Masterplan for Skælskør by
|
|
- Jette Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagelse Kommune Plan Juni 2017 Masterplan for Skælskør by 1
2 Indhold 2 Indhold Indledning... 3 Masterplanens principper... 4 Bolig... 5 Erhverv... 6 Detailhandel... 8 Offentlig service... 9 Kultur og fritid Trafik Fokusområder - et overblik Kortbilag, fokusområder Slagelse Kommune Plan Rådhuspladsen Slagelse plan@slagelse.dk
3 Slagelse Kommune Indledning Masterplan for Skælskør by Masterplanen for Skælskør by er en plan for, hvordan byen kan udvikles og omdannes rent fysisk. Den er en opdatering og videre bearbejdning af masterplanen, der blev vedtaget som en del af Kommuneplan Masterplanen indeholder de overordnede principper for byens udvikling og en række projektforslag til fokusområder. De overordnede principper skal sikre, at helheden i Skælskør by forbliver attraktiv og velfungerende - f.eks. ved at sikre, at nye funktioner placeres de bedst egnede steder i byen og samtidig giver bedst muligt samspil med det eksisterende handelsliv, kulturtilbud mv. De mere konkrete projektmuligheder er både en indikation af, hvor kommunen vil prioritere sine investeringer, og hvor private investorer og bygherrer har mulighed for at udvikle projekter eventuelt i samspil med de offentlige investeringer. Masterplanens overordnede hovedtræk for udviklingen af Skælskør er grundlaget for at udarbejde helhedsplaner og lokalplaner for de enkelte fokusområder. Den er ikke i sig selv bindende men skal vise en retning for byens udvikling i planperioden. 3
4 Masterplanens principper 4 Aktivt kulturliv turisme nærhed til vandet Skælskør er kommunens mindste købstad og karakteriseret ved sin placering i rolige og naturskønne omgivelser ved vandet, bevaringsværdig købstadsbebyggelse og et aktivt og særegent kunstner- og kulturliv. I Slagelse Kommune anses Skælskør for at være et byudviklingsområde i kraft af det særlige byliv og mulighederne for bosætning i naturskønne omgivelser. Byens offentlige funktioner som skoler, bibliotek og ældrepleje er vigtige for byen. Skælskør Plejehjem renoveres og bygges om, så der skabes 30 moderne plejehjemsboliger med dertilhørende facilititer med forventet indflytning i maj Skælskørs detailhandel er primært samlet omkring byens hovedgade Algade og tilstødende gader. Det er hensigten, at Skælskør i højere grad skal kunne tilbyde en helstøbt detailhandelsoplevelse, hvor indkøb kan kombineres med mad, musik, kunst, kultur og ophold undervejs i forløbet. Herved kan byens mangfoldige kulturliv bidrage til handels- og turistlivet og sikre, at det lokale erhvervsliv kan udvikle sig. Fysisk kan dette understøttes ved blandt andet byforskønnelse af midtbyen og udvikling af havnen som rekreativt omdrejningspunkt i byen. Der arbejdes strategisk med at fremme byens aktive kunstner- og kulturliv og med at udnytte potentialet i byens nærhed til vandet, så byen styrkes som bosætnings- og turistmål. Samtidigt er det vigtigt, at der sikres bæredygtighed og arkitektonisk sammenhæng i nye byudviklingsområder for henholdsvis boliger, institutioner og erhverv. Der skal arbejdes videre med det, der i dag kendetegner Skælskør. Styrkerne omkring de fælles mindre projekter, der kan løfte byen og blive omdrejningspunkt for flere tiltag, skal understøttes og være med til, at flere - både besøgende og bosættere - kommer til byen.
