FØLELSER Hvad er de? Hvorfor har vi dem? Hvor spiller de en rolle? Af: Lone Hjorth år 2013

Transkript

1 FØLELSER Hvad er de? Hvorfor har vi dem? Hvor spiller de en rolle? Af: Lone Hjorth år 2013

2 Indhold Indledning... 2 Hvad er følelser?... 4 Neurovidenskab... 4 Traumer... 6 Særlig sensitivitet Elaine N. Aron... 7 En håndbog i følelser... 8 Chakraer... 8 Mit bud på, hvad følelser er... 9 Følelsesmæssig følte tilstand... 9 Kongruens... 9 Grænsesætning Følelsernes spilleregler Hvordan kan følelser håndteres? Hvor spiller følelser en rolle? Indhold Mundtlig kommunikation Samarbejde Ledelse af andre Ledelse af sig selv Børneopdragelse Parforhold Beslutninger Privatøkonomi Virksomhedsøkonomi Dyr Venskaber Egen personlig udvikling Hvordan forbedrer vi vores kendskab til følelser? Meditation/mindfulness Rosenterapi Hestefaciliteret Læring Udbytte af bedre kendskab til og håndtering af følelser Nydelse af livet Problemhåndtering Uddannelse, kurser og anden tillæring Nærvær, klogskab og visdom Autentisk tilstedeværelse

3 I vores uddannelsessystem har vi strikse krav til den videnskabelige vinkel på det, vi skriver. Det er min erfaring, at hvis man anskuer følelser i dette perspektiv, har det en Indledning I denne bog vil jeg beskrive min opfattelse af, hvad følelser er, og hvor de har indflydelse i vores liv. Jeg formoder, at der blandt læserne er mange opfattelser af, hvad følelser egentlig er, og nogle måske tager det for givet, at vi alle har samme opfattelse af, hvad en følelse er. Det har vi ikke. I bogen giver jeg en præsentation af min opfattelse af, hvad følelser er, og jeg vil derudover referere til andres beskrivelser af deres opfattelse af, hvad følelser går ud på. Jeg har dannet mig min opfattelse ud fra, hvad jeg har mødt og set på min vej gennem livet. Min opvækst, uddannelse som revisor, rollen som mor og ægtefælle, erfaringer som selvstændig virksomhedsrådgiver og ikke mindst kurser og studier i personlighedstyper, psykologi, pædagogik, ledelse og Hestefaciliteret Læring. begrænsende effekt på udfaldet. Jeg har derfor valgt at holde pause i studierne og skriver denne bog frit baseret på mine meninger om området uden hensyn til vores samfunds nuværende opfattelse af den videnskabelige vinkel. Helt grundlæggende er det en udfordring for mig at formulere min mening om følelser på skrift. Når jeg formulerer mig i bogform benytter jeg mig af min logiske evne til at tænke mig frem til en formulering rettet mod læseren. Men min opfattelse af følelser er, at de eksisterer som en følt tilstand, som skal mærkes og ikke tænkes. Meget forenklet sagt udfører vi primært vores logiske tænkning med venstre hjerne halvdel og oplever abstrakte forestillinger og mærker vores følelser med den højre hjerne halvdel. Da jeg som sagt betragter følelser som noget, der skal opleves og mærkes, formidler jeg helst mit budskab ved brug af højre hjernehalvdel. Det kunne jeg så gøre via kunst, musik eller lignende, hvilket jeg desværre ikke har evnerne til. Jeg kaster mig dog alligevel ud i forsøget på at formidle min opfattelse af 2

4 følelsers tilstedeværelse og formål i bogform, hvor begrænsende det så end måtte være. Jeg indleder bogen med en præsentation af andre forfatteres og forskeres opfattelse af, hvad følelser er, og præsenterer efterfølgende min egen definition suppleret med forskellige perspektiver på grænsesætning mv. Derefter beskriver jeg områder i vores tilværelse, som efter min mening er under større indflydelse af vores følelser, end vi ofte er opmærksomme på. Nogle vil måske finde det sært, at jeg påstår, at vores følelsesmæssige dimension har indflydelse på ledelse, økonomi eller børneopdragelse, men det er ikke desto mindre, hvad min erfaring viser, og som jeg forsøger at forklare med forskellige eksempler. forskellige typer virksomheder. Men jeg trækker også på oplevelser fra alle de andre kontaktflader, jeg har haft gennem tiden. Når jeg forhåbentlig har tydeliggjort min opfattelse af følelser, har jeg nogle bud på, hvor man kan arbejde sig frem til en bevidsthed om sine følelsesmæssige tilstande, og jeg afslutter med nogle tanker om, hvorfor dette er hensigtsmæssigt. De valgte eksempler tager typisk udgangspunkt i mit eget erfaringsgrundlag, så de vil i en vis udstrækning være taget fra mit arbejde som revisor og virksomhedsrådgiver for mange 3

5 den ende, som ikke er hæftet til cellen, og den er i stand til at lave en affyring. Denne affyring betyder, at der skabes Hvad er følelser? Neurovidenskab Ved hjælp af ny teknologi er det blevet muligt at få mere detaljeret indsigt i hjernens funktioner og adfærd. Inden for mange fagområder begynder man at interessere sig for hjernens rolle, f.eks. inden for pædagogik, læring, ledelse, præstationer, fysiske skavanker og sygdom, helbredelsesmuligheder osv. Neurovidenskab er et utroligt omfattende og kompliceret felt, og vi har stadig kun indsigt og viden om meget lidt. For at hitte rundt i neurovidenskabens komplicerede forklaringer har jeg udarbejdet mit eget indre billede ud fra forskernes beskrivelser. Med dette billede giver jeg et bud på en lille og meget simplificeret forståelse af vores neurale hjernefunktioner. Vores nervesystem omfatter en ufattelig mængde nerveceller, der dels består af cellen selv, dels af nogle strenge ud fra cellen. Disse strenge har en anordning på kontakt til en anden celle. Hvis man ser cellen som en pære og strengene som et ledningsnet, der skabes, ved at strengene forbinder sig med hinanden, kan man forestille sig vores nervecellers ledningsnet som et kæmpestort lysnet, hvor det er muligt at tænde for en bestemt del af nettet. Når vi mennesker har en perception (har en oplevelse, fører en samtale eller lignende), aktiveres et bestemt mønster i nettet, fordi forskellige celler tager kontakt til hinanden for at forholde sig til, hvad der modtages i perceptionen. Første gang et specifikt net skabes, svarer det til, at vi har lagt noget ind på vores hukommelseslager. Hertil kommer så en kompliceret viden om hukommelsen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Mit budskab med denne beskrivelse er, at en perception, som fører til et hukommelsesnet, vil indeholde en samlet pakke af den fulde oplevelse af syns-, lyd- og andre sanseindtryk, måske noget verbal kommunikation og i de fleste tilfælde også en følelse. Man kan så derved anskue en del af det, jeg betegner som kropsligt forankrede følelsesmæssige tilstande, som en del af et neuralt hukommelsesnetværk. Disse netværk kan komme i 4

