Program» ØKOLOGI. kongres. LÆS sammendrag af møderne. Holdning og Handling november Vingstedcentret

Transkript

1 NAVN: Program» ØKOLOGI kongres 2011 LÆS sammendrag af møderne Holdning og Handling november Vingstedcentret

2 SPONSORER Økologi-Kongres 2011 GULDSPONSOR SØLVSPONSORER BRONZESPONSORER Hanegal Hedegård Foods A/S Dansk Akvakultur DanOrganic danæg amba naturmælk Kongskilde thise Mejeri Frøsalget

3 ØKOLOGI kongres 2011 Velkommen Økologi er båret af holdning og handling hos landmænd, virksomheder og forbrugere. Holdningen er grundlaget for den aktive markedsudvikling, der har gjort danskerne til verdens mest økologivælgende forbrugere. De økologiske holdninger bygger på principper om kredsløb, forsigtighed, retfærdighed og nærhed. Og vores holdninger har betydning for, hvad vi vil og ikke vil, og for vores konkrete handlinger. Ved at lade holdningen være ledestjerne, styrer vi selv mest muligt og retningen er sat mod en mere fair og bæredygtig fødevareproduktion. På Økologi-Kongres 2011 handler det om holdning og handling. Hvor er det, økologien rummer muligheder og dynamik? Hvor er det, at vi skal overveje vores handlinger ud fra vores holdninger? Og hvor skal der sættes ekstra kræfter ind? Kongressen vil samle og formidle viden, der kan sikre fremgang for økologisk primærproduktion og på den måde omsætte visionære ideer til praktisk handling. Kongressen giver derfor bud på økologisk udvikling og det i balancepunktet mellem handlinger og de grundlæggende økologiske holdninger. Økologi-Kongres 2011 rummer både resultater og refleksioner, og under overskriften»holdning og handling«sætter vi den nuværende situation til kritisk vurdering og debat. Vi håber, at de økologiske landmænd og alle de andre deltagere vil være med til at debattere, oplyse og inspirere. Vel mødt til Økologi-Kongres Styregruppen bag Økologi-Kongres 2011 Programhæftets indhold Om kongressen... 4 Praktiske oplysninger... 4 Programoversigt... 6 Plenum Mødeblok A... 8 Mødeblok B Mødeblok C Mødeblok D Plenum Plenum Mødeblok E Plenum Deltagerliste Arrangørpræsentation Medlem i Forum for Økologisk Rådgivning, Videncentret for Landbrug og formand for Økologi-Sektionen, Landbrug & Fødevarer Uffe Bie Formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard Viceformand i virksomhedsbestyrelsen, Landbrug & Fødevarer Jan Toft Nørgaard» Se programoversigten på side 6 3

4 ØKOLOGI kongres Kort om kongressen 2011 Økologisk samlingspunkt Kongressen er en enestående mulighed for at møde folk fra den økologiske sektor på tværs af faggrænser og for at blive udfordret og inspireret. Om aftenen er det muligt at udveksle synspunkter under en festlig og økologisk middag med underholdning og musik. Økologi-Kongres 2011 henvender sig til landmænd, konsulenter, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter. Praktiske oplysninger Overnatning Der er flere typer overnatning på Vingstedcentret fra 9-sengsværelser til enkeltværelser. Alle værelser er ikkeryger værelser. Man kan få sit værelse fra onsdag 23. november kl Man bedes forlade værelset torsdag 24. november kl Registrering ved ankomst Ved ankomst til Vingstedcentret skal du gå til registreringsbordet, hvor du får udleveret navneskilt samt kongresmateriale. Registreringen begynder kl onsdag den 23. november. Stemningsfuld økologisk ankomst Vi har været så heldige at få den klassisk uddannede pianist Mats Rudklint fra Esbjerg Musikkonservatorium til at spille i forbindelse med åbningen af kongressens to dage. MorgenZumba Zumba er dans og fitness i en glad kombination. Alle har hørt om Zumba, der er tidens mest populære bevægelseform. Nu kommer den til VingstedCentret, specielt tilrettelagt til kongresgæsterne. Der er tale om introduktion til økologer, der ikke har prøvet Zumba før. Det er Zumba-instruktør Anne Wejs fra Pulszstudiet i Vejle, der danser for og instruerer. Det foregår torsdag 24. november kl og ca. 30 min frem. Vil du benytte de to morgentilbud, skal du huske at medbringe badetøj og/eller gymnastiktøj og fodtøj. Kaffe og frokost Forplejningen er økologisk. Deltagerne kan nyde kaffe/te samt brød om morgenen ved kongressens start onsdag den 23. november, og tilsvarende kan de nyankomne torsdag den 24. november forsyne sig med en kop kaffe eller te. Spændende aktiviteter på Økologi-Kongres 2011 Kongressen, der er den største i Norden, er blevet lidt af en institution. Det er syvende gang, den finder sted. Sidste gang deltog knap 500 landmænd og andre fagfolk. Kongressen fandt sted første gang i Vi byder på forskellige mødeformer; fra store fælles plenummøder til mindre workshops og vi har sat tid af til debat og fælles refleksion. Og emnerne spænder vidt fra kompoststalde og fjerkræproduktion til nye forbrugertendenser. Økologi-Kongres 2011 byder på to dage med faglige møder med den nyeste viden og vigtige værdidebatter med udgangspunkt i økologiens grundprincipper. Vi skal drøfte nutidens økologiske dyrkning og diskutere fremtidens økologi i lyset af de mange nye teknologiske muligheder. Økologisk Skydebold Vi giver deltagerne mulighed for at røre sig på kongressen. Vi arrangerer blandt andet skydebold, der er et nyt holdspil, som sætter gang i adrenalin, puls og humør. Det kræver samspil, taktik, kraft og hurtighed og fair play. Et rigtigt (bio)dynamisk øko-spil. To hold over for hinanden skal med bolde skyde mod en mål-bold, så den triller over og rammer modstandernes bagvæg. Målbolden må kun påvirkes ved at kaste bolde mod den ikke med hænder og fødder. Dommerne, der sikrer, at det hele går ordentligt for sig er Frank van Beek og Klaus Loehr-Petersen. Skydebold foregår i pausen, onsdag 23. november, kl og alle kongresgæster er velkomne til at være med. Svømmehal Onsdag 23. november er der gratis adgang i svømmehallen kl mod fremvisning af værelsesnøgle, og torsdag den 24. november er der gratis adgang i svømmehallen kl mod fremvisning af nøglekort. 4 Gennem hele kongressen kan man forsynes sig med vand. Onsdag den 23. november serveres frokosten kl , mens den serveres kl den 24. november. Der er pause om eftermiddagen med kaffe og kage, onsdag den 23. november kl Udstilling Vi har tilbudt virksomheder, forskere, projekter mv. at udstille på kongressen. Har du tidligere været på kongressen, er der denne gang tale om en mere græsrodsagtig udstilling med åbne stande. Frit bordvalg til festmiddagen Ved tidligere økologi-kongresser har vi fordelt siddepladser til middagen ved et lotteri ved indgangen. Nu prøver vi noget nyt. Vi lader det være frivilligt, hvor man vi sætte sig. Enkelte grupper har imidlertid ønsket at reservere et bord, og det har vi selvfølgelig respekteret. Bar og kongresmiddag Onsdag den. 23. november kl åbnes baren forud for kongresmidda-