5 Bolig 5 Bolig Bosætningsstrategi I forhold til de fire målgrupper, der er defineret i Slagelse Kommunes bosætningsstrategi, er det overvejende Børnefamilie 1 - yngre højtuddannede med høj indkomst, Børnefamilie 2 - mellemindkomstfamilier med flere børn samt til dels De etablerede, der bosætter sig i Skælskør. De unge under uddannelse er den befolkningsgruppe, som Skælskør har sværest ved at fastholde, da de gerne vil bo tæt på deres uddannelsessted og i en større by. Skælskør kan selv tilbyde to skoler med uddannelse på folkeskoleniveau fra 0-9 klasse. I planperioden er det målsætningen at arbejde for stadig at tiltrække børnefamilierne og de etablerede. De unge under uddannelse er ikke målgruppe for Skælskørs bosætningsstrategi. Rummelighed I Skælskør er der udlagt otte arealer til nye boligområder med mulighed for etablering af i alt 256 tæt/lav boliger og 129 parcelhuse. De største udlæg ligger hhv. ved Nordtoften, Trestensgården, Kongeåsen og Galbuegården. Derudover er der større ledige arealer til udbygning af eksisterende boligområder ved Nordtoften, Grendalsvej, Gråstenvænget og Guldborgvænget. Det giver en samlet rummelighed på i alt 456 tæt/lav boliger og 189 parcelhuse. Almene boliger I følge Slagelse Kommunes Strategi for den almene sektor 2025 udgør almenboliger 24% af kommunens samlede boligmasse og bebos af omtrent 16% af befolkningen. Strategien lægger bl.a. op til, at der i 2025 ikke længere er boligområder på den såkaldte ghettoliste. I dag figurerer ingen områder i Skælskør på ghettolisten. Af strategien fremgår parkvejskvarteret i Skælskør. I forbindelse med kommende fysisk helhedsplan for selskabets afdelinger på Præstevangen, Østergade og Jernbanegade er det hensigten at reducere antal af boliger fra 108 til 73. Hvilke boliger planlægges der for? I Skælskør planlægges der primært for tæt-lav og åben-lav boligbebyggelser, da det særligt er denne type boliger De etablerede og Børnefamilierne søger. Børnefamilie 1 ønsker store ejerboliger eller villaer med udsigt til hav, sø eller skov. De har den største interesse for moderne, anderledes nyere boliger. Børnefamilie 2 foretrækker boliger, der er nybygget eller nyrenoveret eller alternativt et rækkehus. Størrelsen på boligen ligger på 115 m m 2 og er ejer- eller andelsbolig. Nye boligområder skal anlægges efter en overordnet helhedsplan, der sikrer bæredygtighed i det pågældende område, således at bebyggelse, anlæg og beplantning indgår i en samlet helhed med arkitektonisk kvalitet. Hvad skal byen kunne tilbyde? For at sikre, at Skælskør forbliver en attraktiv bosætningsby, er det vigtigt at fremhæve byens nærhed til naturen og vandet samt det trygge bymiljø. Muligheden for at bo naturskønt og i trygge omgivelser er noget af det, Skælskør særligt kan tilbyde inden for bosætning. I den forbindelse er særligt strækningen langs Skælskør Fjord vigtig, da det er en af de sidste muligheder for at anlægge bynære boligområder ud til vandet. I forbindelse med planlægning af kystnære boligområder skal offentlighedens adgang til kysten sikres gennem stisystemer langs kysten. Derudover er det vigtigt, at byen fortsat kan tilbyde et attraktivt skole-, kultur-, kunstner- og fritidsliv med mange foreningsaktiviteter, da det er nogle af disse faktorer, børnefamilierne og de etablerede peger på, når de skal bosætte sig.
6 Erhverv 6 Byfornyelse I bymidten vil bevaringsværdige og fredede boligbebyggelser samt bevaringsværdige gadeforløb og sammenhænge, herunder kulturmiljøer, blive prioriteret i forhold til eventuel byfornyelse. Ældre købstadsbebyggelse skal i videst muligt omfang bevare sit oprindelige arkitektoniske særpræg. Tilbygning og ny bebyggelse skal udformes i arkitektonisk harmoni med områdets ældre købstadsbebyggelse. I Algade må butiksarealer ud til gaden ikke erstattes af boliger. Erhverv Erhvervsområder Industrivej Der er i dag tre erhvervsområder i Skælskør. Det ene ligger omkring Industrivej og indeholder erhvervsvirksomheder, kontorer og serviceerhverv. Der er en restrummelighed på omkring m 2 etageareal til etablering af nyt erhverv i forbindelse med området. I planperioden tillades der placering af særligt pladskrævende butikker i området. Harboes Bryggeri Ud til havnen, i den sydlige del af centrum, ligger erhvervsområdet for Harboes Bryggeri. Her har det ligget, siden det blev grundlagt. Harboe har siden udvidet løbende og gør det stadig i det omfang, det er muligt i forhold til gældende rammer for bebyggelsesprocent - senest med en ny ankomstbygning ud mod fjorden. Harboes Bryggeri er i dag en del af Skælskørs identitet. Skælskør Frugtplantage På vej