6 spil på mange måder. Hvis eks. man er til eksamen i maj måned i flot solskin og opnår den højeste karakter, vil alle sanseindtryk ved denne oplevelse lagre sig med en formodentlig meget positiv følelse. Når man senere hen i livet står en majdag i solskin, kan man måske pludseligt mærke en positiv fornemmelse i kroppen. Det kan udløses ubevidst fra hukommelsesnetværket via oplevelsen af solskin og så dermed udløse den positive oplevelse. Det er en meget simplificeret forklaring, og den bør suppleres med, at forbindelserne i vores neuralnetværk er forbundet på kryds og tværs af hinanden i meget komplicerede tilstande. Dertil kommer, at viden om det proprioceptive system kan fortælle os, at vores nerveceller er i stand til at kommunikere ud over vores fysiske krops grænse. Man kunne dermed mene, at følelser hos et andet menneske er i stand til at aktivere vores eget neurale netværk og udløse erindrede følelser m.m. Andre arbejder med cellers adfærd. For eksempel har Bruce H. Lipton bidraget med nogle interessante input i bogen Intelligente celler. Han fortæller om, hvordan indre opfattelser hos mennesker er med til at påvirke cellernes udvikling og dermed vores krops og psykes tilstand. Vi har faktisk også et nervesystem i maven, hvilket bl.a. Michael D. Gershon arbejder med i sin forskning om Enteric nervous system (ENS). Her fortæller han, at evolutionært startede udviklingen af vores nuværende centralnervesystem (CNS) i ENS, og at der hos laverestående dyr som eks. orme findes et lignende ENS. ENS sender signaler til hjernen, som direkte påvirker følelser som tristhed, stress og endda hukommelse, læring og beslutningstagen. ENS er placeret i vores tarmsystem og indeholder faktisk flere neuroner end i hele vores rygsøjle, men dog stadig færre end vi har i hjernen. I bogen Affective Neuroscience, the Foundations of Human and Animal Emotions skriver Jaak Panksepp: (mine frie oversættelser) at de følelsesmæssige systemer er evolutionære redskaber til at fremme psykologiske adfærdsmæssige sammenhænge. Som en del af sin forskning bruger han erfaringer fra dyrs følelsesmæssige adfærd og skriver desuden: Det bliver stadig tydeligere, at mennesket har lige så mange instinktive operativsystemer i sin hjerne som andre pattedyr. Men hos voksne mennesker kan disse 5

7 instinktive adfærdsmønstre være svære at iagttage, fordi de ikke længere udtrykkes direkte i voksenadfærd, men i stedet filtreres og modificeres af højere kognitiv aktivitet. Senere i bogen kommer jeg ind på mit arbejde med Hestefaciliteret Læring og den del af hjernen og nervesystemet, som aktiveres i denne type læring. En interessant ting, som Panksepp skriver, kan måske forklare de resultater og oplevelser, mine kursister har i kontakten med hestene. Panksepp skriver Faktisk giver ord os en særlig evne til at bedrage hinanden. Der er mange grunde til at tro, at dyrs adfærd vil lyve mindre for os end menneskelige ord. Dette dilemma er især tydeligt, når det kommer til vores skjulte følelser, som vi normalt kun deler gennem komplekse personlige og kulturelt opstillede regler. Hertil kommer, at det nu ser ud til, at vores to hjernehalvdele har så vidt forskellige kognitive og følelsesmæssige perspektiver på verden, at den sproglige tilgang lige så godt kan misinformere os som den kan informere os. Medicinsk forskning, hvor den ikke-talende højre hjernehalvdel har været selektivt bedøvet, tyder på, at folk udtrykker meget forskellige følelser, når hele deres hjerne er i funktion, end når kun den venstre hjernehalvdel sprogligt udtrykker sine synspunkter. Kort sagt kan vores venstre hjernehalvdel den, der typisk taler til andre være bedre til at lyve og konstruere en social maskerade end til at afsløre dybe, intime følelsesmæssige hemmeligheder. Dette giver jo et interessant perspektiv til vores tradition for at bearbejde psykiske udfordringer og problemer i en verbal kontekst. Traumer I forhold til mit perspektiv, arbejder Peter Levine i det område hos mennesket, hvor følelsesmæssige tilstande har sat sig fast i systemet og udviklet sig til traumer. Jeg vil citere forlagets beskrivelse af hans bog Væk tigeren, idet jeg opfatter den som en meget kortfattet og alligevel fyldestgørende beskrivelse af ham og hans arbejde. Peter Levine ser mennesket som naturvæsen, begavet med en instinktiv evne til at helbrede sig selv og med et intellektuelt sind, som kan udnytte denne iboende evne. Han rejser spørgsmålet om hvorfor dyr, der lever frit i naturen, til trods for at de jævnligt føler sig truet, sjældent bliver traumatiseret og mener at svaret på menneskets traumer findes i en forståelse af de 6

8 kræfter, som gør dyr praktisk taget uimodtagelige over for traumer. Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse. Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen. I VÆK TIGEREN normaliseres traumet og dets symptomer og den proces, som er nødvendig for at helbrede det. Levine giver indblik i de subtile, men kraftfulde impulser, som styrer vores reaktioner på følelsesmæssigt overvældende hændelser, og han formidler en ny forståelse af traumer, som kan bruges af alle, hvad enten det drejer sig om tandlægebesøg eller tab efter ulykker. Peter Levine arbejder altså med tilstande i mennesker, som har udviklet sig til et problematisk niveau. Mit perspektiv, som beskrives nedenfor, bygger til dels over samme skabelon. Hvis en følelses ikke tillades at blive mærket på det tidspunkt, den opstod, kan den lagres i hukommelsen som værende ikke mærket altså en fastlåst følelsesmæssig fornemmelse i kroppen. Sådanne fornemmelser kan ligge til grund for begrænsninger i vores mulighed for at leve vores liv fuldt ud, og ved at finde disse tilstande, vække følelserne og tillade sig at mærke dem, kan den fastlåste erindring omprogrammeres til en afbalanceret naturlig tilstand med større trivsel og velvære. Særlig sensitivitet Elaine N. Aron Den amerikanske psykolog Elaine N. Aron har udviklet en teori om The Highly Sensitive Person som på dansk er oversat til Særligt sensitive mennesker. Hendes forskning, som ligger til grund for denne teori, fokuserer på menneskers medfødte evne til at sanse, og på hvordan % af os har et sansesystem i hjernen som opfatter og bearbejder indtryk stærkere end den resterende del af os. Ved test af mennesker i interviewundersøgelser benævnte 20 % sig som yderst eller temmelige sensitive og 22 % som moderat sensitive. Og hvad jeg finder interessant er, at 42 % sagde, at de slet ikke var sensitive. Taget i betragtning af særligt sensitive menneskers sansning af følelser også er langt stærkere end ikke-sensitives oplevelser, er det jo forståeligt, at vi til tider kan gå helt skævt af hinanden i vores samfund, hvis vi ikke inddrager disse perspektiver. Psykolog Lise August og hendes mand Martin har gjort et stort stykke pionerarbejde i Danmark for at udbrede forståelsen for dette personlighedstræk, og der er 7

