udarbejdede praktikprojekt. Eksamen indledes med individuelt oplæg fra den studerende på baggrund af på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet, herunder især det indgående element at refleksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektets faglige område. Prøveform n er en samlet bedømmelse at praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indho[dsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturtiste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæsetig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Organisk Kemi Organic Chemistry (Kemi) - Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Engelsk Kursus 10 ECTS Organisk kemisk nomenktatur Organisk kemiske forbindelsers struktur... Organisk kemiske forbindelsers reaktivitet Håndtere organiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Udføre kemisk syntese efter en forskrift 17

18 Udføre målinger og eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive reaktionsmekanismer for organisk kemiske reaktioner Tolke målinger på organisk kemiske forbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer organisk kemiske forbindelser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Struktur af organisk kemiske forbindelser Funktionelle grupper og deres reaktivitet og reaktioner Reaktionsmekanismer Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøve[ser 4 timers skriftlig stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret Individuel Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Uorganisk kemi (Kemi) Engelsk Kursus 10 ECTS Grundstofferne i det periodiske system og deres forbindelser Molekyler, salte og koordinationsforbindelser Metalion-ligand vekselvirkninger Håndtere uorganiske forbindelser sikkerhedsmæssigt forsvarligt Læringsudbytte/ Udføre kemisk syntese efter en forskrift bedømmelseskriterier Udføre målinger og eksperimenter der involverer uorganisk kemiske forbindelser Kompetencer Beskrive stabilitet og reaktivitet af koordinationsforbindelser Tolke målinger på koordinationsforbindelser Tolke måleresultater og udfald af kemiske eksperimenter der involverer koo rd i nat i o nsfo rb inde Ise Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Prøveform. Struktur og bindingsforhold af uorganisk kemiske forbindelser Dannelse af koordinationsforbindelser Metoder til beskrivelse af koordinationsforbindelsers fysiske egenskaber Identifikation af reaktionsprodukter ud fra måledata Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorleevelser. Basalt kendskab til uorganisk kemiske forbindelsers struktur, nomenklatur og... reaktivitet, kemisk termodynamik og kinetik, bindingsteori. 4 timers skriftlig stedpreve Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter, der er udarbejdet i løbet af kuret 18

19 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Lærebøger, noter, personlige notater, lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Videregående kemisk metode A Advanced ChemicaL methods A (Kemi) Engelsk Vatgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstidinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Den mundtlige prøve inddrager skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Undervisningssprog Videregående kemisk metode B Advanced ChemicaL methods B (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Læringsudbytte/ Formålsrettede kemiske metoder bedømmelseskriterier Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data 19

20 Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder ndarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formålsrettede kemiske metoder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjæLpemidler til eksamen Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvelser og mellem 3-8 mindre skriftlige rapporter/opgaver. Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Mundtlig prøve. Der gives en take-home opgave 2½ døgn (60 timer) før eksaminationstidspunktet. Den mundtlige prøve indledes med en fremlæggelser af take-home opgaven og kan efterfølgende inddrage skriftlige opgaver og rapporter udarbejdet løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inkl. votering. Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Videregående kemisk metode C Advanced Chemical methods C (Kemi) Engelsk Valgkursus 5 ECTS Formålsrettede kemiske metoder Specifikke metoder til opnåelse af kemiske data Udføre målinger, eksperimenter og simuleringer ved hjælp af formålsrettede kemiske metoder Læringsudbytte/ Betjene instrumenter eller behandle data opnået ved specifikke kemiske bedømmelseskriterier metoder Opnå relevante data ved formålsrettede kemiske metoder Kompetencer Tolke data og måleresultater opnået ved specifikke kemiske metoder Indarbejde data opnået ved formålsrettede kemiske metoder i kemiske problemstillinger Vurdere egne og andres data opnået ved specifikke kemiske metoder Overordnet indhold Principper og baggrund for specifikke kemiske metoder Instrumentering og særlige teknikker for specifikke kemiske metoder Praksisnære procedurer for formå[srettede kemiske metoder Forelæsninger, teoretiske øvelser, problemløsning og laboratorieøvetser og Undervisnings- og arbejdsform. skriftlige rapporter/opgaver. 20