5 gen. Baren er åben, indtil middagen serveres. Middagen serveres kl Under middagen vil der være mulighed for at få en snak med de øvrige kongresdeltagere, og vi byder på lidt underholdning. Middagen rundes af med kaffe, hvorefter der spilles op til dans. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer efter middagen. Konferencier ved middagen er vanen tro Tomas Fibiger Nørfelt, projektleder for kongressen, Videncentret for Landbrug. Morgenmad Morgenmad og kaffe serveres for overnattende gæster på Vingstedcentret i restauranten kl Morgensang Vi indleder kongressen, onsdag morgen med morgensangen Noget om kraft på melodien Jeg plukker fløjlsgræs af Halfdan Rasmussen. Økologi & erhverv Mediepartnere Landbrugsavisen og Økolog & Erhverv er mediepartnere for kongressen, og de sætter ekstra fokus på kongressen og de temaer, som drøftes både før, under og efter kongressen. Det bliver muligt på kongressen at tage en snak med journalister fra de to medier, hvis man har en god historie. Kontakt Alle spørgsmål om kongressen kan rettes til sekretariatet: Økologi-Kongres 2011 Videncentret for Landbrug, Økologi Agro Food Park Århus N Tlf: Fax: info@okologi-kongres.dk Vingsted Centret Vingsted Skovvej Bredsten Tlf: Noget for øjet Kongressen bliver et oplevelsesrum for både hjerne og øje. Således udstilles der kunst på kongressen. Vi har fået seks kunsterne og et skoleprojekt til at udstille på kongressen. Benyt pauserne til at se kunsten. Det er muligt at købe værker i forbindelse med udstillingen. Og skulle der være brug for det, formidler kongressekretariatet gerne kontakt mellem den interesserede og kunsterne. Kongressens praktiske arrangører Ole Engellyst Økonomisk ansvarlig for kongressen, Chef, Videncentret for Landbrug, Økologi Tlf Tomas Fibiger Nørfelt Projektleder, informationskonsulent, Videncentret for Landbrug, Økologi Tlf Christina Udby Viceprojektleder, Chefkons. i Ledelsessekr., Økologisk Landsforening Tlf Ejvind Pedersen Seniorkonsulent, Økologiteam, Landbrug & Fødevarer Tlf Simon Olling Rebsdorf Informationsmedarbejder, ICROFS Tlf Klaus Loehr-Petersen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Tlf Randi Hune Pedersen Sekretær for kongressen, Videncentret for Landbrug, Økologi Tlf OBSERVATØR: Niels Halberg Centerleder for ICROFS 5 Se programoversigten næste side»

6 PROGRAM DAG 1 onsdag 23. november 09:00-10:00 Registrering og kaffe/brød 10:00-11:00 Plenum 1: Velkomst Økologiens mange muligheder 11:00-11:30 Pause 11:30-13:00 A1: Storskala producentsamarbejder samarbejde for fremtiden A2: Gør noget ved klimaudfordringen lokalt A3: Trends og tendenser emballage og fødevarer A4: Dansk proteinfoder til svin og fjerkræ A5: Madglæde og kvalitet i økologien A6: Komposteringsstald 13: Frokost 14:00-15:30 Blok B: Økologi er holdning og handling Økologiprincipperne kernen i vores holdninger B1: Ny praksis i jordbruget i pagt eller i strid med principperne? B2: Teknologi på bedriftsniveau hvilke handlinger er ok i forhold til principperne? B3: Teknologi på forarbejdningsniveau hvilke handlinger er ok i forhold til principperne? 15:30-16:15 Kaffe, frugt og boldspil 16:15-18:00 C1: Faglige flaskehalse i økologisk grønsagsproduktion C2: Erfaringer med økonomiske samarbejdsformer mellem bonde og kunde /CSA C3: Bedre jordstruktur, kulstofopbygning og»klimasikring«på planteavlsbedrifter C4: Næste generation af økologer C5: Robuste racer og mindre dødelighed hos pattegrisene C6: Bæredygtighed og konkurrenceevne i økologisk fjerkræproduktion C7: Lammeproduktion med fremtid i C8: Fremtidige udfordringer i malkekvægholdet C9: Kvalitet i økologi økologi med kvalitet 18:00-19:00 Bar 19:00-24:00 Middag 6

7 PROGRAM DAG 2 torsdag 24. november 07:00-09:00 Morgenaktivitet for de friske 09:00-10:30 D1: Økologiens sundhedsgevinster D2: Biogas hvor økologisk er det? D3: Det gode kontrolbesøg D4: Økologiens økopolitiske vision 2021 D5: Generationsskifte med succes D6: Mere natur på bedriften bedre biologisk balance, færre skadedyr 10:30-11:00 Pause 11:00-12:30 Plenum 2: Økologien som redskab til at brødføde verden Plenum 3: Økologisk såsæd nøglen til den økologiske fremtid 12:30-13:30 Frokost 13:30-15:00 E1: Nye afgrøder til fremtidens planteproduktion E2: Økologi i andre lande Grandprix E3: Forsyning med fosfor og kalium uden konventionel gødning E4: Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik E5: Biodynamisk dyrkning er økologisk og noget mere E6: Bliv klogere på rodukrudt 15:00-15:30 Plenum 4: Nyt Nordisk Køkken på tallerkenen fine dining eller folkekøkken? Der tages forbehold for ændringer i programmet. 36 spændende møder Hvis du har en smartphone, kan du downloade et sammendrag for de fleste af de ca. 100 oplæg direkte til din telefon ved at scanne denne kode. 7