mod Kobæk ligger et mere spredt erhvervsområde for bl.a. Skælskør Frugtplantage og for erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3. Der er udlagt areal på lidt over m 2 etageareal til eventuel fremtidig udvidelse af frugtplantagen. I forhold til den minimale tilvækst af erhvervsareal de senere år, er det rimeligt at konkludere, at Skælskør i planperioden, selv efter et eventuelt opsving, har tilstrækkeligt areal til rådighed for erhvervsudvikling. Der vil derfor ikke blive planlagt for yderligere arealudlæg, og eventuel tilvækst skal ske i de allerede planlagte områder eller ved omdannelse af allerede bebyggede områder. Fødevareproduktion I tråd med Slagelse Kommunes Erhvervsudviklingspolitik skal der generelt i Slagelse Kommune satses på innovation i fødevarebranchen. Det er hensigten at sikre både produktion og salg af lokale kvalitets- og nicheprodukter samt skabe nye muligheder for oplevelser med og omkring fødevarer. Skælskør er med i projektet Spis Lokalt, som skaber samarbejde mellem lokale producenter inden for mad, kunst, kultur og oplevelser. I planperioden er det intentionen at udvide projektporteføljen inden for fødevareproduktion, så bevidstheden omkring værdien af lokale fødevarer øges. Turisme og konferencevirksomhed Skælskør er et attraktivt mål for flere typer turisme. Sejlerturismen er stor i byen på grund af nærheden til Storebælt, og Skælskør ligger på sejlruter mellem øvrige lystsejlsportssteder som Korsør, Agersø, Omø og Bisserup. Den del af byen, der ligger langs med nordsiden af Skælskør Fjord, er det første, lystsejlerne møder af Skælskør, og derfor er der i planperioden fokus på at fastholde strækningens herlighedsværdier. Naturpark Skælskør er en central by for Slagelse Kommunes kyst- og naturturisme. Kystområdet fra Bisserup og til Agersø er udpeget med potentiale som regional naturpark. Området indeholder mange biologiske, geologiske, kulturhistoriske og rekreative værdier. Forudsætningerne er til stede for at udvikle en naturpark, der vil kunne opfylde Friluftsrådets mærkningsordning, Danske Naturparker. På øerne og langs kysten vil attraktive turistaktiviteter kunne udbygges. Skælskør vil sammen med
7 Erhverv 7 bl.a. Bisserup kunne facilitere naturparken med overnatningsmuligheder, spisesteder, indkøb mv. En naturpark kan på mange måder understøtte kommunens vision: Uddannelsesinstitutioner kan adoptere delprojekter, og naturparkens formidling kan målrettes skoler. Naturoplevelser vil blive gjort mere tilgængelige og attraktive for borgere, besøgende og turister. Erhverv omkring service, lokale specialiteter og indkvartering vil kunne få øget kundegrundlag. Adgang til natur er desuden en væsentlig bosætningsfaktor, jævnfør den potentialeanalyse kommunen har fået udarbejdet i forbindelse med udviklingen af en bosætningsstrategi. En naturpark vil desuden kunne bidrage til at løfte kommunens iværksatte vækstinitiativ for Kyst- og naturturisme. I planperioden vil mulighederne for at understøtte en naturpark blive undersøgt. Skælskør er også målgruppe for campingturisme. Byens campingplads ligger ved Noret med plads til 62 enheder og med mulighed for udlejning af 10 hytter. Der er udpeget et anlægsområde ved Kobæk Strand, der rummer mulighed for etablering af en ny, stor campingplads med plads til min. 180 campingenheder og plads til autocampere. Det er generelt hensigten i planperioden at understøtte Skælskørs turistfaciliteter og arbejde for, at Skælskør styrkes som attraktivt turistmål. Blandede erhvervsfunktioner Der satses på at centrere byens detailhandel omkring den østlige del af midtbyen. Den vestlige del af midtbyen udlægges til blandede byformål med mulighed for at etablere byerhverv, boliger, kulturfunktioner mv. På den måde kan byens liv fortsætte og udvikle sig her, selvom det ikke længere er et detailhandelscentrum. I stationsområdet, der ligger i den sydlige del af midtbyen, vil efterladte, bevaringsværdige stations- og posthusbebyggelser kunne anvendes til nye formål. Området har derudover et rekreativt og turismemæssigt potentiale, da Fodsporet - en stiforbindelse anlagt på det tidligere banetracé mellem Slagelse og Skælskør - ender her. Området planlægges omdannet til et blandet byområde med plads til flere forskellige anvendelser som byerhverv, boliger, fritidsaktiviteter samt rekreative funktioner i relation til Fodsporet. Målet er at skabe nyt liv i området. Slagelse Kommune vil i planperioden undersøge mulighederne for at igangsætte initiativer, der kan bidrag til en positiv omdannelse af området med henblik på at binde Fodsporet, havnen og byen bedre sammen.