9 efterhånden et bredt kendskab dertil både i befolkningen og blandt fagfolk. En håndbog i følelser Karla McLaren har skrevet en håndbog i følelser hvor hun har arbejdet sig frem til ca. 17 grundlæggende følelser i os mennesker. Hun arbejder med disse følelser forstået i en kontekst af The Gift, The Internal Questions, Signs Of Obstruction og Practice. Ved at bruge denne tilgang får man mulighed for at arbejde med forståelsen af de følelser, der opstår, hvorfor de kommer, og hvad man kan bruge informationen bag følelsen til. Udover denne metode arbejder hun med øvelserne Defining your boundaries, Getting grounded, Conscious Complaining, Burning contracts og Rejuvenating yourself. Chakraer I spirituel sammenhæng bruges begreberne chakra om kroppens energisystem som også bærer følelsesmæssige tilstand. Denne viden er tusindvis af år gammel og anvendes i mange sammenhænge til at forstå mennesket. En menneskekrop indeholder syv chakraer, som er placeret dels langs rygsøjlen, et midt i hovedet samt et oven på issen. Ud fra et neurovidenskabeligt perspektiv, ligger disse placeringer på nogle meget centrale nervefunktionsområder, og hvis man betragter nervesystemet som bærer af følelsesmæssige tilstande, ligger den etablerede videnskab og den alternative opfattelse af kroppen vel i virkeligheden ikke så langt fra hinanden. Karla McLaren tilbyder en meget interessant tilgang til forståelsen af begrebet følelser og arbejdet med følelserne, og jeg kan varmt anbefale, at man læser hendes bog The Language of Emotions. 8

10 følelsesmæssig hukommelse. Andre lysnet tændes ved andre oplevelser. Sådanne lysnet kalder jeg en følelsesmæssig Mit bud på, hvad følelser er tilstand, og den vil altid være forankret i kroppen. Nogle af disse tilstande er behagelige, og vi nyder, når de viser Følelsesmæssig følte tilstand For mig er følelser en kropslig funderet følelsesmæssig tilstand, som er helt individuel fra person til person. Hver enkelt person har utallige af disse tilstande som kommer og går fra situation til situation. Det er grundlæggende mønstre i tilstandene, som gør, at vi evner at relatere dem til andre folks tilstande hvad Paul Ekman i sin forskning vil kalde universelle følelser. Men min opfattelse relaterer sig mere til Daniel J. Siegels forklaring af en neural affyring. Altså en kropslig tilstand funderet i vores nervesystem, som er skabt ud fra et miks mellem udefra kommende oplevelser i miljøet og indre medfødte egenskaber. Som beskrevet kan vi se denne neurale affyring som et stort forgrenet net med lysende pærer. Et helt præcist lysnet tændes for en præcis oplevelse, som indeholder både intellektuel og sig. Andre er neutrale, og vi mærker dem næsten ikke, andre igen er lidt ubehagelige, og vi undertrykker oftest ubevidst deres tilstedeværelse. Atter andre er så ubehagelige, at de kan betragtes som større eller mindre traumer. De større traumer relaterer sig til Peter Levines teor ier. Tilstedeværelsen af de førstnævnte tilstande, som ikke omfatter traumer, har efter min mening stor indflydelse på mange sider af vores tilværelse, som jeg kommer ind på senere i bogen. Kongruens Med til forståelsen af følelsesmæssige tilstande hører begrebet kongruens. I denne sammenhæng skal kongruens forstås som tilstanden i en person, hvor det, som personen intellektuelt tænker og personens følelsesmæssige tilstand bliver rummet i personens bevidsthed samtidigt. Det kan 9

11 foregå ubevidst, men betingelsen er, at hverken det tænkte eller følte afvises eller undertrykkes. Grænsesætning En vigtig forudsætning for at kunne håndtere sine følelsers påvirkning, er evnen til at sætte sine personlige grænser. Man må kunne mærke, hvor tæt inde på livet man ønsker folk kommer fysisk såvel som psykisk. I det hele taget skal man kunne mærke sig selv, hvilket kan være svært for nogle mennesker. Mange oplever i deres opvækst klare instruktioner om, hvad de må og ikke må føle. Bemærkninger som eks. Du skal ikke være bange eller Vær ikke ked af det i situationer, hvor man faktisk var bange og ked af det, er en afvisning af de følelser, som var til stede på det pågældende tidspunkt. Vi kan som voksne derfor have svært ved at anerkende, når følelser opstår, og vil som oftest forsøge at handle os ud af situationen ved f.eks. at rette opmærksomheden på noget andet. Optimal behandling af følelser er altid at anerkende, at de kommer, rumme deres tilstedeværelse og forsøge at forstå, hvilket budskab de kom med. Når man ikke kan mærke sine følelser, kan man ikke fuldt ud mærke sig selv. Om grænsesætning kan det grundlæggende siges, at enhver har ansvaret for at sætte sine egne grænser. Andre mennesker kan ikke se, hvor dine grænser går, medmindre du afgiver et tydeligt signal. Dvs. at bliver dine grænser overskredet, skyldes det typisk, at du enten ikke har sat dem præcist, eller at du ikke har holdt dig væk fra situationer som du ikke burde være i. At sætte sine grænser ved at holde sig væk, er f. eks. hensigtsmæssigt i de situationer, hvor fysisk overlegenhed kan spille ind. Her kan det ikke altid være nok at sende tydelige signaler om grænserne, idet nogle mennesker kan have svært ved at aflæse kropsprog eller forstå budskabet i en verbal besked. I de fleste tilfælde vil det dog være alt rigeligt at lære, hvor ens grænser går, og vigtigst at lære at signalere, at man mener det, når man afsender signalet. At blot sige Nu kommer du altså for tæt på og samtidigt afsende utydelige nonverbale signaler i retning af Jeg kan egentlig godt lide dig, jeg kan bare ikke finde ud af at håndtere denne situation gør det utydeligt, hvor grænsen går, og det forvirrer modtageren af 10