8 Plenum 1 ons. 10:00-11:00 Økologiens mange muligheder Velkomst ved kongresarrangørerne Landmand Uffe Bie, Formand for bestyrelsen i Økologi- Sektionen, Landbrug & Fødevarer Morgensang Vi åbner kongressen ved at se lidt overordnet på økologien. Vi tager en tur i helikopteren over fortidens, nutidens og fremtidens landbrug og forbrug. Og pilot er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Hun vil under titlen Fremtidens økologi: Dekadent eller intelligent? vise os, hvordan økologisk landbrug afspejler og tilfredsstiller samfundets store strømninger. Og hun gør det med en skarp analyse samtidig med, at hun til fulde forstår værdien af en god anekdote. Vi kommer til at høre om forbruget blandt danskerne og hvordan livet i landdistrikterne engang blev levet, men også hvordan livet på landet i dag og i fremtiden kan leves, hvis vi satser rigtigt. get vil give perspektiver og sætte retning på resten af kongressen med et budskab om samklang mellem økologi og samfundets mange ønsker til en moderne og bæredygtig fødevareproduktion. Hvad bidrager økologisk landbrug med i dag? Hvorfor passer økologisk produktion til moderne forbrugere? Hvordan skal landdistrikterne være i fremtiden? Fremtidens økologi: Dekadent eller intelligent? Skal vi lave det, kunderne vil have, eller det verden virkelig har brug for? Anne Skare Nielsen, Future Navigator, Partner og fremtidsforsker Landmand Uffe Bie, Formand for bestyrelsen i Økologi- Sektionen, Landbrug & Fødevarer Mødeblok A ons. 11:30-13:00 TEMAMØDE A1 Storskala producentsamarbejder samarbejde for fremtiden Den generelle strukturudvikling går mod færre og større bedrifter; landdistrikterne affolkes og landbokulturen forarmes. Flere og flere økologer tror på ideen om, at man ved at indgå i et større, tættere og mere forpligtigende producentsamarbejde kan tilbyde samfundet et alternativ til de dystre udviklingstendenser. Storskalaproducentsamarbejder kan omfatte strukturer på op mod ha og er baseret på det økologiske værdisæt med tænkning i helheder. På temamødet vil man høre om og diskutere storskala producentsamarbejder, der vil kunne give den økologiske landbrugsproduktion en reel mulighed for mere bæredygtighed samtidig med en øget økonomisk, social og miljømæssig (økologisk) robusthed. Hvordan støtter vi igangsætningen af store producentsamarbejder? Hvordan ser finansieringsmodellerne ud? Hvordan skal vi få praktikken til at fungere? Lejre Kommune og initiativet Økologisk Matrixbrug Lejre Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune Øko-Bornholm samarbejde mellem producenter, forarbejdning og afsætning Økologikonsulent Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Thomas Harttung, bestyrelsesformand for ICROFS og Årstiderne 8

9 Mødeblok A onsdag 11:30-13:00 TEMAMØDE A2 Gør noget ved klimaudfordringen lokalt De fleste danske landbrug belaster klimaet gennem udledning af kuldioxid, metan og lattergas. Gennemsnitligt pr. produktenhed bidrager økologerne ikke mindre end vore konventionelle kolleger. Det skal vi have gjort noget ved. På sigt skal de økologiske landbrug være klimaneutrale eller endda bidrage positivt på klimasiden. Det er den eneste farbare vej for at sikre grundlaget for de fremtidige generationer og på den kortere bane bidrager det til at sikre forbrugernes tillid til, at økologi er en bæredygtig driftsform. Temamødet præsenterer deltagerne for helt konkrete indsatser, den enkelte økologiske landmand kan gøre, for at nå målet om klimaneutralitet på ejendommen. Mange indsatser er samtidig økonomisk neutrale eller giver endda plus på bundlinjen. To landmænd, der har deltaget i projektet Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau fortæller, hvilken forskel det har gjort for dem at gå ind i et rådgivningsforløb på klimaområdet. Hvorfor er det attraktivt for den enkelte landmand at få lavet en klimahandlingsplan? Hvor meget må det koste landmanden at nedbringe sin CO 2 -belastning? Skal bestræbelserne på at opnå klimaneutralitet bruges i vores kommunikation med forbrugerne? 24 landmænd tog klimaudfordringen op. Sådan går det Økologikonsulent Erik Kristensen, Økologisk Landsforening Klimaudfordringen på min ejendom som mælkeproducent Landmand Kresten Degn, Tarm Klimaudfordringen på min ejendom som Planteavler Landmand Torben Matthiesen, Nørre Alslev Ideer til 34 konkrete indsatser fra Klimakataloget Økologikonsulent Pernille Plantener, Økologisk rådgivning, Gefion Næstformand i økologisektionen, Michael Svane, Landbrug og Fødevarer TEMAMØDE A3 Trends og tendenser emballager og fødevarer Vi er midt i et paradigmeskifte i økologien. Idealisterne drev fra starten det økologiske forbrug, og de primære salgskanaler var helsekostforretninger og gårdsalg. Den nye bølge med øget forbrug af økologiske produkter bæres i høj grad af de såkaldte Livsnydere, som tænker meget på oplevelse, den gode historie de kan brande sig selv på og hvad er der i det for mig. De vil ikke bare have de faktuelle fordele omkring Ø-mærket i orden. De vil OGSÅ have velsmag, innovation og lækkert design! I dette tema behandler vi både hvorfor design er vigtigt men også hvilke trends, man så i givet fald kan skele til, hvis man vil være på forkant med sine produkter både på indhold og emballagen. Hvilke lande/markeder kan vi sammenligne os med, når det kommer til trends og forbrugertendenser? Hvad betyder design og emballage for den moderne (økologiske) forbruger? Er emballage ikke bare overflade det handler vel om indholdet, produktet? De 4 vigtigste sekunder for dine produkter en typisk forbruger bruger fire sekunder på at beslutte sig til, om hun vil købe en vare i et supermarked. Derfor er emballagen altafgørende. Chefkonsulent Flemming Birch, Retail Institute Scandinavia Emballagedesign, hvad virker hos forbrugerne Kreativ direktør Thomas Kjær, envision:design Markedskonsulent Helle Bossen, Økologisk Landsforening 9