8 Detailhandel 8 Detailhandel Centralisering og helhedsoplevelse Detailhandelsudbuddet i Skælskør er varieret og geografisk samlet omkring den østlige del af bymidten. Algade er blevet byforskønnet med ny belægning og nyt byinventar og udgør fortsat rygradden af byens handelsliv. Der er særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem handelsgaden Algade og den østlige side af havnen, så en indkøbstur i Skælskør kan opleves som en byvandring, der kan byde på kunst, historisk bymiljø, udsigt til vandet, spisesteder og kulturliv. Bybilledet i dag præges af en aktiv Algade, der præsenterer et stort udvalg af forretninger. Kunstnerlauget KIT har gennem de seneste år haft succes med at udnytte tomme butikslokaler til professionelle kunstnere, der kan bo og have værksted i byens centrale gader. Denne udvikling har været med til at skabe en ny niche for butikslivet i Skælskør, som vurderes at være positiv for byens udvikling af detailhandlen generelt. Skælskørs succes med at transformere og omdanne butikker og områder i byen for at tiltrække kunstnere har gjort den til best practice inden for udvikling af bymidter. Den ånd, der hersker omkring byens udvikling og de muligheder, der opstår ved at borgerne og de erhvervsdrivende samarbejder om tingene, er et særkende for byen. Byen og dens mange ildsjæle har således i flere omgange været vært ved besøg af delegationer fra hele landet, der vil høre om den udvikling, der finder sted i Skælskør. I planperioden er det hensigten at styrke og bevare Skælskørs hyggelige identitet og helhedsoplevelsen omkring handelsgaden Algade. Herved er det målet, at Skælskørs detailhandelsliv både er attraktivt for byens borgere, men også for de mange turister, der årligt besøger byen. For at skabe synergi mellem dagligvarehandlen ved Jernbanevej/Bakkenborgvej og Algade, hvor udvalgsvarehandlen er fokuseret, kan der arbejdes på at skabe bedre forbindelser i både byrum og i de eksisterende passager således, at de handlende guides til at bruge hele området, når de foretager indkøb. Det samme gør sig gældende for Pistolstræde, der er bindeled mellem parkeringspladserne ved dagligvarebutikkerne og Algades møde med Nytorv. I forbindelse med en fase to af byforskønnelsen af Skælskør, bør der kigges på, hvordan Svanetorvet og Nytorv kan understøtte handelsoplevelsen på en mere aktiv og inddragende måde. Detailhandelsområder Algade For at bevare Skælskørs indkøbstrend er det vigtigt, at der er et godt udvalg af butikker inden for et mindre afgrænset område, og at dette område opfattes som attraktivt. Dagligvare- og udvalgsvarebutikker skal derfor placeres i forbindelse med byens nuværende detailhandelscenter i og omkring Algade og Bakkenborgvej. Der gives mulighed for etablering af op til 500 m 2 nye dagligvarebutikker i området samt op til 3000 m 2 udvalgsvarebutikker. Herved er det hensigten at bibeholde byens varierede butiksudbud og sikre, at butikslivet ikke flyttes til andre områder i byen og dermed trækker livet ud af byens centrum. Kobækvej og Næstvedvej Der gives ikke mulighed for yderligere udvidelser af nuværende dagligvarebutik eller mulighed for anlæggelse af nye dagligvarebutikker ved Kobækvej og Næstvedvej. Industrivej I forbindelse med erhvervsområde ved Industrivej tillades der placering af særlig pladskrævende butikker.