12 signalet. I forskellige undersøgelser er det påvist, at langt størstedelen af det vi modtager, afsendes gennem nonverbalt sprog, og kun en lille del kommer fra de verbalt udtalte ord. Der er mange forskellige øvelser man kan lave for at træne sin grænsesætning. Prøv f.eks. at stå på dine ben, og læg en snor på gulvet i en cirkel med ca. en halv meters afstand rundt om dine ben. Luk øjnene, og visualiser forskellige personer fra din familie, omgangskreds eller kollegaer i situationer, hvor du siger til dem, at de ikke må træde over snoren. Nogle mennesker vil modtage din besked med det samme, og bliver stående udenfor. Andre vil helt overhøre, hvad du siger, og blot komme nærmere alt efter, hvad der passer vedkommende. Sidstnævnte type menneske kræver, at man øger tydeligheden af sit signal om grænserne, og det kan endda være påkrævet at tage et skridt frem mod vedkommende, for ligesom at signalere et tydelig Stop her med sit kropsprog. inden i jer hver især, samt observerer de mindste tegn i hinandens kropsprog eller ansigtsudtryk, kan det fortælle jer begge, hvor grænsen til jeres privatsfære går. Man vil faktisk kunne mærke, at man har to-tre typer grænser indenfor disse 10 meter. Hestene er de sande mestre i at lære os at sætte grænser. Her hjælper ord kun ganske lidt (med mindre man har en pisk i hånden). Et meget tydeligt kropsprog og en afklaret indre intention er påkrævet, men kan man mønstre dette, vil man straks opnå hestens respekt. For at mærke, om en halv meters afstand til andre mennesker er tilstrækkeligt for dig, kan du øve dig ved at du stiller dig overfor en anden person med 10 meters afstand. Hvis I går ganske langsomt mod hinanden og mærker, hvad der sker 11

13 Altså vi har retten til vores egne følelser, en ret som ingen har ret til at tage fra os. Følelsernes spilleregler Og vi har pligten til ansvaret for at vi føler vores egne følelser og lader andre føle deres følelser. Herom vil jeg bruge begrebet ret & pligt. Med følelser har vi alle retten til at føle de følelser som kommer i os. De er vores helt personlige ejendom, som ingen har ret til at tage fra os. Omvendt har vi også pligt til at tage ansvar for hvad vi føler. Delvis ved at give os selv plads til at føle vores følelser, men også ansvaret for at vi ikke overfører dem ubearbejdet til andre. Man kan bruge et billede af at livet udspiller sig på en stor bane, og at vi hver især har vores egen private andel af denne bane. Reglerne er at man skal holde sine følelser inden for sin egen baneandel. Andre har sin helt egen baneandel hvor de har retten til deres følelser. Ingen har ret til at underkende andres ret, til deres egne følelser. En person kan føle sig bange, ved noget en anden person har gjort. Hvis den første person føler sig bange, er det underordnet at den anden person ikke har haft denne hensigt med sin adfærd. Den første person blev bange, og har retten til at være bange. 12

14 c) Den forhindring er måske står i vejen for, at følelserne kan lyde frit Hvordan kan følelser håndteres? Når jeg arbejder med andre mennesker i Hestefaciliteret Læring eller i andre sammenhænge, arbejder jeg primært ud fra mine intuitive fornemmelser. Når jeg f.eks. oplever, at folk forsøger at skabe kontakt med en hest eller verbalt beskrive en situation for mig, kan jeg intuitivt mærke, hvornår der bliver aktiveret følelsesmæssige tilstande. Jeg kan ikke mærke, hvad disse tilstande indeholder, men jeg kan guide personen til at rette sin opmærksomhed ind i tilstanden, og derved opnår vedkommende kontakt til at mærke tilstanden og opnår evt. en forståelse eller afklaring med det, som mærkes. Det er den måde, jeg hjælper folk med at håndtere deres følelsesmæssige tilstande. Som nævnt har Karla McLaren skrevet en håndbog om følelser, hvor hun beskriver: a) Den gave eller det budskab følelserne indeholder b) Det spørgsmål man bør stille følelserne d) De øvelser man kan lave med dem, når de viser sig, så de kan håndteres optimalt. I hendes bog er der altså detaljerede vejledninger til, hvordan følelser kan håndteres. Jeg vil også her give mit bud på, hvordan følelser også kan håndteres: 1) Lær at opdage, hvordan og hvornår følelserne kommer. Mange mennesker er slet ikke opmærksomme på, hvornår de har aktive følelser, hvilket jeg også kommer ind på i det næste kapitel. 2) Når følelserne kommer, så forsøg at rumme dem og anerkende, at de er til stede. Nogle følelser er overvældende, og det kan være svært andet end at ønske sig, at de skal forsvinde. Ved træning i arbejdet med følelser via f.eks. mindfulness kan man dog arbejde sig frem til at kunne rumme alle følelser og dermed opnå en tilstand, hvor man ser dem komme og rumme dem i deres blotte tilstedeværelse. 13

15 3) Derefter vil man kunne skabe sig den nødvendige ro til at udforske, hvilket budskab de bringer. Hvis man f.eks. føler en vrede opstå, kan man undersøge, hvem eller hvad man er vred på. Er det måske ens partner, kan man undersøge, om man føler at vedkommende har generet én, selvom partneren måske ikke mener, det er tilfældet. Hvis man føler partneren har været urimelig, kan vrede være fuldkommen på sin plads. Dvs. at man skal tillade sig selv at føle vreden indvendig, helt uanset om partneren og andre synes, vreden er på sin plads. Hvorvidt man skal give udtryk for sin vrede, må så komme an på grundige overvejelser. Det er ikke altid konstruktivt, det vigtigste er, at man anderkender og rummer sin egen vrede. I nogle tilfælde kan det være, at man selv skal kalde på en følelse. Har man mistet en kær ven og ikke føler sorg, kan det måske være nødvendigt at søge efter sorgfølelsen. Måske ved at opsøge fælles minder med vennen el. lign. Det er dog vigtigt ikke at forcere noget, og huske at mærke sine grænser for hvornår nok er nok. Der kan også være mennesker, som ubevidst overtræder éns grænser gentagne gange og ikke forstår en fin hentydning om at holde sig lidt på afstand. Der kan det være nødvendigt at skrue en lille smule op for vreden og, som beskrevet under grænsesætning, måske træde et lille markerende skridt frem. Hertil skal bemærkes at det at føle vreden indvendigt ofte er nok, for at modtageren reagerer. Ord kan være overflødige. I andre tilfælde kan man give sine følelser for meget plads til at udfolde sig på, og det kan være nødvendigt at sætte nogle grænser for deres udfoldelse. Måske søger man efter opmærksomhed, og bruger følelserne til at skabe lidt drama om sig selv. Det er min erfaring, at følelser er i spil det meste af tiden. Vi føler hele tiden noget for det, vi har med at gøre, eller det, vi møder på vores vej. Når jeg beskriver, at følelser er i spil i forbindelse med f.eks. mundtlig kommunikation, samarbejde, børneopdragelse eller lignende, foregår dette spil i et meget kompliceret forløb med tilstande, som er små eller store og starter og slutter i et kaotisk forløb. I de områder, der beskrives i næste kapitel, er det derfor ikke muligt at gå yderligere i detaljer med, hvilke følelser der spiller ind hvor og 14