10 Mødeblok A onsdag 11:30-13:00 TEMAMØDE A4 Dansk proteinfoder til svin og fjerkræ Vi ønsker at bruge mere danskdyrkede proteinkilder, og mødet sætter fokus på, hvordan det kan lade sig gøre. Temamødet vil blive indledt med to korte oplæg med gennemgang af mulighederne for brug af bælgsæd og andre proteinafgrøder i foderet til svin og fjerkræ og en status på problemstillingen ved 100% økologisk fodring. Mødedeltagerne deles efter de indledende oplæg op i to grupper, hvor mulighederne for anvendelsen af danskdyrket protein til svin eller fjerkræ drøftes. Gruppediskussionen ledes af fagpersoner. Mødet rundes af i fællesskab ved, at man drøfter udviklingsbehov og nye muligheder. Kan vi skaffe de proteinkilder, der skal til for at lave et godt foder til smågrise? Kan vi skaffe de proteinkilder, der skal til for at lave et godt foder til hønniker? Hvad er de væsentligste barrierer for, at både bedrifterne og Danmark som helhed bliver mere selvforsynende med protein? 100 pct. fodring af svin og fjerkræ, muligheder og begrænsninger Konsulent Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug Sådan ser jeg mulighederne for dansk protein i foderet Produktchef Torben Jensen, Vest Jyllands Andel Konsulent Lars Holdensen, Landbrug & Fødevarer e ved gruppedebat Fjerkræ: Konsulent Lars Holdensen, Landbrug & Fødevarer Svin: Konsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug TEMAMØDE A5 Madglæde og kvalitet i økologien Økologien er i vækst, og nogle af de tendenser, der driver den nye bølge, er kvalitet og nydelse. Det skyldes ikke mindst, at økologien ikke længere kun er interessant for de grønne/idealisterne, men også for de såkaldte livsnydere. Det er kvalitetsbevidste og madglade forbrugere, som ikke udelukkende tænker i holistiske argumenter som miljøhensyn og dyrevelfærd, når de køber økologisk, men også i sanselighed, innovation og velsmag. På dette temamøde giver vi inspiration til, hvordan man kan arbejde med de sanselige og smagsmæssige dimensioner i sine produkter og argumenterer for hvorfor! [Temamødet kan med fordel suppleres med temamøde C10] Hvad er kvalitet, og hvorfor er den vigtig? Hvordan tænker vi mad og måltider i Danmark, og hvad betyder smagen i den sammenhæng? Hvordan kan vi bruge det nordiske køkken som en inspirerende ramme, hvis vi vil udvikle smagen? Smag og kvalitet - hvad er det? Om smagen kan der ikke diskuteres, siger man. Er det rigtigt? Jan Krag Jacobsen, præsident for Det Gastronomiske Akademi samt professor på RUC Smag og Kvalitet kan det måles, vejes, udvikles? Klaus G. Grunert, professor og centerleder, MAPP Centret, Aarhus Universitet Fødevarerådgiver Henriette Winther, Økologisk Fødevarerådgivning en del af Økologisk Landsforening 10

11 Mødeblok A ons. 11:30-13:00 TEMAMØDE A6 Komposteringsstald I dag har op imod 80% af køerne i de danske malkekvægsbesætninger sygdomme i klovene, og en del af disse dyr antages at opleve smerte i den forbindelse. Halthed antages at udgøre et af de største velfærdsmæssige problemer i Europa og Nordamerika og er den væsentligste årsag til for tidlig død eller aflivning af malkekøer i Danmark. I dybstrøelsesstalde er der færre klovproblemer, men staldtypen har de sidste årtier været på retur til fordel for sengebåsestalden og forventes at blive udfaset sammen med konventionel halm i Der er i høj grad behov for at tænke i nye staldtyper, som sikrer en høj dyrevelfærd: I Holland er der de seneste år gjort erfaringer med komposteringsstalde, der er indrettet som dybstrøelsesstalde, men der bruges flis/ savsmuld som strøelse. Der tilføres ilt ved daglig fræsning/harvning og beluftning nedefra. Måtten komposterer ved høj temperatur, som giver dårlige livsbetingelser for yverbakterier. Er der færre klovsygdomme og yverbetændelser, og dermed længere levealder i en komposteringsstald? Hvordan er miljøbelastningen for en komposteringsstald, og hvordan håndteres komposten på marken? Er komposteringsstalden økonomisk konkurrencedygtig med dybstrøelse- og sengebåsestalde? Miljø og godkendelse af en komposteringsstald Lektor Bjarne Schmidt Bjerg, Institut for Produktionsdyr og Heste, KU-LIFE Kokomfort i komposteringsstald Lektor Ilka Klaas, KU-LIFE Indretning og økonomi i komposteringsstald Kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening Landmand Rikke Friderichsen, Dyrvig Andelsbrug I/S 11

12 Mødeblok B onsdag 14:00-15:30 mødeblok B Økolog i er holdning og handling Måske tænker vi ikke på det i hverdagen men alligevel ved vi godt, at principperne for økologien er de rødder, som økologisk jordbrug vokser og udvikler sig fra. Samtidig er principperne de pejlemærker, som økologerne kan agere efter, når der ses på, hvor økologien er på vej hen udviklingsmæssigt, og når nye teknologier holder sit indtog. IFOAM principperne om sundhed, økologi, retfærdighed og forsigtighed samt principperne som EU-økologireglerne bygger på præsenteres kort, inden deltagerne kan vælge mellem 3 workshops. Økologiprincipperne kernen i vores holdninger Bestyrelsesmedlem, Aage Dissing, Økologisk Landsforening Efter oplægget overgår mødet til en workshop, hvor hver deltager kan vælge at deltage under et overordnet emne se under B1, B2 og B3. I grupper med 6 personer bliver en række dilemmaer drøftet. Grupperne bedes give deres bud på, hvilken retning økologien skal arbejde i, inden for hvert af de drøftede dilemmaer. Gruppernes meldinger i form af postkort med budskaber samles og indgår i møde D4 om økologernes øko-politiske vision torsdag morgen og siden i organisationernes videre arbejde. B1 Ny praksis i jordbruget i pagt eller i strid med principperne? Eksempel på dilemmaer: Dyrkning i afgrænsede bede. Tildeling af daglige rengøringsmidler i drypvandingsanlæg, besætningsstørrelser, parallelproduktion på pakkeriniveau... B1 mødeleder Faglig udviklingschef Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening B2 Teknologi på bedriftsniveau hvilke handlinger er ok i forhold til principperne? Eksempel på dilemmaer: Kønssorteret sæd, slam til gødskning, GMO, nanoteknologi, UVC-bestråling mod gråskimmel B2 mødeleder Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug B3 Teknologi på forarbejdningssniveau hvilke handlinger er ok i forhold til principperne? Eksempel på dilemmaer: GMO, nanoteknologi, klorbehandling, mikrobølger, UHT-behandling af mælk, homogenisering B3 mødeleder Økologichef Ole Bloch Engellyst, Videncentret for Landbrug 12