21 Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Generel beherskelse af basale kemiske modeller og kemisk empiri Skriftlig 3 timers stedprøve. Opgaveformuleringen kan referere til øvelser/opgaver, skriftlige besvarelser og rapporter udarbejdet i løbet af kurset Individuel Personlige notater, egne rapporter og opgavebesvarelser Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Fagprojekt (Miljøbiotogi) Projekt 15 ECTS Gennem arbejdet med en selvvalgt miljøbiotogisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i miljøbiologiske metoders anvendelighed i analysen af konkrete faglige problemstillinger. om grundlæggende miljøbiologiske dataindsamlingsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere anatysens datamateriale. Den studerende kan definere og afgrænse en miljøbiologisk problemstilling og opstille videnskabeligt funderede testbare hypoteser Den studerende kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med Læringsudbytte/ videnskabelige krav og normer. bedømmelseskriterier Den studerende kan designe og udføre eksperimenter eller undersøgelser til test af de opstillede hypoteser (i tilfældet eksperimentelt eller feltbaseret projekt), eller gennemføre sammenlignende og/eller tværgående analyser af allerede eksisterende data (i tilfældet teoretisk projekt) til test af de opstillede hypoteser. Den studerende kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relation til modeller, teorier og data fra litteraturen Kompetencer Til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs og datamateriale. Kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relation til modeller, teorier og data fra litteraturen, samt sætte disse ind i et større perspektiv og vurdere eventuelle konsekvenser. De(n) studerende skal igennem arbejdet med projektarbejde omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Overordnet indhold Projektet skal ndeholde en undersøgelse af en miljøbiologisk problemstilling. Projektarbejdet skal være baseret på empiriske data og kan være af eksperimentel karakter eller baseret på fettarbejde. 21

22 Der opfordres endvidere til at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektet. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform 1 person max 70 normatsider 2 personer max 85 normalsider 3 personer max 100 normalsider 4 personer max 115 normalsider 5 personer og derover max 130 normatsider Projektrapporterne skal forsynes med et re5ume på enten dansk eller engelsk på mellem 1-2 sider. Resumeet indgår i de maximale sideantat angivet ovenover. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Projektorienteret praktikfodøb (M iljøbiologi) Praktik forløb 15 ECTS Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig viden om miljøbiologis teorier og begreber samt viden om metoder tit at beskrive, forstå, analysere, og vurdere relevante miljøbiologiske problemstillinger i praksis. Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem miljøbiologiens teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Læringsudbytte/,.. Den studerende opnar praktiske færdigheder tit at kunne beskrive, bedømmelseskriterier... analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at miljøbiologiske teorier, begreber og metoder. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante metoder tit løsning at konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse at konkrete opgaver under inddragelse at miljøbiologisk viden og metode. 22

23 Kompetencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå udarbejdelse at løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse at mitjøbiologiens teorier og metoder. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig myndighed, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse at en praktikrapport. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, er på max 30 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen at teorier og Overordnet indhold metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforløbet. Praktikprojektet skal indeholde en undersøgelse af en miljøbiologisk problemstilling. Projektarbejdet skal være baseret på empiriske data indsamlet under praktikken og kan være af eksperimente[ karakter eller baseret på feltarbejde. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Miljøbiologi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Undervisnings- og arbejdsform Praktikforløb samt vejledning. Praktikken skal minimum udgøre 350 arbejdstimer for at fa tildelt 15 ECTS-point. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. P røv efor m Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg at maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Bio[ogiske ressourcer og produktion (MiLjøbioogi) Valgkursus 5 ECTS. om forskellige typer at biologiske ressourcer og deres økologiske betingelser. 23