16 hvornår. Det er helt individuelt for det enkelte menneske og vil variere hele tiden. opmærksomhed på, hvor der efter min mening er følelsesmæssige tilstande i spil. Når jeg arbejder med folk og der opstår følelsesmæssige tilstande hos dem, står én tilstand altid tydeligere frem for min intuition end andre tilstande. Det er, som om kroppen har sit eget hierarki over, hvad den er klar til at arbejde med. Når tilstanden viser sig for mig, laver jeg, hvad man kan kalde en punktuering. Jeg stopper yderligere samtale mellem mig og personen eller stopper kontakten med hesten og arbejder derefter videre sammen med personen på at forstørre bevidstheden eller følelsen hos personen af præcis denne viste tilstand. Mine kursister og mine medkursister fra de kurser, jeg har deltaget på i England, siger samstemmende, at de ikke inden deltagelse i Hestefaciliteret Læring kunne forstille sig, at tingene kunne opleves som de gjorde dvs. føles som de gjorde - i kontakten med hesten. Det kan ikke beskrives på forhånd, det skal prøves på egen krop. På samme måde kan jeg ikke yderlige beskrive forløbet og arbejdet med følelserne i næste kapital. Jeg kan kun forsøge at henlede læserens 15

17 Indhold Hvor spiller følelser en rolle? hvilket budskab følelsen kommer med, og hvordan der kan arbejdes med budskabet. På trods af at to personer oplever den præcis samme situation, vil de hver især have et helt individuelt følelsesmæssigt reaktionsmønster, som udspiller sig. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gå længere i beskrivelserne end til der, hvor den følelsesmæssige tilstand indtræffer. I det følgende afsnit vil jeg opridse forskellige situationer, som er påvirket af bagvedliggende følelsesmæssige tilstande. Som sagt er disse tilstande helt individuelle, meget komplicerede og i verbal kontekst ubeskrivelige. De kan som udgangspunkt kun mærkes. Når der er skabt kontakt og bevidsthed om en eller flere tilstande, kan man begynde at forholde sig intellektuelt og verbalt til tilstanden. Se nærmere i de sidste afsnit af bogen, om dette videre forløb i forklaringen af muligheden for at arbejde med og påvirke disse tilstande. Da kan selvsagt ikke lade sig gøre at beskrive de følte tilstande i denne bog (da de kun kan føles, ikke beskrives). I eksemplerne på situationer går min beskrivelse derfor kun til det tidspunkt, hvor følelsen indtræder. Dermed bevæger jeg mig i dette afsnit ikke ind på forståelsen af, Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation er et omfattende begreb og kan eksempelvis være venskabelige samtaler, praktisk eller personlig snak mellem ægtefæller, børn og anden familie, samtaler mellem kollegaer eller over/underordnede, informationsudveksling med pædagoger, lærere, sportstrænere, læger, offentlige myndigheder, banker osv. For nogle samtaler vil parternes følelsesmæssige tilstand være uvedkommende. At gå i banken og få vekslet en 500- kroneseddel til 100-kronesedler vil ikke ændre på den følelsesmæssige tilstand, når banken udleverer 100- kronesedler. Den følelsesmæssige tilstand hos bankmedarbejder og kunde kan få indflydelse på kundens 16

18 engagement på længere sigt, men ikke den pågældende pengeveksling. Rigtigt mange andre samtaler vil i stor udstrækning være præget af parternes følelsesmæssige tilstand. Et klassisk eksempel kunne være en samtale mellem to veninder, hvor det ene stiller spørgsmålet Hvad synes du om min nye bluse?. Mange faktorer spiller ind som eks. opfattelse af høflighed, ærlighed osv. Men hvis man går bagved disse begreber og spørger ind til, hvordan det vil påvirke veninderne, hvis de ikke udviste høflighed eller ærlighed, vil man kunne arbejde sig frem til en kropslig fornemmelse, hvor disse ting er underbygget af en kropslig følelsesmæssig følt fornemmelse. Det vil sjældent være hensigtsmæssigt at kaste sig ud i detektivarbejdet efter følelserne bag udtalelserne i løbet af den pågældende samtale. Denne eftersøgning udføres mest fordelagtigt i andre sammenhænge. Kongruens er også et interessant begreb i denne sammenhæng. For at besvare spørgsmålet med Ih, ja den er sør me pæn samtidigt med at man inderst inde føler det modsatte, vil give en inkongruent tilstand i personen som svarer. De fleste mennesker kan mærke, om besvarelsen er ærlig, hvis de ellers er ærlige overfor sig selv. Denne inkongruente tilstand ligger faktisk bag mange utilfredsstillende samtaler, hvor ærligheden har rigtig dårlige vilkår. I mundtlig kommunikation i arbejdsrelaterede sammenhænge kan følelsesmæssige vinkler kulturelt set være upassende at bringe på banen. Der er i nogen grad tolerance for verbalt at tilknytte en følelsesmæssig holdning, men at udvise en følelsesmæssig reaktion kan i nogle situationer blive opfattet som eks. uprofessionelt. Ikke desto mindre forløber disse følelsesmæssige reaktioner i vores indre, mens samtalerne pågår, også selvom vi forsøger at underkende og afvise dem. At afvise dem og ikke bevidstgøre for sig selv, hvad man føler i den pågældende situation, kan hvis følelsestilstanden er modstridende med, hvad man udtaler føre til inkongruens. Derudover ved vi, at vores nonverbale signaler udtrykker vores indre tilstand og altså den følelsesmæssige tilstand, vi forsøger at skjule. Studier har vist at mellem % af al kommunikation, som modtages, er kanaliseret via det nonverbale sprog. Vi kan således deltage med verbale argumenter i en samtale som argumenterer for én ting, men 17