9 Offentlig service 9 Offentlig service Kultur Byens bibliotek er beliggende centralt i krydset mellem den østlige og vestlige del af midtbyen og mellem havnen og byen. Biblioteket er kulturelt samlingssted med tilbud om arrangementer, udstillinger etc. til alle målgrupper. Udover biblioteket er der flere andre kulturelle steder i byen, som understøttes af kommunen. I planperioden er det målet fortsat at understøtte kulturen i Skælskør, da kulturlivet er en vigtig del af Skælskørs identitet og er med til at gøre byen attraktiv for borgere og turister. Børn og unge Der er to skoler i Skælskør; Skælskør Skole og Eggeslevmagle Skole - begge med undervisning fra 0. til 9. klasse. Der er ikke planer om udbygning af skoler og dagtilbud til børn og unge i planperioden. Ældre Skælskør Plejehjem renoveres og moderniseres i planperioden. Intentionen er at skabe omkring 30 moderne, større ældreboliger med adgang til gode og attraktive fællesarealer. Det nye plejehjem skal stå færdigt i Kystsikring Skælskør er udsat i forhold til oversvømmelse som følge af vandstandsstigning. Derfor er det i planperioden et mål at kunne belyse muligheden og konsekvenserne af en eventuel kystbeskyttelse af Skælskør. Der skal i nye bebyggelses- eller anlægsprojekter, der ligger inden for enten risikozone for oversvømmelse eller inden for klimazone, tages højde for oversvømmelsesfare. Det er primært havneområdet og den del af midtbyen, der ligger tættest herpå, der er omfattet den øgede risiko.
10 10 Kultur og fritid Kultur og fritid Kunstner- og kulturliv Skælskør har et rigt kulturliv, som gennem hele året byder på et mangfoldigt udvalg af aktiviteter. Byens kultur- og foreningsliv er vigtige faktorer for bosætning i Skælskør samt for turismen. Kunstnerlauget KIT og det internationale keramiske center Guldagergaard er med til at sætte dagsordenen og præger udviklingen inden for kunst og kultur. Med henblik på at fastholde den positive udvikling i Skælskør har kommunen iværksat en proces for etablering af en bo- og oplevelsesklynge i byen. Initiativet har et langsigtet strategisk sigte, som har afsæt i kommunens vækststrategi, Vækst i Balance, hvor erhverv, turisme og kultur er et fokusområde. Endvidere bidrager de mange arrangementer, hvor kunst og kultur er omdrejningspunkt, til at skærpe Skælskørs identitet og særpræg inden for kunstner- og kulturlivet. Denne udvikling skal understøttes og forsøgt forstærket yderligere i planperioden til gavn for kommune, borgere og besøgende. Vand og søsport Søsport er en naturlig del af Skælskør, da byen ligger ved vandet, og Skælskør har en aktiv roklub og sejlklub. Klubberne har en bred vifte af tilbud til borgere i alle aldre - særligt med fokus på byens børn og unge. Søsporten vurderes generelt ikke at være repræsenteret godt nok i Slagelse Kommune til trods for kommunens generelle nærhed til vandet. I planperioden gives der mulighed for etablering af et søsports- eller fritidscenter i Skælskør på et areal ved den nuværende ro- og sejlklub i den vestlige del af midtbyen. Et søsports- eller fritidscenter i Skælskør vil tydeliggøre byens og kommunens nærhed til vandet, hvilket mange i dag værdsætter som en særlig herlighedsværdi, når de skal vælge bosted eller feriemål. Centret vil også kunne bidrage til bylivet i den vestlige del af midtbyen og kan sammentænkes med andre fritidsaktiviteter som løbe- og cykelklub samt indgå i samarbejde med byens institutioner. Rekreativt byliv De rekreative opholdssteder omkring Skælskør bymidte udgøres af havnen, grønt anlæg ud til noret og parken ved Guldagergaard. Særligt havnen er byens samlings- og mødested. I planperioden vil der blive sat fokus på, hvordan havneområdet med udgangspunkt i Skælskørs kunstnerprofil eventuelt kan forskønnes og tænkt anvendt på nye måder. I planperioden vil der endvidere i tråd med kommunes Park- og Naturpolitik samt Sundhedspolitik være fokus på styrkelse af de rekreative opholdsmuligheder samt mulighederne for fysisk udfoldelse i og omkring Skælskør midtby. Dette kan realiseres ved blandt andet at planlægge for rekreative byrum i fremtidige anlæggelser af bolig- og institutionsområder.