24 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes som biologiske ressourcer. Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i kunstige omgivelser. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder, med henblik på at producere, styre og anvende biologiske ressourcer. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder til at designe og styre biologiske produktionssystemer. Kompetencer Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sin viden om økologiske betingelser i biologiske produktionssammenhænge, med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsen af biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer at populationsokologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab (økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede... prob[emstillinger i forhold tit brugen, forvaltning og overvagning af dyre- og plantepopulationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori, forvaltning af naturlige (f.eks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion (feks., akvakultur). Forelæsninger, klasseovelser og studenteroplæg. Skriftlig hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkret caseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget af rapporten er 15,. sider, baseret pa 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, i ndholdsfortegnelse, litteratu rliste og eventuelle bilag. ALLe 7-trins-skalaen Ingen Titel. Energi- og stof kreds[øb I økosystemer (Miljobiologi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I akosystemer. Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri. Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske kredslab(c, N, P, 5, metaller) Indsigt regulerende faktorer for energi- og stofkredslab I akosystemer. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste stof-kreds[øbsprocesser i varierende økosystemer. Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i varierende økosystemer. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring Losning af økologiske problemstillinger, hvor stofkredsløbsprocesser er af afgørende betydning. Overordnet indhold 24

25 Undervisnings- og arbejdsform Kurset har til formål at introducere de studerende til principperne for energi- og stofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder de underliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten lægges særligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse af energi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggende principper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metaikredsløb gennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer der regulerer dem. Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Mundtlig prøve. Mundtlig eksamen baseret på trukket spørgsmål. Prøveform Den studerende får 30 min (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspergsmål. Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Fe[tkursus: Praktisk økologi monitorerings teknikker (Miljøbiotogi) Obligatorisk feltkursus 5 ECTS Den studerende får viden om anvendelsen af miljøbiologiske teorier og metoders anvendelse i praksis Den studerende får hands-on viden om vurdering af miljøtilstande i naturen (monetering). Læringsudbytte/ Den studerende kan gennemføre eksemplarisk miljøvurdering ved bedømmelseskriterier anvendelse af relevante feltbaserede metoder og teorier. Den studerende kan anvende relevante måleredskaber og feltteknikker, og vurdere appliceringsmuligheder i praksis. Kompetence Den studerende kan omsætte indsamlede målinger og data til konkrete miljøvurderinger og sætte dem i et bredere samfundsperspektiv og indgå i samarbejde om løsning af problemstillinger. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform, Feltkurset giver den studerende hands-on erfaring med anvendelse af.. feltmetoder i miljøvurdering og overvagning. Et praksis feltkursus hvor den studerende lærer og anvender udvalgte felt baserede metodikker og teknikker, der anvendes til vurdering og overvågning af... økologisk status og miljøtilstanden af udvalgte akvatiske og terrestriske økosystemer. Mundtlig fremlæggelse af udvalgte resultater samt vurdering af miljøtilstande. baseret pa indsamlet empiri ved slutningen af kurset. 25

26 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Omprøve udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl mellemrum pr. side. Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Fordybe[se i MiLjøbiologi (Mitjøbiotogi) Undervisningssprog Engelsk Kursus Et kursus om et udvalgte miljøbiologisk forskningsområde. De kurser at denne type, som udbydes det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. 5 ECTS baseret på højeste internationale niveau i forhold til det udvalgte forskningsfelt Indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Kendskab til de vigtigste forskningsresultater i det det udvalgte forskningsfelt Den studerende kan kritisk analysere forskningsresultater i det udvalgte Læringsudbytte/ forskningsfelt bedømmelseskriterier Den studerende kan anvende passende Miljøbiologiske teori i analysen af udvalgte forskningsresultater Den studerende kan selvstændigt finde og analyserer relevante forskningsresultater Kompetencer Den studerende kan tolke og formidle relevante forsknings resultater til såvel fagfolk som eksperter Den studerende kan gøre status på og formidle et kompliceret forskningsfelt eller emne Den studerende kan diskutere et kompliceret forskningsfelt og tilhørende teorier, metoder, osv, med fageksperter Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Et kursus der belyser teorier, hovedresultater og metoder i et udvalgte.. forskningsfelt i Miljøbiologi. Kurset kører som kollokvium hvor lærerne og de studerende mødes og diskuterer teorier, metoder og forskningsresultater i det udvalgte forskningsfelt. Undervisningsform kan omfatte oplæg fra lærer og studerende efter behov og Individuelt mundtlig prøve på baggrund at skriftligt rapport samt et trukket spørgsmål. Spørgsmålene trækkes 3 arbejdsdage inden eksamen. Prøveform Skriftlig rapport som analyserer et udvalgt om et selvvalgt case inden fra den forskningsfelt kurset omhandler. Rapporten er maksimal 10 sider at 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side (eksklusiv referenceliste). Rapporten kan skrives alene eller i grupper. 26