13 Mødeblok C onsdag 16:15-18:00 Temamøde C1 Faglige flaskehalse i økologisk grønsagsproduktion De økologiske grønsagsavlere har mange faglige udfordringer i hverdagen. Temamødet sætter fokus på de udfordringer, der er knyttet til jorden. Jorden er vores grundlag og ressource, men også en faglig udfordring. Når gødningsressourcerne begrænses, skal vi kombinere forfrugtsvirkning og gødskning optimalt for at sikre udbytterne og kvaliteten i produkterne. Samtidig er patogene nematoder i jorden et voksende problem, der ødelægger kulturer, nedsætter udbytterne og i værste tilfælde forhindrer dyrkning af bestemte kulturer. I Holland bruger de økologiske grønsagsproducenter i stigende omfang faste kørespor i bestræbelserne på at sikre og forbedre jordens kvalitet som dyrkningsgrundlag, ofte kombineret med pløjefri dykning. Hvordan sikrer vi grønsager af høj kvalitet med en begrænset næringsstoftilførsel? Hvordan kan faste kørespor være et aktiv? Hvordan kan nematoder håndteres? Nematoder; et stigende problem Konsulent Lars Møller, Gartnerirådgivningen Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 Konsulent Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Brug af faste kørespor og GPS, erfaringer fra Holland [ på engelsk] Konsulent Sander Bernaerts, DLV-plant Gartner Frank van Beek, Aarstiderne Temamøde C2 Erfaringer med økonomiske samarbejdsformer mellem bonde og kunde/csa Forbrugere som medejere af et landbrug giver nye muligheder og udfordringer. Økologisk og biodynamisk jordbrug har tradition for en nær relation mellem landmænd og forbrugere gennem bl.a. gårdbesøg, direkte handel og åben dialog. Nogle er gået et skridt videre og har etableret et økonomisk samarbejde, hvor en kreds af kunder betaler forud for produkterne. I udlandet er der mange eksempler på, at forbrugere frikøber en gård helt eller delvist. Disse og andre samarbejdsformer er samlet i begrebet CSA-aftaler (Community Supported Agriculture, forbrugerstøttede landbrug). På mødet præsenterer 3 personer deres erfaringer med økonomiske (og til dels arbejdsmæssige) relationer mellem landbrug og forbrugere. Hvad er fordele og ulemper for landmænd og forbrugere? Hvor meget er forbrugerne villige til at tage ansvar for, økonomisk og praktisk? Står den danske selvejerkultur i landbruget i vejen for nye samarbejdsformer? Erfaringer fra 10 år med det forbrugerejede landbrug Brinkholm Lektor Christian Coff, Andelslauget Brinkholm, Karise Vores kunder tager ansvar, betaler forud og høster selv Gartner Birthe Holt, Hertha Levefællesskabs bondekunde-gartneri, Galten Experiences with CSA-models in UK: new relation between farmers and consumers Farmer James Twine, Soil Association, England [Oversættes efter behov] Kunderådgiver landbrug Kirsten Arup, Merkur Andelskasse 13

14 Mødeblok C onsdag 16:15-18:00 Temamøde C3 Bedre jordstruktur, kulstofopbygning og klimasikring på planteavlsbedrifter En god jordstruktur er afgørende for robuste afgrøder og et godt og stabilt udbytte; men jordstrukturen er under pres fra store maskiner og mere ekstremt klima med store nedbørsmængder og tørkeperioder. Udfordringen for økologiske planteavlsbedrifter er at skabe en god jordstruktur ved hjælp af begrænset jordbearbejdning og et sædskifte, der foruden høstudbytter også har fokus på en fremtidig klimasikring. Opbygning af kulstof i jorden er en vigtig faktor i denne proces. Det grundlæggende økologiske princip om at gøde jorden og dens mikroorganismer for at gøre den robust og udbyttestabil bliver mere og mere aktuelt. Hvordan påvirker jordstrukturen afgrødernes vækst og udbytte? Hvordan plejer vi jordstrukturen i forhold til organisk stof, trafik og jordbearbejdning? Hvordan opnås de bedste resultater af bælgplanter i sædskiftet i forhold til jordens kulstofopbygning? Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning, DJF, AU Dyrk kulstofindholdet i jorden Chefkonsulent Lisbeth Frank Hansen, Økologisk Rådgivning Projektleder Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Temamøde C4 Næste generation af økologer I Grøn vækst er der en målsætning om en fordobling af det økologiske areal inden år Hvis denne målsætning skal nås, skal der ikke alene findes unge landmænd, der på sigt kan overtage de igangværende økologiske landbrug og fastholde dem som økologiske, men også landmænd, der kan lægge nye arealer om til økologi. Derfor skal økologi på skema og dagsorden på alle landets landbrugsskoler, og de unge skal finde det attraktivt at etablere sig med økologisk produktion. Hvordan får vi rekrutteret næste generation af unge til at overtage økologiske ejendomme og lægge nye arealer om? Hvad motiverer de unge til at vælge økologi som levevej? Hvordan får de unge råd til at købe? Nyetableret for en million Landmand Rasmus Winther Henneberg og Landmand Kenneth Højland, Henneberg & Højland I/S Ung og måske med mod på økologi Bestyrelsesmedlem Peter Stenger, Danmarks Landboungdom Alternative etableringsformer Direktør Lars Pehrson, Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Økologi på alle landbrugsskoler og alle uddannelsestrin Konsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening Helge Bülow, tidl. forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole 14

15 Mødeblok C onsdag 16:15-18:00 Temamøde C5 Robuste racer og mindre dødelighed hos pattegrisene Økologiske svin lever meget anderledes end de indendørs konventionelle. Det er en del af reglerne for økologisk landbrug, at der skal tages særligt hensyn til dyrenes naturlige adfærd, f.eks. må de ikke fikseres. Som et særkende for dansk produktion holdes søerne i hytter på friland, hvilket giver meget anderledes vilkår for dyrene. Der er tradition for at bruge det samme avlsmateriale, hvad enten produktionen foregår inden- eller udendørs, men spørgsmålet er, om de anderledes rammer på friland fordrer andre dyr. Der arbejdes netop nu på at finde frem til, om en ny krydsningskombination kan give mere robuste pattegrise, således at dyrevelfærden kan forbedres. På mødet sættes fokus på emnet omkring nye racer og lavere dødelighed hos pattegrise. Hvad er den perfekte race til økologisk produktion? Hvilke ulemper er vi parate til at acceptere til fordel for robuste pattegrise? Hvad betyder smag for valget af racer Gode robuste racer på min bedrift Svineproducent og afprøvningsvært Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug Udviklingsarbejdet med mindre dødelighed og robuste pattegrise Projektleder, konsulent Tove Serup, Videncentret for Landbrug Forsker Klaus Horsted, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Temamøde C6 Bæredygtighed og konkurrenceevne i økologisk fjerkræproduktion På møder ser vi på aktuelle emner inden for fjerkræproduktionen. Vi skal beskæftige os med konkurrenceevnen i den danske økologiske fjerkræproduktion. Der redegøres kort for den historiske udvikling i markedsandele, ligesom der vil blive givet en vurdering af fremtidsperspektiverne. Bæredygtighed og troværdighed i produktionen vil blive sat til debat med udgangspunkt i beskrivelse af dels en økologisk slagtefjerkræproduktion dels en økologisk ægproduktion. Hensyn til dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed på den ene side og konkurrenceevne på den anden side vil blive belyst. Vi vil diskutere revision af reglerne for økologisk fjerkræhold, både de fælles EU-regler og nationale danske regler, herunder også om kravet til 100% økologisk fodring skal fastholdes pr. 1. januar 2012, eller om der indføres en overgangsordning? Er der et modsætningsforhold mellem ønsker om forbedret produktivitet på den ene side og troværdighed og bæredygtighed på den anden side? Hvad er de væsentligste barrierer for 100% økologisk fodring fra 1. januar 2012? Skal vi have en dansk økologisk produktion af daggamle kyllinger - slagt og æg? Mit bud på konkurrence- og bæredygtig økologisk ægproduktion i Danmark Ægproducent Flemming Haugaard, Bolderslev Vores bud på en konkurrence- og bæredygtig økologisk slagtefjerkræproduktion i Danmark Slagtekyllingeproducent Hans Johnsen, Sødam Fjerkræ (og medejer af Sødams Økologiske Fjerkræslagteri) og direktør Michael Orbesen, Sødams økologiske Fjerkræslagteri Status vedr. revisionen af EU s regler for økologisk fjerkræ Fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening Afdelingsleder Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 15