19 samtidigt med vores kropssprog udsende signaler om det direkte modsatte, og med stor sandsynlighed vil modtageren opfatte det sidstnævnte. Samarbejde Samarbejde er ofte set anskuet ud fra perspektivet om at det er relationen mellem menneskerne, som udgør selve samarbejdet. I f.eks. teambuildings teorier, systemiske anskuelser i organisationer, AI mv. arbejdes med disse relationer og udviklingen af dem. Jeg anerkender fuldt ud dette perspektiv, og at det er muligt at opnå resultater ved at arbejde herudfra. Mit perspektiv, i forhold til den følelsesmæssige vinkel, ligger imidlertid på, hvad individet bringer ind i samarbejdet. Dette omfatter både den følelsesmæssige tilstand individet har op til samarbejdets start, ved påbegyndelse af samarbejdet, løbende under samarbejdet, samt i afslutningen og forløbet efter samarbejdet. Et samarbejde findes i mange forskellige former og kan strække sig overfor forskellige tidsperioder. Et frugtbart samarbejde opnås efter min mening, hvis deltagerne kan være: Fordomsfri Åbne og nysgerrige Ærlige i f.eks. tilrettelæggelsen af, hvad der diskuteres Lytte uden at lade sig provokere, irritere eller på anden måde lade sig følelsesmæssigt uhensigtsmæssigt rive med Reflektere afklaret over, hvad der siges. Præsentere argumenter uden bagtanker og skjulte dagsordner samt undgå manipulation. Det er åbenlyst at vi ikke besidder alle disse evner, og spørgsmålet er så: Hvordan tilegner vi os disse evner? Det er helt individuelt fra person til person, hvordan det kan lade sig gøre. Mit omdrejningspunkt er hvordan følelserne kan spille ind i denne sammenhæng. Det er selvfølgelig også helt individuelt, men et par bud kunne være: 18

20 Er man fordomsfuld, ser man typisk verden ud fra nogle fasttømrede forestillinger om, hvad man forventer, vil ske. At vælge denne strategi kan give en følelse af forudsigelighed overfor det, som er i vente, og dermed kommer ingen overraskelser. Når der ingen overraskelser kommer, vil vi som oftest kunne forudsige (forudmærke), hvilke følelsesmæssige tilstande der vil komme i spil, og vi vil ofte slet ikke mærke dem. Hvis man derimod kommer ud for overraskelser, vil der komme uventede følelsesmæssige tilstand i spil, og vi bliver måske berørt af dem. De følelser, som kunne komme i spil har flere niveauer og det kunne være, at der på overfladen var en følelse af usikkerhed. Denne usikkerhed kan relatere sig til tidligere oplevede lignende situationer (se tidligere forklaring om hukommelsesnetværk), og under usikkerheden kan gemme sig gamle oplevelser som skam, frygt for afvisning eller generthed. Skal man turde være ærlig, kræves mod. At turde sige sin mening og måske mene noget andet end kollegaerne kan være svært, hvis man tidligere har dårlige erfaringer i sådanne situationer. Man kan have erfaringer fra at være blevet mobbet (direkte eller indirekte) eller man har haft dominerende overordnede. At mobilisere sit mod med sådanne erfaringer i bagage kan udløse følelser som f.eks. præstationsangst, bekymring og usikkerhed. Manipulationer kan også hænge sammen med manglende evne til at være ærlig. Sammenfattende kan det siges om samarbejde set i et følelsesmæssigt perspektiv, at for at kunne få relationer mellem de samarbejdende til at fungere, skal det enkelte individ bidrage med forskellige kvaliteter. For at disse kvaliteter kan opnås, kræves en kongruent tilstand hos personen, som betyder at vedkommende kan afsende et samstemmende og tydeligt verbalt og nonverbalt sprog. Det kræver, at individet magter bevidst eller ubevidst at kunne rumme de følelsesmæssige tilstande som opstår i samarbejdet uden at det ændrer den kongruente tilstand. Ledelse af andre Begrebet ledelse kan bl.a. betyde ledelse af medarbejdere og ledelse af sig selv. Jeg vil starte med rollen, som indeholder ledelse af medarbejdere. Hvad enten der tales om en 19

21 virksomhed, institution el.lign. vil et grundlæggende krav for den løbende drift være nogle gode produkter/ydelser og en fornuftig økonomi. Men derudover er der to faktorer, som jeg anser for afgørende: den organisatoriske opbygning og de tilhørende stillings- og kompetencebeskrivelser. En leder skal vide, hvilke personer, vedkommende skal lede, hvem vedkommende refererer til af overordnede, samt derudover hvilke arbejdsopgaver der hører til stillingen. Hvis denne struktur er holdt sammen af tillidsfulde forhold mellem medarbejdere og ledere, vil der uden tvivl være gode muligheder for at drive og udvikle virksomheden uproblematisk i en positiv retning. Disse forhold tilstræbes på mange arbejdspladser, og alligevel kender mange mennesker til oplevelsen af, at chefen er krævende, kollegaen ikke laver nok eller går fra arbejdet uden at færdiggøre sine opgaver, nogle kollegaer danner kliker og måske fryser andre ansatte ude osv. Måske er virkeligheden i disse eksempler at chefen stiller krav, en kollega er trist og yder i en periode en mindre indsats, fordi der er problemer på hjemmefronten, eller en kollega føler sig ensom og frosset ude. Hvis det er tilfældet, vil alle involverede parter føle følelser i de pågældende situationer. Chefen kan føle sig rimeligt eller urimeligt krævende, medarbejderen føler sine behov overset eller føler sig domineret, og kollegaen kan føle sig utilstrækkelig ved ikke at kunne passe både job og hjem optimalt, og den anden kollega føler sig stresset ved ekstra arbejdsopgaver. Her indtræder så de følelsesmæssige følte tilstande. Når man leder andre mennesker, indgår disse elementer i stort omfang, og efter min mening er evnen til at håndtere disse elementer den allervigtigste egenskab at besidde som leder. I min optik er det dog ikke kun vigtigt at besidde denne egenskab som leder, det er vigtigt som menneske! Og her bevæger vi os over i ledelse af os selv. Ledelse af sig selv Ledelse af sig selv afhænger i høj grad af, hvilken personlighedstype man er, og hvordan man har lært at håndtere denne type igennem sit liv. Der findes mange forskellige personlighedstyper, som hver især trives bedst i vidt forskellige omgivelser. Nogle elsker dynamikken i 20