27 Reeksarnen udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater sat i relation til relevant teori på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel 7-trins-skalaen Intern Titel Laboratorieøvel.ser i biologiske stressfaktorer (Miljøbiotogi) Valgkursus 5 ECTS om relevante og målbare fysiologiske respons parametere for planter og dyr (fx, respiration, fotosyntese). Forståelse for hvordan miljø- og økologisk stress påvirker organismers fysiologi. Forståelse for behovet for kontrollable laboratorieforhold for økofysiologiske test. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Den studerende kan selvstændigt gennemføre kontrollerede økofysiologiske eksperimenter (dyr og planter) Den studerende kan måle og analysere udvalgte fysiologiske respons. Kompetence Den studerende kan tolke og formidle relevante laboratorie resultater til såvel fagfolk som eksperter og vurdere den fysiologiske tilstand af organismer og deres repons på økologiske stressfaktorer. Den studerende kan begå sig i laboratorier og behandle analyseret data. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Et praksisorienteret [aboratoriekursus hvor den studerende undersøger fysiologisk respons (f.eks. respirations- eller fotosynteserate) for udvalgte organismer under kontrollerede miljøbetingelser. Praksisorienteret undervisning i laboratorie, hvor den studerende vil lære og gennemføre relevante målinger til vurdering af den økofysiologiske tilstand af dyr og planter i forhold til miljostressfaktorer. Mundtlig fremlæggelse, ved kursets afslutning, af udvalgte dele af analyser fortaget under kurset, samt en vedlagt digital kopi (f.eks. PowerPoint slides) af præsentation. Omprove udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel LaboratorieøveLser i økotoksikol.ogi (Mitjøbiotogi) Valgkursus 5 ECTS 27

28 om standardiserede akutte økotoksikologiske test. om rel.evante akutte og kroniske målepunkter (endpoints) i okotoksikologiske test. Forstàelse for behovet for kontrollable laboratorieforhold for økotoksikologiske test. Den studerende kan selvstændigt gennemføre standardiserede okotoksikologiske test. Den studerende kan selvstændigt designe ikke-standardiserede Læringsudbytte/. økotoksikotogiske test at udvalgte malepunkter (endpoints). bedømmelseskriterier Den studerende kan analysere dosis-respons data og estimere effekt konsentrationer (fx., LCS0 or EC5O) Den studerende kan arbejde eksemplarisk og indenfor gældende sikkerhedsnormer i økotoksikologiske laboratorier Kompetencer Den studerende kan tolke og formidle relevante laboratorie resultater til såvel fagfolk som eksperter og vurdere faren ved det undersøgte kemikalier. Den studerende kan begå sig i Laboratorier og behandle kemisk farlige stoffer. Overordriet indhold Undervisnings- og arbejdsform Laboratoriekurset giver den studerende hands-on erfaring med standard og avancerede Labaratoriemetoder som bruges økotoksikotogi. Praksisorienteret undervisning i laboratorie,, hvor den studerende vil Lære at gennemføre standardiserede og ikke-standardiserede økotoksikologiske test. Herunder biologiske og analysekemiske målinger som er relevante for testene. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Hjælpemidler til eksamen Mundtlig fremlæggelse at udvalgte dele af analyser fortaget ved afslutning af kurset, samt en vedlagt digital kopi (feks. PowerPoint slides) at præsentation. Omprøve udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Populations- og samfundsøko[ogi videregående analyser (Miljøbiotogi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende lærer kvantitative metoder og teknikker til analyse at økologiske populationer og samfund. Forståelse for betydningen af biodiversitet og biologiske samfundsinteraktioner. Læringsudbytte/. Indsigt i økologiske samfunds og populations dynamikker bedømmelseskriterier,.. Forstaelse for økologisk stabilitet, tærskler og resistens. Kan kvantitativt analysere og matematisk fremstille økologiske samfunds- og poputationer. Samt vurdere relevansen af varierende metoder i forskellige sammenhænge. 28