16 Mødeblok C onsdag 16:15-18:00 Temamøde C7 Lammeproduktion med fremtid i Får og lam er eminente plejere af naturarealer, vedvarende arealer, frøgræs- og kløvergræsmarker. En del af økonomien i konventionel lammeproduktion hentes i, at landmændene udlejer dyrene til pleje af arealer og samtidig sparer en del af udgiften til foder i efterårsmånederne. I forhold til økonomien i økologisk lammeproduktion er økologerne udfordret af kravet om, at jorden skal være økologisk. Derfor skal der tænkes kreativt og tænkes i win-win situationer. Økologiske mælkeproducenter kunne med fordel bruge får til at pleje kløvergræsarealer i efteråret i stedet for selv at hente sidste slæt på markerne. Der er større fare for trykskader og optrådte marker, hvis det er maskiner og kvæg, der tager sidste slæt, end hvis fårene gør. En alliance mellem økologiske kvæg- og lammeproducenter kan derfor være interessant. Et bevidst valg af efterafgrøder vil kunne optimere den fælles gevinst yderligere. Samarbejde mellem mælke- og lammeproducenter om afgræsning hvilke fordele og barrierer er der? Udbytter i afgræssede frøgræsmarker kontra afhugning med skårlægger? Hvilke afgrøder er relevante som efterafgrøder? Samarbejde med mælkeproducenter i praksis det kan økologerne lære af Konventionel lammeproducent Hans Jørgen Krogh, Brunsgaard Fårefarm, Årre Frøproduktion med får som hjælpere Frøkonsulent Jørn Lund Kristensen, DLF-Trifolium A/S Effektive efterafgrøder til afgræsning Økologikonsulent Jens Chr. Skov, Økologisk Landsforening Økologikonsulent Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening Temamøde C8 Fremtidige udfordringer i malkekvægholdet Den økologiske malkekvægsproduktion er i en rivende udvikling akkurat som den konventionelle mælkeproduktion. For økologen giver de stadigt større besætninger store udfordringer i forhold logistik, management samt dyrenes sundhed og velfærd. Dette temamøde vil fokusere på nogle af de områder, som er vigtige for fortsat at kunne bevare den økologiske troværdighed over for forbrugerne og samtidigt kunne levere økologiske produkter af høj kvalitet. Køer på græs er et afgørende varemærke for den økologiske mælk, men hvordan skal de store bedrifter fortsat klare udfordringen omkring afgræsning og malkning? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra mælkeproduktionen og hvordan kan den reduceres via afgrødevalg og fodringsstrategier? Hvordan ser det ud med dyrenes sundhed og velfærd i de økologiske malkekvægsbesætninger, og hvad kan vi gøre for fortsat at forbedre den? Afgræsning og malkning udfordringer og løsninger! Konsulent Erik Andersen, Jysk Landbrugsrådgivning Klimabelastningen fra kvægbrug - fodring og produktionsstrategier Seniorforsker Troels Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som aktiv planlægger Seniorforsker Mette Vaarst, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Formand Frode Lehman, Naturmælk 16

17 Mødeblok C ons. 16:15-18:00 Temamøde C9 Kvalitet i økologi økologi med kvalitet Smag, kvalitet og nydelse er blandt de vigtige tendenser, som driver den moderne økologi. Men hvad er god kvalitet? Hvordan kan vi genkende den? Og hvordan kan vi arbejde med den i praksis? På dette temamøde inviterer vi kvalitetseksperter fra forskellige verdener til at diskutere og præsentere interessante eksempler og kendetegn på kvalitet samt det modsatte. Med konkrete fødevareeksempler og korte debatoplæg vil vi inspirere og demonstrere, hvad der efter kvalitetseksperternes mening er skidt og kanel! [Temamødet kan med fordel suppleres med temamøde A5] Hvad betyder kvaliteten for udviklingen af økologien? Er der forskelle i kvaliteten mellem konventionelle og økologiske produkter og burde der være det? Er smag og kvalitet bare individuelle størrelser, eller kan man faktisk opstille nogle vejledende beskrivelser? [Titel på oplæg følger] Direktør Judith Kyst, MadX Det brede i det smalle - smagsudforskning fra praksis. Frugtavler og Mostproducent Mette Meldgaard, StrynØfrugthave. Mette inddrager deltagerne i en udforskning af æblesmage gennem most. Både forskelligheden i enkeltsortssmage, blandinger og hvad forskellige forarbejdningsformer betyder for smagen. Fødevarerådgiver Cathrine Esmann, Økologisk Fødevarerådgivning en del af Økologisk Landsforening 17

18 Mødeblok D torsdag 09:00-10:30 Temamøde D1 Økologiens sundhedsgevinster Økologerne vil til stadighed skulle argumentere for fordelene ved at købe økologisk, herunder retfærdiggørelsen af prisen i forhold til de konventionelle fødevarer. Derfor er det altafgørende for økologiens fortsatte vækst, at produkterne lever op til forbrugernes forventninger. En generel opfattelse blandt forbrugerne er, at de økologiske fødevarer er sundere og mere næringsrige end de konventionelt producerede. Dette temamøde stiller derfor skarpt på økologiens betydning for sundheden. Du kan høre forskere fortælle om, hvordan økologiske fødevarer adskiller sig fra konventionelle, hvilke mulige ernæringsmæssige og sundhedsmæssige effekter de har, samt om, hvilke forventninger og indkøbsvaner forbrugerne har i forhold til økologiske fødevarer og du kan selv bidrage til en aktiv debat om oplæggene og om emnet i det hele taget. Er der en sundhedseffekt af at spise økologisk eller skal vi fremover begynde at fokusere på andre forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter, som giver en merværdi? Hvad er de væsentligste kriterier for at vælge økologisk frem for konventionelt set med forbrugernes øjne? Hvordan bevarer vi forbrugernes tillid og indfrier deres forventninger til kvaliteten af de økologiske produkter i fremtiden? Sundhedsgevinster ved at spise økologisk frugt og grønt Senior lektor Kirsten Brandt, Newcastle University Et økologisk fingeraftryk hvad siger forskningen om økologisk kost og sundhed? Akademisk medarbejder Kristian Holst Laursen, Institut for Jordbrug og Økologi, Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? Adjunkt Sinne Smed, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Direktør for Forskning og Fødevarer Annette Toft, Landbrug & Fødevarer Temamøde D2 Biogas hvor økologisk er det? Der er store forventninger til, at der skal bygges flere biogasanlæg i Danmark, og produktion af biogas er blevet fremhævet som den bedste mulighed for økologiske landmænd til at skaffe nok økologisk gødning, når den konventionelle husdyrgødning bliver udfaset. Dette temamøde vil give en kort status over, hvor langt vi er nået her i Danmark, og så vil vi kigge længere ud til Sverige for at høre om mulighederne for at bruge biogas som brændstof og til Tyskland for at høre, hvor bæredygtig og klimarigtig en løsning biogas egentlig er. Vi må være sikre på, at en udbygning med biogas ikke sker på bekostning af kulstoffet og dermed frugtbarheden i jorden. Er det realistisk, at biogasproduktionen kan erstatte konventionel husdyrgødning inden 2021? Hvad vil det kræve, hvis biogas skal bruges som brændstof i økologernes traktorer? Er det godt for klimaet at bruge biogas? Eller er det kulstoffet i jorden, vi brænder af? Økologi og biogas hvor langt er vi i Danmark? Kort status Faglig udviklingschef Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening og Landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug Svenske erfaringer med biogasproduktion og opgradering til kørselsbrændstof. Projektkoordinator Peter Eriksson, Energi- og Miljöteknik, InnovatumTeknikpark, Sverige [ på svensk med oversættelse af PowerPoints] Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 -neutralt eller vil det gå ud over jordens humusindhold? Dr. agr. Kurt Möller, Universität Hohenheim, Tyskland [ på engelsk med oversættelse af PowerPoints] Konsulent Peter Mejnertsen, Videncentret for Landbrug 18