11 11 Trafik Trafik Hovedgader og veje Trafikafviklingen i Skælskør vurderes generelt at være velfungerende. I planperioden er der derfor kun planlagt enkelte mindre ændringer for trafikken i midtbyen. I tråd med kommunens naturpolitik er det hensigten i planperioden at arbejde med indfaldsvejenes udseende med skiltning, beplantning og eventuelt kunst i rundkørslerne for herved at markere Skælskør tydeligere, særligt med henblik på turister. Trafiksikkerhed Skælskør indgår i Slagelse Kommunes Trafiksikkerhedsplan. Her er henholdsvis Næstvedvej og Norvejen udpeget i handleplanen. Vedrørende utryghed i trafikken er det primært på grund af manglende cykelstier, høj hastighed og høj intensitet på én gang. Trafiksikkerhedsplanen indeholder forslag til mindre forbedringer af vejstrækningerne. I planperioden vil Slagelse Kommune fortsat arbejde for at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Derfor er det kommunens mål, at gang- og cykelstier skal være den primære transportvej for elever til og fra skole og fritidsinteresser. Ligeledes skal sikkerheden og trygheden højnes med forbedring af belægning, belysning og trafiksikkerhed. Parkering Parkeringskapaciteten i Skælskør vurderes overordnet at være tilstrækkelig i forhold til behovet. Ved særlig belastning i bymidten kan et område på havnen, samt område i forbindelse med boligkvarteret ved Nyvej indtages til parkering. holder retningslinjer for alle tre købstæder. Parkeringsstrategien forholder sig til udbygning og regulering af parkeringsforholdene i Slagelse Kommune de kommende 10 år. I parkeringsstrategien vil krav til antallet af parkeringspladser i forhold til anvendelse og placering fremgå. Stier og forbindelser Skælskør indgår i Slagelse Kommunes stiplan. Generelt er Skælskør godt forsynet med stiforbindelser mellem boligområderne og bymidten, men visse steder er stierne dårligt sammenhængende, udsatte for oversvømmelse eller dårligt belyst. I tråd med kommunens Natur- og Sundhedspolitik er det målet i planperioden, at der arbejdes for en bedre og tydeligere sammenhæng mellem stierne. Derudover er stationsområdet i Skælskør endepunkt for Fodsporet, som er en gang- og cykelsti på det gamle banetracé fra Slagelse til Skælskør. Det er i planperioden hensigten at udvikle stationsområdet som et bindeled mellem Fodsporet, havnen og byen. Slagelse Kommune har fokus på de strukturelle og fysiske rammer, som har afgørende betydning for borgernes sundhed og trivsel. Derfor skal der i planperioden arbejdes med en bedre sammenhæng mellem hovedstierne til gang og cykling. De grønne områder skal udvikles med mulighed for leg og bevægelse samt mulighed for at slappe af og tage et mentalt pusterum. Placering og anlæg af nye parkeringsområder skal tilpasses de bevaringsværdige sammenhænge i byen og indeholde mulighed for nedsivning af regnvand. I planperioden vil der blive udarbejdet én parkeringsstrategi, der inde-
12 Slagelse Kommune 12 Fokusområder Fokusområder - et overblik (Se kortbilag bagest) Slagelse Kommune vil, med baggrund i masterplanens strategi, i planperioden stille skarpt på fire fokusområder i Skælskør: Midtbyen Øst Midtbyen Øst er afgrænset til området omkring byens centrale handelsgade, Algade, med tilhørende torve, samt af den østlige side af havnen, som i dag er byens mødested med café, byfester, lystbådsejlads og fiskeudsalg. Midtbyen Øst er byens hjerte og omdrejningspunkt. Der er særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem Algade og den østlige side af havnen for herved at styrke en helhedsoplevelse i og omkring bymidten, hvor indkøb kan kombineres med mad, kultur og ophold i byens smukke omgivelser. Kvalitet i bybilledet vurderes som en særlig vigtig faktor for fremtidens udvikling af området. Derfor skal ny-, til- og ombygning i området ske i harmoni med den eksisterende købstadsbebyggelse. Byens æstetik skal være en vigtig driver for byens udvikling. Fordgrunden, som ligger bag Hotel Postgaarden som bagside til Algade og med udkig til havnen, fremstår som grusplads og anvendes som midlertidig parkeringsplads ved større arrangementer i byen. Med en beliggenhed i hjertet af byen, vil der i planperioden være fokus på at udvikle grunden med respekt for omkringliggende bymiljø, så hullet midt i byen lukkes. Midtbyen Vest Midtbyen vest er afgrænset til rekreativt område ud til noret, bevaringsværdig købstadsbebyggelse langs Vestergade med boliger og offentlige funktioner som Skælskør Skole, biblioteket og kirken samt den vestlige side af havnen, hvor Falck samt Skælskør ro- og sejlklubber ligger.