22 storkontorer og andre typer store rum, hvor de er omgivet af inspirerende mennesker. Andre typer har brug for mere stilhed omkring sig for at få deres bedste sider og evner til at blomstre. Nogle typer er meget selvstændige og egenrådige, og andre typer kan bedre lide, at der er forud fastlagte rammer de kan træde ind i. Gældende for alle er, at hvis de befinder sig i de rammer der passer bedst til dem, trives de og yder deres bedste. Når vi ikke altid befinder os i disse optimale tilstande, kan det skyldes, at vi er for dårlige til at lede os selv. Vi kan måske komme til at tage en bestemt type job, fordi vi synes at vi bør. Vi kan være i vores ønskejob, men give os selv ulidelige forhold, fordi vi er for dårlige til at sætte grænser overfor chefer eller kollegaer. Eller vi kan sige ja til lederstillinger, fordi omverdenen anser det for prestigefyldt og betragter det som et fremskridt i vores liv, men måske er vi slet ikke selv typer, som trives med at være i roller, hvor vi skal lede andre mennesker og stå til ansvar for det. Så ledelse af andre og sig selv hænger efter min opfattelse i stor udstrækning sammen med at kende til sine følelsesmæssige tilstande og evnen til at håndtere dem. Børneopdragelse At opdrage mine 3 børn i fællesskab med min mand har været det største og meste omfattende læringsrum jeg har oplevet i hele mit liv! Jeg har måttet forsøge at fremstå som en rollemodel og øse af mine erfaringer i livet, men samtidigt erkende, at kontoen med erfaringer blev fyldt op i takt med, at jeg forholdt mig til de udfordringer, mine børn gav mig. Jeg vil kunne skrive en særskilt bog om disse oplevelser, men holder mig her til at beskrive de mest centrale områder af den viden, mine børn har lært mig. Egentlig bryder jeg mig ikke om ordet børneopdragelse. Det er, som om at al viden ligger hos forældrene, og at børnene skal opdrages ud fra den viden. Jeg gik ind i forældrerollen med en sådan forståelse, men måtte erkende, at rollerne i virkeligheden er lige modsat. Det engelske ord raise finder jeg mere passende det svarer måske bedre til det danske ord opfostre. Men da ordet børneopdragelse er det mest brugte, bruger jeg det i det følgende. 21

23 Ud fra en biologisk vinkel vil afkom altid forsøge at lære og dygtiggøre sig til at kunne leve alene i verden ved at iagttage og kopiere, hvad forældrene gør. Familieterapeuten John Halse har sagt, at Børn gør, hvad forældrene gør, og ikke hvad forældrene siger. Her vil jeg tilføje, at børn påvirkes af de følelsesmæssige tilstande forældrene er i, når de videregiver opdragelsesinformationer til deres børn. Med det mener jeg, at de verbalt udtalte ord bærer en information, men at det nonverbale budskab bærer det største og meste omfattende budskab. Og som nævnt ligger vores følelsesmæssige tilstand til grund for det nonverbale budskab vi afsender. Tag for eksempel en mors besked til sin teenagesøn: Nu må du altså se og få ryddet op på dit værelse. Denne udtalelse vil formodentlig ingen effekt have, hvis den er udtalt i en inkongruent tilstand. Verbalt mener moren indlysende, at sønnen skal rydde op på sit værelse, men inderst inde kan hun bære på følelsen af, at Nej, hvor har jeg sagt det mange gange, og du gør det aldrig, når jeg siger det. Det er tarveligt, at du aldrig hører efter, hvad jeg siger. Dette budskab afsendes som det nonverbale og altså det stærkeste. At vurdere morens følelsesmæssige tilstand vil altid være meget kompliceret og er en tilstand, som kun kan føles i kroppen, det er derfor ikke hensigtsmæssigt at gå dybere ind i forklaringen deraf. Det afgørende er, at det budskab, som sønnen hører, er et miks af en verbalt udtalt meddelelse og et meget blandet kaotisk underliggende følelsesmæssigt budskab, som moren formodentlig slet ikke selv er klar over indholdet af. En stor del af vores børneopdragelse går ud på at fortælle vores børn, hvad de skal gøre, have på, hvornår de skal komme hjem, hvornår og hvorhen de skal gå, og ofte endda hvad de skal føle og ikke føle. Vi skal sætte rammer for vores børn, og ikke lade dem gå i shorts til skole i frostvejr det siger sig selv. Men vi skal tilegne os en kongruent tilstand, når vi afsender vores budskaber. Vi skal være bevidste om, hvad det egentligt er, vi ønsker at informere barnet om, eller om hvad vi vil have barnet til at gøre, og vi må ikke forplumre det med vores egen nervøsitet for, hvad der kan ske med barnet. Vi skal turde føle vores egne følelser og ikke projicere dem over som barnets følelser. Vi kan også komme til at sige, at du ikke skal være bange, eller lad nu være med at være ked af det. Sådanne udmeldinger er 22

24 alle underkendelse af de følelser, børn har. Måske er barnet bange, og så hjælper det ikke at fortælle barnet, at det ikke føler, som det gør. Det skaber udelukkende kludder i barnets opfattelse af sin egen krops signaler. Jeg kan kun opfordre til, at alle forældre påtager sig det læringsrum, det er at have børn, og udfordrer sig selv med at bevidstgøre de følelser, som barnet frembringer i forældreren. Det gøres ikke sammen med barnet, men sammen med sig selv, en fortrolig ven, en terapeut eller hvor man ellers kan skabe sig et rum for personlighedsudvikling. En bemærkning eller påvirkning fra barnet kan rumme enormt materiale for forældrene at arbejde videre med. Som forældre bør du angribe dette materiale udelukkende som værende dit eget. Lad være med at bruge tid på at anklage andre for, hvordan de påvirker dig, men brug enhver reaktion fra din krops følelsesmæssig signaler som mulig opnåelse af visdom. Parforhold Hvis opdragelsen af mine børn har været mit læringsrum, har min mand været den væg, som utrættelig returnerede alle de bolde, jeg kastede op på den med mine tanker, refleksioner og holdninger. Jeg er meget taknemmelig for alle de timer, vi har tilbragt sammen over weekend-brunchen, hvor jeg har haft mulighed for at udtrykke alt, og som i sidste ende har givet mig mod på at sætte alle tankerne på skrift i denne bog. Et parforhold starter typisk i en tilstand af forelskelse, som kan være både pirrende, spændende og uforståelig, men også frustrerende. Over tid har forholdet mulighed for at udvikle sig til en tilstand af dyb, inderlig kærlighed og tillidsfuldt venskab. Det lykkes for nogle par, hvorimod andre par ender i en langvarig, sårende og udmattende tilstand af konflikter og lidelse. Parforhold er den ultimative kampplads for følelsesmæssige tilstande og ved at gennemleve den lange læringsproces, et parforhold er, kan man nå til et fantastisk resultat. Det kræver dog, at man tillægger processen læringsværdi, og er villig til at tildele processen meget tid og mange ressourcer. Tror man, at forholdet kan ride på forelskelsesgrundlaget igennem hele forholdets levetid, vil denne levetid formodentlig vise sig at 23