19 Mødeblok D torsdag 09:00-10:30 Temamøde D3 Det gode kontrolbesøg Kontrol og regler danner rammen om det moderne danske økologiske landbrug. Det skaber sikkerhed for at råvarerne er produceret efter vedtagne normer. Kontrollen er en vigtig del af det økologiske landbrug, og den stiller en række krav til landmanden. Mange landmænd har en negativ oplevelse af magtforholdet i kontrolsituationen og kender ikke i detaljer deres rettigheder og pligter. Mødet sætter fokus på begge disse aspekter og på, hvad man som landmand selv kan gøre for, at kontrolbesøget forløber godt. Mødet videreføres i form af en kontrol-café, hvor landmænd kan stille spørgsmål til erfarne kontrollører og jurister. Hvad kan jeg gøre for, at kontrolbesøget foregår i en ånd af samarbejde? Hvordan kan jeg styrke min egen position? Har jeg pligt til at blive hjemme, hvis der kommer kontrol, lige når jeg er på vej til økologikongres? og indledning Hvorfor har vi kontrol og hvilke sammenfaldende interesser har vi med Plantedirektoratet? Hvornår er det, kontrollen er en ubehagelig oplevelse? Økologikonsulent Pernille Plantener, Gefion sholdere Psykologien mellem mennesker under et kontrolbesøg, og hvordan undgår man spændinger mellem kontrollør og landmand i vanskelige kontrolsituationer. Ph.D-stipendiat Inger Anneberg, Forskningscenter Foulum Hvad er mine rettigheder og pligter ved kontrolbesøg (gælder for alle typer kontrol) Konsulent Rasmus Klim Christensen, Videncentret for Landbrug Det effektive kontrolbesøg det kan landmanden gøre Kontrollør Gitte Vinther, Plantedirektoratet Randers Mødet videreføres i form af en kontrol-café, hvor landmænd kan stille spørgsmål til erfarne kontrollører og jurister. Temamøde D4 Økologernes Øko-politiske vision 2021 Det er politisk besluttet, at vi skal have mere økologi i Danmark. I foråret 2011 kom regeringen med Økologivision 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion Mange gode kræfter arbejder for, at økologisk produktion får større og stærkere rodfæste i Danmark. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer har deres økologipolitiske visioner, ligesom Danmarks Naturfredningsforening har visioner for økologiens udvikling i Danmark. Med de økologiske principper som pejlemærke sætter visionerne retning for, hvad vi skal nå. På baggrund af diskussionerne i workshop B Økologiens principper som pejlemærke og organisationernes visioner tager vi debatten om, hvor organisationerne bør lægge deres politiske fokus i økologiens tjeneste. Deltag i workshoppen og vær med til at sætte retning for økologiens fremtid: Hvad skal dansk økologi være kendt for om 10 år? Hvordan vil vi gerne have, at økologien skal udvikle sig? Hvordan sikres og optimeres landmandens konkurrenceevne, økologiens troværdighed og forbrugernes tillid? Signaler og pejlemærker fra workshoppen vil både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer tage med i det videre arbejde for at styrke den økologiske udvikling i Danmark. Økologisk Landsforenings vision Direktør Paul Holmbeck, Økologisk Landsforening Landbrug & Fødevarers økologivision Teamleder Økologi Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer Danmark Naturfredningsforening visioner om økologi Landbrugsmedarbejder Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening Workshop: Danmarks økologiske fremtid Økologichef Ole Bloch Engellyst, Videnscentret for Landbrug 19

20 Mødeblok D torsdag 09:00-10:30 Temamøde D5 Generationsskifte med succes På et tidspunkt bliver det aktuelt at tænke på, hvad der skal ske, når du ikke længere ønsker at være aktiv landmand. Den nye landbrugslov åbner for nye muligheder for ejerformer i landbruget, ligesom der hele tiden i praksis høstes erfaringer med forskellige former for generationsskifte. Uanset hvilken model man vælger i et generationsskifte, er der en mange personlige, økonomiske og sociale ting i spil, når man er på vej ud og ind i erhvervet. Kom og hør om gode erfaringer og nye muligheder. Hvilke nye perspektiver og muligheder giver den nye landbrugslov? Hvilke erfaringer er der i praksis fra forskellige generationsskifter? Hvad skal man være særlig opmærksom på i samarbejdet? set fra såvel den ældres som den unges perspektiv og er der særlige udfordringer for økologer? Perspektiver og nye muligheder for fremtidens generationsskifter i landbruget Konsulent Mads Kinch Clemmesen, Videncentret for Landbrug Generationsskifte med succes eksempler fra virkeligheden Biodynamisk gartner Ask Rasmussen, Kiselgården Glidende generationsskifte med forældre Økologisk Mælkeproducent Kim Gohr-Nielsen Generationsskifte ejer medarbejder Landmand Jens Krogh, Næstformand Økologisk Landsforening Temamøde D6 Mere natur på bedriften bedre biologisk balance, færre skadedyr Økologisk landbrug bygger, i princippet, på biologisk mangfoldighed, forebyggelse og balance frem for monokultur og bekæmpelse. I praksis kan man let glemme at opbygge og pleje mangfoldigheden i flora og fauna, når man skal leve op til kravet om effektivitet, specialisering og højt udbytte. Der er imidlertid flere gode muligheder for at få mere natur ind på bedriften, f.eks. læhegn, blomsterbælter, vildtfoderafgrøder, kasser til fugle og bier, høns og grise mellem frugttræer, billebanker og vandhuller. Det gavner ikke bare afgrøderne og naturen, det øger også landmandens glæde i hverdagen og bedriftens bidrag til samfundets fælles goder. Hvordan arbejder man praktisk med at skabe større mangfoldighed på et landbrug? Hvordan virker forskellige slags dyr i frugtplantager? Kan det betale sig, økologisk og/eller økonomisk, at arbejde med biologisk mangfoldighed? Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie Louise Simonsen, Økologisk Landsforening Sådan giver vi bedre vilkår for fugle på Billeslund Biolog Jesper Leegaard, Aarstidernes gartneri Billeslund Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl Frugtavler Verner Andersen, Bellingehus Frugtplantage, Slangerup Frugt- og grøntkonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning 20