29 Kan anvende relevante univariate og statistiske metoder til at analysere populationer og økologiske samfund. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, under inddragelse at tillærte metoder. Den studerende kan beskrive og forklare kvantitative dataanalyser til releva nte tværfaglige arbejdssammenhænge. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset omhandler den kvantitative vurdering at populationer og økologiske samfund. Der tokuseres særligt på beskrivelsen af dynamikken og artsinteraktioner økologiske samfund. Den studerende vil lære at vurdere og sammenligne forskellige populationer og økologiske samfund ved hjælp at kvantitative metoder. Forelæsninger, klasse- og computerøvelser. Skriftlig opgave. Den studerende udarbejder på 4 dage en hjemmeopgave baseret på en udleveret case. Prøveform Opgaven er en analyse at en udvalgt populations eller økologisk samfundscase, hvor anvendelse at teorier(ne) og reciskaber(ne) lært i kurset er et krav. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Opgaven udgør 15 sider, baseret på 2400 anslag, inkl mellemrum pr. side., eksklusiv bilag(fx matematiske analyser). Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Principper og praksis i økotoksikologi (Miljøbiologi) Valgkursus 5 ECTS Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket af kemikalier i miljøet. Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljøfaktorer er afgørende for påvirkningen af organismer. Læringsudbytte/ i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering at bedømmelseskriterier kemikalier Den studerende kan detinere og tolke effektkoncentrationer(tx., LCSO, EC5O) Den studerende kan estimere effekter at kemikalske stoffer på populationer at organismer Kompetence Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere risiko at kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge. Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatter kvantitativ økotoksikologi, herunder modellering at dosis-effekt / dosis-respons, Overordnet indhold og indsigt i kemikaliers virkninger på populations-, økologisk samfunds- og økosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering. Karakterisering at kemikalier i henhold til deres fare for organismer præsenteres 29

30 sammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokuserer på, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik på risikovurdering og regulering af kemikalier. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholder forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser. Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprøve med udleveret eksamensspørgsmål og eksamensopgaver der besvares pa 3 timer. Individuel prøve Lommeregner, Dansk-Engelsk ordbog. 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er tværfagligt og er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives på Kemis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og retleksion over egen specialeundersogelses placering i det faglige telt. Identitikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk torholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. Komp eten cer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. For specialerapporter er sidetalsangivetsen sider, idet grænserne for sidetal for speciaterapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve 30

31 medmindre Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsætte[se - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Integreret eksperimentelt speciale Specialet er tværfagligt og er normeret til 60 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i den tværfaglighed der udspændes af uddannelsen og indeholder et væsentligt element af eksperimentelt arbejde. Specialet skrives på dansk eller engelsk. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Speciatet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden tor udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikations situation som specialet indgår i. om eksperimentelle metoders placering i den videnskabelige proces i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskurstællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må lgru p pe. Færdighed i at benytte eksperimentelle metoder i en forskningsproces Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence til at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Kompetence til at udvælge, tilpasse, forbedre eller designe eksperimentelle metoder i problemløsningsprocesser Undervisnings- og arbejdsform: Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. 31

32 og fastsættes medmindre For specialerapporter er sidetalsangivelsen sider, idet grænserne for sidetal for specialerapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Tilmekling!frame[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement i kapitel 5. I de tilfælde, hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen, trækkes der lod. 32

33 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsreg[er. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studleaktivitet der udgår af uddanne[sesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et menitankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler 33

34 Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabetige uddannelser d. 17, februar 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannetse på RUC Kemi og Miljøbiologi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Kemi og Miljøbiotogi (cand.scient. i Kemi og Mitjøbiologi). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kemi og Miljebiotogi, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bache[oruddannelser Kemi og Almen biologi Kemi og Molekylærbiologi Samfundsvidenskabelige bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) 34

35 Kemi Syddansk Universitet (SDU) Biokemi og Molekylærbiologi Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bache[oruddanne[ser, se dog punkt 5. Aatborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannetser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannetse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 35