13 13 Fokusområder Idet der satses på en centralisering af handels- og kulturlivet i og omkring Algade og på den østlige side af havnen, efterlader det et spørgsmål om, hvilken rolle Midtbyen Vest har i fremtidens Skælskør. Strategien for området er at have fokus på at bevare og styrke områdets bymæssige og naturskønne herlighedsværdier. Al ny-, til- og ombygning i området skal ske i harmoni med den eksisterende købstadsbebyggelse. I det omfang, det er muligt, skal der sikres adgang og/eller kig til vandet. For at understøtte og styrke byens kultur- og foreningsliv planlægges mulighed for at placere nye idræts- eller rekreative funktioner i området. Derudover er det i den tidligere handelsgade, Vestergade, muligt at placere blandede byfunktioner som kultur og liberale erhverv, institutioner mv. blandet med boliger. I det rekreative og naturskønne område ud til noret skal al ny udvikling indgå i harmoni med det eksisterende byliv og områdets karakter. Skælskør Fjord strækningen Strækningen langs Skælskør Fjord er afgrænset af vejene Gammelgade, Rådmandsvej og Møllebakken på den ene side og Skælskør Fjord på den anden side. Strækningen afsluttes af den tidligere Skælskør Folkehøjskole. Særligt for strækningen er nærheden til vandet, og at den ligger langs sejlrenden for lystsejlerne i Skælskør Fjord. Strækningen har derfor en vigtig repræsentativ rolle for byen samtidig med, at der er mange naturinteresser, der skal tages højde for i området. Området fastholdes til henholdsvis bolig- og institutionsbyggeri. Flere steder er der mulighed for anlæggelse af nyt byggeri. Disse arealer er særligt attraktive, da de er nogle af de sidste bynære udbygningsmuligheder langs vandet. Ved fremtidigt nybyggeri på strækningen skal der være fokus på at bevare strækningens naturpræg ud mod vandet, sikre kig til vandet fra Møllebakken samt sikre, at ny bebyggelse etableres med respekt for natur og landskab og Skælskørs karakter i øvrigt. Skælskør Folkehøjskole har været nedlagt som højskole i flere år. Bebyggelsen er af arkitektonisk høj kvalitet og flot indpasset i den omkringliggende natur. Størstedelen af bygningskomplekset er dog i en forfalden tilstand, da det har ligget ubenyttet hen i mange år. En fremtidig udvikling af området skal ske i harmoni med landskabet og sikre, at området får en tilknytning til Skælskørs særegne karakter og gerne i sammenhæng med nabogrunden mod nord. Stationsområdet Stationsområdet er afgrænset til området omkring den nedlagte station med bevaringsværdig stations- og posthusbebyggelse samt andre små og store bygninger i forbindelse med stationen. Området er omkranset af et grønt bælte med store, karakteristiske træer og vildtvoksende buske. Mellem den gamle stationsbygning og Harboes Bryggeri ligger et grønt plæneareal med en lille sø. Stationsområdet fungerer i dag som busterminal. Derudover ender Fodsporet - en stiforbindelse, der løber på det gamle banetracé fra Slagelse til området - ved grænsen til området. Området er derfor ankomststed i byen for både borgere og turister, der kommer med bus eller til fods via Fodsporet. Området er dog aldrig blevet bearbejdet efter lukningen af togforbindelsen hertil, og fremstår derfor som en forladt plet i byen, der ikke er repræsentativ som ankomststed.
14 14 Fokusområder Den gamle bevaringsværdige stations- og posthusbebyggelse, de karakteristiske grønne arealer og nærheden til bymidte og havn gør, at området har et udviklingspotentiale. Det er muligt at udvikle området som afslutning på Fodsporet og en portal til byen. Området planlægges derudover, så det kan anvendes til blandede byfunktioner som kultur og liberale erhverv, kreative værksteder der kan understøtte byens identitet, institutioner, caféer, ophold mv. for herved at muliggør et fremtidigt byliv i området. Der kan arbejdes med gradvis udvikling og omdannelse gennem midlertidige funktioner og aktiviteter, f.eks. ved at lokale og/ eller udefrakommende foreninger og erhvervsdrivende etablerer sig for en periode i hele eller dele af de efterladte bygninger. Det er desuden muligt at etablere en forbindelsesvej fra området til Borreby Herreborg, som tilbyder en bred vifte af kulturarrangementer, udendørs sportsfaciliteter og fritidsaktiviteter.