21 Plenum 2 tor. 11:00-12:30 Plenum 3 tor. 11:00-12:30 Økologien som redskab til at brødføde verden Verdens befolkning vokser støt, og globalt er behovet for fødevarer stigende. Multinationale selskaber, tænketanke mv. agiterer for, at en ny grøn revolution med brug af sprøjtemidler og gensplejsede planter er den eneste farbare vej. Men der er et økologisk alternativ, som kan sikre fødevaresikkerheden for landbefolkningerne og dertil en produktion, som kan afsættes til byerne, dog ikke nødvendigvis som certificeret økologi. Brug af de økologiske dyrkningsmetoder har vist øget produktion og af mange forskelligartede afgrøder og større tolerance i forhold til klimaforandringer mv. Hvordan kan økologien bidrage til at løse det fremtidige globale fødevarebehov? Hvilke positive sidegevinster er der ved økologiske dyrkningsmetoder? Hvordan får vi befolkningerne til at ændre adfærd og selv tage ansvar for deres fødevareproduktion? Økologi luksus på de sultendes bekostning? Centerleder Niels Halberg, ICROFS Farmer Field Schools i Vest-Uganda med fokus på fødevaresikkerhed, økologi og samarbejde i familier og lokalsamfund. FFS-konceptet Agro-økologi og fødevareproduktion på lokalt plan Social kapital og bæredygtighed Projektledere Inge Lis Dissing, Aage Dissing og Mette Vaarst, Økologisk Landsforening Formand Klaus Bustrup, Danida Økologisk såsæd nøglen til den økologiske fremtid Højt forædlede plantesorter, som er udviklet til det konventionelle landbrug med tildeling af kunstgødning, regulering af skadegørere og ukrudt med pesticider, og potentielt et mindre og mindre udbud af sorter, som ikke er genmanipulerede er økologernes voksende udfordring. Økologerne har brug for en udvikling af sorter til brug i det økologiske landbrug. Det betyder andre mål for sortsudvikling, men det betyder også udfordringer i forhold til regler, forædlingsmuligheder, genpuljer mv. Hvorfor er det vigtigt for økologer at arbejde med udvikling af en egentligt økologisk såsædspulje? Hvilke mål for sorterne er relevante for økologerne, og hvordan kan arbejdet udvikles? Hvilket arbejde er allerede i gang? Hvordan kan økologerne arbejde med udvikling af egen genpulje og hvorfor skal de? Konsulent Anders Borgen, Agrologica Hvorfor har vi brug for økologisk såsæd Planteavler Anders Lund, Formand for Planteavlsudvalget Resultater af og muligheder og udfordringer for økologisk planteforædling Planteforædler for Kultursaat og forsker ved Göttingen Universitet Bernd Horneburg, Tyskland [Holdes på engelsk med oversættelse] Ph.D-stud. Rikke Andersen, Aalborg Universitet 21

22 Mødeblok E torsdag 13:30-15:00 Temamøde E1 Nye afgrøder til fremtidens planteproduktion Klimaændringer, klimamål og miljøkrav gør det vigtigt for landbruget at tænke i nye afgrødetyper og deres anvendelser. Det kræver et landbrug og et samfund der er dygtigt til at tilpasse sig de nye udfordringer. Hvilke udfordringer og muligheder klimaændringerne vil give den enkelte landmand afhænger blandt andet af bedriftsforhold, dyrkningsintensitet og produktionsformer. Et svar på disse udfordringer kan være et bio-baseret samfund, som rummer mange muligheder for jordbrugene i form af nye afgrøder til blandt andet fødevareingredienser, energi, medicin og råstoffer til industrien. Og mange af disse afgrøder forudsættes dyrket økologisk. Jordbrugeren kan se sig selv som leverandører af planteindholdsstoffer i bred forstand som giver et væsentligt højere hektar-afkast, en bedre afsætningssituation og for de jordbrugere, som har mod på det ejerskab til en større del af værdikæden, fx forarbejdning. Det indebærer andre produktionsformer, andet materiel og også kompetencer. Temamødet sætter fokus på nye afgrøder, men også produktionsformer og kompetencer, som kan gavne det fremtidige økologiske brug og samtidig imødekomme klimaudfordringerne. til diskussion Hvordan sikrer vi bedst at være på forkant med klimaændringerne i forhold til at inddrage nye afgrøder i produktionen? Hvordan bidrager den økologiske landmand til det biobaserede samfund og hvad får han ud af det? Kan økologerne drage særlige fordele af et varmere klima sammenlignet med konventionelle landmænd? En kort redegørelse for klimaets forandring vind, vand og varme Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Det biobaserede samfund muligheder for de økologiske jordbrug Konsulent Bjarne Mahler Schou, Center for Bioressourcer og Innovation (CEBI) Centerleder Niels Halberg, ICROFS Temamøde E2 Økologi i andre lande Grandprix Vi eksporterer økologiske varer for 743 millioner kr. og importerer for millioner kr. (2009). Et element i strategien for at styrke den økologiske udvikling i Danmark er at styrke eksporten af økologiske produkter. Derfor er det interessant at rette blikke ud i verden og se, hvordan den økologiske virkelighed ser ud i nogle af de lande, som er vores kunder og konkurrenter. Ta med på en rejse ud på de økologiske nærmarkeder. Vi slår et smut forbi bl.a. Polen, Tyskland, Italien og Sverige og hører, hvordan det går med økologien på forbrugersiden og hos de økologiske producenter. På hvilke markeder og med hvilke produkter har Danmark et potentiale? Hvor kan vi finde inspiration til nye nicher og samarbejdspartnere? Kan vi konkurrere med Østeuropa på pris og kvalitet? Økologi i Polen Statskonsulent Flemming Duus Mathiesen, Den danske ambassade i Warsarwa Økologi i Tyskland Statskonsulent Poul Ottosen, Den danske ambassade i Berlin Økologi i Italien Statskonsulent Søren Skafte, Den danske ambassade i Rom Økologi i Sverige Markedschef Katarina Wolf, Krav Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 22