25 være ganske kort. Det er først, når man kaster sig ind i den udfordring, det er at forstå hinanden og støtte hinanden i hinandens udvikling at forholdet gives de bedst mulige forhold. At have børn kan være en langvarig praktisk opgave i at få hverdagen til at hænge sammen, og det kan være svært at finde tid til hinanden. Alle tidsperioder i et parforhold har sine egne læringsmuligheder, og grundlæggende gælder det for alle perioderne at skabe et tillidsfuldt, ærlig og kærligt forhold. For at dette lader sig gøre, må man udvikle den kongruente tilstand i kommunikationen, som udspiller sig mellem parterne i forholdet. Parforholdet er et rum, hvor der ofte tales om følelser, og hvor der er en vis bevidsthed om, hvad der er i spil, men også her gælder princippet om, at det er kroppen, som fortæller om de følelsesmæssige tilstande. I samtaler med ens partner, som får følelserne i spil, kan man med fordel stoppe lidt med argumenterne og i stedet skabe lidt ro og stilhed til at føle efter, hvilke signaler kroppen formidler. Ved at træne i at rette opmærksomheden mod disse signaler, kan man få kontakt med de aktive følelsesmæssige tilstande. Man kan komme til erkendelser, som vil give mulighed for at diskussioner, som har udspillet sig utallige gange i forholdet, pludseligt kan håndteres i et helt andet perspektiv. Det skal tilføjes at kroppen altid vil røbe den ærlige følelse. Man kan f.eks. opleve et skænderi hvor man giver udtryk for at være vred, men ved at mærke kroppens følelsesmæssige tilstand, vil helt andre følelser måske vise sig. Beslutninger Køb af hus, bil, tøj osv. har jeg skrevet om under punktet om privatøkonomi. Andre beslutninger kan gælde studievalg, jobvalg, partnervalg, boligform og boligplacering osv. I disse valg, kan der være helt rationelle overvejelser, men en meget stor del af faktorerne er baseret på følelser. Følelsens af om man kan lide stemningen på studiet blandt klassekammerater og undervisere, kan vise sig at være mere afgørende end den rationelle vurdering af om studiet er et rigtigt valg. Følelsen af at bryde sig om branchen hvor man arbejder, kan have større indflydelse end rationelle vurderinger om stillingens indhold, udfordringer og løn. Følelsen af at bryde sig om byens kultur, der hvor man planlægger at flytte til, kan være væsentligere end rationelle vurderinger om bopælens størrelse eller pris. 24

26 For slet ikke at tale om partnervalg, hvor der kan være udfordringer i aldersforskel, kulturel baggrund, tro el. lign. Men ikke desto mindre vil den dominerende faktor oftest være følelsen for den person, man overvejer at indgå i forhold med. Privatøkonomi Der er himmelvid forskel på, hvordan mennesker håndterer deres privatøkonomi. Nogle lever deres liv helt uden at skele til den økonomiske vinkel på, hvad de fortager sig det gælder både rige og ikke-rige mennesker. Andre har minutiøst styr på hver en krone, de bruger også her gælder det både rige og ikke-rige. Nogle er rige, men føler sig fattige, andre er fattige, men føler sig rige. Min erfaring er, at det slet ikke er omfanget af de midler, man har, som i virkeligheden styrer den måde, de bruges, men derimod ens følelsesmæssige tilstand overfor det at forbruge, spare op, spekulere, investere, låne i banken osv. Nogle mennesker kan have lyst til at købe nyt tøj, men lader være, fordi de ikke tror, de har råd uden at vide, hvor mange penge, de har. Andre sparer op til dårlige tider, og retter hele deres fokus imod dette. Nogle køber et nyt varmeanlæg til huset, en ny bil el.lign. udelukkende fordi varmeanlægs- eller bilforhandleren fortæller dem, at det er et godt køb. Andre igen omlægger deres lån i banken, fordi rådgiveren siger, at det godt kan betale sig, og overvejer ikke engang at gå i banken og spørge. Bag disse adfærdsmønstre ligger i stor udstrækning følelsesmæssige tilstande. Når nogen ikke køber tøjet, kan det skyldes, frygten for ikke i længden at have penge nok. Folk som sparer meget op, kan gå rundt og være bange for, hvad der mon sker i fremtiden. Folk, som køber bil eller varmeanlæg, er måske styret af impulshandlinger uden længere forudgående overvejelser og de, som omlægger eller ikke omlægger, kan være bange for at føle sig dumme i dialogen med banken, hvis de ikke forstår, hvad rådgiveren fortæller dem af detaljer. Der kan også ligge helt andre følelsesmæssige tilstande bag adfærden, det er dog sikkert, at hvis der bag enhver af disse handlinger var en kongruent tilstand hos mennesket, ville udfaldet i mange tilfælde blive helt anderledes. Hvis folk gjorde sig bevidst, hvilken 25

27 kombination af tanker og følelsesmæssige tilstande der ligger bag deres handlinger, ville beslutningsgrundlaget være bedre funderet. Som revisor gennem mange år vil jeg ikke undlade at give nogle af de råd, jeg selv mener, er de vigtigste. I disse tider er de materielle og finansielle tilbud meget omfattende og komplicerede, så begynd at stille nogle krav til dem, som råder jer. Kræv eksempelvis, at I kan forstå, hvad det er for et lån, I får tilbudt, og vilkårene for afviklingen. Forstår I det ikke, så lad være med at optage lånet. Det samme gælder alle andre områder som f.eks. pension, forsikring, istandsættelse af hus, anden økonomisk eller juridisk rådgivning osv. Det er ikke sikkert, det lader sig gøre på kort sigt, men hvis alle forbrugere stillede disse krav, ville markedernes udbud på sigt ændre sig i retning af, hvad forbrugerne ønsker. På kort sig vil det bedste råd så være at mærke efter sin mavefornemmelse for, om det er en rigtig handling, man er i gang med. Er der usikkerhed i maven, så find en uvildig rådgiver, som I har tillid til og brug vedkommende til at forklare, hvad I ikke forstod i første omgang. Forstår I det stadig ikke, så forsøg at undgå at kaste jer ind i projektet på nuværende tidspunkt. Det er ikke hensigtsmæssigt at have en holdning til sin økonomi og sit liv generelt som går ud på, at man ikke forstår, hvad man har gang i, og at andre nok har styr på, om tingene er, som de skal være. Kræv at I kan forstå hvad I bliver tilbudt, ellers undlad at tage imod tilbuddet. Virksomhedsøkonomi Det at drive en virksomhed er baseret på virksomhedsejerens fokus på at udføre, producere eller sælge en vare eller ydelse. Det er ikke altid at handlekraften til igangsætning og den kreative evne går hånd i hånd med lyst og evne til de administrative opgaver i en virksomhed, og jeg har ofte oplevet, at ejerne søger efter hjælp til disse opgaver. Det er ikke i sig selv problematisk at udlicitere administration, regnskab eller andre opgaver, men som nævnt under punktet om privatøkonomi er det afgørende, at man så forstår det produkt, man får tilbage. Beder man andre skrive sine fakturaer, skal man selv kunne være i stand til at kontrollere, om det er gjort rigtigt. Betaler man for at få sine bilag bogført, må man tilrettelægge proceduren og samarbejde med udføreren, så at man forstår det produkt, der kommer ud af 26