15 Slagelse Kommune Fokusområder Masterplan, Skælskør by 15
Masterplan for Skælskør by
Plan og Erhvervsudvikling August 2013 1 Masterplan for Skælskør by Indhold 2 Indhold Indledning... 3 Masterplanens principper... 4 Bolig... 5 Erhverv... 6 Detailhandel... 8 Offentlig service... 9 Kultur
Læs mere10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE
AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereRedegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017
Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereTurismeområde. Kobæk - anlægsområde til ny campingplads. Planlægning
Turismeområde Kobæk - anlægsområde til ny campingplads Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan
NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKommune- KORT FORTALT plan 2017
KORT FORTALT Kommuneplan 2017 Ny kommuneplan gør hele kommunen attraktiv Pilene peger de rigtige veje i Slagelse Kommune i disse år. Erhvervslivet vækster, vi bliver flere borgere, og turismen blomstrer.
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereRedegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017
Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereRedegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017
Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:
Læs merePRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013
PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereKøge Kommune modtog som resultat af idéfasen 21 skriftlige henvendelser. Disse drejede sig i hovedtræk om følgende forhold:
Idéfase for Kommuneplantillæg nr. 12 Køge Park I forlængelse af det igangværende arbejde med udvikling af et nyt stadionanlæg og erhvervsfaciliteter, Køge Park, skal der gennemføres en idéfase. Det skyldes,
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereidéoplæg Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk 3. april 2012 Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for
3. april 2012 idéoplæg Høringsfrist: 17. april 2012 Debatoplæg til idéfase før den videre planlægning for Holbæk Have - en ny bydel midt i Holbæk Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til den videre
Læs mereBevaringsværdige bygninger
15. Nørre Nebel 15.01 Nørre Nebel By 15.10 Åbent land Nørre Nebel Bevaringsværdige bygninger Rammer 15.01 Nørre Nebel By Status Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer inden for bosætning,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereKommuneplantillæg 29 vedr. Svaneke
Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Kommuneplantillæg 29 3 208.B.06 - Område ved Nordskoven 8 208.BL.05 - Gl. byområde 9 208.C.02 - Bymidte 10 208.D.03 - Parken 11 208.E.03 - Svaneke Havn 12 208.R.08
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY
2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige
Læs mere7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af
7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs meredin BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020
din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første
Læs mereIDÉhøring Kommuneplan
IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereUdkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereHjørring Kommuneplan 2016
Hjørring Kommuneplan 2016 www.kommuneplan2016.hjoerring.dk Indholdsfortegnelse Tillæg nr 21 - Udv af erhvervsområde og forlystelsesanlæg, 3 Beskrivelse 4 Rammer 6 600.3120.23 - Erhvervsområde omkring Egevej,
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mere306 - Snogebæk - Balka
306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereResultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen
Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereRUNDT I BYEN OG BEGRØNNING. EGENART Projektets evne til at skille sig ud fra andre kommunale/ regionale projekter
RUNDT I BYEN OG BEGRØNNING - Projektet gør Rønde til en attraktiv by at bosætte sig i. Styrken er i det grønne, som er tæt på boligområder og handelsliv skille regionale - Det er tilpasset Rønde i forhold
Læs meredin BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020
din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereNotat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan
Notat vedr. forslag til planlægning i Kommuneplan 2019-2031. 1. Bynære erhvervsområder omkring Nykøbing Forslag om nyt bynært Erhvervsområde nord for Randersvej Guldborgsund Kommune oplever i stigende
Læs mereHelhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG
Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereKommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.
Kommuneplantillæg 9-2009 Juli 2010 Forslag FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI 2010-8. SEPTEMBER 2010. Forslag til Kommuneplantillæg 9-2009 for Haderslev Kommune. Udarbejdet af Haderslev
Læs mereNOTAT: Placering af nye almene boliger.
Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereBredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side
Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereInvestér i fremtidens. AlleTidersRoskilde
Investér i fremtidens AlleTidersRoskilde Kildegården Kraftcenter for kultur, idræt og fritid i Roskilde ved Møllehusvej Attraktivt og levende bymiljø Tæt på bymidte og station Lokalplan udarbejdes i 2018
Læs mereOpsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen
Opsamling på interviews og forslag til vision v. Mette Lis Andersen 1 Hvilke 5 ord skal kendetegne området omkring Rungsted kyst station i den fremtidige udvikling? Samlet Æstetisk LIV/OASE Indbydende
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereBystrategi for Augustenborg
Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse
Læs mere7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG
7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKultur og oplevelser. Status
Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.
Læs mere